DTUavisen nr. 2 2020

n www.dtu.dk/dtuavisen n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) 45 25 78 78 n

olie- og gasproduktionen fra den ene dag til den anden uden at have et fungerende alternativt energisystem.

Morten Jeppesen, direktør for Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre

22 4

På vej til Silverstone med elektrisk racerbil

Foto Joachim Rode

Uddannelse s. 8

Foto joachim rode

NO. 2 · marts 2020

AA Man kan ikke bare stoppe

Race For tredje gang skal DTU-racerteamet Vermilion Racing konkurrere på formel 1-banen Silverstone i England.

Campusliv s. 14

Aftenundervisning Aftenmodulet er blevet evalueret og kritiseret.

Aftenundervisningen fortsætter dog med enkelte justeringer, bl.a. vil flere forelæsninger blive streamet, og et forslag fra PF om undervisning kl.

15-19 blive testet.

„Du skal nok blive til noget“

Portræt Sådan sagde Winnie Svendsens matematiklærer til hende i folkeskolen. Hun anede ikke, hvad han mente, men nu er hun blevet professor.

SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

Foto Joachim Rode

uddannelse s. 9

2 | DET SKER / COMING UP |

nr. 2·2020

Foto Mikal Schlosser

Anders Bjarklev, rektor, DTU

Bjarklev skriver / President's letter

DTU’s vigtigste forening Tillid Et godt samarbejde mellem DTU og PF

kan gøre uddannelserne til Europas bedste.

DTU’s most important association Trust Founded in 1846, Polyteknisk Forening (PF student asso-

ciation) has been fighting the students’ cause at our University for almost 175 years. Now, the association’s cover a wide range of topics—from advising on housing conditions to organizing freshers’ trips, from Commemoration Day hosting to the holding of Friday bars—and from motorcycle and ceramics communities of interest to foundation grants. PF is an important and indispensable partner for DTU’s management—both day to day and in the long term.

Af Christina Tækker

Fredag den 31. januar begyndte den landsdækkende fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, HCØ2020, som vil fylde i det danske samfund resten af året. Kronprinsen klippede som protektor for HCØ2020 ’den elektromagnetiske snor’ under overværelse af over 200 gæster i Industriens Hus på Rådhuspladsen. „Det var nysgerrigheden på naturvidenskaben, som gjorde H.C. Ørsted i stand til at skabe gennembruddet, der lagde grundstenen til, at vi i dag kan drive store dele af vores samfund med elektricitet. Uden det ville den grønne omstilling være utænkelig,“ sagde Anders Bjarklev bl.a. i sin tale.

Nysgerrighed har også været en drivkraft i ESA-astronaut Andreas Mogensens karriere. Han nævnte i sin tale Apollo-missionerne og det eventyr og den opdagelsesrejse, som de var. „Senere blev jeg også fascineret og inspireret af naturvidenskaben, men i første omgang var det eventyret. Og så kan man måske spørge: Hvad skal man bruge eventyret til? Men ligesom H.C. Ørsted ikke rigtig vidste, hvad han skulle bruge elektromagnetismen til, da han opdagede den, er jeg sikker på, at vi om 200 år vil kigge tilbage og sige: Selvfølgelig rejste vi til månen – selvfølgelig rejste vi ud i rummet. Måske kommer vi til at se forskningsstationer på månen.“ ■■Få mere at vide Rasmus Larsen, prorektor, DTU-provost@dtu.dk

DTU-raket med i rumkonkurrence Af Christa Visholt Jørgensen

For første gang deltager studerende fra studenterforeningen DanSTAR, Danish Student Association for Rocketry, i den internationale rumkonkurrence Spaceport America Cup 16.-20. juni i New Mexico, USA, hvor 120 universitetshold stiller op. Holdets ambitioner er høje forud for konkurrencen: „Vi vurderer, at der er gode chancer for, at vi vinder, til trods for at vi deltager i de sværeste kategorier. Vores raket, Dragonfly, er teknologisk avanceret med en 3D-printet raketmotor i stål. Derudover bruger vi lattergas og isopropanol som brændstof, som er den mest avancerede type brændstof i konkurrencen,“ siger Rasmus Arnt Pedersen, der er formand i DanSTAR. Holdet har for nylig testet tre forskellige motorer, som alle viste sig at fungere upåklageligt. Derudover har de haft et succesfuldt 2019, hvor de formåede at fundraise lige under en halv million kroner og fik en masse nye medlemmer, der har været med til at gøre det muligt at stille op til sommerens internationale rumkonkurrence.

Foto DanSTAR

Polyteknisk Forening har i snart 175 år kæmpet de studerendes sag på vores universitet. Aktiviteterne spænder vidt for PF anno 2020: Fra rådgivning om boligforhold til organisering af rusture, fra årsfestværtskab til afholdelse af fredagsbarer, fra interessefællesskaber om motorcykler og keramik til fondsbevillinger.

PF er en vigtig og uundværlig samarbejdspartner for DTU’s ledelse, både i det daglige og på den lange bane.

PF vælger ny bestyrelse hvert år, og DTU’s direktion har for nylig haft fornøjelsen af at byde den nye bestyrelse velkommen og diskutere de fremtidige opgaver.

Det ville være mærkeligt, hvis en studenterorganisation og en universitetsledelse var enige om alting. Men her på DTU er det nu ikke meget galt, og jeg tror, vi er blandt de universiteter, der har det bedste og mest tillidsfulde samarbejde med sin studenterorganisation.

Vi har en ’åben dør’-politik, der går begge veje, så vi altid med kort varsel kan finde løsninger på de udfordringer, som opstår i hverdagen.

De studerendes trivsel er noget, som både PF og DTU’s ledelse vir stor opmærksomhed. Alene det at komme til et stort og krævende sted som DTU kan virke overvældende på nye studerende. De skal orientere sig blandt en masse nye medstuderende og undervisere og ikke mindst vænne sig til, at en arbejdsuge på 50 timer hører til det normale, hvis man skal kunne sit stof så godt, at man AA Jeg tror, vi er blandt de kan gå til eksamen med ro i sjælen.

Derfor skal rammerne være i orden. Et universiteter, der har det godt sammenhold mellem de studerende, en bedste og mest tillidsfulde god organisering af undervisningen, velfunsamarbejde med sin gerende databarer, ordentlige boligforhold, studenterorganisation. inkluderende faglige og sociale aktiviteter – alt dette skal fungere, hvis de studerende skal trives og opnå gode resultater.

PF løser mange af disse opgaver og er en helt uundværlig samarbejdspartner for os, der skal få brikkerne i det komplicerede puslespil til at passe sammen.

Indførelsen af aftenmodulet om tirsdagen er en af de beslutninger, som mange studerende og PF ikke har været glade for. Men det er den eneste måde, vi kan skaffe plads i undervisningslokaler og laboratorier. Derfor arbejder vi med PF på at fjerne ulemperne.

I DTU’s nye strategi stræber vi mod at blive Europas bedste ingeniøruddannelse. Det er et ambitiøst mål, men vores gode samarbejde med PF er en af grundene til, at vi kan nå det.

H.C. Ørsted-jubilæet skudt i gang af kronprinsen

H.C. Ørsted anniversary kicked off by Crown Prince

DTU rocket in space competition

On Friday, 31 January, the nationwide celebration of the 200th anniversary of H.C. Ørsted’s discovery of electromagnetism— HCØ2020—got underway. As patron of HCØ2020, his HRH the Crown Prince, cut ‘the electromagnetic ribbon’.

For the first time, students from the student association DanSTAR will be participating in the international space competition Spaceport America Cup, which will be held in New Mexico in the United States from 16 to 20 June. The event will be attended by 120 university teams.

| DET SKER / COMING UP | 3

nr. 2·2020

Foto Rasmus bjørk

Gamle møbler får nyt liv

Af Hannah Østergaard Fogh

Af Christina Tækker

Madens mørke stof Af Henrik Larsen

Sted: bygning 303A, auditorium 42 og 43

„Det har vi bl.a. kunnet gøre, fordi vi har været så heldige at finde rigtig meget genbrugsguld i CAS’ møbellagre, så summen af møbler passede med antallet af kontorer og rum. Vi har smidt en del slidte møbler ud, men har fundet genanvendelse for en masse reoler, der passede godt til lager og værksted. Det har været en sjov ’mix-og-matchøvelse’.“

Foto Martin Kotol

■■Om arrangementet

Reolerne er genbrug af gamle dueslag.

The shelving consists of recycled pigeonholes.

Den 12. marts er der igen Medico Bazar på DTU. Arrangementet foregår på biblioteket i bygning 101, hvor ca. 90 udstillere vil præsentere fremtidens unikke forskning og løsninger inden for det sundhedsteknologiske område.

Udover at man som tidligere kan have fornøjelse af at stifte bekendtskab med en lang række virksomheders innovative teknologier, vil dette års Medico Bazar indeholde nye initiativer som ’Point of view’, hvor forskere taler om kunstig intelligens, implementering af nye teknologier og cybersikkerhed på hospitaler.

Gæsterne kan bl.a. høre professor Nicola Dragoni fra DTU Compute fortælle om, hvordan vi sikrer, at medicinske apparater som pacemakers eller insulinpumper ikke havner i hænderne på hackere.

Det vil desuden være muligt at deltage i VR-aktiviteter og se det nyeste inden for robotteknologi.

Det er gratis at besøge Medico Bazaren.

Foto dtu

Vores mad indeholder over 26.000 forskellige biokemikalier, men vores forståelse af, hvordan maden påvirker helbredet, er baseret på viden om effekterne af kun 150 ernæringskomponenter. Så ved vi egentlig, hvad der er i vores mad?

Det er emnet for den H.C. Ørsted-forelæsning, som den ungarske netværksforsker Albert-László Barabási holder 17. marts.

Mens mange biokemikaliers virkninger på helbredet er veldokumenterede, bliver virkningerne ikke kvantificeret på tværs af individuelle fødevarer. Derfor er de usynlige i eksperimentelle, kliniske og epidemiologiske undersøgelser og defineres derfor som ‘Dark Matter of Nutrition’.

Albert-László Barabási vil i sin forelæsning diskutere bestræbelserne på at skabe en periodisk fødevaretabel, og på hvordan netværksvidenskab kan hjælpe os med at forstå de sundhedsmæssige implikationer af den molekylære mangfoldighed, vi udsættes for gennem vores mad.

Albert-László Barabási fik sin kandidatgrad i teoretisk fysik ved Eötvös Universitet i Budapest, Ungarn, og tog tre år senere en ph.d. ved Boston University. Han tilbringer det meste af sin tid i Boston, hvor han er Robert Gray Dodge-professor i netværksvidenskab ved Northeastern University.

En bedaget Børge Mogensen-lænestol er blandt de møbler, der har fået nyt liv, efter en række medarbejdere flyttede fra Risø til Lyngby Campus i 2019. DTU Energi har nemlig i samarbejde med CAS Servicecenter gjort en dyd ud af at finde nye anvendelsesmuligheder for de gamle møbler i stedet for at smide dem ud.

Møblerne er suppleret med andre brugte møbler fra DTU’s møbeldepoter i Lyngby. Det er lykkedes så godt, at det ikke har været nødvendigt at købe nyt; alle møbler til kontorer, køkkener, spiseområder og mødelokaler er genbrug. Derudover er noget af det gamle inventar blevet opgraderet. „Vi har haft stor glæde af at kigge på vores eksisterende møbelmasse med nye øjne. Vi havde bl.a. en stor mængde dueslag, som vi har konverteret til reoler, og vi har splittet møderumsinventar op og fordelt det på kontorerne,“ siger sekretariatsleder Christina Stenderup Jensen fra DTU Energi.

90 udstillere til Medico Bazar

Kold studiestart

Årets studiestart på Arktisk Semester på Campus Sisimiut i Grønland var den koldeste siden uddannelsen startede i 2016. De studerende kommer fra hele verden; Renato Sperandio Rodrigues fra Brasilien så sne for første gang i sit liv, og canadiske Vivienne Jaehn-Kreibaum, der er udvekslingsstuderende fra University of British Columbia, fik opfyldt sine drømme om at arbejde i et ekstremt miljø, da hun satte en teltplads op i en temperatur på minus 22 grader.

Læs mere på bit.ly/2uy7nbh

Tid: 17. marts kl. 15-16

Nutritional dark matter Do we really know what is in our food?

This is the subject of the H.C. Ørsted lecture by Hungarian network scientist Albert-László Barabási on 17 March.

New lease of life for old furniture An old Børge Mogensen armchair is among the furniture that has been given a new lease of life at DTU Lyngby Campus after a number of employees moved from Risø Campus in 2019. In cooperation with CAS Campus Service, DTU Energy has made a virtue out of finding new uses for the old pieces of furniture—instead of throwing them out. The

furniture is complemented by other used furniture from DTU’s furniture depots in Lyngby. The project has been so successful that it has not been necessary to buy new furniture—all the furniture for offices, kitchens, dining areas, and meeting rooms are recycled items. In addition, some of the old fixtures have been upgraded.

Scan to read FULL articles

dtu.dk/2002

90 exhibitors for Medico Bazaar

On 12 March, DTU will once again be hosting Medico Bazar. The event will take place at the library in Building 101, where approximately 90 exhibitors will present unique research in the field of health technology.

4 | FORSKNING / RESEARCH |

■ Kort nyt Forskere og resultater Tre nye Villum Young Investigators Tre unge DTU-forskere hædres som Villum Young Investigators og modtager næsten 10 mio. kr. hver til deres forskning. Forsker Francesco Da Ros fra DTU Fotonik modtager 9,9 mio. kr. til at udvikle en optisk processorenhed til højhastigheds-kunstig intelligenssystemer. Lektor Karen Chan fra DTU Fysik modtager 9,9 mio. kr. til at udvikle computerbaseret elektrokemi til bæredygtig værdiforøgelse af biomasse.

Lektor Thomas Olsen fra DTU Fysik modtager 9,9 mio. kr. til at forske i todimensional magnetisme.

DTU-forsker i spidsen for Energinets interessentforum Som understregning af forskningens betydning for den grønne omstilling har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen valgt seniorforsker Birte Holst Jørgensen fra DTU Vindenergi som formand for Energinets Interessentforum. Birte Holst Jørgensen har deltaget i Energinet Interessentforum i en årrække.

Fremtidens energi kan lagres i saltbatterier En beholder med flydende salt kan lagre varme fra vedvarende energikilder uden varmetab. Ny forskning fra DTU viser, at saltbatterier med underafkølet natriumacetat trihydrat kan benyttes til at lagre varme fra både solvarmeanlæg og vindmøller. Eksperimenter har vist, at et solvarmeanlæg med en solfanger på 22 kvm, en varmtvandstank og saltbatterier årligt kan dække 71 procent af varmebehovet i et energieffektivt trepersoners hus i dansk klima.

Nyt apparat påviser sygdomme i fjerkræ

■ News in brief Three New Villum Young Investigators · DTU researcher heads Energinet’s Stakeholder Forum · Energy of the future can be stored in salt batteries · New device detects diseases in poultry

nr. 2·2020

Olieforskning med fokus på bæredygtighed Olie Forskning og udvikling inden for olie og gas er centralt i overgangen til et klimaneutralt

Danmark. Ny strategi sætter fokus på bedre og mere sikker indvinding.

Af Christina Tækker

’Stop for forskning i udvinding af olie og gas.’ Sådan lyder et af kravene fra Den Grønne Studenterbevægelse, som består af studerende fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. Klimaprotesterne har været synlige i medierne og meget konkrete på Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC) på DTU, hvor underskriftindsamlinger og Facebook-opslag har opfordret til at lukke centeret.

Men i og med at det danske samfund vil være afhængigt af olie og gas i de kommende årtier, er det fortsat en vigtig forskningsopgave at understøtte, hvordan olien kan indvindes omkostningseffektivt og miljømæssigt ansvarligt. Det siger Morten Jeppesen, der har været direktør for DHRTC siden slutningen af 2018.

Omkring årsskiftet opdaterede DHRTC’s ledelse centerets strategi i samarbejde med den industrielle hovedsponser, det franske energiselskab Total. Hvor det tidligere handlede om at forøge olieog gasproduktionen i den danske del af Nordsøen med 100 millioner tønder, lægger centeret i dag vægt på, at forskningen har til formål at forbedre produktionen og reducere dens miljømæssige påvirkning.

Det skal ske ved at udvikle viden og teknologier, der kan sikre, at produktionen kan foregå med mindre miljømæssigt aftryk, mere energieffektivt og mere rentabelt. Samme dagorden ser man i stigende grad hos olie- og gasselskaber, f.eks. norske Equinor, der har en målsætning om at gøre olie- og gasproduktionen på norsk sokkel CO₂-neutral senest i 2050. „Der skal ikke være tvivl om, at situationens alvor er gået op for olie- og gasindustrien og de olieproducerende lande. Klimadebatten stiller nogle vigtige spørgsmål om, hvilken rolle industrien vil spille i fremtiden,“ siger Morten Jeppesen.

„I øjeblikket befinder vi os i en transitionsperiode, hvor vi er langt fra at kunne dække vores energibehov med grøn energi. Man kan ikke bare stoppe olie- og gasproduktionen fra den ene dag til den anden uden at have et fungerende alternativt energisystem.“ Det er ifølge Morten Jeppesen desuden nødvendigt at udvikle alternativer til den lange række af materialer, der baserer sig på olie som råstof. Forskning og udvikling inden for olie- og gasområdet er derfor en central del af transitionen mod klimaneutralitet, siger han. „Vi har en forpligtelse – som universitet og center – til at bidrage med forskning og teknologi, der kan medvirke til, at produktionen kommer til at foregå på den bedst mulige måde“.

blive at finde nye muligheder for at reducere den danske CO₂-emission.

Integrerede energisystemer og CO2-lagring Han ser to markante teknologiske tendenser inden for olie- og gassektoren.

Den ene handler om at eliminere CO₂emissionen fra olie- og gasproduktionen.

Her er nogle af landene omkring Nordsøen i færd med at elektrificere driften af offshore-platforme ved hjælp af el fra vedvarende energikilder. Den mulighed eksisterer også i Danmark.

Den anden tendens går ud på at indfange CO₂ fra f.eks. forbrændings- og industrianlæg og opbevare den permanent i undergrunden, bl.a. udtømte olie- og gasreservoirer. Det kaldes også carbon capture & storage, CCS, som er en nøgleteknologi til at nedbringe mængden af CO₂ i atmosfæren. „Der kan være gode muligheder for lagring af CO₂ i den danske del af Nordsøen. Forskere og industrifolk i og uden for Danmark arbejder med at udvikle og forbedre CCS-teknologien, og jeg kan sagtens forestille mig, at DHRTC vil kunne bidrage med væsentlig forskning og udvikling inden for CO₂-lagring i fremtiden,“ siger Morten Jeppesen. „Så længe den danske regering er engageret i produktion af olie og gas fra Nordsøen, er det relevant, at DTU sammen med en række virksomheder og universiteter arbejder med forskning og innovation, der er med til at bevare og videreudvikle dansk olie- og gasproduktions position som én af de mindst miljøbelastende i verden.“

Sigter mod at reducere miljøpåvirkninger Et af centerets nye store forskningsprogrammer handler om, hvordan man helt kan undgå at udlede potentielt skadelige stoffer til havmiljøet.

I et andet program vil forskerne undersøge, hvordan man i fremtiden på forsvarlig vis kan forlade olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen – uden at gøre skade på miljøet. Forskningsprogrammerne, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningerne, foregår ligesom centerets andre aktiviteter i nært samarbejde med selskaberne Total, Noreco og Nordsøfonden samt Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, GEUS og en lang række institutter på DTU. Hvor centerets forskningsmæssige fokus i øjeblikket ligger på omkostningsog miljømæssige forbedringsmuligheder, ■■Få mere at vide kan næste skridt ifølge Morten Jeppesen Morten Jeppesen, direktør, DHRTC, mortenj@dtu.dk

Foto joachim rode

Salmonella, campylobacter og fugleinfluenza har gennem årene både kostet forbrugerne sygedage og fjerkræ- og fødevareproducenter tab. Snart kan de sygdomsfremkaldende mikroorganismer påvises meget hurtigere end hidtil. Et nyudviklet apparat, Vetpod, reducerer svartiden på prøver indsamlet i fjerkræhold eller i produktionen af fersk kød. Vetpod er udviklet af DTU i forskningsprojektet Vivaldi, som er et samarbejde med flere europæiske partnere, bl.a. det svenske veterinærinstitut, universitetet i Parma og en række virksomheder.

Fakta om DHRTC Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC) arbejder efter fire pejlemærker: Øget produktion, forbedret omkostningseffektivitet, reduceret miljømæssigt fodaftryk og øget sikkerhed.

Centeret blev dannet i 2014 som en del af Danmarks langsigtede nationale strategi for energi. På vegne af Danish Underground Consortium-partnerne Total, Noreco og Nordsøfonden indgik Mærsk Olie (nu Total) en aftale med DTU om at oprette og drive forskningscenteret DHRTC.

„DHRTC vil også kunne bidrage med forskning i CO2-lagring,“ siger Morten Jeppesen. „DHRTC will also be able to contribute research into CO2 storage,“ says Morten Jeppesen.

Oil research with new focus on sustainability Oil ‘Stop research into oil and gas recovery.’

This is one of the demands of the Green Student Movement, which comprises students from different higher education institutions.

The climate protests have been visible in the media and very tangible at the Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC) at DTU. The centre has been sub-

jected to both petitions and Facebook posts calling for the closure of DHRTC. However, given that Denmark will continue to be dependent on oil and gas in the coming decades, it remains an important research task to support how oil can be reclaimed in a cost-effective and environmentally responsible manner. This is the opinion of Morten

Jeppesen, Centre Director of DHRTC since the close of 2018.

At the beginning of the year, DHRTC’s management updated the centre’s strategy in cooperation with the main industrial sponsor—the French energy company, Total.

| FORSKNING / RESEARCH | 5

nr. 2·2020

privatfoto

■ Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen

Netværk af kalorieædende fedtceller afsløret Foto panthermedia

650 millioner mennesker i verden er svært overvægtige, hvilket øger deres risiko for bl.a. højt blodtryk eller kræft. Forskere ved tyske TUM og schweiziske EPFL har afsløret et helt net af gener, der kan omdanne hvide fedtceller, som lagrer energi, til brune/ beige fedtceller, der forbrænder kalorier. „Vi har samlet en unik indsigt i den genetiske arkitektur, der driver mekanismerne for udvikling af beige fedtceller. Resultaterne skal nu undersøges i en levende organisme,“ siger professor Martin Klingenspor, TUM. Læs mere på kortlink.dk/24h6d.

Netværk bygget som hjernen opdager mønstre med AI Et uorganiseret netværk, der kan registrere ordnede mønstre. Det er nogenlunde sådan, vores hjerne fungerer. Nu har forskere fra hollandske TU/e og University of Twente udviklet et hjerneinspireret netværk baseret på siliciumteknologi, som ved stuetemperatur gør brug af materialeegenskaber, som digitale designere ellers normalt undgår. Takket være såkaldt ‘hopping conduction’ udvikler systemet løsninger uden brug af foruddesignede elementer. Dermed kan systemet være nyttigt ved autonom drift, hvor beslutninger træffes baseret på godkendelse. Læs mere på kortlink.dk/24h6e.

Oliebrønde beskyttes af metalstrukturer som denne, mens de er i brug. Når brønden siden afvikles, skæres beskyttelseskonstruktionen op og sendes til genbrug.

Operational oil wells are protected by metal structures such as the one seen here. When the well is dismantled, the protective structure is cut up and sent for recycling.

Studiejob Diplomingeniørstuderende i Maskinteknik hjælper Maersk til at

begrænse miljøpåvirkningerne af olieudvinding.

Af Thomas Hjort Jensen

Alt kan løses „Den ingeniørmæssige tilgang til problemløsning har været et afgørende værktøj,“ påpeger Ameena. „Og så har jeg lært, at der ikke er noget, som ikke kan løses.“ Arbejdet med udvikling af værktøjet har krævet, at mange vinkler på problemstillingerne skulle i spil, og for at blive skarpere på området har Ameena været omkring Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre (DHRTC) på Lyngby Campus. „Her fik jeg god hjælp til at blive klogere på hele olieområdet; det er fantastisk som studerende at have adgang til viden på den måde,“ understreger hun.

Med Ameenas generiske retningslinjer kan​ Maersk Decom regne sig frem til, hvornår de uønskede konsekvenser ved afviklingen af en oliebrønd er mindst, alle økonomiske, miljømæssige, politiske og lovmæssige aspekter taget i betragtning.

Ameena arbejder lige nu videre med at få virksomhedens procedurer helt på plads, samtidig med at hun har taget hul på kandidatretningen Business Analytics.

■■Få mere at vide Bjarne Nielsen, konsulent, DTU Diplom, bjni@dtu.dk

Ameena makes oil a little greener Student job Ameena Butt originally viewed fossil fu-

els as something to be phased out as quickly as possible.

But because she wants to be part of the change and has acknowledged that the need for oil and gas will not disappear overnight, she seized the opportunity for a student job and a diploma engineering project with the newly created company Maersk Decom.

Maersk Decom was created in 2018 with the aim of iden-

Scan to read FULL articles

dtu.dk/2002

tifying the possibilities of spreading circular economy and reducing resource waste in connection with the decommissioning of oil and gas wells. The company takes its name from the word decommissioning—i.e. the dismantling of polluting plants in industry or the energy sector, for example. Ameena, who at the time was well into her BEng studies in Mechanical Engineering, joined the company in its early start-up phase.

Det svenske firma Northvolt åbner snart deres første pilotanlæg til genanvendelse af lithium-ion-batterier sammen med svenske Chalmers. Genanvendelse af batterierne reducerer behovet for udvinding af råstoffer og giver en mere sikker forsyning og mindre klimaaftryk fra minerne. „Med vores teknologi har vi nået en effektivitet på over 90-95 procent. Men vi vil fortsætte arbejdet, da vi ønsker endnu højere genvindingsgrader for alle komponenter i batteriet,“ siger forskningsassistent Martina Petranikova fra Chalmers. Læs mere på kortlink.dk/24h6g.

Patent på støjreduktion i bilen Et forskningsteam fra koreanske KAIST har i samarbejde med ­Hyundai udviklet et såkaldt Road Noise Active Noise Control-­ system, der kan reducere vejstøj inde i bilen markant. Det består af en accelerationssensor, digital signalprocessor til lydanalyse, mikrofon, forstærker og bilens originale lydsystem. Især placeringen af accelerationssensoren, der beregner vibrationernes præcise rute fra vejen og dækkene ind i kabinen, er vigtig. Forskerteamet har gennem et antal test fundet den optimale sensorplacering, som der nu er taget patent på. Læs mere på kortlink.dk/24h6h.

Foto panthermedia

Egentlig opfattede Ameena Butt mest fossile brændsler som noget, vi skulle lægge bag os hurtigst muligt.

Men fordi hun gerne vil være en del af forandringen og har erkendt, at behovet for olie og gas ikke forsvinder lige med det samme, slog hun til, da der viste sig en mulighed for et studiejob og et diplomingeniørprojekt i den nyoprettede virksomhed Maersk Decom.

Maersk Decom blev oprettet i 2018 med det formål at afdække mulighederne for at udbrede cirkulær økonomi og mindske ressourcespild i forbindelse med afviklingen af olie- og gasboringer. Virksomhedens navn kommer af ordet dekommissionering, det vil sige afvikling af forurenende anlæg i f.eks. industrien eller energisektoren.

Ameena, som på det tidspunkt var godt på vej igennem diplomingeniørstudiet i Maskinteknik, kom ombord allerede i virksomhedens tidlige etableringsfase.

For at understøtte virksomhedens arbejde har Ameena bl.a. udviklet et værktøj baseret på CDIOprincippet (Conceive, Design, Implement, Operate), som også er det centrale pædagogiske princip i diplomingeniøruddannelsen.

Værktøjet hjælper virksomheden til at komme rundt om alle økonomiske, miljømæssige, politiske og juridiske aspekter i forbindelse med lukningen af brøndene. Og den fungerer dermed som en generisk

guide til alle de forhold, der skal styr på undervejs i et dekomissioneringsprojekt – fra planlægning til eksekvering.

90-95 procent effektiv batterigenindvinding

Foto panthermedia

Ameena gør olien lidt grønnere

H2O+-radikalen observeret for første gang

Forskere fra bl.a. Nanyang Technological University i Singapore har for første gang observeret den ultrahurtige dannelse og derefter opdeling af det vandion, der dannes, når vand udsættes for ioniserende stråling. Vandionet er aldrig blevet direkte observeret på grund af sin ekstremt korte levetid. Når energirig ioniserende stråling rammer vandmolekyler (H2O), dannes radikalen (H2O+), som forskerne mener, er den allerførste af en række kemiske reaktioner, der i sidste ende fører til stråleskader. „Hvis vi kan forstå denne kemiske reaktion og finde en måde at stoppe eller vende den på, kan det bane vejen for at stoppe eller reducere stråleskader i biologiske celler,“ siger associate professor Loh Zhi-Heng. Læs mere på kortlink.dk/24h6r.

■ Cross borders News from DTU partners Network of calorie-eating fat cells revealed · Brainlike network detects patterns with AI · 90-95 per cent efficient battery recovery · Patent for car noise reduction · H2the O+ radical observed for first time

6 | INNOVATION / INNOVATION |

nr. 2·2020

Stadig mange startups trods nye regler Innovation Startups rejser startkapital efter skærpede økonomiske krav til stiftelse af virksomheder.

Af Peter Aagaard Brixen

Antallet af startup-virksomheder fra DTU faldt en smule i 2019, men ligger fortsat højt. Mens der i rekordåret 2018 blev stiftet i alt 87 nye selskaber, blev der i 2019 stiftet 76 startups af medarbejdere eller studerende på DTU. Det svarer til mellem et og to nye selskaber om ugen.

Udviklingen skal ses på baggrund af, at ordningen for iværksætterselskaber, IVS, i 2019 blev ændret, så det ikke længere er muligt at stifte et selskab med et kapitalindskud på en krone. Medarbejdere og studerende har derfor været hen-

vist til enten at stifte personlige selskaber eller oprette et anpartsselskab med en startkapital på 40.000 kr.

Da den tidligere ordning for ivæksætterselskaber først stoppede den 15. april, nåede 38 procent af de nye startups at blive registreret som et sådant i 2019.

Andre 20 procent af de nye selskaber er oprettet som personligt ejede selskaber, mens 33 procent af selskaberne blev etableret som anpartsselskaber, APS. Hovedparten af anpartsselskaberne er stiftet af medarbejdere på DTU, mens studerende står bag i alt 10 af dem.

Det er flot, at de studerende har været

i stand til at rejse den nødvendige kapital, mener Marianne Thellersen koncern­ direktør for innovation og entreprenørskab på DTU. „Vi er glade for, at det er lykkedes så mange at stifte et anpartsselskab. Det vidner om seriøsitet og solide projekter, og det er vigtige signaler at sende til samarbejdspartnere og investorer,“ siger hun.

De mange nye virksomheder vokser ud af DTU’s innovationsmiljø i hele den faglige bredde.

Startuppen Defudger har f.eks. udviklet en teknologi, der kan afsløre manipulation af digitalt indhold i billeder, vide-

oer og lyd, som i stigende grad bruges i forbindelse med fake news i medierne.

Og CysBio, en af flere nye virksomheder inden for biotek, har udviklet en ny produktionsmetode til at få mikroorganismer til at producere ålegræssyre. Syren indeholder såkaldt sulfaterede aromatiske molekyler, der kan indgå i skibsmaling, medicin og fødevarer, som dermed kan fremstilles i styrede biologiske processer.

■■Få mere at vide Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, mthel@dtu.dk

Kompostmølle omdanner gartneriaffald til varme Klima Færre udgifter til opvarmning og reduktion af CO2-udledning kan blive resultatet af fem studerendes opfindelse af

en kompostmølle til gartnerier.

Foto: Thomas Holmboe

Visti Skjøttgaard Jensen, Daniel Helmuth Meile, Carl Emil Hansen og Carl Gustav Sander Kruse. (Det femte medlem, Franz Leunbach, er ikke med på billedet).

Visti Skjøttgaard Jensen, Daniel Helmuth Meile, Carl Emil Hansen, and Carl Gustav Sander Kruse.

(The fifth member, Franz Leunbach, is not in the picture).

var oplagt at udnytte restaffaldet til opvarmning. Dermed er det også muligt at mindske produktionens klimaaftryk betragteligt,“ fortæller Daniel Helmuth Meile, der er en af de fem DTU-studerende bag den nye kompostmølle.

Kompostmøllen er en stor tank, med en motor, der drives af el fra vedvarende energikilder. Øverst bliver bioaffaldet findelt. Og i bunden tilføres ilt, der sikrer, at komposteringsprocessen finder sted. Her kan den færdige kompost også udtages til brug i gartneriet. „Varmen fra processen bliver opfanget af en kobberslange. Samtidig er der mulighed for at ’tappe’ den biogas, som komposteringen skaber. Den kan anvendes direkte i de gasbrændere, der allerede er installeret i mange gartnerier,“ siger en anden af de studerende, Carl Gustav Sander Kruse.

De studerende har beregnet, at varmeudgifterne i et gennemsnitligt dansk gartneri kan reduceres med 5-8 procent ved at anskaffe en eller flere kompostmøller.

Derudover bliver CO2-udledningen minimum fire procent mindre end ved den nuværende opvarmning. „Det betyder, at investeringen i en kompostmølle kan være tjent hjem i løbet af 5-7 år. Det er en rimelig tilbagebetalingstid ifølge de gartnerier, vi har haft kontakt til i løbet af projektet,“ siger Carl Gustav Sander Kruse. Kompostmøllen er afleveret som projekt i kurset ’Konstruktion og problemløsning’, som de fem studerende har taget på tredje semester af deres produktion og konstruktionsbachelor.

Foto: Thomas Holmboe

Opvarmningen af drivhuse i Danmark kræver megen energi, særligt i vintermånederne, når kuldegraderne hersker udenfor. Det har fået fem studerende til at udvikle en kompostmølle, der vil kunne spare 5-8 procent af gartneriernes CO2udledning.

I dag dyrkes tomater, agurker og potteplanter i den rette temperatur ved hjælp af fossile brændstoffer, men det kan de

studerendes kompostmølle ændre på i fremtiden.

Drivhusene har meget bioaffald i form af skud og grene, der bliver skåret af, eller den del af produktionen, der ikke har tilstrækkelig kvalitet til at kunne blive solgt. I dag sælger gartnerierne dette affald til blandt andet kvægavlere, men de vil gerne selv kunne udnytte det. „Da vi fandt ud af, at opvarmning af drivhusene udgør omkring 40 procent af gartneriernes udgifter, tænkte vi, at det

Foto: Panther Media

Af Anne Frederiksen

Kompostmøllen omsætter bioaffald til varme på stedet.

The compost mill converts biowaste into heat on site.

■■Få mere at vide Carl Gustav Sander Kruse, s184166@student.dtu.dk

Still many start-ups despite new rules

Compost mill converts horticultural waste into heat

Innovation The number of DTU start-up

Climate The heating of greenhouses in

companies fell slightly in 2019, but nonetheless remains high. While a total of 87 new companies were founded in 2018, 76 startups were founded by employees or students at DTU in 2019. This is equivalent to one or two new companies a week.

The development must be seen in the light

of the change in the scheme for entrepreneurship companies—IVS—in 2019, so it is no longer possible to set up a company with a capital injection of one krone. Employees and students have therefore been referred to either setting up personal companies or establishing a limited partnership with a starting capital of DKK 40,000.

Denmark requires a lot of energy—especially during the cold winter months. This has led five students to develop a compost mill that could reduce 5-8 per cent of horticultural CO2 emissions.

Currently, fossil fuels are used to ensure that tomatoes, cucumbers, and potted plants

are grown at the right temperature, but the students’ compost mills can change this in future. Greenhouse biowaste takes the form of shoots and branches that are cut off—or the part of production that cannot be sold due to inferior quality. Horticultural centres sell this biowaste to e.g.mcattle farmers but they would like to exploit the waste themselves.

frA dTU Til officer i SØvÆrNeT HAR DU EN BACHELOR INDEN FOR TEKNIK ELLER ELEKTRONIK?

Bjarke brugte sin bachelor fra DTU til at søge ind som våbenog elektronikteknisk officer i Søværnet. Nu arbejder han med våbensystemer, personaleledelse og fungerer som rådgiver for chefen på støtteskibet Absalon.

Mød Bjarke og læs mere om muligheden for at kombinere

blivofficer.dk

teknisk forståelse med lederansvar på blivofficer.dk

Ansøgningsfrist 15. marts

8 | UDDANNELSE / EDUCATION |

nr. 2·2020

Foto Joachim Rode

■ Kort nyt Studier og navne Sommeruniversitetet Sommeruniversitetet giver mulighed for at følge 3-ugers-kurser i juni, juli og august. Tilbuddet er til dig, der er bagud på point, er dumpet til eksamen eller gerne vil have mere plads i skemaet næste semester. Sommeruniversitetet er også for studerende og gæster fra andre universiteter eller lande. Derfor er kursussproget engelsk med undtagelse af repetitionskurserne. Tilmelding 1.15. maj.

Code Club for alle I kælderen på DTU Bibliotek inviteres alle interesserede til Code Club hver tirsdag kl. 15-18. Code Club er et fællesskab for studerende og ansatte – uanset om man er helt ny eller ekspert i at kode. DTU-studerende hjælper med stor og småt, og der er snacks og drikkevarer. Code Club starter 11. februar med events hver tirsdag 13 uger frem.

’Pizza and Pitches’ i Skylab En håndfuld startup-virksomheder pitcher muligheder for at få studiejob og praktik. Fælles for dem er, at de integrerer FN’s 17 verdensmål i deres forretning. Arrangementet finder sted 17. marts kl. 12-13 i DTU Skylab og er åbent for alle studerende. Til alle fremmødte er der pizza og drikkevarer.

Foto Joachim Rode

Deltag i RoboCup 2020 RoboCup 2020 skydes snart i gang, og du kan nå at deltage med din selvkørende robot, hvis du tilmelder dig inden 1. april. I konkurrencen gælder det om at komme først gennem en forhindringsbane med forskellige trapper, porte osv. Holdet med den robot, der klarer flest forhindringer, er med i kapløbet om pengepræmierne. I konkurrencen belønnes også det hold med den bedste video. Finalen bliver afholdt 16. april på biblioteket, Lyngby Campus. Læs om konkurrencen på robocup.dtu.dk.

F-35 vist til studerende Studerende fra DTU fik indblik i produktionen af de nye F-35 kampfly, da de for nylig besøgte Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, USA. På fabrikken har man netop sat gang i produktionen af de første dele til kampflyene, som er de mest avancerede og højteknologiske til dato.

■ News in brief Stay ahead with summer university · Code Club for beginners and experts · ‘Pizza and Pitches’ at Skylab Take part in RoboCup 2020 · F-35 fighter shown to students

Nicolai Stig Boertman og Frederik Knuth er to af de i alt omkring 50 holdmedlemmer, der står bag den elektriske racerbil.

Nicolai Stig Boertman and Frederik Knuth are two of the about 50 team members behind the electric race car.

Studerende opruster til race på Silverstone Blue Dot Vermilion Racing skal for tredje gang konkurrere på den ikoniske Silverstone-bane.

Af Christa Visholt Jørgensen

Fra 0 til 150 km i timen på knap fire sekunder. Så hurtig er den elektriske racerbil fra Blue Dot-holdet Vermilion Racing. Bilen er bygget af studerende, der primært læser på DTU’s mekanik- og elektro-uddannelser.

I juli skal holdet for tredje gang deltage i den internationale konkurrence for ingeniørstuderende, Formula Student, som bliver afholdt på Silverstone-banen i England bare en uge efter det hæderkronede Formel 1-racerløb.

Vermilion Racing vandt sidste år prisen for mest professionelle hold på trods af, at deres bil ikke kom ud at køre. Den fik de bl.a. på baggrund af deres gode forberedelse og flid undervejs i konkurrencen.

„Vi havde problemer med vores batterikasse, så det elektriske team knoklede hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Derfor var det et kæmpe skulderklap for os at modtage prisen,“ siger Nicolai Stig Boertmann, der er en af teamlederne på holdet.

I år vil de gøre fremskridt på bilens batteri med nydesignede printkort og mange andre forbedringer, som skal gøre deres bil mere sikker. Især arbejdet forud for konkurrencen er noget af det mest lærerige, siger holdmedlem Frederik Knuth: „For os handler det altid om ’learning by doing’, fordi vi selv bygger det hele fra bunden. Det giver en masse viden og erfaring, som man ikke får i et klasseværelse.“ Udover at de lærer en masse, så er det sociale fællesskab også en drivkraft for holdmedlemmerne, der samarbejder på tværs af studieretninger. De arbejder stort

set hver dag på bilen, men samles fast hver fredag eftermiddag i PowerLab, så den bliver køreklar til sommerens racerløb.

Vermilion Racing er et Blue Dot-projekt, som har eksisteret i to år.

Vermilion Racing is a Blue Dot project that has existed for about two years.

Students gear up for race at Silverstone Blue Dot From 0 to 150 km/h in just under

four seconds. That is how fast the electric race car is from the Blue Dot team Vermilion Racing. The car is primarily built by students on DTU’s mechanical engineering and electrical engineering programmes.

In July, the team will participate for the third time in the international competition

for engineering students—Formula Student— held on the Silverstone race track in England just a week after the illustrious Formula 1 race.

Last year, Vermilion Racing won the award for the most professional team despite not racing their car. Among other things, they received the award for their excellent preparation and diligence in the competition.

„We had problems with our battery box, so the electric team worked every day from early morning to late evening. That’s why it was a huge pat on the back for us to receive the award,“ says Nicolai Stig Boertmann, one of the team leaders. This year the students will make innovations to the car battery with redesigned PCBs and many other improvements.“

| UDDANNELSE / EDUCATION | 9

nr. 2·2020

DTU overgår til fælles platform for digital eksamen

Aftenmodulet fortsætter med enkelte justeringer

Fremtidssikring DTU vil fra maj 2020 benytte den samme

Erfaringer Første semester med aftenundervisning er blevet evalueret. Mange har udtrykt utilfredshed, og derfor er der nu ændringer på vej.

digitale eksamensplatform som de fleste andre danske universiteter.

Efter mere end 15 år med digitale eksamener udskifter DTU nu sin egen platform med en fælles eksamensplatform, der bliver brugt på de fleste danske universiteter. Dermed får både studerende og undervisere en ny portalindgang ved afvikling af eksamener.

Systemet hedder DE Digital Eksamen og blev i 2012 udviklet i fællesskab af Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og CBS. De seneste to år har DTU testet DE Digital Eksamen, og fra maj 2020 udrulles systemet til alle kurser, der benytter digital eksamen. I hver termin bliver der i alt afviklet ca. 200 skriftlige, digitale eksamener. „Vi har valgt at gå ind i fællesskabet netop nu, da DE Digital Eksamen har nået et vist modningsniveau efter en løbende udvikling de sidste otte år,“ siger Christian Westrup Jensen, der er projektleder i Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS). „Vores gamle platform bygger på en teknologi, der efterhånden er svær at vedligeholde. Ved at overgå til den nye platform fremtidssikrer vi systemet. Samtidig får underviserne et mere logisk system.“ Obligatorisk at bruge computer Den nye platform er en standardløsning, der bliver tilpasset DTU bedst muligt.

Platformen indeholder et nyt multiple choice-system, som underviseren kan vælge at bruge som eksamensform.

Det betyder det nye system For de studerende • Det er obligatorisk for eksaminanderne at medbringe computer til eksamen.

• De studerende får stillet opgaven digitalt, arbejder digitalt, afleverer digitalt og modtager bedømmelse digitalt. Underviseren kan dog bestemme, at aflevering kan ske på papir, ligesom underviseren kan udlevere en papirversion af opgaven.

• De studerende kan bruge digitalt kamera, håndscanner, digital pen eller formeleditor til at få eventuelle formler og figurer ind i besvarelsen.

• Ved systemnedbrud kan der afleveres på papir.

For underviserne • Datoen for eksamen er udfyldt på forhånd.

• Systemet kan fordele besvarelser på flere eksaminatorer og censorer.

• Det er muligt at rette direkte på skærmen.

• Kommentarer kan deles mellem eksaminator og censor.

• De studerende afleverer opgaven digitalt.

Underviseren kan dog bestemme, at det kan ske på papir.

• Et nyudviklet multiple choice-modul.

Som noget nyt bliver det obligatorisk for de studerende at bruge computer til at løse opgaverne ved de digitale eksamener.

Hidtil har de studerende kunnet aflevere deres eksamensopgave på papir. Men nu har DTU fået hjemmel til at kræve, at de studerende skal medbringe computer og aflevere digitalt.

Der er dog undtagelser. Underviseren kan nemlig bestemme, at aflevering kan ske på papir i forbindelse med kurser, som ikke egner sig til ren digital aflevering.

Man må også gerne bruge papir til at illustrere formler og figurer. De skal i så fald affotograferes eller skannes, så de kan indgå i den digitale besvarelse.

Nemt at downloade besvarelser En af de kommende brugere af DE Digital Eksamen er Chris Valentin Nielsen.

Han er lektor på DTU Mekanik, hvor han underviser i procesteknik og industriel formgivning af metaller. De seneste år har han sammen med andre kolleger testet de skriftlige opgaver i det nye system. Efter hans mening er den største fordel for underviseren, at man udelukkende skal uploade sin eksamensopgave før eksamen – og ikke spekulere på at indtaste eksamensdato og -tidspunkt korrekt, fordi det er udfyldt på forhånd. „Det er også nemt at downloade besvarelserne efter eksamen. Her er dog nogle småting, som kan forbedres, og der har vi fået at vide, at DTU har mulighed for at sætte sit præg på systemet. Den endelige karaktergivning foregår stadig i det gamle system, så der har vi ikke erfaringer,“ siger Chris Valentin Nielsen.

Vant til digital eksamen Mens DE Digital Eksamen er nyt for mange undervisere, vil det nye system nok ikke skabe så mange udfordringer for de studerende, der er vant til digital eksamen.

En af de studerende, der har testet DE Digital Eksamen, er Janus Walentin Jensen.

Han læser Produktion og Konstruktion og er formand for uddannelsens studieråd. „For de studerende er der som sådan ikke nogen fordele eller ulemper ved at indføre DE Digital Eksamen. Vi har hidtil brugt DTU’s egen digitale eksamensplatform. En ændring til det nye system vil for de studerende blot betyde en ny hjemmeside, der skal tilgås til eksamen med et par ekstra klik, inden eksamen er afleveret.“ Alle studerende bliver orienteret om DE Digital Eksamen inden eksamen.

■■Få mere at vide Christian Westrup Jensen, projektleder, Afdelingen for Uddannelse og Studerende, cwj@adm.dtu.dk.

Foto Bax Lindhart

Af Christina Tækker

Af Marianne Vang Ryde

Efter de første 13 uger med undervisning tirsdag aften i efteråret fik alle studerende og berørte medarbejdere mulighed for at evaluere forløbet. Langt over halvdelen af dem, der havde deltaget i undervisningen som studerende eller undervisere, tilkendegav deres mening, og af dem var mere end halvdelen utilfredse, mens ca. en tredjedel syntes, at aftenundervisningen er en fin mulighed.

Ifølge en stor del af besvarelserne er mange uoplagte efter kl. 20 og får derfor et ringere udbytte af undervisningen.

Sluttidspunktet kl. 22 giver også udfordringer, fordi der er færre afgange i den offentlige transport om aftenen, og søvnrytmen forstyrres, når man kommer sent hjem og er nødt til at stå op til sædvanlig tid næste dag. „Aftenundervisningen går også ud over det liv, der allerede er herude om aftenen med møder, sportsaktiviteter og forskellige former for studie- og gruppearbejde, f.eks. for dem, der har fundet sammen på tværs af studieretninger og kursusforløb,“ siger PF-formand Søren Sandgaard.

Nogle satte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af et aftenmodul, da de ikke har oplevet problemer med at finde ledige lokaler i dagtimerne. Derfor bliver der nu sat en ny undersøgelse i gang, som skal vise, om de bookede lokaler faktisk også bliver brugt.

De seneste år har DTU forsøgt at imødekomme lokalemanglen ved at bygge nyt, flytte kurser til fredag eftermiddag og mandag morgen og sørge for en bedre udnyttelse af lokalerne ved at gøre undervisningen mere fleksibel, så grupperegning ikke nødvendigvis skal ligge umiddelbart efter den tilhørende forelæsning (’flipped classroom’).

Men alt dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at få lokalekabalen til at gå op, og derfor vil der fortsat være aftenundervisning om tirsdagen fra 1822. DTU vil dog samtidig teste et forslag fra PF’s Fagligudvalg om at lægge undervisning kl. 15-19 tirsdag eftermiddag. „Det er vigtigt at understrege, at den enkelte studerende ikke får flere undervisningstimer med aftenmodulet, de bliver bare fordelt anderledes. Men med den mængde studerende, vi har og forventer de kommende år, er vi nødt til at udnytte vores lokaler i større omfang. Sådan kan vi bedst sikre tidssvarende faciliteter, udstyr og ikke mindst god undervisning,“ siger dekan Philip Binning.

Efter kl. 20 er mange trætte og får ­mindre ud af undervisningen.

After 8 p.m., many students become fatigued with reduced learning outcome as a result.

Ændringer til forårssemestret Ud fra de forslag og kommentarer, der kom ind ved evalueringen, kan man uddrage, at aftenundervisningen bør tilrettelægges med passende afveksling, kortere forelæsninger, mere gruppearbejde og andre tiltag, som kan kompensere for den øgede træthed. Og DTU vil arbejde på at imødekomme ønsket om streaming af forelæsninger i aftenmodulkurserne, så man kan gense undervisningen på et andet tidspunkt.

Studienævnene vælger hvilke kurser, der skal placeres i aftenmodulet, og det kan fortsat være kurser på alle uddannelsesretninger og alle niveauer. Men i modsætning til tidligere er det nu ikke et krav, at alle institutter lægger mindst ét kursus i aftenmodulet, så længe alle bidrager til at løse opgaven med at finde plads. Kurserne skal være velegnede til aftenmodulets format.

PF synes ikke, at markedsføringen af aftenmodulet har været særlig heldig. Der har været for meget fokus på at fremstille det som noget, der kunne gavne studiemiljøet, og for lidt på det faktiske lokaleproblem, der skulle løses. „Men vi er glade for, at DTU har lyttet til evalueringerne og nu forsøger at tilrettelægge aftenundervisningen bedre i forhold til de studerendes behov,“ siger Søren Sandgaard.

■■Få mere at vide Philip Binning, dekan for kandidat- og ph.d.-­ uddannelserne, DTU-GraduateDean@dtu.dk Søren Sandgaard, PF-formand, sandgaard@pf.dk Se Q and A på DTU Inside, bit.ly/38ebWpZ

Scan to read FULL articles

DTU transitions to shared digital exam platform Future-proofing After more than 15

years of digital exams, DTU is now replacing its own platform with a shared exam platform used at most Danish universities. This gives both students and lecturers a new portal entrance when conducting exams.

The system called DE Digital Eksamen (DE Digital Exam) was developed jointly by

Aarhus University, University of Copenhagen, Roskilde University, Aalborg University, and CBS in 2012. For the past two years, DTU has tested the system, and from May 2020 it will be rolled out to all courses using digital exams. In each term, a total of some 200 written digital exams are held.

Evening module continuing with minor adjustments

dtu.dk/2002

Experience After the first 13 weeks of teaching on Tuesday nights in the autumn, all

students and affected employees were given the opportunity to evaluate the initiative. Well over half of those who had participated in teaching as students or lecturers expressed their opinion, and of those, more than half were dissatisfied—while about a third thought that evening classes were a good option.

24.04.2020

DTU Årsfest 2020 Infernal L.I.G.A Skinz Kongsted Stagebreakers Det Ny Big Band med solister Blå Mandag Jazzband

Dato & tid Fredag d. 24.04.2020 Kl. 17:00

Billetsalg Til studerende Billetsalget åbner lørdag d. 28. marts kl. 20:00 i S-Huset, Byg. 101B, Lyngby Campus.

Middags- & balbillet: 300 kr.

Balbillet: 200 kr.

Max 2 billetter pr. person Kun kortbetaling

Til medarbejdere Billetsalget åbner online onsdag d. 26. februar.

Link kan findes på Inside og udsendes via instituttet/ afdelingen.

Middags- & balbillet: 400 kr.

Balbillet: 200 kr.

Max 2 billetter pr. person

| UDDANNELSE / EDUCATION | 11

nr. 2·2020

Foto All sky-kameraholdet

Nyt stjernekamera bygget på gamle traditioner 3-ugers-projekt Syv førsteårsstuderende har på 3-ugers-

kurset skabt et stjernekamera, der kan fotografere hele stjernehimlen på en gang.

Lærke, Zilas, Nicoline, Jonathan, Amanda og Cecilie omkring deres all-sky-kamera.

(Syvende deltager, Aksel, er ikke kommet med på billedet) Lærke, Zilas, Nicoline, Jonathan, Amanda and Cecilie around their all-sky camera (The seventh participant, Aksel, was not there when the photo was taken) Af Marianne Vang Ryde

Nu om dage vil man bruge en fiskeøjelinse, hvis man ønsker at tage et billede af hele stjernehimlen på en gang. Men det kan faktisk også lade sig gøre med en almindelig linse, hvis man bygger et

almindeligt astronomikamera sammen med to spejle, et konkavt og et konvekst.

Det har et hold førsteårsstuderende fra Geofysik og Rumteknologi brugt deres 3-ugers-kursus i ingeniørarbejde til at vise med ingeniør Lars William Pedersen som vejleder.

Opgaven lød på at genskabe nogle allsky-kameraer, som stod på Grønland for 40 år siden og fotograferede nordlyset.

Kameraerne eksisterer ikke mere, men Observatoriet Brorfelde har stadig spejlene og nogle billeder af kameraerne. Og de studerende fik til opgave at bygge et nyt kamera med de gamle spejle og dermed verificere, at teknologien fungerer.

Kameraet blev koblet til en computer, der kunne styre det og opsamle data. Den fik plads i en boks under kuplen, og via den kunne de studerende fjernstyre det hele fra DTU. Arbejdet begyndte så småt allerede i 13-ugers-forløbet, hvor de studerende fik designet kameraet. Det var også nødvendigt, for i løbet af de tre uger i januar skulle de både bygge det og afprøve hele konstruktionen i virkeligheden. „Det var vildt fedt sådan at blive kastet ud på dybt vand. Vi har selv fundet

Her er 933 billeder taget over fem timer lagt sammen, så man kan se stjernenes baner. Den klare bane øverst er Venus.

Striben, der går på tvær af resten af billedet, er sandsynligvis et stjerneskud.

Here are 933 photos taken together over five hours, so you can see the tracks of the stars. The clear band at the top is Venus. The strip, which crosses the rest of the image, is probably a shooting star.

ud af det meste, selvfølgelig med vejlederen som støtte på sidelinjen. Metalarbejde, programmering, billedredigering 3D-print osv. Det var godt at være så mange, at vi kunne fordele opgaverne lidt imellem os,“ siger Amanda Schriver Mårtensson.

Der er interesse for igen at sætte kameraer som dette op på Grønland, og gruppen har fået mulighed for at arbejde

Alle-sky-kameraet blev sat op ved Brorfelde­-observatoriet, hvor der er ­’mørkefredet’.

The all-sky camera was set up at the Brorfelde Observatory in ‘light-free’ surroundings.

videre med projektet i deres fritid. Deres største drøm er at følge med kameraet til Grønland og se nordlyset.

Studietur med store oplevelser og nye kontakter ud og se Studierådet Nano-Space Alliancen føjede i efteråret en studietur til deres lange liste af fællesarrangement.

Af Marianne Vang Ryde

„I dagligdagen sidder vi meget og nørder med små detaljer – vi lever i en slags akademisk boble. Og så kan det være fedt at komme ud og se virksomheder, der bruger fysik til hverdag. Pludselig forstår man, hvad det egentlig er, de laver.“ Sådan siger Fysik og Nanoteknologistuderende og nanotekar Bianca Laura Hansen, der var med til at arrangere en studietur til den fælleseuropæiske ­fu­sions­­reaktor ITER i efterårsferien.

De to uddannelser Fysik og Nanoteknologi og Geofysik og Rumteknologi har et fælles studieråd kaldet Nano-Space Alliancen - i daglig tale NSA. Netværket er et af de mest aktive blandt PF’s mange studieråd. De har blandt andet oprettet en studiecafé og inviterer hvert år medlemmerne på hytteture. Og nu er tilbudslisten så udvidet med en årlig studietur til

et sted i udlandet, hvor man faktisk bruger den fysik, som de studerende kæmper med at tilegne sig.

Den første studietur gik til Frankrig, hvor det internationale fusionsenergieksperiment ITER er ved at blive bygget.

Og nu de var i området, besøgte de også den fransk/italienske elektronikkoncern Thales Alenia Space, som producerer informationssystemer til satellitter.

Turen var åben for alle studerende på de to studier, og næsten 60 var interesserede. De endte dog med kun at blive 23. Selv om idéen i første omgang kom fra studielederen for Fysik og Nanoteknologi, Christian Damsgaard, så var det de studerende selv, som stod for hele den praktiske planlægning, mens seniorforsker Søren Korsholm bidrog med den faglige kontakt til ITER. Begge steder var der stor velvilje over for at tage imod de studerende, der jo

kunne tænkes at blive så interesserede, at de kommer tilbage for at skrive kandidatprojekter eller måske arbejde, når eksamen er i hus. „Der var en del af os, som ikke vidste meget om fusionsenergi før denne tur. Men det var spændende at se ITER – og sådan et besøg kunne måske inspirere nogle til deres videre studier,“ siger Bianca Laura Hansen. Og en af de andre arrangører, Sif Fink Arnbjerg-Nielsen, supplerer: „Turen kunne være gået til mange forskellige storskala-forskningsfaciliteter i Europa. Bare det, at der var et fagligt indhold, betød, at vi fik nogle med, som ikke normalt deltager i de sociale begivenheder.“ „Turen er heller ikke bundet op på et specifikt kursus, så den styrker det sociale fællesskab på tværs af fag og årgange,“ siger hun.

Studieturen var en udpræget succes, og Nano-Space Alliancen er allerede i gang med planlægningen af den næste – jo før det sker, jo billigere kan det gøres.

Frankrigsturen kostede 2500 kr. pr. deltager – med støtte fra den studentersociale fond og de to institutter. Men det gør bestemt ikke noget, hvis den næste bliver billigere, mener de studerende.

Foreløbig er det planen, at de vil have en studietur til et stort anlæg i Europa hvert efterår, det kunne for eksempel være CERN i Lausanne eller XFEL i Hamborg.

Men de ville gerne udvide med en forårstur til et sted i Danmark eller Norden. „Haldor Topsøe er jo nok for tæt på, men det kunne være spændende at se de faciliteter, de har på andre universiteter, f.eks. på Odense Universitetshospital, og snakke med fysikere, som er ansat der. Vi tænker også på en tur til ESS og Max IV i Lund,“ siger Sif. Scan to read FULL articles

New star camera founded on old traditions 3-week project Nowadays you would use

a fish eye lens if you wanted to take a picture of the entire night sky at once. But the same result can actually be achieved using a regular lens and by building a standard astronomy camera with two mirrors—one concave and one convex. A team of first-year students from Earth and Space Physics and Engineering have

used their three-week engineering course to verify this with engineer Lars William Pedersen as supervisor. The task was to recreate some all-sky cameras used in Greenland 40 years ago to photograph the northern lights.

The cameras are no longer in existence, but the Brorfelde Observatory still has the mirrors and some pictures of the cameras.

Study trip with exciting experiences and new contacts Out and about „Normally, we live in

a kind of academic bubble, geeking out on tiny details—so it’s great to get out and visit companies that use physics on a daily basis. Suddenly you understand what they’re doing.“

dtu.dk/2002

So says Physics and Nanotechnology student and ‘Nanotekar’ Bianca Laura Hansen who helped arrange a study trip to the panEuropean fusion reactor ITER during the autumn holidays.

12 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

nr. 2·2020

Ny app kan forbedre den kollektive trafik

Transport Nyudviklet app samler data fra omkring 500 passagerer, der skal testkøre selvkørende shuttle-busser på DTU. Foto peter aagaard brixen

Af Christina Tækker

Når de første selvkørende shuttle-busser begynder at køre på DTU Lyngby Campus i juli 2020, vil omkring 500 testpassagerer være udstyret med en LINC-app, der er udviklet af DTU i samarbejde med Roskilde Universitet og IBM. Med appen kan testpassagererne se, hvor busserne er, og hvornår de kører.

Samtidig bruger forskerne appen til at indsamle data om testpassagerernes adfærd og bevægelsesmønster i forbindelse med deres brug af busserne. Det særlige ved appen er, at den på en ny måde kombinerer velkendte teknologier fra bl.a. løbe- og sundhedsapps med elementer fra trafikforskning.

Appen udnytter GPS og bluetooth beacons (små bluetooth-sendere), der bliver monteret i busserne og på stoppestederne. Det gør det muligt at se, hvem der sidder i køretøjet, og hvornår de går ind og ud. Derudover anvender forskerne spørgeskemaer, der bliver udsendt i realtid til brugerne. „Vi tager appen et skridt videre end andre. Det er ikke bare en tracking app, hvor vi kan se, hvor mange, der har taget den selvkørende bus. Vi kan faktisk bruge den som et værktøj og integrere den med et spørgeskema. Ved hjælp af bluetooth beacons kan vi analysere data mere nøjagtigt, mens passagererne er i bussen. Det kan forhåbentlig give os en endnu mere detaljeret indsigt i deres transportmønstre,“ siger Per Bækgaard, der er lektor på DTU Compute.

Præcise svar fra brugerne I øjeblikket er DTU-forskerne sammen med IBM i gang med at identificere, hvilke situationer, der kan give dem de bedste data til at kortlægge passagerernes transportmønster. Det kan f.eks. være, hvor mange passagerer, der er i bussen, hvor mange, der står ved et stoppested, hvor længe de har ventet, og hvor de typisk står af.

De samler også data om testpassagerernes typiske adfærd og brugsmønstre.

Det er oplysninger, som kan være et væsentligt input til at designe en optimal køreplan. Adfærdsdata kan f.eks. handle om, hvorvidt brugerne afholder sig fra at tage de selvkørende shuttle-busser, hvis der er mange med – eller hvis de er alene i bussen. Og hvordan testpassagererne typisk reagerer, hvis der står mange og venter ved stoppestedet i forhold til, hvis de venter alene.

DTU samarbejder med Roskilde Universitet og IBM om appen, der kan hjælpe forskerne med at kortlægge, hvem der sidder i bussen, og hvornår de går ind og ud.

DTU is collaborating with Roskilde University and IBM on the app which can help researchers map who is on the bus and when they get on and off.

Som en ekstra feature i appen henter forskerne også informationer om, hvordan testpassagererne opfører sig i forhold til vejret. Vil de f.eks. planlægge deres tur hjemmefra, hvis vejrudsigten melder om regn hele dagen?

Planen er, at alle data bliver analyseret på et dashboard, hvor forskerne løbende kan følge med i, hvordan bussen bliver brugt. Hvis en af busserne pludselig går i stå, kan forskerne efter en halv time sende et spørgeskema til de passagerer, der er i bussen, og spørge, hvordan de oplevede det uventede stop. „Traditionel trafikforskning baserer sig i høj grad på spørgeskemaer, der bliver udsendt op til tre måneder efter, man har kørt med offentlige transport-

Bedre kollektiv transport Forskningsprojektet er begrænset til at samle data om brugen af selvkørende shuttle-busser inden for DTU’s område og fokuserer på den såkaldte ’last-mile’-

udfordring – altså transporten til og fra den offentlige transport.

Selv om projektet er af mindre størrelse, er Per Bækgaard spændt på at følge med i brugsmønsteret og se, hvor præcise data forskerne får. Resultaterne kan nemlig overføres til den kollektive trafik, hvis appen også bliver testet i en større skala: „Jeg tror, at den danske kollektive trafik på en række punkter er nødt til at blive gennemtænkt. Hvis vi i dette projekt kan forstå testpassagerernes bevægelsesmønstre bedre, kan vi designe løsninger, der er tilpasset brugernes individuelle behov meget bedre. De resultater kan vi bruge til at forbedre den offentlige transport – og måske optimere brugen, så vi ikke alle sammen skal holde i kø på motorvejen.“

The app uses GPS and Bluetooth beacons (small Bluetooth transmitters) that are mounted on the buses and at the bus stops. This makes it possible to see who is in the vehicle and when they get on and off. The researchers also use questionnaires that are sent out in real time to users. „We’re taking the app one step further than others. It’s not just a tracking

app where we can see how many have taken the autonomous bus. We can actually use it as a tool and integrate it with a questionnaire.

Using Bluetooth beacons, we can analyse data more accurately while passengers are on the bus. Hopefully, this can give us even more detailed insight into their transport patterns,“ says Per Bækgaard, DTU Compute.

midler. Og så kan det være svært at huske den enkelte tur i detaljer,“ siger Per Bækgaard. „Vi forventer at få et mere præcist svar fra brugerne. Og vi regner med at få en større svarrate, fordi vi spørger mere specifikt. Vi tror også, at vi kan få et mere korrekt svar, fordi passagererne ikke har været igennem en masse efterrationaliseringer. Hvis du er i det rigtige miljø, når du svarer på spørgsmålet, er det nemmere at huske, hvad der er sket.“

New app to improve public transport Transport When the first autonomous shuttle buses start running at DTU Lyngby Campus in July 2020, about 500 test passengers will be equipped with a LINC app developed by DTU in collaboration with Roskilde University and IBM. Using the app, test passengers can see where the buses are and follow their timetable. At the

same time, the researchers are using the app to collect data on the behaviour and movement patterns of test passengers in connection with their use of the buses. The special thing about the app is that it combines well-known technologies in a new ways—among other things running and health apps with elements from traffic research.

Join the Audio Explorers Championship 2020 Team up with your best buddies from university and show us your engineering skills!

Sign-up and learn more on www.oticon.global/audioexplorers Join us on Facebook to watch the video from the 2019 trip: www.facebook.com/audioexplorers

Sign up from February 10, before the competition opens on March 13 on www.oticon.global/audioexplorers

The winners get to go to

New York -all expenses paid

nr. 2·2020

Foto Joachim Rode

14 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE |

Lang rejse i fremmed land Fremdrift I Winnie Svendsens barndomshjem var der intet, som pegede på, at hun skulle ende som professor

på et universitet. Men med sine usædvanlige evner og en god portion stædighed er hun alligevel nået dertil, og i februar holdt hun sin tiltrædelsesforelæsning.

Af Marianne Vang Ryde

I sin families øjne har Winnie Svendsen været professor, lige siden hun begyndte på universitetet. I virkeligheden har vejen dertil være lang og sej, selv om hun er begavet med exceptionelle evner for matematik og fysik, og hendes matematiklærer allerede i folkeskolen sagde: „Du skal nok blive til noget“. Hvad dette ’noget’ var, vidste hun bare intet om.

Hun kunne dog godt mærke, at hun manglede noget i sprogfærdighed. Så efter folkeskolen besluttede hun sig for at tage på sprogskole i England. Det var der egentlig ikke råd til, men hun fik socialkontoret til at betale, og da de tre uger var gået, havde hun skaffet sig job som opvasker på et hotel og aftalte med sin engelske værtsfamilie, at hun kunne blive boende, indtil hun havde nået sit mål om at tale sproget ordentligt.

Der var ingen tradition for at tage en uddannelse i Winnies familie. Når man blev 18, hævede man sin første ’løn’ på bistandskontoret eller fik sig et ufaglært job. Men Tårnby Gymnasium lå tæt på, og en dag sidst i august, da undervisningen egentlig var i fuld gang, svingede hun inden om rektors kontor og spurgte: „Kan jeg gå her?“ Sprogfærdighederne fik hun brug for, da hun senere indskrev sig på fysikstudiet på University College Dublin i Irland, hvor hendes kæreste kom fra. „Jeg anede ikke, hvad universitetet var og ville nok have haft svært ved at administrere den frie studieform i Danmark.

I Irland var det mere struktureret med klasseundervisning og jævnlige eksamener. Jeg dumpede dog tre ud af fire fag det første år. I timerne noterede vi alt, hvad lærerne sagde, og jeg troede, det var nødvendigt for at klare eksamen. Jeg anede

ikke, at man kunne låne bøger på biblio- laser skød på forskellige materialer som teket, hvor det hele stod. Men siden det tin og jod, så de dannede plasma. Når gik op for mig, at man kunne læse sig til det henfaldt, kunne man måle, hvordan havde bevæget alt, hvad de sagde, er jeg ikke AA Jeg anede ikke, elektronerne dumpet til noget,“ smiler hun. sig. Dette grundvidenskabeWinnie sammenligner hele hvad universitetet lige arbejde viste sig at være situationen med at stå for fo- var og ville nok vigtigt i forhold til fusionsden af et kæmpe bjerg med have haft svært forskningen, og den artikel, krat og tidsler. Hun anede ved at administrere Winnie publicerede på sit ikke, hvad der var på toppen er siden blevet citeden frie studieform speciale, og hvilken vej hun skulle gå ret rigtig mange gange.

På en sommerskole i for at nå derop, men vidste i Danmark. bare, at hun skulle derop for at Winnie Svendsen Lund, hvor hun skulle fremfå et bedre liv. Heldigvis havde lægge sit arbejde, deltog hun både evner og stædighed nok til at blandt andre atomfysikeren Nils O. Ankomme frem. Og der var folk på vejen, dersen fra Københavns Universitet. Han som troede på hende. udtrykte interessere for at samarbejde med Winnie, men sagde: „Nu må vi jo Opturen lige se, hvad du dur til efter dit foredrag.“ Winnie havde blandt andet talent for at Og Winnie, der har total tandlægeskræk sætte store atomfysiske eksperimenter op. tænkte: „Jeg vil hellere til tandlæge end Hun byggede et forsøg, hvor hun med en gå ind og holde det foredrag.“

Long journey in foreign lands Drive In Winnie Svendsen’s childhood home

there was little to suggest that she should one day end up becoming a university professor.

But with her unusual abilities and a good deal of stubbornness, she has nevertheless achieved this goal—and in February she gave her inaugural lecture on nano- and bio-integrated systems.

In her family’s eyes, Winnie Svendsen has been a professor ever since she started studying at university. Even though she is exceptionally gifted at mathematics and physics and despite her maths teacher at primary school remarking: ‘You’re definitely going to make something of yourself ’—her professorship journey has been long and tough. The nature

of this ‘something’ remained a mystery to her.

One thing she knew for certain—her language skills were lacking. So after primary school, she decided to attend a language school in England. She could not really afford to go, but she persuaded the social security office to pay for the trip and by the time the three-week course was over, she had landed a

job as a dishwasher in a hotel and agreed with her English host family that she could stay until she had achieved her goal of speaking the language properly.

There was no tradition of taking an education in Winnie’s family. When you turned 18, you drew your first ‘salary’ at the social security office or found an unskilled job. But

| CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 15

nr. 2·2020

var først, da hun et år senere blev kontaktet af professor Anja Boisen i det daværende DTU Nanotech, at hun kom på sporet af, hvilken vej hun skulle med sin forskning: „Jeg har aldrig selv søgt et job og har haft stor frihed i de spændende jobs, jeg har fået. Men Anja var den første chef, der spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig. Jeg blev bevidst om, at det jeg ville bruge min fysikfaglighed til, var at hjælpe mennesker. Så nu var frøet fra situationen med radiologen begyndt at spire.“

Blå bog

Men det gik godt, og hun fik et forskningsrådsstipendium til at lave en ph.d. med KU-professoren som vejleder. Arbejdet, som igen involverede lasere og faststoffysik, foregik på det daværende Forskningscenter Risø sammen med professor Jørgen Schou.

Scan to read FULL articles

dtu.dk/2002 Tårnby Gymnasium (High School) was situated close by, and one day in late August during lessons, she stopped by the principal’s office and asked: ‘Can I enrol here?’

She needed her language skills later when she enrolled in the physics programme at University College Dublin in Ireland—the native home of her boyfriend. „I had no idea what studying at university was all about and would probably have had a hard time managing

the free study form we know from Denmark. In Ireland, everything was more structured with classroom teaching and regular exams. However, I failed three out of four subjects in the first year. In the lessons, we wrote down everything the teachers said and which we thought was necessary to pass the exam. I had no idea you could borrow books at the library covering everything we needed.

Nye studieledere Carina Lomberg er udpeget som studieleder for den nye uddannelse

Teknologisk Entreprenørskab.

Jubilæer Bente Irene Wibom, chefkonsulent, Afd. for Uddannelse og Stude-

rende, 25 år 1/3

Søren Kiil, lektor, DTU Kemiteknik, 25 år 1/3 Mette Martina Broholm, lektor, DTU Miljø, 25 år 18/3

Udnævnelser Seniorforsker Birte Holst Jørgensen, DTU Vindenergi, er udpeget til formand for Energinet Interessentforum.

Lektor Christian D. Jensen, DTU Compute, er blevet medlem af regeringens nye Cybersikkerhedsråd.

Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø er blevet medlem af bestyrelsen for det nye Nationale Netværk for Klimatilpasning.

Goddag Alessia Peduzzo interesserer sig for den menneskelige hjerne. Som

barn tænkte hun på at blive psykolog, men hun endte med at gå mere detaljeret til værks og forsker nu på celleniveau. Hun arbejder med det protein, som er involveret i Parkinsons sygdom for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem specielle mutationer og sygdomsegenskaber. Det har hun fået særlig gode muligheder for på DTU, hvor der findes såkaldt high throughput-udstyr (HT), som kan screene et stort antal proteiner ad gangen.

Alessias rejse ind i hjernen har også været en fysisk rejse nordpå.

Hun er født i Italien, hvor hun studerede medicinsk og farmakologisk bioteknologi. Derefter tog hun en ph.d. i biofysik på universitetet i Düsseldorf, og nu er hun fulgt med sin vejleder, Alexander Büll, som fik professorjob på DTU Bioengineering og tilbød hende en postdoc-stilling.

Det har overrasket hende, hvor meget mørkere og mere blæsende, der er i Danmark. Men HT-udstyret opvejer klart det kedelige vejr, og Alessia er også meget begejstret for den måde, DTU har modtaget hende på. „Alle er så åbne og klar til at hjælpe en i gang. Det er meget velorganiseret. Nu kommer solen også, og det er dejligt at være tæt både Dyrehaven og storbyen København, som er fuld af spændende aktiviteter og grønne områder.“

Farvel Jan Andersen blev ansat som chefkonsulent i Afdelingen for Forsk-

ning og Relationer for fire år siden og nåede lige akkurat at følge med over i den nyetablerede Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation. Men 1. februar forlod han DTU for at tiltræde en stilling som leder af forskerstøtteenheden på SDU’s samfundsvidenskabelige fakultet.

Jan var med til at starte Research Support DTU, det team af medarbejdere, som hjælper forskere på hele DTU med at skrive ansøgninger om EU-midler og - i stadig stigende grad - midler fra private danske fonde. Siden gruppen startede, er hjemtaget øget betydeligt, så det har vist sig at være en god investering, konstaterer han.

Jan er uddannet cand. mag. i dansk sprog og datalogi, men har arbejdet med forskningsfinansiering, siden han i 1994 blev ansat på KU, og nu skal han altså videre til SDU. „Det har været superspændende og en stor fornøjelse at være på DTU, men jeg har altid gerne villet være leder, og det har jeg nu fået mulighed for på SDU. Så må jeg leve med at skulle pendle lidt længere. SDU er et mindre og mere regionalt universitet, men de har formået at opbygge nogle virkelig spændende forskningsmiljøer og spille ind i den globale dagsordenen om FN’s verdensmål. Det glæder jeg mig til at blive en del af,“ siger han og slutter med et tak for godt samarbejde med gode kolleger og forskere på hele DTU.

■ News in brief New heads of studies · Anniversaries · Appointments · Hello · Goodbye

privatFoto

Spiren Et par postdoc-stillinger senere var Winnie i gang med et projekt, som handlede om at bruge elektroners spin i forbindelse med MR-skanning af lunger med KOL. Hun sad sammen med en radiolog og kiggede på billederne, og han bemærkede en skygge, som han mente var forstadiet til kræft. „Dér slog det mig for første gang, at det, jeg beskæftigede mig med, faktisk kunne hjælpe mennesker. Og det gik op for mig, at der kunne være en idé i at lave anvendt forskning,“ fortæller hun.

Derfor var hun også åben over for tanken om at komme til DTU, da vicedirektøren for DTU Fotonik bankede på døren til hendes kontor på Panum og lokkede med en lektorstilling. Men det

Troen Winnie får hele tiden nye idéer til, hvordan mikrochippene kan bruges. Nye projekter spænder fra at diagnosticere æggestofkræft til at måle planterødders interaktion med jordens mikrober. Og det giver i den grad mening for hende at være kommet fra det nedlagte DTU Nanotech til DTU Bioengineering, hvor hun kan kombinere sine fysiske kompetencer med det biologiske.

Skiftet gav hende også det sidste skub til at gå efter det professorat, som hun egentlig mener, hun måske godt kunne have fået noget før.

Men fordi hun ikke kendte stierne op ad bjerget i forskningsverdenen, har hun ikke altid taget den nemmeste vej. „Professortitlen betyder altså noget. Jeg kan i hvert fald ikke mere bilde mig selv ind, at jeg ikke kan noget. Så jeg er glad og stolt; nu skal jeg bare skaffe flere penge til at føre alle mine idéer ud i livet,“ siger hun.

Der er fuldt blus på innovationen for Winnie, som også kæmpede for at få det ord med i professortitlen. Syv spinout-firmaer er allerede kommet ud fra gruppen; fem af dem kører stadig og tjener penge.

Hun har prøvet selv at følge en af idéerne ud i et firma, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var der, hun passede bedst. „Det vigtigste for et firma er at tjene penge, men det er ikke det, der motiverer mig. Jeg er ikke forretningskvinde og gør nogle gange mere skade end gavn i den situation. Jeg bliver for ivrig og kan komme til at forære vores forskning væk. Så jeg nøjes med at være sparringspartner for firmaerne og arbejder videre med min forskning.“

Navne og karriere

Foto Mikal Schlosser

Winnie E. Svendsen er 53 år, gift og har to børn på 16 og 18. De bor i København.

• 2019: Professor på DTU Bioengineering • 2006 – 2018: Etablerede forskningsgruppen Nano Bio Integrated Systems (NaBIS) på DTU Nanotech • 2002-2006: Lektor på DTU Nanotech • 2000-2002: Lektor på DTU Fotonik • 1998-2000: Adjunkt på Københavns Universitet • 1996-98: Postdoc på Max Planck Institute for Plasma physics, Garching, Tyskland • 1996: Ph.d. i atomfysik fra Københavns Universitet og Forskningscenter Risø • 1993: Fik en master’s degree with honors fra University College Dublin

Meningen Winnie dannede forskningsgruppen Nano Bio Integrated Systems (NaBIS). Og de begyndte at sætte systemer af mikrosensorer op til at analysere væsker uden at vide præcis, hvad det skulle bruges til. Idéen kom, da Winnies lille søn fik voldsomme feberanfald og skulle igennem en syndflod af blodprøver, som hver for sig blev sendt til et centrallaboratorium for at blive analyseret i en meget langsommelig proces. „Det må kunne gøres bedre,“ tænkte Winnie.

Og så var målet sat for gruppen: De skulle lave en mikrochip, lægen kunne bruge til at måle direkte på blodprøven og straks finde ud af, hvad der var galt.

Det håndholdte minilaboratorium har siden vist sig også at kunne analysere andre væsker og for eksempel teste for bakterier, partikler og pesticider i vand. Winnies gruppe er i den grad tværfaglig; blandt de 14 forskere er der både fysikere, biologer og kemikere, ligesom de arbejder sammen med eksperter fra DTU Compute. „Det er superspændende, men også udfordrende. Vi ved selvfølgelig ikke alt om hinandens områder, så min første grundregel er: Der er ingen dumme spørgsmål. Vi må respektere hinanden hele vejen igennem,“ siger Winnie.

■ Kort nyt

16 | BAGSIDEN / THE BACK |

Hvad er der gang i? / What’s up?

nr. 2·2020

Siden sidst på SoMe / SoMe since the last time

#DTUdk

På LinkedIn delte vi i januar en video fra laboratoriet på DTU Byg. Videoen viste, hvordan et enkelt saltkorn kunne sætte gang i en kædereaktion af krystaldannelse i et glas med en koncentreret saltopløsning – under udvikling af varme. Historien handler om, hvordan forskere ser en fremtid for saltbatterier, når det kommer til at gemme overskudsenergi fra vedvarende energikilder som sol og vind. Læs mere på bit.ly/2T2leyD

De bedste fotos på Instagram

Foto christa Visholt jørgensen

Postet nåede ud til tæt på 55.000, fik 545 likes og 22 kommentarer, og videoen havde 17.600 unikke visninger.

Zahra Al-Mosawi @theaengineer After a very long winter break, we’re back at it. Last semester, I was taking some courses in order to study M.Sc. in Architectural Engineering instead of continuing with Civil Engineering. And now it’s time to start for real.

Fortalt til Christa Visholt Jørgensen „Vi hedder Kristian Ullum Kristensen og Dan Skovgaard Jensen, og vi er i fuld gang med at udvikle vores startup, Mush Materials. Vi plejer at sige, at vi gror materialer. Det skal forstås på den måde, at vi tager restaffald fra forskellige industrier som tekstiler, hamp eller træ. Materialerne forfines og blandes sammen med svampekultur. Under de rigtige forhold gror det i en uges tid, og til sidst får vi et meget let materiale, der kan bruges til isolering eller som et bæredygtigt alternativ til krydsfiner og lignende. For os som iværksættere betyder bæredygtighed alt, og derfor er vi stolte af at have udviklet klima- og miljøvenlige materialer, som er 100 procent bionedbrydelige, vandafvisende og brandsikre.“ Kristian og Dan er kandidatstuderende på Design og Innovation og har gennem tre år udviklet Mush Materials. Lige nu er de i gang med at søge ind på DTU Skylabs 10-ugers-forløb, Ignite, hvor de kan få professionel sparring og være med i konkurrencen om pengepræmier til deres startup.

Mastermind Indsæt et bogstav på hver af de tomme linjer, således at der opstår et citat af Nicholas Murray Butler.

Bogstaverne, der skal benyttes, findes i boksen lodret under de tomme linjer.

Flyt bogstaverne op på linjerne, og find citatet.

Memory Lane / Memory Lane Året for fejringen af H. C. Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen er skudt i gang. Gennem 22 år var Ørsted rektor på Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU). Hvad færre ved, er at også hans søn Albert regerede på læreanstalten i mange år.

Cand. polyt. Albert Ørsted varetog nemlig den betroede og krævende stilling som inspektør i 40 år, fra 1860-1900.

Og hvad lavede en inspektør så? Han var både læreanstaltens sekretær, bogholder og regnskabsfører, ligesom han tjekkede de studerendes årskort, holdt tilsyn med bygningerne og ikke mindst vågede over ro, orden og de studerendes alkoholindtag på tegnestuerne.

I én og samme person bestred han altså efter nutidige forhold hundredevis af ansattes job.

Se løsningen på dtu.dk/2002 foto DTU

Albert Ørsted

PF Bestyrelsen @pfbestyrelsen Today, B19 had their last and B20 their first meeting with the dean of the bachelor studies, Lars Christoffersen.

During 2019, we started to have monthly meetings where we can have a talk about what goes on with PF and at DTU at the moment.

Hørt i auditoriet / Heard in the auditorium AA Hvis noget vil blandes, blander det sig bare.

Mette Skjold Elmelund @mette_elmelund 3 ugers på DTU blev brugt på ølbrygning. Efter et utal af analyser og timer i lab kom vi på et genialt navn! Om det skyldes den rødbrune farve, eller de sirlige smagsnuancer, forbliver dog i det uvisse… #dtudk #3weekcourse @ dtudk #homebrew #rævepis

Sagt af en underviser. Citat indsamlet af PF.

Bestsellerlisten De mest solgte fagbøger hos Polyteknisk Boghandel 1 Finn Foton og Elektromagnetismen af Jan Egesborg, Johannes Töws og Ulrich Busk Hoff på Polyteknisk

Forlag, 2020.

2 Naturens tankelæser af Dan Ch. Christensen på Museum Tusculanums Forlag, 2009.

3 Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens? af Thomas Bolander på Informations Forlag, 2019.

4 Stålkonstruktioner på Dansk Konstruktions- og Betoninstitut, 2010.

5 Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? Af Katherine Richardson på Informations Forlag, 2020.

Listen indeholder primært bøger inden for de emner, som studerende og medarbejdere på DTU beskæftiger sig med. Lærebøger er ikke med, da salget af disse er ret konstant og blot afspejler kursernes størrelse. Listen omfatter perioden 1. januar 2020 til 13. februar 2020.

Udgiver / Publisher Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Lyngby Telefon / Phone +45 45 25 25 25 www.dtu.dk

Telefon / Phone 45 25 78 78 Mail presse@dtu.dk Næste nummer / Next issue 27. april 2020 Deadline: Redaktionelt stof og annoncebestilling / Editorial text and ad booking 16. marts 2020 Trykt / printed ISSN 1604-1232 Online / online ISSN 2596-9188

Udgivelse / Publication Syv gange årligt / Seven times a year Ansvarshavende redaktør / Editor in chief Tine Kjær Hassager (tkh@adm.dtu.dk) Redaktør / Editor Henrik Larsen (hkln@adm.dtu.dk) Redaktion / Editorial staff Tine Naja Berg (tinab@adm.dtu.dk), Peter Aagaard Brixen (pbrix@adm.dtu.dk), Anne Frederiksen (anfred@adm.dtu.dk), Tore Vind Jensen (tovi@adm.dtu.dk), Katrine Krogh-Jeppesen (kjep@adm.dtu.dk), Lotte Krull (lkru@adm.dtu.dk), Tom Nervil (nervil@adm.dtu.dk), Jesper Spangsmark Nielsen (jesni@adm.dtu.dk), Marianne Vang Ryde (mach@.dtu.dk), og Christina Tækker (chrit@adm.dtu.dk).

Annoncer / Ads DG Media. Telefon/Phone: +45 70 27 11 55. Mail: epost@dgmedia.dk. Web: www.dgmedia.dk

DTU Skylab @dtuskylab Cool project from the Biological Inspired Design Course!

This project by Camilla, Caterina and Titus tries to direct the growth of roots by using gravity. They aim at producing mycelium products without the use of mold.

Oversættelse /Translation Semantix Design og tryk / Design and print OTW A/S Oplag / Circulation 8.295 ex.