1 minute read

Fysik og Ingeniørvidenskab

Next Article
DTU Adgangskursus

DTU Adgangskursus

Uddannelsesretningen Fysik og Ingeniørvidenskab er for dig, der ønsker at gå i dybden med at udforske, forstå og anvende fysikken. Ingeniører, der mestrer den grundlæggende fysik helt ned på det atomare plan, er nødvendige for udvikling af fremtidens teknologi. Fysik og Ingeniørvidenskab giver dig muligheden for at bidrage til et mere bæredygtigt verdenssamfund, herunder FN's bæredygtighedsmål. Løsningerne skal nemlig også findes på nanometerskalaen.

Hvad lærer du?

På Fysik og Ingeniørvidenskab lærer du, hvordan man designer og fremstiller materialer af tingenes mindste bestanddele – nemlig atomer og molekyler. Du kan f.eks. arbejde med udviklingen af optisk kommunikation, bio sensorer og fremtidens energiforsyning. Under dit studie kommer du til at tilbringe en del tid i vores topmoderne studenterlaboratorium, Nanoteket. Her skal du studere materialer ved hjælp af røntgenudstyr, elektron mikroskoper og scanningtunnelmikroskoper og udføre computersimuleringer af atomare systemer. Desuden får du en unik mulighed for at fremstille nanoteknologiske komponenter i DTU’s state of the art-renrum, DTU Nanolab.

Studiets opbygning

De første semestre er ret fastlagte, for at give dig en grundforståelse, som de efterfølgende kurser bygger på. Du har i løbet af din bacheloruddannelse f.eks. kurser inden for kvantemekanik, faststoffysik og nanoskalamaterialefysik, optik og fotonik samt fabrikation af mikro- og nanostrukturer. Du lærer også om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt på den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Til at guide dig i valget af kurser er der udarbejdet en række anbefalede studieforløb.

Hvad kan du blive?

I kombination med en kandidatuddannelse giver uddannelsen i Fysik og Ingeniørvidenskab dig forudsætninger for at arbejde med udvikling inden for områder som nanoskaladesign, manipulation af materialer samt mikro- og molekylærelektronik. Du kan også beskæftige dig med optisk kommunikation – dvs. overførsel af information via lys, der bruges i computernetværk og telekommunikation. Typiske ansættelsessteder er i udviklings afdelinger eller på forskningslaboratorier i virksomheder eller på universiteter over hele verden.

Sommeroptag

Studiestart 28. august 2023

L æs mere om optag på > dtu.dk/optag

Uddannelsessted

Lyngby Campus

Niveaukrav

Matematik A

Fysik A

Kemi B eller bioteknologi A

Dansk A

Engelsk B

Anbefalede studieforløb

Du kan f.eks. vælge at specialisere dig inden for:

Biofysik og væsker

Nanoskala materialefysik

Nanosystemer

Optik og fotonik

Fysik og ingeniørvidenskab for energi og bæredygtighed Kvantesystemer

Et studieår består af to semestre. På hvert semester har du kurser om forskellige emner. Arbejdsbelastningen på et kursus beskrives ved hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier.

Vil du vide mere?

Se filmen, og læs mere om Fysik og Ingeniørvidenskab på > dtu.dk/fysik

This article is from: