VINTER 2014/2015
Sang og musik Spejderne Jul i Kirken
HANS EGEDES KIRKE
Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18
Kordegn Svend Ulstrup tlf. 35 42 64 46 E-mail: su@km.dk
Kirketjenervikar Adriana Kjerulf Tlf: 20 22 74 86
Organist Robert Hofstetter Tlf: 35 42 64 87 / 24 49 42 43 E-mail: roberthofstetter@hotmail.com
Musikpædagog Sofie Schelde E-mail: sofieschelde@gmail.com
Organistvikar Nadja Aristoff Tlf: 42 77 66 78 E-mail: nadja.aristoff@gmail.com
Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne
mandag lukket Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 20 55 40 65 - E-mail: rrc@km.dk
Ole Hansen tlf. 39 18 03 22
Træffes efter aftale. Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Olavur Bergur Jacobsen Tlf: 38 79 61 46 E-mail: bjac@km.dk
Kirketjener Brian Hansen Kirken tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86
Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen tlf. 45 83 01 34
Dåb: Man henvender sig til præsten og aftaler en dato. Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner. Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.
Hans Egedes Kirke
Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14 (medmindre der er tjenester i kirken)
Vardegade 14 2100 København Ø Giro 320-0027, menighedsplejen Giro: 653-5070 Kirkekassen 5013 – 1433 729 www.hansegedeskirke.dk Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd. Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup. Produceret af Stenby Tryk A/S
3
www.hansegedeskirke.dk
Juletid Nu er det tid til fællesskab og fællessang! Det er juletid, og det er tiden hvor vi samles med familie og venner og nyder hinandens selskab med søde sager og varme drikke, imens kulden og mørket tager til udenfor. Det er tid til fælleskab, og mange fejrer julen med blandt andet at synge julens salmer og sange sammen. I denne udgave af kirkebladet fra Hans Egedes Kirke kan man læse om salmer, sang og musik. Det spiller en stor rolle i kirkens liv, og vi mærker det særligt i juletiden.
I Hans Egedes Kirke er der gudstjeneste hver søndag kl. 10!
Salmer kan man fordybe sig i hele året, og i foråret holder vi foredrag om den danske salmeskat! Vi har inviteret tidligere biskop Erik Normann Svendsen og sognepræst Bruno Rasmussen fra Nærum Kirke.
Julens gudstjenester ved sognepræst Rune Reimer Christensen:
For at få mest mulig glæde af salmesang skal man tidligt lære at synge! Læs mere inde i bladet om alle vore gode tilbud!
d. 25. dec. Juledag
kl. 11.00
d. 26. dec. 2. juledag
kl. 10.00
Foredrag, undervisning og gudstjenester er gode gaver, vi giver hinanden her i kirken hele året! Kom og tag del i kirkens mange gode tilbud!
d. 1. jan. Nytårsdag
kl. 15.00
d. 24. dec. Juleaftensdag: kl. 14.00 Juleaftensdag: kl. 16.00
Vi ønsker hinanden godt nytår med et glas efter gudstjenesten.
Fra Hans Egedes Kirke ønsker vi god læselyst og god jul! Rune Reimer Christensen Sognepræst
Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk
Sangen og kirken Når man kommer i kirke, er det første der sker ved kirkedøren, at man får en salmebog i hånden! Så er man klædt på til den begivenhed, man går ind til, om det så er gudstjeneste, bryllup eller begravelse. Salmebogen er en vigtig del af kirkens udstyr, den er et hjælpemiddel både til sangen og til at følge bedre med i gudstjenesterne. Salmerne er altid valgt med omhu og omtanke, så salmernes tekster og budskab passer godt sammen med alle de ord, der bliver sagt. Salmebogen er derfor også den bedste mulighed for at deltage i gudstjenesten, begravelsen eller vielsen. For når vi går i kirke, så synger vi sammen! Og det er netop vigtigt, at det er noget vi gør sammen. Som et stort fællesskab, både for dem, der kender salmerne godt og dem, som prøver at følge med i teksten for første gang. Når vi synger sammen bliver vi samlet om de samme ord og den samme melodi. Vi følges ad og trækker vejret samtidigt, derfor er der ikke noget bedre end sang til at skabe fællesskab. Det har man altid vidst, men der er sket ændringer i vores forhold til musik, siden vi ikke selv var nødt til at synge eller spille for at frembringe musikken selv. I mellemkrigstiden blev det muligt at lægge en lakplade på grammofonen og lytte til musik. Og vi fik derefter et andet forhold til musik og sang. For tiden går der en tv-serie ”1864” i fjernsynet – en serie, der både har fortælling i året 1864 og i nutiden. Når der er musik i fortiden, opleves spillemænd og fællessang. Fællessang er både ved markarbejdet og til fest. Når vi så springer til nutiden, hører vi musikken igennem en I-pod i ørerne på Claudia, teenagerpigen, der læser fortællingen. Musikken har forandret sig igennem årene, og
det bliver vist meget flot og effektfuldt i tv-serien. Når vi får en salmebog i hånden, når vi går ind i kirken, er det ikke noget nyt. Det skete både i kirkerne i 1864 lige som i dag. De første salmebøger i Danmark går endnu længere tilbage. Efter reformationen i 1536 blev der efterspurgt salmer på dansk til gudstjenester og kirkelige handlinger, og salmedigtere begyndte at skrive salmer. Igennem tiderne er der blevet skrevet mange salmer, og de bedste har overlevet tidens tand. De bedst kendte danske salmedigtere er Kingo (1634-1703), Brorson (1694 -1764), Ingemann (1789-1862) og Grundtvig (1783-1872), hvis salmer alle stadig bliver sunget ofte. Salmebogen er nemlig en kulturskat, der både respekterer de gamle sange og traditioner og forsøger at optage nye salmer af nye forfattere. Sådan er det også med julesalmerne, vi vil ikke undvære de gamle julesalmer: dem vi har lært, da vi var børn, og dem, vores forældre også har sunget igennem hele livet. De små røster glæder sig over juletiden, når de lærer ”Et barn er født i Betlehem” og rigtigt kan få lov at skråle højt, når man skal gentage: Halleluja, halleluja! Børnene elsker at synge med, og deres ivrighed kan både tage føringen fra organist, kor og menighed til en julegudstjeneste! Til julegudstjenesten vil der også mangle noget, hvis ikke man fik lov til at synge ”Det kimer nu til juletid”, en salme, Grundtvig har gendigtet på en salmetekst fra Luther. En anden salme, der fortæller om en af julens skikke, er salmen ”Det kimer nu til julefest”, og salmen fortæller om den gamle skik - at der bliver kimet med klokker!
5
www.hansegedeskirke.dk
Når der kimes betyder det, at der er fest, vi kender det fra bryllupper, hvor der også kimes indtil bruden kommer. Og under bryllupsfesten er det kutyme at ”kime” på glassene for at få parret til at kysse! Mange små slag på klokken før selve klokkeringningen sker fra de fleste kirker i Danmark juleaftensdag - selvfølgelig også i Hans Egedes Kirke. En salme, der også er svær at undvære, er Ingemanns ”Glade jul, dejlige jul”, der kommer fra den tyske salme ”Stille Nacht, heilige Nacht” med melodi af Franz Gruber. Den tyske salmemelodi blev skrevet selve juleaften i 1818, da orglet i Sct. Nicolaikirken i Obendorf ved Salzburg var beskadiget på grund af en fugtskade. Kirkens præst, Joseph Mohr, havde som erstatning digtet en julesang, som organisten, Franz Gruber, satte melodi til. Den blev første
gang spillet til midnatsgudstjenesten, ledsaget af kor og guitar. Ingemann bruger den samme melodi, når han gendigter salmen på dansk, og ordene Ingemann satte til melodien er blevet en del af vores sangskat: Glade jul, dejlige jul, engle dale ned i skjul! Hid de flyve med Paradis-grønt, hvor de se, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de gå (DDS 120 v. 1) Det er en af de tekster, der giver genklang igennem generationer, og som skaber julestemning. Vi har mange gode julesalmer, og heldigvis er der gudstjenester alle juledagene, så vi kan nå at synge de fleste af dem. Men fornyelse er også nødvendig, både for at berige os med nye sange,
Viggo Johansen: ”Glade Jul” (1891)
der kan blive lige så kendte som for eksempel ”Glade jul”, men også for at få julens budskab sunget med nye ord på nye toner!
Et eksempel fra salmebogen på en nyere salme er Lisbeth Smedegaard Andersens ”Blåt vælded lyset frem” fra 1988: Der er to melodier: den mest brugte er melodien fra 1987 af Erik Haumann, men den kan også synges på bryllupssangen ”Det er så yndigt at følges ad” med melodi af Thomas Laub. Det kan prøves rundt om juletræet, eller man kan måske være heldig at opleve det med akkompagnement af orgel og kor ved en af juledagenes gudstjenester i Hans Egedes Kirke! Jeg ønsker jer alle god sanglyst denne jul i Hans Egedes Sogn! Glædelig jul! Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke
1 Blåt vælded lys frem bag skyers skred, rørte vor jord midt i tidens strømme, svøbte en flig af Guds evighed som blanke knopskæl om vinterdrømme. Skærmer hernede Gudsrigets glæde, sårbart til stede i tro og håb.
3 Han knytter syvstjernens strålebånd,1 åbner dog varsomt de blindes øjne. Himmel og jord i den samme hånd sandhedens lys midt blandt vore løgne. Er selv hernede Gudsrigets glæde, synligt til stede i tro og håb.
2 Det barn, der sover ved moders bryst, er dog det Ord, hvorved alting skabtes: Englenes glæde, Guds øjenlyst, menneskers liv her, hvor liv fortabtes. Han er hernede Gudsrigets glæde, nyfødt til stede i tro og håb.
4 Sort knejser korset på udbrændt jord, afslører mørket bag løgnens maske. Døden blev støv for dit påskeord livstræet skyder af sten og aske. Breder hernede Gudsrigets glæde, lysfyldt til stede i tro og håb.
5 Herre, du kom for at leve her, række din hånd til de små og svage. Løvspring forjættes i håbets træer, når dine ord bærer julens dage. Skaber hernede Gudsrigets glæde, evigt til stede i tro og håb.
Lisbeth Smedegaard Andersen ”Blåt vælded lyset frem” fra 1988
7
Kirkens mange musikalske tilbud for børn!
www.hansegedeskirke.dk
I Hans Egedes Kirke tænker vi, at jo før man oplever sang og musik, jo bedre. Derfor tilbyder vi mange muligheder for at komme og prøve stemmer og musik! Nogle har måske hørt om babysalmesang. Det lyder flot, og navnet lover måske også mere, end man umiddelbart kunne tro. Det er selvfølgelig ikke babyerne, der synger salmerne, det gør til gengæld deres mødre eller fædre sammen med vores babysalmesangsinstruktør! Ideen med babysalmesang er at give mødre, der har små børn under 1 år, mulighed for sammen at opleve kirkerummet med musik og sang. Og det har vist sig at være en stor oplevelse både for barnet og forældrene! Musikken og stemmerne bliver hørt og opfattet af de små ører, og igennem leg og samvær får forældre og børn store oplevelser sammen.
Vi har altid forældre, der ønsker at fortsætte med rytmik, når børnene når op i alderen mellem 1 og 3 år. Derfor prøver vi løbende at samle rytmik-hold – det vi kalder De Små Synger - for de 1-3 årige. Nu er børnene blevet så gamle, at de selv kan synge lidt og være mere aktive i de musikalske lege. En tromme kan blive sjov at slå på - særligt når det er sammen med andre børn. På den måde bringes musikken godt med ind i barndommen, når den følger barnets første skridt! Når børnene er blevet så store, at de også har lært at læse, er der mulighed for at gå til børnekor i Hans Egedes Kirke. Her bliver børnene udfordret med flerstemmig sang, brug af håndklokker og undervisning i musik og sangteknik. Koret medvirker til nogle af kirkens gudstjenester, så de også bliver øvet i at synge for et publikum. Hvis I ønsker at melde jer til babysalmesang og/ eller De Små Synger bedes I henvende jer til kordegn Svend Ulstrup på su@km.dk eller tlf. nr. 35 42 64 46.
Hvis I ønsker at melde jer til Hans Egedes Kirkes børnekor, bedes I kontakte korleder Nadja Aristoff på nadja.aristoff@gmail.com eller tlf. nr. 42 77 66 78.
KONCERTER I HANS EGEDES KIRKE I JULEN OG NYTÅRET Tirsdag den 2. december kl. 19.30: Det færøske kor Húsakórið Søndag den 7. december kl. 19.00: De 9 Læsninger. Swe-Dames medvirker. Onsdag den 10. december kl. 20.00: Det færøske kor Mpiri Søndag den 11. januar kl. 15.00: Vokalgruppen Dopplers Mandag den 2. februar kl. 20.00: Det færøske kor Húsakórið Søndag den 8. februar kl. 16.00: Universitetskoret Lille MUKO
Vokalgruppen Dopplers
Det færøske kor Mpiri
9
www.hansegedeskirke.dk
LILLE MUKO NU TILKNYTTET HANS EGEDES KIRKE!
Hans Egedes Kirke har i en årrække haft et levende og spændende musikliv, og nu er et nyt spændende musiknavn blevet tilknyttet kirken, nemlig Universitetskoret Lille MUKO. Lille MUKO har i mere end 40 år hørt til de allerbedste kor i Danmark. Det er gennem årene blevet til adskillige priser, TV-optrædender samt adskillige rejser hele kloden rundt, bl.a. til Kina, Canada og Australien. Koret har også udgivet en lang række CD’er, hvoraf flere har været nomineret til en Grammy. Dirigent har i en årrække været Jesper Grove Jørgensen, som har en lang karriere som fremtrædende dirigent af såvel kor som orkestre. Navnet Lille MUKO klinger måske lidt underligt, men der er en forklaring: MUKO er nemlig en forkortelse af MUsikstuderendes KOr. Navnet stammer tilbage fra Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, hvor de studerende dengang skulle synge i kor. Den daværende dirigent, Poul Jørgensen, blev imidlertid lidt frustreret over at skulle skifte koret ud hvert eneste år, når der startede nye studerende – derfor fik han et behov for at skabe et mindre eliteensemble af sangere, han kunne råde over hele tiden. Dette elitekor blev dannet i 1967 og var mindre end det ”normale” kor - derfor fik det meget naturligt navnet Lille
MUKO. Nu til dags er koret en selvstændig forening, men har stadig tætte bånd til Københavns Universitet. Det helt særlige ved Lille MUKO er den varme klang, der præger korets koncerter og CD’er. Koret plejer at kalde sig selv et professionelt arbejdende amatørkor, for amatører er alle korets medlemmer: ingen i koret lever af at synge. Dette betyder også, at der er en stor glæde ved at synge med i koret – alle medlemmer kender til den særlige ånd, der er i koret: god stemning, megen humor og stor team spirit. Lille MUKO afholder nu sine faste øveaftener på torsdage her i Hans Egedes Kirke, hvilket giver den yderligere fordel, at koret bliver et af ”huskorene” i kirken. Der vil derfor i fremtiden være rigtig mange muligheder for at opleve koncerter her på stedet med dette fremragende kor – den første gang bliver søndag den 8. februar kl. 16.00. Der er dog ingen grund til at vente så længe med at høre koret, bl.a. anbefales varmt Jul På Dansk i Holmens Kirke 20/12 kl. 14 og 17, hvor Peter Lodahl og Signe Asmussen atter en gang er stjernesolister. Men skynd jer, hvis I vil høre en af disse koncerter – sidste år var der meget tæt på udsolgt til begge koncerter!
Vi er privilegerede ved at have fået Lille MUKO knyttet til kirken!
Lille MUKO i Sverige sommeren 2014
Til foråret holdes 2 foredrag om den danske salmeskat Tirsdag d. 3 marts kl. 19 kommer sognepræst Bruno Rasmussen til Hans Egedes Kirke og holder foredrag med titlen ”Grundtvigs liv og salmer”. Foredraget indledes med en generel indføring i salmedigtningens historie siden reformationen. Bruno fortæller levende om Grundtvigs liv (1783-1872), og der bliver især lagt vægt på hans salmedigtning.
Bruno Rasmussen
Bruno har skrevet bogen ”For han er god - noget om Grundtvigs liv og salmer”, der udkom i 2007.
N. F. S. Grundtvig
Hans Adolph Brorson
Tirsdag d. 21. april kl. 19 kommer biskop Erik Norman Svendsen og holder foredrag med titlen ”Mit liv med salmer”. Erik Norman Svendsen sad i salmebogskommissionen ved udfærdigelsen af Den Danske salmebog fra 2003, hvor nye salmer kom ind i salmebogen og gamle salmer ikke længere var med i samlingen. Erik vil fortælle om sit eget forhold til den danske salmeskat og øse af sin store viden biskop Erik Norman Svendsen om salmerne i salmebogen.
B. S. Ingemann
Thomas Kingo
KFUM-spejderne
Hans Egede Gruppe
Siden 1928 har det lydt fra Vardegade: ”Kom og vær med”, og tusindvis af børn og unge har gennem tiden fulgt opfordringen. Efter vigende medlemstal i 70’erne og 80’erne har vi i dag et stigende antal medlemmer, og vi er nu 39 medlemmer i gruppen. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for
sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil vi gerne lære børnene at danne deres egen mening i et demokratisk samfund. Vi vil gerne lære dem respekt for andre kulturer og for hinanden. Derfor sender gruppen fire medlemmer til verdens-jamboree i Japan i sommeren 2015.
Fernisering:
Opslagstavlen
ren Kom til fernisering med kunstne ten! nes stje gud r efte 2 7/1 t Slot Ingrid uar. Hun udstiller frem til febr
Learning by doing Et spejdermøde er både sjov, ballade og læring. Vi underviser ikke børnene, som man gør i skolen, men prøver at tilrettelægge møderne, så børnene selv ”lærer ved at gøre” - på engelsk kalder man det learning by doing. Det er for eksempel nemmere at huske, hvor mange ben en bille har, når man selv har fanget den og talt dem. Uddannede ledere Vi tager meget ud i naturen, men kan også finde på forskellige aktiviteter indendørs. Ved at bruge ledere, der alle har været spejdere i mange år eller har deltaget i KFUM-Spejdernes lederuddannelse, sikrer vi, at spejdermøderne både er sjove og udviklende for børnene.
Julemarked: Husk kirkens julemarked lørdag den 29/11 kl. 10-15
Ulve - som går i 1.- 2. klasse Juniorspejdere – som går i 3 – 4. klasse Spejdere - som er fra 5. klasse og op til 17 år Om spejderlivet kan vi sige at: • Spejderliv kan beskrives med ord, men kan kun opleves i virkeligheden • Spejderliv foregår i tæt kontakt med naturen • Spejderliv foregår i et nært fællesskab med spejderkam meraterne
Kristen organisation KFUM-Spejderne er en kristen organisation, og en del af vores formål er at præsentere børn og unge for det kristne budskab. Hvad de selv vælger at tro på, er dog helt deres egen sag. Hvad kendetegner så en spejder: - Spejdere hilser på hinanden med venstre hånd - Spejdere bærer uniform - Spejdere viser hensyn At være spejder er et sundt og fornuftigt fritidstilbud for børn. Spejdere laver bål og andre aktiviteter, som foregår ude i naturen. Som spejdere kan vi lide at holde fast i traditionerne - som f.eks. at hilse på spejdermanér med venstre hånd og at have uniform på – selv om vi langt fra er enige om, hvor meget vi skal gå med den. At være spejder er en livsstil, og punkterne foroven er kun en lille del af det at være spejder. Hans Egede gruppe har
Udvikling gennem leg Det kunne lyde, som om spejderlivet mest bare er sjov og ballade, men der er mening med vores aktiviteter. Spejderlivet skal være med til at udvikle børnene til selvstændige og ansvarlige unge og voksne. Leg er en vigtig del af børns udvikling. Derfor er legen central i vores spejderarbejde. Vi holder møder hver torsdag kl. 19.00 – 20.30 i kirkens lokaler på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade, og hvor børn og unge er velkomne til at prøve at være spejder.
Salmebøger har eksisteret i hundredvis af år i den danske folkekirke, og i gennem årene er mange gået til - også i Hans Egedes Kirke. Vi har derfor fået et sæt nye, friske bøger - kom og oplev dem ved gudstjenesterne i kirken!