domino september 2016

TRO - ÅND - LIV

Nr. 5 September 2016 ISSN: 1604-6528 Vejl. udsalgspris: 24,95

Sorgen ramte med uventet styrke Ove Thams blev enkemand som 80-årig side 6-11

Tema: Sorg

Inger er mor til syv dødfødte børn

En skilsmisse værre end døden

side 4-35

side 26-31

side 32-35

Mange kondolerer i begyndelsen, men det er ligeså meget to-tre måneder senere, at man har brug for, at folk er der for en og spørger ind til sorgen.

Anders Eichler Pedersen mistede sin far i 2011 side 12-17

Jeg har aldrig set nogen af børnene. Ikke engang det på syv måneder.

Inger Nielsen, mor til syv dødfødte børn side 26-31

Dødens brud er ikke kærlighedens brud. Men ved en skilsmisse er det netop kærligheden, som forliser, og det kan næsten gøre sorgen 10 gange stærkere.

Henrik Højlund, sognepræst i Løsning side 32-35

2 Side 2

Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives

domino · Nr. 5 September 2016

Tema: Sorg side 4-35

Den tungsindige gøgler side 38-42

Sorgen ramte mig med en styrke, jeg ikke havde forventet side 6-11

Klumme: På mellemhånd side 44-47

Der skal sættes ord på side 12-17 Badekåben blev pakket væk side 19-21 Døden kommer altid ubelejligt side 22-24 De tabte børn side 26-31

12-17

Bøger og musik side 48 Hvad er en frikirke? side 50 Leder: Alt har sin tid side 51 Bagside: Stimulerende sommercitater side 52

26-31

38-42

Når en skilsmisse er værre end døden side 32-35

Administration: Lykkegårdsvej 98, 1, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, info@domino-online.dk.

Redaktion: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, redaktion@domino-online.dk. domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk.

Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.

Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992.

Redaktion: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - jh@ckirken.dk Rasmus Elkjær Larsen - pas2ren@gmail.com Jens Linde, redaktionssekretær - jensl@domino-online.dk Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - janier@domino-online.dk Annoncer: Erik Damm - annoncer@domino-online.dk Forsidefoto: Bent ’Medvind’ Sørensen Tryk: Jørn Thomsen Elbo, Kolding Oplag: 4.200

6-11

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 3

TEMA

Jeg vil ikke sige: græd ikke, for ikke alle tårer er onde Gandalf i ”Kongen vender tilbage” af J. R. R. Tolkien

4 Side 4

Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino domino ·· Udgives

Foto: Colourbox

SORG INTRO: Tag sorgerne på forskud, ellers risikerer du at gå glip af dem – er der nogen, som humoristisk hævder.

Men faktisk er der ikke så meget at grine ad, når det gælder sorg. Sorg kan være så invaliderende, at FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, i øjeblikket påtænker at optage såkaldt kompliceret sorg i deres diagnosemanual, når den næste gang skal revideres. Det sker i 2018.

Ingen af os undgår sorg. Alle kommer vi til at miste en eller flere, som vi holder af - spørgsmålet er bare: Hvornår? Anders Eichler Pedersen var kun 20 år, da han - meget pludseligt – mistede sin far. Det kan du læse om i artiklen Der skal sættes ord på.

Han er ikke alene. Hvert år mister 6.000 børn eller unge i Danmark en eller begge forældre, og 1.000 mister en bror eller søster. Og breder vi billedet lidt mere ud, dør der årligt omkring 55.000 personer i Danmark – hvilket betyder, at flere end 200.000 personer hvert år ramler ind i sorg som følge af et dødsfald.

Hvorfor taler vi så ikke mere med de sørgende om sorgen, spørger Anders Eichler Pedersen?

de sin 83-årige hustru, Ruth Thams.

Han har fortalt sin historie i artiklen Sorgen ramte mig med en styrke, jeg ikke havde forventet.

Sorg som følge af dødsfald er ikke den eneste form for sorg. Præst Henrik Højlund fra Løsnings erfaring er, at sorg efter en skilsmisse på nogle punkter kan opleves som værre end sorg efter et dødsfald. Det uddyber han i artiklen Når en skilsmisse er værre end døden.

I et af de sidste vers i Bibelen står der, at Gud vil tørre tårerne af de sørgendes kinder. Det har Inger Nielsen oplevet. Efter i 45 år at have båret på en smerte over syv afbrudte graviditeter, oplevede hun, at en enkel bøn formidlede den indre lægedom, som hun havde længtes efter i årtier. Læs hendes historie i artiklen De tabte børn.

Derudover kan du læse klummer, bog- og cd-omtaler samt en historie om den tungsindige gøgler fra Gjern.

God læselyst!

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Selv om den afdøde er højt oppe i årene og har levet et rigt liv, kan sorgen sagtens ramme som et kølleslag hos de efterladte. Det oplevede Ove Thams fra Esbjerg, da han miste-

Side 6-35 >> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 5

Tema: sorg

Sorgen ramte mig med en styrke, jeg ikke havde forventet Flere læsere kontaktede avisen med deres personlige historie, da Kristeligt Dagblad sidste år havde en artikel om en 27-årig enke.

Ove Thams fra Esbjerg var en af dem, der reagerede. Dette er hans historie, som han har fortalt den til Kristeligt Dagblads journalist Nanna Schelde

>>

6 Side 6

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Fotos: Bent ‘Medvind ’ Sørensen

domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 7

Den, der har fået meget, mister meget. Jeg er blevet meget fattig. Men smerten er aftaget. Jeg hulker ikke mere, men græder stadig Ove Thams

8 Side 8

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Savnet vil jeg aldrig komme af med. Det er forbundet med erindringen om min livsfordobler Ove Thams

>> Min kone, Ruth, fik på sin 79-års-fødselsdag i 2010 en blødning i hjernen og blev i august året efter udredt som dement. Som ægtefælle gennem 50 år oplevedes det svært belastende at vandre med Ruth ad hendes Via Dolorosa (lidelsens vej), som en anden Simon af Kyrene, der blev tvunget til at bære korset for Jesus. Samfølelsen, empatien, sugede mig ind som medlidende i processen. Diagnosen lød på en vaskulær demens. Det er en kredsløbsbetinget demens. Den kan ikke behandles. Indimellem var Ruth sig fortvivlende bevidst, at hun var kaptajn på et synkende skib, og at ingen kunne forhindre forliset.

* Det lå i sygdommen, at hun havde nedsat hukommelse, problemløsning og sygdomsindsigt. Hjælp fra ældreplejen, ophold på aflastningshjem og endelig indflytning i plejebolig blev oplevet som et overgreb eller et indgreb i hendes integritet. Især da hun følte sig presset til at indgå et lejemål, der medførte egen folkeregisteradresse og status som enlig. Vi var altså adskilte uden at være fraskilte.

Det oplevede Ruth, som var hendes hjem taget fra hende. Vores fælles hjem var jo fortsat hendes. Hvorfor må jeg så ikke bo hjemme hos dig?

At hendes plejebehov ikke kunne tilgodeses ved fortsat at bo hjemme, var meget svært at leve med for os begge. Vi har ikke børn og var i vort samliv blevet en enhed. * Ruth døde den 22. december 2014.

Vi sang hende ud af hendes bolig dagen efter. Det var meget smukt.

Hun blev begravet den 3. januar.

Jeg vågede hos Ruth de sidste to nætter og havde kontakt med hende den næstsidste nat. Jeg oplevede, at mine ressourcer mentalt var opbrugte.

Men de mange praktiske opgaver, der skal varetages, gav mig, da stenen var lagt på plads, en følelse af, at der var taget en værdig afsked med Ruth, og det var godt. Jeg følte en stor lettelse. Nu var det ovre, og jeg klarede det. Men som personalet på plejestedet sagde: Meget kan du forberede, men sorgen kan du ikke forberede dig på.

domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

*

>> Side 9

>>

mening. Vi var os. Nu er jeg virkelig efterladt. *

Sorgen overraskede mig og slog mig fuldstændig omkuld. En følelse af Gudsforladthed, som også Ruth havde givet udtryk for følelsen af, den dominerede mig. Søren Kierkegaard har sagt, det modsatte af tro er ikke tvivl, men fortvivlelse. For en tid følte jeg, at jeg mistede kontrollen over mine følelser. Jeg hulkede som et barn, og angsten for livet dominerede. Mine sanser lukkede ned.

Men jeg sansede Ruths væsen, ånd: essensen af alt, hvad der var hende.

Min livsfordobler, mit hjertes indvandrer, som Benny Andersen i 1993 i et digt til sin hustru har udtrykt det.

Ja, men hun blev da 83, kan jeg høre nogen sige og tænker så på Holger Drachmanns digt fra 1910: Alt, hvad der lever, maa dø - hvad der blomstrer, gaa i Frø: de Kys og Taarer, der væder Puden, det navn, som vi skælvende ridser i Ruden - alt, hvad der lever, maa dø; saa underligt er der paa Verdens Ø.

Vi ved det godt. Men sorg er ikke styret af fornuft. Sorg handler ikke om alder, men om vores relationer til det menneske, vi har mistet. Vi kan ikke sammenligne eller gradbøje sorg. Den er et grundvilkår ved livet.

Den er ikke en sygdom. Alle dør af

Vi kan ikke sammenligne eller gradbøje sorg. Den er et grundvilkår ved livet. Den er ikke en sygdom. Alle dør af livet, men livet er jo ikke en sygdom Ove Thams

Jeg savner hende, og jeg mangler hende, citerer tidligere biskop Kjeld Holm fra en debat om døden, i bogen Åbne døre og gør opmærksom på, at savner og mangler ikke er det samme. Jeg kan nikke genkendende, når han uddybende bemærker, at savnet er mindelserne om et fravær, bevidstheden om et ikke-nærvær, en viden om, at det menneske skal man aldrig se mere. At mangle er fraværet af alt det, som det mistede menneske kunne i samværet. Hjælpen, der ikke længere er der, den fælles latter, den fælles bekymring for dette eller hint.

Udtrykket min bedre halvdel giver

10 Side 10

livet, men livet er jo ikke en sygdom.

Den, der har fået meget, mister meget.

Jeg er blevet meget fattig. Men smerten er aftaget. Jeg hulker ikke mere, men græder stadig. Savnet vil jeg aldrig komme af med. Det er forbundet med erindringen om min livsfordobler. Efter 56 års bekendtskab og 53 års samliv er jeg blevet amputeret.

Min bedre halvdel er væk. Men hun lever i mig.

Artiklen har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad og er bragt med tilladelse herfra

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Efter 56 års bekendtskab og 53 års samliv er jeg blevet amputeret. Min bedre halvdel er væk. Men hun lever i mig Ove Thams

domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 11

Tema: sorg

DER SKAL

SÆTTES ORD PÅ

Den 25. juni 2011 dør Anders Eichler Pedersens far af en blodprop i hjertet, mens Anders er alene med ham. Åbenhed om sorgen samt en sorggruppe hos Børn, Unge & Sorg er Anders’ primære måder at håndtere sorgen på

Fotos: Per Bækgaard

12 Side 12

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 13

>>

Juni 2011. Et halvt år på højskole i Aarhus er slut, og den 20-årige Anders Eichler Pedersen er vendt hjem til hovedstadsområdet for at tage en videregående uddannelse. Tanken er, at han skal flytte hjemmefra, og den 25. juni bruger Anders og hans far en dag alene sammen, hvor de kigger på lejligheder og drøfter forskellige fremtidsscenarier. Om aftenen laver og sender de ansøgninger til forskellige uddannelser, som Anders er interesseret i – socialrådgiver og lærer.

- På et tidspunkt siger min far til mig, at han har fået lidt kvalme og derfor har brug for at gå ud og trække lidt luft. Jeg siger bare ja, ja og arbejder videre, fortæller Anders.

- Efter en ti minutters tid kigger jeg ud ad vinduet og ser, at han sidder og hænger ud over siden på en stol på terrassen. Med det samme kan jeg se, at der er noget galt, for det er ikke bare en sovestilling, han sidder i – han hænger langt ned til den ene side.

Anders løber ud til sin far og konstaterer, at han er blå i Anders Eichler Pedersen hovedet og uden bevidsthed. Han klapper ham hårdt på kinden, råber ham ind i hovedet og rusker ham, men han reagerer ikke.

- Jeg lægger ham ned på terrassen, hvorefter jeg ringer til alarmcentralen, som guider mig, mens jeg udøver førstehjælp. Adrenalinen pumper rundt i mig – jeg er bange og i chok.

skal skynde sig hjem, for far har fået et hjertestop.

Min mor kan jeg ikke få fat i – hun er ude med en veninde og drikke kaffe.

- Flere og flere naboer kommer til, og uden at jeg ved det, ringer nogle af dem til vores forældres bedste venner, som pludselig står i haven. Det giver mig lidt ro, selv om jeg stadig er ude af den.

De bliver ved med at prøve at få fat i min mor, og til sidst lykkes det. De siger bare, at hun skal skynde sig hjem, for der er sket noget forfærdeligt.

De siger ikke, hvad det er.

- Inden min mor eller bror når frem, kommer ambulancelægen ned til mig, og som i en film – eller et mareridt – lægger hun hånden på min skulder og siger, at min far er død, og at hun er frygtelig ked af at skulle give mig den besked, men der er ikke mere, de kan gøre. Hun spørger efter noget

En rutsjebanetur af følelser

Til at begynde med lagde de praktiske ting i forbindelse med dødsfaldet beslag på mange af familiens ressourcer. Alle var i chok, samtidig med at de skulle arrangere begravelsen; sælge huset, hvor Anders’ mor ikke længere ville bo; forholde sig til skifteretten med mere.

- Det var en stor mundfuld for en 20-årig at skulle kapere, og det hele var meget diffust for mig. Jeg var lidt traumatiseret og kunne til at begynde med ikke tåle at høre lyden af en ambulance med udrykning. Jeg drømte også meget, hvor jeg stod alene med min far og skulle redde hans liv - eller en anden lignende prøve, som jeg skulle bestå. Når jeg vågnede, kunne jeg ikke skelne mellem drøm og virkelighed. Nogle af drømmene har jeg stadig her fem år efter.

Anders var dog på intet tidspunkt handlingslammet – om end han aflyste planerne for sommeren.

Det handlede først og fremmest om at få bearbejdet chokket og komme lidt oven på. Det gjorde han især ved at snakke om den traumatiske oplevelse.

- Jeg ringede rundt til kolleger og venner – også nogle af min fars – og fortalte om det. Der var mange følelser i det, selv om ked af det-følelsen dominerede, og jeg græd meget.

Men jeg var også vred. Det var uretfærdigt og meningsløst, at en så god mand, som så mange var afhængige af, skulle dø. Nogle uger senere kunne der dukke glimt af glæde op, men det var svært for mig at tillade den slags følelser. Jeg burde jo være ked af det hele tiden, når det kun var en måned siden, min far døde.

Anders oplevede også skyld: Hvorfor reagerede han ikke med det samme, da faren sagde, at han havde kvalme? Hvorfor kunne han ikke få liv i ham igen?

- Jeg bebrejdede mig selv, selv om jeg godt vidste, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne. Det var noget af en rutsjebanetur.

På et tidspunkt siger min far til mig, at han har fået lidt kvalme og derfor har brug for at gå ud og trække lidt luft. Jeg siger bare ja, ja og arbejder videre

Otte minutter – en evighed

Efter otte minutter ankommer en ambulance til stedet – en evighed for Anders - og redningsfolkene overtager førstehjælpen. Naboerne begynder at dukke op, mens Anders går hvileløst rundt på græsplænen.

- Jeg kan slet ikke være i min krop. Følelserne vælter rundt inden i mig, og jeg begynder at slå og sparke til ting og kaster også op, samtidig med at jeg græder. Jeg ringer til min bror og siger, at han

id på min far, men jeg er fuldstændig i chok og reagerer meget voldsomt. Hun vil give mig noget beroligende, men det vil jeg ikke tage imod.

- Kort efter kommer min bror hjem sammen med sin kæreste og svigerfar; han virker meget fattet.

Derefter dukker min mor op i en taxa. Hun kan se ambulancen og spørger på vej ud af taxaen, hvad der er sket. Jeg går hen og holder om hende og siger: Det er far. Han har fået et hjertestop, og han klarede den ikke. Hun knækker helt sammen og råber: Nej, det må ikke ske; det kan ikke være sandt.

Jeg holder om hende og siger, at det nok skal gå; vi nok skal komme igennem det.

- Hans død kommer helt uden forvarsel. Han er en sund og rask gymnasielærer, der dyrker motion, og et par måneder forinden har han været til lægetjek, hvor alt var fint.

>> Side 14

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Jeg ringer til min bror og siger, at han skal skynde sig hjem, for far har fået et hjertestop Anders Eichler Pedersen

Mange kondolerer i begyndelsen, men det er ligeså meget to-tre måneder senere, at man har brug for, at folk er der for en og spørger ind til sorgen Anders Eichler Pedersen

domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 15

>>

Spørg ind til sorg

Anders oplever ikke, at sorg er noget, som man kommer over. Men man kan lære at leve med sorgen og være i den og prøve at acceptere, at man har været udsat for en tragedie.

- Hele tanken om, at man skal komme videre, tror jeg, er forkert. Sorgen vil altid fylde. Mange kondolerer i begyndelsen, men det er ligeså meget to-tre måneder senere, at man har brug for, at folk er der for en og spørger ind til sorgen. Hvis man efter nogen tid ser glad ud, tænker folk måske: Nå, han har det godt nu. Så skal jeg nok ikke spørge ind

til at spørge, hvordan jeg har det? Jeg synes, det er synd, at man ikke kan snakke om sorg, som man kan om alt muligt andet. Sorg er jo noget, som alle kommer til at opleve på et tidspunkt.

En hårfin balance

Efter noget tid begyndte Anders langsomt at finde tilbage i det spor, som farens død så brat havde revet ham ud af.

- Til at begynde med følte jeg, at mit liv var meningsløst, men langsomt begyndte jeg at komme ud og se nogle venner igen. Jeg arbejdede også lidt

for at være sammen med nogle enkelte personer, som formåede at være til stede, og som kunne rumme at lytte til mig igen og igen. Samtidig var der andre venner, som havde enormt svært ved at forholde sig til det.

Sig det højt

Anders fandt også en farfigur i en af sine tidligere højskolelærere, og sammen med de nære venner hjalp han Anders til at finde vej i sorgen.

- Og så deltog jeg i en sorggruppe hos Børn, Unge & Sorg, hvilket var meget befriende for mig. Jeg

Jeg synes, det er synd, at man ikke kan snakke om sorg, som man kan om alt muligt andet. Sorg er jo noget, som alle kommer til at opleve på et tidspunkt Anders Eichler Pedersen

på den højskole, hvor jeg havde været elev, ligesom jeg tog ud at rejse. Jeg havde udskudt mit studium og brugte meget tid sammen med mor, hvor vi hjalp hinanden meget, hvilket var både godt og skidt. Vi fik snakket meget sammen om savnet, men det var ikke altid lige godt for os at være så meget sammen.

- Det med at være i sorg er en hårfin balance mellem at være i sorgen og at blive afledt fra sorgen.

Nogle afleder sig selv hele tiden, hvilket ikke altid er sundt, for det er vigtigt at Kort om Børn, Unge & Sorg forholde sig til sorgen. Men man skal • Børn, Unge & Sorg yder gratis psykologisk behandling også passe på, at man ikke kapsler sig og støtte til børn og unge under 28 år, som har brug selv så meget ind i sorgen, at det bliver for professionel hjælp, når deres forældre eller søslammende. kende rammes af alvorlig sygdom eller dør.

- Jeg er så heldig at have fantastiske • Forældre og netværk tilbydes telefonrådgivning om, venner. I en periode havde jeg brug til sorgen. Men den berøringsangst kan man godt slippe, for som efterladt har man ligeså meget brug for at snakke om sorgen efter et halvt år som efter en halv uge.

- I vores samfund er sorg på flere måder et enormt tabu og noget, som man helst ikke spørger ind til.

Men det er vigtigt at forstå, at man ikke skal være bange for at spørge. Jeg tænkte ofte: Hvorfor spørger de ikke mere ind til det? Hvorfor har de ikke lyst

•

• •

hvordan man bedst kan støtte op om børnene og de unge.

Derudover tilbyder Børn, Unge & Sorg rådgivning, supervision og uddannelse af fagfolk, som gennem deres arbejde kommer i kontakt med disse børn og unge.

Hjælpen i Børn, Unge & Sorg er gratis, og alle medarbejdere har tavshedspligt.

Børn, Unge & Sorg har afdelinger i København, Aarhus og Odense, hvor specialiserede psykologer tilbyder terapi individuelt og i grupper.

Side 16

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

kendte ikke andre, som havde prøvet at miste en far eller mor i så ung en alder, og der sad jeg pludselig sammen med seks andre, som i lighed med mig havde mistet inden for det seneste halve år.

Det er et enormt fantastisk sted, som jeg virkelig vil anbefale.

- De seneste tre år har jeg selv siddet som frivillig ved deres telefon- og chatrådgivning, og jeg er netop begyndt som frivillig vejleder i en sorggruppe. Det lyder måske lidt hippieagtigt, men det gør utrolig godt at få talt sammen med andre i en lignende situation og få sagt det højt: Min far kommer ikke igen. Jeg tror, at det er måden, man lærer at leve med det på – at få sagt det højt.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

Pludselig sad jeg sammen med seks andre, som i lighed med mig havde mistet inden for det seneste halve år Anders Eichler Pedersen

domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk

Side 17 17 Side

Side 18

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Tema: sorg

Sorggruppe i Nyborg Fotos: Ard Jongsma

Badekåben blev pakket væk Landet over tilbyder folkekirken sorggrupper.

Sorggruppen er et lukket rum, hvor man kan lægge sin beskyttende facade fra sig. Vi var med i Nyborg

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino

Side 19

Sognepræst i Nyborg Mette Grymer

>>

De fleste i rummet har oplevet, at bekendte forsvinder ind bag en hylde i supermarkedet, fordi de ikke ved, hvad de skal sige til et menneske, der sørger.

Deltagerne i en sorggruppe har mange oplevelser og tanker til fælles, og det er netop derfor, de har brug for hinanden. Det gælder også sorggruppen i Nyborg, hvor de fleste har mistet en ægtefælle.

Jeg fik mod

Karlo Jeppesen fra Nyborg mistede sin 57 årige kone Birgitte for tre en halv måned siden. Hun døde af

Side 20

brystkræft.

Han fortæller, at visse ting står uændret i deres hjem, siden Birgitte døde, men i denne uge tog han en badekåbe ned, som havde hængt urørt på knagen, siden hun brugte den sidst.

- Jeg fik pludselig mod til at tage badekåben ned, og da jeg pakkede den væk, kunne jeg mærke, at det var godt, jeg gjorde det, siger han.

De andre i gruppen nikker. De genkender de små skridt, der viser, at livet går videre trods alt.

- Jeg kan bruge det, de andre fortæller, som stikord til at forklare min

egen situation, for det kan være svært at sætte ord på, fortæller en af de andre.

Ingen overfladisk samtale

Sorggruppen i Nyborg ledes af sognepræsterne Mette Grymer fra Nyborg og Louise Schousboe, der er præst i Bovense og Aunslev Sogne.

Præsterne giver hver gang deltagerne et emne, som de skal skrive om til næste gang i en lille kinabog.

- Det er virkelig hjerteblod, der står i de bøger, og det er gribende, at de er parate til at kaste alle de skjolde og facader, de går rundt med til hver-

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

dag. Der er ingen overfladisk samtale i sorggruppen. Det er ind til benet, og det er derfor, det virker, siger Louise Schousboe.

- Derfor er det også vigtigt, at sorggrupperne er et lukket rum, hvor der er tavshedspligt. Her kan vi tale om tabubelagte emner. Vi kan for eksempel tale om de tanker, nogen har om, at de ikke har ret til at være i live, når deres kære er døde, supplerer Mette Grymer.

Det er ikke terapi

Knap 50 mennesker har indtil videre haft glæde af sorggruppen i Nyborg,

Sorggrupper i folkekirken •

•

•

På hjemmesiden: www.sorggrupperifolkekirken.dk kan man finde information om sorg og sorggrupper.

Her er også et landkort, hvoraf det fremgår, hvor sorggrupperne findes, og hvem man kan kontakte.

I hvert stift er der en netværksperson, som hjælper til at finde sorggrupper og giver råd og vejledning ved iværksættelse af nye sorggrupper.

Det er gratis at deltage i en sorggruppe, og man mødes typisk hver tredje eller hver fjerde uge.

som har eksisteret i fire år. Der er løbende optag, så der er både gamle og nye deltagere i gruppen.

- Det er en stor fordel, at de nye kan spejle sig i dem, der er kommet længere i sorgforløbet. Det får dem til at tro på, at der sker en udvikling også for dem selv, siger Mette Grymer.

De fleste hører om sorggruppen via mund til øre-metoden, men også byens læger og psykologer er begyndt at henvise til gruppen.

- Jeg synes, det er dejligt, at nogle af psykologerne er begyndt at sige: Det der med sorg, det ved de altså noget om oppe i kirken, siger Mette Grymer.

Præsterne henviser også den modsatte vej, når de vurderer, at en af deltagerne har brug for en psykolog eller måske noget medicin sideløbende med, at de kommer i sorggruppen.

- Sorggruppen er ikke terapi, understreger Louise Schousboe.

- Det er en værdifuld samtale på hverdagssprog, og vi deltager alle med den baggrund, vi nu har, og det vi hver især repræsenterer.

De pårørende orker ikke

Deltagerne i Nyborgs sorggrupper er ofte ressourcestærke mennesker, der har et godt netværk og voksne børn,

der yder omsorg for dem.

- Men det er hårdt for de pårørende at holde til at høre igen og igen, hvor svært det er at gå alene i seng, eller at måltiderne bare er blevet noget, der skal overstås, fordi der ikke er nogen at dele dem med. De pårørende orker ikke at blive ved med at høre det, fortæller Mette Grymer.

- Det er en stor lettelse for deltagerne at høre, at de ikke er alene om at have det sådan, men at andre har det på præcis samme måde, fortsætter Louise Schousboe.

- Og vi har aldrig været ude for nogen, som er gået i stå. De finder langsomt deres ben og kommer videre, siger Mette Grymer.

Fællesmod

Der er ingen regler for, hvor mange gange man må komme i sorggruppen, men oftest kan deltagerne selv mærke, når de ikke har brug for at komme mere. Præsterne oplevede dog, at nogle af deltagerne savnede fællesskabet, når de forlod gruppen, og derfor tog de initiativ til et arrangement tre gange om året, som de kalder Fællesmod.

Her bliver alle, der på et tidspunkt har været med i sorggruppen, inviteret til fællesspisning og gudstjeneste med lystænding i kirken.

- Selv om de, der kommer til Fællesmod, måske ikke har været en del af sorggruppen på samme tidspunkt,

så oplever vi, at de har fortrolighed med hinanden, fortæller Mette Grymer.

En hue, der dufter

Karlo Jeppesen er slet ikke færdig med at gå i sorggruppen. Men han mærker, at der sker en udvikling.

Hans hjemmeopgave til denne gang var at skrive om, hvad der giver ham energi.

- Det første, jeg tænker på om morgenen, er stadig, at Birgitte ikke er der. At jeg er alene. Men i den sidste uge har jeg korresponderet med nogle af mine gamle venner, og det har givet mig energi, fortæller han.

Han fortæller også, at selv om Birgittes badekåbe er taget ned, så har han stadig gemt en hue, der dufter af hende. Det giver ro i maven.

Der er gået to timer, og gruppen skilles med hver sin nye hjemmeopgave. Et par stykker udveksler telefonnumre og aftaler en biograftur.

Der bliver skabt nye fællesskaber i sorggruppen.

Er det diakoni?

- Ja, siger Mette Grymer, - man kan vel kalde det praktisk næstekærlighed.

Artiklen har tidligere været bragt i Fyens Stiftsbog 2015 Marianne Hyrlov, Fyens Stift redaktion@domino-online.dk

Størst af alt - En bog om sorg

Sognepræst og sorggruppeleder i Nyborg Kirke Mette Grymer er medforfatter til bogen Størst af alt – En bog om sorg, som udkom den 9. juni 2016. Bogen er en brugsbog for sørgende og er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Ud over at være teolog er Mette Grymer uddannet i sjælesorg og gestaltterapi.

Den anden forfatter til bogen er cand. mag. i filosofi og dansk Mads Christensen.

• • •

Jensen & Dalgaard 85 sider 178 kroner

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 21

Tema: sorg

Døden kommer

altid ubelejligt Døden kommer altid ubelejligt, men hvis man kobler sig på Jesus, mister døden ofte noget af sin bitre smag, lyder erfaringen fra tidligere frikirkepræst

>>

22 Side 22

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Foto: Colourbox

domino domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk

Side 23

>>

KOMMENTAR: Jeg husker engang, hvor jeg i min egenskab af præst ad flere omgange besøgte en mand, John*, som lå på det sidste. John var døende. Ved et af disse besøg kikkede han engang på mig og fortalte, at han som så mange andre danskere godt kendte den amerikanske filminstruktør Woody Allens citat: Jeg er ikke bange for at dø – jeg har bare ikke lyst til at være der, når det sker. Men nu var John netop dér, og han beskrev efterfølgende, hvordan hans holdning til døden havde ændret sig.

Hurtigt ned ad bakke

et sådant venskab. Der blev bedt bønner, renset ud i dårlige tanker, sunget en salme i ny og næ, og det var tydeligt, at Jesus og John kom godt ud af det med hinanden.

René, han står lige der!

Den sidste gang jeg besøgte John, var han ret påvirket af morfin. Men han spurgte, om jeg ville læse nogle salmer fra Bibelen. Vi sang – eller rettere jeg sang solo - og pludselig pegede John over mod døren og sagde: Der er han; Rene, han står lige der!

Jeg så ingenting, men havde dog en god og for mig velkendt fornemmelse af, at himlen var kommet nær

elskede; jeg kunne holde min begravelsesprædiken, og folk kunne udtrykke deres kærlighed til Pia. Der blev helt stille i stuen. Men familien var meget uortodokse og syntes, det var en virkelig smuk tanke. Vi fortsatte begravelsesplanlægningen, men nu med et helt andet perspektiv.

Begravelse med en anden dybde

Dagen for højtideligheden kom, og Kirsten og Poul havde virkelig disket op. Alle havde taget farverigt tøj på.

Der blev sunget og prædiket, spist og drukket, og gode venner fortalte følelsesladet om, hvad Pia havde betydet for deres liv. Gæster og familie, ja selv undertegnede, græd. Selvfølgelig fordi der blev sagt farvel, men endnu mere af glæde over et skønt menneskes fantastiske indflydelse på andre.

En måned senere døde Pia og skulle begraves.

Her tog vi så det hele én gang til. Men det var, som om den begravelse fik en anden dybde, en anden betydning. Én af gæsterne mente bestemt, at Pias ånd svævede over det alt sammen.

Men den afgørende oplevelse hos såvel kirkevante som ikke-kirkevante var, at døden, hvor trist den end måtte være, ikke er farlig. For at bruge Bibelens ord, så er den overvundet, og det er slet ikke så slemt at være til stede, når den kommer.

For kommer – det gør den.

Der lå John så med et smil på læben – eller rettere; resterne af ham lå der.

Hans hånd var kold, da jeg tog den.

Jeg salvede hans pande med olie og sagde Jesus tak for Johns liv

Tre måneder tidligere mødte jeg John for første gang. Det var i foyeren i Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro i København, hvor jeg dengang var en af flere præster. John var kommet sammen med sin kone, fordi han havde fået René Ottesen konstateret en aggressiv form for kræft og på kirkens hjemmeside havde læst, at vi – lige dér på Rigshospitalets stue 35. bad for syge. Det gjorde vi så… men John smilede glad, og vi bad igen John var én af de mange, som der sammen, hvorefter han døsede hen. ikke skete en synlig forandring med.

Samme aften ringede hans kone og Tværtimod gik det virkelig ned ad fortalte, at nu var John død, og om bakke med ham, og snart blev han jeg ikke godt ville komme forbi. Der indlagt på Rigshospitalet. lå han så med et smil på læben – eller rettere; resterne af ham lå der.

Kernevennen Jesus Hans hånd var kold, da jeg tog den.

John fortalte mig, at han ikke var Jeg salvede hans pande med olie og vant til at gå i kirke og spurgte, om sagde Jesus tak for Johns liv. jeg ville være hans præst. Det blev Da jeg kørte hjem den aften, var det efterfølgende til adskillige besøg på som om, byens lys var blevet svagehospitalet, hvor vi talte om liv og re. Farverne på de store billboardredød – og alt det, der er midt imelklamer var falmet – Johns død havde lem. Vi talte også om formålet med lært mig en ny side af livet. livet, om at være buddhist og kristen og om himlen, som han godt kunne Den altid ubelejlige død lide.

Ganske kort tid efter blev jeg opVi talte om Jesus, der er mere lesøgt af en kvinde fra vores kirke, vende end den figur, som hænger på Kirsten*. Kirsten og hendes mand, mange altertavler. Vi talte om, hvorPoul, og Kirstens søster Pia var samdan denne Jesus kan blive en kernemen i gang med et introkursus til ven, og om hvordan man begynder den kristne tro kaldet Alpha, som

Side 24

vores kirke holdt flere af hvert år. På kurset fortalte de tre dejlige mennesker, at nu var de blevet kristne, sådan for alvor. De var ét af de mange friske pust, som kirken også den gang oplevede.

Kirsten fortalte mig, at Pia ikke havde det så godt, og det viste sig desværre, at hun havde kræft. Ligesom John havde haft. På det tidspunkt havde vi på introkurset allerede talt om, hvordan Jesus ved sin død og opstandelse fik styr på døden, så det ikke er noget, vi skal være bange for. Selv om det virkede som om, at Kirsten, Poul og Pia havde fanget pointen med dette, så kommer døden jo altid ubelejligt, og det gjaldt også

i dette tilfælde. Der blev grædt, trøstet og bedt, og familien oplevede en fred midt i denne krise.

Mindehøjtidelighed før døden?

Ikke længe efter blev det klart, at Pia skulle dø, og familien kontaktede mig, fordi de godt kunne tænke sig at være i god tid med alt omkring begravelsen. Den eftermiddag, hvor vi sad sammen i familiens stue for at tale om begravelse, fik jeg en underlig tanke. Efter Johns begravelse var jeg nemlig noget påvirket af alle de lovord, som kolleger, venner og familie helt naturligt fik udtrykt. Så vidt jeg vidste, kunne John bare ikke høre et eneste af de smukke ord fra alle disse sørgende.

Derfor spurgte jeg Pia og hendes familie, om vi ikke skulle holde en højtidelighed, inden Pia skulle dø.

Her kunne vi så synge de sange, Pia

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

*Af hensyn til personernes anonymitet er navnene i artiklen opdigtede René B. Ottesen redaktion@domino-online.dk

U ER N 8 G A T P /1 VI O R TIL 17 E ELEV

HVAD DRØMMER DU OM?

VI DRØMMER OM AT HJÆLPE DIG MED AT BLIVE DEN BEDSTE VERSION AF DIG SELV? UANSET OM REJSEN GÅR TIL SYDAMERIKA, AFRIKA ELLER ASIEN, SÅ HAR DU ET EVENTYR I VENTE. ET EVENTYR FYLDT MED OPLEVELSER, NYE VENSKABER OG SELVFØLGELIG REJSER TIL NOGLE AF DE FJERNESTE STEDER I VERDEN. MØD OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG OG HØR MEGET MERE.

EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG D. 25. SEPTEMBER 13.00 – 17.00 EFTERSKOLEN ALTERNA MILNERSVEJ 44-46 3400 HILLERØD

Tema: sorg

De tabte

BØRN I perioden 1969-1977 var Inger Nielsen gravid syv gange, og alle syv gange døde børnene i livet på hende. Sorgterapi var et ukendt begreb dengang, så Inger Nielsen gik med en dyb smerte i 45 år, før hun endelig – efter en enkel bøn – blev fuldstændig lægt indeni

Side 26 26

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Fotos: Michael West

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 27

>>

I 45 år gik Inger Nielsen med en indre smerte, som hun ikke rigtig fik sat ord på – hverken over for sig selv eller andre. Fra 1969 til 1977 blev hun gravid syv gange, og alle gange mistede hun barnet.

Nogle gange i tredje måned, andre gange i fjerde eller femte måned og en enkelt gang i syvende måned. I alle tilfælde døde børnene i hendes livmoder, hvorefter hun fødte dem – én gang derhjemme og seks gange på sygehuset.

- Det var forfærdelig tomt at komme hjem efter at have mistet et barn. Før havde jeg skullet ligge i sengen og passe på – pludselig var der ikke andet at gøre end at komme op og i gang med at arbejde.

Vi havde et landbrug dengang, hvor vi begge arbejdede. Og hele tiden lurede visheden om, at jeg ikke

Det var forfærdelig tomt at komme hjem efter at have mistet et barn Inger Nielsen

var gravid mere; det var det værste. Nogle gange følte jeg, at barnet bevægede sig … det var næsten ikke til at bære, fortæller hun.

- Dengang talte man ikke så meget om sorgen ved at miste ufødte børn. Jeg har heller aldrig set nogen af børnene. Ikke engang det på syv måneder.

I dag ville man nok have begravet et barn på den alder, men barnet blev bare fjernet, uden at jeg nåede at se det. Det har jeg været ked af mange gange siden, og jeg har bebrejdet mig selv, at jeg ikke bad om at se det, og at vi ikke fik det begravet. Men tiden var bare en anden dengang, og jeg var alt for ked af det til at kunne tænke klart.

Nu har du lidt nok

Det var først, da Inger havde været gravid for sjette gang uden, at barnet overlevede i livmoderen, at man undersøgte, om der kunne være noget galt.

Indtil da havde man blot tænkt, at det var, hvad der kunne ske.

- De fandt ud af, at min livmoder var delt i tre, og overlægen mente, at det ville lykkes mig at føde et velskabt og levende barn, hvis jeg blev opereret, så der blev mere plads i min livmoder. Men da det syvende barn, som jeg blev gravid med efter operationen, også døde, vidste han ikke sine levende råd. Hvad skal jeg nu stille op med dig, spurgte han. Jeg svarede, at det skulle han ikke spekulere på – det skulle min mand, Ove, og jeg nok selv finde ud af.

Side 28 28

I dag ville man nok have begravet et barn på den alder, men barnet blev bare fjernet, uden at jeg nåede at se det. Det har jeg været ked af mange gange siden

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Inger Nielsen

- Ove sagde: Nu har du lidt nok. Og det havde jeg det fint med, for det var næsten ikke til at have med at gøre.

Inger og Ove havde dog stadig et stærkt ønske om at få børn, så de adopterede med et par års mellemrum to drenge fra Sydkorea, som nu begge er voksne. Den ældste af dem adopterede de inden, Inger blev gravid for syvende gang. Adoptionerne var på ingen måde en erstatning for de børn, som Inger og Ove havde mistet – drengene var et tilvalg, som havde rigeligt værdi i sig selv: - Vores drenge er det bedste, som er sket for os.

Der var en gang én, som sagde til mig, at det ikke kunne være det samme som selv at føde – og så kom det lige fra hjertet af mig: Hvis jeg skulle elske et barn højere, end jeg elsker vores drenge, ville jeg gå i stykker indvendig, for jeg kan ikke elske nogen mere, end jeg elsker dem.

Så må I bare prøve igen

Adoptionerne kunne dog ikke rokke ved den smerte, som de syv ufuldbårne graviditeter havde påført hende. Travlheden på landbruget og i arbejdet med de to adoptivdrenge, der var henholdsvis ni og 11 måneder, da de kom til Danmark, var i stand til at trænge sorgen i baggrunden – men fjerne sorgen, kunne den ikke. Den lå hele tiden under overfladen og vældede med jævne mellemrum op.

- I perioder havde jeg meget ondt i maven og fik medicin for mavesår. For eksempel når mine søskende fik børn – så dukkede smerten op. Jeg talte ikke rigtigt med nogen om det; kun lidt med min søster. Dengang fik man ikke sorgterapi eller andet – i stedet tog jeg hver gang direkte fra sygehuset og hjem til arbejdet på gården. Derfor var der ikke nogen, der vidste, hvor ondt det gjorde indeni mig, siger Inger og uddyber: - Efter første gang var der endda en leder i den frikirke, som vi kommer i, der sagde til os: Nå, men så må I bare hjem og prøve igen. Det var ikke lige, hvad vi havde brug for at høre i den situation.

- Sorgen blev faktisk værre og værre for hver gang – især var det slemt, når jeg havde mærket liv, eller når jeg havde været gravid samtidig med en fra min familie. Den sidste gang ønskede jeg faktisk et kort øjeblik, at jeg ikke ville vågne op igen efter bedøvelsen – men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo havde Ove …

Skuffede over Gud

Fordi Inger og Ove er kristne, var det helt naturligt for dem at bede Gud om hjælp i perioden med de

>> domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 29

>>

Så stod vi der i kirkens forhal og tudede om kap. Folk må have kigget på os. Hun sagde til mig, at jeg blev nødt til at tale med vores præst om det Inger Nielsen

Side 30 30

mislykkede graviditeter. Der var også folk fra deres frikirke, som bad for dem. En enkelt gang var der tilmed en, som mente, at vedkommende havde fået en hilsen fra Gud til dem.

- Personen sagde, at Gud ville lade det lykkes, og det troede vi fuldt og fast på – hvilket kun gjorde skuffelsen større, da det så gik galt. Vi har mange gange spurgt Gud: Hvorfor? Vi har været skuffede over Gud, og efter hver graviditet gik der et stykke tid, hvor skuffelsen fyldte meget. Men vi har aldrig tænkt, at vi ikke gad det med Gud mere eller tvivlet på, at han var der for os.

For Inger blev forholdet til Gud alligevel ramt på et dybere plan. Det viste sig blandt andet ved, at hun i kirken havde svært ved at synge med på sange, som handlede om Guds godhed, ligesom hun blokerede over for at skulle indgå i alt for tæt fællesskab med de andre i kirken. Hun magtede ikke de andres glæde og var ikke i stand til at tage imod deres kærlighed og varme. Tit stod hun også og græd under lovsangene i kirken, uden at nogen

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

så det. Det gjorde bare så ondt inden i hende. Hun fortalte ikke nogen om det – heller ikke Ove. Sådan havde hun det i flere årtier – det var først i 2014, 45 år efter den første mislykkede graviditet, at der kom hul på bylden.

Det skal blive løgn

En dag i efteråret 2014 var Inger på vej til gudstjeneste, da en tanke pludselig slog ned i hende: Du kommer til at gå i graven med din sorg. Og da var det, som om noget rejste sig i hende.

- Jeg tænkte: Det skal blive løgn. Og så besluttede jeg mig for at fortælle om det hele til en kvinde fra kirken, som jeg talte godt med.

Allerede samme dag inden gudstjenesten greb Inger fat i den pågældende kvinde og fortalte hende hele historien.

- Så stod vi der i kirkens forhal og tudede om kap.

Folk må have kigget på os. Hun sagde til mig, at jeg blev nødt til at tale med vores præst, Philip Dupont, om det, og det lovede jeg hende at gøre.

Åndelige forældre søges

I årtier havde jeg haft en smerte i maven, og den var med ét fuldstændig væk. Jeg kunne mærke lettelsen i hele kroppen – jeg var fri

Både for dem, der søger åndelige forældre, og for dem, der længes efter at blive det.

210 sider · kr. 149,95

Såret af Guds folk

Har andre kristne såret dig dybt? Læs her om, hvordan Gud tilbyder helbredelse af selv de dybeste sår.

224 sider indb. kr. 199,95

Inger Nielsen

Nådegaver i brug

En praktisk brugsbog om nådegaverne og deres anvendelse i kirke og samfund.

320 sider indb. kr. 249,95

På flugt

Det var dog ikke så ligetil for Inger at holde det løfte. I flere uger kredsede hun om den varme grød, indtil hun en mandag, hvor hun skulle ind med frugt til kirkens administration, tilfældigt stødte på Philip Dupont.

- Så var der ingen vej udenom. Jeg fik fortalt det hele til ham, og han var mildest talt chokeret. Han anede ikke noget om, hvad vi havde været igennem – han var kommet til kirken siden da. Men han inviterede Ove og jeg til at komme hjem til sig, hvor vi sammen kunne snakke om det.

Fuldstændig fri

Hjemme ved Philip Dupont og hans kone, Else, fik Inger og Ove lukket op og fortalt hele deres historie – inklusiv smerten over ikke at have set nogen af børnene.

- Det hele var meget stille og roligt, selv om vi selvfølgelig var meget kede af det. Bagefter lagde præsteparret deres hænder på os og bad for os – og så greb Gud ind. Fra det ene øjeblik til det andet

kunne jeg mærke, at smerten lettede – det gjorde ikke ondt indeni mere. I årtier havde jeg haft en smerte i maven, og den var med ét fuldstændig væk. Jeg kunne mærke lettelsen i hele kroppen – jeg var fri, smiler Inger.

Siden da har hun oplevet en ny form for glæde og frihed – også i forholdet til Ove. Og hun har ikke længere problemer med at synge sange til Gud med tekster som: Du er en god, god far.

- Mit sår er blevet fuldstændig lægt – for eksempel kan jeg nu glæde mig over, når andre venter sig.

Det kunne jeg ikke før. Jeg har også fået en helt ny lyst til at være noget for mennesker. Det er klart, at når sådan en byrde forsvinder, så bliver der plads til noget andet. Gud har været god mod mig, erklærer hun.

- Men at man skulle gå så mange år, før man fik hjælp …

Et indblik i et af vor tids store dramaer, som udspilles i Syrien og Irak.

Forfatter Kari Fure* er redaktør på den norske kristne avis DAGEN. 294 sider · kr. 199,95 *) Mød også Kari Fure på BogForum i BellaCenter d 12/11

Den usynlige vogter

Bind fem i den populære serie om Rod & Co for børn fra ca. 8 år.

264 sider · kr. 149,95

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

www.prorex.dk Telefon 7456 3343

Side 31

Tema: sorg

Når en skilsmisse er værre end døden Sorgen efter en skilsmisse kan være større end sorgen efter et dødsfald. For ved et dødsfald er kærligheden stadig intakt - man mister et liv, men bevarer kærligheden. Ved en skilsmisse mister man både kærligheden og det liv, man havde

>> 32 Side 32

Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino·· Udgives domino

Fotos: Colourbox

domino Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino ·· Læs

Side 33

>>

Man mister meget mere end en ægtefælle. Hele svigerfamilien står man måske i fare for at miste, økonomien kan ramle, og huset skal måske sælges

Henrik Højlund

34 Side 34

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Samfundet vil ikke være moralsk vogter og anvise en retning – hver enkelt må tage ansvar for sit eget liv. Det er faktisk lidt ulideligt Henrik Højlund

stærkere – og meget langtrukken, fordi ægtefællen Sorg efter en skilsmisse kan på nogle områder være værre end sorg efter et dødsfald. Det har sog- stadig lever, og man er nødt til at forholde sig til vedkommende. nepræst i Løsning Henrik Højlund ikke kun læst - Når man er blevet forladt, er det ofte sådan, at hos forskellige psykologer – han har også erfaret længslen ikke rigtig vil slukkes. Selv om ægtedet i sit eget virke som sjælesørger. Det gælder fællen har fundet en anden, blafrer håbet måske primært skilsmisser, hvor den ene af parterne ikke stadig, og der kommer et skær af noget uafsluttet har ønsket en skilsmisse og derfor står forpjusket, over det hele. Der er ikke noget begravelsesritual, forladt og forslået tilbage. Man er blevet kasseret. som ruster en til den definitive afsked.

- Ved en skilsmisse mister man ikke kun det gode liv, som man havde sammen med sin ægtefælle – man mister hele det liv, man havde. Man kan i en vis forstand lægge fotoalbummet i kaminen og lade det brænde op, for man sidder ikke fem år efter en skilsmisse og bladrer i fotoalbumHenrik Højlund met med et smil på læben, mens man tænker: Vi havde det nu meget - Oven i det er der børn, venner og familie, som godt. Det er et kolossalt identitetstab, når minpludselig kan ryge på gulvet. Hele svigerfamilien derne og fortiden på den måde ryger. står man måske i fare for at miste, økonomien kan - Ved et dødsfald kan det blive enormt vigtigt for ramle, og huset skal måske sælges. Man mister den efterladte at mindes alle de gode ting, man meget mere end en ægtefælle - hele livsrammen havde sammen. Selv om det ikke var alting, som var nemt, så er det alle de gode minder og stunder, risikerer at ryge sig en tur. som dukker op, og de er med til at dulme sorgen.

Ulideligt med mangel på moralsk mod Ved en skilsmisse mister man så at sige retten til de minder; de dulmer ikke, men minder i stedet én At skilsmisse i høj grad kan være forbundet med sorg, er ikke længere så stort et tabu, som det har om en fiasko. været, mener Henrik Højlund.

- Der bliver efterhånden sat ord på det mange Livsrammen ryger sig en tur Henrik Højlund trækker et andet aspekt frem, som steder. Samtidig er det noget mærkeligt noget, for ganske vist kan man på den ene side tale om det kan gøre sorgen efter en skilsmisse mere smerteog endda skrive en bog om det, men man kan ikke fuld end sorgen efter et dødsfald: Ved et dødsfald gøre det, uden at 10 andre straks føler, at de er er kærligheden stadig intakt. Man mister et liv, nødt til at gøre opmærksom på, at en skilsmisse er men bevarer kærligheden. Ved en skilsmisse er det det mest naturlige i verden, og at der findes masmodsat – man bevarer livet, men mister kærligheser af skilsmisser, hvor parterne blev langt lykkeliden. gere hver for sig, end de havde været sammen.

- Dødens brud er ikke kærlighedens brud. Men - Så det er stadig en meget blandet affære. Men ved en skilsmisse er det netop kærligheden, som lovgivningen er gået i retning af, at man har gjort forliser, og det kan næsten gøre sorgen 10 gange

det så let som muligt at blive skilt. Samfundet vil ikke være moralsk vogter og anvise en retning – hver enkelt må tage ansvar for sit eget liv. Det er faktisk lidt ulideligt, synes jeg. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at skilsmisser er et af samfundets absolut største problemer. Spørg enhver skolelærer, som oplever konsekvenserne af skilsmisser hver eneste dag. Børnene er taberne. Og jeg fatter ikke, at der ikke er flere kommuner, som gør en indsats for at forebygge skilsmisser. Om ikke andet så bare af en så tynd og ynkelig grund, at det er godt for samfundsøkonomien. For skilsmisser koster!

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at skilsmisser er et at samfundets absolut største problemer

Fortvivlede ægtemænd ved døren

Det er sjældent, at et sognebarn beder om en sjælesørgerisk samtale hos Henrik Højlund som følge af en skilsmisse. Et par gange har totalt fortvivlede ægtemænd, hvis koner har forladt dem, banket på præsteboligens dør, men som regel er det Højlund, der opsøger sognebørnene, hvis han hører, at de er på vej mod en skilsmisse.

- I et par tilfælde er det faktisk lykkedes at redde ægteskabet, så det er ikke ligegyldigt, om man søger ekstern hjælp eller ej. Andre gange har det været for sent, og så har jeg talt med mennesker og været til stede i deres sorg.

- Jeg forsøger at rådgive og være sjælesørger for dem, som jeg ville være det for et menneske i enhver anden krisesituation. Jeg ville ønske, at der var flere, som kom til mig og søgte om hjælp i forbindelse med en skilsmisse. Måske tror folk, at præsten vil tænke dårligt om dem – men jeg tænker ikke, at de er idioter. Jeg er her for at hjælpe.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

domino ·· Læs Læs kirkenyt kirkenyt på på www.domino-online.dk www.domino-online.dk domino

Side 35

Side 36

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Discipelskabslinjen

Teologilinjen

Leadership stream

Studielinjen

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Integrationslinjen Side 37

Mariager Højskole - Hjulhusvej 12b - 9550 Mariager DK - Tlf.: 96 68 26 68 - www.mariager-hojskole.dk - mail@mariager-hojskole.dk

>>

Side 38 38

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Fotos: Jesper Rais

DEN TUNGSINDIGE GØGLER Gennem 35 år har Hans Jørn Østerby optrådt tusinder af steder med sang, musik, trylleri, bugtalerdukke med mere. I lighed med middelalderens gøglere er hans formål at sprede glæde – og det på trods af, at han selv er tungsindig af natur

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino

Side 39

>>

Middelalderens gøglere kunne opleves på slotte, markedspladser eller i kirkeligt regi, hvor de optrådte med komedier, sang, musik og artisteri i form af for eksempel tryllekunst, ildslugeri og dukketeater. Hans Jørn Østerby fra landsbyen Gjern ved Silkeborg har taget gøglertraditionen op, og til november kan han fejre 35-års-jubilæum som omrejsende sanger og sangskriver, der kombinerer musikken med bugtaleri, trylleri, drama og bibelfortællinger. Hvert år optræder han 120-130 gange - siden begyndelsen i 1981 er det blevet til tusind-

Godt teater kan få publikum til både at grine og græde, og det er slet ikke nogen dårlig kombination Hans Jørn Østerby

vis af shows i en række forskellige lande.

- Jeg laver en del kirkekoncerter og andre koncerter, som mest er for voksne. Der handler det om sang og musik. Derudover laver jeg en del familieshows, hvor jeg både tryller, bugtaler og laver drama – det er den slags shows, jeg laver flest af, fortæller han.

Et miks af gøgl og Jesus

Allerede da han gik på efterskole, opdagede Hans Jørn Østerby, at han var i stand til at få folk til at grine og more sig, og det er den evne, som han sammen med sin musikalitet har gjort til en levevej. Det er dog ikke sjov og ballade det hele – han har også noget på hjerte, når han optræder. Som i øvrigt også middelalderens gøglere og hofnarre kunne aflevere eksistentielle pointer til deres publikum.

- Godt teater kan få publikum til både at grine og græde, og det er slet ikke nogen dårlig kombination, hvis man formår både at få folk til at grine og til at være seriøse. Hvis jeg kan få en flok unger til først at grine og siden at være helt stille og måbende over en beretning om Jesus, så er det super. Det handler om at finde en måde at formidle på, som får folk til at lytte, og jeg er ikke bleg for at blande gøgl og Jesus – på en forhåbentlig intelligent måde. Jeg ser dog helst, at det, man husker bagefter, er beretningen om Jesus eller sangen om Gud og ikke, at jeg spiste en ballon, smiler han.

- Jeg oplever tit, at især forældre sidder til et af mine shows og er lidt forbeholdne og ikke for-

Side 40 40 Side

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker domino

venter så meget, men når vi først kommer i gang, sænker de ligeså stille paraderne, og så kan jeg formidle nogle ting, som de ellers ikke ville have været modtagelige for.

Tungsindig af natur

Det er på sin vis et paradoks, at Hans Jørn Østerby lever af at underholde folk og sprede glæde og kristentro. Selv er han nemlig melankolsk af sind – og det i en grad, så det ikke ville gøre ham noget, hvis han ikke skulle være her mere. Det kommer især til udtryk i hans sange for det voksne publikum, hvor han sætter ord på de kampe, som til tider hærger i hans sind.

- Jeg har aldrig haft svært ved at længes efter den dag, hvor jeg får lov til at stemple ud. Som tungsindig får jeg øje på at det, som går dårligt – krig og anden elendighed – og så kommer jeg til at længes. Det handler mine sange i høj grad om – enten i form af tekster om, hvor tungt det er at leve, eller også i form af tekster om, hvor dejligt det bliver, når Gud engang genopretter alt det, som lige nu er af lave.

- Min tro på Gud har meget med tryghed at gøre.

Under og over alt, hvad jeg foretager mig, ligger troen. Den er alt for mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Gud. Han er den konstant, som altid har været der i de gevaldig op- og nedture, som jeg har haft i livet. Han siger altid ja til den, jeg er og er som en trofast far for mig.

Jeg har aldrig haft svært ved at længes efter den dag, hvor jeg får lov til at stemple ud Hans Jørn Østerby

Guddommelige grundtoner

Hvis jeg kan få en flok unger til først at grine og siden at være helt stille og måbende over en beretning om Jesus, så er det super Hans Jørn Østerby

Troen er altdefinerende i Hans Jørn Østerbys liv.

Selv om man ville kunne sætte ham over en ikketroende mand, og der ville være tusind lighedspunkter mellem dem, så ville der alligevel være en helt grundlæggende forskel.

- Vi drømmer måske begge om ferierejser, bil og hus. Men som troende har jeg et anker i tilværelsen; et håb om, at uretfærdigheden i verden har en udløbsdato. Gud vil mig; Jesus har været her på jorden, fordi han vil os alle sammen, og fordi han vil gøre alt for at nå os med sin kærlighed. Gud kommer til at genoprette alt og gøre alting godt.

Som troende har jeg de samme fysiske og mentale

>> domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

SideSide 41 41

>>

behov som alle andre, men alligevel er Gud og det kommende liv grundtonen i min tilværelse.

Når Hans Jørn Østerby kommunikerer med Gud, sker det ofte under en gåtur – ofte på 30-40 kilometer.

- Jeg kan ikke bare lige gå ind på et værelse og lukke døren og på 10 sekunder opfatte, hvad Gud måske siger til mig. Jeg skal have ro og tid til at lukke nogle mentale skuffer for at kunne modtage nogle tanker fra Gud. Når jeg går langt, kommer jeg ind i en monoton rytme, hvor hovedet bliver tømt for alt muligt andet, og så kan jeg lytte efter inputs fra Gud, forklarer han.

Gøgleri med mening

For 10 år siden var Hans Jørn Østerby i tvivl, når han kiggede frem: Skulle han blive ved med at leve som gøgler/entertainer/trubadur – eller skulle han

Gud er den konstant, som altid har været der i de gevaldig op- og nedture, som jeg har haft i livet Hans Jørn Østerby

overveje noget andet?

- Sådan har jeg det ikke længere - nu fortsætter jeg bare. Jeg kan sagtens køre på en 10 år endnu, til jeg er 60-65 år og skal på pension. Det giver mig rigtig meget energi at være ude og optræde, så selv om det kan være fysisk hårdt, giver det mig meget på den mentale side, forklarer han.

- Mit tungsind betyder ikke, at jeg har problemer med at springe rundt og lave tjuhej – det kan jeg sagtens gøre med integriteten i behold. Dertil kommer, at det giver rigtig meget mening for mig – jeg får formidlet min tro på en positiv måde til en hel masse mennesker, som ikke slider alt for meget på kirkebænkene om søndagen.

Jens Linde jensl@domino-online.dk

42 Side 42

Hans Jørn Østerby • • • • •

Uddannet agronom Forfatter til fire andagtsbøger Har udgivet fem børne-cd’er og ti voksen-cd’er i eget navn. Udkommer med et nyt album til jul.

Gift med Gitte siden 1984 Far til fire og bedstefar til en dreng

domino ·· Udgives Udgives af af FrikirkeNet FrikirkeNet -- et et netværk netværk af af danske danske frikirker frikirker domino

Kom og hør mere om Akademiet på Mariager Efterskole i forbindelse med Efterskolernes dag Den 25. sept. kl. 13 — 16 IVÆRKSÆTTERI

POLITIK

Bliv skarp på dit talent og skudsikker i din karakter og tro.

Udfold dit talent inden for scenekunst, iværksætteri, politik eller ledelse i real life projekter sammen med dit team og en erfaren mentor.

SCENEKUNST

LEDERSKAB

Mariager Efterskole Gl. Hobrovej 10B 9550 Mariager

Telefon +45 96 68 27 00 akademiet@mariager-efterskole.dk www.mariager-efterskole.dk

Ledreborg slotspark Fotos: Wikimedia Commons

Side 44

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

PÅ MELLEMHÅND

Rasmus Elkjær Larsen skriver i klummen PÅ MELLEMHÅND om at være præst, hundeejer, og menneske midt i 40’erne. Han er født i 1971 i Frederiksværk, som voksen tilknyttet Det Danske Missionsforbund og idag bosidende i det sønderjyske grænseland. Rasmus er gift med Stella, som han har to teenagedøtre sammen med.

Neej, Legoooooo!

Bilen triller ind på parkeringspladsen ved Ledreborg Slot. Vi skal i parken, Lego og jeg. Både Lego og jeg er på bibelcamping i denne uge, og jeg har tilbudt hendes ejere at lufte hende, mens de går til nogen møder.

Lego, en mørkebrun ældre dame på otte år, er i natur og statur lidt lige som min egen Boaz. Begge er rolige familiehunde, indtil de pludselig styrter af sted som var de på raketbrændstof.

Lego får snor på, og lufteturen begynder roligt, men trappes hurtigt op til, at det er vanskeligt at se, om det er mig eller Lego, der er i snor.

Der er skønt i slotsparken, og jeg beslutter, at vi skal finde et grønt sted i solen og lige tage en slapper. I bunden af slotsparken, som nærmest er en dal med flotte terrasser op på begge sider, finder vi et godt sted, og Lego lægger sig ned, som er hun en Sfinks, der overskuer omgivelserne. Jeg lægger roligt hovedet på min medbragte trøje og lukker øjnene et ganske lille øjeblik …

Med et sæt forlader jeg skønhedssøvnen, som tilsyneladende ikke har virket særligt forskønnede, og opdager til min skræk, at Lego er væk. Uden helt at have genvundet balancen stavrer jeg rundt om mig selv og spejder efter en brun, løbsk loppesæk på raketbrændstof. Ret hurtigt opdager jeg bagdelen af en tilsyneladende fnisende Lego, der har retning mod parkens flotte springvand.

Hvordan er det hun ser ud? Har hun rullet sig i noget ulækkert?

- Neej, Legooooooo, råber jeg febrilsk, mens de adelige vandstråler på få sekunder degraderes til blot at være brusebad for en møgbeskidt hund. Nå ja, tænker jeg. Hellere nylagte kokasser i springvandet end i bilen.

Forargelsen vil ingen ende tage hos de andre slotsgæster, der bestyrtet ser det ulækre monster besudle parkens hellige springvand. Dem, der ikke ser forarget på Lego, har vendt deres bebrejdende øjne mod ham, der kommer løbende mod det før så klare vand.

Æv, tænker jeg, jeg skulle nok ikke have råbt så højt. Men Lego har ikke tænkt sig at forlade wellnessområdet. Jeg kalder, lokker og truer til ingen verdens nytte og må til sidst afføre mig mine sommersko og varsomt træde ind mod midten af springvandet, der med en meget høj, lårtyk vandstråle skyder tonsvis af vand højt op i luften. Lige der hvor vandet falder ned igen, tager Lego brusebad.

Kom nu, Lego, siger jeg nærmest bedende, mens folkemængdens forargelse er afløst af hånlige blikke og fryd over at opdage, at jeg skal tættere på kæmpestrålen, hvis jeg skal have fat i hunden. Om det er vandstrålen eller det faktum, at jeg glider og falder, der gør mig mest våd, ved jeg ikke. Men jeg får da hunden til at springe ud af slotsfontænen måske mest fordi hun bliver forskrækket over larmen fra de mange fremmødtes grin og klapsalver.

Plaskvåd og på bare tæer står jeg pludselig midt i en virkelig udgave af Peter Pedal, hvor Lego er aben, der ikke vil fanges, og jeg er manden med den gule, gennemblødte T-shirt. Jeg eftersætter Lego, som løber op ad bakken mod slottet. Der er masser af mennesker, men menneskemængden skilles, som er de Det Røde Hav - jeg ved ikke rigtig, om jeg så er Moses på flugt eller Farao på jagt. Folk hepper - vist mest på mig; som om jeg er manden i den gennemblødte, gule førertrøje på vej op ad Mount Ledreborg.

Lego springer ind over et tov, hvorpå der hænger et skilt: Adgang forbudt! Privat!

Hvad gør en klog mand så? Eftersætter man hunden ind på privat slotsområde, eller …?

For at slippe for massernes grinende tilråb hopper jeg over tovet, hvilket afføder et jubelbrøl, som havde jeg vundet OL i hækkeløb.

Bag tovet er der en mur, som Lego løber om bag-

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

>>

Side 45

>>

ved. Jeg følger efter, men hun er som sunket i jorden. Mærkeligt. Jeg går langs en bygning og glæder mig over ikke at støde på hverken grever eller pedeller. Pludselig ser jeg bagdelen af Lego runde et hjørne, og med mine sko i hånden kommer jeg løbende ind på det, som vist bedst kan beskrives som slotspladsen, hvor Lego sidder inde på midten mellem et par meget dyre biler.

havde taget hundeposer med.

- Er det din hund, lyder en myndig stemme pludselig. En dame i noget, der ligner golftøj ser på mig helt uden varme. Hvor kommer hun pludselig fra?

- Øøh, nej, svarer jeg i overensstemmelse med sandheden, mens jeg på bare fødder febrilsk styrter af sted efter ikke-min-hund – hen over slotspladsen og ud gennem porten.

Jeg ser en del åbne vinduer på slottet, men heldigvis stikker ingen hovedet frem. Lego spreder uanfægtet bagbenene en anelse og krummer kroppen en smule. Neej, Legooooooo, hører jeg mig selv råbe og bliver næsten væltet omkuld af den decibelforstærkning, som de omkringliggende slotsbygninger er årsag til. Men til ingen nytte – Lego får noget ud af livet, og jeg står forstenet og ønsker, jeg

Jeg sætter tempoet ned, da jeg igen kommer ind i en folkemængde. De er også klædt ud som golfspillere. Jeg ser en fin bygning omkranset af fine biler: Ledreborg Palace Golf. Der er tilsyneladende en form for turnering i gang, som dokumenteres af en række pressefotografer. Jeg prøver at mingle i mit ikke-golf-tøj med mine sneakers i hånden, mens jeg går i den retning, hvor jeg kan fornemme, at

Side 46

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

stemningen er gået fra at være hyggelig til lettere irriteret. Der ser jeg Lego luske over en lille vej og ud på noget særdeles pænt klippet græs.

Jeg lettes over, at der jo ikke kan være flere hundepøller i hende og bestemmer mig for ikke at give mig til kende over for hverken spillere, caddies eller verdenspressen. Det er en god beslutning, for der går ikke længe, før nogen råber: Hvem ejer den dumme hund?

Lego tror åbenbart, at hun gør spillerne en tjeneste ved at hente de bolde, som de slår ud på banen!

Den irriterede stemning fra før er langt at foretrække for den lynchstemning, der nu er under opsejling ved teestedet, hvor man kan se nogle dommere stå og snakke om, hvad man skal dømme i dette her tilfælde. Mens jeg står og ønsker, at Lego vil nøjes med at være en hund i et spil kegler, kommer hun glad luntende over til mig og sætter sig ved min side.

Ledreborg

Følg os på facebook www.facebook.com/frikirkenet

Lejlighed søges i Roskilde eller omegn Jeg er en kristen kvinde på 56 år. Stille og rolig ikke ryger og uden husdyr og hjemmeboende børn.

Jeg søger en mindre bolig eller bofællesskab.

- Er det din hund? spørger en fotograf, mens han knipser løs.

- Nej, svarer jeg, mens jeg kigger bebrejdende på Lego og håber, at jeg kan fremstå som helten, der fangede det løbske bæst.

Jeg trækker af med Lego, og vi finder en plet i parken, hvor der ikke er nogen mennesker. Jeg skal lige sunde mig lidt. Jeg holder hårdt fast i snoren, mens jeg lægger mig ned - denne gang med trøjen over ansigtet.

Med ét sætter jeg mig op igen, helt forvirret. Lego sidder pænt i sin snor, min gule T-shirt er stadig fugtig, men der er ingen mennesker i parken. En far og hans to små piger, og noget der ligner en bomuldshund, står ti meter væk og ser på os.

- Drømte du? spørger den ene af pigerne, mens de

alle smiler.

- Øøøh, ja, det håber jeg, svarer jeg, mens jeg konstaterer, at min T-shirt kun er lettere gennemsvedt, men ellers er alt, som da vi lagde os ned første gang.

Lego rejser sig og signalerer, at hun gerne vil lidt videre med lufteturen. Jeg rejser mig, smiler og klapper Lego på hovedet.

- Du er en god hund, siger jeg til hende.

- Skal vi gå over på den anden side af golfbanen til Sagnlandet Lejre? Så kan du gå helt bersærk, rasere udgravningerne og tisse på alle kongegravene, mens jeg venter på, at du kommer over til mig og sætter dig med en lårbensknogle fra en forhistorisk dinosaurus, så vi rigtig kan komme i avisen?

Lego ser spørgende på mig. Tak og lov for, at man ikke altid får det, man drømmer om.

Henv. 22 56 77 94

”Vidste du,

Søren Kokkenborg

at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.

Sø

Advokatselskab med møderet for højesteret Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 Esbjerg Tlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – post@advopartner.dk

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

”Vidste du,

Side 47

at ved gaveoverdragelse af fast ejendom til ens

Jern T

bøger

musik

Vejhjælp

Alt bliver nyt

Debutroman fra Jesper Oehlenschläger, foredragsholder, forfatter og tidligere sognepræst. Tre ungdomsvenner tager efter 25 års adskillelse på hyttetur i Sverige, hvor ikke ret meget går, som forventet. Strandet på en øde lejr i de svenske skove bliver der lukket op for både minder og eksistentielle samtaler – livet er ikke gået sporløst hen over de tre mænd, siden de sidste sås, så der er meget at samle op på.

Undervejs møder de flere gange en ældre mand, som hjælper dem på vejen – dels i bogstavelig forstand og dels i overført betydning. Referencen til den nytestamentlige beretning om de såkaldte emmausvandrere – to disciple af Jesus, som i nedtrykt tilstand går mod landsbyen Emmaus og drøfter Jesu korsfæstelse og begravelse, da den opstandne Jesus pludselig dukker op og gør dem følge på vejen – er visse steder endog meget tydelig.

Bestsellerforfatteren Lynn Austin har denne gang kastet sig over tiden lige efter den amerikanske borgerkrig, hvor man følger Josephine Weatherly, datter af en plantageejer fra Syden. Hendes far og ene bror er død, og den anden bror er vendt hjem fra krigen som en bitter og nedbrudt, ung mand. Moren kæmper også med bitterhed og had, som er ved at tage magten fra hende.

Familiens tidligere velstand er fortid, og hverdagen er en kamp for overlevelse. I den kamp finder Josephine en uventet allieret i den tidligere slave Lizzie, som hun er nødt til at stole ubetinget på.

• • •

Mediacellen 168 sider 175 kroner JL

Gudstjeneste fra kanten

• • •

Scandinavia 574 sider 249 kroner JL

Gymnasietro

Forbliv kristen og gør en forskel

Keltisk kristendom er de senere år blevet en væsentlig inspirationskilde for en del kirker og enkeltpersoner. Centralt i opblomstringen står Iona Community og Wild Goose Ressoruce Group, der har base på øen Iona i Skotland, som fra år 563 og frem var et af den keltiske kristenheds kraftcentre. Denne bog indeholder et væld af bønner, velsignelser, meditationer, dialoger og hele liturgier, som er blevet overført til danske forhold. Formålet er at bringe nyt liv ind i gudstjenester, men bogen kan også bruges ved andagter – både personlige og i grupper.

• • •

• • •

Kirkefondet 240 sider 299 kroner JL

Side 48

Et lovsangsdebutalbum fra Diana Stanbridge, som er en meget erfaren kvinde inden for gospel og lovsang, hvor hun blandt meget andet har været medlem af London Community Gospel Choir, sunget sammen med Mariah Carey og P. Diddy samt været med i Kensington Temple Worship. Dianas mål for dette album, som har været tre år(!) undervejs, er at hjælpe andre til at koble sig på Gud og minde om ikke at opgive sine drømme.

Musikalsk er albummet virkelig godt gennemarbejdet med meget erfarne musikere, der formår at få det gospel-/funkswingende album med elementer af jazz, soul og pop til at nå nye højder. Diana har selv skrevet alle sangene, der fortæller hendes oplevelser med samt fascination og tilbedelse af Jesus. Rigtig mange fængende numre – både lyrisk og musikalsk.

Alt i alt et supergodt debutalbum, der fortjener stor opmærksomhed.

Martin Boesenbæk

21-årige Rasmus Jonstrup Hansen har skrevet en glimrende bog om at gå på en gymnasial uddannelse – eller anden ungdomsuddannelse - og være kristen.

I bogen kommer han ind på spørgsmål som: Hvordan er livet på gymnasiet egentlig?

Hvordan fortæller jeg, at jeg er kristen? Skal jeg være bange? Hvordan forsvarer jeg min tro?

Titlen refererer til begrebet barnetro. Det er muligt at udvikle sin barnetro, så troen bliver et fast, eksistentielt fundament - også når man går på gymnasiet. Det gør man blandt andet ved at se de besværlige spørgsmål i øjnene og bokse med dem, samtidig med at man søger ind i en tættere relation til Jesus.

Til bogen er udgiver en række videoer, som kan findes på Youtube og på gymnasietro.dk.

Liturgiske tekster fra Iona Community/WGRG

Diana Stanbridge: Sing

Credo 192 sider kroner

UngKirke: Lad hele jorden se Så er det her endelig - det første hele album fra Ungkirke i Aalborg efter en super fin EP i 2014. Og det skuffer bestemt ikke!

Ni helt nye numre samt en ny udgave af Navnet over alle.

Albummet minder musikalsk rigtig meget om en blanding af Skywalk og Life Church, hvor elektronikken og de musikalske detaljer virkelig er markante i lydbilledet.

Teksterne har fokus på, hvad Jesus har gjort for os på korset - på kærligheden og hans løfter til os.

Rigtig mange energifyldte numre, som det er svært at sidde stille til. Sangene er super godt producerede og meget iørefaldende og vil med garanti blive nogle af de lovsange, som fremover vil blive spillet i danske kirker.

Alt i alt et super flot album!

Martin Boesenbæk

JL

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

2016

FrikirkeNet Lederkonference

11.-12. november i Kolding

Den kristne kulturarv

- værdier for fremtiden?

Hvordan påvirker den kristne kulturarv os i dag?

Hvilke muligheder giver den os, og hvor ligger udfordringerne?

Den kristne kulturarv nævnes ofte af politikere og meningsdannere i vores land, men hvad betyder den for os som frikirker?

Konferencen holdes Lykkegårdsvej 100 i Kolding.

Ruben Dalsgaard, frimenighedspræst og formand for Dansk Oase

Dr. Patrick Dixon (GB), formand for Global Change Ltd, forfatter og læge, regnes for at være en af de 20 mest indflydelsesrige virksomhedstænkere i verden

Jacob Viftrup, frikirkepræst og leder af Apostolsk Kirke i Danmark

Kom og lad dig udfordre, og vær med til at bygge et stærkere FrikirkeNet!

Mette Bock, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, hvor hun har flere ordførerskaber. Hun er tillige næstformand i Kirkeudvalget

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Side 49

HVAD ER EN

FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er: • Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Gudstjenesterne indeholder ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Meget høj grad af frivillighed. Man inviteres til at engagere sig i gudstjenester og andre aktiviteter sammen med andre. I mange frikirker er antallet af aktive frivillige lige så højt som antallet af medlemmer.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 90 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Missionsforbundet, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

leder

aZ Y Z g Z c

ALT har sin tid d h 5^b Z a a Z b

Wg Z k ` V h h Z c

Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt (Prædikerens Bog 3:1).

Y Z WV i

Sorg, smerte og modgang er lige så vel en del af livet som glæde, sundhed og medgang er det. Ikke at vi bryder os lige meget om det, men det er livsfakta, som det ikke nytter noget at be- eller fornægte.

Det kristne budskab er, at det ikke var tænkt sådan fra begyndelsen, men at menneskeheden er endt sådan, fordi vi valgte Gud fra. Dog ikke uden en plan fra Guds side om en dag at gøre ende på lidelsen og sorgen. ` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Når nu livet er sådan, må vi lære at leve i og med det. Ovenstående passage fra Bibelen taler om en tid til at græde, en tid til at le … en tid til at holde klage, en tid til at danse. Der er sæsoner i livet, som er svære, og der er sæsoner fyldt med gode oplevelser - og faktisk accentuerer de svære perioder de gode tider.

Hvordan ville vi forstå glæden ved at lykkes, hvis ikke vi havde prøvet at mislykkes? Hvordan ville vi kende til storheden i at elske nogen, hvis ikke vi havde prøvet at miste nogen og så videre? Kontrasten forstærker både den gode og den dårlige oplevelse - ofte sætter vi ikke pris på det, vi har, før vi mister det eller er tæt på at miste det.

Du sidder med det næstsidste domino i din hånd. I 12 år har vi været et magasin for frikirkekristne og andre, der interesserer sig for tro, ånd og liv uanset hvor på den åndelige rejse man er.

Nu er dén sæson snart slut. Tak for denne gang, det har været en fornøjelse at formidle den gode historie om Jesus til jer og forhåbentligt at have været medvirkende til tro, overvejelser og refleksion.

Vores novembernummer, som bliver vores sidste nummer, vil som de sidste par år være et nummer med mange gode tros- og livshistorier. Vi håber, I vil finde det interessant og brugbart også til at give videre …

Johnny Hansen jh@ckirken.dk

Vi skal lære at leve både i tåredalen, som salmedigteren Brorson kalder denne verden, og med kendskab til himmelsalen. Lære at leve med sæsoner, og selv når den dårlige sæson ikke synes at ende, så ved vi, at der kommer en dag, hvor Gud vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte (Johannes’ Åbenbaring 21:4).

Dansk Europamission

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

Ko M ste 29 issio r 10 00 n 0 He Øst kr. lle , S + a ru an lm p, kt . tlf Lu sm . 3 ka st 9 61 s Ve akst 20 j 13 .

48 .

rt od sta g n e t s sion Ø e 25 år via s i M v Gi næst 12 på de 13 12 0 2 y ePa 45 Mobil 0 til 12 0 1 E MS M eller S

25 år med hjælp til verdens fattigste Kom og vær med til at fejre Mission Østs jubilæum fredag den 18. november 2016.

Vi serverer lidt godt til ganen undervejs og sætter fokus på 25 års hjælpeindsats for verdens fattigste; fra den spæde start i Rusland i 1991 til nutidens brændpunkter som Irak og Afghanistan.

Jubilæet markeres kl. 12-18 i Store Sal på Vartov, Farvergade 27, opgang H, 1. sal, 1463 København K. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til miseast@miseast.org.

Med venlig hilsen Kim Hartzner, læge og generalsekretær i Mission Øst

` g d c ^`

KLUMME k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Illustration: Peter Nielsen

Stimulerende sommercitater Thomasskolen søger ny skoleleder

Thomasskolen er en kristen friskole med skolefritidsordning i Skovlunde. Skolen har ca. 280 elever i 0.-9. klasse og 35 medarbejdere.

Skolen vægter den kristne profil højt og har både et højt fagligt niveau og plads til alle typer elever.

Vores skoleleder har efter otte år valgt at søge nye udfordringer efter nytår.

Derfor søger vi nu en ny leder, som kan tiltræde senest 1. januar 2017.

Mens mange i lille Danmark har gået rundt og skældt ud over og begrædt vejret og den aflyste sommer, har jeg følt mig heldig. Jeg synes nemlig, at det har regnet med visdom ned over mig denne sommer. På forskellige steder og ved forskellige anledninger har jeg haft den glæde og det privilegium at lytte til mennesker, der er langt klogere end mig – og de er lette at finde.

Jeg har noteret som en vanvittig i min lille notesbog, men nu ligger al denne visdom ikke kun på skrift. Den ligger også i mit baghoved og dukker frem ved de mærkeligste anledninger – eksempelvis på lange løbeture i skoven.

I får lige lidt blandede smagsprøver: • It’s better to build bridges than walls • En vej er ikke dårlig, blot fordi den går op ad • Godhed/gavmildhed er det sprog, som blinde ser og døve hører • Forandre – ja for andre!

• Bedøm ikke folk på, hvad de er, men på, hvad de er ved at blive • Der er meget fokus på selvudvikling – vi burde dyrke selvafvikling • Truslen mod denne verden er ikke terrorisme, men kapitalisme • Vi er som en ledning – hvis vi får stikket i den rigtige kontakt, kan vi give kraft videre • Det tog kun en dag at få israelitterne ud af Ægypten, men det tog 40 år at få dem ind i det forjættede land • Vi er her for at sætte fodspor – folk, der svæver, sætter ingen fodspor

Vi forventer at du: • har ledelsesmæssig erfaring – gerne en lederuddannelse/diplomuddannelse i skoleledelse • har en læreruddannelse eller tilsvarende relevant pædagogisk uddannelse • er god til at kommunikere med naturlig autoritet • holder af at arbejde med børn og unge • er engageret i medarbejdernes trivsel og fortsatte kompetenceudvikling • har økonomisk indsigt i skoledrift • har et aktivt forhold til din kirke og menighed • er åben og rummelig i forhold til forskellige kristne kirkesamfund • fuldt ud kan tilslutte dig skolens værdigrundlag Vi kan tilbyde: • en velfungerende skole med stor søgning og en stabil økonomi • fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder for at skolen og SFO’en løbende udvikles • at du kommer i tæt samarbejde med et yderst kompetent ledelsesteam med lang erfaring • en tværkirkelig, aktiv og opbakkende bestyrelse med en bred vifte af kompetencer • en aktiv forældreflok med både kirkelig og ikke-kirkelig baggrund • et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangsform • gode fysiske rammer med bl.a. egen sportshal, kunstgræsplæne og nabo til Sømosen Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 30. september.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning med bilag sendes til bestyrelsesformand Peter Rønberg på mail: peter.roenberg@hotmail.com Kontakt Peter Rønberg på 20 35 34 80 for yderligere oplysninger, eller læs mere på www.thomasskolen.dk.

Discipelskab

9 ugers missionsrejse

Nogle af udsagnene er jeg enig i - andre lodret uenig, men fælles for dem er, at de inspirerer, motiverer, provokerer og stimulerer i en grad, så jeg får lyst til at gøre noget …

Måske virker de også sådan på dig?

Rigtig god sensommer!

Gud og dig Musik

Side 52

Peter Würtz Skoleleder Skipper Clement Skolen, Aalborg redaktion@domino-online.dk

itet

Sport

www.euroclass.dk

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Kreativ

VenskabER