Kirkebladet Jørlunde sogn - juni-juli-august 2015

Page 1

KIRKEBLADET NYKØBING

JØRLUNDE KIRKENY TSOGN ’15

Kan vi forene det kristne liv med buddet om; Du må ikke slå ihjel?

I N D E H O L D E RJ U : N J AI N. UJ U AL R I ·. FAEUBGRUUSATR 2·0 M 1 5A R T S · A P R I L

Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august I 1


Den store fortælling Kære læser! Du har sikkert været vidne til mange store sportsbegivenheder i løbet af dit liv og ikke mindst sidste års VM i fodbold har mere eller mindre tryllebundet os til vor tids husalter. VM i fodbold er for længst slut og den daglige indsprøjtning af fantastiske sportspræstationer i fjernsynet er afløst af et tomrum og en higen efter mere sport. Men hvorfor forholder det sig nu sådan, at vi passionerede sofadyrkere er så afhængige af det daglige sportsfjernsyn(d)s kiggeri? Skyldes det manglende indhold i vores egen tilværelse? Eller skyldes det noget helt andet? Ja, det må jo og kan vel kun være op til den enkelte, at bedømme. Jeg kan kun sige, at sport altid har interesseret mig. Det gælder både den (ikke)aktive, hvor det nogle gange hænder, at jeg ikke kan sidde stille i sofaen, fordi blodet pumper rundt i årene, alt imens kaffen spildes ned over trøjen i bare befippelse over de spændende sportspræstationer. Selvfølgelig også den aktive, hvor jeg selv dyrker sport. Men måske skyldes den fjern-

synskiggende interesse også den fortælling, som ethvert VM, EM eller OL, - ja, enhver stor sportsbegivenhed indebærer; fortællingen om os mennesker. Den store fortælling, som ingen andre kan beskrive bedre end Tour de France kommentatoren Jørgen Leth, med sine mytologiske vendinger og referencer til mennesket og dets kamp i livet. I bund og grund handler det jo om, at man lader sig rive med, når man følger mennesker på skærmen, der kæmper for noget, der betyder noget for dem. Alle kan ikke vinde, men alle prøver, hver især på deres vilkår og forhåbentligt indenfor lovens rammer. Anderledes forholder det sig vel ikke i livet udenfor sportens verden. Her er vi alle en del af menneskets historie, og alle er vi indskrevet i Guds store fortælling, hvor vi hver især forsøger, at finde vores vej at vandre gennem livets genvordigheder på, med nederlag og sejre med smerte og glæde. Måske er det derfor, at de store sportsbegivenheder fænger millioner af mennesker verden over. Når vi ser disse sportsudøvere

i fjernsynet, ser vi os selv, som en del af menneskets historie, på godt og ondt, i smerte og glæde over sejre og i nederlag. Nu står vi sportshungrende seere tilbage og savner vort daglige sportsindsprøjtning og venter på, at Danmark kvalificerer sig til EM i fodbold i Frankrig, og venter på de næste Olympiske Lege, som bliver afholdt i Brasilien i 2016. Det er der lang tid til, især for afhængige sportsseere, som mig. Hvad så nu? Ja, den store fortælling, som du og jeg kan identificere os med, når vi ser atleterne i fjernsynet, er jo håndgribelig nær og deltagende i hvert vores liv, hvis bare vi bevæger os udenfor sofaregionen og lever livet, på godt og ondt, i smerte og glæde, tilfredse med, at vi også er en del af den store fortælling og dermed omsætter de stor oplevelser og præstationer i vort eget liv. Måske ikke som da vi var børn, hvor vi legede Preben Elkjær og Michael Laudrup eller Carl Lewis og Povl Elvstrøm, men dog, som noget der beriger vor dagligdag med fornyet energi og livsmod, akkurat som den ugentlige

Sognepræst: Victor Greve Jørlunde Præstegård Bygaden 17, Jørlunde, 3550 Slangerup Mobil: 51502579 E-mail: vim@km.dk Fridag: Mandag

Graver: Else Von Benzon (midlertidig leder af kirkegården) E-mail: evob@km.dk tlf.:47172704 (bedst mellem kl.12-13)

Kirkebladets redaktion: Victor Greve (ansv.)

Organist: Gunnar Svensson Bakkevej 1, Jørlunde 3550 Slangerup Mobil: 20344594, E-mail: gs@mail.tele.dk

Kirkeværge og Udlejning af Sognehuset: Bjarne Larsen Mobil: 40706893, E-mail: bjla@privat.dk

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

2 I Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august

Jørlundes Sogns hjemmeside: Joerlundekirke.dk


gudstjeneste forbereder os på ugens opgaver. Om end det ikke er en daglig indsprøjtning, så da en ugentlig indsprøjtning, som gerne skulle holde til næste uges gudstjenestelige indsprøjtning, af livsmod og glæde over livet og at du er en del af den store

fortælling, også selvom du ikke lige klarede kravene til at deltage ved et EM, VM eller OL, men at du, som du er, er elsket og set af Vor Herre, som et menneske, der allerede er indskrevet i den store fortælling, hvor du én gang for alle dermed er kvalificeret til en plads i Guds store

fortælling om mennesket. Med ønsket om en dejlig og solrig sommer og mange opløftende gudstjenester og selvfølgelig - mange gode aktive sports-fjernsyn(d)stimer! Victor Greve

..............................................................................................................................

Koncert med Gunnar Idenstam den 13. september i Jørlunde Kirke Den verdensberømte svenske koncertorganist, orgelvirtuosen Gunnar Idenstam gæster Jørlunde Kirke den 13. september for at give koncert kl. 16.00. Det bliver med garanti en stor oplevelse at høre ham ved vor kirkes fremragende orgel, som er blevet rost af mange orgelspillere. Forleden havde vi besøg af tre organister, som havde erfaret, at vort orgel var noget af det ypperste indenfor dansk orgelbygning i nyere tid. De kom for at orientere sig i forbindelse med en orgelsag til en anden kirke, og skrev dispositionen ned for at kunne bruge den i det orgel, de forberedte bygningen af. Idenstam vil utvivlsomt kunne få Jørlunde-orglet til at klinge på smukkeste måde. Han er ikke bange for at krydse genrerne. Han har spillet mangt og meget og har boltret sig i alt fra Abba til Bach. Det nøjagtige program vil vi offentliggøre i næste nummer af kirkebladet, men reservér datoen allerede nu. Billetter købes over billetnet,

de koster 100 kr. – dog kun 75 kr. for studerende og pensionister. Koncerten er kommet i stand takket være midler fra Aage og Johanne Louis-Hansens fond og Toyotafonden. Billetter kan købes nu på billetnet. Organist Gunnar Svensson

http://www.billetnet.dk/event/ JOK1309?language=da-dk

Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august I 3


Nyt fra Menighedsrådet Præstegården Sidste år fik vi beskåret en del træer og buske i præstegårdshaven, samt lagt en ny indkørsel og en ny terrasse. Snart går vi i gang med at udskifte vinduer og døre i sydsiden.

Om et par år håber vi at have midler til, at vi kan udskifte resten af vinduerne og dørene Den ”offentlige del” (konfirmandstue m.m.) i præstegården er blevet

malet, så den står klar til at blive brugt imens sognehuset på et tidspunkt rives ned og genopbygges.

.............................................................................................................................. Sognehuset Menighedsrådet er blevet præsenteret for det første skitseprojekt til nyt sognehus. Nu går vi hver især og tænker lidt over forslaget. Senere mødes vi igen med arkitek-

ten og drøfter eventuelle ændringer, som vi mener vil kunne dække menighedens behov for et godt og brugbart nyt sognehus. Herefter skal såvel projektet som den øko-

nomiske finansiering forelægges for provstiudvalget og Helsingør stift til endelig godkendelse.

.............................................................................................................................. Kirkegården Efter at graveren er blevet afskediget har menighedsrådet været nødt til at finde en midlertidig løsning. Vi kontaktede Stenløse kirkegårdskontor, og de var med kort varsel

klar til at hjælpe os. Gran blev fjernet og affaldsspandene blev tømt. Alt dette blev nået inden påske. Herefter fortsatte arbejdet med at plante godt 1.400 stedmoderblom-

ster. I skrivende stund arbejder menighedsrådet med at finde en permanent løsning.

Økonomi Regnskab 2014 udviste et mindreforbrug på knapt 400.000 kr. Vi har allerede øremærket disse penge, så vi nu kan få udført en del af de

arbejder, der har været udsat en årrække. Som I kan læse ovenfor er der stadigvæk store økonomisk krævende opgaver, der venter på at

blive udført. Vi har netop sendt vores budgetforslag for 2016 til provstiet for godkendelse.

4 I Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august


Nært forestående projekter Inden sommerferien skulle vi gerne være i gang med reparationsarbejder på kirken. Vi afventer de endelige godkendelser fra Nationalmuseet og Helsingør Stift. En rådskade i kirkens tag på skibets sydside skal repareres. Efter en stormskade skal taget på tårnet repareres. Det har

imidlertid vist sig, at det er mest hensigtsmæssigt at lægge nyt tegltag på tårnet. Af hensyn til fugt i murværket er det også blevet nødvendigt at lægge omfangsdræn omkring våbenhuset, og endelig er der reparationsarbejder af rampe og trappe ved kapellet. Til sidst skal

hele kirken kalkes for de dertil opsparede midler. Menighedsrådet ønsker menigheden en rigtig god sommer.

hed for at nyde en kop kaffe og boller. Her vil jeg kort informere om konfirmandundervisningen samt konfirmationsdatoerne for 2016.

Jeg ser frem til at møde kommende konfirmander samt deres forældre. Victor Greve Sognepræst

Bjarne Larsen Kasserer og kirkeværge

Grundlovsmøde i Præstegårdshaven På Grundlovsdag, fredag den 5. juni kl. 15.00, inviteres alle til eftermiddagskaffe i præstegårdshaven. Der vil være mulighed for at synge fra Højskolesangbogen og nyde et velsmagende og velduftende kaffebord i præstegårdshaven. Grundlovstaler er Sognepræst ved Odden Kirke Kristian Massey Møller. Foruden at være sognepræst er han også feltpræst med flere udsendelser bag sig, foredragsholder, skribent og forfatter.

Konfirmandindskrivning Søndag den 30. august starter vi med en gudstjeneste i Jørlunde Kirke kl. 10.00. Efter gudstjenesten mødes vi i Sognehuset, hvor der vil være mulig-

.............................................................................................................................. Afsked med Helga Svensson Menighedsrådet har med beklagelse modtaget en opsigelse fra Helga Svensson, der ønsker at fratræde sin stilling som sognemedarbejder ved Jørlunde Kirke pr. 1. juni 2015, idet hun har sagt ja til andet arbejde.

Helga har været ansat ved Jørlunde Kirke siden 2003 og har med sin gode sangstemme været en yderst kompetent kirkesanger, samtidig har hun været en meget populær korleder for kirkens børnekor. Vi

ønsker Helga held og lykke fremover. På vegne af menighedsrådet, Formand Hugo Uhrskov Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august I 5


Sommerhøjskole: 12-14. juni, 2015. Tema: Den store fortælling. Efter utallige opfordringer åbner Sommerhøjskolen i Jørlunde igen dørene til spændende foredrag i Jørlunde Sognehus. Temaet for sommerhøjskolen er: Den store fortælling. Den store fortælling vil blive belyst ud fra filmens, kunstmaleriets, litteraturens, samfundets og bibelens fortælling. Der vil desuden være

fællessang, en gudstjeneste og mulighed for at diskutere og tale sammen og nyde hinandens selskab. Som det fremgår af programmet er aftensmaden om lørdagen samt frokosten om søndagen med drikkevarer med i prisen. NB. Desværre har Jørgen Leth meldt afbud og i stedet for kommer fotografen Jan Grarup.

Betaling for at deltage er: 800 kr. Betaling sker ved Sommerhøjskolens første dag. Tilmelding til: Sognepræst Victor Greve Bygaden 17, Jørlunde 3550 Slangerup Tlf.: 51502579 e-post: vim@km.dk

Program Fredrag den 12. juni Kl. 17.00-18.00: Vi mødes i Jørlunde Sognehus, Bygaden 26, 3550 Slangerup. Betaling sker ved ind gangen og derefter velkomst ved Sognepræst Victor Greve. Der vil være mulighed for, at nyde en sandwich og senere på aftenen, er der kaffe og kage.. Kl.18.30: Fotograf Jan Grarup: ”Hvorfor sætte livet på spil; for at få det helt rigtige billede”. Lørdag den 13. juni Kl. 09.30: Morgensang Kl. 10.00: Kunstmaler Simone Kærn: ”En forrygende fortælling om den eventyrlige rejse”. Kl. 12.00: Frokost, medbragt mad Kl. 13.00: Digter og forfatter Søren Ulrik Thomsen: ”Digtoplæsning og kommentarer”. Kl. 15.00: Kaffe og kage Kl. 16.00 - 17.30 Fri Kl. 17.30: Middag med vin/øl/vand (med i prisen) Kl. 19.00: Foredrag ved sognepræst Thomas Aallmann: ”Hvorfor er mødet med det heroiske bevægende?” Søndag den 14. juni 10.00: Gudstjeneste i Jørlunde kirke ved Torben Bramming 11.30: Frokost med vin/øl/vand (med i prisen) 13.00 Foredrag ved sognepræst Torben Bramming: ”Opgør med den moderne myte”. 14.30 Afslutning med kaffe og kage. 6 I Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august


Kirkelige handlinger og attester Dåb og navngivelse: Du skal anmelde dit barns fødsel senest 14 dage efter fødslen. Hvis der er en jordemoder med til fødslen, står hun normalt for fødselsanmeldelsen. Ellers skal du selv sørge for at melde fødslen til kirkekontoret eller præsten i morens sogn. Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren underskrive en ”omsorgs- og ansvarserklæring” senest 14 dage efter fødslen. Du finder de relevante blanketter på hjemmesiden, www.personregistrering.dk Navnet: Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du udfylde og sende blanketten ”Navngivning” (www.personregistrering.dk) til kirkekontoret/ præsten. Faddere: En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller

læser bibelske fortællinger.
 Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. 
Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Prøvelsesattest Før vielsen skal I have en prøvelsesattest fra kommunen, som skal afleveres til præsten eller kirkekontoret. I skal udfylde en ægteskabserklæring til kommunen på borger.dk for at få prøvelsesattesten. Attesten viser, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Prøvelsesattesten er gyldig i fire måneder. Nyt navn? Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk. I kan som hovedregel få hinandens mellemog efternavne. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring.

Vielse: I skal aftale tidspunktet for jeres bryllup med kirkens præst eller kirkekontor. I kan blive gift i kirken i jeres bopælssogn eller i en anden kirke, I har tilknytning til. Henvend jer til præsten eller kirkekontoret, hvis I vil vide, om I opfylder kravet om tilknytning til kirken. I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem.

Vidner Vielsen har juridisk gyldighed. Derfor skal der være to vidner til stede under vielsen. Vidnernes navne og adresser noteres i kirkebogen. Det kan for eksempel være to familiemedlemmer, som er tilstede i kirken til jeres bryllup. Samtale med præsten Før brylluppet har I en samtale med præsten. Her aftaler I blandt andet salmerne til jeres bryllup.

Kulturforeningen Menighedsrådet arrangerer sammen med Kulturforeningen spændende foredrag i efter- og foråret. For mere information: jorlunde.dk Jørlunde kirke 2015 . Juni . Juli . august I 7


Gudstjenester i Jørlunde kirke Gudstjenester i juni

7. juni: 14. juni: 21. juni: 28. juni:

1.s.e. trinitatis 2.s.e. trinatis 3.s.e. trinitatis 4.s.e. trinitatis

Gudstjenester i juli

5. juli: 12. juli: 19. juli: 26. juli:

5.s.e. trinitatis 6.s.e. trinitatis 7.s.e. trinitatis 8.s.e. trinitatis

kl. 11.30 Caja Winterø kl. 10.00 Torben Bramming kl. 10.00 Victor Greve kl. 10.00 Victor Greve kl. 10.00 Victor Greve kl. 11.00 Caja Winterø kl. 11.00 Kirsten Diemer kl. 11.00 Charlotte Ustrup

Gudstjenester i august

2. august: 9.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 9. august: 10.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 16. august: 11.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 23. august: 12.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve 30. august: 13.s.e. trinitatis kl. 10.00 Victor Greve; Konfirmandindskrivning

Besøg af præsten: Ønsker man besøg af præsten, er man mere end velkommen til at kontakte mig på telefon: 51502579. Kirkebil: Kirkebilen kan bestilles til at køre til og fra alle gudstjenester. Man bestiller selv taxa på tlf.: 48484848. Oplys konto; 6424. Kørslen betales af kirkekassen. Kirkekaffe: Efter hver gudstjeneste er der kirkekaffe. Det er en god stund og en rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.