

JØRLUNDE SOGN KIRKEBLADET




MARTS * APRIL * MAJ 2025
Hvornår har du sidst siddet helt stille?
Det virker som et underligt spørgsmål, for det gør vi da nok allesammen hver eneste dag, men gør vi nu egentlig også det?
Altså sidder helt stille, uden en radio eller et fjernsyn der pludrer i baggrunden, uden et eller andet der lige kan beskæftige enten øjne, mund eller hænder, ja uden en telefon inden for nær rækkevidde?
Det slog i hvert fald mig, da jeg for halvandet års tid siden sad i Løgumkloster Kirke til en kort aftensangsgudstjeneste, hvor vi til min overraskelse skulle sidde stille i hele fem minutter. Det gik op for mig, at det havde jeg
Sognepræst: Lasse Thorman Madsen
Telefon 31 32 77 44 latm@km.dk
Graver:
Katrine Nielsen
Mobil: �� �� �� �� (kl. ��-��) graver@joerlundekirke.dk
Ansv. redaktør: Jesper M. Hansen
faktisk ikke gjort i rigtig lang tid. Det, bare at sidde helt stille, bare at lade tankerne køre, bare at give slip.
Det var ellers ikke noget, jeg troede ville være mig. Sådan noget med meditation og stilhed. Jeg tænkte nok om mig selv at jeg var sådan en småkonservativ og traditionel præst, der havde det bedst med min vante højmesse om søndagen.
Jeg sad da også kun der i Løgumkloster Kirke den aften, fordi jeg var på kursus og fordi jeg skulle. Så da jeg så på aftenens program, at vi både skulle synge sange jeg aldrig havde sunget før, at vi skulle synge de samme vers
Kirketjener og udlejning af sognehuset: Gunhild Fjord
Mobil: 20 26 56 75 guf@joerlundekirke.dk
Organist: Adrija Everse ade@joerlundekirke.dk
Kirkens hjemmeside: joerlundekirke.dk
Attester: Kordegn Lone Lundø Søfelde tirsdag kl. ��-��, onsdag ��-��, torsdag ��-�� og fredag ��-��. Tlf. ���� ����
Fotos: Gunhild Fjord, kalendersiden.dk, Nils Finken, pexels.com, pixabay.com.
Tryk
og distribution: Stenby
Tryk
A/S.
Layout: Nils Finken
igen og igen, og at vi så endda bagefter skulle sidde i stilhed! Jaså var min reaktion først et lille ubehag, og så blev jeg bekymret, bekymret for om jeg kunne sidde stille, om jeg ville kede mig, og om jeg overhovedet kunne holde mine egne tanker ud.
Men da vi kom i gang med aftenens program, da jeg lod mig selv ”lege med” ja så viste det sig faktisk, at det kunne et eller andet. De underlige sange, der blev sunget igen og igen, virkede på en måde både afslappende og fokuserede. Og da vi kom frem til de 5 minutters stilhed, sad jeg til min store overraskelse og følte mig helt tilpas.
Jeg glemte mine reservationer og bekymringer. Jeg glemte dem omkring mig. Jeg glemte det tankemylder jeg til tider kan være bange for at forholde mig til, jeg sad bare og nød øjeblikket, kirkerummet og stilheden. Og da gudstjenesten var slut, kunne jeg næsten ikke rejse mig igen. Det var som om jeg havde fundet en ro indeni, jeg ikke havde mærket længe, alt for længe.
Siden da har jeg bestræbt mig på at holde mine egne aftensangsgudstjenester, gerne så ofte som muligt. Det har jeg, både fordi jeg gerne vil dele min oplevelse med andre, men mindst lige så meget fordi jeg bare selv har rigtig godt af det!
Jeg er ikke god til meditation og mindfulness, dertil er jeg både for traditionel og småkonservativ.
Men roen har jeg brug for, særligt i disse tider hvor der er så meget man kan bekymre sig om, og så mange steder man bliver konfronteret med det.
Jeg har brug for roen, og jeg har erfaret, at når det finder sted i et kirkerum, til lyden af orgelmusik og salmesang, og ikke mindst med dagens bibellæsning som omdrejningspunkt, ja så kan jeg godt være i det, og så giver det mig noget godt.
Det kan være svært at give helt slip, at sidde helt stille. Det kræver at vi giver slip og ”leger med”, men jeg tror vi har godt af det!
Har du lyst til at give det et forsøg, så byder de næste måneder på et par muligheder:Askeonsdag den 5. marts kl. 18 byder på en mere traditionel aftengudstjeneste, og den 1. juni klokken 19 vil vi holde en egentlig aftensangsgudstjeneste.
Lasse Thorman Madsen sognepræst



Fastelavn
Søndag d. 2. marts klokken 14 er det igen blevet tid til at fejre fastelavn i Jørlunde sogn. Som i tidligere år starter vi med en stor familiegudstjeneste i kirken, hvor alle er velkomne til at komme udklædte.

Sognepræsten vil holde en særlig gudstjeneste i børnehøjde så alle kan være med. Bagefter går vi i sognehuset og får fastelavnsboller og kakao, og så skal vi slå katten af tønden. Er det måske dig der bliver årets Kattekonge?
Kirken og Jørlunde Kulturforening glæder sig til at se masser af udklædte børn og voksne til en hyggelig eftermiddag.
Askeonsdag
Det er en gammel tradition at man denne dag - onsdag d. 5. marts kl. 18 - fyrre dage før påsken - begynder den kristne fastetid med en gudstjeneste, hvor der blandt andet vil være mulighed for at få et kors tegnet på panden af asken fra den forgangne palmesøndags palmeblade.
Faste lyder måske ikke særligt tillokkende for et moderne menneske –men faste kan være mange ting – og måske er det faktisk værd at give det et skud? Det bliver en stemningsfuld aftengudstjeneste med sang og musik.
Sang og suppe – salmer til hverdag og fest

Torsdag d. 13. marts kl. 18.30 inviterer sognepræst Lasse Thorman Madsen indenfor i planlægningen af en gudstjeneste. For hvordan vælger man
egentlig hvad der skal synges i kirken?
Det skal vi tale om, ligesom vi skal synge os igennem en perlerække af nye og gamle salmer, fra alskens genrer og kategorier – kom og syng med i sognehuset!
Biodiversitet i egen have

Mette Jepsen fortæller søndag d. 23. marts kl. 13, hvordan du selv kan opnå større biodiversitet i din egen have ved små, enkle virkemidler.
Mette er uddannet gartner fra Botanisk Have i København og har i mange år arbejdet i Landbohøjskolens have, blandt andet med ansvar for den store sommerblomstsamling.

Med enkle og smukke tiltag kan man tiltrække markant flere sommerfugle, småfugle, bier, guldsmede m. fl. til haven. Mette Jepsen giver konkrete råd til, hvordan man kan invitere naturen ind i haven på smukkeste vis.
Mette bor i Ganløse med sin familie og har i dag virksomheden Fine Haver, hvor hun deler ud af sin store viden om danske planter, insekter, sommerfugle og biodiversitet.
Repaircafé

Søndag d. 30. marts kl. 12-14 er der igen mulighed for i sognehuset at få hjælp til at reparere noget, der ellers ville blive smidt ud. Hvis du varsler os på mobil 41 43 44 77 om dine ting, kan vi have det rigtige værktøj med.
Senest var det yngste reparatør Elias på knap syv år, der diagnosticerede fejlen, og snart efter var pandelampen igen så god som ny!
Næste gang er søndag d. 4. maj 12-14.
Kalendersiden.dk
Aktiviteter i marts,
1
9
10
11
10 Højmesse Kl. 14 Fastelavn for hele familien
18 Askeonsdagsgudstjeneste
1830 Sang og suppe
15
16
17
18
19
20
21
22
24
25
26
27
28
30
31
10 Højmesse
10 Højmesse
8
9
10
11
12
13 Palmesøndag
14
15
16
17 Skærtorsdag
18 Langfredag
19 Sø 20 Påskedag
21 2. påskedag
22
23
24
25
26
27
28
29
30
marts, april og maj 2025
Højmesse i Slangerup
Aftensgudstjeneste m. spisn.
Musikgudstjeneste
Højmesse
Familiegudstjeneste
Kl. 10 Højmesse Kl. 10 Højmesse
12 Repaircafé
Kl. 1830 Sang og suppe - besættelsens sange
19 Sommerkoncert m. Arsis Trio Kl. 10 Højmesse Kl. 10 Højmesse Kl. 10 Højmesse
Skærtorsdag
Aftengudstjeneste og fællesspisning torsdag den 17. april kl. 18.
Skærtorsdag har en speciel plads i de kristne danskeres fejring af påsken. Aftenen før Jesus bliver korsfæstet og dør, samler han sine disciple til påskemåltidet.
Påskefesten er den ældste kristne fest. I bibelen kan vi læse, at Jesus og disciplene, som jo var jøder, spiser det jødiske påskemåltid, der markerer jødernes sidste måltid, inden de bliver befriet fra slaveriet i Egypten. Efter måltidet forråder Judas Jesus til de romerske soldater for 30 sølvpenge.
Denne skærtorsdag fejrer vi nadveren, hvor Jesus deler brødet og vinen med sine disciple. Med måltidet viser han, at han giver sig selv, ligesom han dagen efter giver sit liv for menneskenes skyld. Det er det vi fejrer søndag efter søndag i nadveren.
Johannesevangeliet fortæller, at det også er ved det sidste måltid, at Jesus vasker disciplenes fødder, som en tjener normalt ville gøre det. Det gør han for at vise dem, at den største er den, der tjener de andre. Herfra har dagen sit navn skærtorsdag, som betyder rene torsdag.
Judas, der vil forråde Jesus, og Peter, der senere fornægter Jesus, er

begge med ved det sidste måltid. Det er de, selv om Jesus ved, hvad der vil ske. Jesus tilgiver dem på forhånd og inviterer dem med i fællesskabet trods deres svaghed og ondskab.
Nadveren, som vi kender den i dag, er en gentagelse af det fællesskab, hvor der ikke stilles krav, og hvor alle kan få tilgivelse.
Denne aften markerer vi et af historiens mest berømte måltider med en hyggelig aftengudstjeneste i kirken og efterfølgende påske middag i sognehuset – alle er velkomne.
Middagen er gratis, men for at undgå madspild skal der ske tilmelding senest onsdag den 9. april på hjemmesiden eller direkte til Gunhild.
Langfredag
Musikgudstjeneste fredag d. 18. april kl. 10
Langfredag byder på den barske fortælling om Jesu ydmygelse, lidelse og død på

korset. Det mindes vi i Jørlunde kirke med en lidt anderledes gudstjeneste, hvor altergang og prædiken bortfalder til fordel for bibellæsning, salmesang og ikke mindst smuk og velvalgt musik fremført af vores egenAdrija Everse på orgel og operasanger Hedwig Rummel, alt.
Anden Påskedag
M
andag den 21. april kl. 10 inviterer vi alle, store som små, til en kort og hyggelig påskegudstjeneste i kirken, hvorefter vi følges over i præstegårdens have til påskeæggejagt.

Vi har nemlig hørt rygter om, at der er mange æg at finde – hvis man altså er skarp! Der vil være en præmie til den der finder flest, og selvfølgelig chokolade til alle, der leder med!
Sang og suppe om sange
fra besættelsen
Torsdag den 8. maj kl. 18:30 sætter vi fokus på krigen, besættelsen og befrielsen.
Kirkens dygtige musikalske duo, bestående af organistAdrija Everse og kirkesanger Eric Præst Nielsen har dykket ned i arkiverne og fundet nogle af de sange frem, som vi forbinder med ”De fem forbandede år”, hvor Danmark var besat af tyske tropper.

Vi starter traditionen tro med suppe klokken 18:30, efterfulgt af fællessang.Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
Sommerkoncert med Arsis Trio

Onsdag den 14. maj kl 19 møder viArsis Trio, der er en lidt ukonventionel trio med sang, cello og klaver/orgel.
Trioen består af tre unge musikere, som med afsæt i deres forskellige baggrunde bygger bro mellem den klassiske og den rytmiske verden. Det bliver en fantastisk aften i musikkens tegn i kirken. Vi byder på et lille glas efter koncerten.
Aftensangsgudstjeneste

Søndag den 1. juni kl. 19 samles vi endnu en gang en søndag aften i Jørlunde kirke til aftensangsgudstjeneste. Gudstjenesten er inspireret af den franske Taizé-tradition, hvor kristne fra hele verden siden anden verdenskrig har samlet sig om tro, bøn og sang –ikke mindst ved at synge de særlige
Taizé-sange, som består af enkle vers der synges igen og igen.
Gudstjenesten tager en halv times tid. 18.45 bliver alle sangene spillet igennem et par gange til dem, der kunne ønske sig at lære dem lidt bedre, inden vi går i gang.
Repaircafé
Søndag d. 4. maj kl 12-14 er der igen åbent i sognehuset, hvor du kan komme med reparable ting, der måske kan reddes.


Nyt fra menighedsrådet
Det nyvalgte menighedsråd er kommet godt fra start. Vores funktionsperiode startede i slutningen af november med en konstituering, hvorefter vi rigtigt startede vores arbejde den første søndag i advent, der er begyndelsen på kirkeåret.
Konstitueringen gik stille og roligt og alle pladser blev enstemmigt vedtaget uden nogen ændringer i forhold til tidligere menighedsråd.
Så Jesper Hansen er stadig formand, Jesper Rasmussen er kasserer, Erik Nielsen er næstformand og kirkeværge, og Mette Iversen er kontaktperson.
Noget af det første vi prioriterede at få gjort, var at samles til en visionsdag for at få afstemt forventningerne til hinanden og det arbejde vi har foran os. Vi fik også kigget nærmere på hvad vi har af drømme og visioner for Jørlunde Sogn og de ting der skal ske i og omkring Jørlunde Kirke. Det tyder rigtig godt og der var stor enighed hele vejen rundt om både form og indhold af ønsker for fremtiden. Det kan godt være at vi er et lille menighedsråd, men der er gode kræfter samlet, med et stort ønske om at gøre
menighedsrådet

livet i kirke og sognegård så godt, interessant, spændende, udviklende, lærerigt og berigende som muligt for alle. Der er en stor vilje til at være relevant og interessant for alle, og at sognegrænsen kun er en uinteressant streg på et kort, som de færreste kender. Meget af menighedsrådets arbejde er styret af forskellige regler og lovgivninger. En af de vigtigste for os i menighedsrådet er Menighedsrådsloven.
Der er i øjeblikket et arbejde i gang politisk med at revidere den og rygterne vil vide, at der kommer til at ske nogle ret væsentlige ændringer, der også har betydning for vores arbejde i rådet. Det er en proces der har været længe undervejs, og både interesseforeninger for præsterne og menighedsrådene har bidraget ministeriet med udformningen. Det bliver spændende at se hvordan den nye lov ender med at se ud, og hvor vores arbejde bliver anderledes.
Hvad dagligdagen i kirken angår, er der ikke de store ting at berette. Vores fantastiske personale og sognepræsten sørger for, at kirken og kirkegården er et dejligt sted at komme for alle.Alle er dygtige og dedikerede repræsentanter for kirken og vi er som menighedsråd glade ved alt det arbejde og alle de nye initiativer der bliver sat i søen.
Hvis du vil vide mere om de nye ting vi barsler med af arrangementer i kirken og i sognehuset, så er du velkommen til at kontakte en af os i menighedsrådet, en medarbejder eller sognepræsten. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi én gang om måneden skriver lidt om, hvad der kommer til at ske. Du tilmelder dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.
På vegne af menighedsrådet Jesper Hansen


Gudstjenester i marts, april og maj ����
�. marts kl. �� Fastelavn Børne- og Familiegudstjeneste
5. marts kl. 18 Askeonsdag Aftengudstjeneste
9. marts kl. 10 1. s. i Fasten Højmesse
16. marts kl. 10 2. s. i Fasten Højmesse
23. marts kl. 11.30 3. s. i Fasten Højmesse v. Klaus Meisner
30. marts kl. 10 4. s. i Fasten Højmesse
6. april kl. 10 Maria Bebudelse Højmesse
13. april kl. 14 Palmesøndag Holdes i Slangerup kirke!
17. april kl. 18 Skærtorsdag Aftengudstjeneste m. påskemiddag
18. april kl. 10 Langfredag Musikgudstjeneste
20. april kl. 10 Påskedag Højmesse
21. april kl. 10 2. Påskedag Børne- og familiegudstjeneste
27. april kl. 10 1. s. e. Påske Højmesse
4. maj kl. 10 2. s. e. Påske Højmesse v. Bo Sonn
11. maj kl. 10 3. s. e. Påske Højmesse
18. maj kl. 10 4. s. e. Påske Højmesse
25. maj kl. 10 5. s. e. Påske Højmesse v. Charlotte Ustrup
1. juni kl. 19 6. s. e. Påske Aftensangsgudstjeneste
Besøg af præsten: Ønsker du besøg, er du velkommen til at kontakte Lasse Thorman Madsen, telefon 3132 7744, mail latm@km.dk
Kirkebil: Kirkebilen kan inden for Jørlunde Sogn bestilles til at køre til og fra alle kirkens gudstjenester og arrangementer. Bestil selv taxi på telefon 48 48 48 48. Oplys konto 6424. Kirkekassen betaler for kørslen.
Kirkekaffe: Efter hver gudstjeneste er der normalt kirkekaffe i kirkerummet. Det er en god og rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.
