11 minute read
Del din indsamling med dine dyreglade venner og familie på f.eks. de sociale medier
DYK NED I DYRENES VERDEN
Animalium og Oceanarium.
Advertisement
Byd børn (og voksne) ind i dyrenes forunderlige verden med disse magiske og smukt illustrerede bøger. Der er til mange timers fælles og fascinerende læsning om livet, der omgiver os. 28 x 38 cm.
300 kr. pr. stk.
VIL DU LAVE DIN EGEN INDSAMLING?
Vælg selv, om du vil samle ind til dyrene på dit lokale internat, til flaskekillinger, krigens dyr eller en af de andre muligheder.
Det er let og tager kun få minutter:
1. Gå ind på indsamling. dyrenesbeskyttelse.dk 2. Opret din egen indsamling 3. Skriv, hvorfor du har startet en indsamling 4. Vis det gode eksempel, og giv selv den første donation 5. Del din indsamling med dine dyreglade venner og familie på f.eks. de sociale medier
Har du spørgsmål til, hvordan du starter din indsamling? Skriv til os på indsamling@ dyrenesbeskyttelse.dk
Se alle indsamlingerne:
OM SOMMEREN SVIGTES KATTENE
Sommer efter sommer er Dyrenes Beskyttelses internater fyldt op med svigtede katte og killinger. I 2021 kom der intet mindre end 9.236 katte og killinger ind fordelt på de 10 internater, og alt tyder på, at 2022 bliver endnu et travlt år.
TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO PRIVAT
Den spæde forårssol havde knap fået fat, før de første killinger brutalt blev forladt i Haderslev. De få dage gamle killinger havde stadig navlestrenge, da nogen valgte at lægge dem i en plastikpose og efterlade dem på en bænk i en park. Heldigvis blev de fundet i tide og bragt til et dyrehospital i Haderslev og derefter videre til internatet i Brande.
De tre killinger kom derefter ud til en kærlig plejemor, men deres hårde start på livet gjorde, at det kun var en af tre, der overlevede. Killinger, der er så små, har nærmest ingen chancer for at klare sig, hvis de efterlades uden deres mor.
SOMMERVENNERNE REDDER SOMMEREN
Sommeren er højsæson for svigtede katte og killinger, og i 2021 ankom 9.236 katte og killinger, der havde brug for hjælp. Killingerne har ofte fået en voldsom start på livet og har derfor brug for dyrlægehjælp, mad og kærlige hænder. I 2021 var der igen mange danskere, som var klar til at hjælpe, og 8.279 meldte sig som sommervenner for at give killingerne en ny chance i livet. De rekordmange og gavmilde sommervenner hjalp på den måde killingerne med at blive vaccineret, neutraliseret, chippet og øretatoveret, ligesom de fik dyrlægetjek og behandlinger. Alt sammen nødvendigt, for at killingerne kunne komme videre ud i livet.
Sommervennerne har endnu en gang været med til at gøre en sommer til forskel for killingerne, og i 2021 hjalp de mange sommervenner flere svigtede katte og killinger end nogensinde før.
STOR SUCCES FOR SOMMERVENNERNE 2021
8.279. Så mange valgte at være sommervenner i 2021 og gjorde på den måde en sommer til forskel for de svigtede killinger. Dyrenes Beskyttelse er allerede nu ved at gøre klar til endnu en sommer, hvor der skal knokles for at redde så mange katte og killinger som muligt. Det vil igen i 2022 være muligt at blive sommerven og på den måde bidrage til at redde de mange svigtede katte og killinger.
Eneste overlevende. Tre døgngamle killinger blev fundet i en plastikpose på en bænk i Haderslev. De blev bragt til Brande Internat og kom i kærlig pleje, men kun denne ene killing klarede den brutale start på livet
En pige i den polske grænseby Medyka har taget sin hund med på flugten fra Ukraine.
MED ET DYR I ARMENE
En hund at holde om, en hilsen fra en hestemule, en kat, der spinder. Nærværet fra et dyr er ærligt og umiddelbart. Dyrene er til stede i nuet, og deres reaktioner er altid relevante.
Derfor kan samhørigheden med dyr gøre en kæmpe forskel for mennesker. De kan give tryghed i en utryg tid. De kan være terapi for et svært sind, et værn mod ensomhed eller måden at komme over traumatiske oplevelser på.
Vi hjælper dyrene, men lige så ofte hjælper de os.
FOTO MILOS BICANSKI/WEANIMALS
HJÆLP TIL FLYGTNINGEDYRENE
Dyrenes Beskyttelse rykkede hurtigt, da det stod klart, at mange dyr var blandt flygtningene fra Ukraine. Her er et overblik over de første to måneder for krigens dyr.
TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO KRISTIAN BAX
24. februar: Den russiske invasion af Ukraine 2022
25. februar: Dyrenes Beskyttelse i dialog med andre dyreværnsorganisationer i Eurogroup for Animals. Målet er at indsamle viden om situationen for krigens dyr og finde ud af, hvor der er mest brug for støtte. 27. februar: Dyrenes Beskyttelsen går i dialog med Fødevarestyrelsen for at finde ud af, hvordan myndighederne forholder sig, når ukrainske flygtninge ventes at ankomme til Danmark med deres kæledyr. EU melder ud, at medlemslandene gerne må fravige nogle af de strenge indførelseskrav for dyr fra lande uden for EU, når det gælder indrejsende fra Ukraine. Umiddelbart efter lemper Fødevarestyrelsen reglerne for indrejse med kæledyr til Danmark.
10. marts: Dyrenes Beskyttelse besøger den travleste overgang ved den polsk-ukrainske grænse for at afdække behovet for hjælp til dyr ved grænsen. Med kort varsel sætter Dyrenes Beskyttelse ind med hjælp til et interimistisk internat for evakuerede dyr. Internatet drives af dyreværnsorganisationen Centaurus, og strømmen af dyr til stedet har været overvældende.
22. marts: Dyrenes Beskyttelse sender veterinær førstehjælp til Polen, hvor mennesker og dyr strømmer over grænsen på flugt fra krigen i Ukraine. Foreningen etablerer en mobil dyreklinik ved grænsen, hvor krigens dyr kan få behandling og sundhedstjek. Det gælder både kæledyr, der kommer over grænsen med deres ejere, og kæledyr, der evakueres uledsaget fra overfyldte internater i Ukraine, hvor de er blevet efterladt af folk på flugt.
28. marts: Dyrenes Beskyttelse sender penge til den europæiske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier, EAZA, der koordinerer indsatsen for de zoologiske haver, hvis dyr er fanget i krigen i Ukraine.
27. marts: Mange danske dyrlæger tilbyder gratis vaccination og anden behandling af ukrainske flygtninges kæledyr. Dyrenes Beskyttelse samler dyrlægerne i én oversigt, så det er let for flygtninge at finde hjælp.
4. april: Dyrenes Beskyttelses mobile klinik med dyrlæge Regitze Andersen, dyrehjælpskoordinatorer og frivillige begynder at hjælpe flygtninge med kæledyr ved modtagecenteret i den polske by Przemyśl nær grænsen til Ukraine.
27. april: Dyrenes Beskyttelse og Maxi Zoo starter løbende donationer af velkomstposer til flygtninge med dyr på Røde Kors’ tryghedszone på Københavns Hovedbanegård. I poserne er der en madskål, legetøj og forskellige slags foder til henholdsvis hunde og katte.
DE MEDBRINGER DET KÆRESTE, DE HAR
Millioner er på flugt fra krigen i Ukraine. De fleste af dem har kun fået det allermest nødtørftige med. For mange inkluderer det deres kæledyr. Søren Krogsgaard var i Medyka som led i Dyrenes Beskyttelses indledende indsats, umiddelbart efter at flygtningestrømmen satte ind.
TEKST SØREN KROGSGAARD OG MARIE HOUGAARD / FOTO MILOS BICANSKI/WEANIMALS OG KRISTIAN BAX
Hun forstår ikke spørgsmålet.
– Hvorfor jeg har taget hundene med? Jeg overvejede da slet ikke at lade dem blive.
Aneta er lige er trådt ud af bussen med sine yorkshireterriere Laya og Cake i favnen. De har været tre dage undervejs fra Kharkiv i det nordøstligste Ukraine og er lige ankommet til modtagecenteret i den polske grænseby Medyka. Til forskel fra tidligere flygtningestrømme til Europa er kæledyr intet særsyn blandt de mange primært kvinder og børn på flugt fra det krigshærgede Ukraine.
Omtrent hver tyvende flygtning medbringer et kæledyr, lyder vurderingen. I Medyka er det flest katte og mindre hunde, der kommer ud af busserne eller bliver luftet på et græsareal uden for modtagecenteret, et nedlukket varehus.
Flere af deres ejere fortæller, hvordan det har været udfordrende at få kæledyrene med hele vejen til Polen, men at dyrene samtidig har været en tiltrængt distraktion på turen.
– De er en del af familien, lyder det fra Aneta, der skal videre Tyskland.
I første omgang indlogeres Laya og Cake på modtagecenteret. Her er der heldigvis plads til krigens dyr, og de bliver mødt af hjælp fra dyrevenner fra hele verden.
↑ En ukrainsk pige havde ingen transportkasse til sin kat, da hun flygtede, så hun improviserede og tog en papkasse.
↑ En pige taler med sin fugl, mens de venter på banegården i Krakow, Polen. ↑ En pige taler med sin fugl, mens de venter på banegården i Krakow, Polen.
↑
En dreng fordriver ventetiden på banegården i Krakow med at lege med sin dværghamster. Banegården er omdannet til opholdssted for ukraniske flygtninge, der her kan få mad, et varmt sted at sove og gratis togbilletter.
PÅ FLUGT MED HUND OG PAPEGØJE
Peter Hvidberg og hans ukrainske kæreste, Eliza, flygtede fra Kyivs eksplosioner med parrets papegøje og hunden Maila. Den lille maltipoo endte med at have stor betydning for både ejerne og de andre ukrainske flygtninge, som parret mødte undervejs op gennem Europa.
TEKST MARIE HOUGAARD / FOTO PRIVAT
Fælles lejlighed, et caféprojekt og den lille hund, som Eliza havde drømt om at få: Fremtiden så lys ud, da danske Peter Hvidberg og hans ukrainske kæreste, Eliza, landede i Kyiv i februar.
Men fremtidsdrømmene blev til mareridt, da krigen brød ud, og Ukraine blev invaderet af russiske styrker. Luftalarmen lød ofte, og det blev hurtigt værre. Ruderne i lejligheden klirrede på grund af eksplosioner og bomber, og til sidst sov Peter ikke om natten.
Peter og Eliza besluttede sig for at flygte, men én ting var sikkert: Både hund og papegøje skulle med. Maila er en lille maltipoo, der nemt kunne komme med, men Eliza ville ikke tage af sted uden begge dyr og lagde derfor forsigtigt papegøjen Bird ned i en skotøjsæske med huller i.
LILLE HUND MED STOR BETYDNING
I et logistisk kaos kom Peter i kontakt med to danskere, der ville hjælpe dem med at flygte, og de kørte ud af Kyivs kaos med Maila på skødet af Eliza og Bird gemt i skotøjsæsken. Peter kørte væk fra det land, han var blevet så forelsket i, og Eliza forlod sit hjemland, veninder og familie.
Ud på aftenen stoppede bilen i Vinnitsa, hvor en ukrainsk mand stillede sit hus til rådighed. Her overnattede parret med andre flygtninge, og Maila kunne strække de små ben efter mange timer i bilen:
– Normalt er jeg ikke til små hunde, men det trækker jeg fuldstændig tilbage: Hun var den dejligste hund at have med, hun er så klog og den mest fantastiske hund, man kan have, siger Peter.
Næste dag kørte bilen op i bjergene, hvor de stoppede ved det gamle skiresort Bukovel, hvor der boede flere ukrainske flygtninge.
– Det er hårdt at tale om, men det værste, jeg så, var børn og mødre, der græd, fordi de sagde farvel til deres far, mand og kæreste, der skulle i krig. Alt det, de har efterladt, og børn, der ikke forstår det. Der var Maila helt fantastisk. Selv om jeg kunne se, at hun var træt af det, lod hun sig hive i ørerne af børnene og
legede med dem, og på den måde kunne de glemme det hele et øjeblik, fortæller Peter.
Et par dage senere krydsede Eliza og Peter den rumænske grænse og kørte videre mod Danmark i en privat arrangeret minibus:
– Eliza sad mellem to granvoksne mænd med Maila på skødet, og de faldt pladask for hende. Hun blev hele bussens maskot og terapihund. Det var helt fantastisk at se, at selv om vi kørte lange strækninger, kom der ikke en lyd fra hende. Hun lå bare og slappede af, fortæller Peter.
I SIKKERHED I DANMARK
Efter fem dage på flugt kørte Peter og Eliza endelig ind over grænsen til Danmark, hvor parret bor i dag. Her er Maila stadig en stor støtte:
– Maila hjælper os hele tiden og gør de ting, hun altid gør. Hun skal ud at gå, have mad og klappes. Hun fortæller os ikke hele tiden, at der er krig, men giver både en form for normalitet og trøst. Det er helt fantastisk, og selv for mig ville det være svært, hvis hun ikke var her, siger Peter.
Fremtidsplanerne byder ikke længere på en tilværelse i Kyiv, men på et liv i København, hvor parret leder efter et sted at bo.
Selvfølgelig med plads til både Maila og Bird.
→ Maila er en uundværlig del af af den nye dagligdag i København for Peter og Eliza
