Dimittend- og aftagerundersøgelse for DTU's 2-årige kandidatuddannelse by DTUdk

19. februar 2016

Dimittend- og aftagerundersøgelse for DTU’s 2-årige kandidatuddannelse Udarbejdet af DAMVAD Analytics

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com Copyright 2015, Damvad Analytics A/S

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Indhold

Indledning, undersøgelsesdesign og læsevejledning

1.1

Undersøgelsens målgruppe

1.2

Undersøgelseselementer og metoder

1.3

Datagrundlaget fra survey og registerdata

1.4

Læsevejledning

Sammenfatning

10 11

2.1

Hvad karakteriserer DTU’s kandidater (i tal)?

2.2

Hvad lægger aftagerne vægt på ved ansættelsen af en dimittend?

2.3

Dimittenderne har efterspurgte kompetencer

2.4

Dimittenderne har via udlandsophold fået internationalt udsyn

2.5

Kvalitet og relevans er i højsæde i kandidatuddannelserne

2.6

Sammenligning med 2012-resultater

Dimittendernes arbejdsmarked

3.1

Kort om dimittenderne

3.2

Beskæftigelse og ledighed

3.3

Hvordan er dimittenderne tilknyttet arbejdsmarkedet?

3.4

Fra job til job

3.5

Selvstændige

3.6

Branche og sektor

3.6.1 Brancheopdeling

3.6.2 Branchemobilitet

3.7

Hvor meget tjener en dimittend?

3.8

Geografi

3.9

Store virksomheder tager flest dimittender

Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked

4.1

Jobfunktion

4.2

Overvejelser om, hvad kandidatuddannelse skal føre til

4.3

Årsager til ledighed

4.4

Vejen til første job

4.4.1 85 pct. har job inden for de første seks måneder

4.4.2 Dimittenderne finder arbejde gennem stillingsopslag og faglige netværk

4.5

Sammenhæng mellem uddannelse og job

4.6

Udslagsgivende faktorer for valg af dimittend/kandidat til jobbet

4.6.1 Dimittendernes kompetencer betyder meget for valg af kandidat

4.6.2 Aftagerne skeler meget til karakterer

4.6.3 Samarbejde om speciale eller projekt er en rekrutteringskanal

4.6.4 Praksis- og erhvervserfaring via fx studiejob tillægges betydning

4.6.5 Kandidatspecialets emne har kun betydning for udvalgte aftagere

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Dimittendernes kompetencer og værdiskabelse

5.1

Det tredelte kompetencebegreb

5.2

Generelle ingeniørfaglige kompetencer

5.2.1 Gode evner til at analysere og anvende viden til løsning af problemstillinger

5.2.2 I stand til at løse tekniske problemstillinger ved at kombinere faglige elementer og anvende viden på nye og kreative måder

5.2.3 Halvdelen mener, at de kan vurdere faglige løsninger ud fra et bæredygtighedsperspektiv 5.2.4 Efterspørgsel efter større forretningsforståelse

5.2.5 Dimittender savner mere projektledelse, mens aftagerne er todelte

5.2.6 Dimittenderne kan anvende forskning til at udvikle idéer

5.3

Kernefaglige kompetencer

5.4

Personlige og sociale kompetencer

5.4.1 Gode engelske sprogkundskaber

5.4.2 Vigtigheden af gode samarbejdsevner

5.4.3 Dimittenderne efterspørger bedre mundtlige formidlingsevner

5.4.4 Gode til at afgrænse komplekse problemstillinger

5.4.5 Dimittenderne er gode til at tage ansvar for egen faglig udvikling

5.4.6 Efterspurgte personlige og sociale færdigheder

Dimittenderne oplever en tilpas vægtning af kompetencer i kandidatuddannelsen

5.5.1 Aftagerne er delte på spørgsmålet om den rette vægtning af kompetencer

De fire jobtyper – et gensyn fra 2012

5.6.1 Efterspørgsel efter den (ingeniørfaglige) generalist

5.6.2 Efterspørgsel efter den ingeniørfaglige specialist og forskeren

Efterspørgsel efter kandidater vs. ph.d.-kandidater

5.5 5.6

5.7 6

Internationalisering

6.1

En fjerdedel af dimittenderne er på udveksling

6.2

Faglig værdi af udveksling er et bredt udsyn og forståelse for forskellige faglige problemstillinger

6.3

Udveksling har i høj grad påvirket dimittendernes personlige udvikling

6.4

Fordele ved at studere i udlandet

6.4.1 Aftagerne fremhæver en større kulturforståelse, sprogegenskaber og evne til at samarbejde på tværs af kulturelle skel

6.5

DTU er et internationalt orienteret universitet – ifølge dimittenderne

6.6

Dimittenderne har opnået mundtlige og skriftlige fremmedsproglige kompetencer

6.7

Dimittender, som rejser ud af Danmark

Samlet vurdering af uddannelsen

7.1

DTU’s uddannelser er af høj kvalitet

7.2

Godt studiemiljø på DTU

7.3

Uddannelserne lever op til dimittendernes forventninger

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

7.4

Uddannelsen matcher kravene på arbejdsmarkedet

7.4.1 Dimittenderne har let ved at håndtere overgangen til arbejdsmarkedet

7.5

97 pct. anbefaler DTU til andre

7.6

DTU-kandidat vs. kandidat fra en anden uddannelsesinstitution

Metode og datagrundlag

8.1

Analyse af registerdata

8.1.1 Registerpopulation

8.1.2 Anvendte registre

Spørgeskemaundersøgelse (survey)

8.2.1 Udvikling af spørgeskema

8.2.2 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen

8.2.3 Udsendelse af online survey

8.2.4 Udsendelse af invitation per post

8.2.5 Svarprocent og brug af ufuldstændige besvarelser

8.2.6 Ufuldstændige besvarelser

8.2.7 Repræsentativitetsanalyse

Kvalitative interview

8.3.1 Interviewguide og rekruttering

8.3.2 De medvirkende aftagere

8.3.3 Databehandling

8.2

8.3

9.1

Tabeller og figurer, der ikke er medtaget i ovenstående kapitler

9.2

Relevante opdelinger mellem danske og udenlandske dimittenders besvarelser

Bilag 2: Tabeller og figurer, registeranalyse

10.1

Tabeller og figurer, der ikke er medtaget i ovenstående kapitler

Bilag 3: Spørgeskema

Bilag 4, Interviewguide til aftagerinterview

113

12.1

Introduktion

113

Bilag 1, Tabeller og figurer, survey

12.1.1 Baggrundsoplysninger om arbejdspladsen

113

12.2

Efterspørgsel og vurdering af kompetencer

113

12.3

Udviklingstendenser i branchen

114

12.4

3. Fokus i DTU-kandidatuddannelserne

115

12.5

4. Afsluttende spørgsmål

115

Bilag 5, kodebog, kodning af aftagerinterview

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

116

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

1 Indledning, undersøgelsesdesign og læsevejledning

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i efteråret

gerundersøgelse baseret på interview med 50 virk-

2015 gennemført en dimittendog aftagerundersø-

somheder, der havde civilingeniør dimittender an-

gelse blandt dimittender fra DTU’s 2-årige kandidat-

sat.

uddannelse og deres aftagere. Resultaterne af undersøgelsen vil blive anvendt i DTU’s løbende ar-

1.1

Undersøgelsens målgruppe

bejde med at kvalitetsudvikle kandidatuddannelsen. Uddannelsen giver titlen cand.polyt. (civilingeniør).

Dimittend- og aftagerundersøgelsens målgruppe er dimittender fra de 28 uddannelsesretninger på

Dimittend- og aftagerundersøgelsen har primært fo-

DTU’s 2-årige kandidatuddannelse1, der dimitte-

kus på dimittendernes udbytte af deres uddannelse

rede i årene 2012-2014.

på DTU og de kompetencer, de har opnået på studiet, samt på aftagernes vurdering af dimittender-

1.2

Undersøgelseselementer og metoder

nes kompetencer i jobbet og af DTU’s uddannelser som helhed. Derudover belyses en række andre te-

Figur 1.2 nedenfor illustrerer dimittendog aftager-

maer som dimittendernes arbejdsmarked, overgang

undersøgelsens design, som er inddelt i tre hoved-

fra studie til job og internationalisering.

elementer:

Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersø-

1. Dimittendundersøgelse, som primært afdæk-

gelse blandt dimittender fra årene 2012 til 2014, en

ker dimittendernes vurdering af egne kompe-

registeranalyse af årgangene 2003, 2008 og 2012,

tencer og deres overgang til arbejdsmarkedet.

samt en kvalitativ aftagerundersøgelse. Alle undersøgelsens dele samt det overordnede undersøgel-

2. Dimittendernes karriereveje, som er en regi-

sesdesign, analyse og afrapportering er gennemført

steranalyse af beskæftigelses- og arbejdsmar-

af DAMVAD Analytics for DTU. DAMVAD gennem-

kedstilknytning blandt hele DTU’s dimittendpo-

førte også DTU’s dimittendog aftagerundersø-

pulation på tre udvalgte årgange (2003, 2008 og

gelse i 2012.

2012). Analysen kortlægger samtidig dimittendernes geografiske mobilitet samt de udenland-

For at have mulighed for at sammenligne resulta-

ske dimittenders2 nuværende tilknytning til det

terne fra dimittendog aftagerundersøgelser over

danske arbejdsmarked.

tid indeholder dimittendog aftagerundersøgelsen mange af de samme spørgsmål i spørgeskemaun-

3. Aftagerundersøgelse med aftagere med hen-

dersøgelsen som i undersøgelsen fra 2012. Dimit-

blik på at afdække aftagernes vurdering af di-

tend- og aftagerundersøgelsen fra 2012 bestod så-

mittendernes kompetencer og deres fremadret-

ledes af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til

tede kompetencebehov.

dimittender fra civilingeniøruddannelsen og en aftaNedenstående figur 1.1 gengiver de tre beskrevne hovedelementer samt den metode, der er anvendt

I DTU’s studieadministrative data forefindes også kategorien ”ingen retning”, som i praksis dækker over en selvstændig kandidatretning. Dimittenderne fra denne udefinerede kandidatretning medvirker i spørgeskemaundersøgelsen, og det drejer sig om 15 dimittender. 1

Udenlandske dimittender er defineret som udenlandske statsborgere jf. kapitel 3

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

for at indsamle viden og data inden for hvert hoved-

1.3

Datagrundlaget fra survey og registerdata

element. Som det fremgår af figuren, bygger undersøgelsen på tre forskellige metoder:

Registerdata fra Danmarks Statistik leverer viden om samtlige dimittender. Dette suppleres med data

1. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (survey)

indsamlet fra spørgeskemaundersøgelsen (sur-

2. Kvalitative interview

veyen). For at få et overblik over populationen giver

3. Registeranalyse af registerdata (populations-

vi først her en overordnet generel karakteristik af,

data)

hvilke dimittender der indgår i denne undersøgelse. Populationerne i hhv. surveyen og registerdataana-

Undersøgelsen sikrer dermed metodetriangulering,

lysen er nemlig ikke ens.

hvor viden og data indsamles på forskellig vis for at højne undersøgelsens validitet.

I surveyen undersøges de sidste tre dimittendårgange – kandidater, som er dimitteret i kalenderårene 2012, 2013 og 2014.

FIGUR 1.1 Dimittend- og aftagerundersøgelsens undersøgelsesdesign

Viden om

Elementer

1. Dimittendundersøgelse

Fokusgruppeinterview (pilottest) Spørgeskemaundersøgelse med dimittender, årgang 2012-2014

Dimittendernes egen vurdering af kompetencer samt karriereveje

2. Aftagerundersøgelse

10 eksplorative interview med aftagere 40 dybdegående interview med aftagere

Aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer og DTU’s uddannelser

3. Registeranalyse Registerundersøgelse blandt hele dimittendpopulationen, årgang 2003, 2008 og 2012

Dimittendernes karriereveje, løn og jobfunktioner Udenlandske DTU dimittenders tilknytning Geografisk mobilitet

Kilde: DAMVAD Analytics, egen fremstilling, 2015

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Registeranalysen giver et længere perspektiv ved at

Kapitel 3 beskriver dimittendernes arbejdsmar-

undersøge årgangene 2003, 2008 og 2012 – fx dimittendernes beskæftigelsessituation et år, fem år

ked, herunder deres beskæftigelsessituation, an-

og ti år efter

dimission3.

Dette analysedesign er

sættelsestype, branche- og sektortilknytning, løn mv.

valgt for både at kunne give et indblik i udviklingen i dimittendernes beskæftigelsessituation over tid,

I kapitel 4 undersøger vi dimittendernes overgang

samtidig med at vi kan zoome ind på de seneste tre

til arbejdsmarkedet, herunder hvilke faktorer der

årgange i surveyen.

har haft betydning for, at dimittenderne fik deres første job, hvilke indgange dimittenderne har benyttet

Designet har altså flere fordele. Det er dog vigtigt,

for at finde jobbet mv.

at læseren holder sig for øje, hvilken population der bliver omtalt undervejs i undersøgelsen. Læseren

I kapitel 5 undersøger vi, hvilke kompetencer dimit-

kan let orientere sig heri via den kildehenvisning,

tenderne har opnået i løbet af deres studium, og vi

der fremgår under alle tabeller og figurer i undersø-

beder dimittender og aftagere vurdere, i hvilken

gelsen.

grad disse kompetencer er relevante på arbejdsmarkedet. Derudover samler vi op på de fire typolo-

Svarprocent og repræsentativitet i spørgeskema-

gier for forskellige jobtyper, som DAMVAD opstil-

undersøgelsen

lede i dimittendog aftagerundersøgelsen i 2012.

Spørgeskemaundersøgelsen er i alt udsendt til 3.106 dimittender fra DTU’s 2-årige kandidatuddannelse. Der

I kapitel 6 kigger vi nærmere på dimittender og afta-

er opnået svar fra 43 % af 1.332 dimittender.

geres oplevelse af værdien af internationalisering

Baseret på en bortfaldsanalyse vurderer DAMVAD

af DTU’s uddannelser både i form af udvekslingsophold og internationalisation at home.

Analytics, at der ikke er skævt bortfald i dimittendundersøgelsen, og at spørgeskemaresultaterne dermed

Endelig opsummerer vi i kapitel 7 dimittender og af-

er repræsentative for den samlede dimittendpopulation

tageres samlede vurdering af uddannelsen, her-

fra de årgange, som undersøgelsen omfatter.

under deres vurdering af fx studiemiljøet og uddannelsens kvalitet.

Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i kapitel 8.

Endelig følger der bagerst i rapporten en række bilag. Det drejer sig om en række tabeller og figurer

1.4

Læsevejledning

fra registeranalysen og spørgeskemaundersøgelsen, spørgeskema, interviewguide og kodebog. De

Dette afsnit skitserer rapportens kapitelinddeling,

findes i bilag 1-5.

der er, som følger: Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af undersøgelsen.

Registerdata er indsamlet i september 2015, og på daværende tidspunkt var de nyeste registerdata fra 2013. Det betyder, at hvis man vil se et år frem i tiden ift. dimittendernes beskæftigelsessituation, har vi taget udgangspunkt i 2012-dimittendårgangen. Med 2003-dimittendårgangen er vi

generelt i stand til at se ti år ud i fremtiden til 2013, mens det tilsvarende er fem år for 2008-dimittendårgangen.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

2 Sammenfatning

Denne sammenfatning diskuterer de væsentligste

er højt repræsenterede. Efter ni år er andelen af di-

resultater og fund fra dimittendog aftagerundersø-

mittender i den private sektor steget til 78 pct. DTU’s

gelsen. Resultaterne fortæller både de mange posi-

dimittender skifter kun sjældent mellem forskellige

tive historier, men også en række udviklingspotenti-

brancher ved jobskift, og generelt bliver dimitten-

aler i DTU’s kandidatuddannelser.

derne også længe i deres job. Efter ti år har alle dimittender i gennemsnit kun skiftet job to gange.

Afslutningsvis sammenholdes 2015-resultaterne

Størstedelen arbejder i hovedstadsområdet, og 4

med resultaterne fra dimittendog aftagerundersø-

pct. af alle dimittender er selvstændige efter ni år.

gelsen fra 2012.

Markant flere danske dimittender er selvstændige sammenholdt med udenlandske dimittender fra

Data og resultater – opsummeret 

 

DTU4.

Som beskrevet ovenfor baserer denne dimittendog aftagerundersøgelse sig på en registeranalyse med data fra Danmarks Statistik, hvor vi ser nærmere på tre dimittendårgange: 2003, 2008 og 2012. I registeranalysen ser vi på hele populationen af dimittender på de tre årgange. Derudover inddrager vi resultater fra den gennemførte spørgskemaundersøgelse, hvor 1.332 dimittender har besvaret de udsendte spørgeskemaer. Endelig inddrager vi viden og pointer fra de 50 gennemførte kvalitative interview med aftagere af dimittender fra DTU.

For en nærmere beskrivelse af metoder og data henvises til kapitel 8.

2.1

Hvad karakteriserer DTU’s kandidater (i tal)?

Den gennemsnitlige startløn er 32.810kr, og ti år efter er den steget til gennemsnitligt 49.029kr (registerdata)5. Typiske jobfunktioner blandt de medvirkende dimittender i spørgeskemaundersøgelsen er analyse og mere fagspecifikke opgaver. Dimittenderne får typisk deres job gennem et stillingsopslag eller via deres faglige netværk. Og 84 pct. af de medvirkende dimittender angiver, at de har fået job inden for deres faglige hovedområde6. De 40 medvirkende dimittender, som var uden job, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført,

85 pct. af de medvirkende dimittender i spørgeske-

vurderer, at årsagen til deres ledighed er stor kon-

maundersøgelsen angiver, at de er kommet i job in-

kurrence om job og mangel på relevant arbejdser-

den for seks måneder efter deres dimission, mens

faring.

det i følge registeranalysen for årgangene 2003, 2008 og 2012 i gennemsnit gælder 67 pct. af alle

2.2

dimittender.

Hvad lægger aftagerne vægt på ved ansættelsen af en dimittend?

68 pct. af alle dimittender arbejder i den private sektor, hvor brancher såsom ”Erhvervsservice”, ”Offentlig administration, undervisning og sundhed” og ”Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”

De adspurgte aftagere lægger ikke overraskende meget stor vægt på dimittendernes kompetencer i en ansættelsessammenhæng – det være sig både de generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencer. Mere herom i afsnit 2.3.

4 5

Alle tal i dette afsnit baserer sig på registerdata. Alle tal i dette afsnit baserer sig ligeledes på registerdata.

Dette afsnit baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender på årgangene 2012-2014.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Derudover betyder dimittendernes karakterer me-

De adspurgte aftagere uddyber, at dimittendernes

get, fordi det signalerer seriøsitet omkring studiet,

evne hertil baserer sig på deres generelle ingeniør-

høj faglighed og høj disciplin.

faglige kompetencer og tekniske forståelse, som gør dem i stand til selvstændigt at afkode arbejds-

For mange aftagere er det samtidig en forudsæt-

opgavernes kompleksitet og finde frem til værdi-

ning, at dimittenderne har noget praksis- eller er-

fulde og lønsomme løsninger og resultater.

hvervserfaring via et studiejob, projekt- eller specialesamarbejde mv. Fordelen er, at dimittenderne i

Hvad angår dimittendernes personlige og sociale

højere grad er i stand til at anvende deres teoretiske

kompetencer, er dimittender og aftagere enige om,

viden i en konkret praktisk sammenhæng. De er så-

at DTU’s dimittender er gode til at samarbejde både

ledes bedre til at målrette deres produkt eller ser-

med kolleger med samme faglige profil og på tværs

vice til kundernes behov.

af fagligheder. De er særdeles gode til at afgrænse komplekse problemstillinger og har stærke engel-

Nogle aftagere benytter kendskabet til de stude-

ske sprogkompetencer.

rende/dimittenderne via deres tilknytning til arbejdspladsen i form af fx et specialesamarbejde som en

Samtidig mener aftagerne, at dimittendernes kerne-

decideret rekrutteringskanal. Dette skyldes, at de

faglige kompetencer er stærke og direkte anvende-

har fået et godt indblik i dimittendens faglige for-

lige i jobbet. Hvor en gruppe af aftagere mener, at

måen og personlighed.

det er væsentligt at værne om og udbygge de kernefaglige kompetencer (det er især de FoU-tunge

2.3

Dimittenderne har efterspurgte kompe-

virksomheder), mener en anden gruppe aftagere, at

tencer

dimittenderne med fordel kan klædes bedre på, hvad angår deres evne inden for projektledelse, de-

Såvel dimittender som aftagere er enige om, at di-

res forretningsforståelse og ledelseskompetencer

mittenderne er gode til at anvende deres viden til at

(det er ofte de mindre og mellemstore virksomhe-

løse problemstillinger ved at benytte deres faglig-

der).

hed og viden på nye måder. 2.4 Som eksempel svarer 90 pct. af dimittenderne i

Dimittenderne har via udlandsophold fået internationalt udsyn

spørgeskemaundersøgelsen, at de gennem uddannelsen i nogen eller høj grad har opnået evnen til at

Hver fjerde dimittend fra spørgeskemaundersøgel-

udvikle relevante modeller, systemer og/eller pro-

sen tager på udlandsophold. Dimittenderne oplever

cesser til løsning af teknologiske problemer via ana-

via deres udlandsophold at have fået stærkere fag-

lyse og modellering, mens 87 pct. også mener i no-

lige og personlige kompetencer som fx bedre evne

gen eller høj grad, at denne kompetence er relevant

til at samarbejde på tværs af kulturer, et internatio-

og anvendelig på

arbejdsmarkedet7.

nalt netværk, forbedrede sprogkompetencer og et styrket CV.

Jf. figur 5.2

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Aftagerne er enige i, at det giver dimittenderne et

I det følgende er det således kun muligt at sammen-

bredere internationalt udsyn og stærke evner til at

ligne resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og

samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer at

de kvalitative fund for 2012 og 2015. Det bør også

have været på udlandsophold.

bemærkes, at det ikke er den samme dimittendgruppe, der medvirker i de to undersøgelser, hvorfor

2.5

Kvalitet og relevans er i højsæde i kandi-

man ikke kan konkludere noget om udviklingen i de-

datuddannelserne

res vurdering eller besvarelser.

Dimittender og aftagere er generelt enige om, at

Dimittendernes vej ind på arbejdsmarkedet

både kvalitet og relevans er i højsæde i DTU’s kan-

Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er

didatuddannelser. Vurderingen af kandidatuddan-

overordnet set den samme positive historie i dag

nelsernes kvalitet er meget positiv, og 97 pct. af di-

sammenholdt med 2012, hvor 85 pct. kommer i ar-

mittenderne mener i høj eller nogen grad, at uddan-

bejde inden for seks måneder efter afslutningen af

nelserne er af høj kvalitet, og 94 pct. mener, at ud-

deres kandidatuddannelse i 2015-undersøgelsen

dannelsen levede op til deres forventninger.

sammenholdt med 88 pct. i 2012-undersøgelsen. Forskellen mellem de danske og udenlandske dimit-

Aftagerne har samme indtryk af uddannelserne og

tender er ligeledes uændret i de to undersøgelser –

ved, hvad de får, når de ansætter en dimittend fra

de danske dimittender er stadig hurtigere i arbejde

DTU – som de beskriver det.

end deres udenlandske meddimittender.

86 pct. af dimittenderne mener, at uddannelsen

Der er heller ingen forskel mellem undersøgelser-

matcher de krav, der bliver stillet på arbejdsmarke-

nes resultater på spørgsmålet om sammenhæng

det. Det bakker aftagerne ligeledes op om. De me-

mellem uddannelse og job. En meget høj andel af

ner, at dimittenderne er klædt godt på, hvad angår

dimittenderne angiver stadig, at de har fået et job,

både de generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og

der ligger inden for deres faglige område (dvs. en-

personlige kompetencer, og de er hurtige til at ind-

ten i direkte forlængelse af deres speciale, eller in-

finde sig på jobbet og deres arbejdsopgaver.

den for deres kandidatretnings typiske ansættelsesområde).

2.6

Sammenligning med 2012-resultater Den mest markante forskel mellem de to undersø-

Det er væsentligt indledningsvis at pointere, at DTU

gelser er andelen af dimittender, som er ansat inden

i 2012 valgte at gennemføre en spørgeskemaunder-

for den private sektor. I 2015-undersøgelsen er 74

søgelse blandt dimittender samt 50 kvalitative inter-

pct. ansat i den private sektor sammenholdt med 55

view med aftagere. I 2015 indgår de samme meto-

pct. i 2012-undersøgelsen.

diske elementer, dog inddrager 2015-rapporten ligeledes registerdata, der som nævnt beskriver hele

Flere studerende tager på udveksling under kandi-

populationen af dimittender (modsat spørgeskema-

datuddannelsen

undersøgelsen, der udelukkende baserer sig på de

Der er sket en forøgelse i andelen af dimittender,

indkomne besvarelser).

der er taget på udvekslingsophold. Hvor det i 2012undersøgelsen drejede sig om 19 pct., er det i 2015-

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

undersøgelsen steget til 25 pct. af de medvirkende

til løsning af tekniske problemstillinger og kombi-

dimittender.

nere forskellige faglige elementer fra deres uddannelse.

Hvad angår spørgsmålene til ”internationalisation at home”, oplever dimittenderne stadig DTU som et in-

Dimittenderne efterspørger stadig mere forretnings-

ternationalt universitet ift. forskning og studiemiljø.

forståelse og projektledelse på studiet Ligesom i 2012-undersøgelsen efterspørger dimit-

Stadig stor tilfredshed med kvalitet og relevans

tenderne i dag stadig en større forretningsforstå-

Overordnet set er resultaterne fra de to dimittend-

else, og de savner mere fokus på projektledelse

og aftagerundersøgelser relativt ens, hvilket vidner

som en del af deres generelle ingeniørfaglige kom-

om, at undersøgelserne har en høj reliabilitet. Med

petencer. Denne efterspørgsel har således ikke æn-

det samme undersøgelsesdesign og brug af meto-

dret sig. Og mens dimittenderne er ret enige om, at

der er det muligt at genskabe stort set de samme

det bør være et element i kandidatuddannelsen, er

resultater. Det betyder således, at designet under-

aftagerne ligesom i 2012-undersøgelsen meget

støtter en fælles forståelse af spørgsmålenes vinkel

splittede på det spørgsmål. For nogle aftagere vil

blandt dimittender og aftagere, hvorfor man ikke kan

det være en klar fordel, at dimittenderne er klædt

rejse nogen kritik af, om spørgsmålene er tvetydige

bedre på ift. forretningsforståelse og projektledelse,

og ikke måler det samme i 2015, som de gjorde i

mens andre aftagere mener, at det vil gå ud over

2012.

fagligheden i kandidatuddannelsen.

Generelt er der stadig en utrolig høj tilfredshed med

Ifølge dimittenderne er der i dag stadig for lidt fokus

kvaliteten i DTU’s uddannelser, og dimittendernes

på at udvikle nogle af de personlige kompetencer i

vurdering af kvaliteten har ikke ændret sig. I begge

kandidatuddannelsen som fx bedre mundtlige for-

dimittendog aftagerundersøgelser vurderer op

midlingsevner. I både 2012- og 2015-undersøgel-

mod 100 pct. af de medvirkende dimittender, at kan-

sen mener hver fjerde dimittend, at de personlige

didatuddannelsen i høj eller nogen grad er af høj

kompetencer har for lille vægt i kandidatuddannel-

kvalitet og levede op til deres forventninger.

sen.

Fortsat god harmoni mellem opnåede kompetencer og kompetencers relevans Både dimittender og aftagere er i begge undersøgelser enige om, at kandidatuddannelserne matcher de krav, der stilles på arbejdsmarkedet – hvilket gælder både dimittendernes generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige/sociale kompetencer. Dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at de har opnået en række ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencer gennem studiet og vurderer samtidig, at disse er relevante på arbejdsmarkedet. Det gælder fx dimittendernes stærke evne til at analysere og anvende deres viden

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

3 Dimittendernes arbejdsmarked

I dette kapitel undersøger vi det arbejdsmarked, som dimittenderne fra DTU kommer ud på. Hvor arbejder de? Hvor mange finder et arbejde? Hvad tjener de, og hvor mange er selvstændige? Disse spørgsmål og flere vil blive besvaret i dette kapitel. Analysen bygger på surveydata fra de sidste tre dimittendårgange, 2012, 2013 og 2014, og en registeranalyse af de tre årgange 2003, 2008 og 2012. Registeranalysen giver et perspektiv på dimittendernes kort- og langsigtede karriereveje. 3.1

Kort om dimittenderne

Overordnet set fordeler dimittenderne i de nyeste årgange sig på 28 kandidatretninger, som det fremgår af tabel 3.1. TABEL 3.1 Dimittendernes fordeling på (årgang 2012, 2013, 2014)

Kandidatretning Akvatisk teknologi Anvendt kemi Bioinformatik og Systembiologi Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Bæredygtig energi Design og innovation Digitale medieteknologier Elektroteknologi Farmateknologi Fysik og nanoteknologi Fødevareteknologi Geofysik og Rumteknologi Informationsteknologi Kemisk og biokemisk teknologi

kandidatretninger

Konstruktion og mekanik Lyd og akustisk teknologi Mat. modellering og computing Materiale- og procesteknologi Medicin og teknologi Miljøteknologi Olieteknologi Planlægning, innovation og ledelse Telekommunikation Transport og logistik Vindenergi Ingen retning Fotonik Hovedtotal

143 50 170 35 116 138 35 269 73 53 95 15 0 3.106

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, DTU’s administrative data N=3.106 Note: Der er ingen studerende, der er dimitteret fra kandidatuddannelsen Fotonik i perioden 2012-2014, hvorfor denne kandidatretning ikke medvirker i dimittendog aftagerundersøgelsen.

Årgangsstørrelsen er nogenlunde konstant på ca. 1.000 studerende for årgange 2012, 2013 og 2014.

Antal

Der er dog sket en markant forøgelse fra 2003 (589

37 91 54 157 319 88 165 161 108 217 20 104 34 4 242 113

Antallet af dimittender pr. årgang i registeranalysen er baseret på en kobling af STADS-data fra DTU’s studieadministrative system med Danmarks Statistiks registre (KOTO & BEF). Da Ikke alle dimittender fra STADS kan

dimittender) til 2008 (739 dimittender) og endelig til 2012 (1.046 dimittender)8. Mandlige dimittender er på tværs af alle de valgte årgange i overtal. Gennemsnittet er 71 pct. på tværs af de tre årgange 2012, 2013 og 2014, mens det på tværs af årgangene 2003, 2008 og 2012 er 72 pct. Der er altså ingen ændring i fordelingen mellem kønnene over perioden.

genfindes i Danmarks Staitisks registre, er antallet af studerende på de pågældende årgange reelt højere, navnlig 640 i 2003, 784 i 2008 og 1.048 i 2012.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

3.2

Beskæftigelse og ledighed

Figur 3.1 viser udviklingen i dimittendernes arbejdsmarkedsstatus i Danmark opdelt på fire kategorier.

Beskæftigelse og ledighed er centrale parametre,

Kategorien ”andet” dækker bl.a. over udrejste dimit-

som alle uddannelser bliver målt på. Til dette formål

tender, dimittender på barsel eller orlov og langtids-

er registerdata fra Danmarks Statistik det bedst til-

sygemeldte dimittender.

gængelige datamateriale, da det tegner et objektivt billede af, hvad dimittenderne laver uge for uge efter

Som det fremgår, kommer flere dimittender i job for

dimission9.

hvert kvartal, der går efter endt uddannelse10. Tilsvarende falder andelen af ledige11. Efter et år er 13 pct. af dimittenderne ledige, og efter halvandet år er

FIGUR 3.1 Udvikling i dimittendernes arbejdsmarkedsstatus i Danmark (kvartaler efter dimission) Job 8% 7%

Ledig

10% 2%

Uddannelse

Andet

11% 1%

12%

14%

15%

13%

0% 9%

72%

74%

77%

3. kvartal

4. kvartal

6. kvartal

21% 30%

67% 55%

1. kvartal

2. kvartal

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, UDDA og DREAM, N=2.374 (årgange 2003, 2008 og 2012) 9

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, anvendes til at belyse dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. DREAM viser på ugebasis, om en person har modtaget supplerende offentlig understøttelse. Såfremt en person ikke er angivet som modtager af supplerende offentlig understøttelse og ikke er flyttet ud af landet, antages personen at være i beskæftigelse. Der er således i realiteten tale om en beregning af varighed i ledighed, uddannelse og/eller øvrigt, før dimittenden får job eller er selvforsørgende. I beregningen tages der højde for den typiske karensperiode

på fire uger, der indebærer, at mange dimittender først modtager dagpenge fire uger efter dimission og altså ikke er i beskæftigelse i denne periode. 10 Det skal understreges, at der er tale om andelen af samtlige dimittender, der er i job og ikke beskæftigelsesgraden (andelen af dimitender, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og er i job). Sidstnævte andel vil være højere, men er ikke tilgængeligt historisk for alle årgange. 11 Man er ledig, hvis man er arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager, arbejdsmarkedsparat uddannelseshjælpsmodtager eller dagpengemodtager.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

9 pct. ledige. Kategorien ”andet” stiger fra 8 pct. i første kvartal til 14 pct. efter halvandet år. Dette hænger formentlig sammen med udvandring, især blandt de udenlandske dimittender (se kapitel 6). Dimittender under videre uddannelse er ligeledes faldet fra 7 pct. i første kvartal til 0 pct. i sjette kvartal. De fleste dimittender kommer relativt hurtigt i ar-

2008-årgangen, der kom på arbejdsmarkedet efter en periode med ekspansion fra 2004-2007, gik således forholdsvis kort tid i ledighed efter dimission. Omvendt har dimittendernes varighed i ledighed for de øvrige årgange været præget af de foregående kriser og efterfølgende recessioner, navnlig den såkaldte ”IT-boble”, der sprang i 2000 og den seneste finanskrise, der udbrød efteråret 200812.For 2014-årgangen, ser det dog ud til at kurven er knækket og at dimittendernes varighed i ledighed igen er faldende.

bejde. For den typiske DTU-dimittend, målt som medianen, går der fire uger, inden dimittenden er i job. Det foretrækkes at anvende medianen frem for det gennemsnitlige antal uger, da sidstnævnte er

FIGUR 3.2 Andel ledige på årgang (kvartaler efter dimission) 50%

outliersensitivt og således påvirkes uforholdsmæssig meget af enkelte dimittender, der går flere år, før de får arbejde i Danmark – enten som ledige eller

40%

fordi de fortsætter deres uddannelse, er udrejst eller lignende. Mindst 25 pct. af dimittenderne kommer i

30%

job allerede efter en uge, mens mindst 25 pct. af dimittenderne går mere end 14 uger, før de får arbejde i Danmark.

20%

Udvikling i ledighed efter dimission på tværs af årgange

10%

Figur 3.1.viser den gennemsnitlige udvikling i ledighed og øvrig arbejdsmarkedsstatus for de tre udvalgte årgange 2003, 2008 og 2012.

Dimittendernes beskæftigelsesstatus i tiden umiddelbart efter deres dimission er imidlertid følsomt over for konjunkturer. Tallene vil dermed typisk dække over store forskelle på tværs af årgange. I figur 3.2. ses andelen af dimittender, der er ledige 1 – 6 kvartaler efter dimission fordelt på årgang. For at belyse den seneste udvikling, fremgår også udviklingen for årgang 2013 og 2014 i tillæg til årgangene 2003, 2008 og 2012, der udgør standardpopulationen for registeranalysen i denne rapport.

2003

2008

2012

1. kvartal

2. kvartal

4. kvartal

6. kvartal

2013

2014

3. kvartal

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, UDDA og DREAM. N=Årgang 2003 (589), 2008 (739), 2012 (1046), 2013 (949) og 2014 (<1105). Det ska bemærkes, at det for 2014-årgangen er relativt få dimittender, der kan følges 4-6 kvartaler efter dimission. Dette kan forklare, at ledigheden i 4. ktvt. For 2014-årgangen afviger noget fra den generelle tendens med faldende ledighed over tid fra dimission.

Her ses det ikke overraskende, at dimittendernes varighed i ledighed er præget af konjunktursvingninger.

Se Danmarks Statistik 2010: ”Tema: Bobler og finanskrise – danske konjunkturudsving 1999-2010” 12

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Når vi ser på forskelle mellem hhv. danske og udenlandske dimittender ift. udvikling i dimittendernes arbejdsmarkedsstatus13,

viser det sig, at såvel ledig-

heden som andelen af dimittender, der er i job, ge-

FIGUR 3.3 Danske og udenlandske dimittendernes arbejdsmarkedsstatus i Danmark (kvartaler efter dimission) Job

nerelt er lavere blandt de udenlandske dimittender end de dankse dimittender. Efter første kvartal er le-

100%

digheden blandt udlændinge 24 pct., og 36 pct. er i

90%

job mod hhv. 32 pct. og 62 pct. for de danske dimit-

80%

tender, jf. figur 3.3. Efter et år er 14 pct. af de danske

70%

dimittender ledige sammenholdt med 12 pct. af de

60%

udenlandske, mens andelen, der er i job i Danmark, er 80 pct. blandt de danske dimittender og 55 pct. blandt udenlandske dimittender. Disse forskelle på danske og udenlandske dimittender skal ses i sam-

Ledig

Uddannelse 6%

14%

menhæng med den høje andel udenlandske dimittender, der befinder sig i ”andet”-kategorien – for-

10%

mentlig fordi de er udvandret fra Danmark, jf. kapitel

12% 24% 80% 62%

55% 36%

1. kvartal

6. Den fulde opdeling forefindes i bilag 2.

31%

18%

40%

20%

23%

32%

50%

30%

Andet

4. kvartal

Dansk

1. kvartal

4. kvartal

Udenlandsk

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, UDDA og DREAM, N=2.374 (årgange 2003, 2008 og 2012)

3.3

Hvordan er dimittenderne tilknyttet arbejdsmarkedet?

I surveyen har alle dimittender, der har et arbejde, angivet, hvilken type ansættelse deres første job var. 66 pct. blev ansat i en fast fuldtidsstilling, og 24 pct. blev ansat i tidsbegrænset fuldtidsstilling. Omkring en tredjedel af alle dimittender, der har medvirket i surveyen, havde ikke en fastansættelse i deres første job. De konkrete andele er oplistet i figur 3.4. De udenlandske dimittender bliver i lidt mindre grad ansat i faste fuldtidsstillinger (60 pct.), men bliver til

Udenlandske dimittender er defineret som udenlandske statsborgere. Statsborgerskabsstatus er opgjort primo 2015, og kilden er DREAM-data.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

gengæld i lidt højere grad ansat i deltidsjob, vikaria-

Figur 3.5 viser, hvor mange jobskift dimittenderne i

ter og i virksomhedspraktik. Opdelingen mellem

gennemsnit har inden for de første to, fire og ti år.

danske og internationale dimittender kan findes i bi-

Efter to år har hver anden i gennemsnit skiftet ar-

lag 1.

bejde én gang, efter fire år har alle dimittenderne skiftet ca. én gang i gennemsnit, og efter ti år har

FIGUR 3.4 Dimittenders ansættelsestype (årgang 2012, 2013 2014) Fast deltidsstilling

dimittenderne i gennemsnit skiftet job lidt mere end to gange. I de første år skifter dimittenderne oftere arbejde, mens de med tiden bliver længere i deres ansæt-

Fast fuldtidsstilling

66%

Løntilskud

Tidsbegrænset deltidsstilling

Tidsbegrænset fuldtidsstilling Ved ikke/husker ikke Vikariat (fx barsel)

telse. FIGUR 3.5 Dimittenders gennemsnitlige antal jobskift (år efter dimission) 2,0

24% 0%

1,3 0,9

1,0 0,6

0,5 0,6 Virksomhedspraktik

0,3

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

2 år

4 år Alle

3.4

2,1

Dansk

10 år Udenlandsk

Fra job til job

Vi er med registerdata for de tidligere årgange 2003 og 2008 i stand til at undersøge, hvor mange gange

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, IDAP, RAS, BFL Note: For 2- og 4-års: N=1.328 (2003- og 2008-årgang), for 10-års: N=589 (2003-årgang)

dimittenderne skifter job efter dimission. Vi ser på antallet af jobskift hhv. to, fire og ti år efter dimis-

De udenlandske studerende skifter i gennemsnit

sion14. Tallene dækker kun over jobskift mellem for-

markant mindre job. Efter to år har mere end hver

skellige arbejdsgivere, og vi ser kun på dimitten-

anden danske dimittend i gennemsnit skiftet job,

dens primærbeskæftigelse. Hvis man skifter stilling

mens mindre end hver tredje udenlandske har skif-

eller geografisk arbejdssted, men fortsat har samme

tet. Efter ti år er den relative forskel mellem danske

arbejdsgiver, anses det altså ikke for et jobskift.

og udenlandske dimittender størst, hvad angår antal

Der er et databrud i RAS 2007/2008, der betyder, at jobskift ikke kan beregnes i året 2007/2008. Dermed er antallet af jobskift efter ti år formentlig en smule underestimeret.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

jobskift, da danske dimittender har skiftet job 2,1

Figur 3.7 viser, at andelen af iværksættere blandt

gange sammenholdt med de udenlandske dimitten-

danske dimittender er mere end 2,5 gange så høj

ders 1,3 gange i gennemsnit.

som andelen af iværksættere blandt de udenlandske dimittender. Det er dog meget små populatio-

3.5

Selvstændige

ner, der arbejdes med. Det betyder, at der bag de 1,4 pct. udenlandske selvstændige befinder sig syv

Figur 3.6 viser, hvor stor en andel af dimittenderne

dimittender.

der har deres egen virksomhed i deres dimissionsår, efter fire år og efter ni år15. Ligesom i foregående afsnit er kun årgange med tilgængelige data

FIGUR 3.7 Andel selvstændige i dimissionsåret 3,8%

medregnet. Det er samtidig væsentligt at pointere, at der ses på er iværksættere i Danmark. Dimittender, som har startet virksomhed i andre lande end Danmark, er altså ikke med i opgørelsen.

1,4%

FIGUR 3.6 Andel selvstændige efter dimission 3,8%

Udenlandsk 4,1%

3,2%

Dansk

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er anvendt: KOTO, RAS, BEF, DREAM Note: N=2.374 (alle årgange)

3.6

Branche og sektor

For at sige noget om hvilke sektorer dimittenderne er ansat i, anvender vi en kombination af register0 år

4 år

9 år

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, RAS. Note: 0 år: N=2.374 (alle årgange), 4 år: N=1.328 (2003- og 2008-årgang), 9 år: N=589 (2003-årgang)

data og data fra surveyen. I registerdata kan man se fordelingen mellem den offentlige sektor og den private sektor et, fem og ti år efter dimission. Som det fremgår af figur 3.8, sker

Lidt over 3 pct. af dimittenderne har egen virksom-

der en bevægelse fra den offentlige mod den private

hed, enten startet sideløbende med deres uddan-

sektor, dog med en overvægt til den private sektor

nelse eller i umiddelbar forlængelse af deres dimis-

gennem hele perioden.

sion. Med årene stiger andelen af iværksættere til 4,1 pct.

Dimittenderne regnes som selvstændige, uanset om der er tale om primær- eller sekundærbeskæftigelse, ud fra den betragtning at man ofte starter eget firma som en bibeskæftigelse.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 3.8 Fordeling mellem offentlig og privat sektor (antal år efter dimission)

FIGUR 3.9 Sektorfordeling, nuancering Private sektor

67,8%

76,2%

Offentlige sektor

12%

ph.d.-studerende på DTU

13%

77,8%

32,2%

23,8%

22,2%

1 år

5 år

10 år

Offentlig sektor

67%

Ph.d.-studerende et andet sted end DTU

Privat sektor

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL Note: 1 år: N=2.374 (2003-, 2008- og 2012-årgang), 5 år: N=1.328 (2003og 2008-årgang), 10 år: N=589 (2003-årgang)

Selvstændig

Andet

Resultaterne fra surveyen ligger tæt på denne fordeling, idet 30 pct. er ansat i den offentlige sektor eller som ph.d.-studerende, jf. figur 3.9. Alle medvirkende dimittender i surveyen har maksimalt væ-

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

ret ude på arbejdsmarkedet i tre år. 3.6.1 Brancheopdeling En stor del af de dimittender, som ansættes i den

Sektoropdelingen kan også nuanceres ved at an-

offentlige sektor, ansættes som ph.d.-studerende

vende registerdata til at belyse, hvilke brancher di-

enten på DTU eller andre universiteter (18 pct. jf.

mittenderne finder ansættelse i17. I tabel 3.2 ses for-

figur 3.9.). Det kan også forklare en del af bevægel-

delingen af dimittender på Danmarks Statistiks mest

sen mod den private sektor, idet en andel finder et

overordnede branchegruppering (ti grupper).

arbejde i det private efter deres ph.d.-grad16.

Se ”The DTU PhD programme: Results form a survey among PhD graduates and recruiters”, October 2015 16

Hvis dimittenden har flere ansættelser på nedslagstidspunktet, anvendes ansættelsen med det højeste antal løntimer.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

er andelen, der arbejder i branchen ”Industri, råstofTABEL 3.2 Branchefordeling hhv. 1 og 5 år efter dimission Branche Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvind-ing og forsyningsvirk-somhed Information og kommunikation Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Bygge og anlæg Ejendoms-handel og udlejning Kultur, fritid og anden service Total

indvinding og forsyningsvirksomhed”, steget fra 19,1 pct. af dimittenderne efter ét år til 26,2 pct. af

1 år 33,5%

5 år 29,5%

25,2%

16,3%

19,1%

26,2%

grupper i mere nuancerede brancher. I tabel 3.3 er

11,4% 5,6% 2,4% 2,2% 99,4%

14,0% 8,4% 2,8% 2,1% 99,3%

der en top-10-liste over, hvilke specifikke brancher

dimittenderne efter fem år. Det er muligt at opdele de ti overordnede branche-

dimittenderne er ansat i hhv. et og fem år efter dimission fordelt på Danmarks Statistiks mest detaljerede branchegruppering

(sekscifret branche-

kode). Her fremgår det, at ”Videregående uddannelser på universitetsniveau” er den branche, som flest

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL

dimittender arbejder i ét år efter dimission, hvilket er

Note: 1 år: N=1.381 (2008- og 2012-årgang), 5 år: N=1.077 (2003- og 2008-årgang). ”-”: diskretioneret grundet færre end fem observationer. 2003-årgangen indgår ikke i den etårige beregning, da BFL kun findes fra og med 2008.

11,8 pct. Efter fem år er den andel faldet til 4,3 pct. og er blevet overhalet af branchen ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”, som er branchen med den største andel på

Det fremgår her, at dimittenderne primært finder an-

5 pct.

sættelse i tre branchegrupper: erhvervsservice, offentlig administration mv. og i industrien. Ét år efter dimission arbejder over en tredjedel af dimittenderne fra årgang 2008 og 2012 inden for ”Erhvervsservice”. Denne branchegruppe dækker bl.a. over virksomheder, der leverer specialiserede videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, fx virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørvirksomhed samt videnskabelig forskning og udvikling, fx anvendt forskning og eksperimentel udvikling. Denne branchegruppe er også den relativt største efter fem år, om end andelen er faldet til 29,5 pct. Ét år efter dimission arbejder ca. en fjerdedel af dimittenderne i ”Offentlig administration, undervisning og sundhed”. Dette falder drastisk efter 5 år til 16,3 pct. Det kan delvis skyldes, at der i denne branche er indeholdt ph.d.-studerende, som efter tre til fire år er færdige. Her vil en stor del søge mod det private

TABEL 3.3 Dimittenders top-10-brancher efter hhv. et og fem år Branche Videregående uddannelser på universitetsniveau Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik Fremstilling af farmaceutiske præparater Computerprogrammering Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse Banker, sparekasser og andelskasser Fremstilling af høreapparater og dele hertil

5 år 4,3%

6,2%

5,0%

4,0%

2,7%

3,7%

2,1%

2,8%

3,3%

2,7% 2,2%

2,7% 1,9%

1,6%

1,1%

1,0% 1,0%

0,8% 1,1%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL Note: N=1.328 (2003- og 2008-årgang)

erhvervsliv og altså over i andre brancher. Modsat

1 år 11,8%

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

I gennemsnit skifter dimittenderne mellem de ti 3.6.2 Branchemobilitet

grove branchekategorier 0,45 gange over en fem-

Det er desuden interessant at se på, i hvor høj grad

årig periode. Sammenholdt med et gennemsnitligt

dimittenderne skifter branche i løbet af deres karri-

antal jobskift på mere end én gang over en femårig

ere.

periode (se figur 3.4) er det altså under halvdelen af alle jobskift, der indebærer skift mellem brancher.

Tabel 3.4 viser, hvor mange brancheskift dimittenderne har haft over en femårig periode. Idet data

Det ses samtidig, at mindst halvdelen af de beskæf-

kun er tilgængelige for perioden 2008-2013, vil der

tigede dimittender har arbejdet inden for én og

for 2003-årgangen være tale om en periode på fem

samme branche i hele perioden (medianen), mens

til ti år efter dimission, mens der for 2008-årgangen

mindst 25 pct. har skiftet branche mindst en gang,

er tale om antal brancheskift i de første fem år efter

og mindst 5 pct. har gjort det mindst to gange. En-

dimission.

kelte har skiftet helt op til fire gange.

Der ses både på antal brancheskift mellem de me-

Med Danmarks Statistiks mest nuancerede bran-

get overordnede branchegrupperinger – dvs. skift

cheopdeling i 726 brancher (sekscifret branche-

mellem brancher, hvor der er relativt stor forskel på

kode) er der naturligvis flere brancheskift. I gennem-

virksomhedens aktiviteter - og den mest detaljerede

snit 0,68 skift. Omkring 2/3 af alle jobskift over en

branchegruppering, hvor springet mellem virksom-

femårig periode (se figur 3.4.) indebærer således

hedernes aktiviteter også kan være tættere beslæg-

skift mellem forskellige brancher. Også her ses det

tet.

dog, at mindst 50 pct. har arbejdet inden for én og samme branche i hele den femårige periode (medi-

TABEL 3.4 Branchemobilitet over 5 år (årgang 2003 og 2008) Branchegruppering 10gruppe 726gruppe (6-cifret)

Gns.

Median

Top25 pct.

Top10 pct.

Top5 pct.

Min. – Maks.

0,45

0-4

0,68

0-4

anen). 3.7

Hvor meget tjener en dimittend?

I figur 3.10 er lønudviklingen for samtlige dimittender vist18. Som det fremgår, ligger lønnen relativt stabilt over det første år efter dimission. Der sker et

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL Note: N=1.328 (2003- og 2008-årgang). Top 25, 20 og 5 pct. angiver hhv. det 75. percentil, det 90. percentil og det 95.pecentil, mens medianen svarer til det 50. percentil. Dvs. at 50 pct. af dimittenderne har færre jobskifte end medianen, 75 pct. har færre jobskifte end det 75. percentil, svarende til minimum antal jobskifte for de 25 pct. dimittender med det højeste antal jobskifte (top 25 pct.). Min. og maks. angiver hhv. det laveste og det højeste antal jobskift blandt dimittenderne i perioden.

lille fald svarende til 829 kr. i gennemsnit fra den første måned til seks måneder efter dimission. Dette kan hænge sammen med, at de mest eftertragtede dimittender får arbejde først. Derefter sker der en stigning i gennemsnitslønnen for hvert år ekstra, dimittenderne er på arbejdsmarkedet.

Dimittendernes typiske månedsløn er beregnet ud fra erhvervsindkomsten og er en summering af al lønindkomst i e-indkomstregisteret, dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. Der ses på den samlede månedsløn i 2014-priser. Såfremt der er tale om flere bibeskæftigelser, summeres

lønindtægten fra samtlige arbejdsgivere. Der ses alene på den samlede månedsløn for dimittender, der arbejder mellem 80 og 120 pct. af en fuldtidsstilling, defineret som 160,33 timer om måneden.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Registerdataene viser, at den gennemsnitlige start-

forskel mellem gennemsnitslønnen og medianløn-

løn for en dimittend fra DTU er 32.810 kr. Efter ti år

nen.

på arbejdsmarkedet er lønnen steget med over 3.8

16.000 kr. til 49.029 kr. i gennemsnitsløn. Over den

Geografi

tiårige periode er lønnen altså steget med 49 pct. fra udgangspunktet.

Figur 3.11 viser, hvor i landet dimittenderne finder job19. Her fremgår det, at langt størstedelen finder

I figur 3.10 er dimittendernes medianløn også plottet

job i Københavnsområdet, mens denne andel falder

ind. Medianen er medtaget, da det er et parameter,

hhv. fem og ti år efter dimission. Her sker der en

som er mindre outliersensitivt end gennemsnittet,

bevægelse mod specielt Region Sjælland og Re-

og som derfor ikke påvirkes uforholdsmæssig me-

gion Syddanmark.

get af enkeltpersoner med særlig høje lønninger. Der er ingen markante forskelle på, hvor danske og Udviklingen i medianlønnen er som ventet mere

udenlandske dimittender finder job i Danmark.

moderat, navnlig på mellemlang og lang sigt. Det vidner om, at der er en mindre gruppe dimittender,

75,8 pct. af dimittenderne arbejder i samme kom-

der oplever særlig høje lønstigninger seks til ti år ef-

mune, som de bor i, fem år efter dimission. DTU’s

ter dimission. Efter ti år er der over 5.000 kroner i

hjemkommune, Lyngby-Taarbæk, er den største

FIGUR 3.10 Lønudvikling over en periode på 8 år efter dimission (2014-priser) 55.000,0

DDK pr. måned

50.000,0 45.000,0 Gennemsnit

40.000,0

Median 35.000,0 30.000,0 25.000,0 1

108

Måneder efter dimission Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er anvendt: KOTO, BFL, Forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik (PRIS61) Note: Løbende N

Hvis dimittenden har flere ansættelser på nedslagstidspunktet, anvendes ansættelsen med det højeste antal løntimer.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

120

indpendlerkommune med en andel på 19,8 pct. Med dette menes, at ca. en femtedel af alle dimittender,

3.9

Store virksomheder tager flest dimittender

der arbejder i Lyngby, bor i en anden kommune. Halvdelen af alle dimittender, der har fundet et arKøbenhavns Kommune er den største udpendler-

bejde, er blevet ansat på arbejdspladser, der har

kommune med en andel på 35 pct. Med dette me-

over 500 ansatte. De fleste dimittender finder altså

nes, at 35 pct. af alle dimittender, der bor i Køben-

arbejde på store arbejdspladser. 7 pct. finder ar-

havns Kommune, arbejder i andre kommuner. I bi-

bejde på små arbejdspladser med under 10 ansatte.

lag 2 fremgår den fulde topfem for både ind- og ud-

De resterende 39 pct. fordeler sig ligeligt imellem de

pendlerkommuner.

tre midterste kategorier som vist i figur 3.12.

FIGUR 3.11 Regional fordeling

FIGUR 3.12 Hvor mange ansatte var/er der på den arbejdsplads, som du først blev ansat i?

1 år

5 år

10 år

50% 91%

Hovedstaden

87% 80%

13% 7%

13%

13% 4%

Sjælland

6% 8%

Syddanmark

4% 7%

Midtjylland

Nordjylland

3% 0%

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

Dimittenderne finder altså job i et bredt udsnit af ar-

bejdspladser af forskellige størrelser, dog med en

klar overvægt til de store firmaer. I surveyen har vi bedt alle medvirkende dimittender om at angive de-

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er anvendt: KOTO, BFL. Note: populationsstørrelserne er forskellige for hhv. 1 år (N=1.381), 5 år (N=1.076) og 10 år (N=457)

res første og nuværende arbejdsplads. Nogle eksempler på store etablerede firmaer er Rambøll, Novo Nordisk, Mærsk Oil og Philips. Også DTU selv er en stor aftager af deres egne dimittender. Mindre virksomheder som fx QP games og Volt er også aftagere af dimittender fra DTU.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Der er ikke nogen markante forskelle mellem danske og udenlandske dimittender, hvad angår størrelsen på deres arbejdsplads. Blandt de dimittender, der har skiftet arbejde, er der en svag tendens til, at de arbejder på større arbejdspladser. Den fulde fordeling for dimittender, der har skiftet arbejde, findes i bilag 1.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

4 Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked

I dette kapitel zoomer vi ind på overgangen fra uddannelsen til arbejdsmarkedet. Hvad laver dimittenderne i deres første job? Hvornår begynder overvejelserne om job at indfinde sig? Hvordan og hvornår finder dimittenderne deres arbejde? Disse spørgsmål og flere vil blive besvaret i dette kapitel. Samtidig inddrager vi aftagernes vurdering af, hvad de lægger vægt på, når de ansætter nye (nyuddannede) medarbejdere fra fx DTU. 4.1

Jobfunktion

I spørgeskemaet blev dimittenderne bedt om at forholde sig til, hvilke jobfunktioner de udfører i deres første arbejde. Det er afbilledet i figur 4.1. Næsten halvdelen (48 pct.) arbejder med analyse, og næsten lige så mange (45 pct.) arbejder med fagspecifikke opgaver. En stor andel af dimittenderne arbejder desuden med planlægning og dokumentation – det er hhv. 36 pct. og 41 pct. – mens 32 pct. arbejder med forskning. En stor del af disse må antages at være ph.d.ansatte eller varetage forskningsmæssige opgaver på det private arbejdsmarked. 25 pct. af dimittenderne udfører konsulentarbejde og rådgivning. Mindre forekomne jobfunktioner er ledelse og organisation, som 8 pct. har angivet, at de har varetaget i deres første job. Information og administration beskæftiger hhv. 7 pct. og 5 pct. af dimittenderne sig med. Det skal understreges, at der i spørgeskemaet var mulighed for at krydse af ved flere jobfunktioner. Det er altså ikke muligt at sige noget om, hvad der er den primære funktion, eller hvordan dimittendernes tid er fordelt mellem de forskellige funktioner.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

De dimittender, der har skiftet job, er også blevet bedt om at angive deres jobfunktioner i deres nuvæ-

FIGUR 4.1 Hvad arbejder/arbejdede dimittenderne med i deres første job? (Mulighed for multiple svar)

rende arbejde. Der er ikke nogen substantielle forskelle ift. deres første arbejde. Fordelingen kan fin-

Analyse

48%

Fagspecifikke opgaver

45%

des i bilag 1. 4.2

Overvejelser om, hvad kandidatuddannelse skal føre til

Dokumentation

41%

Planlægning

36%

Forskning

32%

Langt de fleste dimittender har gjort sig overvejelser om, hvilket job deres kandidatuddannelse skulle føre til, før dimission. Som det fremgår i figur 4.2, har 48 pct. gjort sig disse overvejelser, allerede in-

Projektledelse

30%

Produktudvikling/innovation

27%

Konsulentarbejde

25%

Rådgivning

Administration

mens 15 pct. gjorde sig overvejelser lige inden eller efter dimission.

22%

Undervisning

Ledelse/organisation

har først gjort sig disse overvejelser undervejs,

24%

It-funktioner

Produktion

den de startede på kandidatuddannelsen, 36 pct.

19% 11% 8% 5%

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412. Den fulde formulering for kategorien ”Fagspecifikke opgaver” er: ”Fagspecifikke opgaver ift. uddannelsen (fx t, bygningskonstruktion m.m.)”. Den fulde formulering for kategorien ”Administration” er: ” ”Administration (herunder regnskab og sekretariatsfunktioner)”. Den fulde formulering for kategorien ”Service” er ” Service (herunder kundeservice)”.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Den ene årsag, som 26 af de ledige har angivet, er, Figur 4.2 Hvornår begyndte du at overveje, hvilket job din uddannelse skulle føre til?

at der er stor konkurrence om de jobs, de søger. Den anden årsag, som 27 har angivet, er, at de har manglet relevant erhvervserfaring for at komme i betragtning til jobbet. Derudover er der en lang række andre årsager, som er listet i figur 4.3.

48%

FIGUR 4.3 Ledige dimittenders vurdering af årsager til arbejdsløshed (Mulighed for multiple svar)

36%

Jeg mangler relevant erhvervserfaring

Der er stor konkurrence om de jobs, jeg søger

11% 4%

Min uddannelse har ikke rustet mig godt nok til et fremtidigt arbejde Der bliver ikke slået jobs op, der matcher mine kompetencer

Jeg ønsker ikke at flytte efter jobbene

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

Jeg afventer svar på en ansøgning/samtale

Jeg er ikke god nok til at gå til jobsamtaler

Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger

Ved ikke/ husker ikke

Der er ingen større forskelle mellem de danske og de udenlandske dimittender på dette parameter. 4.3

Årsager til ledighed

De medvirkende dimittender, som på survey-lance-

Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder Jeg afventer svar/igangsættelse af ph.d.forløb Der har ikke været et job, jeg har været intereseret i at søge

ringstidspunktet var ledige, er blevet stillet et spørgsmål angående deres vurdering af årsagen til deres beskæftigelsessituation. De ledige dimittender angiver primært to årsager, til trods for at de har

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=40. Bemærk, at figuren er opgjort i antal besvarelser og ikke procentfordeling af hensyn til et lille antal besvarelser

haft mulighed for at angive så mange, de ønskede.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

De internationale dimittender er i mindre grad ledige

spørgeskema. Man kunne formode, at ledige dimit-

end de danske – det gælder dog kun for 2012-år-

tender måske ikke i lige så høj grad har lyst til at

gangen i spørgeskemaundersøgelsen. Begge grupper angiver meget ens grunde til, hvorfor de er le-

deltage i en dimittendundersøgelse.

dige, dog er der to interessante forskelle. De inter-

4.4

Vejen til første job

nationale dimittender peger i højere grad end de danske dimittender på, at der ikke bliver slået jobs

Nu vendes blikket i stedet mod de dimittender, der

op, der matcher deres kompetencer, og at de i min-

har fået et job. I alt har 97 pct. af de dimittender, der

dre grad er villige til at flytte for et arbejde. Se bilag

har svaret på spørgeskemaet, angivet, at de har et

1 for uddybende data på forskellene mellem danske

arbejde nu eller har haft et arbejde efter dimission.

og udenlandske dimittender.

Der er dog stor forskel på, hvor længe dimittenderne har gået ledige, før de fandt deres (første) arbejde,

Som tidligere nævnt er der kun 40 dimittender, der i

jf. figur 4.4.

surveyen har angivet deres status til at være ledig. Derfor kan disse resultater være behæftet med en vis usikkerhed ift. den eksterne validitet (dvs. mulig-

4.4.1 85 pct. har job inden for de første seks måneder

heden for at generalisere til hele populationen) pga.

Som det fremgår, har 70 pct. fået job inden for tre

det lille antal besvarelser. Endelig skal det nævnes,

måneder efter dimission og 85 pct. inden for seks

at der er et muligt bias, ift. hvem der svarer på et

måneder. 42 pct. af dimittenderne har fundet deres

Figur 4.4 Hvor lang tid efter dimission gik der, før du fandt dit første arbejde?

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.452

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

job allerede før, de var færdige med deres uddannelse, og yderligere 28 pct. har fundet det inden for tre måneder efter dimission. De resterende 27 pct.

FIGUR 4.5 Hvordan fandt du primært dit første job?

er ledige i mere end 3 måneder, før de kommer i job. Via mit studiejob

Der er nogle interessante forskelle mellem de danske og udenlandske dimittender. Udenlandske di-

14%

Via mit personlige netværk

mittender er i gennemsnit længere tid om at finde deres første arbejde. 61 pct. af de udenlandske di-

Via mit faglige netværk

22%

mittender har fundet deres arbejde på under tre måneder. Tilsvarende har 74 pct. af danskerne fundet

Via løntilskud/virksomhedspraktik

et arbejde under tre måneder efter dimission. Den Uopfordret ansøgning

fulde opdeling mellem danske og udenlandske dimittender kan findes i bilag 1.

Stillingsopslag

Men hvordan har dimittenderne fundet deres første

32%

Skrev speciale i virksomheden

arbejde? Det er fremstillet i figur 4.5. DTU jobbank

4.4.2 Dimittenderne finder arbejde gennem stillingsopslag og faglige netværk

Andet

1% 6%

Der er kun minimale forskelle på, hvordan de danske og internationale dimittender har fundet deres arbejde. For begge grupper er det klassiske stil-

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

lingsopslag den mest gængse vej til et arbejde, hvilket på tværs af begge grupper, om end det alligevel kun drejer sig om 32 pct. af dimittenderne. For de udenlandske dimittender er det 36 pct., mens det er 31 pct. for danske dimittender.

landske dimittender den næststørste vej til et arbejde, da 22 pct. har angivet denne årsag. Med fagligt netværk henvises til fx undervisere og virksom-

Samlet set er 40 pct. af dimittenderne kommet i arbejde via en ansøgningsproces, hvis man samler de tre kategorier ”Stillingsopslag”, ”DTU Jobbank” og ”Uopfordret ansøgning”.

Det faglige netværk er for både danske og uden-

hedskontakter, som er opnået gennem studieaktiviteter. Studiejobbet er for 15 pct. af de danske dimittender den primære årsag til deres første job. Tilsvarende er studiejobbet den primære årsag for 10 pct. af de udenlandske dimittender. 4.5

Sammenhæng mellem uddannelse og job

84 pct. af dimittenderne har i surveyen angivet, at de har fået job, der ligger inden for deres faglige område. For 24 pct. af dimittenderne ligger deres første job i direkte forlængelse af deres speciale, jf. figur 4.6. 60 pct. finder job inden for deres kandidatretnings typiske ansættelsesområde, og de resterende

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

16 pct. har fundet et job uden for deres kandidatuddannelses typiske ansættelsesområde. Der er ingen markante forskelle mellem danske og udenlandske dimittender ift. sammenhængen mellem uddannelse og job.

FIGUR 4.6 Hvordan hænger din kandidatuddannelse sammen med dit første job?

Direkte forlængelse af mit speciale

24%

Inden for min kandidatuddannelses typiske ansættelsesområde Uden for min kandidatuddannelses typiske ansættelsesområde

60%

16%

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

4.6

Udslagsgivende faktorer for valg af dimittend/kandidat til jobbet

Som en del af surveyen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere, hvor stor betydning en række faktorer havde for, at de fik deres første arbejde. Resultaterne er afbilledet i figur 4.7 nedenfor. Aftagerne er i lighed hermed blevet spurgt ind til, hvad de lægger vægt på, når de ansætter nyuddannede fra fx DTU (ud over de faglige kompetencer, som uddybes i kapitel 5). I de følgende underafsnit udvælges udvalgte faktorer, som både dimittender og aftagere peger på som væsentlige faktorer for udvælgelsen af den rette kandidat (dimittenden selv) til jobbet.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

4.6.1 Dimittendernes kompetencer betyder me-

I sammenhæng med dimittendernes generelle inge-

get for valg af kandidat

niørfærdigheder understreger flere aftagere, at det

I kapitel 5 udbygges dimittenders og aftageres vur-

er vigtigt, at dimittenderne i deres ansøgning, CV og

dering af dimittendernes generelle ingeniørfaglige,

til selve samtalen beskriver deres evne til at over-

kernefaglige og personlige kompetencer, hvorfor

skue og håndtere komplekse problemstillinger og

det kun omtales kort i dette underafsnit.

analyser. Uanset hvilken branche eller sektor aftagerne kommer fra, er det en kompetence, aftagerne

50 pct. af dimittenderne mener, at deres personlige

tillægger stor værdi – og for mange er det ligefrem

kompetencer har været af stor betydning for valg af

en forudsætning, at dimittenderne kan dokumentere

dem til jobbet, mens 44 pct. mener, at deres gene-

deres evne hertil i fx specialet, opgaver, via deres

relle ingeniørfærdigheder havde stor betydning, jf.

studiearbejde hos aftageren mv.

figur 4.7. Endelig mener 40 pct., at deres specialisering på kandidatuddannelsen havde stor betyd-

”… De skal have sat sig ind i nyt stof og været dyg-

ning for valget. Det billede bliver bekræftet men

tige til at levere det på den tid, der nu er sat af. Vi

også nuanceret gennem interviewene med aftagere

ved godt, de skal lære noget nyt, når de kommer ud.

og uddybes som nævnt i kapitel 5.

Men de skal kunne overskue komplekse problemstillinger… Men det vigtigste er, at grundpakken

FIGUR 4.7 Hvor stor betydning vurderer du, at følgende faktorer havde for, at du fik dit første job? God ansøgning

31%

Gode karakterer

35%

21%

38%

Personlige kompetencer 10%

Erfaringer fra projekter med virksomheder

16%

12%

Erfaring fra studiejob

28%

Mit specialeemne

27%

19% 40%

Generelle ingeniørfærdigheder

Nogen betydning

20%

27% 22%

22% 20%

20% 25% 30%

44% 0%

31%

18%

21%

Mindre betydning

Ingen betydning

25% 19%

60%

12%

26%

39% 40%

10% 3%

27%

21%

Mit netværk

Min specialisering på kandidaten

16%

36%

21% 25%

21%

50%

Udlandsophold

Stor betydning

17%

4% 10% 2% 14%

80%

2% 100%

Ikke relevant

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

skal være i orden... Og så gør det mindre, om fa-

forskellige grunde til at indgå i et sådant speciale-

gene lige er spot on.”

samarbejde, men en overvejende årsag er rekrutte-

(Aftager, Rådgivningsbranchen)

ring.

4.6.2 Aftagerne skeler meget til karakterer

”Samarbejde giver meget, fordi man får dygtig og

21 pct. af dimittenderne vurderer, at gode karakterer

kvalificeret arbejdskraft ind i virksomheden. Vi får

havde en stor betydning for, at de fik deres job,

belyst opgaver, som vi ikke selv ville kunne priori-

mens stort set alle aftagere svarer, at de skeler me-

tere, og vi kan se kandidater an i forhold til en evt.

get til dimittendernes karakterer, når de ansætter

efterfølgende ansættelse. Desuden får vi good will i

nye medarbejdere. Aftagerne oplever, at karakterer

forhold til den studerendes kontakter – de stude-

er en god indikator for dimittendernes kompetencer,

rende spreder rygtet om, hvordan vi er en god sam-

kvalifikationer, drive og motivation for at lære nyt, så

arbejdspartner og ansættelsessted.” (Aftager, Medicobranchen)

derfor er det et vigtigt pejlemærke for dem i en ansættelsesmæssig sammenhæng.

4.6.4 Praksis- og erhvervserfaring via fx stu”Der har været og er sådan set stadig et krav om et

diejob tillægges betydning

højt fagligt niveau. Karakterer tæller rigtig meget –

25 pct. af dimittenderne mener, at det har haft be-

det går vores direktør meget op i. Det gælder typisk

tydning for deres ansættelse, at de havde erfaring

matematik, hvis de har klaret sig godt i det, så har

fra studiejobs, jf. figur 4.7 ovenfor. For flere aftagere

dimittenderne de faglige kompetencer til at indgå i

er det væsentligt i en ansættelsesmæssig sammen-

den faglige dialog, der er her. At de kan sætte sig

hæng, at dimittenderne har relevant erhvervs- og/el-

ind i de problemstillinger. Folk, der ikke har klaret

ler praksiserfaring fx gennem projektsamarbejder,

sig godt, skal have noget andet [på CV’et], fx meget

studiejob, specialesamarbejder mv., fordi dimitten-

specifik erfaring.”

derne i højere grad er i stand til at koble deres teo(Aftager, It-branchen)

retiske viden med den ”virkelige” verden. De ved, hvad der er muligt i en praktisk og erhvervsmæssig

4.6.3 Samarbejde om speciale eller projekt er en rekrutteringskanal 12 pct. af dimittenderne mener, at det har været ud-

sammenhæng og har derfor et mere realistisk blik på, hvordan en opgave, et produkt og en ydelse skal skæres til.

slagsgivende i valget af dem til jobbet, at de har erfaringer fra projekter med virksomheder. Omvendt

”Jeg har arbejdet sammen med mange civilingeniø-

mener 27 pct., at det ingen betydning har haft.

rer og folk fra teknikum, og der er ingen tvivl om, at det for civilingeniører kræver et års tid, [før de befin-

Aftagerne er blevet spurgt ind til deres erfaringer

der sig naturligt på arbejdspladsen]. Har man haft et

med at samarbejde med studerende om deres spe-

fritidsjob, og har man mødt virkeligheden før, så er

ciale. Mange aftagere fortæller, at de har dimitten-

man bedre rustet. Det ville ikke være muligt at blive

der, der skriver speciale hos dem. Det er især de

ansat her uden et dokumenteret relevant fritidsjob.”

større virksomheder, som giver mulighed herfor,

(Aftager, It-branchen)

men næsten alle aftagere giver udtryk for, at de er åbne for et samarbejde, hvis de får en henvendelse om et interessant projekt. Aftagerne angiver flere

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

4.6.5 Kandidatspecialets emne har kun betydning for udvalgte aftagere 27 pct. af dimittenderne mener, at deres specialeemne har haft betydning for valg af dem til jobbet. Der tegner sig til gengæld ikke noget entydigt billede af aftagernes vurdering af emnevalg i kandidatspecialet. Flere aftagere udtrykker, at et relevant speciale er en fordel, men ikke afgørende for at blive ansat hos dem. En aftager formulerer det således: ”Vi skeler til specialet, og hvad de har lavet, men det er ikke nødvendigvis udslagsgivende. Vi rekrutterer typisk, inden de er færdige. Det er vigtigt, at de laver noget, de går op i. Hvis de laver noget spot on, så er det super interessant.” (Aftager, Konsulentbranchen) Flere aftagere udtrykker dog, at det sjældent er et perfekt match mellem specialet og de arbejdsopgaver, som dimittenden skal varetage. Forklaringen er ifølge flere aftagere, at specialet ofte er inden for et fagligt specifikt og afgrænset område, som sjældent matcher deres kommercielle fokus 100 pct. Af den grund spiller specialet således ikke en central rolle i ansættelsen, men det er rettere relevant for aftagerne, hvordan dimittenden har arbejdet med processen gennem specialeforløbet. For nogle få aftagere betyder specialets faglige indhold dog meget, og de orienterer sig meget heri på forhånd, fordi de ønsker at gøre brug af dimittendernes viden og erfaring fra specialet i stillingen. Måske ikke overraskende skeler aftagere, der ansætter til forskningsstillinger eller FoU-afdelinger, særligt til dimittendernes fokus i specialet.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5 Dimittendernes kompetencer og værdiskabelse

Dette kapitel ser nærmere på de generelle ingeniør-

5.1 nedenfor. I Kvalitetsudvalgets samlede analyse-

faglige, kernefaglige og personlige/sociale kompe-

rapport fra 2015 henvises der til denne kompeten-

tencer, dimittenderne har opnået gennem deres

ceinddeling som et eksempel på en valideret måde

kandidatuddannelse på DTU – vurderet af både di-

at operationalisere kompetencer på20. Det bekræf-

mittenderne selv samt aftagerne via de kvalitative

ter os i, at kompetencebegrebet i et kvalitetsmæs-

interview. Kapitlet beskriver både kompetencerne

sigt perspektiv er relevant at anvende.

men også den værdi, dimittenderne qua deres kompetencer er med til at skabe på arbejdspladsen.

Det giver ligeledes DTU mulighed for at sammenligne undersøgelsen med resultaterne fra 2012.

I kapitlet er der ligeledes gensyn med de fire jobtyper, som DAMVAD udviklede i forbindelse med di-

5.2

Generelle ingeniørfaglige kompetencer

mittend- og aftagerundersøgelsen i 2012. Vi ser på, om jobtypologien også beskriver dimittendernes

Dette afsnit beskriver dimittendernes egne vurderin-

jobtyper i dag (hvilket dækker over dimittendårgan-

ger af deres generelle ingeniørfaglige kompetencer

gene 2012-2014).

baseret på deres besvarelser på en række spørgsmål i spørgeskemaet. Alle besvarelser fremgår af

5.1

Det tredelte kompetencebegreb

de kommennde figurer nedenfor. Figuren illustrerer dels, hvor mange dimittender der mener, at de har

DAMVAD Analytics tager udgangspunkt i det tre-

opnået en specifik kompetence (uddannelse), sam-

delte kompetencebegreb, som DAMVAD udviklede

menholdt med hvor relevant og anvendelig de me-

i dimittendog aftagerundersøgelsen i 2012, jf. figur

ner, at den er på arbejdsmarkedet (arbejde).

FIGUR 5.1 DAMVAD Analytics tredelte kompetencebegreb

Kilde: DAMVAD, DTU dimittendog aftagerundersøgelse for kandidatuddannelserne i 2012

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser blev nedsat for at styrke de videregående uddannelser (Kvalitetsudvalget). Kvalitetsudvalgets arbejde er nu afsluttet. Udvalget er kommet med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de

videregående uddannelser, i to delrapporter i hhv. marts og oktober 2014 samt en samlet afrapportering i januar 2015 (http://ufm.dk/uddannelse-oginstitutioner/rad-naevn-og-udvalg/tidligere-rad-naevn-og-udvalg/kvalitetsudvalget).

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.2.1 Gode evner til at analysere og anvende

91 pct. af dimittenderne oplever ligeledes i nogen

viden til løsning af problemstillinger

eller høj grad at have opnået evnen til at anvende

90 pct. af dimittenderne svarer i spørgeskemaun-

teknisk-videnskabelige teorier og metoder, mens 75

dersøgelsen, at de gennem uddannelsen i nogen el-

pct. af dimittenderne mener, at det er relevant på

ler høj grad har opnået evnen til at udvikle relevante

arbejdsmarkedet, jf. figur 5.3.

modeller, systemer og/eller processer til løsning af teknologiske problemer via analyse og modellering,

Aftagerne mener, at dimittenderne qua deres gene-

jf. figur 5.2 nedenfor. 87 pct. mener i nogen eller høj

relle kompetencer og videnskabelige tilgang er

grad, at denne kompetence er relevant og anvende-

gode til at analysere komplekse problemstillinger,

lig på arbejdsmarkedet.

opsætte systemer og anvende deres basale ingeniørfaglige kompetencer.

FIGUR 5.2 Generelle kompetencer, evnen til via analyse og modellering at udvikle relevante modeller, systemer og/ eller processer til løsning af teknologiske problemer Uddannelse

53%

Arbejde

37%

56%

I høj grad

I nogen grad

31%

I mindre grad

Slet ikke

10%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: N=1.361. Begrebet ”Uddannelse” i venstre kolonne dækker over, om dimittenderne har opnået kompetencen gennem deres uddannelse, mens begrebet ”Arbejde” beskriver, om denne specifikke kompetence er relevant på arbejdsmarkedet.

FIGUR 5.3 Generelle kompetencer, evnen til at anvende teknisk-videnskabelige teorier og metoder Uddannelse Arbejde

53%

38%

40%

I høj grad

35%

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

7% 20%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

”Han har baggrundsviden, kan det med systemanalyser og er god til at regne. Og det vil sige, at han giver os en kompetence, ved at han kan lave store analyser hurtigt, som vi ikke selv kan. Han er en god arbejdskraft, fordi han kan det nødvendige analysearbejde og kender de store begreber i de her store programmer.” (Aftager, Konsulentbranchen) Dimittendernes evne hertil baserer sig, ifølge aftagerne, i høj grad på deres generelle ingeniørfaglige kompetencer og tekniske forståelse, som gør dem i stand til selvstændigt at afkode arbejdsopgavernes kompleksitet og finde frem til værdifulde og lønsomme løsninger og resultater.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.2.2 I stand til at løse tekniske problemstillin-

Der er kun en mindre forskel i besvarelserne, hvad

ger ved at kombinere faglige elementer

angår dimittendernes evne til at anvende teknolo-

og anvende viden på nye og kreative

gisk viden på nye og kreative måder i løsningen af

måder

teknologiske problemstillinger, jf. figur 5.5 nedenfor.

85 pct. af dimittenderne fremhæver, at de via deres

79 pct. af dimittenderne mener, at de i nogen eller

kandidatuddannelse i nogen eller høj grad er i stand

høj grad har opnået denne kompetence gennem de-

til at løse tekniske problemstillinger ved at kombi-

res uddannelse, mens 86 pct. mener, at denne kom-

nere forskellige faglige elementer fra uddannelsen,

petence er relevant på arbejdsmarkedet.

hvilket 86 pct. af dimittenderne også mener er anvendeligt på arbejdsmarkedet, jf. figur 5.4.

FIGUR 5.4 Generelle kompetencer, evnen til at løse tekniske problemstillinger ved at kombinere forskellige faglige elementer fra din uddannelse Uddannelse

42%

Arbejde

43%

50%

I høj grad

I nogen grad

12% 36%

I mindre grad

Slet ikke

11%

1% 1%

Ved ikke

FIGUR 5.5 Generelle kompetencer, evnen til at anvende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af teknologiske problemstillinger Uddannelse

37%

Arbejde

42% 50%

I høj grad

I nogen grad

18% 36%

I mindre grad

Slet ikke

11%

2% 1%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

I modsætning til dimittenderne savner nogle afta-

Tilsvarende mener hhv. 46 pct. og 36 pct., at de kun

gere mere kreativtet og nytækning fra dimitten-

i mindre grad eller slet ikke har opnået denne kom-

derne. Qua deres opdaterede viden på fagområdet

petence gennem uddannelsen, og at den i mindre

fra uddannelsen burde dimittenderne i højere grad

grad er relevant på arbejdsmarkedet.

kunne ”udfordre” arbejdspladsens nuværende fremgangsmåde(r). ”... generelt synes jeg ikke, at de er så stærke i at tænke i alternative løsninger. Ideelt set ville det være lækkert, hvis de kunne finde ud af at pingponge om en teknisk løsning. Det er ikke noget, som mange af dem er gode til.” (Aftager, Forsyningsbranchen) 5.2.3 Halvdelen mener, at de kan vurdere faglige løsninger ud fra et bæredygtighedsperspektiv 49 pct. af dimittenderne har i spørgeskemaundersøgelsen svaret, at de via deres uddannelse fra DTU i nogen eller høj grad er i stand til at vurdere faglige løsninger ud fra et bæredygtighedsperspektiv – hvorimod 58 pct. af dimittenderne mener, at denne kompetence er relevant på arbejdsmarkedet, jf. figur 5.6. Der er således en mindre forskel mellem de opnåede kompetencer og relevans på arbejdsmarkedet.

FIGUR 5.6 Generelle kompetencer, evnen til at vurdere faglige løsninger ud fra et bæredygtighedsperspektiv Uddannelse Arbejde

20%

29%

23%

I høj grad

32% 35%

I nogen grad

I mindre grad

14% 26%

Slet ikke

10%

5% 6%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.2.4 Efterspørgsel efter større forretningsfor-

kommunikere deres viden ud til at være relevant i en forretningsmæssig kontekst manglede.”

ståelse Som det fremgår af figur 5.7 nedenfor, mener 44

(Aftager, Konsulentbranchen)

pct., at de gennem uddannelsen i nogen eller høj grad har opnået evnen til selvstændigt at kombinere

For nogle aftagere handler det om, at dimittenderne

teknologisk viden med viden om forretningsforstå-

i højere grad skal ud at se virkeligheden gennem

else, ledelse og organisation. 74 pct. af dimitten-

mere erhvervsfokuseret undervisning, flere samar-

derne har svaret, at denne kompetence i høj eller

bejder med virksomheder/arbejdsgivere, studiejobs

nogen grad er relevant og anvendelig på arbejds-

mv.

markedet. I lighed med dimittenderne mener nogle aftagere, at DTU-uddannelserne i højere grad bør klæde dimittenderne på, hvad angår det at have en god forretningsforståelse og ”kundetække”. For aftagerne er det vigtigt, at dimittenderne er i stand til at tage de mere forretningsmæssige briller på og forstå den kommercielle kontekst, som de og virksomheden/arbejdspladsen indgår i. ”Det er et sted, hvor der godt kunne være behov for forbedringer. Forretningsforståelse og det kommunikative – det er der mange dimittender, der fejler på. Det er en blanding, de [aftagerne] har afvist, som analytisk faktisk kunne det, vi efterspurgte, men evnen til det forretningsmæssige og evnen til at kommunikere var ikke god nok. Det at kunne

FIGUR 5.7 Generelle kompetencer, evnen til selvstændigt at kombinere teknologisk viden med viden om forretning, ledelse og organisation Uddannelse Arbejde

15%

29%

38%

I høj grad

15%

36%

I nogen grad

I mindre grad

18%

Slet ikke

3% 5% 3%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.2.5 Dimittender savner mere projektledelse, mens aftagerne er todelte

koordinere på tværs. De skal ikke være tunge projektledere, men det her med at kigge bredere bety-

54 pct. af dimittenderne oplever at have opnået ev-

der også, at de skal være i stand til at forholde sig

nen til at arbejde med alle faser i et projekt, herun-

til flere ting på en gang, og det er det, man lærer

der eks. udarbejdelse af tidsplaner og udformning af

som projektleder. For os er det ikke et spørgsmål

dokumentation, jf. figur 5.8. Modsat mener 89 pct.

om, at man har fået en projektlederuddannelse.

af dimittenderne, at kompetencen er relevant på ar-

Men det er vigtigt at forstå de grundlæggende dyna-

bejdsmarkedet.

mikker i projektledelse. At få folk til at arbejde sammen, og få folk motiveret. ”

Ligesom i dimittendog aftagerundersøgelsen fra

(Aftager, Produktionsbranchen)

2012 er efterspørgslen blandt aftagerne ift. projektledelseskompetencer todelt. Den ene gruppe af af-

Aftagerne i denne første gruppe understreger dog,

tagere understreger, at det er væsentligt, at dimit-

at det er en forudsætning, at det ikke går ud over

tenderne har en række projektledelseskompetencer

det akademiske fundament i uddannelsen.

med sig fra uddannelsen og har erfaring med projektorganisering og projektledelse, kan indgå i et

For den anden gruppe af aftagere bliver projektle-

projektteam og har en basal forståelse af, hvordan

delse betragtet som noget, der ikke er væsentligt at

organisationer hænger sammen. Det behøver ikke

lære på uddannelsen. Disse aftagere anser kerne-

være i form af en konkret uddannelse, men de ba-

fagligheden for altafgørende og finder det væsent-

sale projektledelsesfunktioner skal være opdyrket

ligt, at denne er på plads, da aftagerne selv kan ud-

under uddannelsens projektarbejde, større skriftlige

danne dimittenderne i projektledelse, hvis der skulle

opgaver mv.

være behov herfor.

”Det er naivt at tro, at de [dimittenderne] kan blive

Andre aftagere fremhæver, at projektledelse kan

projektledere, men de skal have en forståelse for at

have forskellig form, afhængig af hvilken faglighed dimittenderne har med sig, hvorfor det er svært at

FIGUR 5.8 Generelle kompetencer, evnen til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder eks. udarbejdelse af tidsplaner, udformning og dokumentation Uddannelse

23%

Arbejde

31%

34%

58%

I høj grad

I nogen grad

31%

I mindre grad

Slet ikke

11% 8% 2%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

generalisere og dermed implementere i uddannelserne. ”Projektledelse er forskelligt, alt efter om du skal arbejde i byggebranchen, farmaceutvirksomhed eller bioteknologisk. Meget projektledelse er brancheforskelligt. Vi vil ikke kunne undgå alligevel at skulle uddanne dem mere heri.” (Aftager, Medicobranchen) 5.2.6 Dimittenderne kan anvende forskning til at udvikle idéer 69 pct. af dimittenderne synes, at de i nogen eller høj grad har fået kompetencen til at kunne anvende elementer af forskning til at udvikle idéer ud fra. Næsten tilsvarende mener 63 pct., at denne kompetence er relevant og anvendelig på arbejdsmarkedet. Det fremgår af figur 5.9 nedenfor. Aftagerne er ikke blevet spurgt ind til denne konkrete evne.

FIGUR 5.9 Generelle kompetencer, evnen til at anvende elementer af forskning til at udvikle idéer Uddannelse Arbejde

30%

39%

28%

I høj grad

23%

35%

I nogen grad

I mindre grad

26%

Slet ikke

5% 3% 6%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.3

Kernefaglige kompetencer

(Aftager, Medicobranchen)

De kernefaglige kompetencer relaterer sig specifikt

I modsætning hertil oplever en mindre gruppe af af-

til de i alt 28 forskellige kandidatuddannelser, som

tagere, at dimittenderne ikke har en tilstrækkelig

DTU uddanner studerende i.

kernefaglig dybde fra uddannelsen. Som en aftager beskriver det:

Langt de fleste aftagere mener, at dimittenderne har en solid kernefaglig ballast med sig fra uddannel-

”De mangler dybden og den praktiske forståelse og

sen. Deres kernefaglige kompetencer er meget an-

anvendelse. De kommer ikke dybt nok ned. Det er

vendelige og er med til at fastholde et højt fagligt

den faglige dybde, der mangler. Vi har en oplevelse

niveau på arbejdspladsen i kraft af, at dimittenderne

af, at de [i uddannelsen] skøjter hen over de forskel-

er med til at kvalitetssikre en række opgaver, pro-

lige emner og ikke dykker ned i, hvordan tingene

cesser og resultater samt kan bidrage med nye teo-

fungerer… Fagene stikker ikke dybt nok. Vi skal i

rier, analytiske fremgangsmåder mv.

virksomheden bruge meget tid på at lære dem op nu i forhold til tidligere. Der er meget kiggen over

”Det højner vores faglige niveau at få dem ind. Når

skulderen, men deres ambitioner fejler ikke noget.”

vi får dygtige dimittender ind, som har det faglige i

(Aftager, Konsulentbranchen)

orden, så flytter det os som afdeling og virksomhed. Gåpåmod!. De [dimittenderne] ser muligheder, ud-

Som tidligere nævnt savner nogle aftagere, at dimit-

vikler værktøjer, metodikker og måder at tilgå pro-

tenderne har kendskab til virkeligheden og praktisk

blemstillinger på. At få et par unge kandidater ind,

erfaring. En aftager giver uddannelsen syv ud af ti

det gør noget!”

stjerner og understreger, at dimittenderne er gode i (Aftager, Konsulentbranchen)

teori og metodikker, men:

Helt konkret er dimittenderne med til at skabe værdi

”De mangler praktisk erfaring med konstruktion, de

qua deres produktivitet, effektivitet, udvikling af kon-

er gode til at regne på tingene, men mangler konkret

cepter, produkter og ydelser, samt når aftagerne

viden om, hvordan man gør tingene. Så de mangler

helt konkret er i stand til at sælge dimittendernes

konstruktionsforståelse..” (Aftager, Produktionsbranchen)

kompetencer direkte videre som en ydelse/service. Sidstnævnte tilfælde beskrives i nedenstående citat.

Endelig er det holdningen blandt en række aftagere, at dimittendernes kompetencer og kvalifikationer

”De skaber værdi, når de kan sælge kompetencerne

kan være meget svingende. Aftagerne oplever i an-

videre reelt set. Det er kernekompetencer, der ligger

sættelsessammenhænge stor forskel på dimitten-

op til samarbejder, men der, hvor det giver mest

dernes faglige niveau og oplever, at det skinner ty-

værdi, er, når de kan sælges videre: konstruktion,

deligt igennem i blandt andet ansættelsessamta-

design, produktionsopsætning og processtyring,

lerne. Nogle aftagere stiller ligefrem spørgsmåls-

håndtering af underleverandører og samarbejder

tegn ved, om nogle dimittender har lukreret på dyg-

med elektronikfolk. Man skal kunne snakke på

tige medstuderende i fx gruppearbejde, men ikke

tværs af forskellige kernefagligheder som dimit-

selv opnået de fornødne faglige kompetencer til at

tend.”

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

kunne løse studieopgaverne og dermed bestride en

på engelsk i en ingeniørfaglig sammenhæng gen-

stilling hos dem.

nem deres kandidatuddannelse, jf. figur 5.10. 89 pct. angiver, at det er en relevant kompetence på

”Min samlede vurdering er, at man skal kigge på

arbejdsmarkedet.

den svingende kvalitet. Man kan lave gode ingeniører, men udsvingene er for store. Der er måske gået

Det fremgår ligeledes af aftagerinterviewene, at

lidt for meget volumen i det. Måske stiller man for få

gode fremmedsproglige kompetencer er efter-

krav. Men det må ikke fremstå, som om at jeg sy-

spurgte blandt aftagerne. Flere påpeger, at gode

nes, DTU laver dårlige ingeniører. Det gør de ikke!”

sproglige færdigheder er en vigtig faktor på arbejds-

(Aftager, Forsyningsbranchen) 5.4

pladsen.

Personlige og sociale kompetencer

I dette afsnit belyses værdien af dimittendernes tilegnende personlige og sociale kompetencer. Der undersøges både, hvilke kompetencer dimittenderne har opnået gennem uddannelsen, og i hvilken grad disse anvendes på arbejdsmarkedet. Igen inddrager vi i de enkelte underafsnit aftagernes vurdering af dimittendernes pesonlige og sociale kompetencer. 5.4.1 Gode engelske sprogkundskaber 92 pct. af dimittenderne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer at have fået evnen til at formulere sig

FIGUR 5.10 Personlige kompetencer, evne til at formulere dig på engelsk i en ingeniørfaglig sammenhæng Uddannelse

67%

Arbejde

25%

66%

I høj grad

I nogen grad

23%

I mindre grad

Slet ikke

6% 1% 9%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.4.2 Vigtigheden af gode samarbejdsevner

eget... Alt, hvad der er med til at forme personlighe-

Den mest anvendte kompetence på arbejdsmarke-

den, lægger vi vægt på. Det er positivt, at man har

det er evnen til at indgå i samarbejdsrelationer med

lavet frivilligt arbejde, været i udlandet osv.”

henblik på at løse en given problemstilling, jf. figur

(Aftager, Konsulentbranchen)

5.11. Dette vurderer 96 pct. af dimittenderne gælder i nogen eller i høj grad. 88 pct. af dimittenderne vurderer at have tilegnet sig kompetencen gennem uddannelsen Aftagerne vægter det at kunne samarbejde med andre, hvor fagligheden er den samme eller en anden, højt. Det gælder også i en international sammenhæng, at dimittenderne skal være gode til at samarbejde på tværs af landegrænser og dermed også kulturelle skel. Mange af de medvirkende aftagere er store internationale virksomheder med ansatte i en lang række lande. Derfor vil dimittendernes kolleger have mange forskellige faglige og kulturelle baggrunde. ”De skal have den faglighed, vi søger, og have lyst til at arbejde tværfagligt og i samarbejde med andre. Vi arbejder projektorienteret, så man skal kunne relatere til andet/andre fagområder. Det er ikke sådan nogle, der ensporede vil sidde og nørkle med deres

FIGUR 5.11 Personlige kompetencer, evne til at indgå i samarbejdsrelationer med henblik på at løse en given problemstilling Uddannelse

55%

Arbejde

33% 76%

I høj grad

I nogen grad

10% 20%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: n=1.361. Begrebet ”Uddannelse” i venstre kolonne dækker over, om dimittenderne har opnået kompetencen gennem sin uddannelse, mens begrebet ”Arbejde” beskriver, om denne specifikke kompetence er relevant på arbejdsmarkedet.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.4.3 Dimittenderne efterspørger bedre mundtlige formidlingsevner

kompetencen, jf. figur 5.13. 91 % har opnået kompetencen i nogen eller høj grad, og den samme an-

Når det gælder evnen til mundtligt at formidle opnå-

del benytter kompetencen på arbejdsmarkedet.

ede resultater struktureret og klart, er der 82 pct. af dimittenderne, som angiver, at de har opnået kom-

Ikke alene gode formidlingsevner, men også evnen

petencen i nogen eller høj grad, jf. figur 5.12. Der er

til at kunne kommunikere med sine kolleger og kun-

imidlertid forskel (11 procentpoint) mellem andelen,

der bliver fremhævet flere gange af aftagerne som

som vurderer at have opnået kompetencen på ud-

værende vigtige færdigheder.

dannelsen, og andelen, som vurderer, at kompeten”Man skal kunne skrive og kommunikere, lytte til an-

cen er relevant på arbejdsmarkedet.

dre, tænke selvstændigt og indgå i arbejdsmæssige Ser man på evnen til skriftligt at formidle opnåede

sammengænge med andre. Der er mange forskel-

resultater struktureret og klart, er der større over-

lige typer af medarbejdergrupper. Det vil sige, at det

ensstemmelse mellem opnåelse og anvendelse af

er ikke nok, at du kan kommunikere med en anden

FIGUR 5.12 Personlige kompetencer, evne til mundtligt at formidle opnåede resultater struktureret og klart Uddannelse

39%

43%

Arbejde

17%

70%

I høj grad

I nogen grad

23%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

FIGUR 5.13 Personlige kompetencer, evne til skriftligt at formidle opnåede resultater struktureret og klart Uddannelse

56%

Arbejde

35% 67%

I høj grad

I nogen grad

8% 24%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

ingeniør. Du skal også kunne kommunikere med la-

stand til at navigere på eget fagfelt og andre relate-

boranten mv.”

rede fagfelter, og har den basale matematiske og (Aftager, Medicobranchen)

logiske tankegang med sig.

5.4.4 Gode til at afgrænse komplekse problemstillinger Evnen til at overskue og afgrænse komplekse problemstillinger bliver vurderet til at være en relevant kompetence på arbejdsmarkedet af 95 pct. af dimittenderne, mens 85 pct. angiver i nogen eller høj grad at have opnået kompetencen på uddannelsen, jf. figur 5.14. Der er således en forskel i, hvordan dimittenderne vurderer kompetencens relevans ift., om de har opnået kompetencen. Overordnet set forklarer aftagerne, at deres nyansatte dimittender skal være i stand til at kunne afgrænse en (kompleks) problemstilling og simplificere og formidle analyser og resultater til en målgruppe, der ikke nødvendigvis har samme faglige forudsætninger for at afkode kompleksiteten. Det at kunne simplificere og formidle sin viden og erfaring over for kunder, medlemmer, kolleger eller andre interessenter understreges af mange aftagere som en væsentlig forudsætning. For aftagerne er det således afgørende, at dimittenderne har en ingeniørfaglig ballast, der gør dem i

FIGUR 5.14 Personlige kompetencer, evne til at overskue og afgrænse komplekse problemstillinger Uddannelse

42%

Arbejde

43%

12%

70%

I høj grad

I nogen grad

25%

I mindre grad

Slet ikke

1% 4%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.4.5 Dimittenderne er gode til at tage ansvar for egen faglig udvikling

En aftager påpeger endvidere, at der kan være fordele i at ansætte medarbejdere med forskellige per-

87 pct. af dimittenderne mener, at de i høj eller no-

sonligheder, som kan supplere hinanden med hver

gen grad har opnået evnen til at tage ansvar for

deres styrker:

egen faglig udvikling, mens 94 pct. mener, at denne kompetence i høj eller nogen grad er relevant på ar-

”Vi arbejder meget i projekter, og medarbejdere skal

bejdsmarkedet, jf. figur 5.15.

kunne håndtere pres. De skal være selvstændige og tage ansvar. Vi værdsætter også nysgerrighed –

Aftagerne er ikke spurgt ind til denne evne.

at man sætter spørgsmålstegn, for det er dér, vi flytter os. Vi sætter en ære i at ansætte folk med for-

5.4.6 Efterspurgte personlige og sociale færdigheder

skellige personligheder. Vi har formået at få nogle lederambitiøse ind og nogle fagligt ambitiøse. Vi vil

Ud over de allerede nævnte kompetencer bliver der

gerne skabe variation. Diversiteten har vist sig at

i aftagerinterviewene også fremhævet flere vigtige

være god.”

personlighedstræk og sociale færdigheder. Disse er

(Aftager, Konsulentbranchen)

oplistet her: 

Gåpåmod



Højt energiniveau



Målrettethed



Åben, opsøgende og nysgerrig tilgang



Godt humør og positiv indstilling



Fokus på fremdrift



Ansvarsfølelse



Erkendelse af sine egne begrænsninger



Viljen til at søge viden



Viljen til at spørge om hjælp



Mod til at sige fra

FIGUR 5.15 Personlige kompetencer, evne til at tage ansvar for egen faglig udvikling Uddannelse

54%

Arbejde

33% 66%

I høj grad

I nogen grad

11% 28%

I mindre grad

Slet ikke

2% 5%

Ved ikke

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.5

Dimittenderne oplever en tilpas vægtning

5.5.1 Aftagerne er delte på spørgsmålet om

af kompetencer i kandidatuddannelsen

den rette vægtning af kompetencer Der er et overordnet skel mellem de kompetencer,

Som det fremgår af figur 5.16 nedenfor, mener 77

aftagerne lægger vægt på hos dimittenderne – hvor-

pct. af dimittenderne, at de generelle ingeniørfaglige

for aftagerne primært enten aftager specialister med

kompetencer havde en tilpas vægt i kandidatuddan-

stærke kernefaglige kompetencer eller generalister

nelsen, mens 10 pct. synes, at de har haft for lidt

med gode generelle ingeniørfaglige kompetencer,

vægt i uddannelsen, mod 11 pct. der mener, at de

herunder kompetencer i projektledelse, forretnings-

har haft for meget vægt.

forståelse og kommunikation/formidling.

Det er næsten samme vurdering, dimittenderne har

Selvom der er metodiske forbehold ved at generali-

af uddannelsens vægt på udvikling af de kernefag-

sere på baggrund af et kvalitativt materiale, synes

lige kompetencer. 74 pct. af dimittenderne finder

der alligevel at være en tendens til, at forsknings-

vægtningen af kernefaglige kompetencer tilpas,

og udviklingstunge aftagere eller afdelinger i virk-

mens 16 pct. mener, at de har haft for lidt vægt.

somheder i særlig grad lægger vægt på dimittendernes kernefaglige kompetencer fra deres uddan-

63 pct. af dimittenderne oplever, at der i uddannel-

nelse. Modsat lægger mindre aftagere, manage-

sen har været en tilpas vægt på udviklingen af de

mentkonsulenthuse og andre mere forretnings-

personlige kompetencer, mens 26 pct. mener, at de

mæssigt orienterede aftagere mest vægt på dimit-

har haft for lidt vægt.

tendernes generelle ingeniørfaglige kompetencer i

FIGUR 5.16 Vurdering af de generelle ingeniørfaglige, kernefaglige og personlige kompetencers vægt i uddannelsen 77%

74% 63%

26% 16% 10%

11% 2% Generelle

Kernefaglige

Personlige

For lidt vægt i kandidat-uddannelsen

For stor vægt i kandidat-uddannelsen

Tilpas vægt i kandidat-uddannelsen

Ved ikke/kan ikke vurdere

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: N=1.331

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

form af analytiske evner, projektledelseskompetencer og forretningsforståelse. ”Det afhænger af jobbet. Ved nyuddannede vægter

ikke har set. Idérigdommen ligger jo så i, at man ved at bryde tingene ned på en anden måde og se det anderledes kan nå frem til en løsning.” (Kilde: Aftager, Konsulentbranchen)

de kernefaglige kompetencer højest. Det er lettere at fylde på med de generelle kompetencer. De ker-

Ikke overraskende oplever nogle aftagere, at der er

nefaglige er mere besværlige at lære efterføl-

for lidt vægt eller meget vægt på de kernefaglige

gende.”

kompetencer, alt afhængig af hvilken type dimitten(Aftager, Produktionsbranchen)

der de ansætter hos dem.

Nedenstående case illustrerer, at samme aftager

Nogle aftagere synes, at der er en god balance i

faktisk kan efterspørge begge typer af dimittender,

vægtningen af kompetencer, men et flertal mener

afhængig af hvor i organisationen dimittenden an-

dog, at enten de generelle ingeniørfaglige eller ker-

sættes, og dermed hvilke funktioner og arbejdsop-

nefaglige kompetencer er vægtet for højt eller lavt

gaver dimittenden skal varetage.

set i forhold til deres egne behov. Her følger et par citater, som er med til at understøtte denne pointe.

Case – rekruttering af to typer DTU-kandidater i samme virksomhed Virksomheden i denne case rekrutterer overordnet set nye medarbejdere ift. to forskellige kategorier. Den ene kategori er ”de menneskelige talenter”, for det at være konsulent er et people game. Deres faglige talent skal være godt nok, men det er ikke nødvendigvis deres væsentligste styrke. Den anden type medarbejder har omvendt en stor faglig dybde, men har ikke samme interesse i at arbejde kunde- og relationsorienteret. Det, virksomheden forventer fra en DTU-kandidat, er stærke talanalytiske evner, så man er i stand til at opsætte en model til den videre analyse. Derudover fremhæver virksomheden den akademiske kompetence i form af en videnskabelig tilgang. At man som kandidat kan sætte en hypotese op, teste den og på baggrund heraf er i stand til at udtale sig på et vidensbaseret grundlag. Derudover nævner virksomheden behovet for idérigdom: ”... for vi skal kunne løse noget, som andre ikke kan løse. DTU’ere har typisk en faglig idérigdom – ikke direkte kreativitet, men de er idérige inden for det faglige.” Interviewpersonen nævner et tænkt eksempel herpå: ”Der kommer en virksomhed og siger: ’vi har forsøgt at gøre dette produkt profitabelt og er ikke lykkedes. Kan I hjælpe?’ Det kræver, at man tænker sig om. Det kræver forretningsviden, men også at man ser de ting, de

Citateksempler, holdning til vægtning af de kernefaglige eller generelle ingeniørfaglige kompetencer ”Der er ekstremt meget fokus på de kernefaglige. De ved godt, at det er godt at være god til de kernefaglige kompetencer. Min vurdering er 70 pct. de kernefaglige, 25 pct. de generelle og 5 pct. de personlige. Jeg er heller ikke sikker på, at det skal være anderledes.” (Aftager, Forsyningbranchen) ”Vi ligger vægt på de tekniske kompetencer, de andre er også vigtige. Men ingeniøruddannede skal slå sig på de tekniske kompetencer. Mange af vores ansatte sender vi på basale projektlederkurser. De skal forstå projekterne, det er så vigtigt at have indsigt i, hvorfor ledere agerer, som de gør.” (Aftager, Forsyningbranchen) ”Igen, at fokus på studiet er de fagfaglige kompetencer, og så kommer de generelle, og så kommer de personlige. Og det er ikke nødvendigvis ikke det [den vægtning], der er vores behov. Her er de fagfaglige kompetencer de mindst væsentlige. Det er lettere at bygge den fagfaglige kompetence op senere. Vi tager [udvælger dimittender] efter det analytiske og deres evne til at lære.” (Aftager, Konsulentbranchen) ”Man frasorterer jo de kandidater, der ikke har den rette balance, så dem, de har, har den rette balance. Jeg sidder med maks. tre eller fire gode kandidater fra DTU per ansættelsesrunde.” (Aftager, Kommunikationsbranchen)

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

5.6

De fire jobtyper – et gensyn fra 2012

derne skal ikke være så specialiserede – til gengæld skal de hurtigt kunne sætte sig ind i et nyt om-

I 2012 gennemførte DAMVAD en dimittendog af-

råde.

tagerundersøgelse af DTU’s kandidatuddannelser. Undersøgelsen viste, at aftagerne primært rekrutte-

Nedenfor giver vi en række eksempler på konkrete

rer til fire forskellige jobtyper, hvor graden af faglig

jobfunktioner, som generalisten og den ingeniørfag-

specialisering varierer på tværs af typerne. Boksen

lige generalist varetager anno 2015-2016.

nedenfor oplister de fire jobtyper udviklet af DAMVAD i 2012.

Eksempler på generalistens jobfunktioner: 

De fire jobtyper Generalist, der arbejder med en bred form for samfundsrelaterede opgaver.

nemfører evalueringer og analyser inden for den offentlige og private sektor (fx i Deloitte). 

Forskere, der arbejder med forskning på en forskningsinstitution eller i en afdeling tilknyttet en forskningsinstitution.

En finansieringskonsulent, som arbejder i en bank eller anden finansiel virksomhed, og som

Ingeniørfaglig generalist, der arbejder med grundlæggende områder inden for ingeniørfaget. Ingeniørfaglig specialist, der arbejder inden for et eller flere snævre fagområder med udvikling af produkter eller ydelser.

En konsulent, der udarbejder strategier og gen-

udvikler og arbejder med forskellige økonomiske modeller og IT-systemer (fx i Danske Bank). Eksempler på den ingeniørfaglige generalists jobfunktioner: 

En rådgivende ingeniør, der rådgiver inden for bygge- og anlæg, klima og energi samt vand og

Kilde: DAMVAD (2012): Dimittend- og aftagerundersøgelse for DTU’s 2-årige kandidatuddannelse

miljø (eks. COWI, Rambøll og NIRAS). 

En projektleder ansat i en større statslig organi-

Det viser sig i nærværende dimittendog aftagerun-

sation, som er med til at styre og supportere

dersøgelse, at aftagernes rekrutteringskriterier og

nogle af de store ingeniørprojekter i virksomhe-

kompetencemæssige præference ikke har ændret

den (fx DONG Energy).

sig siden undersøgelsen i 2012, og at diskussionen om generelle ingeniørfaglige kompetencer over for kernefaglige kompetencer stadig eksisterer. 5.6.1 Efterspørgsel efter den (ingeniørfaglige) generalist

5.6.2 Efterspørgsel efter den ingeniørfaglige specialist og forskeren Som beskrevet i afsnit 5.5.1 rekrutterer den anden gruppe af aftagere primært dimittender med en høj faglig specialisering, hvor dimittenden ofte skal

En gruppe af aftagere søger således stadig efter di-

indgå i et forskningsmiljø. Ligesom i 2012 er speci-

mittender, der har et bredere metodisk og fagligt ud-

alistkompetencer, uanset hvilken retning der er tale

syn samt besidder en række forretningsorienterede

om, afgørende for, om dimittenden ansættes.

kompetencer inden for økonomistyring, administra-

tion, projektledelse mv. Det er fx væsentligt for disse

Aftagerne understreger, at det er en forudsætning,

aftagere, at dimittenderne stadig har en generel tek-

at de ikke selv skal oplære dimittenderne i de ker-

nisk viden og en forståelse af, hvad tingene skal

nefaglige kompetencer under ansættelsen – de skal

bruges til, samt et blik for sammenhænge. Dimitten-

grundlægges under uddannelsen.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Eksempler på den ingeniørfaglige specialists jobfunktioner: 

En biokemiker, der forsker i og udvikler medicin eller andre former for ydelser på mikroniveau (eks. Novozymes og Novo Nordisk).



endnu mere af det, vi talte om ift. den akademiske dybde. De er vant til ikke bare at gøre det, der står i lærebogen. De går ud over deres fag på den måde. Mere modnede akademisk. 2) Branding-effekt: Vi sælger mennesker, og der er tillid til [blandt deres kunder] ph.d.er fra DTU…”

En softwareprogrammør, der arbejder ud fra en (Aftager, Konsulentbranchen)

digital eller elektronisk platform (fx GoBike og Momondo).

Andre aftagere vælger primært at ansætte kandidaEksempel på forskerens jobfunktioner:

ter frem for ph.d.-kandidater. Den primære årsag er,



En ph.d.-kandidat eller forsker på DTU eller en

at aftagerne ikke har samme ”behov” for den faglige

anden forskningsinstitution, der forsker inden

specialisering og viden, som en ph.d.er har tilegnet

for et særligt kernefagligt område (fx DTU).

sig. Aftagerne har svært ved at anvende ph.d.-kandidatens faglige specialisering til fulde, hvilket de

5.7

Efterspørgsel efter kandidater vs. ph.d.-

mener er utilfredsstillende for den ansatte ph.d.-

kandidater

kandidat.

Aftagerne er blevet bedt om at uddybe deres efterspørgsel efter kandidater (civilingeniører) vs. ph.d.kandidater. Vi oplever, at det især er de forskningstunge aftagere/virksomheder og ift. ansættelser til forskerstillinger, at aftagerne sætter det som et krav, at kandidaten har en ph.d.-grad, fordi de har en stærkere faglig specialisering. ”To ud af tre ansatte i min FoU-afdeling er ph.d.er. De har specialiseret sig i noget, der er relevant for vores afdeling. I produktionsafdelingen er det mere kandidater, de ansætter. Den dygtige kandidat fås først efter et ph.d.-studie.” (Aftager, Medicobranchen) Ph.d.ernes faglige viden er for flere aftagere væsentlig til at supplere eller ”lukke” nogle faglige huller på arbejdspladsen, hvor de nuværende medarbejdere ikke har denne specifikke faglige indsigt. I den sammenhæng er det af betydning, at kandidaten har brugt yderligere tre år på at fordybe sig fagligt på et specifikt fagområde gennem sin ph.d. ”Jeg synes, de er gode! Og vi kan rigtig godt lide at ansætte ph.d.er af to hovedårsager: 1) De har

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

6 Internationalisering

Følgende kapitel belyser den oplevede værdi af in-

6.2

Faglig værdi af udveksling er et bredt ud-

ternationaliseringen af DTU’s uddannelser blandt

syn og forståelse for forskellige faglige

dimittender og aftagere. Den første del af kapitlet

problemstillinger

ser på, hvilke faglige og personlige kompetencer dimittenderne har opnået gennem deres udvekslings-

83 pct. af dimittenderne vurderer, at deres udlands-

ophold, mens den anden del ser på, hvilke interna-

ophold har påvirket deres faglige udvikling i nogen

tionale kompetencer dimittenderne har opnået gen-

eller høj grad, jf. figur 6.2 nedenfor.

nem DTU’s uddannelser i Danmark. Det fremgår af de åbne besvarelser, at dimitten6.1

En fjerdedel af dimittenderne er på ud-

derne på det faglige område har haft glæde af at få

veksling

adgang til andre kurser end dem, der bliver udbudt på DTU. Samtidig nævner flere, at det er en fordel

25 pct. af dimittenderne i undersøgelsen har været

at opleve et andet fagligt miljø og se faglige udfor-

på udveksling i forbindelse med deres uddannelse

dringer fra en ny vinkel. En dimittend påpeger for

fra DTU, jf. figur 6.1.

eksempel, at udlandsopholdet har givet vedkommende ”forståelsen for forskellige opfattelser af samme faglige problemstillinger”. En anden dimit-

FIGUR 6.1 Har du været på et udlandsophold i forbindelse med din uddannelse fra DTU?

tend nævner i forlængelse heraf, at udlandsopholdet har givet muligheden for ”at løse faglige problemstillinger ud fra et andet perspektiv, end hvad jeg var vant til på DTU”. Derudover peges der på, at udlandsophold er med til at udfordre de læringsmetoder, som dimitten-

25%

derne har tilegnet sig på DTU. Ja Nej

75%

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.331

Undersøgelsen viser, at udlandsophold i høj grad bidrager til de studerendes faglige og personlige udvikling, hvilket uddybes i de følgende afsnit.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

hvordan udvekslingen har givet ”personlig ballast i FIGUR 6.2 I hvilken grad har dit udlandsophold påvirket din faglige udvikling? 43%

form af øget selvstændighed, gode sociale evner og mod på store udfordringer”. I forlængelse heraf vurderer en dimittend, at ud-

40%

vekslingen har givet ham vigtige personlige kompetencer: 16%

(Udlandsopholdet har udviklet) ”evnen til at tage ejerskab for egen udvikling. DTU er en tryg kravle1%

gård, hvor alt det faglige tillæres på højt, højt niveau. Men personlig udvikling er der ikke fokus på – ud-

I høj grad

I nogen grad I mindre grad Slet ikke

landsophold fremtvinger en personlig udvikling. Jeg

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=331

modnede mere på et halvt år i Singapore, end jeg

6.3

Udveksling har i høj grad påvirket dimit-

Især de personlige kompetencer værdsættes også

tendernes personlige udvikling

af aftagerne. Flere aftagere udtrykker vigtigheden af

gjorde på 5 år på DTU.”

at have set verden og udfordret sig selv: 98 pct. af alle dimittender har haft personlig værdi af at være på udveksling. Hele 84 % vurderer, at dette

(Et udlandsophold) ”viser initiativ og selvstændig-

gælder i høj grad.

hed, og at man har haft berøring med andre kulturer. Det er en stor fordel”

FIGUR 6.3 I hvilken grad har dit udlandsophold påvirket din personlige udvikling?

(Aftager, Medicobranchen) ”Det vækker da interesse, hvis man har været i udlandet, det siger noget om, at man kan arrangere

84%

noget for sig selv og ikke er bundet til mors kødgryder. Det er interessant, fordi det siger noget om personen.” (Aftager, Produktionsbranchen) 14% 3% I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=331

6.4

Fordele ved at studere i udlandet

I undersøgelsen er dimittenderne i et åbent tekstbesvarelsesfelt blevet spurgt ind til, hvilke fordele de har oplevet ved at studere i udlandet. Ud over de tidligere illustrerede pointer, herunder adgang til nye

I de åbne besvarelser fremgår det ligeledes, at di-

fag, nye faglige tilgange til problemstillinger og per-

mittenderne har oplevet stor personlig udvikling ved at være på udlandsophold. En dimittend fremhæver,

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

sonlig udvikling, er der i det følgende oplistet de for-

og evne til at tilpasse sig nye miljøer, som vægtes

dele ved udlandsophold, som dimittenderne har pe-

højt:

get på: ”Særlig positivt er det, hvis de også har international 

Oplevelse af alternative uddannelsessystemer

erfaring. Det giver en forståelse for verden uden for

og arbejdsmodeller

Danmark, som man godt kan have en tendens til at



Tilpasning til nye miljøer

glemme, når man går på et dansk universitet. At



Nye perspektiver på samfundet

man har været eksponeret for nogle ting, taget an-



Forbedrede sproglige kompetencer

svar for sig selv, prøvet kræfter med andre arbejd-



Kulturforståelse

skulturer. Det beviser, at de har mod på nogle ting.



Forståelse af udenlandske markeder

På DTU er der mange internationale, men det er i



Samarbejde på tværs af kultur

en dansk setting.”



Internationalt netværk



Et styrket CV

(Aftager, Konsulentbranchen) International samarbejdserfaring fremhæves ligele-

Flere dimittender nævner i de åbne besvarelser, at

des som værende vigtig i nedenstående citat. End-

det har været frugtbart at komme uden for deres ”comfort zone” og opleve at studere på et uden-

videre betragtes gode engelskkundskaber og kulturforståelse også som en fordel:

landsk universitet. En dimittend påpeger, at gennem udvekslingsopholdet ”indser den studerende vær-

”Det er en fordel, at man har arbejdet sammen med

dien af den viden, som vedkommende har tilegnet

andre nationaliteter. At man får nogle færdigheder

sig under uddannelsen på DTU, og kan komme

skriftligt og mundtligt på fremmedsprog. Engelsk er

hjem med input til, hvordan undervisningen på DTU

vigtigt, men i det hele taget den kulturelle forståelse.

evt. kan forbedres”. Det tilføjes, at den studerende

Sådan har det været alle de steder, jeg har været.”

ligeledes opnår ”større ansvar for egen læring, og

(Aftager, Forsyningsbranchen)

samarbejdsevner på tværs af kulturer forstærkes”. Også i forskningsverdenen er kulturforståelse og Ydermere kan udveksling give et miljøskift, som kan

evnen til at tilpasse sig nye miljøer nødvendig:

være med til at øge motivationen hos den studerende. Dette fremhæves af en dimittend i det føl-

”I og med at forskningsverdenen er international, så

gende:

er det en god lakmustest på at se, om folk kan passe ind i organisatoriske kontekster. Miljøskift er jo ind-

”Miljøskiftet var en stor fordel. Det øgede min gene-

lagt.”

relle motivation til at studere, både i udlandet og da

(Aftager, Uddannelsesbranchen)

jeg kom hjem igen.” Der er generelt en anerkendelse af fordelene ved 6.4.1 Aftagerne fremhæver en større kulturforståelse, sprogegenskaber og evne til at samarbejde på tværs af kulturelle skel Fra aftagernes perspektiv er det især kompeten-

udvekslingsophold blandt aftagerne. Der er imidlertid også nogle, som er mere skeptiske over for, i hvor høj grad et udvekslingsophold styrker de studerendes kompetencer:

cerne kulturforståelse, evne til at samarbejde på tværs af forskellige nationaliteter, sprogkundskaber

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

”Jeg har den oplevelse, at dem, der kommer med det [et udvekslingsophold], det har mere været for at få en på opleveren. Det ville være fantastisk, hvis de studerende tog ud og fik en kompetence med, som er en styrke i det land, fx på et amerikansk universitetet, men det er ikke min oplevelse. Et halvt år i Portugal eller Frankrig, det giver jeg ikke så meget for.” (Aftager, Forsyningsbranchen) ”Dimittenderne skal kunne arbejde i en global sammenhæng, men jeg synes ikke, at udlandsopholdet er afgørende. Det kan være lige så kvalificerende at gøre andre ting. Det viser noget vilje og drive at tage på udveksling, men det kan man også vise på andre måder, fx elitesport.” (Aftager, Medicobranchen) Interviewene viser således forskellige holdninger til vigtigheden af udvekslingsophold blandt aftagerne. For en stor del af aftagerne viser det at have været på et udlandsophold gåpåmod, selvstændighed og personlig styrke, og det fremhæves, at et udlandsophold giver vigtige kompetencer. Andre ser udlandsophold som et plus, men ikke et must. Endelig er der nogle, som tillægger udlandsophold mindre eller ingen værdi. Det skal imidlertid påpeges, at hvorvidt aftagerne vurderer de tilegnede internationale kompetencer ved et udlandsophold som værende brugbare, også i høj grad afhænger af den pågældende virksomheds størrelse, arbejdssprog, internationale orientering m.m.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

6.5

DTU er et internationalt orienteret univer-

enteret på flere måder. DTU har formået at interna-

sitet – ifølge dimittenderne

tionalisere uddannelserne og give de studerende internationale kompetencer med på vejen.

I surveyen vurderer dimittenderne, hvorvidt de har opnået forskellige internationale kompetencer i ud-

6.6

Dimittenderne har opnået mundtlige og skriftlige fremmedsproglige kompetencer

dannelsen. Resultaterne er præsenteret i figur 6.4, der viser, at 87 pct. er enige eller overvejende enige i, at DTU er et internationalt orienteret universitet,

I figur 6.4 i afsnit 6.5 bliver dimittenderne bedt om at

når det kommer til undervisningen. I forhold til forsk-

vurdere, hvilke internationale kompetencer de har

ningen vurderer 81 pct., at DTU er internationalt ori-

opnået gennem deres uddannelse på DTU. For at

enteret, mens 75 pct. tilkendegiver, at DTU har et

undersøge sammenhængen mellem hhv. opnåede

internationalt orienteret studiemiljø. Knap halvdelen

og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet

af dimittenderne er enige eller overvejende enige i,

bliver dimittenderne bedt om at vurdere, hvilke in-

at de har opbygget et internationalt netværk gen-

ternationale kompetencer der er relevante på ar-

nem deres studier på DTU.

bejdsmarkedet. Dette fremgår af figur 6.5.

Resultaterne viser således, at DTU samlet set vur-

De tre højest rangerede kompetencer, som vurde-

deres af dimittenderne til at være internationalt ori-

res til at være de mest relevante på arbejdsmarke-

FIGUR 6.4 Vurdering af forskellige kompetencer i uddannelsen Jeg har gennem mine studier på DTU fået erfaringer med at samarbejde med studerende fra andre kulturer Jeg har gennem mine studier på DTU opbygget et internationalt netværk Jeg oplevede DTU som et internationalt orienteret universitet, for så vidt angår undervisningen Jeg oplevede DTU som et internationalt orienteret universitet, for så vidt angår forskningen Jeg oplevede DTU som et internationalt orienteret universitet, for så vidt angår studiemiljø

Enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

53%

26%

23%

19%

51%

55%

43%

Overejende uenig

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.330

27%

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

32%

Uenig

10% 6%3%

16%

15%

36%

8% 3%

26%

8%1% 8%

15%

6%2%

Ved ikke/Kan ikke huske

det, jf. figur 6.5, er hhv. mundtlige (87 pct.) og skriftlige (84 pct.) fremmedsproglige kompetencer samt evne til at samarbejde med udenlandske kolleger (86 pct.). Internationalt netværk vurderes som væ-

FIGUR 6.5 Relevans af internationale kompetencer på arbejdsmarkedet

rende det mindst relevante, idet 55 pct. vurderer det Internationalt netværk

som værende irrelevant. Sammenholdt med figur 6.4 vurderer dimittenderne, at de opnår kompetencer i at samarbejde på tværs af kulturer gennem deres uddannelse på DTU – en kompetence, der i figur 6.5 vurderes som værende særdeles relevant på arbejdsmarkedet. De stude-

Evne til at kunne samarbejde med udenlandske kolleger

45%

55%

86%

14%

Forståelse af fremmede kulturer

61%

39%

Globalt udsyn – tænker ikke kun nationalt

62%

38%

rende opnår i mindre grad et internationalt netværk på DTU, jf. figur 6.4. Det er imidlertid ikke et område, som der nødvendigvis skal sættes ind på, da det vurderes som værende mindre relevant på arbejdsmarkedet af dimittenderne, som det fremgår af figur 6.5.

Skriftlige fremmedsproglige kompetencer

84%

16%

Mundtlige fremmedsproglige kompetencer

87%

13%

Relevant

ikke relevant

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.325

I kapitel 5 angiver 92 pct. af dimittenderne, at de har fået evnen til at formulere sig på engelsk i en ingeniørfaglig sammenhæng gennem deres uddannelse på DTU. I de åbne besvarelser i afsnit 6.4 fremhæver mange af dimittenderne endvidere, at deres sprogkundskaber er blevet styrket gennem et udlandsophold såvel som evnen til at kunne samarbejde med udenlandske kolleger, et globalt udsyn og forståelsen af fremmede kulturer. Disse kompetencer tillægges især stor værdi i internationalt orienterede virksomheder: ”Det er en global virksomhed, og det her med at man har en forståelse for andre kulturer, er rigtig

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

vigtigt. Der er mange, som ikke er danske, i virksomheden, og i hverdagen tales der mere engelsk end dansk. Sprogkompetencen er bare så vigtig. Alt, hvad der skrives, er på engelsk. Så det er centralt

FIGUR 6.6 Andel, som er rejst til udlandet efter dimission, primo 2015

at kunne, og der er udlandsophold relevant.”

87,2%

(Aftager, Produktionsbranchen) 54,1%

DTU er gennem internationaliseringsprocesser lyk-

45,9%

kedes med at klæde de studerende på i forhold til at imødekomme efterspurgte internationale kompe-

12,8%

tencer på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser imidlertid, at der også kan være stor værdi i at tage på udlandsophold både fagligt og personligt for den enkelte studerende. Baseret på interview med aftagere peger undersøgelsen ligeledes på, at mange internationale virksomheder efterspørger dimitten-

Udenlandsk Bliver i Danmark

Dansk Tager til udlandet

Kilde: DAMVAD Analytics 2015. Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, VNDS, DREAM Note: N=1771 (dansk) og 593 (udenlandsk)

der med fremmedsproglige kompetencer, kulturforståelse og et globalt udsyn – kompetencer, som i

Figur 6.6 viser andelen af dimittender, som i perio-

høj grad erhverves gennem udlandsophold.

den fra dimissionsdato til primo 2015 er udrejst fra Danmark mindst en gang, fordelt på hhv. danske og

6.7

Dimittender, som rejser ud af Danmark

udenlandske dimittender21. Der er altså tale om personer, der af en eller flere omgange har bosat sig

Data fra Danmarks Statistiks registre for årgangene

uden for Danmark – uafhængigt af periodens varig-

2003, 2008 og 2012 giver et billede af, hvor mange

hed. Ca. 46 pct. af de udenlandske dimittender er

dimittender der rejser ud af Danmark, og hvor

udrejst fra Danmark en eller flere gange efter dimis-

mange der bliver i Danmark efter dimission.

sion, mens det samme tal for danske dimittender er ca. 13 pct. Der er altså en markant forskel imellem de danske og udenlandske dimittender, ift. hvor tilbøjelige de er til at bosætte sig i udlandet efter endt uddannelse. At danske og udenlandske dimittender på et tidspunkt vælger at bosætte sig i udlandet efter dimission betyder imidlertid ikke, at dimittenderne ikke også på tidspunkt bor og arbejder i Danmark efter

Man anses som udvandret, hvis man er registreret som udvandret i enten vandringsregistret (VNDS) i perioden fra dimissionsdato til ultimo 2014 Figuren viser, at udenlandske dimittender ikke bare er mere tilbøjelige til på et tidspunkt at bosætte sig i udlandet. De er også tilbøjelige til at blive kortere tid i Danmark, før første udrejse. Mens over halvdelen af de udenlanske dimittender (57 pct.) rejser ud første gang allerede ½ år efter dimission, venter størstedelen (58 pct.) af de danske dimittender mere end 3 år

før deres første udlandsophold. Dette betyder dog ikke, at de udrejste ikke på et senere tidspunkt kan vende tilbage for at bo og arbejde i Danmark. Eller i DREAM-databasen i perioden fra dimissionsdato til primo 2015. Dette betyder, at analysen af ud- og genindvandring bygger på 12 år for 2003-årgangen, mens dimittenderne kun observeres i 3 år for 2012-årgangen.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

dimission. Det er derfor interessant at se på, hvor lang tid dimittenderne bliver i Danmark, før de rejser ud første gang. I figur 6.7 ses andelen af udrejste dimittender, der bliver mindst et halvt, et og tre år efter dimission i Danmark før deres første udrejse.

FIGUR 6.7 Andel udrejste danske og udenlandske dimittender, der bliver i Danmark mindst ½, 1 og 3 år før deres første udrejse

Det ses her, at udenlandske dimittender generelt

90%

udrejser hurtigere end danske dimittender. Mens lidt

80%

under halvdelen (43 pct.) af de udrejste udenlandske dimittender bliver i Danmark mindst et halvt år før deres første udrejse, bliver lidt under halvdelen

80,2% 69,6%

70% 60%

(42 pct.) af de udrejste danske dimittender mindst

50%

tre år.

40%

43,0%

42,3%

31,6%

30%

Det vil sige at over halvdelen (57 pct.) af de udrejste udenlandske dimittender bliver i Danmark mindre end et halvt år før deres første udrejse, mens størstedelen (58 pct.) af de udrejste danske dimittender bliver mere end tre år.

20%

13,6%

10% 0% Udenlandsk 1/2 år

Dansk 1 år

3 år

Kilde: DAMVAD Analytics 2015. Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, VNDS, DREAM Note: N=499

Andelen af udenlandske dimittender, der udvandrer, er dog faldende over tid, jf. figur 6.8. Således udvandrede knap 63 pct. af de udenlandske dimittender fra 2003-årgangen, mens det samme var tilfældet for knap 43 pct. af 2012-årgangen22.Til sammenligning falder andelen af danske dimittender fra 17,8 pct. for 2003-årgangen til 9 pct. for 2012-årgagen. Nedgangen er altså relativt større for de udenlandske dimittender end for de danske dimittender.

Det skal imidlertid bemærkes, at hvorimod 2003-årgangen observeres over en 12-årig periode, observeres 2012-årgangen kun over ca. tre år. Udviklingen er atlså ikke overraskende, fordi der er større sandsynlighed

for, at man har været udrejst i løbet af en 12-årig periode sammenholdt med en 3-årig periode.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 6.8 Andel udenlandske og danske dimittender, der er rejst til udlandet t.o.m. primo 2015, fordelt på årgang 70%

62,9% 80%

60% 45,4%

50%

42,6%

70% 60%

40%

50%

30% 20%

FIGUR 6.9 Udvikling i andel udrejste udenlandske dimittender, der bliver mindst ½, 1 og 3 år før første udrejse (årgang)

17,8%

13,0%

10%

9,0%

40% 30%

20% 2003

2008 Udenlandsk

2012 Dansk

10% 0% 1/2 år

Kilde: DAMVAD Analytics 2015. Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, VNDS, DREAM Note: N=272 (udenlandsk)

Omvendt ses det i figur 6.9, at de udenlanske dimit-

2003

2008

3 år 2012

Kilde: DAMVAD Analytics 2015. Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, VNDS, DREAM Note: N=272

tender, der er udrejst en eller flere gange mellem deres dimission og primo 2015, typisk bliver kortere tid i Danmark før deres første udrejse23. Det samme gør sig gældende for danske dimitittender, men her er tendensen mindre udtalt. Hvorimod andelen af udrejste udenlandske dimittender, der bliver mindst et halvt år falder med 64 pct. (fra 70,5 pct. til 25,7 pct.), falder den tilsvarende andel af udrejste danske dimittender med 38 pct. (fra 92,4 pct. i 2003 til 57,1 pct. i 2012).

Igen kan billedet være påvirket af, at udenlandske dimittender fra 2012, der vælger at rejse ud senere end 3 år efter dimissionsdato, ikke vil fremgå af beregningen.

1 år

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

7 Samlet vurdering af uddannelsen

I dette kapitel sammenfatter rapporten, hvordan di-

Dette bliver overordnet set bakket op af aftagerne,

mittender og aftagere samlet set vurderer DTU’s ud-

hvor de fleste overordnet set giver udtryk for, at det

dannelser på en række parametre samt den udvik-

er nogle gode og dygtige kandidater, som de ansæt-

ling, der har været i DTU’s kandidatuddannelser

ter fra DTU.

over de seneste fem års tid. ”På en skala fra 1 til 10, så er vi på en 8-9 stykker 7.1

DTU’s uddannelser er af høj kvalitet

[hvad angår dimittendernes kompetencer og uddannelsens kvalitet]. Det er et af vores foretrukne uni-

I surveyen har dimittenderne angivet, hvorvidt de

versiteter. Mit indtryk er, at fagligheden er i centrum.

vurderede, at deres uddannelse var præget af høj

Stor faglig dybde, blandt de bedste vi ser. Andre har

kvalitet. I figur 7.1 fremgår dimittendernes svar.

ikke helt samme bund, det gælder både de generelle ingeniørfaglige kompetencer og de faglige

97 pct. af de medvirkende dimittender angiver, at

kompetencer.” (Aftager, Konsulentbranchen)

uddannelsen i nogen eller høj grad var præget af høj kvalitet. Kun 3 pct. angiver ”i mindre grad” eller ”slet ikke”.

FIGUR 7.1 I hvilken grad oplevede du, at din uddannelse fra DTU samlet set…

67% 59%

59% 49% 37%

35% 30%

28%

10%

10% 3%

1% 1%

0% 0%

Var præget af høj kvalitet? I høj grad

Var præget af et godt studiemiljø?

I nogen grad

I mindre grad

5% 0% 0% Levede op til dine forventninger? Slet ikke

1% 2% Matcher de krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet?

Kan ikke vurdere/ved ikke

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.331

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

7.2

Godt studiemiljø på DTU

(Aftager, Medicobranchen)

Det samme billede går igen, hvad angår dimitten-

Igen er der dog forskel på, om aftagerne oplever

dernes vurdering af studiemiljøet på DTU. Generelt

den rette balance i kompetencer. Hvor nogle afta-

er der en overvejende positiv holdning blandt dimit-

gere efterspørger flere generelle ingeniørfaglige

tenderne. 87 pct. mener, at deres uddannelse i no-

kompetencer, efterspørger andre mere fokus på de

gen eller høj grad var præget af et godt studiemiljø.

kernefaglige kompetencer i uddannelsen. Det af-

11 pct. angiver dog omvendt, at deres uddannelse

spejler sig naturligt også i deres vurdering af, om

kun i mindre grad eller slet ikke var præget af et godt

uddannelserne lever op til deres forventninger, fordi

studiemiljø.

de efterspørger de kompetencer, de selv har brug for.

Se også DTUs studiemiljøundersøgelse, som kan bekræfte dette positive billede24.

”Dem, vi har, der har den rette fagbaggrund og kernekompetencer, de lever op til det. Der er ikke langt

7.3

Uddannelserne lever op til dimittender-

imellem dem, men det svinger. Gode erfaringer med

nes forventninger

dimittender fra DTU generelt… Det er ikke alle institutter, der leverer lige godt.” (Aftager, Konsulentbranchen)

Dimittenderne er i surveyen blevet spurgt ind til, hvorvidt deres uddannelse levede op til deres forventninger. Igen er der en positiv tilbagemelding fra dimittenderne, idet 94 pct. har angivet, at uddannel-

7.4

Uddannelsen matcher kravene på arbejdsmarkedet

sen i nogen eller høj grad levede op til deres forventninger. Kun fem pct. vurderer, at uddannelsen i

Endelig blev dimittenderne også bedt om at vur-

mindre grad eller slet ikke levede op til deres for-

dere, hvorvidt deres uddannelse matchede de krav,

ventninger.

der bliver stillet på arbejdsmarkedet. 86 pct. af de medvirkende dimittender svarer, at de i nogen eller

Aftagerne er generelt set enige om, at dimittender-

høj grad oplever, at deres uddannelse matcher de

nes kompetencer lever op til deres forventninger og

krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet. 11 pct. af

har en høj kvalitet.

dimittenderne oplever, at det kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er tilfældet.

”Det gør de generelt fuldt ud [lever op til forventninger]. DTU gør et godt stykke arbejde ift. de fagom-

Dette billede bekræftes også i de gennemførte in-

råder, jeg kender til. De har en lang tradition med

terview med aftagere. De fleste aftagere giver me-

tæt kontakt til industrien. De har samarbejder, ma-

get positive tilbagemeldinger. Adspurgt om dimitten-

sterprogrammer og ph.d.-projekter. Vores studen-

der fra DTU matcher hans behov, udtrykker en afta-

termedhjælper kommer også fra DTU. I forhold til

ger det således:

andre universiteter er de langt tættere på. De lytter og lægger vægt på den tætte kontakt.”

http://www.dtu.dk/Uddannelse/Studieliv/DTU-udvikler-studiemiljoeet/DTU-Studiemiljoeundersoegelsen

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

”Det gør de i stor stil, de er dygtige, det er de sgu.

bejdsmarked, herunder at sætte deres teoretiske vi-

De er meget dedikerede og har mod på at få prøvet

den i spil i en praktisk kontekst. Men aftagerne frem-

deres læring af i virkeligheden”

hæver dog også behovet for at støtte dimittenderne

(Aftager, Konsulentbranchen)

i det arbejde.

Overordnet er aftagere således meget tilfredse med

”Det har de ikke, nej [svært ved overgangen fra ud-

de kompetencer, som dimittenderne fra DTU har

dannelse til arbejdet]. De skal selvfølgelig guides

med sig, men peger samtidig på en række forskel-

lidt. Og selvom de har en masse basisviden, så skal

lige potentialer for at forbedre matchet mellem

de lige finde ud af, hvordan de i afdelingen gør tin-

DTU’s uddannelser og arbejdsmarkedets forvent-

gene. Men overgangen er ikke kritisk, og de er lette

ninger og krav:

at integrere.” (Aftager, Forsyningsbranchen)

”Jeg synes, at det ville være fint med mere dialog mellem fx virksomheder og professorer. Vi holder

7.5

97 pct. anbefaler DTU til andre

en del gæsteforelæsninger, og der kommer vi med den anvendelsesorienterede vinkel. Vi siger, hvad

Som det allersidste spørgsmål i surveyen er dimit-

vi kigger efter, og vi forsøger at motivere de stude-

tenderne blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad

rende, ved at sige hvad vi bruger, og hvorfor. Og det

de vil anbefale DTU til andre som uddannelsesinsti-

er fedt for de studerende – det er godt [for de stude-

tution. Det er en overordnet vurdering af uddannel-

rende] at komme ud at bruge deres faglige viden.”

sen, som samler alle aspekter i et samlet mål. 97

(Aftager, IT-branchen)

pct. af de medvirkende dimittender angiver, at de i nogen eller høj grad vil anbefale DTU til andre,

Flere aftagere peger også på muligheder for et øget

mens kun én pct. i mindre grad eller slet ikke vil an-

praktik- og eller projektsamarbejde mellem arbejds-

befale DTU til andre.

markedet og DTU under selve uddannelsen som den vigtigste kilde til at sikre det bedst mulige match:

FIGUR 7.2 I hvor høj grad vil du anbefale DTU til andre? I høj grad

”Få de studerende ud så hurtigt som muligt – praktik

84%

I nogen grad

13%

eller at være tilknyttet en virksomhed på et projektarbejde. Det giver godt, at de lærer noget og får en

I mindre grad

uddannelse, der har lidt mere indhold, der kan bru-

Slet ikke

Kan ikke vurdere/ved ikke

ges i den virkelige verden. Den [uddannelsen] skal selvfølgelig heller ikke kun fokuseres på industrien, for ellers går det teoretiske tabt.” (Aftager, Medicobranchen)

Kilde: Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

7.4.1 Dimittenderne har let ved at håndtere overgangen til arbejdsmarkedet Aftagerne oplever generelt, at dimittenderne har let ved at håndtere overgangen fra uddannelse til ar-

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

7.6

DTU-kandidat vs. kandidat fra en anden uddannelsesinstitution

På spørgsmålet om, hvorvidt aftagerne specifikt går efter en DTU-kandidat eller en kandidat fra en anden dansk/udenlandsk uddannelsesinstitution, svarer stort set alle aftagere, at det ingen betydning har, at kandidaten er dimitteret fra DTU. Aftagerne oplever generelt et højt fagligt niveau fra de danske uddannelsesinstitutioner og skeler derfor primært til kandidatens generelle, faglige og personlige kompetencer og kun i begrænset omfang til ”oprindelsessted”. ”Vi lægger vægt på, at de [kandidaterne] kommer fra en uddannelsesinstitution, der har noget kvalitet – ligegyldigt om det er DTU eller en anden institution med et højt fagligt niveau. De er fagligt højt akkrediteret på DTU, men det tæller ikke mere end andre [uddannelsesinstitutioner].” (Aftager, Produktionsbranchen) Flere aftagere, der er placeret i hovedstadsområdet, understeger dog, at de i højere grad kender til indhold og sammensætning i DTUs uddannelser og dermed har et godt indblik i, hvilke (forventede) kompetencer DTU’s dimittender har opnået i deres studietid. Flere aftagere er også selv uddannet fra DTU og kender derfor det faglige niveau på DTU bedre end på andre uddannelsesinstitutioner. Det er, ifølge nogle aftagere, måske indirekte med til at favorisere dimittender fra DTU i en ansættelsesmæssig sammenhæng.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

8 Metode og datagrundlag

8.1

Analyse af registerdata TABEL 8.1

Registerdata er anonymiserede historiske oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder i Danmark. Disse er indsamlet af forskellige myndigheder til administrativt formål. Kilderne til registerdata er altså offentlige registre som fx Folkeregistret, Indkomstregistret mv. Disse data samles og struktureres af Danmarks Statistik. De første data stammer fra

Dimittendpopulation i registerdata

Årgang 2003 2008 2012 Total

Antal 589 739 1.046 2.374

Andel (%) 24,8 31,1 44,1 100,0

Kilde: Danmarks statistik, Register: KOTO

1980’erne, mens de nyeste registeroplysninger typisk er ét til halvandet år gamle, før de er klar til an-

Det præcise antal observationer vil variere for hver

vendelse.

konkret beregning og er angivet i noten under hver figur og tabel. Dette skyldes for det første, at ikke

Ved hjælp af disse anonymiserede administrative

alle årgange kan følges over længere tidsperioder,

data er det muligt at lave detaljerede analyser af di-

fx vil 2003-årgangen være den eneste årgang, der

mittendernes socioøkonomiske forhold, arbejds-

kan følges over mere end fem år. For det andet kan

markedsstatus og analyser af arbejdsgiverkarakte-

det skyldes, at en dimittend ikke er omfattet af det

ristika. En særlig fordel ift. øvrige datakilder er, at

pågældende register, fx vil ledige ikke fremgå i et

det er muligt at genfinde dimittender, der er dimitte-

lønmodtagerregister. For det tredje kan der være et

ret for fx fem og ti år siden og følge deres beskæfti-

begrænset antal dimittender, der ikke kan genfindes

gelsessituation over en længere årrække.

pga. manglende observationer i det pågældende register.

Konkret tilgås de anonymiserede data via DAMVAD Analytics forskeradgang hos Danmarks Statistik, og de nødvendige koblinger af registre og beregninger foretages i statistikprogrammet STATA. 8.1.1 Registerpopulation Registeranalysen anvender registerdata på alle DTU-dimittender fra de tre årgange 2003, 2008 og 2012. Totalpopulationen består som udgangspunkt af i alt 2.374 dimittender, der fordeler sig på de tre årgange som vist i tabel 8.1.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

8.1.2 Anvendte registre Datagrundlaget for registeranalysen består i en samkørsel af flere registre samt DTU’s egne administrative data. Registret fra KOTO-uddannelsesstatistikken er således sammenkørt med befolkningsregistret (BEF), vandringsregistret

(VNDS),

e-indkomstregistret

(BFL) den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) samt DREAM, hvilket er data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

FIGUR 8.1 Datagrundlag for registeranalysen

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

I figur 8.1. ovenfor ses en nærmere beskrivelse af,

fange eventuelle fejl i opsætning af surveyen og tje-

hvilke registre der anvendes i de forskellige register-

ner dermed som en sidste kvalitetssikring, inden

analyser.

surveyen bliver lanceret til den store gruppe af modtagere.

8.2

Spørgeskemaundersøgelse (survey) Efter at have kvalitetssikret spørgeskemaet på bag-

8.2.1 Udvikling af spørgeskema

grund af de første indkomne svar blev den udsendt

Spørgerammen til spørgeskemaundersøgelsen er

online til alle de dimittender, hvor DTU var i besid-

udviklet i samarbejde med DTU, og den bygger

delse af en e-mailadresse26. I alt var det muligt at

både på spørgeskemaet fra dimittendog aftager-

sende surveyen per e-mail til 2.736 ud af 3.104 di-

undersøgelsen i 2012 samt ønsker til nye spørgs-

mittender, der er dimitteret fra DTU i perioden 2012

mål. Spørgerammen indeholder en række faste

til 2015.

spørgsmål, som stilles til alle dimittender, og en række skræddersyede spørgsmål om kernefaglige kompetencer, der stilles til dimittender inden for deres specifikke uddannelsesretning. I alt har DAMVAD Analytics udviklet 2725 unikke spørgeskemaer, der er godkendt af de enkelte uddannelser på DTU. DTU har derefter oversat spørgeskemaet til engelsk af hensyn til de udenlandske dimittender.

8.2.4 Udsendelse af invitation per post Der blev sideløbende med den online survey-udsendelse udsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen per post til de dimittender, hvor DTU ikke besidder deres private e-mailadresser. Dimittendernes navne blev beriget med adresser gennem underleverandør. Invitationen indeholdt et link til den online survey samt et personligt ID og login.

8.2.2 Gennemførelse af spørgeskemaundersøInvitationen blev sendt postalt til i alt 290 dimitten-

gelsen Spørgeskemaerne blev herefter sat op i Enalyzer,

der. Det har ikke været muligt at kontakte de dimit-

der er en online platform til at udsende surveys pr.

tender, hvor DTU hverken har registreret en privat

mail. Herefter blev skemaerne pilottestet blandt fem

e-mailadresse eller postal adresse. Det drejer sig

dimittender, der havde mulighed for at kommentere

om 58 dimittender, som således ikke indgår i denne

på, om spørgsmålene var nemme at forstå, om

dimittendundersøgelse. Derudover har nogle kon-

svarmulighederne var de rigtige, om længden var

taktoplysninger vist sig at være falske. Her er mails

hensigtsmæssig mv. Input fra pilottestene blev ef-

bouncet, og breve er kommet retur. I alt 56 personer

terfølgende indarbejdet i spørgeskemaerne.

falder i denne kategori, som således heller ikke er blevet kontaktet.

8.2.3 Udsendelse af online survey Efter endelig godkendelse fra DTU blev surveyen

I alt har 2.990 dimittender modtaget invitationen til

udsendt til en lille gruppe af dimittenderne – en såkaldt ”soft launch”. Soft launch er en metode til at

spørgeskemaundersøgelsen. Der blev sendt to elektroniske rykkere til dimittenderne samt en postal rykker i de tre uger, surveyen var aktiv.

Da ingen studerende fra Fotonik er dimitteret i perioden 2012-2014, har disse studerende ikke medvirket i undersøgelsen – og derfor er der heller ikke udviklet et spørgeskema til dem.

Dimittendernes kontaktoplysninger stammer fra STADS og DTU’s Alumnedatabase. 26

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

DTU valgte efter samråd med DAMVAD Analytics at

vi, at samplet holdes nogenlunde konsistent gen-

gennemføre telefoniske interview (Computer Assi-

nem undersøgelsen – hvilket højner gennemskue-

sted Telephone Interviews) gennem en underleve-

ligheden.

randør for at indsamle ekstra besvarelser på de uddannelser, der på det tidspunkt var underrepræsenterede i undersøgelsen. Via telefonen blev dimittenderne guidet igennem spørgeskemaet, og det var med til at styrke antallet af besvarelser med i alt 140 besvarelser. 8.2.5 Svarprocent og brug af ufuldstændige besvarelser

8.2.7 Repræsentativitetsanalyse De indkomne besvarelser i surveyen udgør et repræsentativt udsnit af populationen (det samlede antal dimittender) målt på en række baggrundsvariable. Som det fremgår af tabel 8.2, er fordelingen af svar på tværs af uddannelser rigtig pæn. Der er ikke no-

I alt har 1.332 dimittender gennemført spørgeske-

gen (dimittender fra disse) uddannelser, som er

maet, hvilket giver en svarprocent på 43 pct. for alle

markant underrepræsenterede, set i forhold til hvor

dimittender fra de tre årgange. Da en række af de

mange dimittender der går på selve uddannelsen.

private e-mailadresser og postale adresser, vi har fået udleveret af DTU, ikke længere er aktive/gyl-

TABEL 8.2

dige, udgår 114 dimittender af populationen, fordi

Svarprocent per uddannelse, andel

det ikke har været muligt at kontakte dem. Blandt de 2.990 dimittender, vi har været i stand til at kontakte, er svarprocenten 45 pct. 8.2.6 Ufuldstændige besvarelser Hertil kommer, at 202 dimittender har påbegyndt spørgeskemaet uden at afslutte det. Disse besvarelser er delvis medtaget i undersøgelsen. De dimittender, der har udfyldt spørgeskemaet til og med spørgsmål 25, er medtaget i undersøgelsen til og med dette spørgsmål. Det svarer til 120 dimittender, som er medtaget i undersøgelsen. Derfor er den reelle svarprocent på de indledende spørgsmål således 49 pct. Efter spørgsmål 25 i spørgeskemaet har vi kun valgt at medtage de fuldstændige besvarelser. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 3. Vi har valgt denne tilgang for at sikre, at alle personer, som blot har åbnet surveyen uden at udfylde spørgeskemaet, bliver sorteret fra, samtidig med at der ikke smides unødige relevante surveyresultater væk. Samtidig sikrer

Uddannelse Telekommunikation Akvatisk teknologi Anvendt kemi Bioinformatik og Systembiologi Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Bæredygtig energi Design og innovation Digitale medieteknologier Elektroteknologi Farmateknologi Fysik og nanoteknologi Fødevareteknologi Geofysik og Rumteknologi Informationsteknologi Kemisk og biokemisk teknologi Konstruktion og mekanik Lyd og akustisk teknologi Mat. modellering og computing Materialeog procesteknologi

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Andel I population

Andel I sample

2,35% 1,19% 2,93%

2,1 % 1,43% 3,30%

1,74% 5,05% 10,27% 2,83%

1,95% 4,73% 7,88% 3,68%

5,31%

5,78%

5,18%

4,80%

3,48% 6,99% 0,64%

3,53% 5,63% 0,53%

3,35%

4,43%

1,09%

1,13%

0,13%

0,08%

7,79%

7,66%

3,64%

3,83%

4,60%

5,18%

1,61%

1,43%

5,47%

5,11%

1,13%

1,43%

Medicin og teknologi Miljøteknologi Olieteknologi Planlægning, innovation og ledelse Transport og logistik

3,73% 4,44% 1,13%

4,43% 5,03% 1,05%

8,66%

8,11% 2,40%

1,71% 3,23%

Vindenergi

3,06%

FIGUR 8.3 Svarprocent per årgange, andel

0,15% Uden retning Total

0,48% 100,00%

100,00 %

35,64%

39,11%

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DTU og besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Note: N=3.106 og N=1.302. Samplet udgør de medvirkende dimittender i spørgeskemaundersøgelsen

30,59%

29,88%

Repræsentativitet for køn er fremstillet i figur 8.2 og viser, at repræsentativiteten er meget pæn på tværs af køn, hvorfor der ikke er behov for at tage forbehold herfor i undersøgelsen.

31,01%

33,77%

FIGUR 8.2

Sample

Population

Svarprocent, fordelt på køn, andel 2012

2013

2014

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DTU og besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Note: N=3.016 og N=1.302

70,57%

70,65%

8.3

Kvalitative interview

8.3.1 Interviewguide og rekruttering DAMVAD Analytics har gennemført 50 kvalitative 29,35%

29,43%

Sample

Population

interview med rekrutteringsansvarlige eller afdelingsledere hos relevante aftagere. Interviewene

Kvinde

blev foretaget som semistrukturerede interview, hvor intervieweren benytter sig af en interviewguide

Mand

med fastlagte spørgsmål, men hvor der stadig er

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DTU og besvarelser i i spørgeskemaundersøgelsen. Note: N=3.016 og N=1.302

mulighed for fleksibilitet i respondentens svar. Fordelen ved den semistrukturerede tilgang til interview er, at besvarelserne bliver mere systematiske, og at

Det samme mønster gør sig gældende, hvis man kigger på tværs af de tre årgange, som fremstillet i figur 8.3.

tendenser i materialet herved står tydeligere frem. Især ved en interviewmængde som i nærværende undersøgelse er det en fordel med denne struktur.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Udkast til interviewguiden er udarbejdet af DAM-

sikre en gengivelse af alle detaljer. De medvirkende

VAD Analytics, som er godkendt af DTU. Interview-

virksomheder fremgår af tabel 8.3 nedenfor.

guiden er vedlagt i bilag 4.

DAMVAD Analytics foretog indledningsvis ti eksplo-

Rekrutteringen af aftagere til interviewene er sket

rative interview med større aftagervirksomheder,

via spørgeskemaundersøgelsen, hvor dimitten-

som havde deltaget i dimittendog aftagerundersø-

derne kunne angive deres nuværende arbejdsplads

gelsen i 2012. I de eksplorative interview havde vi

og navnet på en overordnet, vi måtte tage kontakt

mulighed for at stille flere supplerende spørgsmål til

til. Der var lagt vægt på primært at interviewe ledere,

aftagernes svar og få testet, om spørgsmålene i in-

der er tæt på dimittenderne i dagligdagen, frem for

terviewguiden var forståelige og hensigtsmæssige

interview med specialiserede HR-afdelinger mv.

ift. at afdække formålet med undersøgelsen.

Som supplement hertil har DTU bidraget med relevante kontaktpersoner fra deres aftagerpaneler og samarbejdsrelationer, som også er blevet interviewet.

8.3.3 Databehandling Der er foretaget en induktiv databehandling af interviewene i det kvalitative databehandlingsprogram Nvivo 10. Dette program muliggør kompleksitetsre-

8.3.2 De medvirkende aftagere

ducering af de omfattende kvalitative data via tema-

Aftagerne er udvalgt, så de repræsenterer forskel-

tisering og kodning. Herved sikres relevante indsig-

lige størrelser, uddannelsesretninger og brancher

ter, uden der gås på kompromis med datatypens

for at sikre en bred fordeling af aftagertyper i inter-

autenticitet.

viewene. Aftagerinterviewene blev foretaget i perioden okto-

I overensstemmelse med de overordnede tematikker er passende under- og overkoder (child og ag-

ber 2015 – januar 2016. De foregik telefonisk, og

gregate nodes) anvendt i databehandlingen med

noter blev nedfældet simultant og uddybet til et re-

Nvivo 10. Se kodebog i bilag 5.

ferat umiddelbart efter interviewets afslutning for at

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

TABEL 8.3 Oversigt over medvirkende aftagere, kvalitative interview A-2 A/S (1)

Medvirkende aftagervirksomheder Gobike (1)

Nordsøfonden (1)

Aletica (1)

Grundfoss (1)

Novo Nordisk (1)

Arcanic (1)

H. Lundbeck (1)

Novozymes (1)

Bascon Bygherrerådgivning (1)

Haldor Topsoe A/S (1)

Orbicon (1)

Birkerød Gymnasium (1)

Høje Taastrup Gymnasium (1)

PDC (1)

COWI (2)

IBM (1)

Radiometer (1)

Danks Energi (1)

Kirkholm Maskiningeniører (1)

Rambøll (1)

Danske Bank (1)

Køge Kommune (1)

Rockwool (1)

Deloitte (2)

Lloyd's Register Consulting (1)

CathVision (1)

DHI Group (1)

Medicologic (1)

Semco Maritime A/S (1)

DONG (1)

Momondo (1)

Statkraft (1)

DTU Aqua (1)

National Oilwell Warco (1)

TDC (1)

DTU Food (2)

Netcompany (1)

Teknologisk Institut (1)

Energinet (1)

Niras (2)

TRP Group (1)

Foss (1)

NNIT (1)

Trustworks (1)

GEA (1) Kilde: Aftagerinterview med 50 aftagere, dimittendog aftagerundersøgelse, gennemført i okt. 2015 – jan. 2016, DAMVAD Analytics

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

9 Bilag 1, Tabeller og figurer, survey

9.1

Tabeller og figurer, der ikke er medtaget i ovenstående kapitler

FIGUR 9.1 Fordeling mellem danske og udenlandske dimittender

31%

Dansk International 69%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.452

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.2 Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din nuværende arbejdssituation? 66,22%

11,89%

11,62% 6,76%

3,51%

Jeg arbejder som ph.d.- Jeg arbejder som ph.d.- Jeg er ansat i den studerende et andet studerende på DTU offentlige sektor (men sted end DTU ikke som ph.d.studerende)

Jeg er ansat i den private sektor

Jeg er selvstændig

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=370

FIGUR 9.3 Hvilken ansættelsestype er din nuværende ansættelse? 75,80%

18,88% 1,06%

0,27%

0,53%

0,80%

2,13%

0,53%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=376

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.4 Hvor mange ansatte er der på dit nuværende arbejde? 51,19%

15,38% 10,08%

7,16%

1-9

11,14% 5,04%

10-49

50-199

200-500

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=377

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Flere end 500

Ved ikke/Ingen ansatte i Danmark

FIGUR 9.5 Hvilke jobfunktioner varetager du i dit nuværende job? Fagspecifikke opgaver ift. uddannelsen (f.eks. it, bygningskonstruktion m.m.)

45%

Analyse

44%

Planlægning

41%

Dokumentation

37%

Projektledelse

34%

Forskning

30%

Produktudvikling/innovation

30%

It-funktioner

23%

Konsulentarbejde

22%

Rådgivning

22%

Undervisning

14%

Produktion

10%

Ledelse/organisation

10%

Service (herunder kundeservice)

Information

Andet

Salg/marketing/reklame

Administration (herunder regnskab og sekretariatsfunktioner)

HR/personale

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=377

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.6 Hvilken branche var du ansat i i dit første job? Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

3,19%

Undervisning

5,52%

Transport og godshåndtering

3,54%

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

1,98%

Råstofudvinding

1,84%

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring

2,20%

Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring

1,84%

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

4,39%

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

0,92%

Information og kommunikation

10,69%

Fremstillingsvirksomhed (herunder fremstilling inden for kemisk/biotekområde og medico) Engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler

20,25% 0,50%

El-, gas- og fjernvarmeforsyning Ekstraterritoriale organisationer og organer (FN, NATO, OECD m.m.)

5,67% 0,21%

Bygge- og anlægsvirksomhed Andre serviceydelser

12,46% 2,34%

Andet Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 0,00%

21,67% 0,78% 5,00%

10,00%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

15,00%

20,00%

25,00%

FIGUR 9.7 Hvilken branche er du ansat i i dit nuværende job? Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2,65%

Undervisning

4,77%

Transport og godshåndtering

4,51%

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Råstofudvinding

2,92% 0,27%

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring

1,59%

Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring

1,86%

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

5,31%

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

0,27%

Kultur, forlystelser og sport

0,53%

Information og kommunikation

12,73%

Fremstillingsvirksomhed (herunder fremstilling inden for kemisk/biotekområde og medico) Engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler

25,20% 0,27%

El-, gas- og fjernvarmeforsyning Ekstraterritoriale organisationer og organer (FN, NATO, OECD m.m.)

4,24% 0,27%

Bygge- og anlægsvirksomhed

9,81%

Andre serviceydelser

2,65%

Andet Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

19,63% 0,53%

0,00%

5,00%

10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

30,00%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=377

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

9.2

Relevante opdelinger mellem danske og udenlandske dimittenders besvarelser

FIGUR 9.8 Dimittenders ansættelsestype fordelt på hhv. udenlandske og danske dimittender Virksomhedspraktik

3,87%

Vikariat (fx barsel)

3,87%

Udenlandsk

Ved ikke/husker ikke

0,48%

Tidsbegrænset fuldtidsstilling, fx projektansættelse

23,97%

Tidsbegrænset deltidsstilling, fx projektansættelse

1,69%

Løntilskud

1,45%

Fast fuldtidsstilling Fast deltidsstilling Virksomhedspraktik Vikariat (fx barsel)

Dansk

Ved ikke/husker ikke

60,29% 4,36% 0,50% 2,90% 0,30%

Tidsbegrænset fuldtidsstilling, fx projektansættelse

23,82%

Tidsbegrænset deltidsstilling, fx projektansættelse

1,20%

Løntilskud

1,70%

Fast fuldtidsstilling Fast deltidsstilling

68,87% 0,70%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1412

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.9 Årsager til ledighed, danske dimittender Der har ikke været et job, jeg har været intereseret i at søge

Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger

20%

Jeg er ikke god nok til at gå til jobsamtaler

30%

Jeg ønsker ikke at flytte efter jobbene Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder

10% 0%

Der bliver ikke slået jobs op, der matcher mine kompetencer

10%

Min uddannelse har ikke rustet mig godt nok til et fremtidigt arbejde

20%

Jeg mangler relevant erhvervserfaring

70%

Der er stor konkurrence om de jobs, jeg søger

70%

Jeg afventer svar/igangsættelse af phd-forløb Jeg afventer svar på en ansøgning/samtale Ved ikke/ husker ikke

0% 10% 30%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=30

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.10 Årsager til ledighed, udenlandske dimittender Der har ikke været et job, jeg har været intereseret i at søge

Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger

17%

Jeg er ikke god nok til at gå til jobsamtaler

13%

Jeg øsnsker ikke at flytte efter jobbene

23%

Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder

13%

Der bliver ikke slået jobs op, der matcher mine kompetencer

27%

Min uddannelse har ikke rustet mig godt nok til et fremtidigt arbejde

27%

Jeg mangler relevant erhvervserfaring

67%

Der er stor konkurrence om de jobs, jeg søger

63%

Jeg afventer svar/igangsættelse af phd-forløb

10%

Jeg afventer svar på en ansøgning/samtale Ved ikke/ husker ikke

20% 3%

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=10

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

FIGUR 9.11 Arbejdspladsens størrelse opdelt på danske og udenlandske dimittender 51,45% 45,76%

13,51%

14,53%

12,11%

8,96%

14,29% 4,84%

Dansk

Flere end 500

50-199

200-500

10-49

1-9

Ved ikke/Ingen ansatte i Danmark

Flere end 500

50-199

200-500

4,10%

10-49

1-9

6,01%

11,62%

Ved ikke/Ingen ansatte i Danmark

12,81%

Udenlandsk

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

1,40%

Mere end 1½ år efter kandidatuddannelsens afslutning

Dansk

Kilde: DAMVAD Analytics 2015, Dimittend-survey gennemført af DAMVAD Analytics i okt.-nov. 2015 Note: N=1.412

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Udenlandsk 3,87% 3,39%

Mere end 1½ år efter kandidatuddannelsens afslutning

6,81%

1 – 1½ år efter kandidatuddannelsens afslutning

7-11 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

15,22%

3-6 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

29,53%

Under 3 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

Jeg blev ansat, inden jeg var færdig med kandidatuddannelsen

1,80%

1 – 1½ år efter kandidatuddannelsens afslutning

7-11 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

3-6 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

Under 3 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning

Jeg blev ansat, inden jeg var færdig med kandidatuddannelsen

FIGUR 9.12 Hvor lang tid tog det, før du fandt dit første arbejde? Opdelt på danske og udenlandske dimittender 45,25% 38,26%

26,88%

15,50% 12,11%

10 Bilag 2: Tabeller og figurer, registeranalyse

10.1 Tabeller og figurer, der ikke er medtaget i ovenstående kapitler

FIGUR 10.1 Dimittenders beskæftigelse, ledighed mv. over tid Job

Ledig

Uddannelse

Andet

90% 80%

79%

80% 72%

70% 62%

60%

55%

54% 50%

50% 40%

36% 32%

31%

30%

27% 24%

22%

20%

16%

10% 3% 3%

18%

14%

14% 6%

4% 1%

23%

18%

12%

5% 2%

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

Dansk

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Udenlandsk

Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: Følgende registre er benyttet: KOTO, BEF, UDDA og DREAM, N=2.374 (årgange 2003, 2008 og 2012)

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

TABEL 10.1 Top-5 indpendlerkommuner

Kommune Lyngby-Taarbæk København Gladsaxe Gentofte Rudersdal Kilde:

Andel 19,8% 17,2% 6,5% 5,9% 5,6%

DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL

Note: N=798

TABEL 10.2 Top-5 udpendlerkommuner

Kommune København Frederiksberg Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rudersdal Kilde:

Andel 35,0% 11,5% 7,0% 5,9% 4,1%

DAMVAD Analytics 2015, Følgende registre er benyttet: KOTO, BFL

Note: N=798

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

11 Bilag 3: Spørgeskema

Indledning

Velkommen til Danmarks Tekniske Universitets (DTU) dimittendundersøgelse for den 2-årige kandidatuddannelse. Som dimittend fra DTU besidder du værdifuld viden om DTU’s kandidatuddannelse og arbejdsmarkedet for ingeniører, og vi vil derfor sætte stor pris på, at du bruger 20-25 minutter på at besvare spørgeskemaet. Undersøgelsen gennemføres blandt samtlige dimittender, der dimitterede fra en kandidatuddannelse på DTU i perioden 2012-2014. Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt i den løbende udvikling af civilingeniøruddannelsen på DTU. Alle oplysninger i spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligt og præsenteres i anonymiseret form. På forhånd tak for din deltagelse.

OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER Spørgsmålene i dette afsnit handler om, hvornår og i hvilken grad du gjorde dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse skulle føre til.

1. Hvornår begyndte du at gøre dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse skulle føre til? (Angiv kun ét svar) Før kandidatuddannelsens start Undervejs i kandidatuddannelsen Umiddelbart inden jeg dimitterede Umiddelbart efter jeg dimitterede Ved ikke/husker ikke

2. I hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse skulle føre til?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

(Angiv kun ét svar) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/husker ikke

OVERGANG FRA UDDANNELSE TIL DIT FØRSTE JOB Spørgsmålene i dette afsnit handler om overgang fra uddannelse til dit første job, herunder din jobsøgningsproces, jobsituation, og hvilken branche du er ansat i.

3. Hvor lang tid gik der, fra at du fuldførte din kandidatuddannelse på DTU, indtil du blev ansat i dit første job? (Angiv kun ét svar) Jeg blev ansat, inden jeg var færdig med kandidatuddannelsen Under 3 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning 3-6 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning 7-12 måneder efter kandidatuddannelsens afslutning 1-1½ år efter kandidatuddannelsens afslutning 1½ år eller længere efter kandidatuddannelsens afslutning Jeg er ledig og har ikke haft min første deltids- eller fuldtidsstilling efter dimission fra DTU [gå til spg. 3.1]

3.1 Hvad er efter din vurdering årsagen til, at du er ledig?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

(Vælg gerne flere svar)

Der har ikke været et job, jeg har været interesseret i at søge Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger Jeg er ikke god nok til at gå til jobsamtale Jeg ønsker ikke at flytte efter jobbene Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder Der bliver ikke slået jobs op, der matcher mine kompetencer Min uddannelse har ikke rustet mig godt nok til et fremtidigt arbejde Jeg mangler relevant erhvervserfaring Der er stor konkurrence om de jobs, jeg søger Jeg afventer svar på/ igangsættelse af et ph.d.-forløb Ved ikke/husker ikke

4. Hvordan fandt du primært dit første job? (Angiv kun ét svar) Via mit studiejob Via mit personlige netværk (familie, venner, m.m.) Via mit faglige netværk (undervisere, virksomhedskontakter via studiet, m.m.) Uopfordret ansøgning DTU jobbank Stillingsopslag

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Skrev speciale i virksomheden Via løntilskud/virksomhedspraktik

5. Hvilken betydning vurderer du, at følgende faktorer havde for, at du fik dit første job? (Angiv kun ét svar pr. spørgsmål) Stor betydning Din

Nogen betyd-

Mindre betyd-

Ingen betyd-

ning

generelle

ingeniør-faglighed (kompetencer, som er fælles for alle kandidater fra DTU fx evnen til at anvende

tek-

nisk-videnskabelige

teorier

og metoder) Din specialisering på kandidat-uddannelsen Dit

speciale-

emne Dit netværk Erfaring fra studiejob Erfaring fra projekter med en virksomhed Udlandsophold

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Ikke relevant

Personlige Kompetencer (Det

kan

være evnen til at tage ansvar for egen faglig udvikling og lignende)

Gode karakterer

God

ansøg-

ning/CV

6. Hvordan hænger/hang din kandidatuddannelse sammen med dit første job? (Angiv kun ét svar) Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale Jobbet ligger inden for min kandidatuddannelses typiske ansættelsesområde Jobbet ligger uden for min kandidatuddannelses typiske ansættelsesområde

7. Hvilken af de følgende udtalelser beskriver bedst din ansættelse i dit første job? (Angiv kun ét svar) Jeg er ansat i den private sektor Jeg er ansat i den offentlige sektor (men ikke som ph.d.-studerende)

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Jeg arbejder som ph.d.-studerende på DTU Jeg arbejder som ph.d.-studerende et andet sted end DTU

Jeg er selvstændig Andet

8. Hvordan er/var din ansættelsestype i dit første job? (Angiv kun ét svar)

Fast fuldtidsstilling Fast deltidsstilling Tidsbegrænset fuldtidsstilling, fx projektansættelse Tidsbegrænset deltidsstilling, fx projektansættelse Vikariat (fx barsel) Løntilskud Virksomhedspraktik Ved ikke/husker ikke

9. Angiv venligst, hvor du er/var ansat i dit første job?

_____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

10. Hvor mange ansatte er der på den arbejdsplads i Danmark, du er/var ansat i i dit første job? (Angiv kun ét svar) 1-9 10-49 50-199 200-500 Flere end 500 Ved ikke

11. Hvilken jobfunktion(-er) varetager/varetog du i dit første job? (Angiv gerne flere svar) Fagspecifikke opgaver ift. uddannelsen (fx it, bygningskonstruktion m.m.) Planlægning Analyse Projektledelse Dokumentation Rådgivning Konsulentarbejde It-funktioner Produktudvikling/innovation Forskning Undervisning Produktion

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Ledelse/organisation Administration (herunder regnskab og sekretariatsfunktioner) Information Service (herunder kundeservice) Salg/marketing/reklame HR/personale

Andet – angiv venligst hvad _____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

12. Er du stadig ansat i dit første job? (Angiv kun et svar)

Ja [gå til spg. 19] 19] Nej, jeg har skiftet job [gå til spg 13]

SPØRGSMÅL OM DIN NUVÆRENDE ANSÆTTELSESSITUATION

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Spørgsmålene i dette afsnit handler om din nuværende ansættelsessituation, herunder spørgsmål om antal ansatte på din arbejdsplads, og hvilken jobfunktion og branche du er ansat i.

13. Hvilken af de følgende udtalelser beskriver bedst din nuværende ansættelsessituation? (Angiv kun ét svar) Jeg er ansat i den private sektor Jeg er ansat i den offentlige sektor (men ikke som ph.d.-studerende) Jeg arbejder som ph.d.-studerende på DTU Jeg arbejder som ph.d.-studerende et andet sted end DTU

Jeg er selvstændig Andet – angiv venligst hvad: _____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

14. Angiv venligst, hvor du er ansat i dit nuværende job?

_____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

15. Hvordan er din ansættelsestype i dit nuværende job? (Angiv kun ét svar) Fast fuldtidsstilling Fast deltidsstilling Tidsbegrænset fuldtidsstilling, fx projektansættelse Tidsbegrænset deltidsstilling, fx projektansættelse Vikariat (fx barsel) Løntilskud Virksomhedspraktik Ved ikke/husker ikke

16. Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads i Danmark i dit nuværende job?

(Angiv kun ét svar) 1-9 10-49 50-199 200-500 Flere end 500 Ved ikke

17. Hvilken jobfunktion(-er) varetager du i dit nuværende job? (Angiv gerne flere svar) Planlægning Analyse Projektledelse

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Dokumentation Rådgivning Konsulentarbejde It-funktioner Produktudvikling/innovation Forskning Undervisning Produktion Ledelse/organisation Administration (herunder regnskab og sekretariatsfunktioner) Information Service (herunder kundeservice) Salg/marketing/reklame HR/personale

Andet – angiv venligst hvad _____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

18. Hvilken branche er du ansat i nu? (Angiv kun ét svar) Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed (herunder fremstilling inden for kemisk/biotekområde og medico) El-, gas- og fjernvarmeforsyning Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel, reparation af motorkøretøjer og motorcykler Transport og godshåndtering Information og kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur, forlystelser og sport Andre serviceydelser Ekstraterritoriale organisationer og organer (FN, NATO, OECD m.m.) Andet

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

KOMPETENCER

I de følgende spørgsmål bedes du vurdere en række kompetencer ud fra følgende to parametre: • I hvilken grad vurderer du, at du gennem din kandidatuddannelse har tilegnet dig følgende kompetence? • I hvilken grad vurderer du, at denne kompetence er relevant på arbejdsmarkedet? Du vil blive spurgt ind til:   

Generelle ingeniørkompetencer, som er fælles for alle kandidatretninger Kernefaglige ingeniørkompetencer, der er specifikke for den kandidatretning, du har læst på Personlige/sociale kompetencer

GENERELLE INGENIØRKOMPETENCER

Spørgsmålene i dette afsnit handler om, i hvilken grad du vurderer, du har tilegnet dig generelle ingeniørkompetencer på din kandidatuddannelse, og i hvilken grad du vurderer, at disse kompetencer er relevante på arbejdsmarkedet. Generelle ingeniørkompetencer er kompetencer, som alle kandidatstuderende forventes at have tilegnet sig på deres kandidatuddannelse. Det kan fx være evnen til at anvende tekniskvidenskabelige teorier og metoder

19. Tilegnelse af generelle ingeniørkompetencer på kandidatuddannelsen og relevans for arbejdsmarkedet (Sæt to kryds pr. udsagn, et for hver af de to parametre) I hvilken grad vurderer du, at du gennem din kandidatuddannelse har tilegnet dig følgende generelle ingeniørkompetencer? I høj

I nogen

grad

I mindre grad

I hvilken grad vurderer du, at disse kompetencer er relevante på arbejdsmarkedet?

Slet

Ved

I høj

I nogen

ikke

grad

I mindre grad

Slet

Ved

ikke

Evnen til

via

analyse

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

og modellering

udvikle relevante modeller, systemer og/eller processer til

løs-

ning af teknologis-ke pro-blemer

Evnen til at anvende tekniskvidenskabelige teorier og metoder

Evnen til

vurdere faglige løsninger ud fra

bæredygtigheds-

100

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

perspektiv Evnen til at anvende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen

teknologiske problemstillinger

Evnen til

løse tekniske problemstillinger ved at kombinere forskellige faglige elementer fra

din

uddannelse

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

101

Evnen til selvstændig

kombinere teknologisk viden med viden om forretning, ledelse og

or-

ganisation

Evnen til at arbejde med alle faser i et projekt, her-under eks. ud-arbejdelse af tidsplaner, udformning og dokumentation

102

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Evnen til at anvende elementer af forskning til at udvikle idéer

PERSONLIGE/SOCIALE KOMPETENCER Spørgsmålene i dette afsnit handler om, i hvilken grad du vurderer, at du har tilegnet dig en række personlige og sociale kompetencer på din kandidatuddannelse, og i hvilken grad du vurderer, at disse kompetencer er relevante på arbejdsmarkedet. Det kan fx være evnen til at tage ansvar for egen faglig udvikling.

21. Tilegnelse af personlige og sociale kompetencer på kandidatuddannelsen og relevans i forhold til arbejdsmarkedet (Sæt to kryds pr. udsagn, et for hver af de to parametre) I hvilken grad vurderer du, at du gennem din kandidatuddannelse har tilegnet dig følgende kompetencer?: I høj

I nogen

grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I hvilken grad vurderer du, at disse kompetencer er relevante på arbejdsmarkedet? I høj

I nogen

grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Evne til skriftligt at

for-

midle op-nåede resultater struktureret og klart

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

103

Evne til mundtligt

formidle op-nåede resultater struktureret og klart

Evne til at tage ansvar for egen faglig udvikling

Evne til at indgå i samarbejsrelationer med henblik på

løse en given problemstilling

104

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

Evne til at overskue og afgrænse komplekse problemstillinger Evne til at

for-

mulere dig

på

engelsk i en ingeniørfaglig sammenhæng

22. Er der kompetencer, du ikke har opnået i din toårige kandidatuddannelse, som du vurderer burde have været en del af din uddannelse?

_____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

23. Hvordan vurderer du, at følgende kompetencer var vægtet i din kandidatuddannelse?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

105

(Angiv kun et svar pr. spørgsmål) For stor vægt i

Tilpas vægt i kan-

For lidt vægt i kan-

kandidatuddannel-

didatuddannelsen

Ved ikke/kan ikke

sen Generelle ingeniørkompetencer Kernefaglige

in-

geniør-kompe-

vurdere



tencer Personlige kompetencer,

samarbejdskompetencer, evne til selvlæring

formidling

INTERNATIONALISERING Spørgsmålene i dette afsnit handler om internationalisering og udlandsophold.

24. Har du været på udvekslingsophold på et universitet i udlandet som led i din kandidatuddannelse? (Angiv kun ét svar) Ja Nej - [Gå til 29]

25. I hvilken grad oplevede du, at udlandsopholdet bidrog til din faglige udvikling? (Angiv kun ét svar) I høj grad

106

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

I nogen grad I mindre grad Slet ikke

26. I hvilken grad oplevede du, at udlandsopholdet bidrog til din personlige udvikling? (Angiv kun ét svar) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

27. Hvad har, efter din mening, været den største fordel ved at studere i udlandet?

_____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

28. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Enig

Overvejende Hverken enig Overvejende enig

eller uenig

uenig

Ved ikke/kan Uenig

ikke vurdere

Jeg har gennem studier

mine på

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

107

DTU fået erfaring med at samarbejde med

stude-

rende fra andre kulturer

Jeg har gennem

mine

studier

på

DTU opbygget et internationalt netværk

Jeg oplevede DTU som et internationalt orienteret universitet, for så vidt angår undervisning

Jeg oplevede DTU som et internationalt orienteret universitet, for så vidt angår forskning

Jeg oplevede DTU som et internationalt universitet, for så vidt angår

studie-

miljø

108

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

29. Hvilke af følgende internationale kompetencer vurderer du er relevante på arbejdsmarkedet? [Sæt gerne flere kryds]

Mundtlige fremmedsproglige kompetencer Skriftlige fremmedsproglige kompetencer Globalt udsyn – tænker ikke kun nationalt Forståelse af fremmede kulturer Evne til at kunne samarbejde med udenlandske kolleger Internationalt netværk Ved ikke Andet

SAMLET VURDERING AF UDDANNELSEN I dette afsnit vil du blive bedt om at vurdere kvaliteten af din kandidatuddannelse.

30. I hvilken grad vurderer du, at din kandidatuddannelse fra DTU samlet set: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kan ikke vurdere/ved ikke

Var af høj kvalitet? Var præget af et godt

studie-

miljø?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

109

Levede op til dine forventninger? Matcher

krav, der bliver stillet

på

ar-

bejds-markedet?

31. I hvilken grad vil du anbefale andre at læse til ingeniør på DTU? (Angiv kun ét svar)

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Kan ikke vurdere/ved ikke

AFSLUTTENDE

I forbindelse med undersøgelsen gennemfører vi en række interview med arbejdsgivere for at undersøge, hvordan de oplever dimittender fra DTU.

Må vi evt. kontakte en person fra dit arbejde, der har erfaring med ledelse af nyuddannede dimittender fra DTU? Interviewet kommer ikke til at handle om dig specifikt, men om DTU’s kandidater generelt. Interviewet gennemføres af Damvad Analytics.

110

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

(Angiv kun ét svar) Nej

Ja, angiv venligst kontaktoplysninger (navn, e-mail og telefon) på personen på din arbejdsplads. _____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

32. Har du afsluttende kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at skrive dem her:

_____________________________________________________ _____________________________________________________ _____________________________________________________

Netværket DTU Alumni har kontakt til 40.000 ingeniører, der er uddannet på DTU. Som dimitteret fra DTU er du en af dem. Som medlem af DTU Alumni får du adgang til at dele viden og erfaringer med andre alumner, finde job i DTU Jobbank, netværke i dit gamle” studiemiljø og på tværs af DTU, udvikle dig karrieremæssigt via mentorordningen, DTU KarriereMentor, og benytte en række andre fordele. Hvis du ikke allerede er medlem, så læs mere og tilmeld dig netværket på www.alumni.dtu.dk

Tak for din tid og dit bidrag

Tryk venligst på "afslut" for at registrere og afslutte spørgeskemaet.

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

111

[Efter besvarelsens afslutning stilles om til denne hjemmeside: http://www.alumne.dtu.dk/]]

112

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

12 Bilag 4, Interviewguide til aftagerinterview

12.1 Introduktion Med dette interview vil vi gerne afdække, hvorvidt de kompetencer, dimittender/civilingeniører fra DTU opnår gennem studiet, imødekommer de behov, I oplever både nu og fremadrettet. Derfor vil DTU gerne bruge jeres råd, erfaringer og behov som input til udvikling af DTU’s kandidatuddannelse. Analysen kortlægger dermed, om der er et match mellem de kompetencer, I efterspørger, og dimittendernes kompetencer. DTU-kandidater er i denne sammenhæng civilingeniører fra DTU (dvs. dimittender med en kandidatgrad og ikke diplomingeniører) med særligt fokus på dem, der er blevet færdiguddannet i løbet af de seneste tre år.

12.1.1 Baggrundsoplysninger om arbejdspladsen o Interviewpersonens stilling i firmaet og relation til DTU-dimittender? (nærmeste chef, hr, topchef …) o Branche, primære aktiviteter, antal ansatte, internationalt/dansk etc. (researches på forhånd) o Antal civilingeniører fra DTU ansat? (firma/afdeling) o Hvilke kandidatlinjer fra DTU ansætter I/du fra? (afdeling/firma) o Ansætter I primært civilingeniører fra DTU eller fra andre ingeniørrelaterede uddannelser?

12.2 Efterspørgsel og vurdering af kompetencer 

Hvilke kompetencer er I generelt på udkig efter, når I ansætter nyuddannede kandidater (civilingeniører) fra fx DTU? o I hvilket omfang er kandidatens tidligere studiejobs/opgavesamarbejde mv. af betydning? o I hvilket omfang er kandidatens studieaktiviteter (studenterpolitik, andre foreninger) af betydning o Hvilken betydning har det, at dimittenden har færdiggjort sit studie på normeret tid? o I hvilket omfang er kandidatens udlandsophold af betydning? o Hvilken betydning havde det, at dimittenden var uddannet fra DTU? 

 



Generelle ingeniørfaglige kompetencer er fx: evne til at indgå i udviklings- og forskningsmiljøer, kunne afgrænse og evaluere komplekse problemstillinger, viden om økonomi, ledelse og projektarbejde og evne til at løse tekniske problemstillinger Kernefaglige kompetencer: relaterer sig specifikt til uddannelsens faglige område Personlige kompetencer: eks. evne til at tage ansvar for egen faglig udvikling, evne til at indgå i teamarbejde og formulere sig på engelsk

Hvilke generelle ingeniørfaglige kompetencer efterspørger I/du, når I/du ansætter en kandidat fra DTU?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

113

o o

Hvor stærke vurderer I/du DTU-kandidatens generelle ingeniørfaglige kompetencer? Er det let for DTU-kandidaten at anvende sine generelle ingeniørfaglige kompetencer direkte i jobbet? (Kræver det en ”oversættelse”/tilpasning af kompetencerne, før de er anvendelige?)



Hvordan skaber kandidatens ingeniørfaglige kompetencer værdi i jeres/din organisation?



Hvilke kernefaglige kompetencer efterspørger I/du, når I/du ansætter en kandidat fra DTU? o Hvor stærke vurderer I/du DTU-kandidatens kernefaglige kompetencer? o Er det let for DTU-kandidaten at anvende sine kernefaglige kompetencer direkte i jobbet? (Kræver det en ”oversættelse”/tilpasning af kompetencerne, før de er anvendelige?)



Hvordan skaber kandidatens kernefaglige kompetencer værdi i jeres/din organisation?



Hvilke personlige kompetencer efterspørger I/du, når I/du ansætter en kandidat fra DTU? o Hvilke personlige kompetencer værdsætter I/du hos kandidaten fra DTU?



Med udgangspunkt i ovennævnte, hvordan mener I/du, at civilingeniører/dimittender fra DTU lever op til jeres forventninger og behov? (hvis ikke tidligere besvaret)



Er der nogen relevante kompetencer, som kandidaten fra DTU ikke har opnået gennem sin kandidatuddannelse, I efterspørger?



Oplever I/du en forskel i de kompetencer, som civilingeniører uddannet på DTU inden for de seneste 2-4 år opnår, og civilingeniører uddannet for flere år siden opnåede? Hvis ja, hvilken?



Hvordan oplever I/du balancen mellem generelle ingeniørfaglige kompetencer, kernefaglige og personlige kompetencer hos DTU-kandidaten? (hvis ikke tidligere besvaret)

12.3 Udviklingstendenser i branchen 

Hvad er de mest fremtrædende udviklingstendenser i jeres/din branche?



Hvordan påvirker disse udviklingstendenser de kompetencer, I efterspørger fra jeres medarbejdere, ift. eks. viden, faglig ekspertise og uddannelse? o

114

Har jeres behov ændret sig over de seneste år?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

12.4 3. Fokus i DTU-kandidatuddannelserne 

I hvilken grad mener I/du, at dimittenderne skal have opnået projektlederkompetencer i deres kandidatuddannelse, samt eks. viden om økonomi, ledelse og organisering? o I hvilken grad mener du, at det er DTU’s/uddannelsesinstitutionens ansvar at oplære kandidaterne heri?



Hvad betyder kandidatspecialets fokus for kandidatens mulighed for at blive ansat hos jer/dig? o Har I/du indgået i samarbejde med studerende ift. specialer? o Hvis ikke, hvad vil der skulle til for at indgå i et samarbejde om specialer? o Mener I/du, at flere specialer skal skrives i samarbejde med branchen/virksomheder?



Efterspørger I primært kandidatuddannede eller ph.d.-kandidater? o Ca. 1/4 af alle dimittender (civilingeniører) fra DTU tager efterfølgende en ph.d. Har jeres præference for at ansætte dimittender med en kandidatgrad og ph.d.er ændret sig over de seneste år? Hvordan? o Vil jeres præferencer ændre sig fremadrettet? o Hvad er den evt. merværdi for jer ved at ansætte en ph.d. vs. en dimittend med en kandidatgrad?



Har I/du idéer og forslag til, hvad DTU yderligere kan gøre for at styrke sammenhængen mellem kandidaternes opnåede kompetencer og de krav/forventninger, der er på arbejdsmarkedet?

12.5 4. Afsluttende spørgsmål 

Har du afsluttende kommentarer til undersøgelsen?

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

115

13 Bilag 5, kodebog, kodning af aftagerinterview

4.11. 2015 4. Andet 5. Baggrundsoplysninger  Ansattes kandidatlinjer  Antal ansatte fra DTU  Branche Aktiviteter Ansatte  Dimittendrelation  Primært DTU  Stilling 6. Balancen i kompetencer 7. DTU Ansvar 8. Efterspørgsel kandidat eller ph.d.  Ændret præference  Præference fremadrettet  Merværdi ph.d. vs. kandidat  Efterspørger ph.d.  Efterspørger kandidat 9. Forskel i kompetencer 10. Generelle kompetencer Efterspørgsel 11. Generelle kompetencer Oversættelse tilpasning 12. Generelle kompetencer Styrke 13. Generelle kompetencer Værdiskabelse 14. Idéer og forslag 15. Kandidatspecialets fokus  Ansættelsesmuligheder  Flere samarbejder  Krav til samarbejde  Samarbejde 16. Kernefaglige kompetencer Værdiskabelse 17. Kernefaglige kompetencer Styrke

116

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

18. Kernefaglige kompetencer Oversættelse tilpasning 19. Kernefaglige kompetencer Efterspørgsel 20. Kompetencer generelt  DTU betydning  Efterspørgsel  Studieaktiviteter  Studiejob Opgavesamarbejde  Udlandsophold 21. Manglende kompetencer 22. Opfyldelse af efterspørgsel og behov 23. Personlige kompetencer  Værdsatte kompetencer  Efterspørgsel 24. Projektlederkompetencer, viden om økonomi, ledelse og organisering  DTU Ansvar  Efterspørgsel 25. Udviklingstendenser i branchen  Udviklingstendenser  Påvirkning af efterspørgsel  Behovsændring

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM

117

Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K

118

DIMITTEND- OG AFTAGERUNDERSØGELSE FOR DTU’S 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE | DAMVAD.COM