10
T E M A : 3 D - B E T O N P R I N T
DTU
Betonen skal flyde – lige indtil den ikke skal
Skal 3D-betonprint blive en pålidelig teknologi i byggeriet, kræver det, at der er fuldkommen styr på betonen og printprocessen. Danske ingeniører, arkitekter, entrepre nører, betonproducenter samt en dansk printerproducent er i fuld gang med at løse udfordringen.
Lotte K rull H e n n in g Larse n A rc h ite cts, Tekno lo gisk I n stitut
3
D-betonprint lyder jo enkelt: Man blander sin beton, får den pumpet ud af et printerhoved, og så printer man lag på lag en væg. Hvor svært kan det være? Hvis man ikke ønsker at blive revet ud af forestillingen om, at det er pærelet, så lad være med at spørge en af de partnere, der deltager i det store forskningsprojekt N3XTCON. Projektet samler aktører inden for dansk byggeri og danske vidensinstitutioner for at løse nogle af de største udfordringer ved 3D-betonprint. En af udfordringerne er at gennemskue betonen som materiale, fortæller projektets leder fra Teknologisk Institut, Thomas Juul Andersen:
”Når vi printer i dag, så ved vi ikke, præcis hvornår et print er ved at kollapse. Vi har måske en god fornemmelse, men vi ved det først, når det rent faktisk sker. Derfor er vi typisk nødt til at printe med stor sikkerhedsmargin. Den kan opnås ved f.eks. at printe langsommere eller ved at ændre på betonblandingen.” Derfor fylder udforskningen af beton som materiale i N3XTCON- projektet, især hvordan den flyder, og hvor hurtigt den hærder. Det er egenskaber, der er afgørende for et vellykket 3D-betonprint. ”Betonen skal være så flydende, at vi kan pumpe den ud af en dyse, men vi vil samtidig gerne have, at den finder
sin form med det samme, så den ikke splatter ud. Så betonen skal kunne stå med det samme. Det er jo lidt af et paradoks: Vi har brug for et materiale, der både er flydende og nærmest fast på stort set samme tid,” siger Thomas Juul Andersen. Ikke for hurtigt – ikke for langsomt En af de knapper, der kan skrues på for at imødekomme det modsatrettede krav til betonen, er hastigheden, hvormed man printer. Det regner forskere ved DTU på. I spidsen for dem står vicedirektør og professor Henrik Stang fra DTU Byg. Han forklarer: ”Det optimale print opnås, hvis man har den rigtige printhastighed. For printer man for hurtigt, risikerer man, at betonen ikke når at hærde, før næste lag beton lægges ovenpå, og så bliver konstruktionen ustabil, og den kan deformeres eller ligefrem kollapse. Hvis man printer for langsomt, så når betonen at hærde for meget, så lagene ikke ’smelter’ sammen. Så får man støbeskel overalt i printet, og det betyder,
