- Medlemsblad for pædagoger og ledere
BUPL ØSTJYLLAND, NR. 2, JUNI 2012
VIA-studerende skaber bæredygtigt samfund
E-bogen bliver aldrig slidt
iPadsk – det nye sprog blandt børn med handicap
ØSTJYLL AND
ØSTJYLL AND
BUPL Østjylland, Forbundet for pædagoger og klubfolk
INDHOLD
Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Telefon: 3546 5600 E-mail: ostjylland@bupl.dk Hjemmeside: www.bupl.dk/ostjylland Redaktion: Anne Grethe Rosenberg, ansv.hav. redaktør • anr@bupl.dk Rita H. Svennum, journalist (DJ) • rsm@bupl.dk Sonnich Jensen, fotograf (PF) • sonnich@email.dk Rasmus Christensen • kommunikationspraktikant rch@bupl.dk
3 .............................................................. Leder
4 ............................................................. iPadsk – det nye sprog blandt børn med handicap nye metoder på specialområdet
Deadline på ØSTJYSKE pædagoger, nr. 3, 2012: 20. juli 2012 E-mail: ostjylland@bupl.dk Layout: com-on!grafix • www.com-on.dk • dot@com-on.dk Dorte Erritzøe
Ny brug af bøger
8 ................. Nye tilgange til kreative aktiviteter
Tryk: Zeuner Grafisk A/S • www.zeuner.dk Artikler kan citeres, når artiklens forfatter og ØSTJYSKE pædagoger angives som kilde, jvf. ophavsretslovens bestemmelser om citatretten. BUPL’s politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.
7 ................................... E-bog bliver aldrig slidt
Brug skraldet
10 ....................... Når institutionen får en frivillig Frivillige i institutionerne
12 ............................................... VIA-studerende skaber bæredygtigt samfund
Ideer til artikler er meget velkomne.
14 ..................... Læreplaner – nu for pædagoger
Udgivelser: Marts, juni, september og december. Modtager du ikke bladet, så kontakt redaktionen. Så sender vi et til dig.
BUPL Østjyllands åbningstider: Mandag-onsdag: kl. 9 - 14 Torsdag: kl. 13 -17 Fredag: kl. 9 - 12
18 ............................... Ledere, så er det jeres tur!
BUPL-A: BUPL-A Århus/Østjylland Mindegade 10, 8000 Aarhus C Telefon: 3546 5200 E-mail: bupla-aarhus-oestjylland@bupl.dk
BUPL-A´s åbningstider: For personlig henvendelse: Mandag - onsdag: kl. 9-14 Torsdag: kl. 9-12 Fredag: kl. 9-13 For telefonisk henvendelse: Mandag - torsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-15
2
kommentar
årsmøde for ledere
20 ................ Hvad er reglerne hvis jeg bliver syg? ferietid
.
22 .................................. Generalforsamling 2012
24 ...................................... Man skal høre meget . .
25 ............................... Tilbud fra BUPL Østjylland
LEDER: Af: Anne Grethe Rosenberg, formand
En indre larm – en ydre stilhed Den forrige regering brugte ofte begrebet ”reformer”. Den nuværende bruger begrebet ”Fremtidens …” som den retning, man vil gå. Den inviterer BUPL til ”Kick-off”-konferencer, en association snuppet fra fodboldverdenen, når spillet sættes igang. Spillet om fremtidens daginstitutioner og skoler er i fuld gang. Både pædagoger og deres fagforening skal gribe bolden og spille med.
Morgendagens pædagogiske arbejdsplads I planerne om ”Ny Nordisk Skole”, udtaler børne- og undervisningsminister Christine Antorini, at pædagoger får en nøglerolle, når dag- og fritidsinstitutioner og skoler bliver lagt sammen. Politikerne vil trække på den viden og erfaring, som pædagoger besidder. Pædagoger skal tænkes ind i planerne, og det skal være lovmæssigt beskrevet. Vi vil derfor ”kickstarte” processen ved en lokal drøftelse af de pædagogiske argumenter med pædagoger og tillidsrepræsentanter. De er lokale medspillere, når vi skal opnå indflydelse på fremtidens daginistitutioner og skoler. Regeringens mission er, at den nordiske progressive pædagogik og tradition om livslang læring skal omfatte alle danskere fra vugge til grav. Tydeligvis er denne mission et skridt væk fra den borgerlige regerings fokusering på dokumentation, PISAundersøgelser, New Public Manegement, målning og vejning af pædagogers arbejde med levende børn og unge. Vi har inviteret skolelederne i Østjylland til en drøftelse om, hvordan vi i fællesskab kan nå de fremsatte mål for at sikre respekten for pædagogernes og lærernes profession, så det forvandles til et fælles tredje.
Rapkæftede pædagoger Pædagoger er fantastiske til at omstille sig, men vi gør det altid med en berettiget bekymring for, hvad det nye nu dækker over, og hvilke konsekvenser det har for pædagogikken. Når der sker så markante forandringer som Ny Nordisk Skole lægger op til, så har pædagogerne en skærpet pligt til at se på de nye tiltag med kritiske øjne. Vi skaber ingen forandring eller udvikling her i landet, hvis ikke vi i fællesskab ytrer os om de bekymringer, vi har. Ikke uden grund tør mange pædagoger og ledere ikke at give deres mening til kende. Desto større er grunden til, at vi står sammen i et fagligt fællesskab, hvor fagforeningens repræsentanter kan formidle medlemmernes holdninger til politikerne. For kritikken skal ud! Som offentlige ansatte er vi tætte på beslutningerne og har derfor pligt til at beskrive alle nuancerne i konsekvenserne. Sociolog Rasmus Willig siger det så smukt: ”Kritik er motoren for forandring og parameteret for retfærdigheden. Det farlige perspektiv er, at der bliver en indre larm og en ydre stilhed”. Pædagogerne har altid haft mod til at ytre sig og været bannerførere for professionen. Vi er kendte for at være rapkæftede. Det skal vi blive ved med at være! Det må ikke svækkes, og derfor bringer BUPL altid kritikken ind, når vi mødes med forvaltningsfolk og politikere.
3
ØSTJYLLAND
”
NYE METODER PÅ SPECIALOMRÅDET:
iPadsk – det nye sprog blandt børn med handicap
Hvis børn med handicap skal opleve god leg og læring, er det vigtig med god kommunikation. På en specialskole har personalet grebet mulighederne i den nye teknologi og benytter nu iPads. Det styrker børnenes kommunikative kompetencer og giver glade børn
Emma fortæller gennem sin iPad specialpædagog Lene Skotte, hvad hun har lavet i weekenden
På Djurslandsskolen, der er en specialskole i Norddjurs Kommune, sidder Marie og Emma og leger, men når klokken slår 8:45, bliver legetøjet gemt væk og iPad’en fundet frem. En iPad er en flad håndholdt computer, hvor man ved at berøre skærmen let kan surfe rundt i programmer, internettet, videos mv. - Er du i skole i dag, Emma? spørger Lene Skotte, der er en af de pædagoger, som står for at inddrage iPad’en i specialpædagogikken. Lene Skotte åbner en applikation (et program) med et grønt ja- og et rødt nej-ikon. 12 årige Emma smiler, mens hun trykker på det røde nej-ikon. Emma er i drillehumør. Til sidst trykker hun dog på den grønne ja-knap.
Emma ved, hvad det handler om - Jeg ved godt, det er en tolkning, men jeg tror, at Emma ved, hvad det her handler om, for hun vælger jo altid det rigtige til sidst. Nogle gange har hun brug for lidt hjælp, og andre gange vil hun drille lidt først. Men det kan jo også være et udtryk for, at hun ikke er klar endnu, når hun trykker nej, forklarer Lene
4
Emma øver sig på de forskellige ugedage
Skotte. Emma ved, hvad der skal foregå, når iPad’en bliver fundet frem. Da det bliver hendes tur til at vælge et instrument blandt mange instrument-ikoner på iPad’en, er hun ikke sen til at vælge sit yndlingsinstrument, bjælden.
Børnene fortæller iPad’en gør det nemmere for børnene at kommunikere. Nu kan de fx fortælle, hvad de har lavet i weekenden: - Nå, Emma, skal vi så se på iPad’en, hvad du har lavet i weekenden, spørger specialpædagog Lene Skotte. Hvis Emma kunne tale, ville der lyde et rungende JA, men Emma taler gennem iPad’en. Her viser hun Lene med tekst, billeder og lyd, hvad hun har lavet i weekenden. Glæden ved at fortælle sin historie på ”iPadsk” stråler ud af hende.
En levende kontaktbog - Vi bruger også iPad’en som kontaktbog, men ikke blot en kontaktbog, som vi havde før. Nu fortæller børnene deres for-
ØSTJYLLAND
Af: Rasmus Christensen, kommunikationspraktikant Foto: Sonnich Jensen, fotograf
En iPad er en flad håndholdt computer, hvor man ved at berøre skærmen let kan surfe rundt i programmer, internettet, videos mv. På Djurslandsskolen har de brugt iPads i henved et år i deres arbejde med børn med handicap.
Emma er færdig med at drille, og til sidst vælger hun alligevel at trykke på den grønne knap for: ”Ja, jeg er i skole”
ældre, hvad de har lavet i skolen og os, hvad de har lavet derhjemme. Det er meget mere kommunikation nu på deres præmisser. Og både børnene og forældrene inddrages, fortæller hun.
iPad giver struktur i hverdagen Når Emma skal til svømning, er det ikke nok at forklare hende, at hun skal til svømning. Hun skal have hver handling beskrevet. Derfor viser Lene Skotte en video på iPad’en, der beskriver de konkrete gøremål, Emma skal udføre, før hun er klar til at hoppe i vandet, og efter hun er færdig. - Før brugte vi boardmaker, og det her er egentligt lidt det samme koncept, men vi kan i højere grad skræddersy det til det enkelte barns behov, fortæller Lene Skotte. Det er også blevet lettere at lave nye sekvenser med iPad’en: - Tidligere skulle vi tage billeder, printe dem ud, laminere dem og putte velcroluk bagpå. Nu skal vi blot tage et billede, lægge det ind på iPad’en og indtale lyd.
Ved hjælp af sin iPad kan Emma vælge sit yndlingsinstrument, bjælden
Skolen bestemmer retningslinjerne På Djurslandsskolen bruger de den nye computertype som skema, kontaktbog, talemaskine, bog, spil og meget meget mere. Det er langt hen af vejen, noget de selv har fundet ud af. Når det tekniske vidunder slår knuder eller ikke opfører sig ordentlig, så ryger det til en IT-kyndig kollega, der kan ordne det. - Vi har sat nogle retningslinjer op, der siger, at det kun er os, som installerer applikationer på iPad’ene. På den måde undgår vi, at forældrene installerer netbank eller lignende på sit barns iPad eller sætter den op på en måde, så vi ikke kan finde ud af at bruge dem, fortæller Lene Skotte.
Hvor er pionererne om et år? Personalet ville gerne benytte de tegn og tegninger på iPad’en, som børnene kender fra boardmakeren. Det er desværre ikke muligt, da nogle af dem er beskyttet af copyright. Det ærger dem, men iPad-projektet har ikke engang et år på bagen. Hvem ved, hvor langt pionererne er om et år?
5
ØSTJYLLAND
”
Af: Rasmus Christensen, kommunikationspraktikant Foto: Sonnich Jensen, fotograf
Pædagoger griber forældres idé Djurslandsskolens børn benytter iPads til at kommunikere med. Ideen opstod, da far og datter var på café
iPad’en har sin faste plads på Emmas hylde
På Djurslandsskolen bruger personalet iPads i arbejdet med børn med handicap. Det øger børnenes muligheder for at kommunikere med omverdenen. Ideen kom fra en af fædrene: - Jeg fik ideen, da min datter, Emma, og jeg var på café med en kammerat og hans datter. Emma kan sagtens tage en time om at spise, mens min kammerats datter var færdig på fem minutter. Hvad gør man så? Han gav sin datter en iPod touch, som hun kunne underholde sig selv med, fortæller Søren Roesen. Og så var ideen født! Søren Roesen fik en ven i USA til at tage en iPad med hjem, for det var længe inden, at de flade håndholdte computere var landet i danske butikker. - Jeg forklarede Emmas pædagoger og lærere, hvordan børnene kan bruge iPad’en til at kommunikere. Det samme gjorde jeg overfor ledelsen på et forældremøde. Skolen tog så godt imod min idé og har siden gjort et kæmpe stykke arbejde, for at få et forsøgsprojekt op at køre mellem børn, personale og forældre, forklarer Søren Roesen begejstret.
iPad’en har låst kommunikationen op Ved lette tryk på iPad’ens skærm forvandler den sig til forskellige kommunikationskanaler: kontaktbog, boardmaker, talemaskine, fremviser af billeder og video mv. Og som noget nyt har
6
Ved hjælp iPad fortæller Emma sin mor og søskende, hvad hun har lavet i skolen
børnene nu deres eget kommunikationsværktøj på sig. - iPad’en har gjort at kommunikationen ikke længere låst til skole og hjem. De har nu deres eget personlige kommunikationshjælpemiddel. Så kan hun lettere kommunikerer med buschaufføren, aflastningshjemmet eller hjemme hos sine bedsteforældre. Det var umuligt med en boardmaker, fortæller Søren Roesen.
Når det er ovre i skolen, så fortsætter det derhjemme iPad’en er også et hjælpemiddel til forældrenes kommunikation med børnene. Forældrene kan eksempelvis på barnets iPad se en oversigt over de ”Tegn til Tale”-teknikker, som personalet på skolen øver med barnet. På den måde kan de være med til at følge op på skolens arbejde. Sådan er børnenes kommunikation i skolen og hjemmet blevet mere entydig. - Djurslandsskolens pædagoger og lærere finder og afprøver hele tiden nye brugbare applikationer (programmer til iPad’en), sørger for opdateringer og ser på tekniske monteringsmuligheder. Det er rigtig spændende og meget lærerigt. Vi glæder os til sammen med skolen at udforske de mange muligheder, fortæller Søren Roesen, far til 12 årige Emma.
ØSTJYLLAND
NY BRUG AF BØGER: Af: Rasmus Christensen, kommunikationspraktikant
k
E-bogen bliver aldrig slidt Bøger er dyre, og penge er ikke, hvad der er mest af i institutionerne. Derfor udgiver en forfatter til bøger med ideer til kreative pædagogiske aktiviteter nu sine bøger som e-bøger på nettet. En af fordelene er, at bøgerne ikke bliver slidt ved flittigt brug
KØB EN E-BOG
www
Du kan købe Tina Dalbøges e-bøger eller få inspiration fra hendes blog her:
tinadalboge.dk
Tina Dalbøge
S FJÆ LIGE rda FAafR gsting genbrug og hve © Tina Dalbøge
e.dk · www.tinadalbog
F Å E N G R AT I S E - B O G Med dette link får ØSTJYSKE pædagogers læsere gratis adgang til en e-bog, som Tina Dalbøge har lavet til specielt til udgivelsen af bladet: tinadalboge.dk - klik på SHOPPEN - klik på KAMPAGNE - læg den gratis e-bog i kurven - betal den med koden: BUPL1 - Institutionerne har ikke mange penge. Det er en af grundene til, at jeg nu laver mine bøger med kreative ideer som e-bøger, siger Tina Dalbøge, der er forfatter til bøger med forslag til kreative aktiviteter med blandt andet børn og unge. En e-bog er en elektronisk bog, der ligger som en fil på en computer eller iPad. E-bogen kan man som pædagog printe i så mange eksemplarer, man har brug for. Enten kan man købe sine e-bøger over nettet, eller downloade dem som en lånt bog fra bibliotekets hjemmeside. Fordelen ved e-bøger for institutioner er, at bogen ikke bliver slidt ved flittigt brug på stuen. Hvis Sofies rødbedeindsmurte
fingre ødelægger en udskrift af e-bogen, så koster en ny ikke mere end lidt printerblæk og papir.
Bloggen: Stedet, hvor ideer opstår og deles Tina Dalbøge har også en blog på sin hjemmeside. Her deler hun ud af sine mange ideer til kreative aktiviteter. Men det er også en blog, hvor hun finder inspiration i kommentarerne fra bloggens mange besøgende: - Jeg har dannet et virtuelt netværk af blandt andet pædagoger og billedkunstlærere. De prøver mine ideer af på deres børn og unge og kommer med ideer til mine e-bøger, slutter Tina Dalbøge.
7
ØSTJYLLAND
n
BRUG SKRALDET:
Nye tilgange til kreative aktiviteter
Rundt omkring os og alle vegne er der materialer til kreative projekter. Det gælder bare om at benytte sig af skrald og genbrugsmaterialer. Det er en af grundene til, at Tina Dalbøge skriver bøger, hvor hun griber kreativiteten an på en helt ny måde: Stik hovedet i skraldet og kom i gang
På ingen tid forvandles toppen af et forårsløg sig til hår på et portræt. En tørret bananskræl får farve og struktur som læder, og metalskruer og tørrede kartofler bliver pludselig til en giraf! Tina Dalbøge sidder i sit hjemmeværksted, der emmer af kreativitet: Her er kasser fyldt med færdige og igangværende projekter og alskens genbrugsmaterialer.
Fra materialesæt til genbrug Tina Dalbøge har en baggrund som idéudvikler og dekoratør for firmaer, der sælger kreative materialer til daginstitutioner. - Til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere. Det hele handlede kun om materialesæt og lette løsninger, siger Tina Dalbøge. For hende er det derimod processen og skaberglæden, der er det vigtigste, ikke det færdige produkt. Derfor benytter hun sig af skrald og genbrug: - Her er det kun fantasien, der sætter grænserne. Det tog
8
nogle pædagoger på en af mine workshops meget bogstaveligt: De havde lavet et monster ud af et toiletbræt, fortæller Tina grinende.
Det er ingen bibel - Mine bøger er ikke en bibel. De er lære- eller inspirationsbøger. De kan bruges til at kaste nogle bolde op i luften, og så kan man som pædagog ellers lukke bogen og lave sit eget, siger Tina Dalbøge. For hende er det vigtigste, at processen bliver god og sjov for børn og voksne. - Nogle har det bedst med at følge en vejledning, mens andre bare skal inspireres til, hvordan en karklud kan forvandle sig til en dukke, eller hvad en kartoffel kan bruges til udover at spise den til aften, slutter den kreative sjæl…
ØSTJYLLAND
Af: Rasmus Christensen, kommunikationspraktikant Foto: Privat
Tina Dalbøge synes der er så mange muligheder i billige hverdagsting og genbrug. Her har hun kréeret en ugle der har krop af tørret appelsinskræl, næb af avokadoskræl og øjne af to tørrede rødløgsender + to perler. Derudover er der brugt et net og hanken fra et rødløgsnet, en gren og afklip af grydesvampe. Det hele er limet på et kraftigt stykke karton. Wupti - det koster ikke alverden. Til gengæld er der masser af fantasi og skaberglæde i den slags materialer.
K O N K U R R E N C E F O R K R E AT I V E S J Æ L E Er I blevet nysgerrig og har fået blod på tanden til selv at prøve kreativitetens grænser af med jeres børn og unge? Så send os et billede, hvor I bruger skrald eller genbrug til et af jeres kreative projekter. I næste nummer bringer vi navnene på de tre mest opfindsomme institutioner og kvitterer vinderne med en kode, så I frit kan vælge en af Tina Dalbøges e-bøger.
9
ØSTJYLLAND
”
Frivillige i institutionerne:
Når institutionen får en frivillig Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner: Forældre har stået for det praktiske i forbindelse med arrangementer. Frivillige kunstnere, musikere og andre har bidraget med deres viden og kunnen i projektforløb, og institutionerne har lånt lokaler af idræts- og spejderforeninger samt hentet viden og materialer i landsdækkende hjælpeorganisationer. Nyt er det til gengæld, at den frivillige indsats i institutionerne og samspillet med lokalsamfundet også er blevet kommunalpolitisk interessant. For de pædagogiske ledere betyder det, at der er behov for et mere bevidst afsæt for samspillet med frivillige.
Gode og mindre gode eksempler
Vi har i BUPL udarbejdet et sæt af retningslinjer og opmærksomhedspunkter, som pædagogiske ledere kan arbejde efter og tænke ind, hvis det i ens kommune foreslåes, at man som institution ”bør benytte frivillige” (se faktaboks). Selv om langt de fleste erfaringer om samspillet med frivillige er gode, så kan det også indebære helt konkrete problemer. Lad mig komme med et par eksempler: En SFO har et samarbejde med en frivillig organisation om, at den står for en lektiecafé. Men oplevelsen er, at de frivillige lektiehjælpere taler til børnene på en måde, som ligger fjernt fra SFO-pædagogernes værdier. I en daginstitution deltager nogle forældre frivilligt som eksSkal frivillige dække hullerne? – NEJ! tra øjne og hænder på ture. Men nogle af dem glemmer, at de Det overordnede dilemma er til at få øje på: Skal vi i en tid med har lovet at tage med, mens andre at de skal hjælpe med at se besparelser og personalereduktioner til at dække hullerne med efter alle børn – og ikke kun lege med deres eget. frivillig arbejdskraft? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Frivillige I en daginstitution bruger man så lang tid på at planlægge kan og skal ikke træde i stedet for de professionelle, som har afstemme og tilrettelægge den frivilliges arbejde, at man lige den faglige indsigt og derså godt kunne have med ansvaret for den faggjort det selv. I en daginstitution er pædagogen alene på legepladsen lige og etiske kvalitet. Men I en daginstitution er omvendt bør vi heller ikke pædagogen alene på med en frivillig. hvis et barn skal skiftes, kan den frivilgå glip af de muligheder legepladsen med en lige så være alene på legepladsen? for vores børn og unge, der frivillig. Men skal et af kan ligge i et samspil med børnene skiftes: kan forældre og andre frivillige den frivillige så være kræfter. alene på legepladsen i mens? Det er vigtigt, at tænke samspillet med frivillige bredt: Både I en klub, hvor der er mange socialt udsatte unge, springer indenfor og udenfor matriklen, men også indenfor og udenfor de frivillige fra, når de har været der i kort tid. De unge oplever åbningstiden. i første omgang en positiv kontakt, men føler sig så derefter Frivillige med særlige kompetencer kan give børn og pæda- ’dobbelt’ opgivet. goger adgang til ny viden, for eksempel musikere og kunst- Der er nogle særlige problemstillinger, som knytter sig til et nere, eller forældre, som kan fortælle om eller vise rundt på samarbejde med frivillige. Typisk er frivillige en flygtig ressource. deres arbejdsplads. Det kan også være nyttigt at indgå en af- Frivillige kan have svært ved at forholde sig til børn med særtale med den lokale bank, så frivillige bankfolk kan holde et lige behov, og der skal investeres personaletid i at afstemme oplæg for unge om privatøkonomi og farerne ved alle de nye forventninger og instruere. lånetyper og forbrugslån.
10
ØSTJYLLAND
Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivillige indsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et mere bevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs BUPL’s retningslinjer, som ledere kan arbejde efter og tænke ind, hvis det i ens kommune kommer op, at man som institution ”bør benytte frivillige”
”
Typisk er frivillige en flygtig ressource. Frivillige kan have svært ved at forholde sig til børn med særlige behov, og der skal investeres personaletid i at afstemme forventninger og instruere.
Lederens ansvar Det er lederen, der har ansvaret for institutionens samlede opgaveløsning. Derfor er det vigtigt på forhånd at overveje formålet med et eventuelt samarbejde og fastlægge nogle spilleregler. Lederen skal blandt andet sikre kontakten med de frivillige, klargøre opgavefordelingen mellem frivillige og ansatte samt sikre, at de ansatte ved, hvilken rolle de selv har i forhold til de frivillige. Derudover er der naturligvis en række økonomiske og juridiske aspekter, som lederen skal være opmærksom på, såsom behovet for forsikringer, børneattester o.s.v. Lederne kan også have en opgave med at etablere et samarbejde med frivillige og frivillige organisationer på kommunens vegne. Udenfor matriklen er der også områder, hvor den frivillige indsats kan udgøre et vigtigt supplement. For eksempel kan et samarbejde med idrætsforeninger åbne døre for børn i idrætslivet, som ellers ikke kunne deltage. Familier til børn med diagnoser kan have gavn af erfarings- eller udvekslingsgrupper. Frivillige kontaktfamilier eller andre frivillige tiltag kan også være til gavn for børn og unge med en svag social baggrund som en støtte til at få kulturelle oplevelser. Samarbejdet med frivillige og frivillige foreninger kan være en vej til innovation og nytænkning i måden, vi løser opgaverne på. Fremmede nysgerrige blikke på vores dagligdag kan være med til at give nye idéer og inspiration til andre måder at løse opgaverne på. Når det forløber godt, kan samarbejdet med frivillige på den måde blive til gensidig nytte…
Af: Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg
BUPL’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutioner BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden mellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapital og sammenhængskraften. Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andre fastansatte, fordi disse har den faglige indsigt og dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kontinuiteten og for at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan således kun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning. BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde med TR på den enkelte institution, der vurderer, hvorvidt de ønsker og har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige. Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionelle med andre kompetencer og viden. Herunder at et samspil mellem pædagogiske institutioner og frivillige foreninger på nogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, unge og deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes for at skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejde med frivillige.
Du kan læse hele BUPL’s samlede politik på: bupl.dk/frivillig 11
ØSTJYLLAND
Tekst og foto: Søren Munch Terkelsen, kommunikationsmedarbejder, VIA University College, Horsens
VIA-studerende skaber bæredygtigt 50 pædagogstuderende arbejdede sammen med studerende fra sygeplejerske- og bygningskonstruktøruddannelserne om at løse opgaver under overskriften: ’Skab et bæredygtigt samfund – fra behandling til forebyggelse’. Foruden at finde på innovative, kreative og kompetente løsninger fik de studerende styrket deres evner til at arbejde tværfagligt
”Hvordan vil I gøre et 9.000 m2 stort område i Horsens Øst til et aktiv for lokalområdet, og hvordan vil I inddrage beboerne i de omkringliggende boligforeninger og parcelhuse i processen?”. – Sådan lød en af opgaverne på en innovationscamp ved VIA Campus Horsens under den samlede overskrift ”Skab et bæredygtigt samfund – fra behandling til forebyggelse”. Her deltog 150 studerende, herunder 50 pædagogstuderende. Campen foregik over to dage i begyndelsen af marts. Imagine Horsens, der arbejder med at udvikle lokalsamfund i Horsens Kommune, havde formuleret opgaven.
Kreative tanker med udstråling De studerende blev delt ind i teams, som alle bestod af pædagog-, sygeplejerske- og bygningskonstruktørstuderende. De skulle blandt andet komme med forslag til, hvordan området dels kan inspirere til bevægelse og sport, dels blive attraktivt at besøge, dels gøre det til en ’naturlig’ del af den omkringliggende natur og boligområder. Og endelig skulle de komme med forslag til, hvordan området kan bruges som et socialt samlingssted for folk i alle aldre. Besvarelserne skulle samtidig udstråle, at de studerende fra de tre vidt forskellige uddannelser havde været med i processen, og at de havde udnyttet deres respektive kompetencer.
Gode erfaringer med at arbejde tværfagligt Alle var enige om, at det var sjovt at arbejde sammen på tværs af uddannelser. Pædagogstuderende Katrine Mikkonen var både glad for samarbejdet og for opgaven: - Det var en god opgave, og det var en god idé, at vi skulle arbejde sammen om at løse den. De, der overraskede mig mest, var de bygningskonstruktørstuderende. For de var gode til at skitsere de ideer, vi arbejdede med. Jeg er sikker på, at evnen
12
til at arbejde sammen med andre faggrupper bliver vigtig i fremtiden, så jeg er glad for at have prøvet det, siger Katrine Mikkonen, som læser til pædagog på fjerde semester. Tidspresset og kravet om at komme op med hurtige kreative løsninger, var positivt for processen, mener sygeplejerskestuderende Sabrina Bressendorf: - Det var en intens oplevelse, for vi havde kun relativ kort tid. Men det var også med til at gøre det sjovt. Beslutningerne skulle tages hurtigt. Det var nu ikke altid let, for vi sygeplejerskestuderende tænker mest i ’sundhed’, pædagogerne fokuserer mest på mulighederne for børn og bygningskonstruktørerne tænker meget praktisk. For Rasmus Mathisen, der netop studerer til bygningskonstruktør, var det en øjenåbner at blive konfronteret med nye ideer og vinkler: - Det har været rigtig spændende. De pædagog- og sygeplejerskestuderende har andre ideer end os. De ser tingene fra en anden vinkel og er opmærksomme på andre ting, end vi er. Og det har også været sjovt at arbejde sammen med piger, for på mit studie er vi flest drenge, siger Rasmus Mathisen.
Vigtigt ikke at tænke monofagligt Jeanette Svendsen, underviser på Pædagoguddannelsen, mener, at innovationscampen var med til at åbne de studerendes øjne for hinandens fagligheder: - Det er vigtigt, at de studerende allerede under studiet lærer at løse en fælles opgave, selvom deres faglige udgangspunkter er vidt forskellige. Vi fokuserer på, at de studerende ikke kun tænker monofagligt og kun forstår at arbejde sammen med andre, der ligner dem selv. For det er ikke den virkelighed, der møder dem på arbejdsmarkedet. Det kræver, at de forstår at tænke ’bredt’, når de for eksempel skal arbejde med ideer og
ØSTJYLLAND
samfund
De, der overraskede mig mest, var de bygningskonstruktørstuderende. For de var gode til at skitsere de ideer, vi arbejdede med. Evnen til at arbejde sammen med andre faggrupper bliver vigtig i fremtiden, så jeg er glad for at have prøvet det, siger Katrine Mikkonen, som læser til pædagog på fjerde semester.
processer, pointerer Jeanette Svendsen, der var facilitator på innovationscampen.
De studerende tænkte ud af boksen Lise Grønbæk og Dorte Amby er boligsociale projektledere i Imagine Horsens. Det var dem, der havde stillet de studerende udfordringen med at gøre et 9.000 m2 stort område i Horsens Øst til et aktiv for lokalområdet. De siger om de studerendes løsningsforslag: - Vi er blevet præsenteret for nogle rigtig gode forslag. De bedste var dem, hvor de studerende har tænkt stort. - Hvor de har tænkt ud af boksen, selvom ideerne måske ikke er reali-
Vil
du
serbare i morgen. Det er de ideer, der inspirerer os til, hvad vi skal arbejde med i fremtiden, kommer det begejstret fra projektlederne. På VIA Campus Horsens arbejdes der målrettet frem mod det næste tværfaglige projekt, der afvikles i efteråret 2012. Jeanette Svendsen er projektkoordinator på det kommende projekt og interesseret i at involvere det pædagogiske praksisfelt: - Ægte og helt konkrete udfordringer fra virkelighedens verden er én af hjørnestenene i det tværfaglige projekt. Det er nemlig langt mere meningsfuldt at ideudvikle på reelle problemstillinger i spændingsfeltet mellem forskellige professioner frem for på en case, som underviserne formulerer.
v ide
mere ?
scampen, eller har du en idé Vil du høre mere om innovation ringer, som de studerende på til praksisnære velfærdsudford så kan du kontakte: VIA Campus Horsens kan løse,
Lektor Jeanette Svendsen l8755 3686 / 4143 5464 jesv@viauc.dk
13
ØSTJYLLAND
!
KOMMENTAR:
Læreplaner – nu for pædagoger
Hvorfor er der kun læreplaner for børnene i et dagtilbud? – Hvorfor ikke også for de ansatte? For der opstår nemt udbrændthed og mobning, hvis ikke man har et skarpt øje på pædagogers trivsel og læring. I denne kommentar opfordrer en arbejdsmiljøkonsulent personalet til at fokusere mere på sig selv og kommer med konkrete redskaber til at øge trivslen på arbejdspladsen
F o r d e l e ve d k o l l e g ia l S u p e r visi o n • Kollegial supervision en del af den daglige praksis. Kompetenceudvikling er ikke længere noget, der kun berøres ved den årlige MUS-samtale eller på et kursus. Mismod og begyndende udbrændt- hed tages med kollegial supervision i opløbet og bliver ikke kronisk • Kollegial supervision er meget tillidsopbyggende i en personalegruppe • Kollegial supervision er i sig selv kompetenceudviklende. Den refleksive kompetence er både super visionens middel og mål • Det er ikke kun fokuspersonen, der bliver klogere. Supervisor øver sin indlevelsesevne og får via feedbacken fra supervisandens input til egen personligfaglig udvikling: Er jeg for styrende, ustrukture- ret, snæversynet? Det reflekterende team oplever, at der er andre opfattelser af den ’samme’ historie • Det er billigere at forestå kompetenceudviklingen i eget hus med egne ressourcer
14
ØSTJYLLAND
Af: Tom Mårup, arbejdsmiljøkonsulent, cand.mag. i filosofi, psykologi, idéhistorie og informationsvidenskab Foto: Privat
”
Det er vigtigt, at pædagogen får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre
”Pædagoger har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet”... ”Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de kolleger og den leder, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet”…”Det er vigtigt, at pædagogen får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre”…”Pædagogfaget er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor den enkelte pædagog kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med kolleger og leder.” Ovenstående er en omskrivning af målene for børnenes udvikling i daginstitutionen. Det kunne også være opskriften på bedre trivsel for pædagoger.
Opskrift på god trivsel Som arbejdsmiljøkonsulent har jeg mødt flere hundrede pædagoger og institutionsledere. Når jeg sammenligner dem med andre, så slår det mig altid, at de har en kæmperespekt for børnene, stor sårbarhed indbyrdes i personale- og ledergruppen, og at lederne fokuserer meget på børnene. Respekten for børnene og ønsket om at værne om børns trivsel og læring er et fantastisk udgangspunkt for at drive en daginstitution. Men der opstår udbrændthed, sladder i kro-
gene, mobning og flugt fra jobbet, hvis lederen og pædagogerne ikke har fokus på egen trivsel og læring. Pædagoger skal for deres egen skyld lære også at fokusere på sig selv og hinanden. Ligesom læreplaner for børn ikke kun handler om trivsel men også om kompetenceudvikling, så gælder præcis det samme for pædagogerne. Som pædagog brænder man ud, bliver bitter, sladrer og reducerer ambitionsniveauet til ’overlevelse’, hvis ikke man lærer at håndtere sin egen trivsel. Skal jeg da bare tænke på mig selv? Nej, men det hjælper ikke børnene, at du bliver syg eller brænder ud. Der er brug for, at du som pædagog går tilfreds hjem hver dag.
Supervision – en del af løsningen Supervision øger derimod trivslen. Den skaber læring, giver gensidig anerkendelse og opbygger og vedligeholder et professionelt miljø. Alle, som arbejder med mennesker, bør have supervision. En kernekompetence for en moderne pædagog er evnen til at give og modtage feedback. Hvis man som pædagog ikke ret hurtigt, tydeligt og konstruktivt kan give udtryk for sine ønsker, behov, følelser og holdninger, så kommer man følelsesmæssigt mere og mere i underskud. Man går ikke glad og tilfreds hjem, men ærgerlig, træt og frustreret. Min erfaring er, at mange har ganske svært ved at give og modtage feedback. Jeg tror ikke, pædagoger her skiller sig ud fra mængden.
Vil du vid e mere ? Tom Mårup uddyber gerne sine tanker om, hvordan pædagoger, ledere og institutioner kan udvikle trivslen. Læs mere om og kontakt Tom Mårup her:
mårup.dk
TEL: 2720 5400
15
ØSTJYLLAND
! Selvledelse – en selvmodsigelse! Ledernes kerneopgave er ikke børnene. Lederne skal derimod have fokus på medarbejderne, som så skal have fokus på børnene – og hinanden. Lederen skal forholde sig aktivt til medarbejderens faglighed og deres personlige og sociale kompetencer. I disse tider, hvor kommunerne ændrer ledelsesstrukturen, så der ofte ikke er en synlig leder i huset hver dag, må personalet ofte lede sig selv. Men ’selvledelse’ er efter min mening en selvmodsigelse. Hvis medarbejdere kunne lede sig selv, var der ikke brug for ledelse. Ledelse er nødvendig. Hvis betrængt økonomi kræver, at en leder har mange medarbejdere under sig, kan et ’selvstyrende team’ være en god idé. Men det opstår på ingen måde ikke af sig selv og det skal suppleres af løbende ledelsesstøtte og kontrol. For ellers opstår der nemt snak i krogene, dårlig trivsel og mobing blandt personalet.
ver, at der sættes ind, før konflikterne er blevet til ’alt eller intet’-sager for alle parter.
”
Hvis ikke vi havde følelser, ville alting være ligegyldigt. Følelser giver begivenheder mening.
Følelsesmæssig intelligens skaber bedre trivsel Jeg mener, at der foruden kollegial supervision, feedback-træning og selvstyrende teams også er brug for begrebet følelsesmæssig intelligens. Det er et redskab, udviklet af psykolog Daniel Goleman. Hvis ikke vi havde følelser, ville alting være ligegyldigt. Følelser giver begivenheder mening. Og begivenheder påvirker vores følelser. Vi bringer entusiasme, forventninger, jalousi, venskab og fjendskab, stolthed, angst og skuffelser med på arbejdet.
Mobning som symptom på dårlig trivsel
Karrierer blomstrer eller kuldsejler
Jeg har interviewet faglige konsulenter i flere fagforbund, herunder BUPL Østjylland, om mobning på arbejdspladsen. Meldingen er enslydende. Der er en del problemer, som skyldes mobning. Mobning fører ofte til langtidssygemeldinger, opsigelser og bekymring blandt kollegerne. Det begynder ofte med små misforståelser og uenigheder. Tingene vokser, og til sidst er alle tabere.
Vi møder på arbejdspladsen andre mennesker, som har deres dagsordener, bekymringer, styrker og svagheder. Samspillet påvirker, hvem vi samarbejder med, hvordan vi samarbejder, hvem vi stoler på, hvor godt tilpas vi er. og hvor meget energi vi har. Følelser er ikke noget ekstra, det er en integreret del af, hvad vi lykkes med på arbejdet, hvad vi yder, hvordan vi opleves, og hvordan vi trives. At kende sine følelser og kunne håndtere dem er nødvendigt for blandt andet at træffe gode beslutninger, ikke at handle for impulsivt eller kynisk, at have mod til at handle, ikke at sladre i krogene. Det er en kompetence i sig selv at føle, at man er lykkedes godt, om ikke hver eneste dag, så i hvert fald de fleste. Følelser kan overvælde os og forstyrre vores realitetssans. Vi påvirkes af, hvordan vi opfatter andre, og af hvordan vi oplever, at andre opfatter os. Men vi er sjældent særligt bevidste om årsagerne til vores følelser og andres oplevelser af os. Endnu mindre hvad vi skal stille op, når andre menneskers adfærd går os på. Arbejdslivet giver for de fleste en masse glæder. Men også vanskeligheder og frustrationer; og det er ofte dem, vi fortæller mest om, og som påvirker os mest i fritiden! Det er både i arbejdspladsens og vores egen interesse, at vi sammen udvikler vores følelsesmæssige intelligens.
”
Det er vigtigt, at mobning tages alvorligt, men der går nemt inflation i begrebet. Hvem kan vurdere, om der er tale om mobning?
Kom ind i kampen! Det robuste kollegiale team er en god mellemstation mellem medarbejder og en fjern leder. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten samt BUPL bør her komme mere på banen. Der er nemlig behov for viden om, hvad mobning er. Det er vigtigt, at mobning tages alvorligt, men der går nemt inflation i begrebet. Hvem kan vurdere, om der er tale om mobning? Det, mener jeg, kræver uafhængige eksperter, som kender Arbejdsmiljøloven og ledelsesretten, og som kan leve sig ind i de forskellige parters perspektiv. Ofte er det faktisk muligt at nå frem til en gensidig forståelse og læring. Det kræ-
16
ØSTJYLLAND
F ø l e l sesm æ ssi g inte l l i g ens Selvbevidsthed er at: •
kende egne værdier og følelsesmæssige reaktioner, realistisk billede af ens egne stærke og svage sider, at have selvværd og selvtillid
Selvregulering er at: • • • •
håndtere sine følelser og impulser konstruktivt være pålidelig, ansvarlig, samvittighedsfuld lære af egne erfaringer, være åben for nyt og for udfordringer have initiativ og være optimist
Indfølingsevne er at: • aflæse andres følelser, behov, bekymringer • sætte sig i andres perspektiv og aktivt være interesseret i det de er optaget af • udnytte forskellighed som ressource • aflæse understrømme i en organisation, følelsesmæssigt og politisk, dvs bl.a. at kunne aflæse magt strukturer
Påvirkningsevne er at: • • • •
samarbejde, skabe synergi sende overbevisende budskaber inspirere, argumentere skabe tilknytning, opbygge nyttige relationer
(Kilde: Daniel Goleman)
17
ØSTJYLLAND
Af: Rita H. Svennum, kommunikationsmedarbejder
ÅRSMØDE FOR LEDERE:
Ledere, så er det jeres tur ! I september slår BUPL Østjylland og den lokale lederbestyrelse dørene op for årsmøde for ledere. Det er her, BUPL Østjyllands ledermedlemmer kan øve indflydelse på fagforeningens lederarbejde. Så kom og vær med til at sætte dit præg Når efteråret er på sit højeste slår BUPL Østjylland og den lokale lederbestyrelse dørene op for Årsmøde for ledere. Det sker den 27. september 2012, kl. 9 på Hotel Skanderborghus i Skanderborg. Dagen indledes med det ordinære årsmøde for ledere, som er ledernes egen generalforsamling. Over middag holder professor i humor, Jan Svarre, et underholdende oplæg. Uden at negligere nedskæringer og dårligt psykisk arbejdsmiljø vil Jan Svarre blandt andet tale om, hvorvidt humor kan være et element til, at leder og ansatte kan bevare arbejdsglæden og den faglige stolthed.
18
- Årsmøde for ledere er den store mulighed for lederne for at få indflydelse på BUPL’s lokale og centrale lederpolitik. Her kan de også møde ledere fra hele Østjylland. Da BUPL er den eneste faglige organisation, som kan rejse krav til ledernes løn og ansættelse, kan jeg kun opfordre mine østjyske lederkolleger til at prioritere dagen, understreger Inge Jørgensen, der er formand for den lokale lederbestyrelse i BUPL Østjylland. På BUPL Østjylland hjemmeside kan du tilmelde dig årsmødet for ledere senest den 13. september, kl. 12.00.
ØSTJYLLAND
ÅRSMØDE FOR LEDERE 27. september 2012, kl. 9-16 Hotel Skanderborghus Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg
DAGSORDEN FOR ÅRSMØDET: 1. Godkendelse af formalia 2. Bestyrelsens beretning 3. Indkomne forslag (Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, fremsendes til den lokale lederforenings bestyr- else senest 3 uger før årsmødet finder sted.) 4. Valg: a) Repræsentanten til lederforeningens bestyrelse, der tillige er kongresdelegeret for lederforeningen b) Suppleant til repræsentanten til lederforeningens bestyrelse c) Formand for den lokale lederforening (Formanden kan samtidig beklæde posten som repræsent- ant til lederforeningens bestyrelse eller suppleant for denne) d) Næstformand e) De resterende medlemmer af den lokale lederforenings bestyrelse f) Suppleanter til den lokale lederforening bestyrelse (mindst 2, højest 6) g)
Delegerede til lederforeningens landsmøde (vælges blandt medlemmerne af den lokale lederforenings bestyrelse – har den lokale lederforening flere delegerede end bestyrelses- medlemmer, vælges de resterende delegerede først blandt suppleanterne til den lokale le- derforenings bestyrelse, dernæst blandt medlemmerne i den lokale lederforening.)
h) Suppleanter for de landsmødedelegerede 5. Eventuelt
PROGRAM FOR HELE DAGEN: 8.30: Morgenkaffe 9.00: Årsmøde for ledere 12.00: Frokost 13.00: Oplæg ved ekstern foredragsholder, herunder gruppedrøftelser 16.00: Afslutning
19
ØSTJYLLAND
0
FERIETID:
Hvad er reglerne hvis jeg bliver syg?
a
Vil du v ide mere ? Ferieaftalen ændrer sig løbende, men læs den nyeste version her: bupl.dk (skriv ’Ferieaftalen’ i søgefeltet)
a
Har jeg ret til tre ugers ferie i juli? Har jeg krav på at holde ferie sammen med min mand og mine børn, og hvad nu hvis jeg bliver syg? Læs her hvilke regler, der gælder for kommunalt ansatte pædagoger
Debatten kører, om lønmodtagere skal have ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg midt under sin ferie. Lige nu er der kun tale om en debat. Men frygt ej, for som pædagog er der regler for erstatningsferie, hvis uheldet skulle være ude, inden flyet afgår til Mallorca. Et godt sted at blive klog på hvilke rettigheder, du har som ansat pædagog i et kommunalt dagtilbud eller en SFO, er i Ferieaftalen. Du kan finde Ferieaftalen på BUPL’s hjemmeside.
Hvad er hovedferie og øvrig ferie? Sommerferien hedder i Ferieaftalen ’Hovedferien’ og er på tre uger. Resten af den ferie, du har ret til, kaldes ’Øvrig ferie’. Fra 1. maj til 30. september skal du afholde din hovedferie, og du har ret til at holde mindst tre ugers sammenhængende
20
a
ferie i denne periode. Du skal fortælle din arbejdsgiver (oftest din leder), hvornår du ønsker at holde din hovedferie. Din leder har dog ret til at fastlægge, hvornår fem af dine optjente seks ugers ferie skal ligge. – Hvis du ønsker at holde din sommerferie i dine børns sommerferie, skal din leder så vidt muligt imødekomme det.
Syg før ferien?
a
Vi kender alle til at skubbe sygdom foran sig, for hverdagen er for travl til sygdom. Når så den søde ferietid nærmer sig, smider kroppen paraderne, og sygdom eller uheld kan ramme en. Ingen ønsker at ligge syg under en velfortjent ferie, men hvilke regler gælder så? Hvis du er så uheldig at blive ramt af sygdom eller ulykke
ØSTJYLLAND
Af: Rasmus Christensen, kommunikationspraktikant Foto: colourbox
Du har ret til at få udbetalt ferie eller erstatningsferie, hvis du skulle blive syg inden feriens begyndelse.
a
SYGDOM FØR FERIEN OG UNDER:
Sommertid i BUPL Østjylland
Der er regler for, at du har krav på at få udbetalt feriegodtgørelse eller afholdt erstatningsferie, hvis du bliver syg inden feriens start. Reglerne er mere uklare, hvis du bliver syg under din feries afholdelse. - Bliver du syg før eller under ferien, så tøv ikke med at kontakte BUPL Østjylland.
BUPL Østjylland holder åbnet hele året, men i perioden den 2. juli til og med den 10. august 2012 har vi ændrede åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:
kl. 9–12 kl 12-16 kl. 9-12
Kilde: Ferieaftalen for personale ansat i kommuner
a
søndag aften som din ferie begynder om mandagen, så fortvivl ej! Henvend dig til din leder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, og fortæl hvad der er sket. Så bliver din ferie suspenderet, som det hedder i Ferieaftalen. Det betyder, at du kan aftale nærmere med din leder, hvornår din ferie så kan afholdes. Hovedreglen er, at du har ret til at få udbetalt din ferie, hvis den ikke er afholdt inden den 30. september. Om der skal afholdes erstatningsferie efter den 30. september, er i sidste ende op til din arbejdsgiver.
Syg under ferien? Bliver du syg, bedst som du holder ferie, så er du ikke automatisk berettiget til at få ferien suspenderet. Ferien kan dog i særlige tilfælde helt eller delvist suspenderes, hvis din leder
a
skønner, at ”særlige omstændigheder taler herfor”. ”Særlige omstændigheder” kan være din sygdoms længde og karakter, om din sygdom hindrer dig i reelt at holde ferie, eller om den skyldes en skade, som er kommet i forbindelse med dit arbejde, før ferien. Hvis din leder beslutter at suspendere din ferie, skal I sammen drøfte, hvornår du så skal afholde din erstatningsferie. Du har også ret til at få udbetalt løn eller feriegodtgørelse for den ikke afholdte ferie umiddelbart efter, at din ferie skulle være afholdt (læs meget mere i Ferieaftalen)
BUPL Østjylland ønsker alle sine læsere en god og solrig sommer.
a 21
ØSTJYLLAND
x
SÆT KRYDS I KALENDEREN:
Invitation til Generalforsamling 2012 I begyndelsen af oktober afholder BUPL Østjylland sin årlige ordinære generalforsamling. Emnerne spænder vidt: Fra foredrag om EU’s sociale ansigt til valg af nye bestyrelsesmedlemmer
D A G S ORD E N : Kl. 17.00: Indskrivning og fælles spisning EU’s sociale ansigt, oplæg ved Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Åbning ved formand for BUPL Østjylland, Anne Grethe Rosenberg 1. Formalia a) Valg af dirigent og referent b) Godkendelse af lovlig indvarsling, forretningsorden og dagsorden 2. Bestyrelsens beretning - formandens beretning - orientering om hovedbestyrelsens arbejde 3. Fremlæggelse af regnskab 2011 4. Behandling af indkomne forslag 5. Behandling af forslag til budget 2013 6. Valg til Bestyrelsen, Hovedbestyrelsen samt kritiske revisorer 7. Eventuelt Kl. 22.00: Afslutning Opfordr dine pædagogkolleger til sammen med dig at tage til BUPL Østjyllands ordinære generalforsamling 2012. Den finder sted den 4. oktober 2012 i Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C., kl. 17-22. Foruden at få direkte indflydelse på din fagforenings arbejde og
beslutninger, er generalforsamlingen en oplagt anledning til at få hilst på gamle kolleger, studiekammerater og din fagforening. Og så styrker den samtidig jeres fagpolitiske identitet. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne indleder aftenen med oplægget EU’s sociale ansigt.
K o m f r it f r em
T i l me l d in g f o r e g å r p å nettet
BUPL Østjyllands bestyrelse vil berette om, hvordan det går med fokusområderne Kreativitet og Forebyggelse. - Noget som generalforsamlingen i 2011 besluttede skulle være fagforeningens fokuspunkter de næste to år. Som medlem af BUPL kan du også gøre din indflydelse gældende og selv stille forslag. Du skal blot sende det/dem til ostjylland@bupl.dk senest den 15. september.
Fra den 1. august og frem til den 29. september, kl. 12 kan du tilmelde dig generalforsamlingen online på bupl.dk/ostjylland. Herefter sender vi alt generalforsamlingsmaterialet til de, der har tilmeldt sig.
22
Vel mødt til en hyggelig aften i selskab med din fagforening og kolleger fra hele Østjylland.
ØSTJYLLAND
Hvad syntes du om generalforsamlingen 2011? Maibritt Vejs Eriksen, Eventyrhuset, Horsens: Det var et rigtigt godt oplæg ved Børnerådsforman Lisbeth Zornig Andersen. Det var inde og røre ved noget og give stof til eftertanke. Det var rigtigt godt med cafédrøftelserne. Vi var alle på i stedet for envejskommunikation. Vi kom også til at snakke med folk fra andre institutioner og hørte om, hvad der sker i andre kommuner. Det var godt. Og så var der en god sammenhæng mellem Lisbeths oplæg og cafédrøftelserne. En generalforsamling er, som den er med valg. Det er selvfølgelig lidt kedeligt. Men jeg synes, det er godt, at vi hører, hvad der sker i BUPL. Mange er rigtig gode til at brokke sig over BUPL, uden de ved, hvad BUPL laver.
Jens Tønnesen, Børnehuset Mælkevejen, Favrskov: Det var første gang, jeg var med. Det var en god generalforsamling. Det var vildt fedt med et foredrag til at begynde med. Jeg fik en følelse af fælles opbakning og en kampgejst, jeg ellers ikke kender. Der var en god stemning. Det var en god idé, at vi skulle være aktive i cafédrøftelserne. Både i ens hjerneceller og fysisk. Men det tror jeg også er nødvendigt. Måske var folk lidt flade til sidst og begyndte at gå. Men jeg fik lyst til at komme igen til næste år på grund af kampgejsten. Den binder os pædagoger sammen.
Kamille Carlsen, D.I.I. Julsøhaven, Silkeborg:
Generelt set var der en god stemning. Det var et rigtigt interessant foredrag med Lisbeth Zornig Andersen. Og cafésnakkene virkede godt. Her fik vi mulighed for at snakke i små fora. Det var godt, at der var en cafévært, som styrede snakken og skrev referat. Så kunne vi bedre koncentrere os om indholdet. Jeg er ikke afskækket for at møde op igen til næste år.
23
ØSTJYLLAND
Man skal høre meget… r h e is t o d n iV
Send en mail til rsm@bupl.dk med:
Vin
der en a
f to flas ker it Je nsen rød vin , og B K blev ørne ærsgå Noa : r have d Vu h på Vok g , fem gest sen Silke : Ho borg ue år k v - Sk , Noah omme rf al , Noa jeg ikk du har orbi en rem h: ” el vo Jeg Nej, d ige tør oulad ksen. et b re d eih ser e e god året t ud høves t af? ! i kke allig . eve l! Birg
Vinderen får direkte besked
rie!
• børns/barnets fornøjelige kommentar (er) • lidt om situationen, hvor de(n) faldt • dine kontaktoplysninger
Noget af det sjove ved at være pædagog er, at man overhører pudsige samtaler mellem børnene, eller at de direkte siger nogle morsomheder til en. Nu kan du sende jeres finurlige citater og ordvekslinger ind. Vi trækker lod blandt de bedste, som vi bringer her i bladet fremover. Vinderen får to flasker vin
De små siger…
Skriv og vind
Sjove kommentarer, pudsige ordvekslinger og sproglige misforståelser, som børn kommer med i løbet af dagen, kan man som pædagog leve højt på. For det er ikke i ret mange brancher, at medarbejderne får sig et så godt grin, som pædagogerne gør, når et barn udbryder et eller andet komisk. Disse sproglige oplevelser er med til at gøre faget til noget ganske særligt.
Hvis du alligevel er en af dem, som skriver børnenes fornøjelige kommentarer ned, så send de bedste til redaktionen. Hvis netop din historie bliver bragt i fremtidige ØSTJYSKE pædagoger, så kvitterer vi med to flasker rødvin.
24
Ø S T JØ YØLSSLTTAJJYN LLAAN YLLD ND D
Tilbud fra BUPL Østjylland
BUPL-medlemmer: KONFERENCE: ADHD i praksis Oplægsholder: Martin Kærgaard, distriktspædagog på Børneog Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov Tid: 22. august 2012, kl. 9-14 Sted: et sted i Aarhus C. – Fremgår af den skriftlige bekræftelse Pris: 375 kroner for BUPL-medlemmer. For ledige BUPL-medlemmer og PLS’er, der er aktive i BUPL, er konferencen gratis
*
Kun for Silkeborg-pædagoger: Specialkonference ”Nye perspektiver og uanede muligheder” Konferencen er et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og BUPL Østjylland. Tid: 26. september kl. 8.30 - 15.00 Sted: Medborgerhuset sal A, Bindslevs Plads, 8600 Silkeborg
TEMAMØDE: Sprog og udsathed Oplægsholder: Lars Holm, lektor, ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet Tid: 5. september, kl. 17-20 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12, 8000 Aarhus C. Pris: Det koster 200 kroner for BUPL-medlemmer og gratis for ledige BUPL-medlemmer og PLS’er, der er aktive i BUPL.
Pensionister: GÅTURE FOR 60+
ØM KLOSTER
Hver anden mandag går vi halvanden til to timer. Vi aftaler fra gang til gang, hvor vi skal gå, og vi mødes kl. 10.00 på startstedet. Tilmelding: Erik John (23 46 76 04; erikjohn1@gmail.com)
Rundvisning samt tid på egen hånd, inden vi får frokost og kaffe/te på Øm Gæstgiveri. Herefter kører vi til Klostermølle og ser turbinehuset, tørreladen og klosterkanalen. Tid: 12. september, kl. 09.45-15.30 Sted: Mindegade 12, 8000 Aarhus C
KIRSTEN KJÆRS MUSEUM, Frøstrup Boller og kaffe i bussen. Vi besøger ”Havhuset”, Lild Strand en butik med alternativ genbrug. Efter en gåtur ved vandet, kører vi til Hotel Skovgården, som drives af udviklingshæmmede (frokostbuffet: 125 kroner). Herefter besøger vi Kirsten Kjærs Museum, hvor vi får kaffe og kringle. Tid: 28. august, kl. 8.15-18 Sted: Mindegade 12, 8000 Aarhus C
Tilmelding til alle pensionistarrangementer er bindende og skal ske senest 14 dage før til: Marianne Altschuler 2611 3262 • inaaltschuler@webspeed.dk P-plads: Det kræver P-billet at parkere i Mindegade 12. Den kan afhentes i receptionen i BUPL Århus (8.30-15.30). Eller ring på 3546 5650 et par dage før og få en tilsendt.
Vi kan desværre ikke garantere p-plads i Mindegade. Men du kan eventuelt finde ledige p-pladser ved Turbinehallerne, Kalkværksvej 12; Sallings p-hus, Østergade eller på havnen i Aarhus.
25
ØSTJYLLAND
• Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE • Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE • Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig om DIN PENSION
26
ØSTJYLLAND
Hvem er hvem i BUPL Østjylland?
Anne Grethe Rosenberg
Tine Honoré
Else Marie Møller
Formand og faglig sekretær 35 46 56 03 - 20 10 14 31 anr@bupl.dk
Ann Søndergaard Pedersen
Faglig sekretær for Randers, Norddjurs og Syddjurs 35 46 56 06 - 20 10 28 87 tih@bupl.dk
Faglig sekretær for Horsens, Skanderborg og Hedensted 35 46 56 04 - 20 10 34 39 emm@bupl.dk
Faglig sekretær for Silkeborg, Favrskov, Odder og Samsø 35 46 56 23 - 61 62 98 55 anp@bupl.dk
Faglige konsulenter:
Bente Christensen
Flemming B. Sørensen
Sekretariatsleder 35 46 56 07 - 24 25 59 10 fbs@bupl.dk
Faglig konsulent 35 46 56 12 bch@bupl.dk
Lars Nielsen
Lene Skou Gleerup
Faglig konsulent 35 46 56 08 dni@bupl.dk
Faglig konsulent 35 46 56 15 lsg@bupl.dk
Faglig konsulent 35 46 56 13 lni@bupl.dk
Dorthe Nielsen
Anette M. Knudsen Faglig konsulent 35 46 56 10 amk@bupl.dk
Henrik Peter Eilertzen Faglig konsulent 35 46 56 22 hez@bupl.dk
Faglig konsulent 35 46 56 19 lbk@bupl.dk
Rita H. Svennum
Gitte Høstgaard
Kommunikationsmedarbejder 35 46 56 20 21 28 60 01 rsm@bupl.dk
Faglig konsulent 35 46 56 11 gha@bupl.dk
Administration og regnskab:
Dorthe Andresen
Kirsten Pedersen
Dorthe R. Storm
Administrativ medarbejder 35 46 56 17 dea@bupl.dk
Laila Gribsholt-Beck
Administrativ medarbejder 35 46 56 14 drs@bupl.dk
Administrativ medarbejder 35 46 56 18 kpn@bupl.dk
a-kasse:
Pernille Riising Pedersen 35 46 52 00 prp@bupl.dk
Ove Hansen 35 46 52 00 oha@bupl.dk
Monica Dunai 35 46 52 00 mod@bupl.dk
Ib Bille
35 46 52 00 ibb@bupl.dk
Pernille Nygaard 35 46 52 00 pnj@bupl.dk
Anita Albertsen 35 46 52 00 alt@bupl.dk
Mette Arendt Nielsen 35 46 52 00 mnt@bupl.dk
27
ØSTJYLL AND