LEDELSESGRUNDLAG
Ledelsesgrundlag DTU's bestyrelse fastlægger de langsigtede retnings linjer for universitetet og består af ti medlemmer, heraf seks eksterne medlemmer, to medarbejdere og to studerende. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges for en fireårig periode via et indstillingsog udpegningssystem. Medarbejder- og studenter repræsentanterne vælges for hhv. en fireårig og toårig periode. Derudover er der nedsat et repræsentantskab, der årligt drøfter universitetets aktiviteter. Repræsen tantskabet består af 18 medlemmer, som vælges fra institutdirektørernes advisory boards for en fireårig periode. Tilsvarende drøfter DTU’s aftagerpanel universitetets uddannelser, herunder uddannelsernes kvalitet og relevans samt udvikling af nye og eksiste rende uddannelser. Panelet består af 28 medlemmer og udpeges for en treårig periode. Repræsentant skabet og aftagerpanelet repræsenterer erhvervsliv, myndigheder og forskningsverdenen i bred forstand. DTU's kollegiale organer – akademisk råd, institut studienævn, tværgående uddannelsesudvalg og ph.d.-udvalg – har valgte repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. Universitetets samarbejdsfora, hovedsamarbejds-
16
udvalget og hovedarbejdsmiljøudvalget har valgte medarbejderrepræsentanter. Hovedarbejdsmiljø udvalget har tillige valgte studenterrepræsentanter. Universitetets ledelse er kendetegnet ved en enstrenget ledelsesstruktur, der understøtter "single point of responsibility" ved en vidtgående delegering af ansvar og kompetence til institutdirektører og direktører for andre universitetsen heder. Prorektor, koncerndirektør og dekanerne har på tværs af institutternes faglige felter ansvaret for koordinering af uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. DTU's beslutnings veje er korte, og alle institutter samt andre universitetsenheder refererer til direktionen under ledelse af rektor, der er ansvarlig for den daglige ledelse af universitetet over for bestyrelsen. Det strategiske ledelsesgrundlag består af DTU’s Strategi 2020-2025 Teknologi for mennesker. Universitetet har desuden indgået en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forsknings ministeren for 2018-2021. DTU’s Årsrapport 2020 gennemgår resultaterne for universitetets strate giske rammekonkrakt og de økonomiske resultater i tidsperioden 2019-2020.
Bestyrelse
Repræsentantskab
10 medlemmer (6 eksterne medlemmer, 2 medarbejdere og 2 studerende)
18 medlemmer fra institutdirektørernes advisory boards
Aftagerpanel
Kollegiale organer
28 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og forskningsverdenen
Akademisk råd, institutstudienævn, tværgående uddannelsesudvalg og ph.d.-udvalg