
2 minute read
Matematik og Teknologi
from Studiekatalog 2022
by DTUdk
Vil du vide mere?
Se filmen, og læs mere om Matematik og Teknologi på dtu.dk/mattek
De første to semestre
1. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point
2. SEM.
Matematik 1 10 ECTS-point Matematik er det universelle sprog for naturvidenskab og teknisk videnskab. Verden omkring os er fyldt med matematik og dens teknologiske anvendelser. Dit dankort er krypteret ved brug af primtal og algebraiske kurver, hospitalets CTskanner forbedres med matematisk analyse, og statistiske metoder er essentielle for at forstå nutidens store datamængder. Med en bacheloruddannelse i matematik og teknologi kan du være med til at udvikle anvendelserne af matematik i morgendagens samfund.
Hvad lærer du?
I løbet af studiet bliver du indført i matematikkens grundlæggende områder og anvendelser. Du får indblik i algoritmer og computerbaserede løsninger af store beregningsopgaver. Du kommer til at beskæftige dig med løsning af differentialligninger og statistiske metoder til at beskrive og analysere informationer. Du lærer at tænke kreativt og abstrakt, så du f.eks. kan arbejde med udviklingen af kunstig intelligens i robotter og med den matematik, der ligger bag computergrafik og billedanalyse. Du kan også arbejde med udvikling af programmer til at optimere processer og produkter i industrien. Matematik er et stort område, og du vil komme til at fokusere på de dele af matematikken, der er nyttige i den virkelige verden. Du lærer dermed at analysere data, beskrive fænomener matematisk og finde løsninger på teknologiske problemer.
Studiets opbygning
På Matematik og Teknologi har du kurser som f.eks. matematisk analyse, numeriske beregninger, matematisk modellering af teknologi, fysik og kemi samt statistik og sandsynlighedsregning. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, øvelser og projektarbejde. Du skal igennem dit studie løse konkrete opgaver, som er kendt fra hverdagen, mens de metoder, du bruger til at løse opgaverne, er mere teoretiske og abstrakte. Allerede tidligt i dit studie har du gennem valgfrie kurser mulighed for at gå i dybden med de dele af matematikken, der interesserer dig mest.
Hvad kan du blive?
Når du er færdig som bachelor, kan du fortsætte med en kandidatuddannelse i f.eks. ’Matematisk Modellering og Computing’ eller ’Menneskeorienteret Kunstig Intelligens’. Kandidater med baggrund i Matematik og Teknologi er eftertragtede i erhvervslivet og bliver typisk ansat som specialister, forskere eller projektledere. Du kan f.eks. være med til at analysere forsøgsresultater i medicinalindustrien, udvikle investeringssystemer i finanssektoren eller gennemføre forskningsbaseret produktudvikling.
Sommeroptag
Studiestart 29. august 2022
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B (OBS: Se karakterkrav side 137)
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:
Matematisk analyse, modellering og beregning
Dynamiske systemer og simulering
Data science, statistik og machine learning
Diskret matematik og operationsanalyse
Geometri og computergrafik Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.
Fysik 1 5 ECTS-point
Fysik 1 5 ECTS-point Diskret matematik 5 ECTS-point Introduktion til matematik og teknologi 10 ECTS-point
Introduktion til numeriske algoritmer 5 ECTS-point Introduktion til matematisk statistik 5 ECTS-point Videregående lineær algebra 5 ECTS-point