Erhverv Danmark sek 1 by reklame

6 Køb et klistermærke og lån mesters bil

DYNE-LARSEN:

DET ER NU DU SKAL INVESTERE Læs side 10-13

14 Røgen stiger op fra Svendborg

November 2012

MØD KØBMAND LARSEN – SIDE 10-13

ERHVERV-DANMARK

LEJ MESTERS BIL - SIDE 6-7

HAN GØR FIRMATELEFONEN LET – SIDE 8

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af Post Danmark LAYOUT: www.e-20.dk, Esbjerg SATS: KIVA Grafisk, Esbjerg TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

RØG I SVENDBORG – SIDE 14-16

SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

TROEN PÅ SUCCES – SIDE 18-19

Erhverv-Danmark Udgivelsesdatoer 2013: 29. og 30. januar 28. og 29. maj 24. og 25. september 26. og 27. november

GOLF PÅ DISCOUNT – SIDE 20

et m e g ange s Læ de m og m o er e mer ulighed d på m lbu e ti .dk god anta s a l .club www

All sport inclusive !

Ferie med sport - sport med ferie!

Vi har tumlepladsen for dig, der vil det hele; sport, sol, samvær, afslapning & oplevelser! Club La Santa er en tumleplads for sportsglade men-nesker

dig af de mange muligheder. Uanset alder og niveau er der

og et samlingspunkt for familier, grupper, venner, topatleter,

noget for dig – prøv det du aldrig nåede, hop ud i det du altid

amatører og alle, der nyder den fantastiske stemning og de

drømte om at prøve og nyd det du allerede kan.

oplevelser, der udspringer af sport og fysisk aktivitet. Club La Santa er et paradis for alle legebørn. Vi har egen børDu skal ikke være verdensmester eller god til sport, for at

neklub for de mindste, ”Playtime”, med mange sjove aktiviteter,

nyde ferien på Club La Santa. Kan du li´ udfordringer,

altid legesyge guider, og børn der er klar til at lege. Tag med på

afslapning, nye og mange muligheder og fantastiske oplevel-

en skattejagt, tab pusten i hoppeborgen, vær med til stranddag

ser med venner og familie, så er Club La Santa for dig. Vi har

og se børnene deltage i de olympiske lege.

mere end 30 sportsfaciliteter til fri afbenyttelse og det er dig der bestemmer hvornår, hvor meget og hvordan du benytter

Vi ses på verdens største legeplads…

itidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - D ole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball tness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Ro quash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritidspool - Børn Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing jak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

KÆRE LÆSER Du sidder lige nu med premierenummeret på erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Et magasin, der målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg. Magasinet, der beskriver succeser, giver engagerede og iderige erhvervsfolk mulighed for at øse af deres viden – og ikke mindst sætter de seneste strømninger og tendenser i erhvervslivet under lup. Det er ikke nogen tilfældighed, at en af landets mest succesfulde erhvervsfolk, Lars Larsen, pryder forsiden. Erhvervsmanden – eller købmanden, som han yder at kalde sig selv - har skabt en koncern, der hidtil kun har vist vækst. Butik nummer 2000 blev åbnet for et par måneder siden, og Larsen har masser af vækstambitioner og nye ideer i behold i Jysk. Og lige præcis den gejst, entusiasme og vindermentalitet er dét, Erhverv-Danmark vil forsøge at afspejle. Vi dækker, som navnet siger, hele Danmark, og vi vil gøre vores til at inspirere dig og dine kolleger til nye markeder, vækstformer og produkter. Med Erhverv-Danmark er du sikker på relevant og kvalificeret information, du kan bruge i din egen virksomhed sammen med dine ansatte. Vores artikler tager nemlig udgangspunkt i alle de spændende virksomheder, Danmark skal leve af. Vi tager ud og besøger virksomheder, der har gjort tingene anderledes. Virksomheder, der tør tage springet – og som du kan lade dig inspirere af. Så læn dig tilbage og gå på oplevelse i magasinet. Vi håber, det falder i din smag. Vi ses igen den 29. januar 2013.

Peter Orry Ansvarhavende chefredaktør

Fleksibel Bemanding til alle faggrupper Lad Bemandingskontoret Danske tage toppen af opgaverne, kombinere den faste medarbejderstab med vikarer fra Danske, vi sørger for alt, så du kan koncentrere dig om din virksomheds arbejdsopgaver. Mange kan passe jobbet, den rette passer til jobbet DANSKE er et fleksibelt og personligt bemandingskontor, der er specialiseret i at koble virksomheder med den rette medarbejder - enten som vikar eller i en fast stilling. Det ligger os meget på sinde at finde den person, der ikke bare kan passe jobbet, men som passer TIL jobbet og passer IND I virksomheden. Vi gør os umage for at kigge ind bag jobbeskrivelsen og CV'et og se virksomhedens kultur og ansøgerens personlighed. For når de to ting passer sammen, kan vi skabe en jobsucces.

Medarbejderen er vores vigtigste aktiv, og derfor står vi inde for de mennesker, vi sender ud. Hver enkel person er igennem et ansættelsesforløb her hos os, hvor vi blandt andet taler med tidligere arbejdsgivere og får et præcist billede af både kvalifikationer og personlighed.

Det er billigere end du tror At bruge vikarer til at dække midlertidige behov eller til at finde nye ansatte sparer din virksomhed for meget. Du skal ikke bruge ressourcer på annoncering eller gennemgang af en stak mere eller mindre relevante ansøgninger. Du har kun medarbejderen, når du har behov, og da der afregnes pr. time betaler du kun for effektiv arbejdstid. Alle sociale ydelser er med i prisen, og du slipper for at køre løn.

Vi har særlig erfaring med:

Søger du medarbejder? Vi er hurtige, men ikke for hurtige DANSKE kan finde den rette medarbejder til dig, hvad enten du søger en fast medarbejder, en løs vikar til at dække et kortvarigt behov eller du vil bruge et længere vikariat til at se en potentiel medarbejder an. Vi arbejder hurtigt, fordi der ofte er et akut behov, der skal dækkes. Men vi tror på, at vi ikke blot skal finde den mest kvalificerede til jobbet, men derimod den person, som passer bedst ind i virksomheden og personalegruppen og derfor kan bidrage med mest. Derfor vil vi gerne kende det præcise behov og have en god fornemmelse af virksomhedens kultur, inden vi går i gang.

Vores medarbejdere Vi kan ikke prale af et kæmpe kartotek fyldt med cv'er. Til gengæld kan vi prale med, at vores kartotek er fyldt med engagerede mennesker, som vi kender godt.

• Bygge og anlæg • Produktion • Industriel produktion • Lager/metal og auto • Salg og marketing • Køkken og kantine • Rengøring • Transport

Vi har pt. medarbejdere sendt ud til: • Skandinavien • Nordeuropa • Asien

Try & Hire - tryghed ved ansættelse Start med at leje og ansæt vederlagsfrit efter 2 måneder! Så enkelt er Try & Hire konceptet, hvor både din virksomhed og medarbejderne har mulighed for at kigge hinanden an inden en evt. fastansættelse.

Kløvermarken 120, Billund m: billund@danske.as t: +45 76500900 w: www.danske.as

LEJ FIRMABILEN OG BRUG DEN HELT PRIVAT

Loft på dagsbeviser Politikerne har sat et loft på antallet af dagsbeviser, så man maksimalt kan købe 20 dagsbeviser per bil hvert år. Loftet skal forhindre, at virksomhedsejeren lovligt og til en langt lavere pris kan benytte firmabilen som privatbil året rundt.

Hvis alt går vel, bliver det fra årsskiftet legalt at køre privat i sin firmabil. Med 225 kroner i hånden kan man købe sig til et dagsbevis hos SKAT og køre privat på gule plader uden dårlig samvittighed og risikoen for at blive taget i en razzia. AF: Mette Hvistendahl Munch

Efter fire års sagsbehandling i EU ser det nu ud til, at de danske beskatningsregler på gulpladebiler på maksimalt tre tons bliver lidt mere fleksible. Faktisk så fleksible at det fremover vil være muligt at "leje" sin egen eller chefens firmabil helt ned på dagsbasis. I praksis betyder det, at virksomhedsejere og ansatte kan klikke sig ind på SKAT’s hjemmeside, købe et dagsbevis og med kvitteringen i hånden køre privat i firmabilen i et døgn uden at blive beskattet af det, og uden virksomheden skal betale momsen på bilen. - Som reglerne er i dag er det enten eller. Enten råder du over en gulpladebil til privat benyttelse, eller også gør du ikke. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, hvor meget du bruger bilen,

for du bliver som privatperson beskattet af samme beløb, og virksomheden skal betale hele momsen, forklarer statsautoriseret revisor og partner i revisionsfirmaet KPMG, Kaj Glochau.

ningsen, skal vi ikke længere end på den anden side af nytår, før alt er klart. - Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2012 og forventes vedtaget inden jul, så ordningen er klar på den anden side af nytår. Men mere Efter nytår præcist kommer jeg det ikke, siger Ordningen blev egentlig vedtaget hun. ved lov af Folketinget tilbage i 2008, men den krævede en EU godkendel- Effektiv personalepleje se, og det har taget fire år. Godken- Kaj Glochau spår ordningen stor delsen kom i juli, og nu skal lovfor- succes og mener, at virksomheder vil slaget af tekniske årsager igennem kunne bruge den som personalepleendnu en behandling i Folketinget. je. Særligt håndværkervirksomheHverken politikerne eller Skatte- der, der råder over mindre varebiler, ministeriet tør sætte en dato på, hvor- vil kunne tilbyde deres ansatte at lånår ordningen er en realitet, men den ne en bil weekenden over til at klare rent tekniske løsning er allerede ved en flytning eller andre praktiske ting. at blive lavet, og ifølge kontorchef i - Det kommer til at koste 225 kroSkatteministeriet, Lene Skov Hen- ner i døgnet, og det er noget billigere end at skulle leje en bil ude i byen. Hvis den ansatte så heller ikke skal Det kommer til at koste i omegnen af 235 kroner i tanke bilen efter brug, fordi virksomdøgnet, og det er noget billigere end at skulle leje heden har fradragsret for udgiften og også får momsen retur, så er det efen bil ude i byen. fektiv personalepleje, og det er såKaj Glochau, KPMG dan, jeg tror, det vil blive brugt, siger Kaj Glochau. Han tror også på, at den nye ord-

Kaj Glochau tror, at den nye ordning vil betyde færre sager om privat benyttelse af firmabilen med en ordentlig regning til følge, fordi det bliver så simpelt og så billigt, at kun de færreste vil lade være med at gøre brug af muligheden.

ning vil betyde færre sager om privat benyttelse af firmabilen med en ordentlig regning til følge, fordi det bliver så simpelt og så billigt, at kun de færreste vil lade være med at gøre brug af muligheden. - Der er to grupper, der uberettiget har kørt privat i firmabilen. Medarbejderen, der i ny og næ har lånt bilen med hjem og virksomhedsejeren, der har købt en stor firhjulstrækker på gule plader og brugt den privat. Det er den første gruppe, som man formentlig ikke længere vil se mange sager på fremover, siger Kaj Glochau.

- Vi har indimellem lejet bilerne ud på kontrakt til medarbejderne, men for at overholde reglerne har vi har været nødt til at tage en leje, der matcher, hvad man ville finde det til hos et udlejningsselskab, forklarer Tommy Kjehr.

MESTER: DET SKAL VÆRE ENKELT Hos Tommy Kjehr VVS ser både mester og ansatte frem til at kunne låne en bil med hjem uden risiko for, at begge parter ender med en regning. AF: Mette Hvistendahl Munch

På parkeringspladsen foran VVSvirksomheden Tommy Kjehr VVS i Kastrup står 10 firmabiler. Et par stykker af dem er specialvogne, mens resten er varebiler på gule plader med god plads til møbler fra IKEA, haveaffald til genbrugspladsen eller materialer fra byggemarkedet. Men som hos alle andre danske virksomheder har de 11 medarbejdere og indehaver Tommy Kjehr måttet se langt efter dem og i stedet ty til udlejningsbiler, hvis der skulle ordnes private gøremål. - Vi har ind imellem lejet bilerne ud på kontrakt til medarbejderne men for at overholde reglerne, har vi været nødt til at tage en leje, der matcher, hvad man ville finde det til hos et udlejningsselskab, forklarer Tommy Kjehr.

Det har hidtil været 500 kroner plus moms og med administration i form af kontraktskrivning, fakturering, opkrævning og bogholderi til følge, så han ser frem til, at der fra årsskiftet bliver en lettere løsning. For efter alt at dømme vil lovforslaget, der åbner mulighed for, at medarbejdere kan låne en firmabil med hjem op til 20 gange årligt per bil, blive vedtaget og effektueret efter nytår. - Hvis der bliver tale om en simpel løsning, der hverken er dyr eller besværlig, så er jeg sikker på, de fleste af mine medarbejdere vil gøre brug af det, siger Tommy Kjehr. Alligevel en slags penge Det vil VVS-montør Theis Hansen i hvert fald. Han har været hos Tommy

efter klokken 16. Det er sket mere end en gang, at han er blevet ringet op og spurgt, hvorfor en af hans biler er blevet set uden for almindelig arbejdstid. - Især i øjeblikket er der meget fokus på sort arbejde, og der bliver hurtigt peget fingre, selv om der ikke er nogen grund til det, sige Tommy Kjehr. Han overvejer endnu, om ordningen skal være et frynsegode for hans medarbejdere, så virksomheden betaler lejen på de 225 kroner og eventuelt også brændstof. - Det kommer til at afhænge af udformningen af ordningen, og hvor nemt det bliver for os at administrere. Jeg er meget spændt på at se resultatet, for der er ingen tvivl om, at reglerne har været for ufleksible, og det er en mulighed, vi har manglet, siger Mistænkelig efter 16 Tommy Kjehr hæfter sig ved, at ord- Tommy Kjehr. ningen efter alt at dømme også vil fjerne mistænkeliggørelsen, hver gang en firmabil bliver set på vejene Kjehr VVS i syv år og har ofte haft brug for en varebil til at fragte byggematerialer eller hente sager til hjemmet . - Det er irriterende at have en stor varebil stående ude foran og alligevel være nødt til at leje en trailer for at hente en sofa eller en ny vaskemaskine, siger han. Cirka en gang om måneden har han brug for at transportere ting, der ikke kan være i den private bil, så han forudser, at han mindst vil bruge muligheden en 10-12 gange årligt. - Men 225 kroner er alligevel så mange penge, at man lige overvejer det en ekstra gang, hvis man bare skal ud på en lille tur. Men det åbner mulighed for at gøre ting, man ikke ellers ville, siger Theis Hansen.

Hvis der bliver tale om en simpel løsning, der hverken er dyr eller besværlig, så er jeg sikker på, de fleste af mine medarbejdere vil gøre brug af det. Tommy Kjehr

ENKELHED SKABTE SUCCES Teleselskabet Firmafon blev til ved en tilfældighed tilbage i 2009. Men kunderne strømmede til, og investorer gav virksomheden kapital i ryggen.

Nomineret som Årets Unge Håb 2012 Niklas Stephenson er nomineret til prisen som Årets Unge Håb for sit arbejde med Firmafon, når der uddeles IVÆKST-priser i december i samarbejde med blandt andre Berlingske Business, Deloitte og Google. I løbet af efteråret er kandidaterne blevet indstillet, og fem er udvalgt som nominerede. Prisen uddeles hvert år for at sætte fokus på den danske iværksætterindustri.

AF: Mette Hvistendahl Munch

I 2009 sad to kammerater i en kælder i Århus og byggede hjemmesider for mindre virksomheder. En forretning der efter kort tid gik så godt, at de begyndte at kigge sig om efter et omstillingsanlæg. Helt simple funktioner som at viderestille alle opkald uden for normal arbejdstid og under møder var alt, de havde brug for. Efter et kig hos teleselskaberne blev de to unge mænd dog klar over, at udbuddet var både for dyrt og for avanceret i forhold til, hvad de havde brug for i deres lille virksomhed. - Hvis vi skulle købe os til et omstillingsanlæg, skulle vi have en konsulent ud, som skulle montere en kasse på væggen. Og hvis den pludselig gik i stykker, så skulle vi igen have en konsulent ud og kigge på det. Det var meget gammeldags. I stedet begyndte vi selv at kode et internetbaseret system og et par måneder efter, var det klart, fortæller stifter Niklas Stephenson. Han sidder på Firmafons kontor, der er rykket op fra kælderens dyb i Århus til store lyse lokaler med mødeværelser, frokostrum og flere åbne kontorlandskaber i Københavns Nordvestkvarter. De seneste tre år er virksomheden, der startede som en

den 1950’erne, men det nye var, at man kunne sætte det op alene og selv administrere systemet. Man skulle ikke først have fat i en account manager og have installeret en kasse. Det var bare at gå ind på hjemmesiden og trykke på ’Køb’, siger Niklas Stephenson. Sammen med Peter Engelbrecht lykkedes det ham at lukke en millionaftale med iværksætterfonden Seed Capital omkring nytår 2010. Fra at sidde få mænd med fingrene i det hele, blev der ansat it-udviklere, kundesupportere og sælgere, så Peter Engelbrecht og Niklas Stephenson fik frigivet tid til at fokusere på forretningsplanerne.

Niklas Stephenson brugte følgende spørgsmål som motivation til at starte Firmafon: Hvorfor er der ingen, der elsker deres teleselskab?

sidegeschæft, blevet arbejdsplads var venner, bekendte og forretningsfor 16 ansatte. forbindelser, og når nye kom til, var det på grund af anbefalinger. Efter et halvt års tid besluttede den dengang Kapital i ryggen I det første års tid gjorde Firmafon slet kun 22-årige Niklas Stephenson dog, ikke reklame for sig selv. Kunderne at virksomheden skulle slå pjalterne sammen med den erfarne forretningsmand Peter Engelbrecht for at skaffe kapital og lægge en egentlig Telefoni er faktisk rigtig svært at udvikle rent salgsstrategi. Der var tilsyneladende et hul i markedet for de virksomheteknisk, og det er nok derfor, der ikke allerede der, der var for små til at købe et helt var nogen, der havde gjort, hvad vi gør. omstillingsanlæg, men for store til at Niklas Stephenson undvære. - At kunne stille telefoner om var ingen nyhed. Det har man kunnet si-

Næste stop Europa At sælge og konstant have mål og resultater for øje har betydet en enorm vækst. I dag har Firmafon omkring 1300 kunder, og der kommer nye til hver dag. Målgruppen er udelukkende de små- og mellemstore virksomheder. Niklas Stephenson og Peter Engelbrecht tager stadig kundeserviceopkald og ordner praktiske ting på kontoret, men deres tanker kredser om en mulig ekspansion til udlandet. Indtil videre står Europa først for, og de er begyndt at kradse forsigtigt i overfladen og stikke følere ud.

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde” Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

Lars Larsen har fulgt sin næse for forretning et helt liv og er blevet et af verdens absolut rigeste mennesker på den filosofi. Undervejs har der været op- og nedture, succes og fiasko - ”men når succeserne bare er flere end fiaskoerne, så går det nok”, som han siger. Sig go’ daw til manden, som hele tiden ser gode tilbud og muligheder – og i særdeleshed i en krisetid. AF: Sune Falther Foto Martin Dam Kristensen

KØBMANDE Vi har end ikke sat os ned på Larsens beskedne kontor, før jeg er jammerligt bagud på point. - Du har måske også et godt tilbud til mig, driller Larsen med dén nasale, nordjyske stemme, som hele Danmark kender. Jeg har lige trykket manden i hånden og sagt go’daw – og først ved glimtet i Lars Larsens øje opdaget, at jeg med det ordvalg har fyret den største kliche af, man kan levere, når man hilser på manden med de gode tilbud. Det var med sit ”Go’daw, jeg hed-

der Lars Larsen og har Jysk Sengetøjslager. Jeg vil gi’ dig et tilbud...” at Dyne-Larsen med Bobby Ewingsideskilning mødte danskerne midt i aftenkaffen og skærekagen, da han var pioner i reklamer på tv i 1988. 10 sekunder tog det Larsen at vise to dyner, et naturdun og en pris, der sluttede på 99. Og meget længere tog det ikke, før vi alle gik rundt og sagde ”go’daw, jeg har et godt tilbud…” til hinanden, og man skal ikke kende meget til Lars Larsen for at forstå, at den form for reklame, hvor folk selv render rundt

lende antal. Aktiviteter i 34 lande ligeså. 17.000 medarbejdere og en omsætning på 18,5 mia. kroner i 2011 er bestemt også. At det er nået på bare 33 år er tankevækkende; det er fem nye butikker om måneden 33 år i træk. Mindre svimlende bliver det ikke af, at ejerkredsen kan tælles på en enkelt finger – Lars Larsen selv. Købmanden er, ifølge det amerikanske Forbes Magazine, god for 3,6 Intakte ambitioner Tallene bliver hurtigt store, når man mia. dollars eller godt 20 mia. kroner, hvilket placerer ham som Dantaler Jysk og Lars Larsen. 2.000 butikker er i sig selv et svim- marks 3. rigeste og verdens 304. rigesom mini-Larsen og siger go’daw – uden at Larsen selv skal til lommen – det er noget, der dur! Så Lars Larsen har stort set fulgt den opskrift siden, og danskerne har set, hvordan Larsen både blev grå i siderne og plysset og endda tog en smoking på ved særlige lejligheder – og forleden rundede manden med de gode tilbud så 2.000 butikker.

Min vildeste fantasi var at nå 40 butikker. Lars Larsen om opstarten i 1979. I dag har han 2.000 butikker.

DEN

ste. Foran notabiliteter som Star Wars-instruktøren George Lucas, Indiana Jones-instruktøren Steven Spielberg, ejendomsmogulen Donald Trump og tv-stjernen Oprah Winfrey, for nu bare at nævne nogle af de mest kendte. Kurt Skare fra Skare Meat har sagt, at problemet med danskerne er, at de mister motivationen, når de får råd til den første Mercedes. Hvordan bevarer man motivationen så langt, som du har drevet det? - Ha, ja – jeg plejer at sige, at der sker noget, efter man tjener den før-

Der skulle mod til at gå ind i Tyskland. Og til at blive der, da alle sagde, jeg skulle tage hjem. Lars Larsen om sit arbejdslivs største beslutning

ste million. For mig har det bare aldrig været aktuelt at stoppe. Da jeg åbnede den første butik, var målet at runde 40 butikker på fem år. Det var helt vildt ambitiøst, men det var det antal, jeg anså for afgørende for, at vi kunne få den volumen, der kunne gøre det muligt at fjerne grossistleddet og dermed gøre tilbuddene til kunderne endnu bedre. Da det mål blev nået, fandt jeg et nyt, siger Lars Larsen. 33 år senere med 2.000 butikker er ambitionsniveauet intakt, og spørger man købmanden, om det er svært at finde nye mål, er svaret et rungende nej. Og så pointerer han i øvrigt, at det ikke er nemt at vokse sig så stor, og at udfordringerne ikke bliver mindre af, at man har en milliardforretning: - Folk tror, at for ham Lars Larsen er det bare at åbne en butik, så går det af sig selv. Det kunne ikke være mere forkert! Vi har 2.000 forretninger i 34 lande. Men det er kun halvdelen af de lande, der genererer sorte tal på

Jysk Jysk-koncernens årlige omsætning er på 18,5 milliarder. Medarbejderstaben er på næsten 17.000 mennesker. Jysk har over 2.000 butikker i 34 lande.

bundlinjen. Så i en stor forretning er der også store udfordringer, siger Lars Larsen. Viljen til succes I høj grad er det de udfordringer, der ansporer købmanden til at præstere sit bedste. Når han bliver ved med at øse kæmpestore ambitioner op, så hænger det også sammen med, at det er udsigten til en bjergbestigning, der får det bedste frem i ham. - Hvis man har det gen, som jeg har, så sætter man sig nye mål hele tiden. Nu har vi rundet 2.000 butikker, så nu er målet at runde 4.000 butikker. Jeg er tosset nok til at sætte store mål, og når man sætter overliggeren højt, så knokler man også mere for at nå det, siger han. Den indstilling har han haft god brug for. Da Dänisches Bettenlager slog dørene op i Flensborg i 1984 som Larsens første udenlandske butik, indledte det én lang læringsproces. - Da vi åbnede i Tyskland, lavede

– Jeg har aldrig været bange for at fejle. Uden fejl lærer du ingenting, konstaterer Lars Larsen.

vi alle de fejl, vi kunne. Vi havde de forkerte størrelser på varerne, de forkerte farver, de forkerte design. Vores varer var ikke in Deutschland hergestellt, og der var stort set ikke et område, vi ramte plet. Og samtidig var det tyske marked benhårdt. De havde rigeligt med butikker, der solgte det, jeg ville sælge. De havde ikke i sinde at give plads til mig, og Tyskland gik ad helvede til i mange år! Vi tabte masser af penge og brugte af formuen hjemmefra, siger Larsen og gnider pegefinger og tommeltot mod hinanden, mens han sætter en misbilligende mine op. Rådene var mange den gang. ’Ham Dyne Larsen skulle blive hjemme, skulle han - det går aldrig godt, det kan alle jo se’.

rådet til. Men jeg troede på det og stiftede et tysk datterselskab, som alle aktiviteterne blev placeret i. På den måde ville det kun være mig, der gik ned, hvis Tyskland ikke kom til at fungere. Jysk ville overleve, hvis jeg tog fejl, og det var afgørende vigtigt for mig. Og vi tabte mange penge; det var virkelig på vippen. Men efterhånden fandt vi en metode, der lykkedes – fordi vi ville det nok, siger Lars Larsen.

Tantebestyrelse I dag er Tyskland Jysks største marked, og næsten halvdelen af Jysks butikker ligger i nabolandet mod syd. Indtoget i Tyskland fortæller to karakteristiske ting om købmanden. At han er stædig langt ud over rimelighedens grænser. Og at han gerne satser alt, han ejer Alle på nær Larsen. - Enhver anden var nok løbet skri- og har. Stædigheden har gavnet ham i angende hjem. Det var det, jeg blev

13 dre sammenhænge. Også når odds syntes umulige. - Da vi gik ind i Sverige, gik vi ind på Ikeas marked. Ikea, verdens største producent af det, vi sælger! Og stort set samtidig devaluerede svenskerne med 30 procent. Så stod vi der med dyrere danske varer på Ikeas hjemmebane. Det er ikke nemt at lave forretning i det miljø. Vi var mange år om at få en god forretning ud af det. Men nu er det ved at lykkes i Sverige også, siger han. Viljen til at satse alt er født ind i Jysk. - Da jeg ville starte op, spurgte jeg Kris (Larsens hustru, red.), om det var ok, jeg belånte huset og pantsatte bilen. Hun sagde ’gør du bare det – det er kun penge’, siger Lars Larsen. Sådan en melding må fylde en mand med ærefrygt? - Helt sikkert. Så kæmper man for at få det til at lykkes. Når ens kone tror så meget på det og bakker så helhjertet op. Det giver en helt speciel respekt, siger Larsen og bryder så ud i et drenget grin: - Nå ja, i hvert fald i starten! Den sætning siger en tredje ting om Lars Larsen: Han bestemmer selv. Han er bestyrelsesformand i det, der ofte betegnes som ’en tantebestyrelse’. Den består af Lars Larsen, hustruen og Jysks økonomidirektør og Jysks advokat. - Og formanden har to stemmer, siger Larsen med et nyt grin. Filosofien med den lille bestyrelse er dels, at den har fungeret fint nok til nu, som Larsen beskedent formulerer det, og dernæst: - Hvad skal han så med en masse dyre meninger, når jeg alligevel bestemmer selv? Jeg har det godt med at være herre i eget hus, og jeg bruger godt købmandsskab, som jeg har brugt det hidtil. Den dag, det ikke dur mere, så vil min tantebestyrelse da også lave det om. Jeg har skam skrevet det hele ned til den dag, jeg ikke er i stand til selv at styre det, siger Lars Larsen. Kan det skræmme dig, at du selv sidder med hele ansvaret? Du er så rig, at du reelt intet har at vinde, men alt at tabe? - Du kan godt sige, at forskellen på at have en milliard kroner og to milli-

arder er meget mindre end forskellen på at have en milliard og nul milliarder. Men sådan tænker jeg ikke på det. Jeg vil udvikle, drive det videre, have succes. Jeg skal konstant udfordre mig selv, det er en del af mit gen og min energi, siger han. Uden pc Et stykke vej har Larsen allerede sluppet lidt af grebet om styrepinden. Købmanden fejrede sin 50-års fødselsdag med at fyre sig selv som direktør, og selv om han som bestyrelsesformand så afgjort må regnes som hørende i kategorien arbejdende formand, så har det frigivet noget tid til andre ting. - Jeg gør stadig det, jeg er bedst til – indkøb, salg, købmandskab – men har fået en administrerende direktør ind, som står for den daglige drift. Så kommer jeg ind til den sjove del - udstikker retningslinjerne, og så udfører han det. Den ordning kan jeg i øvrigt godt anbefale andre, siger Larsen med et stort grin. Han har eksempelvis udsendt sin selvbiografi i 2,4 mio. eksemplarer, hvilket gør ham til den mest trykte danske forfatter. Biografien blev husstandsomdelt til alle i nationen. Manuskriptet skrev Larsen selv – i hånden. Han synes ikke, en pc er besværet værd og har aldrig haft en. - Han kalder mig faktisk nogle gange for sin pc, kommer det tørt fra Larsens sekretær Lis Schøn, som modtager alle mails til Larsen og grovsorterer i bunken. - Jeg synes, en computer tager en masse tid. Det er måske også lidt demonstrativt, at jeg ikke har en, men – jeg tror, det vil stresse mig, og jeg vil ikke dø af stress foran en computer. Lis skal skam heller ikke dø af stress, men hun er meget bedre gearet til at klare det. Derfor klarer hun computerarbejdet for mig, siger han. Manglende computer betyder dog ikke, at Larsen ikke har indsigt i den digitale verden og det marked, den globale internethandel er. Han var blandt de første, der gik ud med et digitalt møbelhus, da han i 2000 investerede massivt i det netbaserede designmøbelfirma Bolia.com. Investeringen i Bolia.com er ikke den eneste webbaserede forretning i Larsens portefølje. Han ejer også ak-

tiemajoriteten i et par andre it-virksomheder; er aktionær i en halv snes virksomheder ud over sine egne og får hvert år ’de første tusind’ tilbud om gode forretninger, han kan investere nogle af sine abstrakt mange penge i. - Lis sørger for at grovsortere i tilbuddene, siger Larsen med et smil. Invester i krisen Spørger man ham, hvad han ville gøre i dagens marked, hvis han skulle begynde forfra, så ville han gøre det, han gør: - Jeg gør det, jeg altid har gjort: Søger muligheder og forretninger; prøver mig selv af og tager udfordringer op. Jeg har tit måttet erkende, at skomageren skal blive ved sin læst. Jeg har haft succes, men også fiasko. Jeg rammer også ved siden af! Men når succeserne bare er flere end fiaskoerne, så går det nok, siger Lars Larsen. Det har de været i Larsens butikker. Også selv om rejsebureau, kroferier og Jysks indtog i Rusland og USA er endt i retræter. Fælles er, at

Virksomheden skal udvikles, jeg betragter det som en sport for mig og mine medarbejdere. Hvis ikke jeg ville udvikle hele tiden, så ville folk jo heller ikke være her. Så ville vi alle gå i stå. Lars Larsen.

han samlet set har formået at skabe vækst – også når andre har haft det svært. Den europæiske krise satte ind i 2007 og 2008, og navnlig detailbranchen kom under pres. Siden 2007 har du fordoblet antallet af Jysk-butikker fra 1.000 til 2.000. Hvad gør du anderledes? - Jysks direktør i Tyskland siger, at han ikke læser aviser og ser tv, for så opdager han ikke, at der er krise. Vi har en god forretning i Tyskland, også selv om der efter sigende har været krise der de seneste fem år. Så det handler dels om at holde fokus og klø på, men også om at turde se muligheder i det. Jeg tror på, man skal investere i krisetider. Det er der, man får tingene billigere. Man får et billigere byggeri, en lavere husleje, bedre arbejdskraft og billigere indkøb. Der er masser af fordele i det, pointerer Lars Larsen: - Det er godt købmandskab!

Som koncernchef har Per Buch ansvaret for tobaksproducenten Mac Baren, der trækker sin aner tilbage til 1826.

SÅDAN VOKSER MAN I ET NEDGANGSMARKED Den fynske tobaksproducent Mac Baren har udvidet den danske produktion af pibetobak midt i en tid, hvor piberygning er under voldsomt pres fra alle sider. Den 186 år gamle familievirksomhed har lukket konkurrenters fabrikker over hele verden. AF: Peder Bjerge Foto Jonas Ahlstrøm

Hvornår har du sidst set en piberyger? Og mærket den krydrede søde duft af tobaksrøg dovent bølgende brede sig i lokalet? Hvis du ikke kan huske det, er du undskyldt. Piberygere er en truet art. Ikke alene er rygerne generelt jaget vildt, den moderne verden levner sjældent den enkelte tiden til at stoppe piben. – Forbruget af pibetobak er gået ned ad bakke de sidste mange år. Forbrugerne går over til cigaretter, fordi det er en hurtig og nem måde at ryge på. En pibe er mere bøvlet med piberensere, pibetobak og tændstikker, siger Per Buch, administrerende direktør i Halberg A/S.

Som koncernchef har han ansvaret for tobaksproducenten Mac Baren, der trækker sine aner tilbage til 1826. Siden Harald Halberg i 1887 købte S. Bønnelyckes Tobaksfabrik i Svendborg, har virksomheden været i familien Halbergs eje. Verdens største producent I dag har virksomheden med sine 150 medarbejdere godt en fjerdedel af verdensmarkedet for pibetobak. Umiddelbart lyder det voldsomt, at en forholdsvis lille virksomhed fylder så meget på verdensplan. – Men husk pibetobak er et livsstilsprodukt, som udgør et ganske lille nichemarked i et tobaksmarked

15 domineret af cigaretproducenter, siger Per Buch. Han fortsĂŚtter: â&#x20AC;&#x201C; Piberygning er noget med tilbagelĂŚnethed, ro, hygge, god duft og eftertĂŚnksomhed, hvor cigaretter mere signalerer et liv i overhalingsbanen. Det er med piber som med cigarer, der har set den samme nedgang i vores del af verden. TĂŚnder man en god cigar, ja sĂĽ gĂĽr der en halv time, inden man er fĂŚrdig med den. Helt ringe gĂĽr det dog ikke for tobaksforretningen. Mac Baren i Svendborg eksporterer til godt 90 markeder over hele verden. De sidste fem ĂĽrs ĂĽrsregnskaber viser en stadig vĂŚkst i omsĂŚtningen. Sidste regnskabsĂĽr havde koncernen et resultat fĂ¸r skat pĂĽ lidt over 58 millioner kroner med 365,5 millioner kroner i omsĂŚtning. VĂŚkst i umoderne marked Men hvordan kan Mac Baren prĂŚstere vĂŚkst i et marked, der med Per Buchs egne ord viser et stadigt fald i antallet af kunder? Og det i et marked domineret af indendĂ¸rs rygeforbud og advarsler om lungekrĂŚft og andre fĂ¸lgesygdomme. â&#x20AC;&#x201C; Forbud mod at ryge indenfor tilgodeser cigaretforbruget. Det er

svĂŚrt at stĂĽ udenfor og ryge en pibe tobak en halv times tid i regn, sne og slud, siger Per Buch. Traditionelt har Mac Barens stĂ¸rste marked vĂŚret Vesteuropa, hvor der har vĂŚret en mangeĂĽrig tradition for at ryge pibe. â&#x20AC;&#x201C; Men det er ogsĂĽ det marked, hvor vi kan se det stĂ¸rste fald, siger Per Buch. Og selv om han kan se en lille vĂŚkst i Ă&#x2DC;steuropa, MellemĂ¸sten og Asien er det slet ikke nok til at kompensere for nedgangen. â&#x20AC;&#x201C; Vi har ikke de store muligheder for at prĂŚge markedet, fordi vi er underlagt en rĂŚkke begrĂŚnsninger i forhold til markedsfĂ¸ring og rygefor- Administrerende direktĂ¸r Per Buch fremviser et af Mac Barens manbud. Vi kan heller ikke ĂŚndre hold- ge tobaksprodukter til piberygere. ningen til rygning. Og det har vi heller ingen planer om, siger Per Buch. Lukker fabrikker verden over Til gengĂŚld har Mac Baren gjort en dyd ud af nedgangen. â&#x20AC;&#x201C; Vores styrke er, at vi har vĂŚret pĂĽ markedet lĂŚnge. Og vi er kendt som en producent af god pibetobak bĂĽde i Danmark og pĂĽ verdensplan. Og det fokus pĂĽ pibetobak er en styrke i et vigende marked, hvor dette forretningsomrĂĽde fylder stadig mindre hos de store spillere pĂĽ tobaksmarkedet. Per Buch fremhĂŚver,

Tobak er lige som vin. Man skal kende de rigtige druer. Koncernchef Per Buch

â&#x20AC;&#x201C; Der stĂĽr mange andre halvtomat de store producenter af cigaretter har fusioneret gennem mange ĂĽr. Og me fabrikker rundt om i verden, hvor de stĂĽr tilbage med virksomheder, man ikke kan fĂĽ Ă¸konomi i den daglihvor pibetobakken ikke rigtigt passer ge drift, siger Per Buch. ind.

GRUPPEREJSER

â&#x20AC;&#x201C; PĂĽ ski i Saalbach Íť ĎÍ&#x2DC;ĎŹĎŹĎŹ ĹŹĆ&#x152;Í&#x2DC; Ĺ? Ć&#x152;Ä&#x201A;Ä?Ä&#x201A;Ć&#x161; Ć&#x; ĹŻ Ĺ?Ć&#x152;ĆľĆ&#x2030;Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x2030;Ć&#x152;Í&#x2DC; Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ď˛Í&#x2DC; Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć?Ĺ˝Ĺś Íť &ĹŻÇ&#x2021; Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; ĹŹĆ&#x2020;Ć&#x152;Í˛Ć?Ä&#x17E;ĹŻÇ&#x20AC; Íť WĆ&#x152;Ĺ?Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ć&#x161; Ć&#x161;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ä¨Ä&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x; ĹŻ Ĺ˝Ĺ? Ä¨Ć&#x152;Ä&#x201A; ĹŻĆľĹ&#x152; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ç&#x20AC;ĹśÄ&#x17E;Ĺś Íť dĆľĆ&#x152;Ä&#x17E; Ć&#x2030;Ä&#x160; ĎŻÍ&#x2022; Ď° Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; Ďł Ä&#x161;Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;

FĂĽ mest ud af dagene i Saalbach

/ Ä¨Ä&#x160;Ć&#x152; Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć?Ĺ˝ĹśĹŻĹ?Ĺ? ĹśĹŠĹ˝Ç&#x2021; ^ĹŹĹ?Ć&#x161;Ĺ˝ĆľĆ&#x152;Ć? Ĺ?ĆľĹ?Ä&#x161;Ä&#x17E;Í&#x2022; Ć?Ĺ˝Ĺľ ĆľĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ĺ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻÄ&#x17E; Ĺ˝Ć&#x2030;Ĺ&#x161;Ĺ˝ĹŻÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ç&#x20AC;Ĺ?ĹŻ Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E; Ć&#x; ĹŻ Ć&#x152;Ä&#x160;Ä&#x161;Ĺ?Ĺ?Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161; Ĺ? Ä&#x161;Ä&#x201A;Ĺ?Í˛ Ĺ˝Ĺ? Ä&#x201A;Ĺ&#x152; Ä&#x17E;ĹśĆ&#x; ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E;Í&#x2022; Ä&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x2030;Ä&#x160; Ć&#x2030;Ĺ?Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E;Í&#x2022; Ĺ? Ä?Ç&#x2021;Ä&#x17E;Ĺś Ä&#x17E;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x; ĹŻ Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśĹ?Ä&#x17E;ĹľÄ&#x17E;ĹśĆ&#x161;Í&#x2DC;

Priser fra DKK 3289,/ĹśĹŹĹŻÍ&#x2DC; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Ć&#x2030;Ä&#x17E;ĹśĆ?Ĺ?Ĺ˝ĹśÍ&#x2022; ĹŻĹ?Ĺ&#x152; ĹŹĹ˝Ć&#x152;Ć&#x161; Ĺ˝Ĺ? Ä&#x201A;ĹŻĹŻÄ&#x17E; Ć?ĹŹÄ&#x201A;ĆŠ Ä&#x17E;Ć&#x152; Ĺ˝Ĺ? Ä&#x201A;Ä¨Ĺ?Ĺ?Ĺ&#x152; Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2DC;

Ć?ĹŹÄ&#x201A;Ä? Ĺ˝Ĺ? sĹ˝Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć? ĹŹÄ&#x17E;ĹśÄ&#x161; Ć&#x161; / Ä¨Ä&#x160;Ć&#x152; Ä&#x161;Ä&#x17E; Í&#x2022; Ä&#x201A; Ä&#x17E;Ć&#x152; ĹŹĆ&#x152; Ć?Ĺ? ĹŻÍ˛ Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä¨Ä&#x201A;Ć&#x152;Ĺ?ĹśĹ? Ä&#x17E;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹŻĆ?Ä&#x17E;Ć&#x152; Ĺ? ^Ä&#x201A;Ä&#x201A; Ä?Ä&#x17E;Ä&#x161;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E; Ĺ˝Ć&#x2030;ĹŻ Ä&#x17E;Ĺś Ĺ˝Ĺ? Ä&#x17E;Ĺ&#x152; Ä&#x17E;Ć&#x152; Ć?Ć&#x161; Ć&#x2030;Ĺ? Ä&#x160; Ć&#x2030; Í´ Ä?Ä&#x201A;Ä?Ĺ&#x161; Ć?ĹŹĹ?ĹŻĆ&#x2020;Ä?Ä&#x17E;Ć&#x161;Í&#x2DC; Ć&#x152; ĹśÄ?Ć&#x152;ĹľÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E; ZĹ?ĹśĹ? Ĺ˝Ĺ? Ĺ&#x161;Ć&#x2020;

24 44 84 4

Kort og godt Mac Baren i Svendborg eksporterer til godt 90 markeder over hele verden. De sidste fem års årsregnskaber viser en stadig vækst i omsætningen. Sidste regnskabsår havde koncernen et resultat før skat på lidt over 58 millioner kroner med 365,5 millioner kroner i omsætning.

Fjerde generation af familien Halberg er stadig med i den daglige forretning. Henrik Halberg har ansvaret for indkøb af de op mod 1500 tons rå tobak, som fabrikken behandler om året. – Og tobak er lige som vin. Man Koncernchef Per Buch i produktionen, hvor Mac Baren fremstiller sin pibetobak. skal kende de rigtige druer. Det har meget med næsen at gøre. Hvis man tager vores Mixture produkt, så er det sammensat af 32 forskellige tobakker. Det er ikke noget, man sådan bare lige kan sætte sig ind i, understreger Per Buch. Stoltheden skinner igennem stemmen: – Vi producerer udelukkende i Danmark. Vi kan noget, som man ikke kan andre steder i verden. Business con amore Det er også tobaksproduktionen, der har polstret Halberg-koncernen med millioner af kroner. Dette er en del af virksomhedens identitet, understreger Per Buch. En del af de mange tobaksmillioner er blevet anvendt til at opbygge to nye forretningsområder. – I en familieejet virksomhed er der nogle con amore projekter. Selvfølgelig tæller pengene. Men det er ikke alt, der kan tælles, der tæller, som Einstein vist sagde, lyder det fra Per Buch. Mac Barens Mixture-produkt er sammensat af 32 forskellige tobakker. Det er ikke noget, man sådan Halberg-familien var med til at bare lige kan sætte sig ind i, understreger koncernchef Per Buch. lægge grunden til Hotel Svendborg, som sammen med to andre hoteller udgør kernen i Halberg Hotels A/S. holdbar. Vi køber kun virksomheder, som vi ønsker at beholde. Vi går ikke – Vi har lukket fabrikker i England, Norge, ind i en virksomhed for at puste skin100 millioner til opkøb Og tankegangen fra tobaksproduk- ken op, så vi kan sælge den om tre til Sverige og Japan. Og hvor mange har outtionen synes næsten at gå igen i et af fem år, understreger Per Buch. sourcet, så har vi insourcet her til Svendborg. Indtil videre synes familievirksomde nyeste skud på stammen, investeKoncernchef Per Buch ringsselskabet Halberg Kapital. Fore- heden i Svendborg at have fundet en løbigt har koncernen afsat 100 mil- strategi, der holder de næste år ud i lioner kroner til at opkøbe virksom- fremtiden. heder. –Vi ønsker kun at gå ind i brancher, som vi kan forstå og hvor der er en forretningsmodel, der er langtids-

Fokus pĂĽ kvalitet, hĂ¸j ydeevne og pris Esbjerg Elektroservice tilbyder Fronius invertere der sikrer optimal udnyttelse af alle typer solceller. Ingen kĂŚde er stĂŚrkHre end det svageste led! Dette ordsprog gĂ¸r sig ogsĂĽ gĂŚldende nĂĽr det kommer til solcelle installationer, hvor det gĂŚlder om at fĂĽ maksimal udnyttelse ud af solcellerne. Esbjerg Elektroservice er importĂ¸r og autoriserede salg og servicepartner for Ă&#x2DC;strigske Fronius, der er kendt for at levere hĂ¸jtydende kvalitets invertere og med mulighed for op til 20 ĂĽrs garanti er din investering sikret i mange ĂĽr frem. Esbjerg Elektroservice sĂŚlger kun gennem profesVionelle partnere der alle er uddannede i at finde deW optimale systemkonfiguration. Vores salgsnetvĂŚrk dĂŚkker hele Danmark og vi henviser gerne til nĂŚrmeste forhandler ved henvendelse. ESBJERG ELEKTROSERVICE H.E. Bluhmesvej 7 Esbjerg, 6700

Fronius har 20 ĂĽrs erfaring i inverter fremstilling og er blandt verdens 3 stĂ¸rste producenter. Inverterne fĂĽs fra 2.500Wp til 100KWp og er sĂĽledes optimale i bĂĽde stĂ¸rre og mindre installationer. Fronius fleksible produkter tillader brug af solceller med enhver effekt og spĂŚnding i enhver situation. Inverterne kan placeres bĂĽde inden /udendĂ¸rs og deres lave vĂŚgt og innovative monterings beslag gĂ¸r dem meget hurtige at placere VDPW installere og minimereU derved arbejdstiden. Esbjerg Elektroservice har siden medio 2011 fokuseret pĂĽ Fronius produkterne og har derigennem opnĂĽet stor erfaring i projektering, salg og servicering. Vi er lagerfĂ¸rende og har altid de rigtige priser.

TELEFON +45 7512 7310

INTERNETTET www.elektroservice.dk

Tool Denmark Tool Denmark, etableret i 2001, i øvrigt som den første virksomhed i erhvervsudstykningen Tietgenbyen. Syv partnere – de tre brødre har flertallet. To af partnerne er også ansat. 18 ansatte – de ni af dem har været med siden 2001. Omsætning i 2011: Det er ikke offentliggjort, men det ligger i omegnen af 20 mio. Overskud i 2011 godt halvanden million.

DE SÅ MULIGHEDERNE I DEN SORTE INDUSTRI Mens mange arbejdspladser i den sorte industri rykker mod øst, vokser Tool Denmark i Odense stille og roligt. Det skyldes en blanding af vestjysk forsigtighed, danske fordele og konstant produkt-optimering. AF: Anette Jorsal FOTO: Jonas Ahlstrøm

Kaffen i kopperne er sort. Neglene er sorte, og humoren blandt de 18 medarbejdere kan til tider også være sort. Til gengæld er der ikke brugt ret megen sort sværte på at fortælle historien om virksomheden Tool Denmark, som ligger helt anonymt i en hal lige i nærheden af et motorvejskryds ved Odense. Virksomhedens historie kan såmænd godt tåle lidt spotlys, for Tool Denmark vokser og har det godt i den sorte industri, som ellers sender mange arbejdspladser længere mod øst. De tre brødre Claus, Jan og Per styrer butikken, som siden starten i 2001 har produceret specialværktøj, der kan bukke og stanse i stålplader til metalindustrien. Der er tre forklaringer på, at Tool Denmark stadig ligger i Danmark.

Claus Hansen sidder med en plade til gulvvarme. Tool Denmark har fremstillet specialværktøj, som reducerer produktionstiden af pladen til under det halve.

For det første har virksomheden valgt at stå på flere ben. For det andet gælder det hele tiden om at optimere produkterne, så både kvalitet og pris kan matche markedet. For det tredje er der de danske fordele. Hele paletten Tool Denmark valgte fra starten, at den ikke kun ville fremstille specialværktøj. Virksomheden ville også sælge standardværktøj fra andre fabrikker. Samtidig skulle Tool Denmark kunne levere service og reparation på værktøj og maskiner, og alt i alt betød det, at virksomheden kunne levere hele paletten. –´Vi skal ni ud af ti gange kunne komme med en løsning, hvad enten vores kunder skal have fremstillet et nyt specialværktøj til en maskine, eller der er tale om vedligeholdelse eller hjælpeudstyr. Det er uden undtagelse årsagen til, at vi lever i dag, siger Claus Hansen, der står for salg og marketing. – Vi kan ikke matche standardprodukter fra Italien og Tyrkiet, og det giver ingen mening at foreslå en Rolls Royce, hvis man kan få en glimrende Skoda. Men i stedet for at overlade salget af »skodaerne« til andre, så er det klogt for os at have salget af standardprodukterne, forklarer Claus Hansen. For et par år siden tog Tool Denmark også maskinarbejde-opgaver ind for andre firmaer som f.eks. slib-

- Det er ikke så afgørende, om vores medarbejdere her i virksomheden skal producere værktøj eller bearbejde et emne for andre. De kan håndtere alle funktioner, siger Claus Hansen, som her giver en hånd med i produktionen.

ning og fræsning for vindmølle- og ning bedre og billigere, siger Claus Hansen og tilføjer: offshore-industrien. – Vi er inden for den sorte industri meget afhængige af, at vi har de store Evig optimering En anden faktor, som gør det muligt virksomheder som Danfoss, Grundat ligge i Danmark, er den evige jagt fos, Vestas, Siemens, Maersk o.s.v. på at finde nye og smartere løsnin- Men de skal ikke tvinges til at bruge os som underleverandører. De skal ger. – Der er ingen tvivl om, at den sor- bruge os, fordi vi er de bedste til den te industri i Danmark kan blive me- rette pris. get bedre til at optimere sine produkter, siger Claus Hansen og giver et De danske fordele eksempel på afdækningsskinner, Og så er der den tredje forklaring på, at Tool Denmark kan ligge i Dansom Grundfos bruger. Skinnerne leveres af en underleve- mark. De danske fordele. – For det første er vores folk meget randør, og denne underleverandør fik Tool Denmark til at producere et omstillingsparate. Det er ikke så afnyt værktøj, så bukningen af skinnen gørende, om vores medarbejdere nu kan fremstilles på en tredjedel af her i virksomheden skal producere værktøj eller bearbejde et emne for den tid, der tidligere blev brugt. – Hvis den sorte industri skal have andre. De kan håndtere alle funktioen chance for at overleve, så er det ner. – For det andet er der uddannelseslige præcis ved at fremme produkterne. Vi skal hele tiden spørge, hvor- niveauet. Den enkelte medarbejder dan vi kan lave en slibning eller fræs- er så dygtig, at han hele tiden er op-

Danmark kan ikke overleve, hvis vi ikke har en industri, for vi kan ikke leve af, at vi alle render rundt og leger sygeplejersker og journalister. Vi kan heller ikke forvente, at der er arbejde til ingeniører i Danmark, hvis hele produktionen ligger i Kina. Claus Hansen

mærksom på, om vi kan gøre ting anderledes og bedre, siger Claus Hansen. Han beklager sig kun over, at de unge på de tekniske skoler somme tider står ved alt for gamle maskiner og lærer alt for lidt om de nyeste fremstillingsmåder på CNC-maskiner. Den vestjyske dyd Tool Denmark har en plan frem til 2015. Den lyder på mere vækst bl.a. på eksportmarkederne. Virksomheden eksporterer allerede til Sverige, Norge og Holland, men vil også gerne ind på det tyske marked. Omsætningen var i 2011 omkring 20 millioner, og Tool Denmark har lige siden 2003 haft sorte tal på bundlinjen. De gør imidlertid ikke noget, uden at de er på den sikre side. – Vi vil altid være helt sikre på dét, vi gør, inden vi kaster os ud i noget. Der er mange, der har leveret maskiner til os, som griner af, at de skal komme mindst fire gange, før de har fået vores underskrift, smiler Claus Hansen og tilføjer: – Vi er nok meget vestjyske. Vi tager ikke nogen sindssyge beslutninger, uden at vi har gennemtænkt det flere gange, og det har vi overlevet på.

Forhistorie med familiebrud De tre brødre Jan Hansen, Per Nobel og Claus Hansen etablerede i 2001 Tool Denmark. De kom fra en anden værktøjsindustri i Odense, THM Værktøj, som var grundlagt af deres farfar, og som deres far og hans tre brødre drev videre. De var også fem kusiner og fætre med i virksomheden, men i slutningen af 90’erne var der ikke enighed om retningen for firmaet, og det kom til et brud. – Ja, vi lærte ingenting af at blande familie og firma, siger Claus Hansen med et glimt i øjet og fortsætter: – Men hvis man husker at afgrænse arbejdsområderne og samtidig også er ærlige over for hinanden, så er der i en familie også nogle relationer, hvor man hjælper hinanden mere, end hvis man bare er kolleger og har behov for at fremhæve sig selv i forhold til de andre, siger Claus Hansen. THM Værktøj eksisterer ikke i dag.

KRISEN TVINGER GOLFKLUBBER TIL AT GÅ DISCOUNT

Fleksmedlem Alle former for medlemskategorier, der ikke opfylder betingelserne for fuldgyldigt medlemskab, anses for fleksmedlemmer og modtager DGU-kort med anmærkning F, når de påkrævede spillemæssige færdigheder er opnået. De golfspillere, der har et hverdagsmedlemskab og dermed ikke har fri adgang til spil i weekender, er også at betragte som fleksmedlemmer.

I mange danske golfklubber kæmpes der for at holde økonomien på ret kurs. Medlemstallet er gået beskedent tilbage i år, og mange flere vælger de billige, men omdiskuterede fleksmedlemskaber. AF: Jørgen Schultz

På mange måder blæser der forandringens vinde hen over det danske golflandskab. Når det gælder finans- og gældskrise, så er golfen som erhverv heller ikke gået ram forbi. Det helt store kollaps blev efterårets konkurs i Proark Golf Plus, som måtte give op med en gæld på 190 millioner kroner. 12 baner hørte ind under Proark Golf Plus’ vinger. Konceptet gik på at udstyre medlemmerne – mod en merbetaling oveni kontingentet til hjemmeklubben – med muligheden for at spille på samtlige 12 baner. Men konceptet holdt ikke, og da mange måneders jagt på at få tilført ny kapital til selskabet mislykkedes, blev konkursbegæringen indleveret ved skifteretten i Roskilde i begyndelsen af oktober. Proark Golf Plus-konkursen er ikke den eneste i golfbranchen. Det stort anlagte Lübker-projekt på Djursland, hvor det verdenskendte Robert Trent Jones-firma satte stregerne til et luksuriøst anlæg, måtte også til tælling for et par år siden, hvor selskabet blev afnoteret på børsen. En milliard kroner var investeret i Lübker-anlægget. Tidligere i år blev håndklædet også kastet i ringen i Nordjylland, hvor Palm City-projektet ved Frederikshavn skulle have styrket muligheder for golfspil og turisme. Færre medlemmer 187 golfklubber er der rundt i Danmark, og den seneste medlemsstatistik fra Dansk Golf Union viser, at det

totale medlemstal er faldet – omend dog kun beskedent. 171.482 medlemmer er der sammenlagt, og det er et fald fra 172.975 medlemmer i 2011. I dag er DGU fortsat landets næststørste, når det gælder antallet af medlemmer – kun overgået af nationalsporten fodbold. Specielt de to seneste år har der været omvæltninger i gang, når det gælder medlemskaber. Det skyldes begrebet fleksmedlemskaber, som har været muligt siden 1. januar 2011. Fleksmedlemskaber adskiller sig fra det traditionelle medlemskab, hvor et kontingent giver mulighed for ube-

grænset spil. Flekserne derimod slipper markant billigere med et årsgebyr fra 500 kroner og opefter. Til gengæld er der indskrænkninger i spilleretten, og der skal oftest betales greenfee, hver gang jern og køller bliver luftet. Fleksmedlemskabet betyder, at de spillere, der kke er af sted ret mange gange i lø-

Vi har forsøgt med fleksmedlemskaber, men det skaber hverken flere indtægter eller flere medlemmer, så det kannibaliserer altså blot indtægterne på de eksisterende medlemmer. H.C. Warrer, Manager i Esbjerg Golfklub

bet af året, kan holde deres golf ved lige langt billigere, end hvis de skulle af med det almindelige kontingent. Omdiskuteret Mens det ud fra en privatøkonomisk betragtning kan være en fordel for den enkelte at være fleksmedlem, så er regnestykket anderledes omdiskuteret – set fra klubbernes side. Derfor er det også langt fra alle klubber, der er lige begejstrede for fleksmedlemskaberne. I 2011 var antallet af fleksmedlemmer på knap 14.000, men det tal er steget knap 40 procent i 2012, hvor statistikken nu fortæller om 19.384 fleksmedlemmer. Én af modstanderne mod fleksmedlemskaber er H.C. Warrer, der er manager i Esbjerg Golfklub: – Vi har forsøgt med fleksmedlemskaber, men det skaber hverken flere indtægter eller flere medlemmer, så det kannibaliserer altså blot indtægterne på de eksisterende medlemmer, fastslår H.C. Warrer. For andre er fleksmedlemskaberne ikke til at komme udenom. Således mener Peter Bjerremand Jensen, direktør i Stensballegaard Golfklub ved Horsens: – Det er en udvikling, som – ligegyldig, om man kan lide den eller ej – er kommet for at blive. For golfspillerne er det jo en simpel kalkulation, om det kan betale sig at være fleksmedlem eller fuldt betalende medlem, ud fra det behov man har for at spille golf, siger Peter Bjerremand Jensen.

TRE FAKTA SOM VI ER STOLTE AF ...

93% af vores kunder har gentagne gange givet os opgaver.

80% af vores kunder kommer via personlige anbefalinger. Vores store nationale og internationale erfaring med strategi, kommunikation og marketing.

adformation.dk

RUNDT

Af Peder Thomsen

LEGO KAN IKKE FØLGE MED: Detailhandlen klager over krisestemning. Hos Lego er det omvendt. Billund-koncernen kan ganske enkelt ikke følge med efterspørgslen op til jul og går derfor glip af omsætning. Ikke mindst Lego Friends, der er målrettet mod piger, er særdeles populært. – Når man lever i en så sæsonpræget forretning, er det et faktum, vi må leve med. Hvis vi havde ti procent mere kapacitet, ville vi stadig ikke altid ramme rigtigt og undgå, at nogle butikker får udsolgt af visse produkter, siger Mads Nipper, der er Legos koncerndirektør for globalt salg. Foto: Annett Bruuhn

BILERNE BOOMER Efterlønspengene er sluppet fri, og det har sat gang i bilsalget. Der blev købt 15.216 nye biler i oktober, og det er en stigning på 2,6 pct. i forhold til måneden før. Og det er markant flere solgte biler, når man måler i forhold til oktober sidste år. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører. Frigivelsen af efterlønspenge, lav rente, stort udbud af nye billige og miljørigtige biler, er nogel af årsagerne. Selv om bilforhandlerne har fået mere travlt, er salget stadig langt mindre end det var, da opsvinget havde godt fat tilbage i 2007. Skiftet til mindre biler betyder at bilsalget målt i kroner og øre er 20 til 25 procent mindre end for fem år siden.

MEGET MINDRE MAJS Majs-udbytte, der ligger 15 til 20 procent under normalen – det er virkeligheden for mange landmænd hen over efteråret. Det giver sved på panden hos mange mælkeproducenter, der samtidig må konstatere, at det erstatningsfoder, de skal ud og købe, er steget enormt i prisSpecielt i Jylland er situationen kritisk. Den positive effekt, spår flere landboforeninger, er, at endnu flere næste år vil forsøge sig med majsen – for at få andel i de gode priser, som majs til foder giver lige nu. En del landmænd har også dyrket majs til brug for biogasanlæg i Tyskland. For dem kan det nu godt betale sig i stedet at afsætte majsen herhjemme som foder.

SLUT MED TÅGEDE LØFTER Man har krav på at vide, hvad man betaler for - også den hastighed, som man har på sin internetforbindelse, uanset om man har den på en PC eller en mobiltelefon. Hidtil har markedet været særdeles tåget og svært gennemskueligt. Med forbrugerombudsmand Henrik Øe for bordenden har de danske internetudbydere nu aftalt retningslinier for, hvordan man fra 1. marts 2013 skal markedsføre bredbåndshastigheder i Danmark. Det skal af annoncerne også klart fremgå med eksempler, hvis hastigheden nedsættes, når man samtidig ser f.eks. internetTV, og eventuelle forbehold, betingelser og begrænsninger skal fremgå tydeligt og forståeligt af annoncerne.

BURGERKÆDE TIL TOPS Fastfoodgiganten Burger King kommer til brede sig markant i Danmark og Sverige – efter i et par år at have langsomt trukket sig tilbage. Det er konsekvensen af en franchiseaftale mellem den norske restaurantkoncern Umoe Restaurant Group og Burger King Worldwide. Umoe bliver fremover den centrale udbyder af services til alle eksisterende franchisetagere i regionen, og der er angiveligt ganske ambitiøse vækstmål. Der er i dag 138 Burger Kingforretninger i Danmark, Norge og Sverige, men det antal skal øges markant. Faktisk med over 100 i løbet af blot et år. Hvad målet er i Danmark er endnu ukendt. Her er i dag er der Burger King i 23 danske byer.

RUNDT VI BYGGER IKKE SÅ MEGET Danskerne lyst til at bygge et nyt hus er faldet voldsomt på blot ét år. Dermed fortsætter en nedadgående tendens, og det giver boligøkonomer grå hår. Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at hvor der i tredje kvartal 2011 blev påbegyndt byggeri af 1.287 enfamiliehuse, så lå antallet i samme kvartal i år på blot 961. Det svarer til et fald på 29,5 procent. - Det er ikke godt det her. Dansk økonomi har brug for vækst og arbejdspladser, og hvis nybyggeriet falder, så er det ikke den udviklingen, der er i gang i øjeblikket, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit. Tendensen har været nedadgående siden 2007.

BETON SIKRER BADEVAND De stadigt mere intense regnskyl stiller det danske kloaksystem over for store udfordringer. Hvis badegæster ved landets strande skal sikres rent badevand, skal udledningerne af spildevand mindskes. En rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at bæredygtig beton er en oplagt løsning. Århus Kommune bygger netop nu store betonbassiner, som kan opsamle regn- og kloakvand, så byens kloakker ikke løber ud i blandt andet Århus Å. Rigtig mange byer og områder står med samme problemer og de følger intenst initiativet. Betonen er bæredygtig, holdbar og nem at formgive, forklarer formand Ole Nørklit fra foreningen Dansk Beton.

MÆRSK SÆTTER FULDT BLUS PÅ OLIEPUMPERNE Olieforretningen i Mærsk-koncernen satser på at forøge olieproduktionen med 50 pct. inden for de næste otte år. Mens Mærsks kerneforretning, fragt af containere verden over, lider under de lave fragtrater, annoncerer den lukrative Maersk Oil øget vækst. Og ikke bare et par procent. Næh, over de næste otte år vil virksomheden vokse med hele 50 pct. Frem mod 2020 vil Maersk Oil øge produktionen til 400.000 tønder olie om dagen. Det skal ske ved at effektivisere produktionen på eksisterende oliefelter og ved at udvikle nye oliekilder. Mærsk Gruppens øverste chef Nils Smedegaard Andersen angiver blandt andet, at man over de næste år vil investere kraftigt i at udvide Maersk Oil.

SMÅ FIRMAER GRØNNE Statens fornyelsesfond investerer 10 mio. kroner i at udvikle grønne forretningsmodeller for mindre virksomheder. Ideen er at nedbringe udgifter til råstoffer og energi for små virksomheder. At være grøn er godt for miljøet. Og grønne virksomheder sparer på energien. Men midt i en hektisk hverdag kan det være svært for en mindre virksomhed at finde tiden og pengene til at tage de rigtige skridt hen mod at blive mere grøn. Det forsøger Fornyelsesfonden nu at gøre noget ved med et nyt initiativ. Op mod 10 mindre virksomheder vil få tilbudt professionel assistance til at afdække, om de kan blive mere profitable ved at tænke grønt. Der er sat 10 mio. kr. af til projektet.

NUMMER 42, TAK Hummer flamberet i cognac og 30 gram kaviar er nogle af ingredienserne i det, der muligvis er Danmarks dyreste pizza. Den kan man få servereret hos Senzanome på Frederiksberg, hvis man bestiller en nummer 42 med navnet »Aragosta & Caviale Beluga«. Den 2.000 kroner dyre servering indeholder også mozzarella, mascarponeostecreme, creme fraiche rørt op med rødløg og purløg. Man får en flaske champagne med i købet. Ifølge ejeren af pizzariaet har det taget københavnerne lidt tid at vænne sig til tilbuddet, men nu sælger han et par om ugen I Esbjerg og Randers findes pizzariaer, der annoncerer med lignende Danmarks dyreste»tilbud«.

PRIVATFORBRUGET STADIG SLØVT Trods udbetaling af efterlønspenge er der ikke kommet gang i det private forbrug. Langt de fleste danskere lader pengene stå klar til brug i banken til senere. Og Dansk Industri (DI) forventer i interesseorganisationens seneste økonomiske prognose, at nogle af pengene vil blive omsat til forbrug i løbet af de næste kvartaler. Usikkerhed om den økonomiske udvikling har ået forbrugerne til at være meget tilbageholdende og i stedet spare op. Selv om der er udbetalt 26,6 milliarder kroner til de knap en halv millioner danskere, der er trådt ud af efterlønsordningen, ser forbruget ud til at være faldet i både 2. og 3. kvartal 2012.

Vi fylder ikke indkøbskurven i samme tempo som tidligere. Trods efterlønskroner og andre tiltag er privatforbruget dalende. Foto: Ole Joern

BREVE BLIVER TIL PAKKER PostNord, der er selskabet bag de nordiske postvæsner, herunder PostDanmark, kan kun sidde og studere den nedadgående kurve for mængden af breve. E-mail og anden elektronisk overførsel af dokumenter koster dyrt hos postvæsnerne. Til gengæld kan de selvsamme selskaber glæde sig over, at vi i de nordiske lande for alvor har kastet os over nethandel. Det betyder nemlig, at mængden af pakker er steget betydeligt. Dog kan den massive stigning i pakkemængden ikke opveje nedgangen i brevmængden. Der findes jo en lang række andre selskaber, der bringer pakker rundt. Postvæsnerne er derfor på slankekur og skal effektiviseres.

NY LANDBOFORMAND Den tidligere Venstre-borgmester i Struer Kommune, Martin Merrild, er ny formand for de danske landmænd. – Danmark tørster efter vækst og beskæftigelse. Vores erhverv kan levere begge dele. Det kræver velvilje fra politikerne og en samlet stemme fra fødevareerhvervet. Jeg vil som formand sikre, at Landbrug & Fødevarers politiske mål og ønsker står helt klart for både offentligheden og vores egne medlemmer, siger Martin Merrild. Den nye formand pointerer, at landbrugs- og fødevareerhvervet allerede i dag, med en årlig eksport på 120 milliarder kroner og beskæftigelse til 140.000 mennesker, er med til at sikre det danske velfærdssamfund.