1 minute read

Maskinteknik

Next Article
DTU Adgangskursus

DTU Adgangskursus

Vil du designe og fremstille fremtidens produkter? Og vil du implementere bæredygtige og nye digitale løsninger i produktion og produkter? På Maskinteknik lærer du at udvikle innovative produkter og finde løsninger, som kan sikre fremtidens bæredygtige udvikling med mennesket i centrum. Du kan f.eks. arbejde med CO 2 -neutrale transportløsninger, genbrugsteknologier eller energi. Uanset hvad du vælger, bevæger du dig i krydsfeltet mellem mennesker, miljø, produktion og økonomi. Vælger du Maskinteknik, kan du være med til at forme fremtiden til gavn for mennesker.

Hvad lærer du?

På studiet kommer du omkring det ingeniørtekniske område med produktionsteknologi og konstruktion, og du lærer også om robotter og automatisering. Du får undervisning i teknisk-naturvidenskabelige områder som matematik, mekanik, dynamik og materialelære. Du lærer at konstruere, designe og fremstille industrielle produkter, og du lærer det med fokus på miljøbevidsthed og bæredygtighed. Du lærer at håndtere den grønne omstilling, hvad angår produktion og produkter.

Studiets opbygning

På dine første tre semestre har du obligatoriske kurser inden for bl.a. mekanik, energiteknik, automatisering, produktudvikling og konstruktion. Fra 4. semester skal du specialisere dig inden for det fagområde, du synes, er særligt interessant. Du kan f.eks. vælge mellem konstruktion/design, energi, maritim teknik, mekatronik eller materialer og fremstilling. På 5. semester kommer du i praktik i en virksomhed. Her får du et værdifuldt indblik i maskiningeniørens rolle og arbejde i det virkelige liv. Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt, som typisk udføres i samarbejde med en virksomhed.

Hvad kan du blive?

Som maskiningeniør kan du få job i mange forskellige brancher. Du kan arbejde inden for f.eks. vindmølleindustrien, medicinalindustrien, offshoreindustrien, plastvirksomheder, kraftværker, køleindustrien, fødevare produktion, elektronikfremstilling, og rådgivnings- eller transportsektoren. Generelt er arbejdsopgaverne præget af samspillet mellem mennesker, og opgavernes art afhænger typisk af virksomhedens størrelse. I mindre virksomheder får du lov til at spænde over mange forskellige tekniske områder og opgaver, og du bliver omdrejningspunkt for vigtige beslutninger i produktionen. I større virksomheder kan du bl.a. starte som konstruktør i udviklingsafdelingen og derfra udvikle dig til specialist, projektleder, afdelingsleder eller topchef – alt efter evner og interesser. Der er også mange maskiningeniører, der vælger at blive selvstændige.

Sommeroptag

Studiestart 28. august 2023

Læs mere om optag på > dtu.dk/optag

Uddannelsessted

Ballerup Campus og Lyngby Campus

Niveaukrav

Matematik A

Fysik B eller geovidenskab A

Kemi C eller bioteknologi A

Engelsk B

Specialiseringer

Konstruktion og design

Energianlæg

Maritim teknik

Materialer og fremstilling Mekatronik og robotteknik

Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

Vil du vide mere?

Se filmen, og læs mere om Maskinteknik på > dtu.dk/maskin

This article is from: