Erhverv Danmark sek 2 by reklame

ek 84 . nd sem 00 sd pl 0 æ ar kk er en de

ANNONCETILLÆG November 2012

Jane giver firmaer en rolig hverdag Læs side 26

 De er mestre i at optimere.

 Flytter beton på transportbånd.

 Aalborg byder på masser af muligheder.

Side 9

Side 18

Side 28-29

8 INDHOLD 4 8 8 10 12 12 13 13 14

ESBJERG FORSYNING Fra forvaltning til forretning Fremtidens vandværk Total serive Et gigantisk kloakprojekt Kvalitet og service Ordrebogen fyldt op Stærk i beton Sikrer godt drikkevand Spar på energien

16 20 21 22 23 24 27

HERNING KOMMUNE Vil være endnu bedre En indgang til kommunen Speciale i overflader Byggeri stormer frem En praksisnær uddannelse Herning i arbejde Skjortespecialisten

28 30 32 34

AALBORG KOMMUNE Global og attraktiv Medvind på vindmøller Aalborg elsker erhverv Væksten går gennem byen

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier A/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk. www.erhverv-danmark.dk

Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark Layout: www.e-20.dk,Esbjerg Redigering: KIVA Grafisk, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

Erhverv-Danmark udgivelsesdatoer 2013: 29. og 30. januar 2013 28. og 29. maj 2013 24. og 25. september 2013 26. og 27. november 2013

KĂ¸b det lovpligtige skilt til din gulpladebil pĂĽ

Pris excl. moms, inkl. levering fra Fra 1. januar 2013 skal alle gulpladebiler have tydelig skiltning der viser ďŹ rmanavn og CVR-nummer.

Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighed og drift, siger adm. direktør Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsyning A/S

Fra forvaltning til forretning og egen profil 

TEKST: Knud Erik JEnsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

"Øvelsen" for Esbjerg Forsyning A/S har siden 2010, da selskabet blev et selvstændigt A/S i forbindelse med vandsektorlovens ikrafttræden, været at tage skridtet fra forvaltning til forretning og egen profil. Monopolet på vand, varme og spildevand fik dermed den ekstra dimension, at man nu opererer på markedsvilkår. - Vi skal hvile i os selv økonomisk. Til forskel fra private virksomheder skal vi ikke optimere profit til ejerne, men derimod minimere udgifterne for vores kunder. Og vi skal gøre det på en måde, så vi bevarer værdien for vores efterkommere. Vi skal med andre ord ikke reducere udgifterne for kunderne i dag på bekostning af prisen på sigt. Derfor skal vi investere med omtanke og tage de rigtige beslutninger set i et perspektiv på ofte 30-40 år, siger adm. direktør i Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, der gør denne status over de første tre år som selvstændigt selskab: Tættere på kunderne - Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighed og drift, men det har også medført mange forandringer nye overenskomster, nye vilkår osv. Administrativt har vi vendt hver en sten i processen og fundet en fornuftig måde at gøre tingene på. Det har betydet, at vi er rykket tættere på kunderne. Men samtidig agerer vi med mere konsekvens

FAKTA Esbjerg Forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, og bestyrelsen udgøres af medlemmerne i Teknik & Forsyningsudvalget og tre medarbejderrepræsentanter. Antal medarbejdere: 160. Omsætning (2010): 675 mio. kr.

over for dem. F.eks. hvis en kunde ikke betaler. Konsekvensen af en ubetalt regning er, at taksten stiger for de andre kunder. Derfor sender vi en smed med en rørtang og en medarbejder med en Dankort-terminal ud til kunden. Enten bliver der betalt, eller også bliver der lukket for leverancen. Det har minimeret antallet af dårlige betalere kraftigt. Store energibesparelser På medarbejdersiden har de nye overenskomster givet mulighed for at belønne dem, der gør det godt, og ikke alene give løn efter uddannelse og anciennitet. Samtidig er der blevet investeret mange ressourcer i uddannelse, oplyser Jesper Frost Rasmussen.

- De sidste fem år har vi opnået store energibesparelser bl.a. ved at videreuddanne medarbejdere. På spildevandsområdet har vi haft medarbejdere på skolebænken i 40 uger de sidste 2 &frac12; år. Ud over tilfredse medarbejdere har vi også fået en god gevinst på bundlinjen. Hvor de tidligere bare betjente anlægget, forstår de nu processerne til bunds og kan udføre deres arbejde langt bedre. Det har givet os en besparelse på 2,5 mio. kWh svarende til 21 pct. af elforbruget, fortæller han og tilføjer, at det har indbragt Esbjerg Forsyning to miljøpriser. Fra MiljønetværkSyd og Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA. Løbende forbedringer I Esbjerg Forsyning arbejdes der med løbende forbedringer og profiteres af, at man har "trukket strategien ned på jorden" og opstillet klare mål for den enkelte medarbejder. Hvordan man gør det, fremgår af et såkaldt Strategipas. - Her har vi omsat målstyring til praksis, siger Jesper Frost Rasmussen og fortsætter: - Inden for varmeforsyning har vi også reduceret energiforbruget ved at sætte fokus på det, der kaldes Termis Temperaturoptimering. Ved hjælp af et softwaresystem, der bl.a. får input fra vejrprognoser og faktuelle målinger på fjernvarmesystemet, sikrer vi, at det varme vand er præcist så varmt, som det er nødvendigt. Og ikke en grad varmere. Før vi begyndte på det, ryddede vi nærmest sne på forto-

Jesper Frost Rasmussen ser planlægningen af den fremtidige varmeforsyning som en stor udfordring.

Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighed og drift, men det har også medført mange forandringer - nye overenskomster, nye vilkår osv. Jesper Frost Rasmussen

vene hos vores kunder, fordi vandet var alt for varmt. Det tager tid at justere temperaturen op og ned i de mange kilometer fjernvarmerør, vi har med at gøre, men vi har fundet en effektiv løsning på det. Og har kørt med lidt koldere vand i et par år, uden at ret mange kunder har registreret noget. Det har betydet en besparelse i elforbruget på 6,5 mio. kWh.

en rolle, for energien kan opbevares i det varme vand. De individuelle anlæg er ikke den bedste løsning i områder med kollektiv varmeforsyning. Kunderne får mere for pengene ved fælles leverancer. Anlæggene er langt mere effektive, og overskudsenergi kan udnyttes af andre kunder, i modsætning til de individuelle anlæg, hvor det blot går til spilde. Samfundsmæssigt er det at foretrække, siger Jesper Frost Rasmussen.

En stor udfordring Jesper Frost Rasmussen ser planlægningen af den fremtidige varmeforsyning som en stor udfordring. Det skyldes ikke mindst omstillingen til fossilfri energi og det ændrede varmeforbrug, det medfører, når bygninger isoleres bedre og bedre. Forbruget til opvarmning minimeres, men der skal stadig bruges den samme mængde varmt vand, og det giver spidsbelastninger, der stiler store krav til varmesystemet. Det optimale system skal sikre, at man både kan levere og aftage energi, fordi der i stigende grad foregår produktion med solceller, jordvarme m.m. i private husstande og virksomheder. Et åbent spørgsmål er, hvordan man skal håndtere den overskudsproduktion, som bl.a. den fremtidige vindmøllestrøm medfører i perioder. - For mig er der ingen tvivl om, at fjernvarme er en del af løsningen på fremtidens varmeforsyning. Også når det gælder opbevaring af overskudsenergi, kommer det til at spille

SMS-varsling og ny App Ny teknologi er endnu en vigtig brik i den fremtidige servicering af kunderne. SMS-varsling om lukning af forsyningen i forbindelse med brud eller renovering er allerede etableret. - Da et rørbrud for kort tid siden på det nærmeste "tørlagde" hele Ribe, var alle vores kunder orienteret herom 20 minutter efter, det var sket, pointerer Jesper Frost Rasmussen og tilføjer, at man om et par måneder forventer at have en App klar til kundernes smartphones. Den kan slå alarm via mail eller sms, hvis vandforbruget pludselig begynder at stige, f.eks. på grund af et utæt rør eller andet. - Gode forbindelser, det er det, det handler om for os, siger han.

www.esbjergforsyning.dk

Esbjerg Forsyning sikrer en stabil og miljĂ¸rigtig forsyning af fjernvarme og godt drikkevand samt sikker aďŹ&#x201A;edning af spildevand

www.esbjergforsyning.dk

ESBJERG FORSYNING

Fødevaresikkerhed spiller en stor rolle i dag, og selv om det endnu ikke er et lovkrav, at vi bliver certificeret, så mener vi, det er fornuftigt selv at stille det krav til den fremtidige vandværksløsning i Esbjerg. - Sikkerhed for den høje vandkvalitet er et nøgleord i projektet, vi lige har sat i gang. Erik Lauridsen

Totalservice og tilfredse kunder SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tank- og procesanlæg til: ∞ ∞ ∞ ∞ ∞

Varmeakkumulering Biogasanlæg Olieanlæg Silotanke med snegleudtræk Beholdere og procesrør i rustfri stål

SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, der detail-projekterer og leverer tank- og procesanlæg i hoved- eller delentreprise. For yderligere informationer eller et uforbindende projektforslag, kontakt SteelTank på tlf. 75 45 08 11 eller se nærmere på www.steeltank.dk

Steeltank A/S: H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 Esbjerg Telefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47 E-mail: steeltank@steeltank.dk

Efter 14 år i rengøringsbranchen, de sidste fem år med eget firma, ved Christel Hansen, hvad der kræves. - Tilfredse kunder. Det er det eneste, der tæller. Derfor leverer vi et godt stykke arbejde og sørger for at udføre de opgaver, der er aftalt, til tiden. Vi er altid parate til at rykke ud og har meget fleksible medarbejdere, der er nøje udvalgt til at yde kunderne den bedste service, siger Christel Hansen, indehaver af Christels Totalrengøring. Totalservice - erhvervsrengøring, vinduespolering, linned- og papir-, plante-, måtte, vikar- og hjemmeservice - er et nøgleord

for hende og betyder, at hun til enhver tid kan skræddersy en individuel løsning nøje afstemt efter den enkelte kundes behov. Og tilpasser den løbende, hvis behovene ændrer sig. - For hele tiden at få konkretiseret behovenes omfang og den kvalitet, der ønskes, har vi regelmæssig kontakt til vores kunder, siger Christel Hansen, der selv er med "i marken" og tager sin tørn ude hos kunderne. Christels Totalrengøring anvender rengøringsmidler, der belaster miljøet mindst muligt.

www.totalren.dk

ESBJERG FORSYNING

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

En certificering i henhold til ISO 22000, som er den standard, fødevareindustrien bruger, og valget mellem at renovere de to vandværker, der i dag forsyner Esbjerg med vand, eller bygge ét nyt - det er øjeblikkets to store temaer for Eric Lauridsen, vandforsyningschef i Esbjerg Forsyning A/S. - Fødevaresikkerhed spiller en stor rolle i dag, og selv om det endnu ikke er et lovkrav, at vi bliver certificeret, så mener vi, det er fornuftigt selv at stille det krav til den fremtidige vandværksløsning i Esbjerg, siger Eric Lauridsen og fortsætter: - Der kommer hele tiden nye krav til os, specielt fra industrien. Ved hjælp af analyser skal vi dokumentere, hvordan vi håndterer vandet, og vi bliver i den forbindelse ofte spurgt, om vi har en ISO 22000 certificering. Nu går vi efter den. Ligesom vi går efter at lære af fødevareindustrien og tænker derfor meget i rustfri tanke og ledninger i relation til vores overvejelser om fremtidens vandværk. Den bedste løsning Vandforsyningen i det øvrige Esbjerg Kommune er der taget hånd om. Den store udfordring i de kommende år handler primært om Esbjerg, der siden sidst i 1990'erne

Fokus på effektiv drift TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Siden 2002 har Esbjerg Elektroservice hjulpet Esbjerg Forsyning med at sikre esbjergenserne fjernvarme året rundt. Et af firmaets specialer er tilstandsbaseret service, hvor man tager udgangspunkt i udstyrets aktuelle tilstand. På den måde undgår man nedbrud, hvor det er mest ubelejligt, fordi man på et tidligt tidspunkt kan opdage begyndende fejl. Derfor kan man sikre en oppetid, der er meget tæt på 100 pct. - For Esbjerg Forsyning er det naturligvis særligt vigtigt og kritisk - om vinteren, siger René Emsins, direktør i Esbjerg Elektroservice, og fortsætter: - Ved at vedligeholde motorer, blæsere og pumper på de decentrale fjernvarmeværker i løbet af sommerhalvåret er vi med til at sikre driften. Tilstandsbaseret service er ideelt for alle industrivirksomheder, hvis produktion er afhængig af udstyr med elmotorer, og for hvem driftsstop kan være en kostbar affære. Energioptimering Service og reparation af elektromekanisk udstyr - pumper,



Fremtidens vandværk skal certificeres FAKTA

Esbjerg Forsyning A/S leverer årligt syv mio. m3 vand gennem 1.000 km vandledninger til primært Esbjerg, Ribe og Bramming. Ca. 80 pct. af Esbjerg Kommunes indbyggere modtager vand fra selskabet. Hvad vandkvalitet angår, arbejdes der efter de nye branchestandarder omkring Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS.

har fået sit vand fra Holsted via en ca. 30 km lang ledning. De to vandværker, som sender vandet videre ud til esbjergenserne, er ved at være nedslidte og trænger til en gennemgribende renovering. - Efter sommerferien har vi sat gang i en analyse, der skal vise os, hvad der er den bedste løsning - at renovere de to gamle eller bygge ét nyt. Kan vi ved at renovere leve op til fremtidens krav? Og hvad er i det hele taget kravene til fremtidens vandværk? Vandforsyning er meget traditionsbunden - forleden kunne vi fejre 125 års jubilæum på vandværket i Ribe - og der er god grund til at finde en ny vinkel at anskue det hele ud fra. Også med hensyn til at redesigne selve vandværksbygningen. Som det er i dag, er

tankene, der er udført i beton, en del af det samlede bygningsværk. Her kan vi nok også lære af fødevareindustrien, som har deres produktionsanlæg stående frit på gulvet. Dertil kommer overvejelserne om at skifte fra beton til rustfrit stål. Vi har brugt beton i 100 år uden større problemer, men der er ingen tvivl om, at rustfrit stål passer godt til fødevareindustrien, siger Eric Lauridsen. Beslutning i starten af 2013 Vandforsyningschefen vurderer, at der mindst vil gå tre år, før et nyt vandværk står klar. Og lidt længere, hvis man vælger at renovere de gamle, fordi de skal holdes i drift under processen. - Beslutningen om hvilken løsning det bliver, træffes i starten af 2013, siger Eric Lauridsen, der ivrigt følger med i debatten landet over om "fremtidens vandværk". I Aarhus er man langt fremme med at bygge ét, som kan være et godt bud herpå. - Sikkerhed for den høje vandkvalitet er et nøgleord i projektet, vi lige har sat i gang. I kraft af mere overvågning og kontrol med processen bliver sikkerheden større i fremtidens vandværk, slutter Eric Lauridsen.

www.esbjergforsyning.dk

Gennem besparelserne, der opnås, kan investeringen i energi-optimering/forbedring ofte tjenes hjem på under to år. René Emsins

elmotorer, gear, krananlæg, generatorer, ventilatorer, styringer og frekvensomformere - er det primære forretningsområde i Esbjerg Elektroservice. Et andet stort område er energianalyse og -optimering. Mange virksomheder ønsker i disse år at optimere på deres produktionsapparat, fordi der her er mange penge at hente i form af besparelser, ligesom mange vælger at nedbringe deres CO2 udledning. - Gennem besparelserne, der opnås, kan investeringen i energioptimering/forbedring ofte tjenes hjem på under to år, siger René Emsins, der i år er trådt ind i firmaet som medejer sammen med Carsten Poulsen, der overtog firmaet i 1995. Esbjerg Elektroservice er et service- og handelsfirma, som beskæftiger sig med energioptimering, service og reparation af elektromekanisk udstyr inden for forsyningsvirksomhed, kraftvarmeværker, forsvaret, fødevare/procesindustri, sundhedssektoren og maritimt, olie, gas og vind.

www.elektroservice.dk

Ved at vedligeholde motorer, blæsere og pumper på de decentrale fjernvarmeværker i løbet af sommerhalvåret er vi med til at sikre driften, siger René Emsins

ESBJERG FORSYNING

Separatkloakering - et gigantprojekt TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Et renseanlæg kan holde i 40 år, en pumpestation i 80 år. En pumpestation med tilhørende pumpeledninger koster som regel væsentligt mindre at etablere og drive end et renseanlæg. Ved at samle spildevandsrensningen på ét centralt anlæg plus et mindre på Mandø i stedet for de nuværende 15 renseanlæg kan udgifterne til drift reduceres fra 40-50 mio. kr. til 15-20 mio. kr. årligt. Kun spildevandet, og ikke som i dag også regnvandet, skal flyttes, hvorfor der fremover kan bruges mindre ledninger til spildevandet. Samlet set er det en stor økonomisk og miljømæssig gevinst, der kan opnås med gigantprojektet "separatkloakering", som spildevandsforsyningen i Esbjerg Forsyning A/S for nylig har sat i gang. Sektionsleder Finn Egholm står i spidsen for projektet, der bygger på en analyse af den fremtidige struktur i håndteringen af spildevand og regnvand. Og som indebærer investeringer på 70-90 mio. kr. årligt de næste 40 år. - Vi står med nogle nedslidte og utidssvarende renseanlæg og ledninger, som giver problemer med rotter og vand i et stort antal kældre, når det regner, og som ville give os store udgifter til vedligeholdelse de kommende år. Med omlægningen af kloakledningerne fremtidssikrer vi afløbssystemet til de forventede klimaændringer og forbedrer også miljøet.

>> >> >> >> >> >> >> >> >> >> >>

Rådgivning Totalløsninger Styrende boringer Underføringer Pipebørstning Kloakrenovering Cracking/Relining Miljøboring Plastsvejsning Rørleverance Certifikatsvejsning

FAKTA



Esbjerg Forsyning A/S har 1.200 km spildevands- og regnvandsledninger i Esbjerg Kommune og renser årligt knap 21 mio. m3 vand. Heraf bliver næsten 90 pct. renset på tre store spildevandsanlæg - Esbjerg Renseanlæg Øst, Esbjerg Renseanlæg Vest og Ribe Renseanlæg. Resten på 12 mindre anlæg. Som biaktivitet på Esbjerg Renseanlæg Øst og Vest produceres der el og varme svarende til elforbruget i ca. 1.000 husstande og varmeforbruget i ca. 400 husstande.

Separatkloakeringen eliminerer spildevandsbelastningen ved overløb fra kloaksystemet til vandløb og havet, der kan være ødelæggende for livet i vandløbene og hindre badning ved strandene. Med det nye projekt opnår vi derfor mange gevinster i ét hug, siger Finn Egholm og tilføjer: Stor energibesparelse - Bl.a. opnår vi en stor energibesparelse. I dag renser vi både spildevand og regnvand, men ved at separatkloakere vil det fremover kun blive spildevandet, vi skal bruge energi på at rense. Samtidig bliver renseprocessen bedre, og vi får en

Adgangsvejen 9, 6700 Esbjerg Tlf. + 45 7513 8333 Fax + 45 7545 7444 www.nytechisolering.dk Email: jegh@nytechisolering.dk

Kontaktoplysninger Midtjylland Teglgårdsvej 4, Kjellerup Tlf. 86 88 41 55 Fax 86 88 41 55

Nordjylland Tlf. 97 97 28 55

Sjælland Tlf. 38 88 29 55

>> www.danboring.dk >> info@danboring.dk

HELE ESBJERGS KLOAKSERVICE • Rensning af kloaksystemer - sandfang - fedtudskillere • Rensning af tanke m.m. • Olieaffald modtages

Anders Kold

75 16 07 63 40 84 07 63

• Rodskæring • Formidling af: tv-inspektion renovering af kloak strømpeforing

Løvspringsvej 4, Andrup · 6705 Esbjerg Ø · Fax 75 18 11 83

Nytech Isolering A/S er din professionelle partner inden for teknisk isolering. Vi leverer teknisk isolering i højeste kvalitet, og som alsidige og fleksible løsninger, "Vi knækker kurven".

Vælg Nytech Isolering A/S hvis du ønsker: • Professionelle folk til professionel isolering • Erfarne medarbejdere der sikrer effektive løsninger og produkter • Støjisolering - Lavt støjniveau som sikrer et godt arbejdsmiljø! • At isolere for varme eller kulde • Lave driftsomkostninger • Udregning af tilskud • At give jeres økonomichef et smil på læben Vi står altid klar med rådgivning og et uforpligtende tilbud.

Nytech isolering A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere og løser i dag alle isoleringsopgaver inden for VVS, sprinkleranlæg, køling og ventilation, beklædningsarbejde, rør- og procesinstallationer inden for industri og fjernvarmesektoren, montage/ isoleringsarbejde ombord på skibe, offshore Danmark / Norge og et depot for strandmøllen og kosangas

ESBJERG FORSYNING

Sektionsleder Finn Egholm og ingeniør Kenneth Nybo Pedersen kalder seperat kloakering for et kæmpe projekt.

bedre kvalitet af det rensede spildevand. Analysen viser, at det er mest effektivt med ét centralt anlæg, og efter at fiskerierhvervet er blevet lukket ned i Esbjerg, står vi med en betydelig overkapacitet på Esbjerg Renseanlæg Vest. Med andre ord har vi allerede det store centrale anlæg på hånden. De lukkede renseanlæg bliver erstattet med pumpestationer. Mens der er valgt en central løsning, hvad rensning af spildevandet angår, vil regnvandet i fremtiden blive håndteret decentralt - i området, hvor det falder. Kun spildevandet skal således transporteres over større afstande, og denne transport kan derfor klares i mindre ledninger og ved hjælp af mindre pumper. Og dermed mindre energi.

Regnvandet bliver opmagasineret i store søer, rekreativt anlagt med stier rundt om og styr på mængden af regnvand, der ledes ud i søerne. Samgravning I landsbyen Bryndum nord for Esbjerg er man i fuld gang med at separatkloakere, og her - som det bliver tilfældet alle andre steder - foregår separeringen efter det såkaldte samgravningsprincip. - Det betyder, at vi laver det hele på én gang og derfor kun graver op én gang. Først etablerer vi drikkevandsledninger, så spildevandsledninger og dernæst fjernvarmeled-

Stürup A/S er en af Vestjyllands største og ældste entreprenørvirksomheder. Vi har gennem årene opbygget en stor viden omkring udførelsen af alle former for renovering og nyanlæg af forsyningsledninger. Vi har siden 1995 stået for udskiftning af fjernvarmeledninger i Esbjerg Kommune, og gør det stadig med mange af de samme medarbejdere. Nu udføres arbejdet i en rammeaftale vundet ved en licitation i 2008. Nyanlæg og renovering af kloakanlæg har også fra starten af været et af vores kerneområder. Vi har gennem årene været med på mange store byggemodninger og renoveringer af kloakanlæg.

Vi står godt rustet til at løse fremtidens projekter indenfor forsyningsledninger.

ninger, inden vi slutter af med at retablere fortove og vej fortæller ingeniør Kenneth Nybo Pedersen. En ekstra gevinst En ekstra gevinst ved separatkloakeringen er, at kontak mellem spildevand og mennesker forhindres. - I forbindelse med de voldsomme regnskyl i Københav har vi set eksempler på, at folk har gået i spildevand, de er blevet presset op fra kloaksystemet. Det har medført fle sygdomstilfælde og kan i værste fald resultere i dødsfald siger Finn Egholm.

www.esbjergforsyning.dk

Måde Industrivej 17 6705 Esbjerg Ø Tel. +45 76 10 44 00 styrup@arkil.dk

ESBJERG FORSYNING

Ordrebogen godt fyldt op

Kvalitet, service og fleksibilitet På tredje år arbejder DWA VVS & Blik med vedligehold og renovering af Esbjerg Forsynings vandledninger, en ny generation er på vej ind i firmaet, og så har medarbejderstaben sneget sig op på 14 ansatte. Siden Helle og Henning Nielsen startede for sig selv i 2005 med købet af et 28-årigt VVSfirma i Esbjerg, der havde to ansatte, er det gået stærkt. Og firmaet blev da også kåret som Gazelle-virksomhed i 2011. - Vi er blevet valgt af Esbjerg Forsyning, fordi vi kan matche deres krav til kvalitet, service og fleksibilitet. Opgaven er en udfordring og i øvrigt ikke den eneste, vi har.

Lige nu er vi i gang med at udskifte vandmålere hos Esbjerg Forsynings kunder, siger Henning Nielsen, der selv er tredje generations VVS-installatør og glæder sig over, at fjerde generation træder til. - Vores søn, Kasper, er ved at uddanne sig til autoriseret gas- og vandmester, siger Henning Nielsen videre. Også den private sektor er et stort kundeområde for DWA VVS & Blik, som laver alt VVS- og blikkenslagerarbejde i forbindelse med byggeri, renoveringer og service hos private. Et A/S er blevet føjet til efter firmanavnet.

www.dwa-vvs.dk

Entreprenørfirmaet Otto Chrestensen A/S i Arnum udfører hovedsageligt kloakarbejde, byggemodning og naturgenopretning Etablering af en genbrugsplads i Løgumkloster, etablering af en rundkørsel og kloakering af et sommerhusområde ved Sønderborg - eksempler på projekter, der alle sammen skal være færdige til jul. Og dertil kommer et nyt projekt, som lige er startet op og står på indtil august 2013: En udvidelse af Tarp Genbrugsplads ved Esbjerg, hvor entreprenørfirmaet Otto Chrestensen A/S har hovedentreprisen på bygnings-, belægnings- og betonarbejde på et 23.000 kvm. stort areal. - Ordrebogen er godt fyldt op hen over vinteren og foråret. Hovedsageligt er det kloakarbejde og byggemodning, vi giver os af med - bl.a. har vi lavet byggemodning i Bramming for Esbjerg Forsyning. Igennem de sidste 30 år har vi specialiseret os i naturgenopretning og har senest være med til at genskabe Filsø, fortæller entrepriseleder og tredje generation i firmaet, Jesper Chrestensen. Otto Chrestensen A/S kommer over hele Sydjylland med enkelte afstikkere til andre dele af landet. Og prioriteringen er klar i det velrenommerede entreprenørfirma.

- Vi leverer kvalitet til tiden, fastslår Jesper Chrestensen.

www.ottochrestensen.dk

JORD • KLOAK • BETON • BELÆGNING • GARTNER

Vi udfører også alle former for kloak - både til skybrud, bimmelim og bummelum!

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde”

Aut. kloakmester & entreprenør Brolæggervej 20 • 6710 Esbjerg V

75 15 21 77 www.chrbrinck.dk

ESBJERG FORSYNING

Stærk i beton FOTO: Jonas Ahlstrøm

Sikkerhed for godt drikkevand - Gør man sig de samme tanker og bruger de samme principper som Esbjerg Forsyning, så får forbrugerne optimal drikkevandssikkerhed. Det siger John Kristensen, forretningschef i ALECTIA A/S, der er Danmarks førende rådgivningsvirksomhed inden for vand og fødevarer. Således har en redegørelse fra ALECTIA været central for kommende lovkrav til dokumenteret drikkevandssikkerhed, der tager udgangspunkt i drikkevand som et levnedsmiddel. - Vi var med i strategiprocessen efter kommunesammenlægningen, da Esbjerg Forsyning kom til at omfatte vandforsyning i tre kommuner - og

fra strategi til implementering af de valgte løsninger på drikkevandsområdet. Hvilke vandværker der skulle satses på, hvor store de skulle være, hvordan de opgraderes til moderne krav til vores drikkevand. Lige nu analyserer vi på, om fremtidens vandforsyning i Esbjerg kræver et nyt vandværk, eller om et af de ældre værker skal renoveres, fortæller John Kristensen. ALECTIA arbejder meget med sikring af drikkevandskvalitet og bruger sin store erfaring fra levnedsmiddelindustrien. Efter mange års rådgivning kender man kravene til fødevaresikkerhed og hygiejne til bunds.

www.alectia.com

Kvalitetsarbejde. Gode relationer og gensidig tillid. En god arbejdsplads, hvor der er styr på tingene. En konkurrencedygtig pris. Et færdigt resultat, der indfrier kundens forventninger. Det er "indholdet" i et samarbejde med Murer- og Entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S, fortæller Niels Bundgaard, der er leder af Holstebro-virksomhedens anlægsafdeling. Han har for kort tid siden afsluttet et renoveringsprojekt omhandlende i alt seks tanke på Esbjerg Forsynings to store rensningsanlæg i Esbjerg. - Der skulle støbes nye betonkanter, fordi de gamle var ved at være nedbrudt. Det krævede noget planlægning, da tankene skulle lukkes og tømmes, og der var sikkerhedsregler, vi skulle overholde. Og så var det en opgave, hvor vores veluddannede betonfolk fik brug for deres faglige kunnen og indsigt i betonarbejde, siger Niels Bundgaard. Kun få entreprenørfirmaer herhjemme beskæftiger sig med broer. Et af dem er Kaj Bech A/S, som de sidste fire-fem år har renoveret otte broer for Esbjerg Kommune og senest medvirket ved etablering af et par nye træbroer i Ribe.

- Vi har specialfolk til broarbejdet. Folk som forstår at spotte skader i beton og komme med de rigtige løsninger til en renovering eller udskiftning, siger Niels Bundgaard.

www.kajbech.dk

Vi har specialfolk til broarbejdet, forklarer Niels Bundgaard

ISS KLOAK - & INDUSTRISERVICE

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

VI ER KLAR

24 TIMER I DØGNET VI ER KLAR

24 TIMER I DØGNET

24 TIMER Komplette systemer til fjernvarme samt faglig rådgivning på alle projektstadier.

24 TIMER

Ring hellere til os - vi står klar til athellere hjælpe med både Ring tilstortosog småt

75 524 322 75 524 322

- vi står klar til at hjælpe med både stort og småt

KLOAK- & INDUSTRISERVICE Isoplus Fjernvarmeteknik A/S t Korsholm Alle 20 t 5500 Middelfart t Tlf. 64 41 61 09 t www.isoplus.dk

ESBJERG FORSYNING

Energirådgiver Poul Scheby (tv.) er manden, man skal kontakte, når energibesparelser ikke kun skal være snak, men også omsættes til praksis. Til højre Claus A. Nielsen.

Energibesparelser i praksis Ét er at snakke om energibesparelser - og det gør vi vist alle nærmest dagligt. Noget andet er at "få dem til at ske". Det gør man i varmeforsyningen hos Esbjerg Forsyning A/S, der hjælper både virksomheder og private kunder med at spotte energibesparelser og føre dem ud i livet. - Det er en indsats på tre ben, vi går ud med, fortæller varmeforsyningschef Claus A. Nielsen og pointerer, at energibesparelser giver en hurtig effekt på bundlinjen. - Der er tale om en tilbagebetalingstid for de investeringer, som kræves, på typisk tre-fem år, siger han. - I et enkelt tilfælde med nogle uisolerede damprør, som var 160&deg; varme, blev tilbagebetalingen klaret på godt et år. Her var udbyttet ikke kun en energibesparelse, men også en forbedring af arbejdsmiljøet, eftersom rørene afgav en voldsom varme hele året, altså også om sommeren, indskyder energirådgiver Poul Scheby. Energirådgivning og tilskud Indsatsens ene ben er energirådgivning, som er gratis for kunderne. - Vi hjælper med at finde energispare-potentiale baseret på behov. En stor del af rådgivningen klarer vi selv, men er der specielle behov, som ligger uden for vores kompetencer, hyrer vi eksterne rådgivere ind, forklarer Claus A. Nielsen og fortsætter:

FAKTA

Claus A. Nielsen



TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Vi hjælper med at finde energisparepotentiale baseret på behov.

Esbjerg Forsyning A/S har en årlig varmeproduktion på 3,5 mio. GJ og 760 km dobbeltledninger med et distributions-volumen på 11.000 m3 til 19.500 installationer. Varmen produceres langt overvejende på Esbjergværket og L90 Affaldsforbrændingen. Ca. 65 pct. af forsyningen går til private boliger og 35 pct. til virksomheder og institutioner. Varmeforsyningen er forpligtet til at indberette energibesparelser på i alt 15.128 MWh i 2012 - svarende til varmeforbruget i ca. 800 parcelhuse.

- Dernæst, som det andet ben, køber vi rettighederne til at indberette besparelserne og udbetaler et tilskud til dem, som får gavn af energibesparelserne. Ved større investeringer kan det betyde det sidste skub, som gør indsatsen rentabel og giver en hurtigere tilbagebetaling. Samtidig kvantificerer og kvalitetssikrer vi de forventede besparelser. Især økonomiansvarlige er glade for en sådan "second opinion", en blåstempling der underbygger, at de forventede besparelser er reelle. Men vi skal altid på banen, før håndværkerne bliver bestilt og projekterne igangsættes. Aktør-aftaler med håndværkere Det tredje ben er servicering af private gennem såkaldte

aktør-aftaler med håndværkere. Suppleret med tilskud til det udførte arbejde. - Ved at bruge professionelle isolatører, tømrere, snedkere, VVS-folk, glarmestre m.fl. sikrer vi, at der kommer den nødvendige kvalitet i løsningerne og dermed også i besparelserne. Vi er hele tiden på udkig efter håndværkere, som vil være med i vores aktør-aftaler også udenfor Esbjerg Kommune. Det er bare at kontakte os. Med i aftalen er etto arrangementer hvert år, hvor håndværkerne bliver opdateret på den nyeste viden og får inspiration til at arbejde med energispare-projekter. Udbyttet er et fornuftigt mersalg og tilfredse kunder, siger Claus A. Nielsen. Win-win situation Energibesparelserne kommer også Esbjerg Forsyning til gode, påpeger varmeforsyningschefen. - Besparelserne er med til at forbedre driften af vores forsyningsnet. Vi får en mere optimal, en mere effektiv drift, så det er en win-win situation, siger han. Energirådgiver Poul Scheby er manden, man skal kontakte, når energibesparelser ikke kun skal være snak, men også omsættes til praksis. For øvrigt kommer han også uden for Esbjerg Kommune.

www.esbjergforsyning.dk

Fokus pĂĽ kvalitet, hĂ¸j ydeevne og pris Esbjerg Elektroservice tilbyder Fronius invertere der sikrer optimal udnyttelse af alle typer solceller. Ingen kĂŚde er stĂŚrkHre end det svageste led! Dette ordsprog gĂ¸r sig ogsĂĽ gĂŚldende nĂĽr det kommer til solcelle installationer, hvor det gĂŚlder om at fĂĽ maksimal udnyttelse ud af solcellerne. Esbjerg Elektroservice er importĂ¸r og autoriserede salg og servicepartner for Ă&#x2DC;strigske Fronius, der er kendt for at levere hĂ¸jtydende kvalitets invertere og med mulighed for op til 20 ĂĽrs garanti er din investering sikret i mange ĂĽr frem. Esbjerg Elektroservice sĂŚlger kun gennem profesVionelle partnere der alle er uddannede i at finde deW optimale systemkonfiguration. Vores salgsnetvĂŚrk dĂŚkker hele Danmark og vi henviser gerne til nĂŚrmeste forhandler ved henvendelse. ESBJERG ELEKTROSERVICE H.E. Bluhmesvej 7 Esbjerg, 6700

Fronius har 20 ĂĽrs erfaring i inverter fremstilling og er blandt verdens 3 stĂ¸rste producenter. Inverterne fĂĽs fra 2.500Wp til 100KWp og er sĂĽledes optimale i bĂĽde stĂ¸rre og mindre installationer. Fronius fleksible produkter tillader brug af solceller med enhver effekt og spĂŚnding i enhver situation. Inverterne kan placeres bĂĽde inden /udendĂ¸rs og deres lave vĂŚgt og innovative monterings beslag gĂ¸r dem meget hurtige at placere VDPW installere og minimereU derved arbejdstiden. Esbjerg Elektroservice har siden medio 2011 fokuseret pĂĽ Fronius produkterne og har derigennem opnĂĽet stor erfaring i projektering, salg og servicering. Vi er lagerfĂ¸rende og har altid de rigtige priser.

TELEFON +45 7512 7310

INTERNETTET www.elektroservice.dk

Nr. 1 â&#x20AC;&#x201C; men vil vĂŚre endnu bedre

HERNING KOMMUNE



TEKST: Knud Erik JEnsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Vi er glade for at være nr. 1. Det er en bekræftelse på, at det vi siger om, at Herning er en attraktiv kommune at drive virksomhed i, ikke rammer uden for skiven. Nu er vi der, hvor vi skal være, men ligesom de to foregående år, hvor vi blev nr. 2, er vi allerede gået i gang med at se på, hvor og hvordan vi kan forbedre os. Sådan kommenterer borgmester Lars Krarup Herning Kommunes førsteplads i Dansk Industris nyeste måling af, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Og han tilføjer: - Mange andre steder - det er i hvert fald min antagelse - stiller man sig tilfreds med at blive nr. 2 og selvfølgelig nr. 1, men vi har en anden tilgang hertil. Selv om vi blev nr. 1 og gik frem i syv af de 11 underkategorier, DI-analysen bygger på, så er der altid noget, vi kan forbedre. Og det har vi taget fat på at analysere i direktion og erhvervsudvalg med det klare mål at skabe endnu bedre rammevilkår for erhvervslivet. I Herning Kommune er vi naturligvis bevidste om og lever op til vores myndighedsansvar, det er første prioritet, men derefter er der et stort spillerum for, hvordan vi håndterer opgaven i forhold til erhvervslivet. Og det gør vi så på vores måde! Fra "nej" til "ja" Lars Krarup påpeger, at en henvendelse fra en virksomhed aldrig bliver "én i bunken" eller blot "lagt på skranken". En medarbejder tager straks hånd om både sag og virksomhed og sikrer en hurtig sagsbehandling. - Og må vi sige "nej, det kan desværre ikke lade sig gøre jævnfør lov dit eller dat", går vi ind og laver sparring med virksomheden for om muligt at ændre dette nej til et ja. Ved at idéudvikle forsøger vi at medvirke til at gøre projektet bedre og "fremkommeligt" i forhold til lovgivningen, fortæller Lars Krarup. En ny virkelighed Selv om der er medvind på mange områder (eksempelvis

De kommende år handler det for os i høj grad om at høste en andel af sygehusbyggeriet og efterfølgende få effekten af det nye hospital. Lars Krarup

FAKTA 100 års jubilæum: Herning er en "ung" by og kan fejre blot 100 års jubilæum som købstad i 2013. Det kommer til at forgå med 100 arrangementer på 100 dage (fra den 8. februar til den 18. maj 2013) og vil afspejle de begreber, der kendetegner Herning både i fortid og fremtid - idérigdom, fremdrift, udvikling, fremsynethed, samarbejde og innovation. Selve jubilæumsdagen, den 1. april, deltager dronning Margrethe og prins Henrik i en højmesse, hvor en ny salme skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og Bertel Haarder skal synges for første gang. Lars Krarup, der har været borgmester i 11 år, er blot den ottende i rækken af Herning-borgmestre.

er tilvæksten i befolkningstallet større end i de omkringliggende kommuner, og salget af erhvervsjord er stort set fortsat uforandret under krisen), har både erhvervslivet og økonomien i Herning Kommune måttet gennem en tilpasning de senere år ligesom i resten af landet. - Men jeg kan ikke forstå, at man bliver ved med at snakke om krise på Christiansborg. Umiddelbart kan jeg ikke se, at der kommer en ny opgang. Derfor er det en ny virkelighed, en ny hverdag, vi skal indrette os på og finde en tilgang til både som kommunal aktør og som virksomhed. Det er mit håb, at man vil begynde at tale ud fra det på Christiansborg - i stedet for at blive ved med at tale om krise, siger Lars Krarup. En kraftig medvind At man har turdet træffe beslutninger om store investeringer og satse på flere områder, er ifølge borgmesteren endnu en årsag til, at der blæser en kraftig medvind på Herningkanten. Han fremhæver Jyske Bank Boxen, som Herning Kommune ejer 49 pct. af, kunstmuseet Heart og DGI

Vandkulturhuset som eksempler. Uddannelsesmæssigt har det givet et stort løft, at Aarhus Universitet er rykket ind i Herning. Der er i dag langt flere studerende end for fem år siden, hvilket også VIA University College med designskolen TEKO Design og Business har sin store andel af æren for med noget nær en fordobling i antallet af uddannelsessøgende på fem år. Lokomotivet i vest - Vi anerkender Aarhus som hovedbyen i Region Midtjylland og kigger gerne mod øst efter samarbejdsmuligheder. Men når det er sagt, er det helt klart vores mål at være lokomotivet i den vestlige del af regionen og at tage de initiativer, der skal til for at være et stærkt lokomotiv, siger Lars Krarup, der tror på fortsat medvind i årene fremover. Infrastrukturen med færdiggørelse af motorvejene mod øst og syd i nær fremtid og forhåbning om endnu mere motorvej mod nord (til Holstebro) er én af årsagerne. Det store sygehusbyggeri, der lige er påbegyndt i regionsregi, endnu én. Og dertil kommer, at Herning Kommune selv ikke ligger på den lade side, når det gælder nybyggeri. To nye skoler - i Tjørring og Snejbjerg - og to nye plejehjem i Tjørring og Lind - står på listen over nybyggerier. I 2013 er der planlagt endnu et stort projekt, når Herning Bibliotek bliver flyttet ind til midtbyen bl.a. med det formål at trække flere mennesker til denne del af byen. Fortsætter linjen - Fremadrettet er det planen at fortsætte den linje, vi har lagt, og dermed understøtte Herning Kommunes profil som en rammeskabende kommune, der er et godt bud, når man vil etablere sig eller flytte med sin virksomhed, siger Lars Krarup og runder af med ordene: - De kommende år handler det for os i høj grad om at høste en andel af sygehusbyggeriet og efterfølgende få effekten af det nye hospital, når det gælder arbejdskraft, uddannelse, forskning, bosætning m.m.

www.herning.dk

HERNING KOMMUNE

Hele palletten inden for bearbejdning af stål TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Alt i sort og rustfrit stål

ES Stålindustri fremstiller alt fra små beslag i køleskabe til store konstruktioner i offshore- og vindmølleindustrien Det er en væsentlig årsag til, at ES Stålindustri i dag er blandt de førende underleverandører i branchen og beskæftiger ca. 60 medarbejdere på Estlandsvej i Vildbjerg, hvor man har 8.500 kvm. under tag. - Vi har fleksibiliteten til hurtige skift, kapaciteten til store opgaver og kompetencen til at løse specielle opgaver - og fremstiller alt fra små beslag i køleskabe til store konstruktioner i offshore- og vindmølleindustrien, siger direktør Martin Stokholm, der ejer og driver virksomheden sammen med sin bror, produktionschef Poul Stokholm. Pladelasere, plasmaskærere, flammeanlæg, revolverstanser, automatsave, kantpressere, robotsvejsere, cnc bearbejdningscentre, cnc valser, automatslibere osv. - palletten af maskiner hos ES Stålindustri er så bred, at virksomheden kan løse hele opgaven inden for bearbejdning af stål for sine kunder. Tør foreslå en anden løsning - Og ikke mindst tør vi foreslå kunden en anden løsning, når vi kan se, at det er relevant. En løsning, som er bedre end den, kunden umiddelbart efterspørger, og frem for alt er omkostningsbesparende for kun-

Et avanceret transportbetonteleskopbånd. Det kan være svaret, hvis nogen spørger, hvad en smed laver i 2012. I hvert fald har Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted udviklet et sådant - blot længere, lettere og smartere end andre teleskopbånd til transport af beton fra lastbiler. - Det er et produkt, vi forventer os meget af, siger smedemester Jesper Ravnsgaard og tilføjer: - Mange af vores opgaver er "usynlige" for folk uden for branchen. F.eks. har vi fremstillet og monteret 2 x 2.000 meter vanger, som bærer hammerhovedet på spunsvæggen ved Fuglsang, fremstillet løfte/transportvogne til ligkister, sneglecontainere til

asfaltreparationer og kompakte hydrauliske træktromler. Kort fortalt laver vi alt i sort og rustfrit stål. Arbejdsområder er fremstilling af sliddele til bl.a. kraftværker, affaldsforbrændinger, petrokemisk industri, beton- og cement-, vindmølle- og asfaltindustrien. Desuden fremstilles forskellige dele til byggerier for tømrer-, murer- og byggefirmaer og diverse udstyr til produktionsvirksomheder. Dertil kommer reparation, service og revision af produkterne. - Vi har et godt samarbejde med underleverandører i hele landet og kan derfor løse alle opgaver hvor som helst og når som helst, siger Jesper Ravnsgaard.

www.ravnsgaard.dk

den, tilføjer Martin Stokholm. Mange års erfaring er en vigtig ballast i ES Stålindustri, og ud over den store maskinpark er hurtig levering en vigtig konkurrenceparameter. - Vi kan levere her og nu, fordi vi hele tiden har omkring 1.500 tons stål, alle gængse typer plus slid- og højstyrkestål, på lager, siger Martin Stokholm. Den hårde konkurrence og ønsket om at fastholde positionen helt i front kræver, at man konstant er opdateret og ajour med det sidste nye. - Vi udvikler vores kompetencer ved jævnligt at forny og udbygge maskinparken, ved hele tiden at følge op på kvaliteten og ved løbende at videreuddanne medarbejderne, siger Martin Stokholm.

www.esstaal.dk

Vi kan levere her og nu, fordi vi hele tiden har omkring 1.500 tons stål, alle gængse typer plus slid- og højstyrkestål, på lager. Martin Stokholm

Vi udvikler vores kompetencer ved jævnligt at forny og udbygge maskinparken, siger Martin Stokholm.

3HYZ 3HYZLU RÂ¥ITHUK

+ +HUQLQJ HU QX QU

HERNING KOMMUNE

Én indgang til kommunen TEKST: Knud Erik Nielsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for, og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de tre områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted. - Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: - Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E og K. Hvad har kultur så lige med det at gøre? - For os som kommune bliver det vigtigere og vigtigere at sikre, at den fornødne arbejdskraft er til stede. Derfor skal Herning være et godt sted at leve, og i dag bosætter folk sig der, hvor de kan få et godt liv. Også de unge skal føle,

Vi siger aldrig nej, uden samtidig at fortælle, at hvis man gør sådan eller sådan, så siger vi ja. Vi har altid "mulighedskasketten" på. Jørgen Krogh

at det er fedt at bo i Herning, siger Jørgen Krogh og pointerer, at dynamikken også kommer til udtryk i den kommunale planlægning, der er samlet i én planafdeling. Under B for By. Ikke langt fra tanke til handling - For investorer betyder det, at der ikke er langt fra tanke til handling hos os. Og så siger vi aldrig nej, uden samtidig at fortælle, at hvis man gør sådan eller sådan, så siger vi ja. Vi har altid "mulighedskasketten" på, tilføjer han. Den kommunale erhvervsservice er udliciteret til Erhvervsrådet for Herning, Ikast og Brande på en resultatkontrakt, og med erhverv, planafdeling og grundsalg placeret dør om dør på rådhuset er vejen banet for en hurtig sagsbehandling. - Vi ser forvaltningen som et "investeringsobjekt," der skal sikre det erhvervsliv, vi skal leve af på den lange bane, siger Jørgen Krogh og sætter en tyk streg under, at Herning - på trods af den megen fokus på store events og oplevelsesøkonomi - stadig ligger i hjertet af, hvad han kalder Produktionsdanmark. Kommunen understøtter industrielle produktionsjobs,

der bliver mere og mere krævende, ved at bidrage til at højne uddannelsesniveauet gennem etablering af videncentre. To konkrete resultater Den hurtige reaktion på erhvervslivets henvendelser har på kort tid givet to konkrete resultater. På mindre end et halvt år fra den første kontakt til fuldbyrdet indflytning har et telemarketingfirma etableret en stor afdeling i Herning, og en højteknologisk virksomhed, der fremstiller kaviar af tang, har flyttet hele virksomheden til det midtjyske. Projektdag Herning Kommune går offensivt til værks for at sælge sig selv til investorer over hele landet. Man har således inviteret til Projektdag foreløbigt to gange. Entreprenører, investorer, ejendomsmæglere og banker informeres her om investerings- og erhvervsmuligheder og får forevist konkrete projektmuligheder i kommunen. - Begge Projektdage har været en succes, fastslår Jørgen Krogh.

www.herning.dk

Største transportør af levende fjerkræ Det er mindre end halvandet år siden, Carsten Frandsen etablerede Herning Logistik & Transport, og med landets to største fjerkræslagterier på kundelisten, Rose Poultry siden starten i juli 2011 og Danpo pr. den 1. november 2012, er han i dag suverænt Danmarks største transportør af levende fjerkræ. Mere end 440.000 kyllinger transporterer det unge Herning-firma. Om dagen. - Vi har specialiseret os i transport af levende kyllinger fra landmand til slagteri. Det har jeg haft med at gøre i mange år, bl.a. som ansat i Rose Poultry, og har oparbejdet en del viden herom, fortæller Carsten Frandsen, som for kort tid siden har investeret i 20 nye lastbiler (han havde i for-

vejen to nye blandt de otte, han startede op med) og 18 trailere specialbygget til formålet. Derudover indlejer han 10 eksterne lastbiler. Alt materiel er dansk indregistreret, og der beskæftiges kun danske chauffører på dansk overenskomst. 32 fastansatte og syv afløsere. - For et par måneder siden flyttede hele firmaet til lokaler på Cedervej, hvor der bl.a. er vaskehal til lastbiler. Der vasker jeg også for andre vognmænd, siger Carsten Frandsen.

www.hltinfo.dk

HERNING KOMMUNE

 FAKTA Der er 35 medarbejdere i Herning Kommunes forvaltning By, Erhverv og Kultur. I alt beskæftiger kommunen 8.500 medarbejdere. Herning Kommune er Danmarks tredjestørste kommune målt på areal og den 12. største målt på indbyggertal (godt 86.000 indbyggere). Antallet af arbejdspladser i kommunen er knap 43.500 (2011) med handel som den største branche (7.673), industri (6.771) er næststørst efterfulgt af sociale institutioner (5.196), sundhedsvæsen (3.160), undervisning (3.069) bygge og anlæg (2.719) og transport (2.120).

Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur

"Totalleverandør" af overfladebehandling TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Varmforzinkning er nok det, Dansk Overflade Teknik er bedst kendt for, men afdelingen i Fasterholt ved Herning tilbyder flere typer af overfladebehandling, herunder sandblæsning, metallisering, våd- og pulverlakering. For at sikre ekspertisen har man samlet disse processer i et særligt overfladecenter. - Vi vådlakerer fortrinsvis på stål og aluminium. Også på overflader, som er metalliseret eller varmforzinket. Dermed opnås maksimal korrosionsbeskyttelse. For at sikre den bedste kvalitet ved vådlakering af varmforzinkede overflader fuldsliber vi disse materialer, hvilket giver en optimal vedhæftning og længere holdbarhed, forklarer Lars Amby Jensen, leder af overfladecentret. Med alt i eget hus er der fuld styring på hele processen, og der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten. Stor viden og erfaring - I starten var det primært vindmøllebranchen, vi leverede til. Det har givet os stor viden og erfaring i håndtering af mange forskelligartede emner med specielle/høje krav til

kvalitet. I dag er aktiviteterne spredt på mange forskellige brancher, så som bygge-, offshore- og mange andre brancher, ligesom vi klarer fru Jensens gelænder, siger Lars Amby Jensen. Dansk Overflade Teknik både henter og leverer emner hos kunden eller på en byggeplads. Som minimum kommer virksomhedens biler to gange om ugen over alt i landet og enkelte steder endnu flere gange. Emnestørrelsen er praktisk taget kun begrænset af muligheden for at transportere emnet. - Dertil kommer, at vi er meget fleksible. Som "sidste led i kæden" får vi jævnligt forespørgsler på en ekstra hurtig levering. Det går vi i dialog med kunden om og efterkommer ønsket, hvis det muligt, men det får os ikke til at gå på kompromis med kvaliteten, præciserer Lars Amby Jensen.

www.dot.dk

Langt hen ad vejen kan vi tilpasse produkterne til kunden. Men vi går ikke af den grund på kompromis med kvaliteten, siger Lars Amby Jepsen.

HERNING KOMMUNE

Som at bygge fire parcelhuse om dagen Der er tale om et byggeri, som i omfang svarer til opførelsen af fire parcelhuse om dagen indtil 2016. I perioder vil der være 500 personer beskæftiget på byggepladsen. Det nye regionshospital - DNV Gødstrup - er et kæmpe byggeprojekt, og erhvervsog udviklingschef Mette Højborg fra By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune har travlt med at sikre størst muligt "spin off" til det lokale erhvervsliv. - Vi understøtter kommunens virksomheder i at udvikle sig og kvalificere sig til at levere til byggeriet og det færdige hospital, ligesom vi forsøger at tiltrække de nye og anderledes erhverv, som følger med i kølvandet på hospitalet, fortæller Mette Højborg og tilføjer, at der indgår mange elementer i et projekt som dette. Alt lige fra medico til vask af sengelinned og med forskning og uddannelse som attraktive sideeffekter. Samler interessenter Erhvervs- og udviklingschefen arbejder tæt sammen med Erhvervsrådet for Herning, Ikast og Brande om at lave arrangementer for de lokale virksomheder, hvor man orienterer om byggeriet. Og interessen er stor. 180 deltagere mødte op til en enkelt konference. - Vi udbyder kurser for håndværkere, både ledere og ansatte, om emner som udbud, konsortiedannelse, opgradering af kvalifikationer m.m. Og vi samler interessenter som arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, det offentlige, bl.a. Jobcentre, og erhvervsrådet for at koordinere initiativerne omkring byggeriet. Det sker på møder, der

FAKTA



TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Det Nye Hospital i Vest - DNV Gødstrup - skal erstatte de eksisterende sygehuse i Herning og Hostebro og dække 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. I forbindelse med det nye hospital bliver der etableret en helt ny bydel med op til 1.800 husstande, rekreative områder, institutioner og dagligvarebutikker. Første spadestik blev taget den 25. september 2012. Første etape står klar i 2016, hvorefter udflytningen til DNV Gødstrup begynder. Hele projektet er færdigt i 2019.

- Der har været tale om en planlægningsproces, hvor vi har skullet agere smidigt, fleksibelt og meget hurtigt. Og vi har virkelig sat alle sejl til. Fra regionens beslutning om at bygge i Gødstrup til færdigt ekspropriationsgrundlag, planlægning af byggeplads, erhvervelse af arealer og igangsættelse af VVM-undersøgelse er der gået ni måneder. Op til halvandet år er ikke usædvanligt for et sådant forløb. Det viser, at vores rutiner og samarbejdskultur kan matche også de helt store projekter. Ny infrastruktur I projektet indgår en masse ny infrastruktur. Nye veje - én der forbinder hospitalet med Herning by og en ny vestlig omfartsvej - er planlagt. Det samme er en ny togstation ved hospitalet.

www.herning.dk finder sted én gang i kvartalet. I forløbet vil vi forholde os til de forskellige faser i det store byggeri, siger Mette Højborg. Lidt af et adelsmærke For kollegaen i By, Erhverv og Kultur, planchef Marius Reese, startede projektet noget tidligere. Han var med helt fra start, da placeringen af det nye hospital skulle afgøres, og er med de næste syv år, hvor byggeriet står på. - At kunne leve op til en moderne og effektiv bygherres krav, at kunne håndtere en så stor og kompleks byggesag med to statslige myndigheder, private grundejere, kommunens miljø-, plan- og anlægsafdelinger og regionen som bygherre involveret - det er lidt af et adelsmærke for os, siger Marius Reese og fortsætter:

Vi udbyder kurser for håndværkere, både ledere og ansatte, om emner som udbud, konsortiedannelse, opgradering af kvalifikationer m.m. Mette Højborg

At kunne leve op til en moderne og effektiv bygherres krav, at kunne håndtere en så stor og kompleks byggesag med to statslige myndigheder, private grundejere, kommunens miljø-, plan- og anlægsafdelinger og regionen som bygherre involveret - det er lidt af et adelsmærke for os, siger Mette Højborg og marius Reese

HERNING KOMMUNE

Ved at arbejde sammen skaber vi merværdi for alle i netværket, som består af uddannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet, kommunen og erhvervslivet, fortæller Henriette Slebsager

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Indstillingen. Uddannelsesinstitutionerne. Og et netværk, der beskrives som unikt. Forudsætningerne for at videreudvikle Herning som en attraktiv og progressiv uddannelsesby er til stede. Det fastslår Henriette Slebsager, rektor på Erhvervsakademi MidtVest, og kan med tørre tal udpege kursen, der allerede er lagt. Siden 2009 er optaget af studerende på Erhvervsakademi MidtVest steget med 30 pct. En tendens, hun også hører om fra de andre uddannelsesinstitutioner i det midtjyske. - Helt fundamentalt drejer det sig om indstilling. Som én engang sagde: "Wil'n æ, så kan'n æ". Sådan oplever jeg indstillingen her i området. Det er midtjysk DNA, siger Henriette Slebsager. Erhvervsakademi MidtVest tilbyder uddannelser, som dækker alle poster i en virksomheds værdikæde. Der er både tale om fuldtids- og deltidsuddannelser, og sammen med ungdomsuddannelserne Teko og AU Herning udgør de en solid pallette af uddannelser i området. Uddannelsesnetværk Herning En væsentlig drivkraft bag det hele er Uddannelsesnetværk Herning.

FAKTA

Det er praksisnær uddannelse, vi tilbyder, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne er villige til at stille opgaver til rådighed. Henriette Slebsager



"Wil'n æ, så kan'n æ"

Erhvervsakademi MidtVest tilbyder 13 erhvervsakademiuddannelser inden for merkantile, tekniske og informationsteknologiske områder - bl.a. serviceøkonom, datamatiker og installatør. Desuden en professionsbachelor uddannelse i international handel og markedsføring. Dertil kommer en række modulopbyggede deltidsuddannelser, der primært foregår om aftenen og gør det muligt at kombinere arbejde og videreuddannelse. Erhvervsakademi MidtVest har afdelinger i Herning og Holstebro. - Det er unikt. Det er vores særkende. Ved at arbejde sammen skaber vi merværdi for alle i netværket, som består af uddannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet, kommunen og erhvervslivet, fortæller Henriette Slebsager og fortsætter: - I netværket ser vi eksempelvis på udbuddet af uddannelser og sikrer, at der er de rigtige sammenhænge, så vi kan fastholde flest mulige studerende i området. Vi arbejder med at udvikle Herning som studieby og ser på caféliv, transport, boligforhold (Herning Kommune giver boliggaranti til studerende), børnepasning osv. Via Uddannel-

sesnetværk Herning løfter vi opgaver i fællesskab. Et kommende projekt kan blive etablering af et studenterhus i midtbyen. Tætte relationer til virksomheder De tætte relationer kommer også Erhvervsakademi MidtVest til gode, når der skal søges nye uddannelser. Det kræver en støtteerklæring fra erhvervslivet. - Vi skal dokumentere, at der er brug for dem, vi uddanner, siger Henriette Slebsager og tilføjer, at samarbejdet med områdets virksomheder også omhandler de opgaver, de studerende skal løse. - Det er praksisnær uddannelse, vi tilbyder, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne er villige til at stille opgaver til rådighed. Desuden indgår der tre måneders obligatorisk praktik i uddannelsen, hvor den studerende skal arbejde med en konkret problemstilling i en virksomhed. Også det får vi løst sammen med virksomhederne, der i øvrigt også gerne stiller op som dommere, sensorer osv., siger Henriette Slebsager, der har dette bud på midtjysk erhvervslivs fremtid: - Vi skal både leve af viden og produktion.

www.eamv.dk

HERNING KOMMUNE

Unik tankegang bag "Herning i arbejde"

Vi arbejder i tre spor for at understøtte, at vores virksomheder har tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på den lange bane.. Fiducia Bellus Optimus

Ruller fiberrør ud i hele verden TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

- Vi har specialiseret os i rør og fiberkabler til telekom og fiberudrulning i hele verden. I de lande, hvor vi har vores fabrikker, bl.a. Danmark, leverer vi også trykrør til vand og afløb, jordvarmerør og rør til industrielle formål. Det siger Kenn Byllemos, adm. direktør i Emtelle Scandinavia A/S, der er en del af den verdensomspændende Emtelle-koncern med hovedsæde i Skotland og Mads A. Høgfeldt der er Group CEO og forretningspartner til Kenn Byllemos. - Inden for fiberrør tilbyder vi fuld "one stop-shop" og leverer alt udstyr på vejen fra signaludbyder til -forbruger. Der er tale om et bredt produktprogram af høj kvalitet, og de fleste løsninger har vi selv udviklet og tilpasset sammen med vores kunder. Vi gør meget ud af kundeservice, og specielt korte leveringstider er et must for os, siger Emtelle Scandinavia-direktøren. Flytter og øger kapaciteten Fusionen i 2007 mellem Dantex Plastrør A/S, en stor spiller på fiberrør-markedet i Danmark, og hollandske Emtelle BV, en international aktør inden for fiberrør, førte til dan-

nelsen af Emtelle Scandinavia, som først i det nye år flytter ind i Erhvervspark Midt i Sdr. Felding. - I den forbindelse investerer vi også i en udvidelse af vores produktionskapacitet. Vi har en topmoderne maskinpark, men vores største aktiv er dog medarbejderne. Det er den filosofi, vi lever ud fra, for kun i kraft af dygtige medarbejdere kan vi gøre en afgørende forskel for vores kunder, siger Kenn Byllemos. Ud over fabrikken i Sdr. Felding har Emtelle-koncernen også to fabrikker i Skotland og yderligere to i Indien. Dertil kommer salgskontorer i Tyskland, Holland, Malaysia, New Zealand og Australien. Der er ca. 1.000 medarbejdere på verdensplan.

www.emtelle.com

Vi gør meget ud af kundeservice, og specielt korte leveringstider er et must for os. Kenn Byllemos

Emtelle Scandinavia A/S er en del af den verdensomspændende Emtelle-koncern med hovedsæde i Skotland. Kenn Byllemos er adm. direktør i Emtelle Scandinavia.

HERNING KOMMUNE



TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Et netværk af de store interessenter inden for beskæftigelsesområdet, klare målsætninger, handlinger der omsætter det hele til praksis - der ligger en i kommunalt regi unik tankegang bag indsatsen for at skabe beskæftigelse i Herning Kommune, lyder det fra Carsten Lagoni, beskæftigelseschef i Herning Kommune. - Vi har fået indsatsen institutionaliseret. Det er tankegods for os i dag, siger han og fortsætter: - Kommunaliseringen af beskæftigelsesområdet var ikke en ønskesituation for alle involverede parter. Det var tale om et decideret sceneskift. Men jorden var gødet, relationerne var der i forvejen, og det skelsættende bestod i at gå konstruktivt og produktivt til værks i bestræbelserne på at skabe en beskæftigelsesindsats, der var til glæde for både virksomheder og ledige. Fælles målsætninger LBR, det lokale beskæftigelsesråd bestående af arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesorganisationerne, fandt sammen med det kommunalt oprettede beskæftigelsesudvalg om at arbejde frem mod fælles målsætninger. - Det har udmøntet sig i en vision 2017, som også uddannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet Herning og IkastBrande og beskæftigelsesregionen i Midtjylland har været med til at udarbejde. "Herning i arbejde" hedder den og

FAKTA I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev hele beskæftigelsesområdet flyttet over i kommunalt regi. Det betød for Herning Kommunes vedkommende, at beskæftigelsespolitikken i fire kommuner, amtet og staten (de tidligere arbejdsformidlinger, AF) skulle sammentænkes.

sigter både mod at skaffe arbejdskraft til virksomhederne og arbejde til borgerne. Udfordringen er ikke alene, at jobs forsvinder til udlandet, men også at der kommer jobs til Danmark i samme takt - blot kræver de et større kompetenceindhold end dem, der forsvinder. Og hvis vi ikke passer på, havner de mere i Østdanmark end i Herning. Derfor arbejder vi i tre spor for at understøtte, at vores virksomheder har tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på den lange bane. De tre spor er virksomhederne, de arbejdsløse og uddannelse af de unge, siger Carsten Lagoni. Forskellige tiltag Forskellige tiltag er allerede sat i søen for at omsætte visionen til handlinger, og flere er på vej. - Et prognoseværktøj, som er udviklet i samarbejde med

Ikast-Brande Kommune, er et af dem. Vi spørger virksomheder, om de på 3-12 måneders sigt har brug for arbejdskraft, hvilken type osv., og vi kontakter efterfølgende dem, der udtrykker tro på fremtiden. Som det næste er vi ved at nedsætte et prognosepanel, der skal sikre en kvalificering af prognoseværktøjet. Vi har en dialoggruppe bestående af udvalgte virksomheder, som vi spørger til råds om bestemte temaer. . Det er håndholdt betjening på mobiltelefonen. Inden for et døgns tid får virksomhederne, der ringer - ca. 10 om ugen, et antal kandidater sendt ud. Og så laver vi kurser for virksomhederne, f.eks. om sygedagpenge, fortæller Carsten Lagoni, der opsummerer det hidtidige forløb således: Tålmodighed og vedholdenhed - Det tyder på, at virksomhederne opfatter tiltagene som fornuftige. Bl.a. jævnfør Dansk Industris seneste måling, hvor Herning Kommune kom ud som nr. 1. Dog handler det grundlæggende for os mere om at få en vurdering fra de involverede parter end en måling. At nå dertil, hvor vi befinder os i dag, kræver tålmodighed og vedholdenhed, for det er en lang proces. Det kræver også, at de involverede VIL det, vi har gang i.

www.herning.dk

Vi har en hotline på Jobcenteret, som virksomheder kan ringe til og efterspørge arbejdskraft siger Carsten Lagoni

Vokser og flytter TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Rotek A/S rykker ind i større lokaler i Erhvervspark Midt i Sdr. Felding til næste år - Vi mangler plads. Plads til at udvide maskinparken. Plads til at udvikle og producere et endnu bredere og mere alsidigt produktsortiment. Det siger Johnny Høy, partner i Rotek A/S siden januar 2011 (efter syv års ansættelse) og blandt meget andet ansvarlig for den flytning, som virksomheden er ved at gøre klar til. Rotek flytter ind i Erhvervspark Midt i Sdr. Felding, hvor man får 3.500 nyrenoverede kvadratmeter under tag. - Vi flytter ind til februar næste år og ser flytningen som en styrkelse af vores muligheder for at være kundernes foretrukne valg fremover. Vi er en lille virksomhed med fokus på at hjælpe alle kunder, store som små, og vores største styrke er et rigtigt højt serviceniveau med en total produktpallette og dag-til-dag levering på de fleste varer, siger Johnny Høy og tilføjer, at Rotek løser alle opgaver inden for udstyr til miljøundersøgelser, geoteknik, brøndboring,

vandrensning og entreprenørarbejde og har specialiseret sig i at levere hele skræddersyede udstyrsløsninger. Udvikler meget selv Virksomheden udvikler meget selv, ofte med udgangspunkt i en konkret problemstilling, som man har "lyttet sig frem til" ude hos kunderne. - Lige nu er vi ved at lancere et nyt produktprogram til grundvandssænkning. Der er tale om en komplet udstyrspakke til brug ved større anlægsarbejder. Inden for pejling af grundvand og datamonitorering udvikler vi på nye systemer. En online platform, Rotek Web, som kan trække alle måledata ind fra GPS'er i lastbiler, alarmer fra anlæg osv. Det forventer vi os meget af, fortæller Johnny Høy og erindrer om, at virksomheden har en lang tradition for udvikling. Det var Rotek, som i sin tid udviklede standarderne for udformning af ufarvede PEH filtre og rør i Nordeuropa. Udlejning af specielt boreudstyr - på dagsbasis - til brug ved større anlægsopgaver er også en aktuel nyhed hos Rotek.

www.rotek.dk

Vi er en lille virksomhed med fokus på at hjælpe alle kunder, store som små, og vores største styrke er et rigtigt højt serviceniveau.. Johnny Høy

Lige nu er vi ved at lancere et nyt produktprogram til grundvandssænkning. Der er tale om en komplet udstyrspakke til brug ved større anlægsarbejder. Inden for pejling af grundvand og datamonitorering udvikler vi på nye systemer, fortæller Johnny Høy.

HERNING KOMMUNE Der bliver liv fra starten i de fælles mødelokaler, kantine osv., siger Jane Skyum.

Ny erhvervspark i det midtjyske TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

- Som nystartet giver vi de lejere, der flytter ind som de første, mulighed for at være med til at præge forholdene i erhvervsparken. Og ikke blot hvad angår indretning af lokaler m.m., men også ønsker om fælles funktioner og faciliteter som kantine, mødelokaler og rengøring kan imødekommes. Der er i høj grad mulighed for at tilpasse faciliteterne til lejernes behov. Det siger Jane Skyum, direktør i Erhvervspark Midt A/S i Sdr. Felding sydvest for Herning. De første lejere - to lokale produktionsvirksomheder - flytter ind straks efter nytår og overtager tilsammen godt en tredjedel af produktionsarealet. Liv fra starten - Der bliver liv fra starten i de fælles mødelokaler, kantine osv., siger Jane Skyum og tilføjer:

- Erhvervspark Midt ligger blot 20 minutters kørsel fra Herning centrum, 15 minutter fra den midtjyske motorvej og 35 minutter fra Billund Lufthavn. På alle måder er der gode tilkørselsforhold. Og så er lejepriserne attraktive sammenlignet med f.eks. Herning-niveau. Lejere kan være alt fra håndværkere, der har brug for lidt lager og kontor, til mellemstore virksomheder, der efterspørger mere plads til produktion, lager, distribution og kontor. Virksomheder med behov fra nogle få hundrede kvm. op til 10.000 kvm. vil være ideelt, og så er der også mulighed for høj lageropbevaring, lyder det fra erhvervsparkens direktør.

Erhvervspark Midt råder over 24.000 kvm. inden døre, 12 hektar jord og mere end 30 kontorlokaler i allerhøjeste standard. Hovedbygningen er tegnet af den lokale arkitekt Anton Christensen, som har skabt en række markante bygninger i det midtjyske område. Bag erhvervsparken står de lokale erhvervsfolk Kenn Byllemos, Mads A. Høgfeldt og Karsten D. Kristensen, som i forvejen driver Rotek A/S og Emtelle Scandinavia A/S i Sdr. Felding.

Kvalificeret arbejdskraft - Desuden er der kvalificeret arbejdskraft at få lokalt, hvis en virksomhed har brug for medarbejdere i forbindelse med indflytningen. Sdr. Felding har gennem årene huset flere store, internationale produktionsvirksomheder, siger Jane Skyum.

1.000.000 tons betonelementer giver en vis erfaring ... Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik fremstiller betonelementer til industri- og boligbyggerier. Vi har 50 års erfaring og udvikler løbende vore produktionsmetoder, så vi til enhver tid kan matche dine krav.

www.erhvervsparkmidt.dk

Erhvervspark Midt har på alle måder gode tilkørselsforhold. Jane Skyum

Energibesparelse og bedre indeklima dominus er en af landets førende udbydere af intelligente bygningsanlæg. Vi er landsdækkende og har kapacitet til både meget store og mindre projekter. Og uanset projektets størrelse står jeg inde for, at vi gennem dialog og samarbejde finder den CTS-løsning, der giver de bedste resultater for jer – Toke Juul, direktør Dominus

www.midtjydskbeton.dk energibesparelse og bedre indeklima

Butikscentre – kontorer – hospitaler parkeringskældre – skoler og institutioner

www.dominus.dk · 97 13 26 88

HERNING KOMMUNE

Danmarks eneste skjorteproducent

Vores kunder skal vide, at de får den samme kvalitet, hvis de køber en Bosweel skjorte igen om tre år. Christian Sørensen

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

I midten af 1960'erne var der over 30 danske skjorteproducenter. Siden er der sket en næsten total outsourcing af produktionen til Østen og Østeuropa, og kun én - Bosweel A/S - har i dag egen produktion. Hvor andre køber de færdige skjorter uden for Danmarks grænser og er blevet rene handelshuse, har Herning-virksomheden fastholdt sit produktions-setup. - Eneste ændring er, at vi siden 1994, da danske systuer begyndte at lukke ned i stort tal, har brugt to systuer i Polen i stedet for systuer her i området. Vi indkøber selv metervarerne til skjorterne, tilskærer skjorterne på fabrikken her i Herning og sender for- og bagstykker, tråd og knapper til syning på vores polske systuer, der har været de samme gennem alle årene, fortæller adm. direktør Christian Sørensen, ejerleder og tredje generation i familievirksomheden, der har et klart sigte med at bruge den samme produktionsmetode, som man altid har gjort. Kvalitet er altafgørende - På den måde kan vi holde styr på kvaliteten. Og kvalitet er altafgørende for os. En ensartet kvalitet vel at mærke. Vores kunder skal vide, at de får den samme kvalitet, hvis de køber en Bosweel skjorte igen om tre år, siger Christian Sørensen og pointerer, at man hos Bosweel altid er på jagt efter den bedste kvalitet i alle processer omkring skjorterne. Det kommer således aldrig på tale at købe en billig råvare for at tjene lidt ekstra på en dyr færdigvare. 70 pct. af metervarerne købes hos Europas største producenter i Tyskland og Østrig, resten via en agent i Holland eller direkte i Østen.

Højt serviceniveau Et højt serviceniveau rangerer sideordnet med kvaliteten i virksomhedens prioriteringer. Det afspejler sig bl.a. i lageret, hvor man gennemsnitligt ligger inde med 250.000 meter stof og mellem 60.000-100.000 færdigsyede skjorter alt efter sæson og ordrebeholdning. - Vi gør det nemt for butikkerne dels ved at holde åbent på lageret indtil kl. 17.30 på hverdage og dels ved at sende varer af sted med fragtmand to gange dagligt. Med dag til dag-leverancer undgår butikkerne at binde store summer i lagervarer og kan give deres kunder en god service. Og det er kun muligt, fordi vi selv står for produktion og lager,

Vi er specialist i herreskjorter, men leverer flere og flere damebluser typisk i forbindelse med virksomheders køb af profiltøj, siger Christian Sørensen

pointerer Christian Sørensen, der ser flere fordele ved at være ejerleder. - Jeg har mulighed for at tænke mere langsigtet end en

FAKTA

ansat direktør, og det vigtigste er nu engang at forholde sig til, hvor virksomheden er om fem eller 10 år, siger han.

www.bosweel.com



Kernekompetencen Det skarpe fokus på kvalitet betyder desuden, at man end ikke overvejer at udvide produktionen til at omfatte bukser eller habitter. Kernekompetencen er og bliver skjorter, der ud over Bosweels eget mærke også produceres som private label for andre virksomheder og som profiltøj. - Vi er specialist i herreskjorter, men leverer flere og flere damebluser typisk i forbindelse med virksomheders køb af profiltøj. For øvrigt specialfremstiller vi også skjorter, hvis en kunde har særlige ønsker, siger Christian Sørensen.

Christian Sørensen, 41 år, kom til Bosweel i 1994 og overtog ledelse og ejerskab efter sin far, Axel Sørensen, og farfaderen Niels Sørensen, der grundlagde virksomheden i 1937. Der er 25 medarbejdere ansat på tilskæreri, lager og kontor på Lillelundvej i Herning. 30 pct. af produktionen går til eksport.

Vi føler os bestemt ikke ramt, når man taler om ”udkant”. Vi har momentum lige nu, siger Thomas Kastrup Larsen.

AALBORG KOMMUNE

Global, attraktiv og konkurrencedygtig

Det genererer vækst i lokalsamfundet med så mange velkvalificerede unge mennesker, der er en efterspurgt og attraktiv arbejdskraft. Thomas Kastrup Larsen

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

Aalborg boomer som uddannelsesby i disse år og er hastigt ved at udvikle sig til en af unge menneskers foretrukne destinationer, når det gælder uddannelse. Det er et forhold, som vejer tungt i Aalborg Kommunes bestræbelser på at realisere en fremtidsvision, der skal gøre den nordjyske "vækstdynamo" til en global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby. Og processen er godt i gang, påpeger fungerende borgmester Thomas Kastrup Larsen. - Boomet på uddannelsesområdet kommer sideløbende med en positiv udvikling både inden for beskæftigelse og befolkningstilvækst. Sammenlignet med 2011 har vi i år fået 2.730 flere arbejdspladser, hvilket skal ses i lyset af et faldende antal på landsplan, og netto 2.000 flere indbyggere, siger han og glæder sig over, at omstillingen fra industri- til også at være uddannelses- og serviceby kører på fuld kraft.

Byggeboom i ungdomsboliger Boomet i antallet af studerende er blevet fulgt op af endnu et boom - et byggeboom. I 2010 igangsatte Aalborg Kommune opførelsen af 2.700 nye ungdomsboliger svarende til 75 pct. af det samlede nybyggeri af ungdomsboliger i Danmark. Og forleden vedtog byrådet et nyt budget, hvori indgår opførelsen af yderligere 1.600 ungdomsboliger. Mange af dem kommer til at ligge på nogle af de mest attraktive steder i byen. Eksempelvis på havnefronten. - Så vi har mange bygningsarbejdere i job, konstaterer den fungerende borgmester tørt. Fire globale styrkepositioner Det globale aspekt spiller en stor rolle i fremtidens Aalborg Kommune, og i erhvervsplanen for 2010-2014 er der defineret fire globale styrkepositioner, hvor Aalborg erhvervsog forskningsmæssigt har særlige kompetencer. - Mest specielt er nok det arktiske område. Næsten al transport til Grønland foregår via Aalborg. Med etablering af Arktisk Center på Aalborg Havn har vi sat fokus på virksomheder, der handler med Grønland. Desuden har vi startet Arctic Business Network, hvor der arrangeres b-t-b møder med grønlandske virksomheder. Til sammen skal det danne en platform for hele samarbejdet med Grønland, hvor vi i øvrigt har fokus på, at grønlænderne får del i væk-

Aalborgs Utzon-center er et stort aktiv - og tiltrækker mange besøgende

sten, fortæller Thomas Kastrup Larsen og udtrykker håb om/tro på, at der inden længe bliver etableret en ny flyrute fra Aalborg til Grønland. Trods Motorolas lukning i det nordjyske for et par år siden lever IKT-branchen i bedste velgående. Mange små og mellemstore IT-virksomheder giver tro på stor vækst i fremtiden, lyder det fra den fungerende borgmester. - Vores styrke inden for IKT og digitale medier bygger i høj grad på, at vi har et stærkt universitet, og at vi i Aalborg uddanner mange dataloger, ingeniører og datamatikere, siger Thomas Kastrup Larsen. Et kæmpe potentiale Sundhedsteknologi er den tredje globale styrkeposition, der bygger på en lægeuddannelse og industriel medicinproduktion. - Der er et kæmpe potentiale på dette område, men også



Hurtigst voksende optag - 24 pct. flere studerende på Aalborg Universitet i 2010, 31 pct. flere i 2011 og 20 pct. flere i 2012. Det er landets hurtigst voksende optag af studerende. Før sommerferien forlod 2.000 studerende universitetet med en bachelorgrad, i august startede 4.500 nye, og samlet set har universitetet nu ca. 20.000 studerende. Det genererer vækst i lokalsamfundet med så mange velkvalificerede unge mennesker, der er en efterspurgt og attraktiv arbejdskraft, siger Thomas Kastrup Larsen. At 52 pct. af de studerende kommer fra områder uden for den nordjyske region, understreger Aalborgs tiltrækningskraft som uddannelsesby.

FAKTA Aalborg Kommune har lidt over 203.082 indbyggere (pr. 5.10.2012) svarende til 3,6 pct. af Danmarks befolkning og dækker et areal på godt 1.100 km2. Der er ca. 103.000 arbejdspladser med offentlig administration, undervisning og sundhed (37,6 pct.), handel og transport (22,7 pct.), industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (10,9 pct.) og erhvervsservice (9,3 pct.) som de største brancher.

en stor udfordring i at få skabt sundhedsteknolgiske virksomheder, for det kræver mange godkendelser. Og det tager tid, siger Thomas Kastrup Larsen. Den fjerde styrkeposition er energi og miljø. Også et område med stort vækstpotentiale. Flere netværk er etableret for at understøtte de nordjyske energi og miljø-virksomheder og skabe flere grønne arbejdspladser. HUB North (vindmølleteknologi), FleksEnergi (fjernvarme) og Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling er eksempler herpå. Satser på iværksætteri En stor satsning på iværksætteri er endnu et element i Aalborg Kommunes bestræbelser på at skabe nye arbejdspladser. - Vi vil have en højere overlevelsesrate end på landsplan, vi vil gerne have flere iværksættere, og vi vil i det hele taget tilbyde de bedste muligheder for, at iværksættere kan realisere deres drømme, siger Thomas Kastrup Larsen og tilføjer: - Og så har vi sendt Janteloven ud af kommunen. Aalborg Universitet er i dag det universitet i Danmark, som uddanner flest ingeniører, og for at skabe jobs til dem og fastholde dem i byen har man etableret et samarbejde mellem kommunens erhvervsafdeling og de lokale virksomheder. Projektet har fået navnet "Stay", og mere præcis kan formålet vel næppe udtrykkes. Handlekraftige, modige beslutninger - Vi føler os bestemt ikke ramt, når man taler om "udkant". Vi har momentum lige nu, og udfordringen ligger i at fastholde dette drive og tage handlekraftige, modige beslutninger og turde satse, siger Thomas Kastrup Larsen.

www.aalborgkommune.dk

AALBORG KOMMUNE

Når rådgivning og vækst går hånd i hånd.

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde” Vi kan hjælpe dig med at blive forberedt til fremtidig vækst. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og om vores rådgivning. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

AALBORG KOMMUNE

Skaber nordjysk medvind i vindmĂ¸llebranchen At fastholde arbejdspladser og skabe flere. Det er overliggeren for Hub North, et nordjysk erhvervsnetvĂŚrk primĂŚrt for virksomheder, der leverer til vindmĂ¸llebranchen eller Ă¸nsker at komme til det â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde on- og offshore. - Det er vores opgave at hjĂŚlpe den enkelte virksomhed pĂĽ vej i et meget konkurrenceprĂŚget marked â&#x20AC;&#x201C; evt. ved at hjĂŚlpe virksomheden med at finde sammen med en anden leverandĂ¸r. Ă&#x2030;n er god til ĂŠn ting, en anden til noget andet, og ved at samarbejde kan man udnytte hinandens stĂŚrke sider og fĂĽ to plus to til at blive fem, siger projektleder i Hub North, Henrik Wadmann, ingeniĂ¸r og tidligere ansat hos Vestas. Var der storm over vindmĂ¸llebranchen fĂ¸rhen, sĂĽ blĂŚser der nu vinde af orkanstyrke. Det skyldes, at de to vindmĂ¸llegiganter herhjemme, Vestas og Siemens, for et ĂĽrs tid siden meldte ud, at de ville have antallet af leverandĂ¸rer, som de har 16-1700 af, skĂĽret ned med hele 80 pct. for at rationalisere og fĂĽ fĂŚrre at kommunikere med. â&#x20AC;?Cost of Energyâ&#x20AC;? i fokus - LeverandĂ¸rkĂŚden er nĂŚrmest i opbrud, og netop derfor kan samarbejde mellem to eller flere leverandĂ¸rer vĂŚre en vej til at hĂŚnge pĂĽ, siger Henrik Wadmann og tilfĂ¸jer:

Hub North blev etableret i 2010 som et treĂĽrigt projekt med stĂ¸tte fra EU, Socialfonden, Aalborg Kommune, Aalborg Samarbejdet og Aalborg Havn. Desuden bakker Aalborg Universitet, Force Technology og erhvervskontorerne i Nordjylland op ved at stille mandetimer til rĂĽdighed. Der er ca. 150 medlemmer. Medlemsskabet er gratis.

- Det er dyrere at producere el med vind end med andre energiformer, hvorfor vindmĂ¸lleproducenterne har fokus pĂĽ at reducere â&#x20AC;?Cost of Energyâ&#x20AC;?. Det er ogsĂĽ ĂĽrsagen til, at vindmĂ¸ller bliver stĂ¸rre og stĂ¸rre. Det gĂŚlder dog kun i Europa. PĂĽ det Ă¸stasiatiske marked er det stadigvĂŚk de smĂĽ vindmĂ¸ller, man efterspĂ¸rger. I USA er markedet pĂĽ vej ned, men det er politisk styret. Til gengĂŚld har man alle steder behov for servicering, for vindmĂ¸ller gĂĽr i stykker, ligesom biler gĂ¸r det. Service er et interessant og lukrativt marked for vores medlemmer. Yderligere reduktioner Henrik Wadmann har siden etableringen af Hub North

DC: HIDE H=DE K

)ĂĽETĂĽINDARBEJDETĂĽTEAMĂĽPĂ&#x2039;ĂĽ ĂĽMEDARBEJDEREĂĽ KANĂĽVIĂĽALTIDĂĽSTILLEĂĽDETĂĽRIGTIGEĂĽHOLD ĂĽ6IĂĽGĂ&#x2039;RĂĽTILĂĽ OPGAVENĂĽMEDĂĽDEĂĽBEDSTEĂĽKOMPETENCERĂĽOGĂĽ MASSERĂĽAFĂĽENGAGEMENTĂĽOGĂĽERFARING

Henrik Widmann

FAKTA

!ALBORG ĂĽ+ASTETVEJĂĽ AĂĽ ĂĽ!ARHUS ĂĽ'RAVENĂĽ ĂĽ ĂĽ+Â&#x2019;BENHAVN ĂĽ3TRANDVÂ?NGETĂĽ

ORESĂĽKONCEPTĂĽ 4VÂ?RFAGLIGHEDĂĽ nĂĽTOTALRĂ&#x2039;DGIVNINGĂĽMEDĂĽARKITEKTERĂĽOGĂĽ INGENIÂ&#x2019;RERĂĽIĂĽSAMMEĂĽHUS ĂĽHARĂĽBEVISTĂĽSINĂĽ SUCCESĂĽMEDĂĽMANGEĂĽMARKANTEĂĽPROJEKTERĂĽOGĂĽ TILFREDSEĂĽBYGHERRER

Vi vil gĂ¸re alt, hvad vi kan for at sikre, at vores medlemmer forbliver leverandĂ¸rer.

ďŁż

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel SĂ¸gaard

6IĂĽTAGERĂĽMEGETĂĽGERNEĂĽENĂĽUFORPLIGTENDEĂĽ SNAKĂĽOMĂĽMULIGHEDERĂĽFORĂĽVÂ?RDIFULDTĂĽ SAMARBEJDE ĂĽOGĂĽGIVERĂĽETĂĽANDERLEDESĂĽGODTĂĽ TILBUDĂĽOMĂĽTOTALRĂ&#x2039;DGIVNING ĂĽ2INGĂĽPĂ&#x2039;ĂĽ ĂĽ ĂĽ ĂĽ ĂĽELLERĂĽSEĂĽMEREĂĽOMĂĽOSĂĽPĂ&#x2039;ĂĽ+!!) DK

besĂ¸gt nĂŚsten 80 pct. af medlemmerne for at lytte til dem og hĂ¸re om deres udfordringer. Den stĂ¸rste af dem er sĂĽ ubetinget at fĂĽ prisen ned. PĂĽ det punkt er de voldsomt under pres og vil vedlive at vĂŚre det, for kravet er yderligere prisreduktioner i fremtiden. - Vi vil gĂ¸re alt, hvad vi kan for at sikre, at vores medlemmer forbliver leverandĂ¸rer. PĂĽ positivsiden tĂŚller det en hel del, at vi har et godt samarbejde med Aalborg Universitet. Virksomhedernes stĂŚrke positionering pĂĽ deres felt og universitets store videnbase â&#x20AC;&#x201C; det er en vigtig kombination, siger Henrik Widmann. Hub North laver aktiviteter over forskellige temaer (kvalitet, funding osv.) for medlemmerne, hjĂŚlper med at finde samarbejdspartnere via andre danske og udenlandske netvĂŚrk, hjĂŚlper med at skaffe kvalificerede medarbejdere og meget mere. Samarbejde med FleksEnergi - Og sĂĽ har vi et tĂŚt samarbejde med FleksEnergi, der er en sammenslutning af nordjyske kraftvarmevĂŚrker. De har samme politiske interesse for energi som os og samme udfordring, nĂĽr det gĂŚlder om at â&#x20AC;?lĂŚgge energi pĂĽ lagerâ&#x20AC;?. Aalborg Universitet kĂ¸rer for tiden mange forsĂ¸g for at finde en mĂĽde at lĂŚgge overskudproduktion fra vindmĂ¸ller pĂĽ lager i kraftvarmevĂŚrker, fortĂŚller Henrik Wadmann.

www.hubnorth.dk

AALBORG KOMMUNE

Vi tager ikke betaling for vores arbejde, og vi dropper ud igen på et tidspunkt, når vi har løst den opgave, der er aftalt. Vibeke Lei Stoustrup

Selvforsynende fra dag ét Vi går meget op i, at huset passer til den enkelte bygherre og ligger rigtigt på grunden. Vores kunder skal - bortset fra en mindre udbetaling - først betale ved indflytning, fastslår Mogens Starcke.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

En lavere boligudgift totalt set og dermed flere penge til at leve for - det er bygherrens kontante udbytte, når m2home bygger det nye hus. Fundamentet er kvalitet, arkitektur, erfaring og huse, som er selvforsynende med el og varme fra dag ét. - Med en kombination af jordvarme, solceller og solfangere kommer el og varme til at hvile i sig selv økonomisk. Det er vigtigt at bemærke, at det både gælder familiens daglige forbrug af el og forbruget til drift af jordvarmeanlægget. Hvor et almindeligt passivhus har et energiforbrug på 15 Kwh pr. kvm., viser vores energiberegninger som minimum et minus på 30 Kwh pr. kvm. Altså tre gange bedre end passivhuset, siger Mogens Starcke, arkitekt og indehaver af m2home sammen med hustruen Lene Starcke. Mogens Starcke tilføjer, at eksempelvis Spar Nord arbejder ud fra tommelfingerreglen, at man for hver 500 kr.,

TO MULIGHEDER



Mogens Starcke

I m2home kan man vælge at bygge ud fra to koncepter. m2basic, der er en serie af 36 fordefinerede huse. M2plus er muligheden for dem, der vil sætte individuelt præg på boligen. der spares i forbrug om måneden, kan bygge for ca. 100.000 kr. mere. Det betyder, bygherren ofte kan bygge større eller blot have et større rådighedsbeløb i hverdagen. Alt er med i prisen Sikkerhed og tryghed omkring økonomien er vigtig, når man bygger nyt hus. Det har man taget højde for hos m2home ved at sørge for, at alt er med i prisen fra starten af.

- Hvis noget kan få økonomien til at skride, er det tilkøb og tilvalg undervejs i forløbet. Det bliver der ikke tale om hos os. Bl.a. fordi mange ting, som normalt er tilkøb, er standard i vores huse. Desuden skal vores kunder - bortset fra en mindre udbetaling - først betale ved indflytning, fastslår Mogens Starcke. I m2home kan man vælge at bygge ud fra to koncepter. m2basic, der er en serie af 36 fordefinerede huse, hvor man tilbyder kunderne et let og overskueligt byggeprojekt med et meget højt kvalitetsniveau. Og m2plus, hvor individualiteten er i højsædet, og man tilbyder muligheden for at sætte eget præg på byggeriet helt fra start. - I alle tilfælde går vi meget op i, at huset passer til den enkelte bygherre, og at det eksempelvis kommer til at ligge rigtigt på grunden, siger Mogens Starcke og understreger, at m2home kun bruger erfarne danske håndværkere og har et fast samarbejde med to danske hovedentreprenører.

www.m2home.dk

AALBORG KOMMUNE

â&#x20AC;?Vi elsker erhvervâ&#x20AC;? - De gĂ¸r det i Sverige og er begejstrede for det. Men herhjemme er jeg ikke bekendt med andre kommuner, der samarbejder med erhvervslivet pĂĽ samme mĂĽde som os. Det siger Vibeke Lei Stoustrup, afdelingschef i Aalborg Kommunes erhvervsafdeling. Da hun tiltrĂĽdte i 2007, var der mindre og ikke systematisk dialog mellem kommune og virksomheder, men det er der nu ĂŚndret pĂĽ. - I dag er vi opsĂ¸gende i forhold til virksomhederne. Det fĂ¸rste, vi gjorde tilbage i 2007, var at kvalificere virksomhederne for at finde frem til dem, som isĂŚr bidrager til at skabe vĂŚkst og udvikling. Det offentlige, rĂĽdgivere, detailhandel og de helt smĂĽ, ofte enkeltmandsvirksomheder blev sorteret fra. Tilbage er 8-900 virksomheder, som vores erhvervskonsulenter har til opgave at betjene â&#x20AC;&#x201C; hver med sin â&#x20AC;?kundekredsâ&#x20AC;?, fortĂŚller Vibeke Lei Stoustrup. De sidste tre-fire ĂĽr har erhvervsafdelingen gennemfĂ¸rt 5-600 virksomhedsbesĂ¸g om ĂĽret. En sĂŚrlig tragtmodel - Vi har udviklet en sĂŚrlig tragtmodel, som vi bruger under besĂ¸gene for at indsamle viden og vurdere, hvad der er behov for i den enkelte virksomhed, og hvad vi kan hjĂŚlpe med. I sidste ende skulle der gerne dryppe noget ud af tragten i form af Ă¸get innovation, flere arbejdspladser, Ă¸get omsĂŚtning og Ă¸get internationalisering, siger Vibeke Lei Stoustrup videre.

ďŁż

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel SĂ¸gaard

Tragtmodellen har fire niveauer, begyndende med den generelle erhvervsservice og sagsbehandling, som alle virksomheder kan fĂĽ brug for. Professionel service, mĂĽlrettet erhvervsfremme og specialiseret udvikling fĂ¸lger efter i takt med, at tragten spidser til. - Det er naturligvis helt op til virksomheden, om de vil bruge os. Vi tager ikke betaling for vores arbejde, og vi dropper ud igen pĂĽ et tidspunkt, nĂĽr vi har lĂ¸st den opgave, der er aftalt. Det kan eksempelvis vĂŚre at vejlede om miljĂ¸godkendelse, vĂŚkst, innovation, eksport m.m., siger Vibeke Lei Stoustrup og fortsĂŚtter: I pilotfasen med servicemĂĽl - Som den fĂ¸rste kommune har vi opstillet servicemĂĽl for vores indsats over for erhvervslivet â&#x20AC;&#x201C; en indsats vi har opsummeret under overskriften â&#x20AC;?Vi Elsker Erhvervâ&#x20AC;?. Vi arbejder lige nu i pilotfasen med disse servicemĂĽl og kan allerede konstatere, at der er stigende tilfredshed med den service og rĂĽdgivning, kommunen yder, men vi skal fortsat arbejde med vores service isĂŚr pĂĽ de komplicerede sager, hvor mange parter i kommunen er involveret. Der er opnĂĽet konkrete resultater. Det hĂŚnger i hĂ¸j grad sammen med en holdningsĂŚndring hos de kommunale medarbejdere, der skal hĂĽndtere ofte komplicerede sager professionelt og hurtigt. PĂĽ det punkt er vi blevet meget bedre. StĂŚrk synergi Der er i stigende grad fokus pĂĽ globalisering i erhvervsser-

De hedder begge to Champion. Men det er dig, der er vinderen.

FAKTA OgsĂĽ nĂĽr det gĂŚlder Aalborg Kommunes indsats over for ivĂŚrksĂŚttere, arbejder man med en sĂŚrlig tragtmodel. Ligesom virksomhedstragten har ogsĂĽ ivĂŚrksĂŚttertragten fire niveauer med udgangspunkt i gensidigt kendskab. Undervejs ned i tragtmodellen tilbydes ivĂŚrksĂŚtteren stadigt mere specificerede ydelser. De Ă¸vrige niveauer er basisrĂĽdgivning, opfĂ¸lgning og mĂĽlrettede tilbud. Der bliver skabt omkring 800 nye virksomheder om ĂĽret i Aalborg Kommune, ca. 60 pct. af dem lever stadig efter tre ĂĽr, hvilket er en af de hĂ¸jeste overlevelsesrater i Danmark, og 6 pct. af dem har eksport i etableringsĂĽret.

vicen, ligesom der nĂŚsten ikke foregĂĽr noget, uden at universitetet er koblet pĂĽ. - Forskning/uddannelse, erhverv og det offentlige â&#x20AC;&#x201C; der er en stĂŚrk synergi i den konstellation, siger Vibeke Lei Stoustrup og fastslĂĽr, at man i Aalborg Kommune vil fortsĂŚtte med at arbejde pĂĽ tragtmodellens strukturerede mĂĽde. - Vi vil arbejde pĂĽ at udbygge og styrke den. Den er krumtappen i vores samarbejde med virksomhederne, slutter hun.

www.aalborg.dk

u bl.a.: 16â&#x20AC;&#x2122;â&#x20AC;&#x2122; alufĂŚlge M l if k i

il d 0

KlimaanlĂŚg Parkeringssensor for / bag P

Bil-Forum A/S Fast rente

Til omgĂĽende

3,75%

LEVERING!

VejhjĂŚlp ved driftsstop?

NĂĽr sneen kommer.

KĂ¸b din nye Ĺ KODA og fĂĽ den serviceret hos os, sĂĽ har du gratis mobilitetsservice.

Det kan vĂŚre svĂŚrt at fĂĽ vinterdĂŚk nĂĽr sneen kommer. Vil du vĂŚre pĂĽ den sikre side?

Ĺ KODA MobilitetshjĂŚlp

KĂ¸b dine vinterdĂŚk nu!

L ad fornuften sejre og spar 30.000 kr. pĂĽ Octavia og op til 40.000 kr. pĂĽ Fabia. T illykke â&#x20AC;&#x201C; du d er lige nu sĂĽ heldig at fĂĽ i bĂĽde pose og sĂŚk k . Du kan spare store penge pĂĽ din nĂŚste bil og g du kan for kun 995 kr. tilkĂ¸be to ĂĽrs ekstra tryghed udove er garantiperioden. SĂĽ nu skal du bare vĂŚlge mellem to gode tilbud â&#x20AC;&#x201C; en Fabia eller en Octavia? Det villle vi nok kalde et luksusproblem.

Ekskl. lev.omk. (3.680 kr.) og evt. laktillĂŚg. Forbrug ved blandet kĂ¸rsel fra 15,9 - 23,8 km/l. Co 2-emmision 109 - 147 g/km. De viste biler er monteret med ekstraudstyr. Ĺ KODA-forhandlernes Tryghedsaftale yg +2 ĂĽr eller 100.000 km. A -B

Thistedvej 110-112 Âˇ 9400 NĂ¸rresundby Tlf: 98 17 25 99 www.skoda-norresundby.dk

Ny KĂŚrvej 47 Âˇ 9000 Aalborg Tlf: 96 49 49 49 www.skoda-aalborg.dk

AALBORG KOMMUNE

Vi har 40 mindre og 40 helt små landsbyer, og inden for en radius af 10 kilometer fra centrum er der en halv snes byer med gennemsnitligt et par tusinde indbyggere, hvor der er en god vækst i boligudviklingen, siger Peder Baltzer Nielsen

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

Koncentration, moderne byudvikling med internationalt tilsnit, bæredygtighed, spændende byrum, naturen, et paradigmeskift i transporttænkning, en letbane – der er mange elementer i spil i den fremtidige byudvikling i Aalborg. En byudvikling, der er koncentreret om en vækstakse tværs gennem byen. - Vækstaksens forløb er en visualisering af den virkelighed, som allerede er her på stedet. Halvdelen af arbejdspladserne i Aalborg Kommune ligger rent faktisk i aksen eller lige i nærheden af den. Over alt i verden satser man på byområder frem for åbent land, og med Aalborg som gammel industriby er vi så heldige, at der ligger uudnyttede områder inde i byen, som kan bruges til noget nyt, siger stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen fra Aalborg Kommune og fortsætter: - Det ligger lige for at tænke bæredygtigt, når man byudvikler i dag. Byer, som ikke tager det alvorligt, går bagud af dansen, for moderne virksomheder vil ikke ligge i byer, der sviner. Og eftersom det er vidensvirksomheder, vi går efter, kan vi placere dem hvor som helst på vækstaksen. Nemt at skifte transportform Til gengæld kræver vidensvirksomheder adgang til transport, ikke mindst med bil, og som trafiksituationen er i dag, giver det hurtigt kø-problemer. - Og hvem har råd til at have sine medarbejdere holdende

FAKTA

Og hvem har råd til at have sine medarbejdere holdende i kø på landevejen? Derfor har vi tænkt transport i helt andre baner end hidtil. Peder Baltzer Nielsen



Vækstakse tværs gennem byen

Vækstaksen går fra Aalborg Lufthavn over centrum med havnefront til det tidligere godsbaneareal og den nye bydel på området, hvor eternitfabrikken tidligere lå, derfra videre til universitetsområdet med nyt universitetshospital og slutter i industriområdet i Aalborg Øst og Aalborg havn. Investeringer i nybyggeri i Aalborg Kommune: De seneste år er der investeret ca. 10 mia. kr., og der er planlagt investeringer for yderligere 12 mia. kr.

i kø på landevejen? Derfor har vi tænkt transport i helt andre baner end hidtil. Vi vil gøre det nemt at skifte transportform, så man ikke skal køre fra sin gadedør til arbejdsstedet i bil, men kan parkere den og skifte til bus eller tog. Jeg har set, hvordan man andre steder i verden har formået at mindske biltrafikken og gøre byerne mere trafikvenlige for de bløde trafikanter. Selv i New York er der kommet flere cykelstier og begrænsning af biltrafik, f.eks. på Broadway. Det kan vi også gøre i Aalborg, fastslår Peder Baltzer Nielsen. Letbane = sekssporet motorvej En letbane mellem midtbyen og universitetsområdet ind-

går i disse planer, og Folketinget har bevilget en VVM-redegørelse som første skridt på vejen til at realisere den. - Tingene skal ses i sammenhæng, og vi er opmærksomme på, at stationerne på letbanen ikke skal være forblæste læskure. Derimod steder, hvor der kan etableres butikker og erhvervslokaler. I det hele taget skal vi have skabt spændende byrum, ligesom vi også vil trække naturen ind i byen, så den bliver mere interessant at opholde sig i, siger stadsarkitekten, som vurderer, at der er boligpotentiale til 20.000 indbyggere på vækstaksen. 70.000 indbyggere på landet Mulighederne for at bo uden for Aalborg er dog også store, påpeger Peder Baltzer Nielsen. Det gør 70.000 af kommunens godt 200.000 indbyggere allerede. - Vi har 40 mindre og 40 helt små landsbyer, og inden for en radius af 10 kilometer fra centrum er der en halv snes byer med gennemsnitligt et par tusinde indbyggere, hvor der er en god vækst i boligudviklingen, siger han. Erhvervsområder til den tunge og primære industri kommer Aalborg Kommune heller ikke til at mangle i fremtiden. De findes i Bouet lige nord for Limfjorden, i den store Aalborg Havn mod øst og i Svenstrup syd for Aalborg. .

www.aalborgkommune.dk

AutoPartner – altid høj kvalitet og altid lige i nærheden

cameleon – 2012314

www.autopartner.dk AutoPartner er en værkstedskæde med cirka 200 værksteder fordelt over hele landet. Vores værksteder kvalitetskontrolleres af FDM og du beholder naturligvis fabriksgarantien på din nye bil hos os.

www.autopartner.dk – din garanti for godt arbejde! ...for en sikkerheds skyld

FÅ FOD PÅ DIN VIRKSOMHED

LAD NÆSTE SKRIDT VÆRE ET MØDE. BOOK EN AFTALE PÅ 70 15 10 00

At drive virksomhed er en balancegang, og det er vigtigt, at du holder tungen lige i munden. Sørger for at hver eneste skridt er velovervejet, så du undgår problemer i fremtiden. Mange mener, at det kun er nødvendigt med advokatrådgivning i krisesituationer, men det er forkert. Juridiske problemer, kan forebygges, hvis du bruger din advokat rigtigt. Og så er der jo alle de andre ting som køb og salg af virksomhed, skat, entrepriseret, bestyrelsesarbejde m.m. – her tilbyder vi også professionel rådgivning. Få fod på din virksomhed med rådgivning fra HjulmandKaptain. Vi er blandt de største og bedste advokatﬁrmaer i Danmark og klar til at støtte dig i dit næste skridt. Book en aftale, eller hør mere på 7015 1000.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatﬁrmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder indenfor en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk VORES VIDEN ER DIN STYRKE