4 minute read
STORKØBENHAVNS KREDS
Redaktion
Karen Medom Christensen
Bodil Klinke
Lis Johnson
Artikler sendes til: Karen M. Christensen karenmchr14@gmail.com
Layout:
Trykkeri: Stenby Tryk a/s
Forside
Foto: Snart er det forår!
Bliv medlem Kontakt
Parkinsonforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf.: 3635 0230 på www.parkinson.dk
Medlemsinfo
CVR nr.: 3533 3169 Trykkeri: Stenby Tryk a/s Oplag 1.100 eksemplarer Udgives:
12. Maj 2023
Leder
Jeg håber, alle er kommet godt gennem nytåret. Vi befinder os nu i begyndelsen af et spritnyt år – 2023 - med forventninger om, hvad året vil bringe os af store og små oplevelser.
Vores klubber og caféer har brugt tiden siden sidst på at planlægge første halvdel af årets arrangementer, med gode hjemlige foredrag holdt af dygtige foredragsholdere, der er godt hjemme i stoffet omkring Parkinson. Ligeledes flere arrangementer ud af huset, så det er bare om at gå ombord i udvælgelsen af emner og sidst, men ikke mindst også huske, at tilmelde jer.
Der har siden Coronaen været en vis tilbageholdenhed med at deltage i planlagte og indbudte møder og foredrag. Vi håber ikke, det er fordi arrangementerne findes for uinteressante, men håber på mange flere fremmødte i 2023. Og har I gode idéer/emner, så modtager vi gerne.
Også kredsen har været i tænkeboksen, men ikke nået at færdiggøre hele arbejdet, da sommerudflugten ikke helt er på plads. Men det bliver med frokost og sejltur et eller andet sted i landet. Nærmere følger pr. mail og brev, når turen har taget mere form. Derfor vil jeg anbefale, at I allerede nu reserverer dagen til en forhåbentlig dejlig tur.
Vi har en del klubber og caféer rundt i kredsen, som vi sætter virkelig meget pris på. De er ret ofte, den første kontakt, vi har til vores mange medlemmer. Fungerer de ikke optimalt grundet mangel på frivillig hjælp, breder det sig rigtig hurtigt udadtil til medlemmerne, der ikke får de oplysninger de skal have eller den opmærksomhed, de kan forvente fra klubbens side. Måske klubben endda bliver lagt sammen med naboklubben fordi der mangler ressourcer. Alt sammen til gene for medlemmerne.
Også i vores bestyrelse mangler vi hænder, hjerne og kreativitet, så vi kan servicere klubber og caféer, styrke dem i deres arbejde, så de kan være med til at udvikle kredsen til gavn og glæde for alle medlemmer.
Inde i bladet findes en dagsorden for den nært forestående generalforsamling, hvoraf det fremgår, at vi har 2 vakante poster. Min indtrængende bøn til vore medlemmer:
Tænk ud af boksen, lad jer inspirere og deltag i et meningsfyldt frivilligt arbejde, enten i en klub/ café eller i kredsbestyrelsen. Det er til glæde og gavn for os alle.
Sluttelig vil jeg ønske alle et rigtigt dejligt forår og en god begyndelse på sommeren.
Bodil Klinke, kredsformand
Kredsens generalforsamling 2023
Brohuset, Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj
Lørdag den 25. marts
Kl. 13.00 – ca. 14.00 Generalforsamling
Efter en kort pause bydes på lidt frokost.
Kl. ca. 16.00 Tak for i dag
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent og stemmetællere.
3. Kredsformandens beretning om kredsens virke i det forløbne år til efterretning.
4.a. Årsregnskab for det forløbne år med revisors påtegning til godkendelse.
4.b. Budget for 2023 forelægges ifølge generalforsamlingsbeslutning.
5. Valg af kredsformand for 1 år, Bodil Klinke modtager genvalg.
6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
Claus Rasmussen modtager genvalg
Solveig Hingstrøm modtager genvalg
Birgitte Wedel-Jørgensen modtager genvalg
1 er Vakant
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlem for 1 år:
Hanne Corneliussen modtager genvalg
1 er Vakant
8. Valg af min. 1 suppleant for 1 år:
Elisabeth Ildal modtager genvalg
9. Valg af en intern revisor og revisorsuppleant for 1 år:
John Karstad modtager valg
Ole Winther modtager valg
10. Indkomne forslag: Skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, altså senest den 11. marts, men meget gerne før.
11. Evt.
Det er muligt at få tilsendt regnskab 2022, se under tilmelding.
Af hensyn til traktementet bedes I tilmelde jer – senest den 13. marts
Tilmelding
– ved at sende en mail til kredsens mail adresse pkstorkbh@gmail.com
Skriv: ved emne: Generalforsamling 2023 og tekst i mailen: navn, telefonnummer og antal deltagere
Husk tilmeldingen træder først i kraft, når vi har bekræftet din mail.
Har du ikke mulighed for tilmelding pr. mail – kontakt da
Bodil Klinke: tlf. 2642 4769 mail: bodilklinke@gmail.dk
Lis Johnson: tlf. 2793 5030 mail: lis.johnson@mail.dk
Og vi gør det igen !!
Som i 2022 prøver vi igen med en pølsevogn og håber, at rigtigt mange vil komme forbi, få en pølse og en snak med sidemanden i køen.
Og ikke at forglemme at deltage i Generalforsamlingen
HUSK Generalforsamling
Opråb fra kredsbestyrelse.
Så nærmer vi os næste generalforsamling og dermed lidt forandringer i kredsbestyrelsen. Netop i skrivende stund bruger vi kræfter på at planlægge tiltag og div. arrangementer i 2023. Men det er lidt op ad bakke. Vi har udfordringer, idet der gennem de sidste par år er blevet færre hoveder og hænder i kredsbestyrelsen og dermed til vores arbejde. Vi higer i den grad efter friske kræfter, som kan gi´ inspiration, gode input og en hjælpende hånd.
Vi føler det nærmest som en betingelse for, at kredsen også fremover kan være et godt samlingspunkt for jer medlemmer.
Vi er åbne for al hjælp, så hold jer ikke tilbage, men kontakt blot Bodil eller en af bestyrelsesmedlemmerne (se bagsiden af bladet).
Vi håber og ønsker. Sammen kan vi mere....
De bedste hilsner Kredsbestyrelsen
Tilbageblik og tanker....
Da Mr. Parkinson flyttede ind hos min familie, besluttede vi hurtig at blive medlemmer og næsten samtidig at komme i den lokale klub. Det blev en positiv oplevelse, at møde andre med samme udfordringer, at se, at man også efter år med Parkinson kan ha’ en god hverdag. Så det arbejde ville jeg gerne støtte og besluttede ret hurtigt at bidrage med noget tid i klubarbejdet og lidt senere også i kredsbestyrelsen. Jeg bruger stadig tid til klubben, i kredsen er jeg stadig aktiv. Ja, det er mange timer, men mit personlige udbytte har til gengæld været det hele værd. Vores viden om Parkinson blev beriget og mødet med andre passionerede ”hjælpere” har også medført tætte venskaber. Det at skabe noget positivt sammen er berigende, så jeg har aldrig fortrudt. Det har været det hele værd. Prøv det....
Hilsner Karen
Sommerudflugt 2023 søndag den 4. juni.
Vi arbejder på højtryk for at finde det helt rigtige sted til vores årlige udflugt
Dato er fastlagt og bliv senere overrasket over hvor turen går hen.
- så sæt bare et stort x i kalenderen.
Alle vil blive orienteret, så snart alle detaljer er på plads.
De bedste hilsner kredsbestyrelsen