2 minute read

Ishøjklubben

Next Article
Klub Furesø

Klub Furesø

Nyt lokale 129 i Brohuset, Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj.

Vi mødes fredag i ulige uger kl. 13.00 – 15.00

Fredag den 17. september 2021

Så er vi blevet et år ældre og fejrer derfor klubbens 14 års fødselsdag med boller og lagkage. Kom og vær med til at fejre dagen sammen med os.

Fredag den 1. oktober 2021

Boksning er et nyt træningstilbud i Parkinsonforeningen. Derfor får vi besøg af træner i Høje Taastrup Bokseklub: Tony Kristiansen. Han er uddannet i boksetræning for parkinsonister og vil vise jer, hvad det går ud på. Hvis der er interesse, vil Tony gerne starte et lokalt boksehold.

Fredag den 15. oktober 2021

Lene Glud (Lene Glud Mode) sælger behageligt tøj til den voksne mand og kvinde over 50. Det er bl.a. mærker som Brandtex og Skovhuus. Lene kommer og viser sin kollektion, og I kan prøve tøjet. Der er selvfølgelig ingen købetvang.

Fredag den 29. oktober 2021

Dine fødder skal bære dig hele livet. Så det er vigtigt at behandle dem godt, især når man har Parkinson. Vi har indbudt en skokliniker fra Sahva, som vil give gode råd om fodpleje, fodtøj og indlæg, så skader undgås.

Fredag den 12. november

I dag har vi et spændende program med Jeannet Ulrikkeholm, der synger smukke danske og franske sange. Hun akkompagnerer på guitar, og I er med på fællessang. Der er vintersange, højskolesange, lystige viser, evergreens og franske sange, som Edith Piaf har gjort berømte. Kom glad og gå endnu gladere hjem.

Fredag den 26. november

Alle og enhver kommer ud for sorger i livet, som for den enkelte er ubærlige, men som man skal igennem. Sognepræst i Ishøj Asta Gyldenkærne, der er uddannet i samtaleterapi, kommer og giver gode råd. 20

Man behøver ikke være religiøs for at få glæde af hendes foredrag. Hun er leder af en sorg- og samtalegruppe i Ishøj

Fredag den 10. december 2021

Så er vi i julemåneden med alt hvad dertil hører. Det gør også vores hyggelige årlige julefrokost. Som sædvanlig tager vi selv drikkevarer med og en ret til det fælles julebord. Vi skal også som sædvanlig spille banko med fine præmier og kaffe med knas.

Fredag den 21. januar 2022

Få en god eftermiddag med historier, sang og musik, foredrag af Peter Møller med historie, anekdoter, oplevelser, musikbidder fra 70’erne og fortællinger om Peters 10 år i showbizz. Peter er også formand i kommunens Seniorråd.

Fredag den 4. februar 2022

Skal vi have en hyggeeftermiddag, vi skal nemlig have smørrebrød fra Bilka og efterfølgende spille brætspil. Så tag et brætspil med, så bestiller vi smørrebrød til kr. 10.00 pr. stk, som I selv skal betale for. Vi giver kaffe og en småkage. Evt. drikkevarer sørger man selv for.

Kaffen koster 20 kr.

Tilmelding til: Jette: campost@mail.dk eller tlf.: 40370397 Bodil: eogbklinke@hotmail.dk eller tlf.: 26424769

This article is from: