FORĂ…R - SOMMER 2015
Kirkeskib i Nordhavnen Foredrag med Kim Leine Konfirmation 2016
HANS EGEDES KIRKE
Kirkens kontor: Vardegade 14,1 2100 København Ø tlf. 35 42 64 46 su@km.dk ons - fre. kl. 10-14 tir. kl. 10-13 og 16-18
Kordegn Svend Ulstrup Tlf. 35 42 64 46 E-mail: su@km.dk
Kirketjenervikar Adriana Kjerulf Tlf: 20 22 74 86
Organist Robert Hofstetter Tlf: 35 42 64 87 / 24 49 42 43 E-mail: roberthofstetter@hotmail.com
Kirke- og kulturmedarbejder Sofie Schelde Tlf: 21 18 80 20 E-mail: ssc@km
Organistvikar Nadja Aristoff Tlf: 42 77 66 78 E-mail: nadja.aristoff@gmail.com
Menighedsrådsformand/ Personalekontaktperson KFUM-spejderne
mandag lukket Sognepræst Rune Reimer Christensen Vardegade 14 - 2100 København Ø Tlf: 20 55 40 65 - E-mail: rrc@km.dk
Ole Hansen Tlf. 39 18 03 22
Træffes efter aftale. Mandag er fridag Præst for den færøske menighed Olavur Bergur Jacobsen Tlf: 38 79 61 46 E-mail: bjac@km.dk
Kirketjener Brian Hansen Kirken Tlf. 35 42 64 86 / 20 22 74 86
Kirkeværge Jesper Winding-Lauesen Tlf. 45 83 01 34
Dåb: Man henvender sig til præsten og aftaler en dato. Vielse: Først aftales tidspunkt for vielsen med kirkens præst. Dernæst henvender man sig til kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navne og adresser på to vidner. Begravelse/bisættelse: Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig hos en bedemand, som er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Hans Egedes Kirke kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til kirkekontoret senest fredag kl. 12.30 på tlf. 35 42 64 46.
Hans Egedes Kirke
Kirken er åben dagligt mellem kl. 9 og 14 medmindre der er tjenester i kirken
Vardegade 14 2100 København Ø Giro 320-0027, Kirkekassen 5013 – 1433 729 Menighedsplejen Reg. nr. 2191 kontonr. 8127 347 639 www.hansegedeskirke.dk Kirkebladet udgives af Hans Egedes Kirkes menighedsråd. Redaktion: Rune Reimer Christensen og Svend Ulstrup. Produceret af Stenby Tryk A/S
Hans Egedes Kirke – Nordhavnens kirke
3
www.hansegedeskirke.dk
Til en havn hører skibe
Nu er det så snart ved at være op over: de første indbyggere i den nye Nordhavn flytter ind, mens disse linjer læses. Dette medfører naturligvis store forandringer for hele Østerbro i almindelighed og for Hans Egedes Sogn i særdeleshed. Inden for det næste år regner man med, at vores sogn udvides med op til 4.000 nye indbyggere, så der er virkelig tale om store omvæltninger. Når nu vi taler om Nordhavnen, hvad er så mere naturligt end at tale om skibe? Vi har derfor valgt at lade skibe være det overordnede tema for dette kirkeblad. Ét af de spændende tiltag i den kommende tid er skibet Jeppe, som I ser et billede af på forsiden af bladet. Jeppe lægger til kaj et sted i den nye Nordhavn i hele Uge 41, ugen op til efterårsferien. I løbet af ugen vil der foregå mange spændende ting på skibet, hvilket I kan læse mere om inde i bladet. Indtil for kort tid siden var Nordhavnen jo en del af Københavns Frihavn, og af samme grund var der absolut ikke offentlig adgang til området. Inde i bladet kan I læse mere om Nordhavnens spændende historie. Vores kirke tog i sin tid navn efter Hans Egede, som blev kaldt ”Grønlands apostel” og var med til at indføre kristendommen i Grønland. Hans Egede foretog mange skibsrejser mellem Danmark og Grønland, og derfor fortæller vi i bladet om denne store personlighed, som har lagt navn til kirken. Hans Egedes Kirke er imidlertid også et nutidigt, levende sted, hvor der foregår mange spændende tiltag. Ud over de mange ting, der foregår i forvejen, tager vi i slutningen af maj på en udflugt til Søfartsmuseet i Helsingør, og til november kommer den spændende forfatter Kim Leine og holder foredrag. Også på personalefronten sker der meget i denne tid: vi har ansat en ny kirke- og kulturmedarbejder, som præsenterer sig inde i bladet, og til efteråret skal vi have ny organist som erstatning for vores hidtidige organist Robert Hofstetter, der stopper efter 41 års tro tjeneste. Der er altså rigeligt med spændende emner i dette nye kirkeblad – vi i kirken ønsker jer god læselyst! Svend Ulstrup Kordegn
I Hans Egedes Kirke er der gudstjeneste hver søndag kl. 10 Se kirkens hjemmeside: www.hansegedeskirke.dk
Forårsudflugt til M/S Museet for Søfart i Helsingør Tirsdag den 26. maj tager vi på den årlige udflugt, som i år går til Museet for Søfart, tegnet af Bjarke Engels. Vi starter med et besøg i Lyngby Kirke og derefter kører vi til Fyrkroen i Gilleleje, hvor vi får frokost og kaffe. Kl. 13 kører vi til Helsingør, hvor vi
får en rundvisning på museet, og derefter har tid til selv at se os omkring. Hjemkomst ca. kl. 17. Tilmelding senest 19. maj på kirkekontoret eller på su@km.dk. Deltagerbetaling 250 kr. inklusiv frokost og drikkevare.
Rundvisning og sejltur i Nordhavnen Søndag den 2. august er der mulighed for at komme på rundvisning i Nordhavn. By og Havn har en udstilling omkring Nordhavnen, hvor man kan se planer for udviklingen, og vi skal på en sejltur rundt i havnen og se både det, som står klar og de igangværende byggeprojekter.
Efter gudstjeneste og kirkekaffe går vi samlet fra kirken til Nordhavn, hvor rundvisningen begynder kl. 12. Man tilmelder sig rundvisningen på kirkekontoret eller på ssc@km.dk. Den varer små 2 timer og er gratis. Bagefter er der mulighed for at deltage i grilleftermiddag i kirkens gårdhave.
5
Nordhavnen – en del af den gamle Frihavn. Vi ved nu alle, at krigen i 1864 blev et kollektivt traume for hele den danske selvbevidsthed. Det eftertrykkelige nederlag til tyskerne smadrede effektivt de nationalistiske tendenser, som i kølvandet på romantikken var vokset i omfang, kulminerende med det næsten kollektive nationale selvmord i 1864. Nu efter krigen drejede det sig om at slikke sårene og forsøge at finde en anden national bevidsthed, hvor vi som danskere indså vores lidenhed og fandt andre værdier i selve det at være dansk. Projektet lykkedes, bl.a. takket være store kulturpersonligheder som H. C. Andersen, H. C. Ørsted, Søren Kierkegaard og – ikke mindst - N. F. S. Grundtvig. I 1800-tallets sidste årti var det altså et Danmark med en ny, sund selvtillid, der kunne se det nye århundrede i øjnene. Også byen København trivedes med et hurtigt stigende indbyggertal, så da den gamle ”fjende” Tyskland annoncerede, at de ville bygge Kielerkanalen med den hensigt at forbinde Hamburg med Østersøen, måtte man bare reagere. Resultatet blev Københavns Frihavn, som for alvor skulle bevare hovedstadens centrale rolle i forbindelse med Østersøen og Norden. Frihavnen åbnede i 1894 og blev hurtigt en helt central del af det køben-
www.hansegedeskirke.dk
havnske erhvervsliv. Succesen tog til i det nye århundrede, og i 1916 udvidede man arealet med en tredjedel. For langt de fleste østerbroere har Nordhavnen i årevis været et spørgsmål om nok se, men ikke røre. Dette er nu ændret, og det er nærmest en kulturel revolution at området nu ikke alene er blevet offentligt tilgængeligt, det bliver oven i købet over en årrække beboet af over 30.000 mennesker! I Hans Egedes Kirke vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at blive en aktiv del af denne nye, spændende bydel. Svend Ulstrup Kordegn
Der kommer kirkeskib til Nordhavnen D. 5 oktober lægger et skib til kaj i Nordhavnen. Skibet hedder ”Jeppe” og sejler i sommerperioden til øen Hven ude i Øresund. I en uge ligger skibet i den nye bydel , der er ved at blive bygget, og kirken flytter ombord. I løbet af ugen sker der en masse, der bliver både gudstjenester, koncerter, foredrag og et offentlig møde om kirken i Nordhavn ombord. Den endelige plan er ikke lagt, så man skal holde øje med lokalavisen eller kirkens hjemmeside. Anledningen til denne ugelange begivenhed er, at Kirkefondet i København har 125 års jubilæum. Kirkefondet er den organisation, der for 125 år siden blev stiftet med det formål at bygge nye kirker i København. Det er mange år siden, at der blev bygget nye kirker i København, men kirkefondet eksisterer stadig – og er gerne rådgivere, når der sker store forandringer i
sognene. Nu har København fået vokseværk, og ét af de steder, hvor der påtænkes at bygge kirke, er i den nye bydel Nordhavnen. Kirkefondets jubilæum og udviklingen af en bydel er grunden til en markering i sognet, som vil være en stor oplevelse for alle, der er interesseret i byens og sognets udvikling. Og programmet, der i øjeblikket er ved at blive planlagt, er værd at glæde sig til. Hver morgen kl. 10 åbner skibet med morgensang og morgenkaffe, og hver aften vil der foregå noget ombord. Fredag aften er der Kulturnat i København, og skibet er åbent for besøgende hele aftenen. Efter gudstjenesten d. 11. Oktober tager skibet videre til Sydhavnen, hvor det også skal ligge til kaj i en uge.
Hans Egedes Kirke har fået navn efter en søfarer Som polarforsker, gives der en særlig medalje for fremragende udmærkelse i den geografiske videnskabs tjeneste. Det er Hans Egedes medaljen. Både Knud Rasmussen og Roald Asmussen har fået medaljen tilbage i 1920’erne.
Men hvem var Hans Egede? Og hvordan kom kirken i Vardegade til at tage navn efter ham? Hans Egede var præst og han var født i 1686 og opvokset i Harstad i Norge, der på det tidspunkt hørte med i det danske rige. Når man skulle uddannes til præst foregik det i København. Og i årene inden 1705 var Hans Egedes blandt studenterne på universitetet i København. Efter endte studier, fik Hans Egede sit første embede i de norske by Vågan, der hører under Bergen Stift. Han var kun 22 år gammel, og der var stor skepsis fra Biskoppen i Bergen om at indsætte en så ung præst, hvilket krævede særlig dispensation for at Hans Egedes kunne få embede.
Hvalfangst
Hans første embede blev imidlertid ikke lykkeligt. Det var den tids skik og brug, at der blev indgået et fornuftægteskab med den tidligere præsts enke, det ville Hans Egede bare ikke, da han allerede havde udset sig hans udkårne. Hans Egedes giftede sig med Gjertrud Rasch, datter af Lensmanden i Kvæfjord. Det blev ikke accepteret, at Hans Egede havde fravalgt præsteenken. Hun fik dog lov til blive boende, med det resultat, at det blev præsteenkens hjem, mere end Hans Egedes. Når verds-
lige og gejstlige embedsmænd kom på besøg i Vågan besøgte de præsteenkens hjem – ikke præstens, sådan som tilrejsende gæster normalt ville gøre. Det var en uholdbar situation for Hans Egede, og han søgte derfor efter udveje. Da en skibsreder fra Bergen sendte et skib til Grønlandsstrædet i 1708, vakte det stor interesse for Hans Egede. Han fik underretninger fra sin svoger der sejlede som styrmand på skibene på Grønlandsfarten. Svogeren skrev ”der boede bare vilde folk, uden oplysning og kultur”. Det satte tankerne og drømmene i gang. Hans Egedes begyndte at drømme, om nye eventyr og nye kyster. Han vidste, at kongen i København på det tidspunkt havde finansieret missionsvirksomhed til Tranebar og Finnmark, så muligheden måtte også være at missionere på Grønland. Det var i det hele taget oppe i tiden, at mission var et ansvar for en kolonimagt. Teologerne argumenterede med, at missionstanken ikke kun gjaldt apostlene, men var rettet til den kristne kirke igennem alle tider. Og særligt vigtigt var det at udbrede den kristendommen til folkeslag, der aldrig havde hørt evangeliet før. Argumenterne var i orden, men det var ikke let at få familien med. Gertrus Rasch synes ikke Grønland var et eventyr, der ventede i horisonten, men de dårlige forhold der blev budt parret i Vågan, medvirkede til, at planerne ikke blev opgivet. Efter at Gjertrud gik med til hans missionsplaner, sagde han stillingen som præst i Vågan op. Sammen rejste de til Bergen I 1718 for at realisere planerne. Først mødte de modstand, men Hans Egede gav ikke op og forberedte sig til rejsen ved at lære kundskaber som korttegning, guldsmedearbejde og kemi. Han var meget interesseret i alkymi og håbede på at finde en måde at lave guld og måske finde guld på Grønland! Det vides ikke om det udsigten efter guld eller det var ønsket om at brede missionen ud i hele kongeriget, der gjorde, at pengene til rejsen forholdsvis hurtigt blev bevilget efter ansøgning til kongen. Ved at bilde andre købmænd i Bergen ind, at en anonym interesseret, som i virkeligheden var ham selv, havde sat penge i et handelsselskab med henblik på Grønland, fik han nogle bergensiske købmænd til at gå med. I ikke mindre end 13 år var Grønland hans eneste interesse, og i 1721 rejste han med en kongelig kal-
7
www.hansegedeskirke.dk
delse, tre skibe, sin 48-årige hustru og fire børn til Grønland. Gertrud og børnene blev de første kvinder og børn siden nordboerne, der gjorde rejsen til Grønland. De rejste til området nær det nuværende Nuuk, dels for at finde folk at missionere for, men også for at finde gode naturlige havne og fiskepladser for at kunne overleve. Det ene skib blev mast i isen, men heldet var med dem, og de to øvrige kom endelig d. 3 juli til en ø, på nordsiden af indsejlingen til Godthåbsfjorden. Hans Egede navngav øen ”Håbets ø”, det nuværende Illuerunnerit. Der byggede han et hjem beregnet til at huse 37 mennesker og med et separat rum til familien Egede. Den 21. Juli sejlede det gode skib “Anna Christine” igen mod Bergen, uden at medbringe last og varer fra de lokale. De lokale havde allerede det år havde byttet alt, hvad de havde, med hollandske hvalfangere, så handelsmissionen lykkedes ikke i førte omgang. Skibet returnerede til Bergen med kun en halv tønde spæk handlet med Inuitterne længere sydpå. Det var en hård tid, og alle mand kæmpede for overlevelse i de barske omgivelser. Samtidig forsøgte Hans Egedes at udforske kysten og finde de beboelser, som han mente fandtes. Det begyndte også at blive klart at Grønland var langt større landområde end man hidtil havde vist noget om. Både mod vest og øst strakte kysten sig langt ind i farvande hvor skibe ikke kunne sejle pga. is. Ved en sejllads på østkysten var Hans Egede tæt på indlandsisen hvor ingen skibe før havde sejlet, inden de vendte sejlene og begav sig ud de isfyldte vande. Det kom i det hele taget ikke til at gå, som Hans Egedes først havde drømt om. Han fandt ikke Nordboerne, der skulle være efterkommere af vikinger. Og det viste sig også at være meget mere besværligt at bosætte sig end forventet. I 1733 kom der børne-koppevirus til Grønland med et dansk
skib, hvilket gik hårdt ud over lokalbefolkningen. Flere familier uddøde helt - heriblandt mange af dem, Hans Egede havde omvendt. Hans Egedes tanker om nytten af sin egen indsats blev nu mere pessimistiske, idet han følte, at han havde givet grønlænderne flere dårligdomme end goder. Gertrud Rasch gjorde et stort arbejde for de syge ved at lave et slags sygehus, hvor hun selv arbejdede. Men hun døde af sine anstrengelser i 1735, og en svækket Hans Egede bestemte sig for at rejse til Danmark. Den 9. august 1736 forlod Egede Grønland for stedse. Han tog Gertruds lig med sig og fik det begravet på Nikolaj Kirkegård i København. I 1740 blev Hans Egede udnævnt til biskop over Grønland. Han levede fra 1750 i Stubbekøbing til sin død den 5. november 1758. Den 17. november blev han bisat fra Stubbekøbing Kirke, hvorefter han blev begravet den 21. december på Høyers Kirkegård ved Nikolaj Kirke i København ved siden af Gertrud Rasch. Senere tider har givet Hans Egede titlen ”Grønlands apostel”. Eftertiden glemte ikke den ihærdige præst, der havde problemer nok at slås med, og som udforskede og åbnede vejen til Grønland. I 1923 havde København vokseværk, lidt ligesom byen har fået igen. Og Davids sogn på Østerbro var blevet så stort at det skulle deles. Byen havde i forvejen i de år fået mange nye kirker. Mange af dem havde navne efter bibelske personer eller steder. Det nye sogn skulle have en kirke, der lå helt nede ved havnen. Derfor fik kirken navnet ”Hans Egede Kirke”. Der fandtes på dette tidspunkt ikke andre kirker med navn efter Hans Egede i Danmark. Nu er der en kirke i Aalborg og en kirke i Nuuk på Grønland. Tirsdag d. 10. november kl. 14.00 holder sognepræst Rune Reimer Christensen oplæg om Hans Egede i kirkens pejsestue.
Kim Leine holder foredrag I Hans Egedes Kirke d. 17. nov. kl. 19.00 Kim Leine vender som forfatter blikket mod nord og prøver at forstå Danmarks rolle i Grønland. I 2013 fik Kim Leine Nordisk Råds Litteraturpris, bl.a. for romanen Profeterne i Evighedsfjorden, der er tænkt som første del af en trilogi om grønlændernes frihedskamp. Forholdet mellem kolonimagten Danmark og det koloniserede Grønland har været et gennemgående tema i Leines forfatterskab. Fra debuten Kalak, der er en ”Tour de Nuuk” med virkelighedsflugt, druk, sex, stoffer og tung socialrealisme og en fortælling om det moderne Grønland i et sumpet vadested med dansk deltagelse. Til Profeterne i Evighedsfjorden, et historisk nedslag i begyndelsen af den intime interaktion mellem de to lande. Bøgerne handler om Danmarks tab af uskyld som kolonimagt – hvis en sådan uskyld da overhovedet eksisterer – men altid med så mange nuancer, at konklusionen svæver, og ingen vinder den fuldstændige moralske sejr. Nu er Kim Leine aktuel med en ny roman ”Afgrunden” Denne gang om 2 brødres der oplever krig og fred i det 20. århundredes Europa. Og d. 17. november glæder vi os til en spændende aften med Kim Leine. Kim Leine
9
www.hansegedeskirke.dk
Ny medarbejder i Hans Egedes Kirke Efter at have været tilknyttet Hans Egedes Kirke i flere år med babysalmesang og rytmik, er jeg pr. 1. januar blevet ansat som det, der tidligere hed sognemedhjælper, men som sidste år skiftede navn til kirke- og kulturmedarbejder. Hvad denne betegnelse dækker over kan være meget forskelligt fra kirke til kirke. Jeg er ansat til fortsat at tage mig af og udvikle babysalmesang og rytmik, at få ideer til og afvikle børnegudstjenester og børnearrangementer, være med til minikonfirmandundervisning, som starter op i efteråret, og i det hele taget have med børneområdet at gøre. Jeg vil derudover også være at finde til tirsdagsmøderne i menighedsplejen, og jeg kommer til at stå for PR, primært af børneaktiviteterne. Det bliver bl.a. via kirkens nye Facebookside, Hans Egedes Kirke, hvor man kan følge med i, hvad der foregår af arrangementer i kirken. Og så vil jeg forsøge at skabe kontakt til de nye områder i Nordhavnen. Jeg har tidligere været ansat i Taksigelseskirken som barselsvikar for sognemedhjælperen, og jeg har stadig et rytmikhold der. Derudover har jeg et babyhold i Lundehus Kirke, samt et kor, jeg er dirigent for. Jeg har tidligere undervist i sang og rytmik flere forskellige steder, og jeg er uddannet Almen Musiklærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. For at bestride en stilling som kirke- og kulturmedarbejder skal man have noget kristendomskundskab. Dette er jeg i gang med at erhverve mig over det næste år på Zahles Seminarium, hvor jeg befinder mig hver fredag, hvilket både er en stor glæde og en udfordring, da en konservatorieuddannelse ikke ligefrem er præget at tekster og skriftlige opgaver! Men jeg nyder det i høj grad, og har jo heldigvis gode kolleger som er villige til at bistå med faglig viden, samt lægge øre til når det er besværligt.
Sofie Schelde, Kirke- og kulturmedarbejder
Ud over arbejdet bruger jeg tid på selv at lave musik og spiller koncerter ind imellem. Jeg bor i nordvest, hvor jeg har en lille lejlighed med have. Det ville være godt, hvis jeg brugte lidt tid på den, men det meste af den går med gode venner og hyggeligt samvær i stedet. Jeg glæder mig til at lære kirken og sognet bedre at kende, være med i det, der foregår her og udvikle nyt. Hvis jeg ikke har børnehold, læser, eller andet vil jeg som oftest være at finde på kontoret på 1. sal i det tidligere præstekontor, ved siden af kordegnen, og man er velkommen til at komme ind og sige hej. Sofie Schelde, Kirke- og kulturmedarbejder
Konfirmation 2016 Kære Konfirmand! Solen skinner og sommeren er på vej, og du går måske med tanker om konfirmation. Det kan være, det er et helt selvfølgeligt valg at blive konfirmeret, eller måske er du i tvivl om det er noget for dig, men du er parat til at give det en chance. Ved konfirmationsundervisning har man en unik chance for at lære om, hvad kristendommen går ud på. Når du forlader barndommen og voksenårene er på vej, har du nået en alder, hvor du med dine erfaringer i livet måske er begyndt at tænke dybere over meningen med livet, og hvordan du ønsker dit liv skal være! Det kan føles som hele verden åbner sig for én, som et stort ocean af muligheder der ligger for ens fødder, men at det også kræver mod at begive sig ud på det dybe vand, ud i livet. Ved konfirmationsundervisningen får du godt et halvt år, hvor du lærer om kristendommen og kirken og får mulighed for at stille alle de spørgsmål du har, og høre, hvilke svar kristendommen kan møde dig med i dit liv. At kende til kristendommen betyder også at kende til den kultur, du er vokset op i. Kende til de værdier vi har og vide hvorfra vi har dem! At kende til kristendommen betyder at prøve at forstå Gud og mennesker. Det er en viden, som har betydning for vores liv med hinanden.
Igennem konfirmationsforløbet følges du med din præst på en spændende vandring både mentalt og konkret ved ind i mellem at komme i kirken til gudstjeneste. Når du har gennemgået dette forløb, må du selv vandre videre ud i livet. Men du er nu klædt godt på til din videre færd, og du kan godt være stolt, ranke dig op, se mod horisonten og glæde dig over livet! Konfirmationsdatoerne i 2016 Søndag d. 17. april kl. 10.00 Fredag d. 22. april kl. 12.00 (Store Bededag) Tilmelding til konfirmation Tilmelding sker til sognepræst Rune Reimer Christensen på tlf: 20 55 40 65 eller på mail: rrc@km.dk Undervisningen vil i år fortrinsvis være onsdage fra Kl. 15.30 - 17. 30 i Hans Egedes Kirke. Elever, der efter sommerferien 2015 begynder i 7. klasse eller 8. klasse, kan indskrives til konfirmation.
Præsters tekster bliver tilsat musik. 27. oktober kl. 19.00 er der en anderledes kirkekoncert i Hans Egedes Kirke. Jeg vil sammen med gode præstekollegaer fra Sions Kirke sætte ord til musik af jazzmusikeren Jakob Høgsbro. Kirken kan meget mere end vi tror til daglig, og denne aften viser, at forskellige musikformer giver andre muligheder. Jakob Høgsbro skriver: ”Et bud på vedrørende og meningsgivende ny dansk kirkemusik. Præstens ord bliver en del af orkestret, som et instrument. Derved rammer ordene meget dybere og kraftigere, fordi de bliver båret af musikken lige ind i hjertet”.
De modige, der tør opleve kirken eksperimentere, skal komme denne aften for at blive forbavset og forundret. Rune Reimer Christensen Sognepræst, Hans Egedes Kirke
11
www.hansegedeskirke.dk
Kirkens organist siger farvel. Med udgangen af september 2015 siger kirkens organist Robert Hofstetter efter mere end 41 års tro tjeneste farvel til Hans Egedes Kirke for at gå på pension. Vi kender ham i daglig tale som Bob, og han har gennem alle årene fyldt vores kirke med musik, som passer til lejligheden. At han også kender kirkens historie godt, gør, at det kan mærkes, når han stopper. Jeg, som kender Bob godt, ved dog, at han ikke vil læne sig tilbage, men stadig være en meget aktiv person med mange interesser. På menighedens og menighedsrådets vegne vil jeg gerne takke Bob for de mange års tjeneste og al den dejlige musik, vi har hørt gennem tiden. Menighedsrådsformand Ole Hansen Sidste gudstjeneste, hvor Robert Hofstetter medvirker som organist, er søndag d. 23. august. Vi siger tak til Bob ved en reception efter gudstjenesten.
Færøsk båd i Hans Egedes Kirke Det færøske kirkesamfund i København har nu i over to år været tilknyttet Hans Egedes Kirke, et samarbejde, som begge parter sætter stor pris på. Så da den færøske kirke fik tilbuddet om at overtage en model af en færøsk båd, sprang menigheden hurtigt til og sagde ja tak. Menighedsrådet i Hans Egedes Kirke er meget positive over for idéen om at få den smukke skibsmodel tilknyttet vores kirke, og rådet sagde et klart ja til at opstille modellen i kirken, bl.a. for at markere samhørigheden mellem de to kirkesamfund i kirken. Lige nu i skrivende stund arbejdes der ihærdigt på at finde den optimale placering for skibsmodellen i kirken, så det bliver til glæde for alle. Det er ikke helt enkelt, men vi skal nok finde en løsning. Hvor der er hjerterum, er der husrum! Svend Ulstrup, Kordegn
Det er en gammel tradition, at det centrale rum i kirken betegnes som Skibet. Hvorfor er et godt spørgsmål, som besvares ved kirkens gudstjenester, men under alle omstændigheder understreges symbolikken overalt i de forskellige kirker med en ophængt skibsmodel, der som regel pryder midten af kirkerummet. Hans Egedes Kirke er lidt anderledes – af praktiske grunde hænger modellen i det sydlige kirkeskib. Det bliver det nu ikke mindre smukt af!