Erhvervdanmark juni 2014 by reklame

Juni 2014

ARNE NIELSSON:

TRÆN DIG TIL SUCCES Læs side 14

22 Dansk golfbanearkitekt vækker opsigt ude i verden

8 Iværksætter: Danskere er zombiagtige

INDHOLD

Må man have succes som iværksætter? SIDE 2 Danske virksomheder har for dårlige SIDE 3 ledere

En vigtig investering i den danske infrastruktur SIDE 19

Erhvervsmagasinet ERHVERV-DANMARK udgives af Syddanske Medier A/S, Banegårdspladsen 6700 Esbjerg tlf. 7912 4500, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk

Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark REDAKTION: Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

Annoncer Freddy Larsen, Karsten Hansen, Esben Bilenberg DTP: Reklametanken, Kolding TRYK: Greentech Rotaprint ERHVERV-DANMARK udgivelsesdatoer i 2014: 25. februar 29. april 24. juni 30. september 2. december

SOULAIMA GOURANI kort fortalt Efter en erhvervskarriere i virksomheder som norske SU Soft ASA, danske Maersk og amerikanske Hewlett-Packard blev Soulaima Gourani i 2007 selvstændig foredragsholder og konsulent. I 2007 tog hun en MBA (Master of Business Administration) fra CBS (Copenhagen Business School) Hun er oprindeligt uddannet eksporttekniker i 1999 fra Odense Tietgenskole.

DANSKE VIRKSOMHEDER HAR FOR DÅRLIGE LEDERE Alt for mange bliver ledere uden at kunne motivere medarbejderne, lyder kritikken fra erhvervskvinden Soulaima Gourani. Hun har skabt sin egen konsulentvirksomhed på at levere ideer og ubehagelige sandheder til erhvervslivet. AF: Peder Bjerge FOTO: Firmafoto

Soulaima Gourani er født i 1975 af en dansk mor og en marokkansk far. Hun kom til Danmark som spæd og blev statsborger som ﬁreårig. Soulaima Gourani er gift med Brian Frandsen, med hvem hun har to børn.

4 Soulaima Gourani har en dansk mor og en marokkansk far. Hun kom til Danmark som spæd og blev statsborger som ﬁreårig.

”LAD VÆRE MED AT KIGGE PÅ KONKURRENTER” Soulaima Gourani er ked af, at alt for mange virksomheder bruger kræfter på måle sig selv i forhold til konkurrenterne. Alt for ofte bliver det hele blot til kedeligt mere af det samme. – Se i stedet for på forretningsmodeller, der skaber en afhængighed hos kunderne. Kig på porno og spilindustrien. De to brancher har altid været bedre til at anvende de nyeste teknologier før alle andre, siger hun.

– Men jeg er selv ikke en særlig god chef. Jeg kan ikke samle mennesker på samme måde, som en god leder skal kunne. Vi har en masse mennesker, der mener, at de er gode ledere. Du får bare et andet svar, når du spørger deres medarbejdere, siger Soulaima Gourani. Det tog hende et stykke tid at ÄUKL \K HM H[ OLUKLZ Z[`YRLY Sr L[ andet sted. Ifølge Soulaima Gourani ville hun være kommet længere i sin karriere inden for det etablerede erhvervsliv, hvis hun havde Soulaima Gourani synes ikke at – Du kan kun få kundernes loy- været i stand til at holde mund og lide synderligt af jetlag. alitet gennem passionerede medar- indordne sig under normerne. – Jeg er lige kommet tilbage fra ILQKLYL 6N SHUN[ KL ÅLZ[L SLKLYL – Jeg er kompromisløs, stædig USA i går. Jeg er på vej op til Jyl- har meget svært ved at få dette og provokerende. Jeg fylder meSHUK U\ 6N Zr Å`]LY QLN ZLULYL [PS frem i deres ansatte. Du kan sag- get, og det får mig i problemer de London. Så det var den uge.” tens købe deres krop, men med- steder, hvor jeg har været ansat. Hun griner. arbejdernes skinnende øjne får du Det morsomme er bare, at de samTempoet i hverdagen matcher ikke uden videre. Det får du kun me organisationer, som synes, at meget godt hendes karriere. Selv gennem god ledelse, siger Soulai- jeg var vanskelig at have ansat, de om hun endnu ikke er rundet de 40, ma Gourani. hyrer mig som konsulent i dag. De har hun været vidt omkring. Den vil gerne have min passion og nye dansk-marokkanske erhvervskvin- Mangler gode ledere ideer. Også vil de virkelig gerne de har chefstillinger bag sig i virk- Og her ligger et fundamentalt pro- have, at jeg rejser igen bagefter. Og somheder som Maersk og Hewlett- blem for mange virksomheder. det er faktisk først, da jeg fandt ud Packard. De sidste godt syv år Ifølge hende bliver medarbejderne HM KL[ H[ QLN ÄR LU NVK MVYYL[UPUN har Soulaima Gourani levet som først optændt af den hellige ild, når siger Soulaima Gourani. selvstændig foredragsholder, råd- de forstår meningen med virksomgiver, forfatter, debattør og besty- heden. Keder mig relsesmedlem. Selv om hun først – Jeg oplever tit, at ledere siger, Hun har erkendt, at hun ikke er og fremmest tjener sine penge på H[ KL[ LY Z]¤Y[ H[ ÄUKL NVKL MVSR den rigtige til at gøre sine egne ideerhvervskunder, er hun de sidste år Jeg synes da snarere, at vi mangler er til virkelighed. blevet stadig mere synlig i den bre- gode ledere. Alt for mange bliver – Jeg lider af, at jeg hurtigt komde offentlighed som gæst i blandt ledere uden at være gode til det, mer til at kede mig. Og det er et andet det populære radioprogram siger Soulaima Gourani. karaktertræk, du enten kan vælge Mads & Monopolet på DR. Hastigheden i hendes ord stiger, at omfavne eller udfordre, siger Fagligt er hun lige nu optaget som hun nærmer sig sagens kerne. Soulaima Gourani. af, hvordan virksomheder skaber Alt for mange erhvervsfolk får striOg hun har valgt give denne loyale kunder i en verden, hvor de ber og stjerner på skuldrene uden side af sig selv et kærligt kram. Som ÅLZ[L \KLU H[ ISPURL ZOVWWLY Y\UK[ at have de rigtige kompetencer, konsulent bruger hun blandt andet efter den bedste og billigste leve- mener Soulaima Gourani, der selv anderledes metoder for at komme randør. har en karriere bag sig som leder. om bag facaden på den virksom-

hed, der har hyret hende. Som eksempler på hendes arbejdsmetode nævner Soulaima Gourani, at hun under et møde med ledelsen ringer op til virksomhedens kundeservice for at bestille et produkt. Hun tager også kontakt med kunder for at få en ide om, hvordan de ser på virksomheden som leverandør. – Jeg bruger utraditionelle, lavpraktiske metoder. Det er ikke fordi jeg har noget imod konsulenter som McKinsey og deres lange rapporter. Jeg har bare ikke indtryk af, at folk læser dem, siger Soulaima Gourani. Ifølge hende bliver konsulenter som oftest hentet ind for at sige noget, som virksomhedens direktør allerede ved, men ikke har autoritet til at gennemføre. – Det handler om magtsprog. +L ÅLZ[L ISP]LY K\WLYLKL HM LU THUK P L[ QHRRLZ¤[ TLK ÅV[[L WY¤sentationer, der er strikket godt sammen med tal, grafer og procenter. Jeg siger ikke, at man kan bullshitte alle og enhver, men det kræver mod at sige: ”jeg forstår altså ikke, hvad det er, du siger,” siger Soulaima Gourani Hendes pointe er, at man kan komme meget langt ved blot at sige de rigtige ting på den rigtige måde. – Tænk på Stein Bagger og alle dem, der var dybt imponerede af hans indviklede virksomhed. Men måden, som en virksomhed tjener penge på, er ikke indviklet, siger Soulaima Gourani.

Become a privileged passenger with our customized service If you work in the Oil and Gas Industry, then join the Flying Blue Petroleum Club and beneďŹ t from our large network of over 95 AIR FRANCE and KLM oil destinations. With your membership card, you can access priority check-in, comfortable transfers, the Flying Blue Petroleum lounge at the Pullman hotel in Paris-Charles de Gaulle, the KLM Crown lounge at Amsterdam-Schiphol airport, as well as many other exclusive offers from our partners.

Join online on airfrance.dk or klm.dk Click on Flying Blue then Petroleum.

FOR MANGE BARRIERER FOR UNGE IVÆRKSÆTTERE Selv om antallet af unge iværksættere er steget svagt, er der stadig for mange barriere, der får de unge til at afholde sig fra at forsøge sig som iværksættere, mener Dansk Industri. AF: Peder Bjerge FOTO: Dansk Byggeri

Umiddelbart ser tallene positive ud. I løbet af de seneste år er antallet af de helt unge iværksættere vokset ganske svagt. I 2001 var der 34 iværksættere under 18 år, mens den samme gruppe 10 år senere i 2011 var vokset til 44. Tallene fra Erhvervsstyrelsen viser dog, at i samme periode er antallet af de ældre iværksættere vokset fra 14.659 til 16.141 personer i 2011. Ifølge Christian Vintergaard er der tre forhold, der afholder de unge fra at forsøge sig som iværksættere. Som det første føler de unge, at de mangler kompetencerne. Et andet forhold, der gør sig gældende er, at de unge savner rollemodeller, påpeger Christian Vintergaard, der er administrerende direktør for Fonden for Entreprenørskab, der blandt andet har til formål at promovere iværksætteri. – De unges forældre siger, at de i stedet skal huske at få sig en lang uddannelse og blive en del af det etablerede arbejdsmarked, siger han. Som det tredje, der holder de unge tilbage, fremhæver Christian Vintergaard, at de mangler adgang

til den fornødne kapital til at forsøge sig som iværksættere. For få har lyst I landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er man NSHKL MVY H[ ÅLYL \UNL MVYZ¥NLY ZPN som iværksættere. Men der er stadig lang vej endnu for at få fjernet unødige barriere for iværksætterne. “Det var positivt, at en analyse fra Erhvervsstyrelsen sidste år viste, at danskernes respekt for iværksættere er stigende. Men det fremgik også af undersøgelsen, at der stadig er få danskerne, der selv har lyst til at forsøge sig som iværksættere,” siger Sidsel Dyrholm Holst, chef for DI’s sekretariat for MMV & Entrepreneurship. Ifølge hende er der mange årsager til dette paradoks. Danskerne lever i en fast forankret arbejdsmarkedskultur, hvor den gængse model er at være lønmodtager med fast løn og pension samt mulighed for dagpenge, hvis man skulle miste jobbet. “Kontrasten er tydelig til det at tage en risiko som iværksætter. Samtidig har vi et skattesystem, der

ikke belønner de iværksættere, der klarer sig godt. Det giver en række udfordringer, som gør, at der ikke er et tilstrækkeligt incitament til at blive iværksætter, siger hun. Beskattes hårdere Sidsel Dyrholm Holst peger på, at iværksættere beskattes hårdere end lønmodtagere, når han eller hun sælger sin virksomhed. Den danske kapitalbeskatning betyder, at fordi iværksættere får gevinsten på een gang i stedet for som lønmodtagere hver måned som en løn, skal en iværksætter af med mere i skat. Hun understreger, at løsningen

Selv om antallet af de helt unge iværksættere er steget svagt, er der stadig langt igen, før det bliver normalt og accepteret for de unge at blive iværksættere. ikke er at beskatte lønmodtagere hårdere, men derimod mod at justere skattesystemet, så det ikke straffer iværksættere for at tage en risiko.

Executive Management Programme

Toplederuddannelse med fokus på strategi, innovation og lederskab. Intensiv toplederuddannelse med undervisning i verdensklasse - bliv udfordret og inspireret af professorer fra INSEAD. Undervisningen er dynamisk og veksler mellem case-orienterede forelæsninger og gruppearbejde. Du får værktøjer til at håndtere kritiske ledelsesudfordringer. Forløbet er designet til topledere med pressede kalendre og familieliv. Uddannelsen er sammensat af tre intensive moduler; første modul afholdes i Danmark og de to sidste på INSEAD i Frankrig. Efter uddannelsen får du et INSEAD-certifikat.

Tel +45 7879 2255 management@businesskolding.com www.businesskolding.com

Jeg har også fået et unikt forretningsorienteret netværk med erfarne ledere, jeg kan søge inspiration hos. Frederik G. G. G Nielsen Store Director, Magasin du Nord

IVÆRKSÆTTER: DANSKERE ER ZOMBI Selv om den 18-årige iværksætter Oluf Nielsen har 12 medarbejdere i sin nystartede virksomhed, føler han, at han stikker ud fra mængden af danskere. Generelt bliver man opdraget til at få en uddannelse og blive lønmodtagere lige som deres forældre før dem, lyder hans kritik. AF: Peder Bjerge FOTO: Thomas Brolyng Steen

AGTIGE Egentlig var Oluf Nielsen ved at være færdige med 1. g på Ørestad Gymnasium i København. Som tusinde af unge skulle han have en studentereksamen. – Og det er virkeligt et super cool gymnasium. Vi havde ingen bøger, fordi alt foregår virtuelt. Det gjorde det muligt at arbejde selvstændigt, fordi alle opgavebeskrivelser kunUL ]P ÄUKL Wr UL[[L[ MVY[¤SSLY 6S\M Nielsen. Alligevel vælger han – ganske atypisk for så ung en studerende – at springe fra det at tage en studentereksamen, da hans virksomhed Preadly begynder at tager fart. – Uanset hvordan man vender VN KYLQLY KL[ Zr ZRHS KLY QV HÅLveres nogle opgaver. Og man skal også møde op til undervisning. Jeg tror også, at folk i min klasse syntes, at jeg var blevet lidt underlig, fordi jeg aldrig var der. Og når jeg endelig kom, sad jeg mest og arbejdede på min virksomhed, siger Oluf Nielsen. Skepsis Som han husker det, var lærerne også begyndt at blive trætte af, at han arbejdede med sin virksomhed i stedet for fagene, der var på skemaet. Til sidst måtte Oluf Nielsen så vælge mellem gymnasiet eller virksomheden, der var ved at Å`[[L PUK P U`L SVRHSLY TPK[ P 2¥benhavn. Og det var ikke et svært valg for den unge københavner, der har bygget sin forretning på et princip, der umiddelbart synes ganske simpelt. – Vi henter nyheder fra modeblogs, hvor vi så analyserer data gennem forskellige algoritmer. Det betyder, at vi kan sende nyhederne ud til brugerne alt efter, om de interesserer sig for Hugo Boss jakkesæt eller Rolex ure, siger Oluf Nielsen. Han erkender, at forretningsmodellen ikke er unik, men til gen-

gæld virker den. Mens bloggerne leverer indhold til brugerne, er det modebranchen, der i sidste ende betaler gildet. De mange brugere af Preadly udgør nemlig en meget interessant platform for virksomheder, fordi de på Preadly kan markedsføre sig overfor netop de kunder, der interesserer sig for deres produkter. Virksomheden beskæftiger i dag 12 ansatte, men SLKLY LM[LY ÅLYL TLKHYILQKLYL [PS H[ videreudvikle systemet. Og som så mange andre virksomheder med et ILOV] MVY O¥Q[R]HSPÄJLYL[ HYILQKZkraft er det ikke nemt. ¶ =P OHY L[ O`Y TLK H[ ÄUKL MVSR P udlandet, fordi der ikke er danskere, der kan arbejde i Ruby on Rails [et open source udviklingsmiljø bygget på programmeringssproget Ruby, red.], siger Oluf Nielsen. Preadly er nemlig på vej til at lancere i Brasilien, hvor Oluf Nielsens partner og investor, Morten Juul, holder til. Men på trods af fremgangen har Oluf Nielsen ikke været forskånet for omverdenens skepsis overfor hans fravalg af gymnasiet. – Når jeg i starten sagde til folk, at jeg var iværksætter, spurgte de, om det var noget, jeg lavede ved siden af skolen. Når jeg svarede nej, spurgte de, om jeg var arbejdsløs. Folk havde svært ved at forholde sig til det at være iværksætter. Det LY QV PRRL HSSL KLY RHU VWÄUKL LU Facebook som Mark Zuckerberg, siger Oluf Nielsen. Ifølge ham er det at være iværksætter en underlig status. Med en enkelt succes bliver man forgudet i medierne, mens et nederlag gør en til jordens største taber, hvor man skulle have beholdt sit faste job som lønmodtager med sikker månedsløn og pensionsopsparing. Selv er han på vej over i den posi[P]L LUKL HM ZRHSHLU MVYKP ÅLYL VN ÅLYL ]LK H[ OHU Z[rY IHN 7YLHKS` – Jeg får ikke så mange nega-

OLUF NIELSEN 18-årig direktør for virksomheden Preadly, der foreløbigt har 12 medarbejdere. Virksomheden udvikler en gratis app til brugere med interesse for mode. Uddannelse: Lidt mere end et år på Ørestad Gymnasium på Amager, da han droppede ud af gymnasiet i begyndelsen 2. g i 2013.

tive reaktioner længere. Efter en artikel i Politiken var der nogen, der sagde, at mine forældre havde pumpet mig med penge. En havde ondt af dem, fordi de skulle bruge så mange penge på mine latterlige ideer. Og det er jo lidt morsomt, fordi min mor og far har ikke brugt en krone på mit projekt, siger Oluf Nielsen. Zombier Selv om hans generation er mere åben over for det at vælge at blive iværksætter, mener, Oluf Nielsen, at danskernes lønmodtagerkultur er et problem. – Danskerne er utrolig zombieagtige. Alle går i gymnasiet efter folkeskolen efter en fastsatte rute. Alle kan lide at få deres fyraften tidligt fredag. De er lidt kede af det mandag, når de skal af sted igen. Og ellers går ugen bare som den gør. De får deres løn den sidste i måneden. Det bliver også til et par rejser om året, siger Oluf Nielsen. +LUUL IL]PKZ[S¥ZL ÅVRTLUtalitet hæmmer lysten til at blive iværksætter, mener han. – Jeg skal ikke sige, hvad der er den rigtige måde at leve livet på. Men vi mangler ligesom iværksættere, der kan skabe jobs til alle

de – i gåseøjne – zombier. For mig RU¤RRLY ÄSTLU HS[Zr OLY ZPNLY Oluf Nielsen. I stedet skal man have fat i de unge, inden de har fået lønmodtager stemplet i panden. En løsning kunne være simpelthen at få iværksætteri ind i undervisningen så tidligt som muligt, inden de bevidstløst følger efter deres forældre og kammer. Selv ville han fokusere på forskellige måder at styre en virksomhed på. – Jeg møder tit folk, der siger, at de har en fed ide, men de ved ikke lige, hvad de skal gøre ved det. Jeg plejer at sige, at de skal læse op på det selv, fordi jeg ikke selv har tid, siger Oluf Nielsen.

Formanden for Dansk Iværksætterforening Christian Walther Øyrabø efterlyser, at danskerne belønner de iværksættere, der skaber vækst og arbejdspladser i samfundet. I stedet har han oplevet mistænksomhed over hans egen succes. AF: Peder Bjerge FOTO: Scanpix

MÅ MAN HAVE SUCCES SOM IVÆRKSÆTTER? er formand for interesseorganisationen Dansk Iværksætterforening. Han understreger, at han havde sikret sig, at alt er efter bogen med den italienske sportsvogn, der er indregistreret til privat brug i Danmark. – Men hvordan tror du, at man har det med at blive mistænkeliggjort på den måde, når man har knoklet røven ud af bukserne i 15 år?, spørger Christian Walter Øyrabø.

Christian Walther Øyrabø er mangeårig serieiværksætter, direktør for en virksomhed der rådgiver iværksættere og bestyrelsesformand for Dansk Iværksætter Forening.

Christian Walther Øyrabø havde gjort drengedrømmen til virkelighed. Han havde købt en sort Ferrari model 458 sportsvogn for nogle af de penge, han havde tjent på at sælge sin egen virksomhed. – Fem dage efter jeg havde købt den, skulle jeg til Sverige den 5. maj for at køre ræs på Knutstorp banen. Vi var godt 40 mennesker, der skulle til det samme arrangement. Da vi skulle tage færgen i Helsingør, mødte vi Skat, der havde fået nys om dette. Og så begyndte de bare at stille spørgsmål, siger Christian Walter Øyrabø, der ud over at være iværksætter også

Drømmebilen Uden at vente på et svar på det retoriske spørgsmål, fortsætter han ufortrødent: – Oven i købet har jeg taget en kæmpe risiko. Hvis det var gået galt, havde jeg været dybt forgældet og boet i et socialt boligbyggeri resten af mit liv. Alle de sure dage har jeg drømt om den bil, hvis det skulle lykkedes med virksomheden. Og når det så endelig blev til virkelighed blev jeg stoppet af en skattemand, KLY LY ]LK H[ IY¤UKL PUKL V]LY H[ OHU PRRL RHU ÄUKL noget, som kan bonne mig på, siger Christian Walter Øyrabø. For ham er det selve billedet på, hvor lidt danskerne accepterer succes, uanset hvor mange arbejdspladser der er blevet skabt på dette. – Og jeg har lige betalt millioner af kroner i selskabsskat. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor folk ikke fatter det. Danskernes uvilje mod succes er til at brække sig over, siger Christian Walther. Episoden ved færgen i Helsingør Havn har fået den 40-årige iværksætter til at tvivle på, om hans næste projekt skal søsættes i Danmark. – Jeg gider ikke at blive kontrolleret bare fordi jeg har købt min drømmebil. Hvad bilder I jer ind? I skal da bare være glade for, at jeg har skabt vækst og ar-

bejdspladser her i Danmark, siger Christian Walter Øyrabø. Hans pointe med den lille anekdote er at illustrere en af de kulturelle barrierer, der i Danmark er med til at holde iværksætterne tilbage. Og man skal passe på med at undervurdere, hvor meget den slags betyder, advarer Christian Walter Øyrabø. David og Goliat – Jeg synes faktisk, at der bliver set mere op til dig, mens du kæmper for at overleve som iværksætter, end når du endelig har fået succes. I Danmark kan vi godt lide den lilles kamp mod den store. Vi holder altid med den lille David mod den store Goliat, siger Christian Walter Øyrabø. Han peger på, at en lang række af de største danske virksomheder lige Danfoss til Jysk er begyndt med en iværksætters drøm. Men det har ikke rykket meget ved den danske lønmodtagerkultur, mener han. - Tag Lars Larsen. Han begyndte med ingenting. Og se bare hvor mange arbejdspladser, han har skabt i dag. Problemet er, at den almene dansker ikke forstår, at det er iværksætterne, der skaber jobs. Den almindelige dansker tror, at pengene kommer fra staten, siger Christian Walter Øyrabø. 0M¥SNL OHT LY KL ÅLZ[L KHUZRLYL MVYTL[ HM LU S¥Umodtagerkultur, der satser på det sikre. Og dette afspejler sig i holdningen til det at belønne de iværksættere, der tør tage en risiko for at skabe deres egne virksomheder. Her har Dansk Industri (DI) blandt andet peget på, at de danske skatteregler straffer iværksættere, der får succes. Men når folk holder sig tilbage fra at forsøge sig som iværksættere, koster det vækst og arbejdspladser, lyder Christian Walter Øyrabøs konklusion.

Og selv om der gøres en stor indsats fra blandt andet Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise med at udbrede kendskabet til iværksætteri blandt de unge, går det stadig for langsomt med at ændre holdningen. – Nu skal man huske, at det ikke er alle, der er mistænksomme overfor iværksættere med succes. Men der er stadigt for mange af dem, siger Christian Walter Øyrabø. Det offentlige satser på iværksættere Ikke alene støtter staten Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise i indsatsen for at udbrede kendskabet til det at være iværksætter, den statslige Erhvervsstyrelse arbejder også for at lette iværksætternes gang på jord med en række initiativer. Senest i Syddanmark satser Lean Energy Cluster i et samarbejde med Syddansk Universitet på at lægge grunden til 15 nye vækstvirksomheder i området. Projektet får ca. 2,5 mio. kr. i støtte fra EU’s Socialfond, efter indstilling fra Syddansk Vækstforum.

CHRISTIAN WALTER ØYRABØ Formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø, er netop fyldt 40 år. Sidste år blev han far for første gang. Og han erkender blankt, at der ikke har været tid til det før nu, hvor han har solgt sin virksomhed. Men han pointerer, at han stadig har et par gode år i sig til at skabe noget nyt. Ud over hvervet som bestyrelsesformand for interesseorganisationen stiftede han i 2013 sammen med ti andre investorer ventureselskabet Sealand Capital Venture A/S, der investerer i iværksættervirksomheder.

CATO SPÆNDER ET NET UD FOR EN SIKKERHEDS SKYLD 7H[LU[LYL[ VWÄUKLSZL MYH :RHNLU I`NNLY Wr LNUL LYMHYPUNLY ZVT TVU[¥Y P ÅLYL hundrede vindmølletårne AF: Niels Henriksen FOTO: Axel Søgaard Når en tabt momentnøgle suser med højere og højere hastighed de mange, mange meter ned igennem et vindmølletårn, bliver værktøjet lige så farligt som et missil. Rammer nøglen en medarbejder inde i tårnet, kan det i bedste fald være invaliderende. I værste fald kan en tabt genstand være dræbende. Derfor er det også sjældent, at ÅLYL [LRUPRLYL HYILQKLY V]LY OPUHUden på samme tid inde i mølletårnet. Det er simpelt hen for farligt. Til gengæld vil det være ønskeligt, fordi det i mange tilfælde vil være omkostningsbesparende for både producenter og vindmølleejere, der –hvis møller eksempelvis er placeret til havs – vil kunne spare tid og ikke mindst penge på spildtid for medarbejdere der blot kan vente på, at montører inde i mølletårnet kan blive færdige, så de

selv kan komme til. Egne erfaringer Alt det har administrerende direktør Cato Christensen, Catonets Aps. oplevet på egen krop som montør Wr ÅLYL O\UKYLKL ]PUKT¥SSLY Y\UK[ om i verden. Og som det er tilfældet med rig[PN THUNL NVKL VWÄUKLSZLY Zr LY Catonets også udviklet med afsæt i Cato Christensens egne erfaringer. - Jeg kunne jo se, hvor farligt KL[ RHU ]¤YL H[ HYILQKL ÅLYL PUKL i mølletårnet på samme tid. Som montør eller tekniker har du meget lidt plads at arbejde på, og hvis der falder en genstand ned oppe fra, har du ikke rigtig nogen steder at søge dækning. Endvidere bliver de ekstremt dyre komponenter i vindmøllen også beskyttet mod nedfald. En sikkerhedshjelm vil

Cato Christensen introducerer en nyskabelse i vindmøllebranchen.

selvfølgelig afbøde noget af slaget, når værktøjet eller bolten rammer dig. Bliver du ramt på armen, på skulderen eller på resten af kroppen for den sags skyld, kan det være invaliderende, påpeger Cato *OYPZ[LUZLU KLY ÄR LU HM ]LYKLUZ største producenter af vindmøller, tyske Siemens, med på idéen om at udvikle et sikkerhedsnet, der skal opfange tabte genstande og dermed gøre det muligt at arbejde ÅLYL [LRUPRLYL P T¥SSLU Wr ZHTTL tid og i forskellige højder. 5`SVU ÄZRLUL[ *H[V *OYPZ[LUZLU ]HY ÄZRLY P THUge år, før han begyndte at arbejde som montør på vindmøllerne. Han kendte dermed de stærke [YH^S ZVT ÄZRLYUL IY\NLY P KLYLZ hverdag. Han kendte deres styrke, og derfor tager hans patenterede VWÄUKLSZL VNZr HMZ¤[ P KL U`SVU ÄZRLUL[ ZVT YLU[ MHR[PZR IY\NLZ O]LY KHN HM ÄZRLYUL UrY KL LY \KL på havet efter brisling. - Det er jo ikke raketvidenskab, smiler den sindige skagbo beskedent. Hjemme i værkstedet på Vestre

Strandvej i Skagen har Cato Christensen fremstillet prototyper på net, som han efterfølgende har fået produceret hos Strandby Net. - Fra mine mange år hos Siemens kendte jeg selvfølgelig en del af koncernens sikkerheds folk, og sammen med nogle af dem har vi udviklet et net, som er effektivt, og som er let at montere i alle vindmølletårn, uanset størrelse. Nettene kan produceres i præcis de mål, som kunden ønsker, og de monteres nemt på de standardbolte, der sidder i alle vindmølletårne, forklarer Cato Christensen. Nettene er fremstillet af twisted nylon, men kan også fås i brandhæmmende materiale. Catonets leveres med diameter tilpasset den enkelte mølle og fås med maskestørrelser på typisk 10 eller 20 mm og er testet og godkendt af Teknologisk Institut. I hver mølle opsættes typisk to net samt net i liftskakten, så hvert enkelt repo er dækket effektivt af. - Montage på standardbolte betyder, at nettet meget hurtigt kan monteres i mølletårnet. Ønsker producenten eller vindmølleejeren

CATONETS SIKKERHEDSNET til montage i vindmølletårne tager afsæt i et ganske almindeligt nylonnet, som bruges af fiskere på havet. Nettet fås med flere maskestørrelser og er så stærkt, at det er testet og godkendt af Teknologisk Institut. Catonets monteres på standardbolte, som findes i alle typer vindmøller, og monteres derfor let og effektivt.

Nettene bliver produceres hos virksomheden Strandby Net. Her får Cato Christensen en snak med vodbinder Reinhard Thomsen.

ikke at have nettet fastmonteret, kan det lige så hurtigt pilles ned igen, og ikke mindst offshore er tid og dermed penge af afgørende vigtighed, påpeger Cato Christensen, der allerede har leveret sikkerhedsnet til møller i store dele af Europa og Afrika både offshore og onshore.

Det er første gang, at et lille én-mands ﬁrma, som Catonets var, er blevet leverandør til Siemens, Cato Christensen.

Som standard - Vindmøllebranchen er på mange måder en konservativ branche, hvor forskellige projektledere styrer og har ansvar for deres egne projekter. Projektledere ser ikke nødvendigvis ens på alle aspekter af et projekt, så derfor er der lang vej fra at få etableret et godt

samarbejde med eksempelvis Siemens til at få implementeret et sikkerhedsnet som en standard for hele virksomheden, men vi er godt på vej. Det er første gang, at et lille tU THUKZ ÄYTH ZVT *H[VUL[Z ]HY er blevet leverandør til mægtige Siemens, og senere på foråret skal vi have et spændende møde med en række af den tyske koncerns medarbejdere, hvor vi naturligvis vil påpege vigtigheden af brugen af nettene og gerne få dem implementeret som en naturlig del af en vindmølle, siger Cato Christensen, der netop har ansat Claus Wimmer-Aune som konsulent. Sammen har de netop deltaget i den årlige EWA Exhibition i Barcelona, hvor de deltog i konferencer og ÄR ZRHI[ U`[[PNL RVU[HR[LY [PS ÅLYL af de andre store vindmølleproducenter. Møde med GE Energy - Vores mål er naturligvis at få skabt forbindelser til samtlige af de store, globale vindmølleproducenter og vindmølleejere og få overblik over, hvilke større projekter der er på tegnebrættet. Sikkerhed og ar-

bejde i vindmølletårnene er jo et fælles tema for alle, og på messen i )HYJLSVUH ÄR ]P KH VNZr Zr WVZP[P] en dialog med GE Energy, som er en del af General Electric fra USA – verdens største selskab, at vi er inviteret til møde med dem i Tyskland, fortæller Cato Christensen, der også ser stort potentiale i bl.a. Sydamerika. - For os gælder det selvfølgelig om at få gjort opmærksom på behovet for både sikkerheden for dem, der arbejder i mølletårnene, for materiellet og for de store økonomiske fordele, som montage af Catonets giver i forhold til kostbar transport og effektiv udnyttelse af dyre mandetimer, påpeger Cato Christensen. Andre produkter Foruden de mølletilpassede sikkerhedsnet tilbyder Catonets også såkaldte bladeracknet. Det er sikkerhedsnet, som spændes ud under de meget store vingerammer, som specialbåde sejler ud til vindemølleparker til havs. På et rack monteres adskillige af de store vingemøller, og under møllerne kan

monteres Catonets sikkerhedsnet, der forhindrer genstande i falde i havet under transport. Skærpede krav til at transport til havs betyder nemlig, at hvis der tabes genstande, skal der iværksættes en omkostningstung eftersøgning for at bjærge de tabte genstande. Endelig tilbyder Catonets kundetilpassede montagetelte til arbejde på toppen af vindmøllen, på den såkaldte narcelle. Under opstilling eller vedligehold af møllen er narcellen ofte en barsk arbejdsplads med stærk vind, regn eller sne. Catonets tilbyder et kundetilpasset montagenet til montering på taget af narcellen eller på rammen af en helihoist – helikopterlandingsplads. I teltet kan montørerne arbejde tryg og sikkert og fremfor alt uafhængigt af vejr og vind, således at tabte arbejdsdage undgås.

TRÆN DIG TIL SUCCES Hvad kan en tidligere elitesportsmand dog lære erhvervslivets tunge drenge? Åbenbart ganske meget at dømme efter den tidobbelte verdensmester i kanoroning Arne Nielssons popularitet som foredragsholder for erhvervslivet. AF: Peder Bjerge

Som kanoroer har Arne Nielsson vundet ti verdensmesterskaber, en olympisk sølvmedalje og intet mindre end 74 danske mesterskaber.

Måske er Arne Nielsson en af Danmarks mest succesfulde sportsmænd nogensinde. Hele ti verdensmesterskaber, en olympisk sølvmedalje og intet mindre end 74 danske mesterskaber har den tidligere kanoroer på sit cv. I dag er han en af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark. Erhvervslivet har ofte bud efter den WVW\S¤YL MVYLKYHNZOVSKLY VN JLY[PÄJLYLKL RVNUP[P]

coach. To gange – i 2009 og 2011 – er han kåret som årets inspirator foran navne som Chris MacDonald og Ulrik Wilbek. Men hvad er egentlig årsagen til, at erhvervsfolk betaler dyrt for at høre foredragsholdere, der ikke ved meget om marketing, produktion og årsregnskaber? Selv har Arne Nielsson sine egne bud på, hvad han kan give sine tilhørere. Men inden vi kommer til dette,

15 skal vi have forhistorien med for at forstå Arne Nielssons succes. Og det hele begyndte med hans egne ord ”lidt ved et tilfælde”. – Lego havde hørt, at vi [Arne Nielsson og hans makker Christian Frederiksen, red.] var gode til at ro kano, efter at vi var blevet verdensmestre i 1987. De inviterede os til at holde et foredrag om det at sætte sig mål og være proaktiv. Jeg kan huske, at det var grænseoverskridende. For det første fordi det var på engelsk. Og for det andet at nogen kunne bruge vores syn på det med at være målrettet. Alle ved jo, at det ikke er svært at sætte målene. Det svære er at skabe de rigtige rammer for at nå målene. Og ikke mindst tage mælkesyre for at nå målet. Jeg tror, at det var det, som Lego så, at vi kunne sige noget om. Vi vidste også meget om at stå sammen som et hold. Men dengang var jeg slet ikke så bevidst om den slags. Men nu har jeg blandt andet uddannet mig som kognitiv coach for at være i stand til at videreformidle disse ting, så virksomhederne kan bruge det, siger Arne Nielsson. Altid træne Hvordan udviklede det sig efter den lidt famlende start? – Jamen bagefter foredraget i Lego, kom tilhørerne op og sagde, at de syntes, at det var fantastisk. Og så blev det spredt fra mund til mund, at det var jeg god [PS 6N Zr ISL] KLY ÅLYL HM KLU [`WL VWNH]LY 1LN ISL] også bedre. Jeg udviklede mig. Lige som jeg da var idrætsudøver, satte jeg mig det mål at blive en af de bedste foredragsholdere. I dag indebærer det for mig, at jeg skal skabe resultater for de virksomheder, jeg arbejder for. Og det betyder, at der skal være en forskel på før og efter, jeg havde været på besøg i en virksomhed. Hvis jeg skal nå det mål, skal jeg hele tiden træne i at blive bedre. Hvordan træner man i at blive bedre til at holde foredrag? – Efter et foredrag ser jeg som det første på, hvad jeg gjorde af godt, og hvad kunne jeg have gjort bedre. Uanset hvor tilhørerne er glade for det, har jeg altid et eller andet, der kunne blive lidt bedre. Hvorfor er det spændende at holde foredrag for erhvervsfolk? – For mig handler det meget om, at der er kontant afregning. Du ved altid, om du har været god eller dårlig, når du går derfra. Kunderne har købt en ydelse, som de forventer at få. Det er fuldstændigt som i idrætsverdenen. Det er målbart med det samme. Du ved, om du er god eller dårlig.

I dag er den tidligere elitesportsmand Arne Nielsson en af de mest efterspurgte foredragsholdere i Danmark.

– En stærk virksomhed skal have en kultur, der går på at udvikle sig mere, end blot det at overleve. Hvis ikke en virksomhed udvikler sig, så er den der ikke så længe. Og det samme gælder for elitesportsfolk. De er også hele tiden nødt til at udvikle sig. Ellers holder de sig ikke på toppen særligt længe.

Spil hinanden gode Hvad skal en erhvervsleder tage med hjem fra dit foredrag, som han eller hun kan anvende i hverdagen? – Jeg bruger meget tid på, at der skal være harmoni på job, familie og fritid. Og så bruger jeg et begreb, der går på at spille hinanden gode. I idræt er du ikke bedre end det, som de andre gør dig. I erhvervslivet er du heller ikke bedre end det, som dine kolleger gør dig. Jeg vil gerne have, at de går hjem og tænker over, hvordan de kan gøre deres kolleger bedre. Jeg arbejder også meget med de tankesæt, som vi går rundt med. Er det tanker, der gør os gode eller dårlige? Det handler blandt andet om at lære af succeser. Det LY TLNL[ TLYL ]PN[PN[ LUK H[ SLNL ÄUK MLT MLQS ]LK KL[ Genkende sig selv Hvad er det fra din verden, sportsmandens univers, der ikke lykkes. Har du nogensinde kunnet se, at dine ord har gjort ZVT LYO]LY]ZMVSR ÄUKLY PU[LYLZZHU[& ¶ +L ÅLZ[L RHU PKLU[PÄJLYL ZPN TLK KL[ (SSL OHY en forskel? I nuet kan man se tilhørerne få aha-oplevelser. Det på et eller andet tidspunkt lavet noget idræt. De kan næste er, at de kommer op til mig og siger: ”sådan har genkende sig selv i det. Hvad er ligheden mellem elitesportsmandens ver- jeg ikke set på det før.” Men det vigtigste for sådan nogle som os er, hvor tilhørerne fortæller, at de har den og erhvervslivets univers? – Man er afhængig af andre. Man kan ikke nå re- brugt det og det har gjort en forskel for dem. Jeg havsultaterne alene. Det er det ene. Som det andet gæl- de en kunde, som ville have mig til at holde foredrag der det, at jo mere man træner, jo bedre bliver man. for hans internationale ledergruppe om det at spille Noget tredje er, at man skal have nogle mål. Kort sagt hinanden gode og det at have en udviklingskultur. Og det var fem eller seks år siden, at jeg havde besøgt er der en masse ting, som er de samme. Umiddelbart skulle man tro, at de to verdener ligger ham sidst. meget langt fra hinanden?

ARNE NIELSSON KORT Arne Nielsson er født 11. maj 1962 i Herlev. Han bor i dag i den københavnske forstad Holte sammen med sin kone Dorthe og deres to børn. Han har vundet 10 verdensmesterskaber og olympisk sølv i kanoroning. Han er oprindeligt uddannet autoelektriker, men har uddannet sig som kognitiv coach. Siden 1996 har han arbejdet som professionel coach og foredragsholder for primært erhvervs- og idrætsfolk.

ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER NYE INPUT Virksomheder hyrer idrætsfolk og kunstnere til foredrag for at få konkurrencefordele, mener erhvervsmanden Christian Have. Virksomheder vil have effekt for pengene, mener branchefolk. AF: Peder Bjerge FOTO: Scanpix

:[HKPN[ ÅLYL ]PYRZVTOLKLY SLKLY efter inspiration uden for erhvervslivet. Sundhedsguruer, sportsstjerner og kunstnere bliver hyret som foredragsholder til erhvervslivet. – Jeg mærker en meget større PU[LYLZZL LUK M¥Y ,M[LY ÄUHUZRYPZLU er efterspørgslen steget hver måned. Virksomhederne har brug for nye input for være konkurrencedygtige i et stadigt hårdere marked, siger Christian Have. Ud over at holde foredrag for virksomheder arbejder han til daglig som kreativ direktør i virksomheden Have Kommunikation. Hvis hans navn synes en anelse bekendt, har han også en fortid som trommeslager i Mabel, der i 1978 vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen Boom Boom. Christian Have har blandt andet tidligere været adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS), hvor han har undervist i kulturbårne værdier og hvordan de kan anvendes i forhold til markedsføring. Ved siden af sin erhvervskarriere og undervisning holder Christian Have foredrag rundt om i landet om værdibaseret historiefortælling, hvor man arbejder med at få mennesker til at ændre adfærd som forbrugere eller medarbejdere med oplevelser eller følelser. – Sådan en som mig er sat i ver-

den for at sælge kulturelle oplevelser, der ikke eksisterer endnu. Det RHU ]¤YL LU ÄST LSSLY IVN ZVT forbrugerne ikke har set endnu. Det er det, virksomhederne gerne vil høre om, siger han. Formidle værdier Som noget andet efterspørger virksomhederne hans synspunkter om, hvor stor en rolle værdier spiller. Altså hvor vigtige virksomhedernes værdier eller dna er i forhold til at præge medarbejderne eller kunderne. – Man vil gerne have eksempler fra den kreative branche på, hvordan man arbejder med at formidle værdier, som man så kan lære noget af i produktions- eller videnstunge virksomheder, siger Christian Have. Sammen tendens ser Anders Gisselmann i forhold til, at virksomhederne, der køber foredrag, vil have noget for pengene. Han arbejder som rådgiver for foredYHNZOVSKLYL P ZP[ ÄYTH 6UL :WLHR og sidder som medlem af bestyrelsen for Athenas, der er en af de største formidlere af foredrag på det danske marked. – I dag skal foredragene dække et reelt behov hos køberne. I 2008 og 2009 var det for eksempel foredrag om motivation og inspira-

tion, der var meget efterspurgte, siger Anders Gisselmann. En af konkurrenterne, Virksomheden Strongmind, formidler foredrag med for eksempel racerkøreren John Nielsen, cykelrytteren Michael Rasmussen og sundhedsguruen Chris MacDonald. Kunderne er fortrinsvis fra erhvervslivet. Indehaver af Strongmind, Jonas Allentoft, oplever, at virksomhederne blandt andet efterspørger foredragsholdere, der er med til at skabe fælles referencerammer blandt medarbejderne i stil med ”kan du huske dengang, at Chris sagde, at…” – Noget der virkelig rykker for tiden – ja det har det faktisk gjort de sidste par år – er foredrag om, hvordan man øger motivationen og arbejdsglæden hos medarbejderne for eksempel i forbindelse med forandringsprocesser, siger Jonas Allentoft. Større tendens Han understreger, at Strongmind gør en del ud af at vejlede kunderne om, hvilket formål et foredrag skal have. I visse tilfælde har man i virksomhederne en klar ide om, hvilke foredragsholder man vil have. Andre gange handler det mere om emnet, hvor foredraget skal have den fornødne tyngde for at få den ønskede effekt.

Christian Have fremhæver, at efterspørgslen på foredragsholdere fra erhvervslivet er stigende.

Ifølge Christian Have skal man se efterspørgslen efter ikke-erhvervsfolk som foredragsholdere som en del af en større tendens. – En hvilken som helst virksomhed ved i dag, at værdier er fuldstændigt afgørende i relation til at tiltrække den rigtige arbejdskraft. En virksomhed skal i dag have en historie, der er langt mere baseret på værdier. På den måde har erhvervslivet nærmet sig det mere kreative og innovative felt. Og her har man brug for folk, der kan tænke ud af boksen, siger Christian Have. Han peger på, at virksomhederne ser udenfor egne rækker for at ÄUKL PUZWPYH[PVU – Når jeg er ude at holde foredYHN VT R\S[\Y MrY QLN THUNL ÅLre spørgsmål end før. Tilhørerne vil høre om arbejdsprocesser og hvordan man får større kreativitet ind i en organisation, siger Christian Have. Kreativitet kan ledelsen ikke få leveret med rørpost fra en afdeling P ÄYTHL[ S`KLY OHUZ WVPU[L =PYRsomheden er nødt til at opbygge et fundament, der fostrer kreativitet. – Lederne må erkende, at kreativitet er vigtigt. Jeg mener, at enhver virksomhed i dag er nødt til at gøre deres medarbejdere engagerede. De skal være med til at udvikle

virksomheden med de ekstra 10 procent, som den skal leve af i fremtiden. Alle medarbejdere skal være kunstnere på deres felt, siger Christian Have. Maraton Han fornemmer den tydelige skepsis hos journalisten. Og i de næste sætninger udbygger han sin pointe, som er, at alle medarbejdere skal yde deres bedste og helst lidt mere. – Og det kan vi alle sammen blive. Inspirationen til dette kan vi få hos en coach eller en verdensmester i maraton. Hvis vi hører mennesker, der er de bedste på deres felter, kan det inspirere os til at blive de bedste på vores felt. Det er Chris MacDonald er ofte gæst ved meget konkret. Vi skal ikke ned og erhvervsarrangementer. sidde på et bedetæppe. Det handler om at udnytte sit fulde potentiale som virksomhed, siger han. Ifølge Christian Have var der stor interesse for disse emner før ÄUHUZRYPZLU ZSVN PNLUULT MVY HS]VY i 2008. – Men da var det ren underholdning, hvor man skulle have en på opleveren. Men efter krisen kommer alvoren tilbage, hvor man begynder at få fokus på værdier og identitet. Det er i hvert fald mit eget bud på, hvad der skete, siger han.

Både cykelrytteren Michael Rasmussen og racerkøreren John Nielsen er ivrige foredragsholdere for erhvervslivet.

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin dermålrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!

Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

EN VIGTIG INVESTERING I DEN DANSKE INFRASTRUKTUR Togfonden og ”den moderne jernbane” kommer til at gavne erhvervslivet, mener transportminister Magnus Heunicke. AF: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

”Vi har lavet en meget vigtig investering i den danske infrastruktur med Togfonden. Det er en aftale til 28,5 mia. kroner, som giver en hurtigere jernbane, der gavner hele Danmark, og som erhvervslivet også får glæde af”, siger Magnus Heunicke.

- Vi har lavet en meget vigtig investering i den danske infrastruktur med Togfonden. Det er en aftale til 28,5 mia. kroner, som giver en hurtigere jernbane, der gavner hele Danmark, og som erhvervslivet også får glæde af. Det bliver lettere at rejse på tværs af landsdelene, og samtidig kan en hurtigere og mere effektiv jernbane f.eks. være med at til at åbne op for nye bosætningsmønstre. Sådan lyder det fra transportminister Magnus Heunicke, der mener, at det milliarddyre projekt så afgjort kommer til at gavne erhvervslivet. ”En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK” er overskriften på den aftale, som regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013. En aftale om (citat) ”harmonisering af beskatningen i Nordsøen, hvoraf det fremgår, at det

statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen på ca. 28,5 mia. kr. afsættes til kolSLR[P] [YHÄR [PS Z[¥YZ[ T\SPN NH]U MVY KHUZRLYUL NLUULT etablering af Togfonden DK”. Det hedder videre i aftalen: ”Med nærværende aftale udmøntes størstedelen af midlerne i Togfonden DK til massive investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser, som kan realisere timeplanen, en ny MVYIPUKLSZL [PS )PSS\UK RVY[LYL YLQZL[PKLY Wr KL ÅLZ[L regionalstrækninger, en opgradering af mulighederne MVY [YHUZWVY[ HM QLYUIHULNVKZ ZHT[ LSLR[YPÄJLYPUN HM størstedelen af det danske jernbanenet”. Gjort op i konkurrenceevne, effektivitet, indtjening og lign., hvordan vil du så beskrive effekten for erhvervslivet? - Vi ved, at en god infrastruktur er et vigtigt kon-

kurrenceparameter for danske virksomheder. Og med Togfonden giver vi den danske jernbane et tiltrængt løft. Vi får en miljørigtig og effektiv jernbane, der vil binde landet tættere sammen og gavne sammenhængskraften i samfundet. Pendlerne og forretningsrejsende vil opleve en bedre og hurtigere mobilitet, og vi vil fjerne noget af trængslen fra vejene. ”Den moderne jernbane” bliver et reelt, konkurrencedygtigt alternativ til bilen, hedder det. I hvilket omfang tror du, at danskerne vil skifte bilen ud med toget, når de skal til/fra arbejde? - Togfonden kommer til at blive en gevinst, som vil lokke folk fra bilen over i toget. Ifølge beregninger MYH ;YHÄRZ[`YLSZLU Zr ]PS KLY P MVYOVSK [PS RVTTL ÅLYL KHNSPNL YLQZLUKL TLSSLT KL I`LY KLY LY med i timemodellen. Heraf forventes det, at ca. 25 WJ[ ]PS ]¤YL V]LYÅ`[[L[ MYH IPSLU ;VNL[ ]PS VNZr NP]L nye muligheder for at bruge transporttiden som effektiv arbejdstid. Med aftalen om Togfonden har vi således givet håndslag på, at vi vil sikre god internetdækning langs den danske jernbane, så det bliver muligt at bruge toget som en reel arbejdsplads. Og når man samtidig kan komme hurtigt og effektivt frem, så bliver toget et meget attraktivt transportmiddel. Hvilken effekt vil Togfonden få på morgen- og fyraftenskøerne på landevejene? - Der er i dag trængsel alt for mange steder, og det har regeringen en klar ambition om at bekæmpe. Her ]PS ;VNMVUKLU ZVT U¤]U[ IPKYHNL [PS H[ Mr Å`[[L[ ÅLYL fra bilkøerne over i togene, men der tages også mange andre initiativer, som bidrager til at lette trængslen. Hvordan vil du sikre, at vi får tog til tiden - og dermed sikre, at de ansatte i erhvervslivet kan møde til tiden? - Med Togfonden vil der komme mere kapacitet på banen. Det giver rigtig god mulighed for, at togene kan køre mere præcist. Det er meget vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at togene kører til tiden, også selvom togene p.t. kører med en historisk høj rettidighed. Vi er inde i en rigtig god udvikling lige nu, og med

Togfonden bliver der endnu bedre mulighed for at fortsætte af det spor til gavn for alle passagerer. /]PZ ÅL_[PK MVY HS]VY ]PUKLY PUKWHZ Wr KHUZRL HYbejdspladser, vil det så påvirke passagertallet i togene - og i givet fald hvordan? ,U Z[¥YYL \KIYLKLSZL HM ÅLRZ[PK ]PS TLK]PYRL [PS LU bedre fordeling af passagererne over døgnet, så antallet af passagerer i myldretiden – relativt set – reduceres i forhold til den øvrige tid af dagen. Det er en udvikling, som man allerede har kunnet konstatere i praksis gennem de sidste 10 år. Udviklingen forventes ikke at påvirke det samlede passagertal. På sigt vil udviklingen dog kunne gøre jernbanen billigere end i dag, da der skal bruges færre togsæt, hvis passagererne fordeler sig mere ligeligt hen over dagen. Hvor vil du rangere den danske jernbane efter udmøntningen af Togfonden sammenlignet med andre jernbaner i Europa? - Vi har tidligere forsømt at investere i jernbanen, og det har haft konsekvenser. Den danske jernbane er i dag en af de eneste jernbaner i Europa, der stadig kører med forældede dieseldrevne tog. Det laver vi om med Togfonden, der skaber en hurtigere, bedre og ikke mindst mere miljørigtig jernbane, hvor vi får elek[YPÄJLYL[ OLSL QLYUIHULUL[[L[ 5rY ]P ZHT[PKPN S¤NNLY en timemodel ovenpå, kører vi den danske jernbane helt frem i det europæiske felt. Hvad/hvor meget betyder det efter din mening for danskerne, at jernbanen bliver grønnere? - Vi har som samfund et ansvar for at passe på miljøet, og det er noget regeringen tager alvorligt. Derfor har regeringen også en ambition om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Det er store krav at stille, men vi er nødt til at være ambitiøse, og Togfonden ligger godt i tråd med regeringens ambitioner om at reducere udledningen af fossile brændstoffer ved at skabe grundlaget for udskiftning af dieseltog med nye grønne eltog og for at folk tager toget i stedet for bilen.

De 28,5 mia. kr., der er afsat til Togfonden, fordeles med ca. 14,8 mia. kr. til realisering af timemodellen (timedrift mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København), 8,7 mia. kr. til elektriﬁcering, 1,24 mia. kr. til regionale opgraderinger, 750 mio. kr. til ny jernbane mellem Vejle og Billund, 110 mio. kr. til forbedring af gods- og passagerkapacitet i Nordjylland, 862 mio. kr. til etablering af Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt for gods- og passagertraﬁk på Øresundsbanen. Desuden er der afsat penge til nyt rangerområde og spor på Hirtshals Havn, ekstra spor ved Gødstrup Station, ekstra kapacitet på banen mellem Herning og Holstebro, en pulje til parkering og forundersøgelse af ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg. Den 28. maj 2014 meddelte Transportministeriet, at det er besluttet at fremrykke investeringer i Togfonden for 3,3 mia. og dermed gøre det muligt at færdiggøre en række af projekterne frem mod 2020. Det betyder, at der er afsat i alt ca. 5,1 mia. kr. til anlægsaktiviteter m.v. før 2020. Læs mere om Togfonden på: www.trm.dk

Med en profilsektion i Erhverv Danmark blev vi flot eksponeret, og artiklerne kom levende rundt om vores virksomhed. Målet var at kommunikere med arkitekter, ingeniører og bygherrer på en anderledes måde, og det lykkedes vi med. Vi har i hvert fald fået en rigtig god respons efterfølgende. Lars H. Nielsen Direktør i B. Nygaard Sørensen

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

DANSK GOLFBANEARKITEKT VÆKKER OPSIGT UDE I VERDEN

Den danske banedesigner Phil Spogárd er ved at være et brand, når det gælder design og renoveringer af golfbaner. ErhvervDanmark mødte ham i Irland. AF: Jørgen Schultz

Spogárd. Philip Spogárd. Det er navnet på en arkitekt, som spås en stor fremtid, når det gælder nye baner og renovering af eksisterende golfbaner. 7OPSPW :WVNmYK ÄR ZVT \UN IHnedesigner ansættelse hos TPL (Thomson Perrett Lobb) – der har den femdobbelte British Open-vinder, australieren Peter Thomson P MYVU[ +L[ ]HY P KL[[L ÄYTH H[ danskeren i 2008 førte pennen, da mesterskabsbanen Carya i Belek i Tyrkiet blev anlagt. Banen storme-

de frem i Top 100-listen blandt de bedste europæiske baner. Hollandsk partner Spogárd forlod TPL og gik i stedet sammen med hollandske Michiel Van der Vaart. Sammen etablereKL KL HYRP[LR[ÄYTHL[ :WVNmYK VN Vandervaart, og allerede i 2011 blev parret tildelt golfbanearkitekternes Oscar - den såkaldte ”Development of the Year”, der gives til den bedste nyåbnede bane på verdensplan fra amerikanske Golf

Inc. Philip Spogárd vandt sammen med sin hollandske partner prisen MVY U¤ZLU HM O¥Q[WYVÄSLYLKL projekter i 19 lande. Deres projekt var Golfbaan Stippelberg i Holland. Senere har det amerikanske golfmagasin hædret Spogárd for renoveringen af Backtee Course i Himmerland. Her blev han hyret af banens ejer, Jysk-grundlæggeren Lars Larsen. Banen skal de næste tre år være vært for Made in Denmark på Europa Touren. Danskerens talent ud i design og renoveringer af golfbaner er også nået til den irske østkyst på den over 120 år gamle linksbane County Louth lidt øst for Dublin. Fuld af respekt ErhvervDanmark mødte golfarkitekten på banen i Irland, og Philip Spogárd er fuld af respekt og ydmyghed over for opgaven: – Det her er en af verdens bedste golfbaner. Men der er nogle af hullerne, som trænger til fornyelse. Vi

har som arkitekter naturligvis nogle tanker, men samtidig er klubbens ledelse, greenkeeperstab samt medlemmerne inddraget i hele projektet. Der skal gode argumenter til for at ændre på en bane, der har ligget i denne fantastiske natur siden forrige århundrede, fortæller Philip Spogaard. /]HK LY MVY KPN L[ NVK[ KLZPNU på en golfbane? – For mig er et godt design et sted, hvor golfspillere på forskellige nivueau kan blive udfordret. Et godt golfhul kan være med forhindringer, hvor lavhandicapperen skal beslutte, om man vil risikere at spille hen over og på den måde blive belønnet. Omvendt kan højhandicapperen spille uden om. Der bør være noget for enhver spiller på en bane, mener Spogárd. Inden han sætter sig op i en byggy for at køre ud i klitterne for at tilse de ændringer, der er ved at tage form

MANGE OPGAVER Spogárd og Vandervaart har opgaver mange steder rundt i verden. I Danmark er renoveringen på Himmerland aﬂøst af andre opgaver i Vejle samt anlæg af ni nye huller i Langesø på Fyn. I udlandet er der helt nye baneanlæg i dels Kroatien og dels Finland. Endelig er der det helt nye anlæg Monte Campanador i Algarve i Portugal.

SDM FILM gør det nemt for dig at få vist dit reklamespot i biografen, i TV, på Facebook og på din hjemmeside Du skal sådan set bare sætte os i gang, så får du et færdigt oplæg og et tilbud på både produktion og indrykning. Et tilbud fra os holder 100% - ingen overraskelser eller skjulte gebyrer! Giv Rikke eller Vencke et kald eller smid dem en mail. Så fortæller vi dig om mulighederne for medievalg, og vi kommer med et oplæg på hele pakken, inklusiv produktion. Tilbuddet er helt uforpligtende.

Én optagelse – mange muligheder

Rikke Meier Poulin Salgskonsulent Telefon +45 7211 4210 Mobil +45 4162 0863 Mail rmp@jv.dk

VIRKSOMHEDS PRÆSENTATION

TV SPOT

BIOGRAF SPOT

INSTRUKTIONS VIDEO

Vencke Neuberg Rasmussen Ras Salgskonsulent Telefon +45 7211 4127 412 Mobil +45 2940 2854 285 Mail vnr@jv.dk

Fri tale i hele EU

. r k 9 9 1 . d m /

Tilk øb dat apa 300 kke MB 9 E

9k r./m U 300 d. MB D a 49 kr./ nmark md 10 G . BD a 149 nma rk kr./ md .

Fri tale gælder max. 50 timer.

e l a t i Fr U E e l i he

ek 84 nd sem .00 sd p 0 æ lar kk er en de

ANNONCETILLÆG Juni 2014

Group VH udvider sit domicil

Læs side 18-19

 Gryende optimisme i Ringsted

 Taxa-service til erhvervslivet

 Outletby henter folk udefra

Side 33

Side 13-16

Side 31

INDHOLD 4 6 8 10 12 13 17 18 20 21 22 23 24 26 27 28 28 29

ESBJERG En stærk virksomhedsgruppe 20 nye medarbejdere til on- og offshore Alt brug for deres arbejdskraft Nu kan de styre Hejre-platformen Hostcenter blåstemplet til offshore Taxa tilpasser sig fremtidens erhvervsliv Du kan ikke slide gulvet op Partnerskabet vokser Her kommer ingen overraskelser International skole har vokseværk Sejlskibene indtager Esbjerg Kun nummer 1 tæller EnergiMetropol giver jobs De kan det hele – osse i Kina 1.000 nye vidensjob i Esbjerg Her er lægen specialist i offshore Her får du kvalitet til tiden Fremtidens produkter fødes her

30 31 32 33 34

RINGSTED Investeringer giver effektiv produktion Danmarks eneste rigtige outletby Fælles om at give oplevelser Der er lys forude i De er gode til pumper

ESBJERG Esbjerg kalder sig EnergiMetropol – og det er ikke uden grund. Energi er der i byen, både på erhvervsfronten, men også på mange fronter. Mød nogle af byens spændendende virksomheder.

VAND 36 Her løber vand og el sammen

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier A/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk. www.erhverv-danmark.dk

RINGSTED Stor eller lille. Traditionel eller nyskabende. Der er mange muligheder som virksomhed for at etablere sig i Ringsted. Kommunen, der også er rig kultur og spændende natur.

Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark Grafisk produktion: KIVA Grafisk, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors. ISSN: 2245-8301 Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark udgivelsesdatoer 2014: 25. februar 2014 29. april 2014 24. juni 2014 30. september 2014 2. december 2014

ESBJERG Granly Gruppen er en solid medspiller. Side 4

ERHVERVDANMARK

”Det, vi ” kører på” i hverdagen, er service, service og endnu engang service. Det har vi skabt en god virksomhed på”, siger Kjeld Vogt.

Granly Diesel forhandler, installerer og servicerer Cummins og Kubota dieselmotorer fra hovedsædet i Esbjerg og den sjællandske afdeling i Osted ved Roskilde.

ERHVERVDANMARK

En stærk virksomhedsgruppe TEKST Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

En stærk og markant service-, produktions- og salgsvirksomhed med base på Esbjerg Havn. Sådan beskriver adm. direktør Kjeld Vogt Granly Gruppen, der dækker syv kerneområder on- og offshore via selvstændige selskaber og i høj grad understøtter sin konkurrenceevne ved at have praktisk taget alle ”sorte” håndværk i eget regi. - Vores basis er teamwork og en kultur, hvor et ord er et ord. Og det, vi ”kører på” i hverdagen, er service, service og endnu engang service. Det har vi skabt en god virksomhed på, siger Kjeld Vogt, der hurtigt kan komme rundt til fire af de syv virksomheder – Granly Steel, Esbjerg Shipyard, Granly Diesel og Grumsen Equipment ligger inden for et par kilometers afstand på havneområdet i Esbjerg. Det var også her, det hele startede i 1989. Dengang beskæftigede man sig alene med at servicere fiskeriet med reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer og andet udstyr, men efterhånden som den ene fiskekutter efter den anden forsvandt fra Esbjerg Havn, begyndte man at se sig om efter anden beskæftigelse. Underleverandørarbejde til olie-, gas- og vindmøllesektoren lå lige til højrebenet, eftersom det esbjergensiske energieventyr var ved at komme op i fart. Køber virksomheder op - Imidlertid passede klejnsmede- og pladearbejde ikke så godt til vores servicearbejde for fiskeriet, og derfor begyndte vi at købe virksomheder op. Det har vi gjort jævnligt lige siden og er vokset og vokset til den virksomhedsgruppe, vi er i dag, fortæller Kjeld Vogt. Esbjerg Shipyard, der har egen flydedok, kom som en af de første virksomheder ind i gruppen, og efterfølgende blev der suppleret med yderligere ekspertise inden for skibsbygning, stålarbejde, bearbejdning, smede- og svejsearbejde, montage, produktion af stålemner, spil og styremaskiner, overhaling af motorer osv. - Jo mere vi kan lave selv, jo stærkere står vi i konkurrencen, for der er god synergi i at hjælpe hinanden virksomhederne imellem. Det nyeste arbejdsområde, vi

har taget fat på, er offshoreinstallationer – også kaldet seafastning. Arbejdet består i at fastgøre store emner på skibe og platforme, siger Kjeld Vogt og fortsætter: - I 2007-2008 steg vores ordretilgang markant i Granly Steel, og vi købte nabogrunden og udvidede virksomheden, der er ISO 9001 og 3834-2 certificeret og således godkendt som leverandør af transport- og løfteudstyr. Men konkurrencen prismæssigt, ikke mindst inden for vindenergi, er blevet hårdere og hårdere, og for fire år siden startede vi en afdeling af Granly Steel op i Kina. RMG Steel hedder virksomheden, og den leverer til os, og vi sælger til det kinesiske marked via den. Cummins og Kubota dieselmotorer Granly Diesel forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer fra hovedsædet i Esbjerg og den sjællandske afdeling i Osted ved Roskilde. Det startede med import af Cummins skibsmotorer (amerikanske Cummins er verdens ældste og største motorfabrik), og siden er den japanske Kubota dieselmotor til vej/park-, foder-, snerydnings- og lignende maskiner kommet med i sortimentet. I dag anvendes motorer fra Granly Diesel både offshore, til søs og på land. De to sidste virksomheder i Granly Gruppen er Ceropa, beliggende i Svendborg og underleverandør inden for aluminiumsstøbning til bl.a. Louis Poulsen, Grundfos og Crisplant, og KVK Hydra Klov. Sidstnævnte ligger i Vejen og udvikler og producerer bokse til klovbeskæring i landbruget. - Der er tale om en nicheproduktion på et marked, hvor vi er mindre presset end på energimarkedet, siger Kjeld Vogt. 10-15 lærlinge om året Det håndværksmæssige er det fundament, som Granly Gruppen hviler på, og derfor vil man satse endnu mere på at uddanne unge. Specielt skibsmontører og skibsbyggere er en ”truet race”, mens også klejnsmede og maskinarbejdere til offshore kan der hurtigt blive mangel på. - Hvis vi ikke selv uddanner dem, så er der ingen, som gør det. Derfor ser vi det som en investering, at vi fremover tager 10-15 lærlinge ind hvert år, siger Kjeld Vogt.

“

Vores basis er teamwork og en kultur, hvor et ord er et ord. Og det, vi ”kører på” i hverdagen, er service, service og endnu engang service. Kjeld Vogt

Granly Speedway Arena, Granly Hockey Arena og sponsorering af superligaklubben Esbjerg fB er synlige beviser på, at Granly Gruppen ”gerne giver penge tilbage til byen Esbjerg”, som Kjeld Vogt udtrykker det. - Vi bruger sponsoraterne til gavn for kunder og medarbejdere. Ikke mindst hos medarbejderne ses det som noget positivt, at vi støtter sporten, og gør det nemmere at tiltrække og holde på folk, siger han. Så længe der er vand i havnen Kjeld Vogt ser lyst på fremtiden. Specielt stålarbejde inden for offshore forventer han sig meget af, men generelt får væksten på Esbjerg Havn og offshorevirksomheders store byggeaktivitet i Esbjerg det til at se positivt ud i de kommende år. - Vi har gode muligheder for at vækste yderligere, og vi står stærkt, fordi man hos os kan få det hele på ét og samme sted, pointerer Kjeld Vogt og tilføjer: - Og så længe der er vand i Esbjerg Havn, vil vi også have noget at lave.

”Jo mere vi kan lave selv, jo stærkere står vi i konkurrencen, for der er god synergi i at hjælpe hinanden virksomhederne imellem”, siger Kjeld Vogt.

www.granly.dk

ERHVERVDANMARK

20 nye medarbejdere til on- og offshore TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

20 nye medarbejdere her og nu – svarende til en forøgelse af medarbejderstaben på 10 pct. – er det akutte behov hos servicevirksomheden Schlumberger Danmark A/S, der har sin hovedaktivitet inden for olie- og gassektoren med Mærsk Olie & Gas, DONG Energy og Hess Corporation som de tre helt store kunder. - Det er primært i Esbjerg, vi skal bruge nye folk. Her foregår alle vores serviceaktiviteter dels i form af offshore teams på Nordsøen og dels i form af onshore support på værkstedet i Esbjerg. Der er tale om projektorienterede opgaver inden for de tre hovedgrupper Coiled Tubing, Testing og Stimulation, og for nogle medarbejderes vedkommende arbejdes der både on- og offshore, fortæller Location Manager Frank Lind og tilføjer: - Vi har travlt, ser lyst på fremtiden og skal derfor bruge nye medarbejdere med forskellige baggrunde – ingeniører, mekanikere, skibsmontører, maskinmestre osv. Gode medarbejdere er vores styrke, og vi forsøger at fastholde dem. Eksempelvis er den gennemsnitlige anciennitet på værkstedet 15 år. Vi har også langvarige kunderelationer. Bl.a. har vi haft kontrakt med Mærsk Olie & Gas i 23 år. Schlumberger har et interessant og udfordrende arbejdsmiljø, hvor ikke mindst vores medvirken til at udvikle de nye teknikker og værktøjer, der skal holde produktionen i gang i de eksisterende brønde i Nordsøen i de næste tre-fire årtier, er særdeles vigtig. Potentialet derude er stort. Endog meget stort.

uddannelsen foregår. F.eks. i USA og i Mellemøsten. Det tager tre-fem år at uddanne en maskinmester til supervisor offshore og gøre ham/hende helt klar til det, vi skal bruge vedkommende til, siger Frank Lind og fortsætter: - Vi er meget amerikansk struktureret, men har en uformel omgangstone i dagligdagen og en flad organisation. Det er én af vores succesparametre. Her kommer folk til at føle sig hjemme og som en del af et fællesskab. Schlumberger er den servicevirksomhed, der investerer en stor andel af sin omsætning i innovation. Det er et grundlæggende forretningsprincip, som hele tiden udfordres derved, at det er meget komplicerede opgaver, man skal løse for olieselskaberne. Fordelt på de to hovedområder: Boring af nye brønde og vedligeholdelse af eksisterende brønde. Netværk af specialister - Vi råder over et stort antal ingeniører her i Danmark, og er den fornødne ekspertise ikke her i landet, kan vi

“

Vi har travlt, ser lyst på fremtiden og skal derfor bruge nye medarbejdere med forskellige baggrunde – ingeniører, mekanikere, skibsmontører, maskinmestre osv. Frank Lind

trække på 3.000 ingeniører hos Schlumberger i Houston, USA. Derfor kan vi altid levere den løsning, kunden skal bruge. I det hele taget har vi et stort netværk af specialister over hele verden. Det er nok der, vi er virkelig stærke, siger Frank Lind.

Konkurrencedygtige på lønnen Frank Lind pointerer, at Schlumberger er en meget krævende arbejdsplads, hvor der altid er ”åben” og aktiviteter døgnet rundt, men hvor kompensationen også matcher de krav, som stilles. - Vi er overordentlig konkurrencedygtige både på videreuddannelse inden for branchen og på lønnen, fastslår han. Det er folk med teknisk indsigt, ledelsesevner og vilje til at opfylde høje sikkerhedskrav, man søger. Og man går mere efter personlighed og gå-på-mod end en karakterbog med lutter 12-taller. Hele mennesker - Vi skal bruge hele mennesker, der er i god balance med sig selv. Det er vigtigst. Fagligt sørger vi selv for at uddanne de nye. Vi har et struktureret uddannelsessystem, der er bygget op omkring træningscentre, hvor

FAKTA Schlumberger, verdensomspændende amerikansk servicekoncern med 127.000 ansatte i hele verden, har været i Danmark siden starten af 1960’erne. Schlumberger Danmark A/S har ca. 200 medarbejdere – heraf omkring 170 i Esbjerg og de resterende på salgskontoret i København. Omsætning i Danmark i 2014 forventes at blive 750 mio. kr.

”Vi er overordentlig konkurrencedygtige både på videreuddannelse inden for branchen og på lønnen”, siger Frank Lind.

www.slb.com

Comtec stiler mod

nye højder Offshore-sektoren er på få år vokset til at udgøre 70 procent af omsætningen i Comtec International A/S, der hidtil har levet diskret, men er storsælger af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. På 13 år er Esbjerg-virksomheden Comtec International A/S vokset til at være en betydende leverandør af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr til især offshoresektoren, men også til kunder inden for håndværk, produktion og transport. Comtec er et kendt navn blandt operatørerne på olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen samt inden for offshore-vind. Desuden tæller kundelisten bl.a. Dong Energy, Maersk Oil, Semco Maritime A/S og Blue Water Shipping A/S. Men udadtil lever iværksættervirksomheden med hovedsæde i Vesterhavsgade på Esbjerg Havn mere diskret. - Vi har haft en omsætningsvækst på næsten 200 procent på ﬁre år, uden at vi rigtig har været ude og opsøge kunderne, i stedet har vi levet godt af at vores kunder har anbefalet os til andre siger Managing Partner og salgschef Morten Espersen. VÆKSTEN FORVENTES AT FORTSÆTTE Morten Espersen blev medejer af Comtec i regnskabsåret 2012-2013. Staben er på få år vokset fra 10 til 28 medarbejdere, og omsætningen er på vej over 50 mio. kr. Den treårige strategiplan opererer med vækstrater på ikke under 20 % pr. år således omsætningen i regnskabsåret 2016-2017 gerne skulle være fordoblet, og den lønsomme vækst skal opnås organisk, eventuelt suppleret med opkøb.

- Vi ønsker at vokse i Nordsø-området, hvor hovedparten af de store havmølleparker etableres, og hvor et stort antal jack-up-rigge og andre rigtyper opererer. Opkøb kan enten være i Danmark eller udlandet, hvor virksomheder eller forhandlere i store offshore-havne vil være interessante. Det skal være muligt at overføre Comtecs værdisæt og produkter til den opkøbte virksomhed eller partner, siger Morten Espersen. LEVERINGSEVNE OVER PRIS Inden for få år er salget til offshore-sektoren vokset til at udgøre hovedparten af omsætningen, og branchens høje krav til kvalitet og service har bidraget til at skærpe den i forvejen høje tilgængelighed og servicegrad. Styrken er, at Comtec er totalleverandør inden for deres forretningsområder som bl.a. er arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og faldsikring som er i kraftig vækst. - Service 24/7 alle årets dage er indbygget i vores dna, og hvis mandskabet på et stort specialfartøj eller en rig med kort varsel har behov for arbejdstøj eller andre produkter, rykker vi. Vi har selv et stort varelager, og vore eksterne leverandører kan levere med en til to dages varsel. Selv om pris altid er en faktor, betyder leveringsevnen ofte lige så meget i offshorebranchen, siger Morten Espersen.

Vesterhavsgade 153 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 7512 0930 Web: www.comtecint.dk

I servicen indgår endvidere eftersyn af udstyr til faldsikring, seler, falddæmpere, støtteliner og veste. Inden for rope access har Comtec i samarbejde med branchefolk udviklet et sæt banebrydende klatretøj med detaljer tilpasset brugerne, når de udfører arbejde fastgjort i reb.

Comtec International A/S forhandler arbejdsbeklædning, proﬁlbeklædning, sikkerhedsfodtøj, personlige værnemidler, faldsikring, overlevelsesdragter, redningveste og gaveartikler Comtec er certiﬁceret serviceværksted og uddannelsescenter på Cresto, Sala, Protecta, Petzl, Mullion og Viking.

ERHVERVDANMARK

Altid brug for deres arbejdskraft TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Der er en hel del, som skiller dem. En har været udstationeret som soldat i Afghanistan. En har været automontør og bilsælger. En har masser af ledererfaring fra jobs som butikschef og afdelingsleder – og er i øvrigt næsten dobbelt så gammel som de to andre. Men den 1. september 2013 mødtes de på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg og påbegyndte en uddannelse som driftsteknolog offshore. Og tog hul på en fremtid, hvor der altid vil være brug for deres arbejdskraft. - Fra politisk hold bliver de unge i dag opfordret til at vælge uddannelser, hvor der er jobs bagefter. Netop noget nær jobgaranti kendetegner vores uddannelser inden for energiområdet. Analyser viser, at der vil ske noget nær en fordobling af offshore-jobs frem mod 2020. Fra knap 27.000 i 2012 til godt 50.000 i 2020. Det siger mig, at vores tre studerende er fornuftige, smarte unge mennesker, der ved at investere to år i en erhvervsakademi-uddannelse kan være sikre på altid at have et job og altid have mulighed for at få et andet job, hvis de ønsker det, siger uddannelseschef Jens Høffner og fortsætter: - Og vælger de at tage to år mere og blive professionsbachelor, teknisk manager offshore, venter der endnu bedre jobs forude på et internationalt arbejdsmarked, hvor de får mulighed for at rejse verden rundt. Og til lønninger, der er ret så høje. Jobgaranti vejer tungt Kenneth Kunz, 26 år, kommer fra Haderslev og er handelsskoleuddannet. Han har efterfølgende været ansat i Forsvaret og har arbejdet et år i Mærsk Line, men har

altid haft et godt øje til energisektoren. - Det, at der stort set er jobgaranti, vejer tungt for mig. Jeg vil gerne arbejde med udvikling og være med til at effektivisere og forbedre virkningsgraden i forskellige systemer. Helst ved at veksle mellem arbejde i land og på en platform. Jeg kan kun anbefale andre at tage uddannelsen som driftsteknolog offshore og om nødvendigt forberede sig ved at gøre lidt ekstra ud af det matematiske. Teknisk manager offshore eller diplomingeniør i bæredygtig energi er mit næste mål, siger Kenneth Kunz. Teknik interesserer meget Simon Tange Hansen, 24 år, er fra Esbjerg, har gået på handelsskole og har erhvervserfaring som automontør og bilsælger. - På grund af jobsikkerheden og den spændende udfordring inden for offshore, vi står over for i denne del af landet, var det oplagt for mig at vælge driftsteknolog offshore-uddannelsen. Teknik interesserer mig meget og var også en væsentlig faktor. Det samme gælder lønniveauet og det brede felt af jobmuligheder. Og så vil jeg gerne ud at rejse. Min drøm er nok en dag at blive teamleder, når blot jeg ikke skal sidde på kontor hele dagen, siger Simon Tange Hansen. Mellemleder eller projektleder 46-årige Lars Kjøller fra Esbjerg er butiksuddannet og har som butikschef og afdelingsleder taget en del lederkurser. En laborantuddannelse har han også, og desuden har han været en tur til søs. - Jeg vil gerne ud på havet igen og gerne offshore, nu hvor mine børn er blevet store. Esbjergs skyline med de høje olieboretårne på en blå himmelbaggrund og byens

”Analyser viser, at der vil ske noget nær en fordobling af offshore-jobs frem mod 2020. Fra knap 27.000 i 2012 til godt 50.000 i 2020”, siger uddannelseschef Jens Høffner.

“

Fra politisk hold bliver de unge i dag opfordret til at vælge uddannelser, hvor der er jobs bagefter. Netop noget nær jobgaranti kendetegner vores uddannelser inden for energiområdet. Jens Høffner

status som energimetropol har altid imponeret mig. Det vil jeg gerne være en del af, og med den erhvervsmæssige bagage, jeg har, er et job som mellemleder eller projektleder det, jeg går efter. Jeg foretrækker at have ”hands on”, det skal ikke være papirarbejde det hele, og uddannelsen som driftsteknolog offshore er for mig en genvej til et godt job og en ny start. Efter et års tid i job vil jeg vurdere, hvad der så skal ske. Om jeg evt. vil gå videre med min uddannelse, siger Lars Kjøller.

www.easv.dk

Kenneth Kunz, Simon Tange Hansen og Lars Kjøller mødtes den 1. september 2013 på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg og påbegyndte en uddannelse som driftsteknolog offshore.

ERHVERVDANMARK

”Født” til at være omstillingsparat TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Store vækstrater de senere år (28 pct. i 2013 i forhold til omsætningen året før), kåring som Gazelle-virksomhed to år i træk og som en naturlig konsekvens heraf det bedste resultat nogensinde i 2013 – hos West-Marine A/S er man meget vækstorienteret, og nye tiltag skal sikre, at man fortsætter med at vækste i de kommende år. Men helt fundamentalt bygger man videre på de værdier, der har skabt og udviklet virksomheden til det, den er i dag. West-Marine er bogstaveligt talt ”født” ind i den maritime branche og de krav, der stilles på et meget konkurrencebetonet marked. Et marked man henvender sig til med to omsætningsmæssigt lige store divisioner – en servicedivision og en handelsdivision. Omstillingsparathed er en del af virksomhedens dna, og kombineret med en vagttelefon, der er åben 24 timer i døgnet syv dage om ugen – 365 dage om året, betyder det for kunderne, at de kan få assistance når som helst og hvor som helst. - Vi stiller op med meget kort varsel, hvor det måtte være. I Qatar, i Skotland, i Tyskland, i Belgien, i Norge, i samtlige danske havne osv. Der hvor vores kunder opererer, siger Henrik Backs, nyansat CEO og medejer, der som en af sine vigtigste opgaver skal holde kursen mod fortsat vækst. Kan stole 100 pct. på os - Vi møder kl. syv, og tyve minutter senere kan dagens plan være ”ødelagt”. Næsten fra minut til minut skal vi kunne korrigere vores planlægning. Vi er problemløsere for vores kunder og finder altid en løsning. F.eks. hvis der sker et havari på et skib. Det er afgørende for os, at kunderne ved, de kan stole 100 pct. på os. Og det kan de ikke mindst i kraft af vores medarbejdere, der er loyale, stabile og har høj anciennitet – i snit har de været her i mere end ni år. Ofte spørger en kunde efter en bestemt medarbejder, siger Henrik Backs videre og fortsætter: - Hos os er det sikkerhed frem for alt. Kundens og vores medarbejderes sikkerhed. Vi venter gerne en halv time på at få de sidste forhold omkring sikkerheden på plads. Og vi bliver on site, indtil opgaven er løst korrekt og fuldt ud. Nyt handelsprodukt Et nyt produkt i porteføljen – SAFE TRANSFER offshore personnel basket til brug ved overførsel af per-

”Vi møder kl. syv, og tyve minutter senere kan dagens plan være ”ødelagt”. Næsten fra minut til minut skal vi kunne korrigere vores planlægning”, siger Henrik Backs (nr. to f.v. forrest) omgivet af medarbejdere.

sonel fra skib til platform eller fra skib til skib – forventes at kunne give handelsdivisionen et markant løft. Potentialet er stort, og kurven, der oprindeligt er udviklet af en af West-Marines ejere sælges på verdensplan. - Selve produktet er et gennemprøvet koncept, der er videreudviklet gennem mere end 25 år og meget anerkendt i offshore-industrien, siger Henrik Backs og pointerer, at man i handelsdivisionen udelukkende beskæftiger sig med nøje udvalgte produkter og agenturer. - Vi dækker alt fra propelsystemer til kraner, pumper, styrehus-stole, redningsudstyr, udstyr til olierensning osv., fortæller han. En opdateret hjemmeside er lige gået i luften, hvor kunderne kan læse mere om West-Marines kompetencer. www.west-marine.dk www.safetransfer.dk

FAKTA West-Marine A/S er grundlagt i 1969 af Preben Ibsen og overtaget af den nuværende hovedaktionær pr. 1. august 1990. Virksomheden har både en servicedivision og en handelsdivision og beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Heraf 22 håndværkere (elektrikere, montører osv.), der servicerer marinesektoren med alt indenfor reparation og vedligeholdelse.

”Det er afgørende for os, at kunderne ved, de kan stole 100 pct. på os. Og det kan de ikke mindst i kraft af vores medarbejdere, der er loyale, stabile og har høj anciennitet – i snit har de været her i mere end ni år”, siger Henrik Backs (t.v.).

“

Vi stiller op med meget kort varsel, hvor det måtte være. I Qatar, i Skotland, i Tyskland, i Belgien, i Norge, i samtlige danske havne osv. Der hvor vores kunder opererer. Henrik Backs

ERHVERVDANMARK

Knud Erik Jensen Jonas AhlstrĂ¸m

- Det har vĂŚret meget lĂŚrerigt. Specielt har det hjulpet mig utroligt meget at stĂĽ med de fysiske komponenter i hĂĽnden â&#x20AC;&#x201C; for fĂ¸rste gang â&#x20AC;&#x201C; og indstille og skrue pĂĽ dem, siger Christian Bredvig, nyuddannet maskinmester, der har vĂŚret lidt ude at sejle som supplement til sin skolegang. - Jeg har tidligere vĂŚret pĂĽ kurset, for ĂĽr tilbage, sĂĽ jeg har fĂĽet genopfrisket teorien og lagt lidt ny teori til. Generelt har kurset vĂŚret rigtigt godt. Det, jeg har fĂĽet mest ud af, er isotermisk tegningslĂŚsning og instrumentrĂ¸rlĂŚgning, siger Torben Jespersen, der er uddannet automatikmekaniker og har arbejdet inden for offshore hos A.P. MĂ¸ller - MĂŚrsk i 15 ĂĽr og har vĂŚret ansat i FlyvevĂĽbnet ligeledes i 15 ĂĽr. Det var et mix af faglĂŚrte (smede, elektrikere m.fl.) og maskinmestre, erfarne og uerfarne, der er ansat som teknikere i DONG Energy A/S med henblik pĂĽ at stĂĽ for drift og vedligehold af den nye Hejre-platform, nĂĽr den sĂŚttes i produktion i NordsĂ¸en i 2016. P.t. er de omkring 45 nyansatte i alt, og 12 af dem â&#x20AC;&#x201C; deriblandt Christian Bredvig og Torben Jespersen â&#x20AC;&#x201C; har for kort tid siden afsluttet en seks ugers kursusrĂŚkke pĂĽ Kursuscenter Vest i Esbjerg, som bliver omdĂ¸bt til Rybners Kursuscenter i forbindelse med fusionen mellem EUC Vest og uddannelsesinstitutionen Rybners. Gode til at omstille sig Kurserne foregik i kursuscentrets styrings- og reguleringscenter og kom rundt om bĂĽde det teoretiske og det praktiske inden for styring og regulering. Netop fordi kursisterne mĂ¸dte op med sĂĽ meget forskelligt i bagagen, kom kursuscentrets evne til at favne bredt pĂĽ en alvorlig prĂ¸ve. Men klarede det godt, vurderer de to nye DONG Energy-medarbejdere.

â&#x20AC;&#x153;

En vĂŚsentlig grund til at komme her er, at vi tilbyder kurser, som vi har udviklet til offshorebranchen, bl.a. MĂŚrsk Olie & Gas. Kirsten Sinding

med til at ryste os lidt mere sammen, tilfĂ¸jer Christian Bredvig. Kernekompetence inden for offshore Kursuscentret har sin kernekompetence inden for offshore og er som den eneste skole i det landsdĂŚkkende AMU-system godkendt til at afvikle de faglige offshorekurser. Kirsten Sinding, virksomhedskonsulent i Rybners Kursuscenter, er da heller ikke i tvivl om, hvorfor DONG Energy valgte at sende sine nye medarbejdere til Esbjerg. - En vĂŚsentlig grund til at komme her er, at vi tilbyder kurser, som vi har udviklet til offshorebranchen, bl.a. MĂŚrsk Olie & Gas. Og nĂĽr det gĂŚlder det Ă¸konomiske, er vi sĂŚrdeles konkurrencedygtige, siger Kirsten Sinding og tilfĂ¸jer: - Vi udbyder en bred pallette af kurser og tilbyder faglig opkvalificering af bĂĽde nye medarbejdere og mere etablerede, der skal efteruddannes.

â&#x20AC;?Det har vĂŚret meget lĂŚrerigt. Specielt har det hjulpet mig utroligt meget at stĂĽ med de fysiske komponenter i hĂĽnden â&#x20AC;&#x201C; for fĂ¸rste gang â&#x20AC;&#x201C; og indstille og skrue pĂĽ demâ&#x20AC;?, siger Christian Bredvig.

www.kursuscentervest.dk

- Vi blev mĂ¸dt med stor ĂĽbenhed og omstillingsparathed. Underviserne er gode til at omstille sig til et andet spor og ĂŚndre pensum efter behov. Det var sĂŚrdeles vigtigt i vores tilfĂŚlde, hvor der var sĂĽ stort et spĂŚnd i os bĂĽde fagligt og personligt, siger Torben Jespersen. - OgsĂĽ socialt har det fungeret godt. Meget bliver nemmere ude pĂĽ platformen, nĂĽr man kender sine kolleger godt, og den fĂŚlles oplevelse pĂĽ kurset her har vĂŚret

FAKTA Rybners Kursuscenter tilbyder kurser inden for ledelse, teamudvikling, svejsning (der er en af de stĂ¸rste kursusaktiviteter pĂĽ stedet), styring og regulering, IT/CAD m.m. og rĂĽder over den nyeste teknologi og specialudstyr til bl.a. olie/gas- og vindbranchen. Rybners Kursuscenter er en del af Rybners, der blev dannet ved en fusion mellem EUC Vest og det allerede eksisterende Rybners. Ud over kursuscentret bestĂĽr institutionen af Rybners almene gymnasium, handelsgymnasium, tekniske gymnasium, handelsskole, tekniske skole og Rescue Center Denmark. Rybners har mere end 3.800 ĂĽrselever og 546 ansatte.

â&#x20AC;?Jeg har tidligere vĂŚret pĂĽ kurset, for ĂĽr tilbage, sĂĽ jeg har fĂĽet genopfrisket teorien og lagt lidt ny teori til. Generelt har kurset vĂŚret rigtigt godtâ&#x20AC;?, siger Torben Jespersen (t.v.).

ERHVERVDANMARK

H.E. BLUHMESVEJ 6 – DK-6700 ESBJERG – TLF 75 12 70 44

Din professionelle partner inden for teknisk isolering

ERHVERVDANMARK

Hostcenter Danmark blåstemplet til offshore TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Næsten tre ud af fire direkte offshorevirksomheder og langt hovedparten af Esbjerg-områdets store underskov af SMV’ere, der leverer til offshoresektoren, er i dag kunder hos Hostcenter Danmark. Et Esbjerg-firma, der har Vestjyllands ubetinget største datacenter, og som har specialiseret sig i Cloud-løsninger, servere, mail- og backupløsninger samt Rackhosting og IT-sikkerhed. - Vi har kompetencerne, der skal til, for at løfte opgaven for de helt store spillere. Både inden for offshore og i erhvervslivet i øvrigt. Men vi kan også hjælpe enkeltmandsvirksomheden, der har brug for at outsource IT og dermed slippe for besværet uden at miste kontrollen, siger Søren Frandsen, medejer og salgschef i Hostcenter Danmark, og tilføjer: - Vi har løsninger, der passer til alle størrelser af virksomheder. Alt fra en enkelt server til den mindre virksomhed til skabe med kundernes eget udstyr – en løsning som flere af offshorevirksomhederne anvender. Som noget nyt har vi lanceret en iværksætterpakke med de produkter, en iværksætter typisk har brug for. Den har en værdi af 6.000 kr. og gør det let for iværksættere at komme rundt om det med IT.

kr. pr. mdr., og så kan man ringe lige så meget, man vil. Man skal ikke først spørge chefen, så det sparer tid både for brugere og chefen. Kunderne elsker vores support, og vi elsker vores kunder, siger Søren Frandsen. Outsourcing som det bør være Han siger videre, at kunderne hos Hostcenter Danmark vælger IT-outsourcing især p.g.a. økonomi (”vi tilbyder markedets mest konkurrencedygtige priser på vores ydelser”, pointerer han), fleksibilitet og stabilitet. - Kunderne vil bare have, at det fungerer, og de vil kende omkostningerne, som typisk er lavere, end hvis man selv sourcer det, forklarer Søren Frandsen og tilføjer, at det, kunderne reelt gør, er at købe mere tid til brug i hverdagen. Han tilføjer: - Vi er et IT-konsulenthus i den skarpeste ende af skalaen, vi arbejder smart, har meget stabile systemer og processer, og derfor bliver Fri IT support en win win for begge parter. Vi sørger for, at det kører bedst muligt, så kunderne ringer mindst muligt. Det betyder jo, at det

“

Vi har kompetencerne, der skal til, for at løfte opgaven for de helt store spillere. Men vi kan også hjælpe enkeltmandsvirksomheden, der har brug for at outsource IT og dermed slippe for besværet uden at miste kontrollen. Søren Frandsen

kører. Og for kunderne resulterer det i, at de får mere tid til deres primære opgaver. www.hostcenter.dk

Godkendt til produktionsdrift Hostcenter Danmark har netop kunnet tilføje Blue Water Shipping på en offshorekundeliste, som også tæller bl.a. Semco, oplyser Søren Frandsen og understreger, at tilliden til det esbjergensiske datacenter har en sådan karakter, at flere databaser arbejder med real-time data direkte fra platformene i Nordsøen. Kvaliteten er så høj, at datacentret er godkendt af offshoreindustrien til produktionsdrift. - Derudover blåstempler både HP og brancheforeningen vores datacenter, og senest er vi blevet udvalgt som HP CloudAgile Partner. Kun meget få virksomheder i Europa har den status, så jeg tør godt fastslå, at vores kunder er i trygge hænder. Trygheden understøttes af, at vi har en solid økonomi og er en virksomhed i vækst, siger Søren Frandsen. Fri IT support IT skal fungere og være uden bøvl og bekymringer, understreger han. - Derfor har vi lavet et koncept, som vi kalder ”Fri IT support”, hvor vi yder ubegrænset service for et fast lavt månedligt beløb på 99,- kr. pr. bruger. For en virksomhed på 100 brugere, koster det altså kun 9.900,-

FAKTA Hostcenter Danmark A/S er grundlagt i 1999 og har leveret hosting siden 2000. Der er 15 medarbejdere og ca. 400 kvm. serverrumsfaciliteter. Udstyret er baseret på HP og Cisco Enterpriseudstyr.

”Både HP og brancheforeningen blåstempler vores datacenter, og senest er vi blevet udvalgt som HP CloudAgile Partner. Kun meget få virksomheder i Europa har den status”, siger Søren Frandsen.

ERHVERVDANMARK

Projekt Grøn Taxi kører rundt i Esbjerg og Varde bj Es

er g

gV ar d

e su

se r .

vi s

- Skal vi fastholde grøn adfærd, må vi kombinere psykologi og teknologi. I fremtiden vil intelligente trafiksystemer være et af de virkemidler, der kan accelerere reduktion af CO2 i transportsektoren. Hyrevognsbranchen kendetegnes af et unikt kørselsmønster uden fastlagt rutekørsel og kun 50 pct. besatte kilometer. Potentialet for markante brændstofbesparelser er absolut til stede, siger Torben Kirketerp, der er formand for Esbjerg Taxa.

xi Ta øn

Torben Kirketerp

Det danskudviklede EcoBox-system er unikt på verdensplan og fungerer som et samspil mellem psykologi, indlæring og teknologi. De tre moduler – brændstofmåling, analyse af kørselsmønstre og uddannelse i og motivation til Eco-driving – udgør et samlet hele og implementeres trinvist over en periode på to år. t Gr

“

I fremtiden vil intelligente trafiksystemer være et af de virkemidler, der kan accelerere reduktion af CO2 i transportsektoren.

af nøglespillerne i Projek

Op til 19 pct. mindre forbrug af brændstof sigtes der efter, og det skal opnås ved at reducere overflødig kørsel uden passagerer, de såkaldte ”tomme” kilometer, ved at køre miljømæssigt rigtigt og ved at planlægge turene bedst muligt.

er en

Målet er at udvikle en af verdens første komplette løsninger til en markant og vedvarende brændstofbesparelse for hyrevognsbranchen. Projekt Grøn Taxi hedder det, og Esbjerg og Varde Taxa er en af nøglespillerne i et projekt, hvis resultater vil række langt ud over både kommunens og Danmarks grænser.

motiverer taxaføreren i miljørigtig kørsel. Systemet er baseret på statistisk virkelighed og forventes eksempelvis at kunne råde taxaføreren til at blive i området, hvor han/hun netop har sat en passager af, fordi der statistisk set er 90 pct. chance for, at der kommer en ny tur i netop det område.

eT a xa

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

l ta

Krav om miljødokumentation Projekt Grøn Taxi falder fint i tråd med Esbjerg Kommunes miljøvisioner og ambition om at være Danmarks energimetropol. - Vores kontor fungerer i dag som bestillingskontor, når der skal bestilles taxa hos Esbjerg Kommune og Varde Kommune. Vi forventer, at miljøbevidstheden breder sig i kommunernes administration, når der skal arrangeres befordring for borgere og medarbejdere. Og vi så da gerne, at miljødokumentation til transportører indgik som krav, når det offentlige udbyder taxakørsel til ældre, handikappede og skolebørn, understreger Torben Kirketerp

te r

vil

ræk k

e l an

g t ud o

n ver både kommune

s og

rk ma

ræ

og tilføjer: - Jeg håber, at de to kommuner kan se vores deltagelse i verdens første CO2 -projekt for grøn omstilling i hyrevognsbranchen som en mulighed for at skubbe taxibranchen i en grønnere retning.

www.esbjergtaxa.dk

EcoBox i vognene 170 taxier fra Esbjerg Taxa, Varde Taxa, Dantaxi Viborg, Ikast Taxa og Herning Taxa deltager i Projekt Grøn Taxi. Vognene er udstyret med en såkaldt EcoBox, der beregner CO2 -belastningen ved at måle på brændstofforbruget og kørslen i øvrigt og vejleder og

FAKTA Projekt Grøn Taxi er på landsplan støttet af Transportministeriet og Trafikstyrelsens pulje til grønne transportløsninger. Teknologileverandør og tovholder er Finn Frogne A/S, der er en af verdens førende udviklere af intelligente trafiksystemer, herunder taxametersystemer til hyrevognsbranchen i Nordeuropa. Roskilde Universitets Center, RUC, og Transport Uddannelse Center, TUC, deltager også i projektet. Projektet blev startet op i juni 2013 og slutter i løbet af 2015.

”Potentialet for markante brændstofbesparelser i hyrevognsbranchen er absolut til stede”, siger Torben Kirketerp, der er formand for Esbjerg Taxa. Her ses han t.h. sammen med forretningsfører Lars Høyer.

ERHVERVDANMARK

Præcis den taxaservice e

Airport Taxi Billund (også kaldet ” limokørsel”) er et særligt tilbud til virksomheder, der har et stort behov for taxakørsel, eftersom de opererer på tværs af landegrænser og derfor flyver meget. Her står taxafører Kent Larsen klar i Billund Lufthavn og venter på en flyankomst.

Esbjerg Taxa har flere hurtige bookingmuligheder for virksomheder, bl.a. internetbooking, og forskellige systemer til at kontrollere en virksomheds taxaforbrug.

”Vores taxaførere er vant til at håndtere kørsel for virksomheder – det gælder, uanset om turen går til et møde, en forretningsmiddag eller en lufthavn”, siger Lars Høyer (t.v.). Her sammen med Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa.

ERHVERVDANMARK

erhvervslivet har brug for TEKST Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi yder præcis den service, en virksomhed har brug for, og vi agerer som en samarbejdspartner for virksomheden. For os er taxakørsel mere end blot transport fra A til B. Det siger forretningsfører i Esbjerg og Varde Taxa, Lars Høyer, og giver denne forklaring: - Vores taxaførere er vant til at håndtere kørsel for virksomheder – det gælder, uanset om turen går til et møde, en forretningsmiddag eller en lufthavn. Vi indgår gerne et partnerskab med henblik på at udvikle services, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov. Esbjerg Taxa har flere hurtige bookingmuligheder for virksomheder og forskellige systemer til at kontrollere en virksomheds taxaforbrug. Internetbooking Booking kan også foregå via en særlig bookingside. Virksomheden får et brugernavn og et password, hvorefter det er let og hurtigt at bestille taxa. Bestillingen går direkte ind i taxas system. Her kan man følge turen og se, hvor langt den er kommet, man kan rette i turen, indtil vognen er sendt af sted m.m. Alt i alt er det en unik mulighed for at slippe uden om en eventuel telefonkø. Airport Taxi Billund Virksomheder og især offshorevirksomheder har et særligt stort behov for taxakørsel, eftersom de opererer på tværs af landegrænser og derfor flyver meget. Esbjerg Taxa har et særligt tilbud til dem – Airport Taxi Billund (også kaldet ”limokørsel”). - Vi tilbyder kørsel mellem en adresse i Esbjerg Kommune og Billund Lufthavn og modsat, og vi har vogne i lufthavnen ved de fleste afgange og ankomster. Vognen skal bestilles forud. Vi giver også mulighed for at køre sammen med andre personer, hvilket vi sørger for koordineringen af. Det giver en reduktion i prisen. Det bevirker desuden, at man ikke behøver at have sin bil stående i lufthavnen. Airport Taxi Billund kan også benyttes af private, fortæller Lars Høyer og fortsætter: - Vi laver fastprisaftaler med virksomheder, vi tilbyder en kontoordning, hvis man ønsker det, vi tilbyder fleksibel fakturering osv. Hvad der måske er vigtigst af alt er, at vi har vagttelefon og døgnbemandet central, så man kan få fat i os 24/7. Og vi har en vognpark, der dækker alle behov og giver ”forsyningssikkerhed”. Autobooking med VIP-nummer Booking uden ventetid ved telefonen. Sådan kan Autobooking med VIP-nummer bedst beskrives. Kunden får oplyst et nummer, der skal ringes til. Ved klartone oplyses et tildelt kodenummer (VIP-nummer), hvorefter der er bestilt en vogn til den adresse, som svarer til kodenummeret. Man kan få flere kodenumre til afhentning på flere adresser. - Ordningen er gratis, siger Lars Høyer og understreger,

at autobooking bruges mest af private, men er også en oplagt mulighed for erhvervslivet. Samarbejde om miljøet Ikke mindst erhvervslivet kan profitere af Esbjerg Taxas deltagelse i Projekt Grøn Taxi (læs andetsteds). - Vi ser, at det offentlige og flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på de aftryk, de sætter på miljøet. Det gælder i høj grad Esbjergs mange energi- og offshorevirksomheder, som jo på én gang ofte forbruger og udvinder megen energi. Derfor er det helt naturligt for dem at være bevidst om deres miljøprofil, at formulere en miljøpolitik, at udarbejde miljøregnskaber m.v., siger Lars Høyer og tilføjer: - Vi kan tilbyde det vestjyske erhvervsliv et samarbejde, hvor vi med CO2-dokumentation, turplanlægning, kørselsordninger, turdisponering og på anden vis optimerer virksomhedens transporter, så virksomheden derigennem kan vise dens miljøansvarlighed over for omverdenen. Det første synlige bevis herpå er taxikvitteringer med CO2 regnskab for turen. På baggrund af bl.a. turens længde og taxaførerens kørsel udregner EcoBox-systemet, der er installeret i vognene, lynhurtigt turens nøjagtige CO2-udledning og kan således dokumentere hver eneste turs miljøbelastning. Dokumentation og opfølgning Dokumentation og opfølgning på henvendelser er andre ”ydelser”, som erhvervslivet sætter pris på. Alle samtaler bliver optaget, alle ture bliver registreret via gps, og hver eneste kundehenvendelse bliver der fulgt op på. - Han man tabt sin pung, er man i tvivl om ruten, der er blevet kørt, eller har man spørgsmål til os i øvrigt, så får kunden altid et svar og en forklaring, fastslår Lars Høyer.

“

Vi indgår gerne et partnerskab med henblik på at udvikle services, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov. Lars Høyer

Generelt har taxabranchen det hårdt for tiden. Det skyldes, at en masse offentlig kørsel er blevet flyttet over til Flexkørsel. På to år har det kostet ca. 20 pct. af branchens omsætning. Det har kostet mindre taxavognmænd på landet ”livet” – til skade for den service, man tilbyder private. Helt sådan forholder det sig ikke hos Esbjerg Taxa. - I kraft af vores offshorekørsel har vi ikke skullet reducere så meget som mange andre taxaselskaber. Desuden har vi vores seniorkort til pensionister, der som jeg ser det er et godt supplement til al anden offentlig kørsel. Pensionister sparer op til 25 pct. og får fast kilometerpris på kørsel til og fra sygehus, frisør, apotek, besøg hos familie og venner osv. Seniorkortet, som vi har udstedt ca. 2.500 af, gælder alle dage mellem kl. 8-24, siger Lars Høyer.

www.esbjergtaxa.dk

FAKTA Esbjerg Taxa, herunder Varde Taxa, er en forening af selvstændige vognmænd, som driver bestillingskontor i Esbjerg og Varde. De 80 vognmænd har tilsammen 95 vogne – 85 i Esbjerg og 10 i Varde. Af disse er 15 store vogne, der kan medtage fra seks til otte passagerer. Også kørestolsbrugere. Desuden har man tilknyttet busser. Foreningen beskæftiger ca. 250 personer. Bestyrelsen vælges på den ene af de to årlige generalforsamlinger, og den daglige ledelse udgøres af formanden og en forretningsfører. Kun personer med rene straffe- og børneattester kan få job som taxafører.

ERHVERVDANMARK

En af arbejdspladserne på bestillingskontoret er bemandet 24/7 og suppleres efter behov. Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa, kigger med på en skærm i baggrunden.

Tilpasser sig fremtidens behov med taxa-app TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Bestillinger via en app på mobiltelefonen har de sidste to år været en genvej til at få fat i en taxa hos Esbjerg Taxa. Senere på året lanceres en ny app, anden generation, der er væsentligt forbedret og mere avanceret end den eksisterende. Desuden vil den nye også dække Varde Taxa. - Den forventer vi os meget af. I det hele taget ser vi app’en som en væsentlig platform fremadrettet. Mere og mere af kundernes kommunikation med os bliver overtaget af den, siger formanden for Esbjerg og Varde Taxa, Torben Kirketerp. 55 pct. af de 515.000 ture, der bestilles via de to taxaselskabers bestillingskontor, går allerede i dag uden om menneskehånd. De kommer ind via fasttursystemet, autobooking (genkendelse af tidligere bestillinger ved hjælp af telefonnummer), taxa-nu bokse, internet- og app-bestillinger. Oven i de 515.000 ture skal lægges yderligere 20 pct. gadeture, hvilket bringer det totale antal ture op på over 600.000 om året.

FAKTA Den nye app får en række funktioner. Bl.a. en status på vognen, der er på vej, idet kunden kan se, hvor den befinder sig. Firmakunder kan bestille med deres kontonummer. Efter turen kan kunden evaluere taxaføreren.

- Det er dyrt at drive et bestillingskontor, og i andre dele af landet slår taxaselskaber deres bestillingskontorer sammen. Vi ønsker at fastholde vores bestillingskontorer på vestjyske hænder. Derfor er effektivisering af bestillingsprocessen vigtig for os, siger Torben Kirketerp og tilføjer: - Samtidig er det vigtigt for os at begrænse ventetiden i telefonen mest muligt. En medarbejder kan kun tale med én kunde ad gangen, og er der brug for lidt forklaring og uddybning af, hvad kunden ønsker, kan der hurtigt gå et halvt eller helt minut ekstra. For der skal være plads til at servicere hver eneste kunde godt og grundigt. Elektronikken hjælper os meget, men det betyder også meget for nogle af vores kunder, at de kan få adgang til at tale med en medarbejder. Bemandet 24 timer i døgnet En af arbejdspladserne på bestillingskontoret er bemandet 24/7 og suppleres efter behov. Opringninger besvares med et tryk på computerens tastatur, og straks popper den aktuelle adresse op på skærmen. Yderligere et tryk på en tast sender bestillingen videre til en vogn. Computersystemet finder altid den vogn, som er nærmest adressen. - Vores anlæg skifter automatisk mellem Esbjerg Taxa og Varde Taxa, så det fungerer som to adskilte bestillingskontorer, fortæller Torben Kirketerp og understreger, at de to taxaselskaber i dag er moderne virksomheder, der løbende tilpasser sig kundernes behov. - Sådan har det ikke altid været. Engang var en taxa bare en taxa. ”Take it or leave it”. Nu forsøger vi at

“

Den forventer vi os meget af. I det hele taget ser vi app’en som en væsentlig platform fremadrettet. Torben Kirketerp

agere efter moderne serviceprincipper, siger taxaformanden videre. Medarbejderne gør forskellen Al den moderne teknik og teknologi til trods, så er det dog stadigvæk medarbejderne, som gør forskellen. Både dem på bestillingskontoret og taxaførerne i vognene. - Vi er afhængige af vores medarbejdere. De er uundværlige, gør et fantastisk stykke arbejde og er dygtige til at betjene kunderne, fastslår Torben Kirketerp. Han glæder sig til 2015, hvor Esbjerg Taxa fylder 100 år.

www.esbjergtaxa.dk

ERHVERVDANMARK

Gulvbelægning der nærmest er uopslidelig TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Lars Holm

- Brugerne er glade for det. Det giver en god komfort – er ikke så hårdt at gå på, giver en god akustik i store lagerhaller og har en utrolig slidstyrke, ja, er nærmest uopslideligt. Og, kan vi se, hvor det har ligget i mange år, bliver faktisk pænere ved brug. Sådan beskriver Carl-Richard Lund, salgs- og entrepriseleder i Specialafdeling Vest hos Lemminkäinen A/S, Confalt gulvbelægning, der er ét af flere produkter inden for industrigulve og brobelægning fra den finsk baserede asfaltkoncern. - Vi har lagt over to mio. kvm. Confalt-gulve siden midten af 1980’erne, tilføjer Carl-Richard Lund. Betons styrke og asfalts fleksibilitet Confalt er en kombination af beton og asfalt. Den kombinerer betonens styrke med asfaltens fleksibilitet, har struktur som asfalt og farve som beton og dannes ved at slemme den åbne drænasfalt over med højstyrke flydemørtel. - Den bruges på steder, hvor der er et stort slid og/eller store belastninger. På containerpladser hvor der lastes gods om fra tog til lastbiler, i lagerhaller hvor der kører trucks og arbejdes med tunge paller – nogle steder skubber man ligefrem pallerne hen over gulvet, det bru-

ges ved busterminaler, på havne og på banegårde, hvor der er stor trafikbelastning, på broer og mange andre steder, hvor der er brug for ekstra slidstyrke, siger CarlRichard Lund og fortsætter: Mange muligheder - Med Confalt er der mange muligheder for at behandle overfladen. Man kan bl.a. lægge vinyl ovenpå, slibe og male med Epoxy, give den polish og skabe et terrassolook. Der er tale om en semifleksibel belægning, som er fugefri, og som udlægges ovenpå et bærelag af CG-underbeton, der er velegnet til arbejdsplatform i en byggeproces. Desuden er Confalt hurtigt at lægge. Op til 3.000 kvm. på to dage og med en afbindingstid på blot 12-18 timer, hvorefter det må belastes. Confalt bruges også i butikker. Det gælder eksempelvis hos Føtex i Esbjerg, hvor Lemminkäinen har udlagt produktet som undergulv. Senest i to lagerhaller hos Syd Energi. Desuden på havnen, på sygehuset og hos Arla. - Vi er ca. 30 mand i specialafdelingen og kombinerer en høj teknisk viden om industrigulve og brobelægninger med god faglighed. Således har vores formænd over 10 års erfaring, siger Carl-Richard Lund. www.lemminkainen.dk

”Confalt bruges på steder, hvor der er et stort slid og/eller store belastninger”, siger Carl-Richard Lund.

KIRK & HOLM

40 ÅRS ERFARING I OLIE- OG GASINDUSTRIEN Danbor blev etableret i 1974 som forsyningsbase til olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Siden har Danbor opbygget en stærk position i offshore-, energi- og transportbranchen som førende service- og logistikvirk-

somhed. Med hovedsæde i Esbjerg beskæftiger Danbor 350 mennesker onshore og offshore. Vi anser vores medarbejdere for vores vigtigste aktiv. Deraf payoff’et: OUR PEOPLE – OUR PROMISE.

DANBOR A/S · KANALEN 1 · DK-6700 ESBJERG · PHONE +45 7911 1900 · WWW.DANBOR.COM Part of NorSea Group

ERHVERVDANMARK

20 års samarbejde og partnerskab – mellem Group VH og salgsdirektør Tonny Gjettermann på den ene side (t.v.) og Bosch Rexroth og salgschef Per Nørgaard Rossen på den anden.

Unikt partnerskab i vækst TEKST Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

20 års samarbejde og partnerskab – det eneste partnerskab af sin art hos verdens førende leverandør af hydraulik, servoteknik, montageteknik og lineær teknik, Bosch Rexroth – er under fortsat udvikling og vækst, og det udmønter sig nu i, at Group VH A/S tager første skridt mod en fordobling af domicilet i Esbjerg. Man har købt nabobygningen og tager den delvist i brug allerede før sommerferien. Samtidig har Esbjerg-virksomheden styrket sin organisation med ansættelsen af salgsdirektør Tonny Gjettermann, der også er indtrådt i direktionen. - Vi står godt rustet til at fortsætte den positive udvikling, som Group VH har haft de seneste år, fastslår den nye salgsdirektør og suppleres af Per Nørgaard Rossen, salgschef i Bosch Rexroths danske datterselskab, der har hovedkontor i Hvidovre og afdelinger i Kvistgaard, Esbjerg og Randers. - Vores servomotorer, PLC’er, frekvensomformere og hele produktpaletten omkring styring og regulering er det område, hvor vi ser den største vækst. Vi ser også en tendens til, at pneumatik og simple hydrauliske løsninger erstattes af vores servoløsninger, men ellers er det ikke mindst på de tunge hydrauliske løsninger,

“

Bosch står for den højeste kvalitet i verden og gør alt for at værne om sit brand. Per Nørgaard Rossen

at vi er i stærk fremgang, siger Per Nørgaard Rossen og fortsætter: - Her i landet beskæftiger vi os primært med at sammenbygge komponenter fra koncernens fabrikker over hele verden til systemløsninger til vores danske kunder. Vi er stort set involveret i alle brancher og leverer til alt fra små gravemaskiner til store offshoreanlæg eller komplette cementfabrikker. I Bosch Rexroth fokuserer vi på systemer og totalløsninger og er ofte med i store projekter som Panama Kanalen, totalløsninger til teatre, London Bridge, Beijing Wheel til OL osv. Intet er for stort og intet for småt. Mens det er Bosch Rexroth A/S, som beregner, sammensætter, idriftsætter og tager sig af løbende vedligeholdelse af de færdige løsninger, er det Group VH, der tager sig af service og reparation af stempelpumper og motorer. Og ikke kun for det danske datterselskab, men også for andre Bosch Rexroth-selskaber rundt om i verden. 80 pct. eksport - Rent faktisk kommer 80 pct. af vores omsætning fra eksport, pointerer Tonny Gjettermann og forklarer virksomhedens unikke position som certificeret servicecenter i den tyske koncern således: - Meget tidligt begyndte virksomhedens grundlægger at specialisere sig i Bosch Rexroth, og det betød, at Group VH hurtigt voksede fra at være et lille værksted, der reparerede pumper og motorer i alle fabrikater, til at blive en stor virksomhed, der er bygget op omkring Bosch Rexroth. Det betyder, at vi – som den eneste i verden uden for Bosch Rexroth-organisationen – har direkte adgang til Bosch Rexroths lager i Tyskland og kan også købe de mere vitale dele, som ingen andre end Bosch Rexroth selv får lov til at røre ved. Der er tale om dele så specielle, at man skal have en særlig knowhow og et særligt set up for at arbejde med dem, betoner Per Nørgaard Rossen.

“

Vi – som den eneste i verden uden for Bosch Rexroth-organisationen – har direkte adgang til Bosch Rexroths lager i Tyskland og kan også købe de mere vitale dele, som ingen andre end Bosch Rexroth selv får lov til at røre ved. Tonny Gjettermann

- Bosch står for den højeste kvalitet i verden og gør alt for at værne om sit brand. Hvis der bliver lavet noget forkert med vores produkter, kan det hurtigt ødelægge vores brand på verdensmarkedet. Derfor får ingen andre end vores egne selskaber – og Group VH – adgang til disse vitale dele. Det samme gælder vores stempelkomponenter, Axial Piston Units, som Group VH modsat alle andre uden for Bosch Rexroth har tilladelse til at sammenbygge. Group VH er som et familiemedlem for os, siger han. 36.000 varenumre på lager Ud over den direkte adgang til lageret i Tyskland har Group VH selv et meget stort reservedelslager i Esbjerg. Med over 36.000 varenumre. I kraft af dette lager og i kraft af højt kvalificerede medarbejdere, der er både hurtige og effektive, kan virksomheden imødekomme kundernes krav om hurtig levering. - I brancher, hvor det er meget dyrt at ligge stille, når f.eks. pumpen i et hydraulisk system svigter, er reparationstiden vital.

Group VH voksede hurtigt fra at være et lille værksted, der reparerede pumper og motorer i alle fabrikater, til at blive en stor virksomhed, der er bygget op omkring Bosch Rexroth.

ERHVERVDANMARK

FAKTA Group VH A/S er grundlagt i 1998 og ejes af Jan Petersen. Der er ca. 30 medarbejdere. Virksomheden er ISO 90001:2008 certificeret og lever op til de høje krav, Bosch Rexroth stiller for at reparere, renovere, ombygge og bygge nye stempelpumper og motorer. Også motorer, der er måske 40-50 år gamle, kan stadig serviceres. Bosch Rexroth, der har hovedsæde i Tyskland, er en del af Bosch-koncernen og har ca. 40.000 ansatte på verdensplan (i hele Bosch-koncernen er der ca. 300.000). Omsætningen i Bosch Rexroth-divisionen er seks mia. EUR.

Derfor har vi også udviklet et unikt leveringsprogram, Quick units, hvor enhederne samles mest muligt på forhånd, lægges på lager og kan hurtigt gøres færdige, når bestillingen så kommer. Det betyder en leveringstid på blot to-tre hverdage. Levering af komponenter kan i specielle tilfælde klares inden for 24-48 timer, siger Tonny Gjettermann. Avanceret prøvestand Group VH har en af de meste avancerede prøvestande i Europa. Her kan man teste alle størrelser serieproducerede pumper og motorer, og hver eneste enhed, der skal forlade virksomheden, bliver testet før afgang. Prøvestanden består af fem udtag med en effekt fra 75 til 500 kW, og der kan foretages tests af såvel åbne som lukkede kredsløb på alle udtag. - Vi har også et uddannelsescenter, hvor der til dato er undervist mere end 600 kunder og interne medarbejdere. Planen er at udvikle et uddannelsesstudie sammen med Bosch Rexroth, og det er vores ønske at inddrage videregående skoler heri. Efter sommerferien starter vi op igen med standardkurser i fejlfinding og efteruddannelse i indstilling af hydraulik på korte, koncentrerede forløb, fortæller Tonny Gjettermann. www.vh.dk www.boschrexroth.dk

ERHVERVDANMARK

Empati og ingen overraskelser TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi vil hellere fremme vores kunders udvikling end profitere af deres ulykke. Klaus Nielsen, IT-rådgiver, direktør og indehaver af XPConsult, har en klar – og anderledes – holdning til, hvordan kunder skal håndteres. Den kan sammenfattes med få ord. Fast pris. Overblik. Onsite- og cloudløsninger. Og dertil kommer, at XPConsult ingen økonomisk interesse har i at anbefale bestemte IT-løsninger – kun i at anbefale den, som er bedst for kunden, fastslår Klaus Nielsen. - Vi agerer empatisk og kan ikke lide overraskelser. Derfor gør vi tingene ordentligt og tager ansvar, siger han videre og fortsætter: - Med en XPect-serviceaftale får kunden en fast årlig pris for drift og vedligeholdelse af sit IT set-up. Det betyder, at vi og kunden har en fælles interesse i, at der ikke opstår problemer undervejs. Med andre ord: At det virker. Hos os drejer det sig ikke om, hvor hurtigt vi kan rykke ud – det meste kan vi alligevel klare online hjemmefra. Men derimod om at forhindre, at vi overhovedet skal rykke ud. Vi agerer proaktivt for at undgå problemer. Det er essensen i en XPect-serviceaftale. Overraskelser plejer at være dyre Den består af fire elementer. Fast service, hvor kunden kan ringe direkte og ubegrænset. Opdatering, hvor XPConsult tager sig af alt det administrative. Overvågning, hvor XPConsult holder øje med tingene og kommer problemer i forkøbet. Og rådgivning, hvor XPConsult ser et år fremad sammen med kunden på et årligt statusmøde. - Det er vejen til at undgå overraskelser, som vi ved i hvert fald én ting om. De plejer at være dyre, siger Klaus Nielsen. Fast månedlig ydelse XPect-serviceaftalen kan udvides til en All-in aftale, som omfatter hele finansieringen af en virksomheds IT. Hardware, software (også licenser), abonnementer og IT-services bliver til en fast månedlig ydelse, der dækker alle investeringer og afskrivninger over f.eks. de næste tre år. - Hvad hosting angår, kan vi også tilbyde en cloudløsning, hvor alle data og applikationer ligger i Danmark.

Med en XPect-serviceaftale får kunden en fast årlig pris for drift og vedligeholdelse af sit IT set-up. Det betyder, at vi og kunden har en fælles interesse i, at der ikke opstår problemer undervejs”, siger Klaus Nielsen. Nemlig på SE Cloud Factorys datacenter. Det er en meget sikker løsning, siger Klaus Nielsen og tilføjer: - Vi har i det hele taget meget fokus på sikkerhed. Både for så vidt angår IT-trusler og økonomisk sikkerhed. Det er også en slags sikkerhed for kunden, at samarbejdet med XPConsult ikke er baseret på blot én mand. Hele fem teknikere kender den enkelte kundes installation, hvorfor der altid er hjælp at få. ”Prøver os ikke frem” - Vi leverer alt IT-udstyr, også Apple, og understøtter således enhver IT-strategi. Og vi har de autorisationer og certificeringer hos IT-leverandørerne, der skal til for at kunne levere på en optimal måde for kunden. Vi prøver os ikke frem, men gør tingene efter producenternes anbefalinger, understreger Klaus Nielsen. Når det gælder nye kunder, er udgangspunktet for samarbejdet ikke til at rokke ved. - Et nøjagtigt overblik. Det er det, vi starter ud fra, slutter Klaus Nielsen. www.xpconsult.dk

FAKTA XPConsult er grundlagt i 2002 af Klaus Nielsen, som har beskæftiget sig med IT siden 1988. Der er 10 medarbejdere. Certificeringer: Microsoft Partner, HP Preferred Partner 2014, Citrix Silver Solution Advisor, Symantec Specialist Partner, VMware, WatchGuard og Ruckus Big Dog.

“

Vi vil hellere fremme vores kunders udvikling end profitere af deres ulykke. Klaus Nielsen

XPConsult leverer alt IT-udstyr, også Apple, og understøtter således enhver IT-strategi. Og man har de autorisationer og certificeringer hos IT-leverandørerne, der skal til for at kunne levere på en optimal måde for kunden.

ERHVERVDANMARK

”Ligeledes arbejder vi på at udbygge vores uddannelsestilbud til også at omfatte gymnasium sammen med Esbjerg Gymnasium”, siger Timothy Veale.

Der er voksende interesse for at give børnene en international uddannelse, og samtidig gør en international skole det muligt for erhvervslivet i Esbjerg at skaffe sig medarbejdere fra udlandet. Timothy Veale

International skole vokser med Esbjerg TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Der er voksende interesse for at give børnene en international uddannelse, og samtidig bidrager en international skole til at gøre det muligt for erhvervslivet i Esbjerg at skaffe sig medarbejdere fra udlandet. Specielt den store aktivitet inden for olie, gas og vindenergi gør det nødvendigt at tiltrække arbejdskraft, og Esbjerg International School er derfor en vigtig del af lokalsamfundet. Vi forventer at vokse i takt med, at Esbjerg vokser henover de næste 10-20 år.

FAKTA Esbjerg International School er grundlagt i 2008 og har elever fra 35 lande. Ca. 50 pct. af eleverne kommer fra familier med to danske forældre, ca. 25 pct. fra familier med én dansk forælder og ca. 25 pct. fra familier, hvor begge forældre er udlændinge. Også i lærerstaben er der stor mangfoldighed. Lærerne kommer fra 10 forskellige lande. Der er børnehave fra tre år på Esbjerg International School, og børnene starter i skole, når de er fem år. Skolen har til og med 10. klasse. Desuden har man SFO for de yngste og klubber for de ældre børn efter skoletid.

Det siger skoleinspektør Timothy Veale, canadier for hvem Danmark er det femte land, han arbejder i – i alle fem på en international skole. Da han startede på Esbjerg International School i 2009, var der syv elever. I dag er der omkring 200 og ved skolestart til august lidt over 220. En udvikling, der afspejler erhvervsudviklingen i Esbjerg ret præcist. - For mange danskere, der vender tilbage til Danmark fra udlandet efter at have boet ude i lang tid, er en international skole nærmest en forudsætning for deres tilbagevenden. Børnene har fået deres uddannelse på engelsk, og forældrene ønsker, at de skal fortsætte den uddannelse, de er startet på. Også esbjergensere, der af jobmæssige årsager påtænker at flytte til udlandet på et tidspunkt, sender deres børn til os. Børn fra disse to kategorier af familier udgør en voksende del af vores elever. Men dertil kommer udlændinge, som får job her i Esbjerg. Dem bliver der også flere og flere af, fortæller Timothy Veale og tilføjer: Vil udbygge med gymnasium - Vi har plads til maksimalt 275 elever i dag, og derfor er vi begyndt at kigge på mulighederne for at imødegå kommende pladsproblemer. Ligeledes arbejder vi på at udbygge vores uddannelsestilbud til også at omfatte gymnasium sammen med Esbjerg Gymnasium. Vi har indledt samarbejdet med Esbjerg Gymnasium, og vi går lige nu og venter på svar fra Undervisningsministeriet på vores ansøgning herom. IBO, The International Baccalaureate Organization, har godkendt planen.

Forhåbentlig kan vi starte op i 2016. Undervisningen bygger på det internationale pensum, Cambridge International, som bruges i tusindvis af skoler verden over. - Det betyder, at eleverne kan flytte til en skole med samme pensum i et andet land, siger Timothy Veale og fortsætter: - Vi stiler efter at blande dansk skolefilosofi og danske uddannelsesværdier med det, vi kender fra andre lande. Alle vores elever skal lære dansk, det er obligatorisk, og vi tilbyder dansk, engelsk og tysk som førstesprog. Vi har en akademisk målsætning for alle aldersgrupper, men har også fokus på det sociale. Det er ikke til megen nytte at kunne læse, hvis man ikke kan samarbejde og fungere sammen med andre. Der indgår musiklektioner på alle alderstrin. Forskning viser, at jo bedre man er til at spille musik, jo bedre bliver man til andre fag som f.eks. matematik og naturvidenskab. Også sport gør vi meget i. En fantastisk by Timothy Veale ser de kommende år i møde med stor spænding. - Det er spændende at være en del af det, som sker i Esbjerg, der i mine øjne er en fantastisk by, siger han.

www.esbjerginternationalschool.dk

ERHVERVDANMARK

Totalleverandør af hydraulik og vogne til industrien og landbruget Eksperter i hydraulik og opbygning af vogne

Folkefest med halv million mennesker og 80 af verdens største sejlskibe TEKST: Knud Erik Jensen

H.T. Hydraulik A/S - Vestervadvej 30 - Ølufvad - 6715 Esbjerg Tlf. 75 16 92 16 – www.hvht.dk

Omkring en halv million mennesker ventes at møde op, når The Tall Ships Races og op imod 80 af verdens største og smukkeste sejlskibe i dagene 2.5. august 2014 ankommer til Esbjerg Havn. Det er tredje gang, Esbjerg lægger havn til den internationale langdistancekapsejlads. Første gang var i 1993 og anden gang i 2001. Der er lagt op til en folkefest af dimensioner, skriver de to danske værter, Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, på kapsejladsens hjemmeside.

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

En folkefest med et program bestående af musik, underholdning og fyrværkeri foruden forskellige arrangementer, der er relateret til besætningerne og skibene. Højdepunktet bliver Crew Parade, et farverigt optog gennem Esbjergs gader, hvor alle skibe er repræsenteret, og Prize Giving, der finder sted på byens torv. Her præmieres de bedste skibe, og vinderen af kapsejladsen, der er inddelt i fire klasser (A, B, C og D) efter skibsstørrelse, kåres ikke blot på baggrund af hurtighed. Tværtimod går det mest prestigefyldte trofæ til skibet, som har været bedst til at fremme forståelse og relationer mellem de deltagende nationer. Unge fra mere end 30 nationer Formålet med The Tall Ships Races er at uddanne og udvikle unge mennesker gennem sejltræning. Under sejladsen påmønstrer et stort antal trainees i de deltagende havne. De skal deltage i de daglige gøremål på skibet på lige fod med besætningen og derigennem opleve livet til søs.

“

Formålet med The Tall Ships Races er at uddanne og udvikle unge mennesker gennem sejltræning. Tall Ships Esbjerg

Kapsejladsen starter i 2014 i den hollandske havneby Harlingen. Det sker den 3. juli. Herfra går turen til Frederikstad og senere Bergen i Norge, inden kursen bliver sat mod målhavnen Esbjerg Non-profit velgørenhed The Tall Ships Races arrangeres af Sail Training International, der er en registreret non-profit velgørenhedsorganisation med aktiviteter over hele verden. Organisationens formål er at udvikle og uddanne unge mennesker gennem oplevelser til søs uanset nationalitet, kultur, religion, køn og social baggrund. Sail Training International er hovedorganisation for 29 nationale Sail Training-organisationer rundt om i verden og har hovedkontor i Gosport, Hampshire, i England.

Der er tale om unge fra mere end 30 nationer. Hovedparten er mellem 15 og 25 år.

Aktiviteten Sail Training omfatter mere end instruktion i sejlads. Deltagerne mødes af krævende udfordringer, både fysisk og psykisk. Det er en aktivitet, der inspirerer til selvtillid og personligt ansvar, fremmer en accept af andre, uanset deres sociale og kulturelle baggrund, og udvikler en vilje til at tage kontrollerede risici. Deltagerne i Sail Training på et Tall Ships-skib oplever det ofte som en livsændrende hændelse, oplyses det.

I det hele taget er mødet mellem nationer blevet et vigtigt element i The Tall Ships Races, der oprindeligt havde til formål at samle fuldriggere til en sejlbegivenhed, da det fandt sted første gang i 1956. Siden har det været en årlig begivenhed, der har fået mere og mere vind i sejlene og et stigende antal deltagere.

Kilde: www.tallshipsesbjerg.dk

ERHVERVDANMARK

Kun førstepladser tæller TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi er en international arbejdsplads med en særlig udfordring til vores medarbejdere – den udfordring det er at være i et projektteam. Vi arbejder kun med projekter, først opfører vi dem, og efterfølgende servicerer vi dem. Der er tale om store projekter til meget store penge. Når vi er i gang med et projekt, kører vi på 24/7. Vi er altid på. For hos os er det kun førstepladser, der tæller. Det siger John Veje Olesen, adm. direktør i Babcock & Wilcox Vølund A/S, som fremstiller affaldsforbrændings- og energianlæg til alle former for brændsel og biomasse. - Når man udelukkende arbejder med projekter, er det en svær balance at sikre, at man hele tiden har nok, men heller ikke for meget at lave. Samtidig skal man være omhyggelig med at styre risici i de tilbud, der afgives. Det kræver dygtige medarbejdere. Hvert eneste tilbud er en stor investering. 10.000 funktionærtimer og et internt forbrug på to-fem mio. kr. skal vi ofte investere i at lave et tilbud, der både skal være konkurrencedygtigt og gøre os i stand til at håndtere uforudsete ting undervejs i byggeprocessen. For der sker altid noget uforudset, siger John Veje Olesen videre. Meget fleksible løsninger Babcock & Wilcox Vølund leverer alt fra enkeltentrepriser (mekaniske/elektriske anlæg, kedler m.m.) til komplette anlæg til kunder i hele verden og har en betydelig styrke i at kunne levere meget fleksible løsninger, der kan håndtere forskellige typer brændsel – flis, halm, pap, affald, restprodukter fra fødevareproduktion, biomasse m.m. Praktisk taget hvad som helst. Desuden kan man imødekomme krav om forskellige forretnings-

modeller, forskellig geografi osv. - Jo mere fleksible løsninger, jo bedre. Og dem er vi ”verdensmestre” i at designe, understreger John Veje Olesen og fortsætter: - Kendetegnende for vores branche er, at vi er i konkurrence med de samme fire-fem selskaber over alt i verden. Industrien er udviklet i Europa, men dækker globalt, og vi profiterer af, at vi her i Danmark altid har evnet at stille meget skrappe krav. Danmark er et godt sted at udvikle anlæg, fordi politikerne klemmer os. Og fordi vores danske kunder tør gå et skridt videre på alle områder. Vi er anerkendt som de førende, hvad teknologi angår, og vi taber aldrig på teknologi i en udbudsrunde. Men derimod på pris. Efterlader tydelige spor Babcock & Wilcox Vølund vandt den største entreprise på verdens mest avancerede forbrændingsanlæg, Amager Ressourcecenter, der er under opførelse lige nu. Med i entreprisen er den meget omtalte skibakke på taget af forbrændingsanlægget. - Vi efterlader altid tydelige spor, hvor vi har været. Der gøres meget ud af det arkitektoniske på de anlæg, vi designer. Der skal også være noget at se på. Et stærkt salgsargument, nok det stærkeste, er at kunne vise et anlæg som Amager Ressourcecenter frem for vores kunder. Det er en god reference over alt i verden, siger John Veje Olesen. Mellemøsten næste gang Det er ikke unormalt, at over 90 pct. af omsætningen skyldes eksport. Lige nu leverer Babcock & Wilcox Vølund til USA og Asien. Man har flere projekter i gang i England og Irland. Man har bygget et anlæg i Kina og

”Vi er en international arbejdsplads med en særlig udfordring til vores medarbejdere – den udfordring det er at være i et projektteam”, siger John Veje Olesen.

“

Industrien er udviklet i Europa, men dækker globalt, og vi profiterer af, at vi her i Danmark altid har evnet at stille meget skrappe krav. Danmark er et godt sted at udvikle anlæg. John Veje Olesen

har tre-fire mere på vej. Næste store marked bliver Mellemøsten. - Vi er i fuld gang med prækvalifikationen og med at sætte partnerskaber op. Det er anlæg, som det, vi bygger på Amager, der efterspørges – bare tre gange så store, siger John Veje Olesen og tilføjer, at man ser meget lyst på fremtiden. - Vi har en stor ordrebeholdning, p.t. på over 1,5 mia. kr., og flere store tilbud liggende ude. Så vi forventer en støt stigende omsætning i de kommende år, understreger han.

www.volund.dk

ERHVERVDANMARK

”Som Danmarks energimetropol er Esbjerg blevet en del af det globale arbejdsmarked, og det er godt for Esbjerg, men i høj grad også for Danmark”, siger Kristian Bendix Drejer.

ERHVERVDANMARK

Energimetropol og internationale arbejdspladser TEKST Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Det kan ses på virksomhederne – både de eksisterende og dem, som flytter hertil. Det kan ses på de mange jobs, som slås op. Det kan ses, når man går rundt i byen. Det kan ses på uddannelsesinstitutionerne, bl.a. på elevtilgangen på Esbjerg International School. Det internationale islæt vinder mere og mere indpas, og vi arbejder på at gøre kommunen i stand til at modtage de nye borgere på alle områder. Som Danmarks energimetropol er Esbjerg blevet en del af det globale arbejdsmarked, og det er godt for Esbjerg, men i høj grad også for Danmark. For lykkes det ikke Esbjerg at fastholde og udbygge det igangværende industrieventyr, så ryger der en masse energiarbejdspladser til udlandet. Sådan udtaler erhvervschef Kristian Bendix Drejer fra Esbjerg Erhvervsudvikling, men understreger samtidig kraftigt, at der ikke er nogen grund til at frygte, at Esbjerg ikke fortsat skal lykkes med sin energisatsning. - For et par år siden udarbejdede vi en vision om, at Esbjerg skulle være førende i Danmark inden for energiteknologi i 2015. Det mål har vi allerede nået, og derfor er vi et år før udløb af den gamle ved at udarbejde vækststrategi 2.0 med en målsætning om at blive Danmarks tredje vækstcenter, siger Kristian Bendix Drejer og fortsætter: Konkurrerer globalt - Vi er holdt op med kun at kigge ind i landet i vores jagt på ny arbejdskraft. Vi konkurrerer globalt, konkurrerer med byer i Norge, England, Tyskland, Skotland, Spanien, Holland osv., og vi har brug for også at kunne trække fra udlandet for at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Konkurrencen er hård på det globale arbejdsmarked. Storbritannien skal bruge 39.000 nye offshoremedarbejdere, Norge endnu flere, og vi skal selv

NEXT STEP CHALLENGE Next Step Challenge er den førende konkurrence for iværksættere på verdensplan. Den var henlagt til Esbjerg sidste år, hvor der blev konkurreret på de bedste idéer på bredbånd. Teleskin fra Serbien vandt med en ny måde at opdage hudkræft på. Firmaet er ved at etablere sig i Danmark. Next Step Challenge kommer til Esbjerg også i 2015. Igen med SydEnergi som arrangør.

ud og finde 10.000 nye medarbejdere til vores virksomheder i de kommende år. Vi har forskellige tiltag i gang og flere på vej – og går benhårdt og målrettet efter at skaffe den arbejdskraft, vi skal bruge. Med 26 nye virksomheder alene i 2013 og kraftig vækst i de eksisterende er der ifølge erhvervschefen brug for at se EnergiMetropol Esbjerg i en bredere sammenhæng end hidtil og bevæge sig uden for kommunegrænserne.

“

Vi vil endnu højere op i kadence. Og det kommer vi. Det kan vi aflæse af den efterspørgsel, som er her, og som er på vej. Kristian Bendix Drejer

- Vi ved, at der er olie og gas i Nordsøen til mange år endnu, og vi ved, at der frem til 2020 vil ske en seksdobling i antallet af havvindmøller i Nordsøen. Det vil betyde en kraftig stigning i aktiviteten på Esbjerg Havn. I forvejen foregår 75 pct. af den danske eksport af vindmøller via Esbjerg Havn, hvortil kommer alle offshoreaktiviteterne. Derfor skal vi bruge et bredere fundament. Og masser af ny arbejdskraft, pointerer Kristian Bendix Drejer. Trekløver tager godt imod de nye Han tilføjer, at trekløveret – Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn og Esbjerg Erhvervsudvikling – står godt rustet til at tage kampen op om den ekstra arbejdskraft og til at tage godt imod både de nye virksomheder og de mange nye medarbejdere. - En taskforce tager sig af de nye virksomheder og har fokus på løbende at forbedre service, modtageapparat og rammebetingelser i øvrigt. Det placerer Esbjerg helt i top blandt de store byer i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsservice. Vi tager imod de nye, koordinerer tingene for dem og bærer dem igennem det kommunale system. En bosætningskoordinator, der hjælper tilflyttere med at etablere sig her, er endnu et nyt tiltag i Esbjerg Kommune. En klar forbedring i befolkningstilvæksten viser, at det virker, siger Kristian Bendix Drejer. Esbjerg Kommune har alt Esbjerg Kommune har alt, siger han videre. Kultur, fritidsaktiviteter, sport på topplan, en fantastisk natur med Nationalpark Vadehavet og vesterhavsstrand i særklasse, god infrastruktur og bymiljøer, der spænder fra stationsbyen Bramming og Danmarks smukkeste og ældste mindre by, Ribe, til den moderne by, Esbjerg.

næste milepæl på 6.000 studerende. Dertil kommer, at Esbjerg til sommer igen får en maskinmesterskole. I alt er der 60 videregående uddannelser i byen. God gang i byggeriet Som en naturlig konsekvens af de mange aktiviteter inden for energisektoren (”selv om vi differentierer os på energi, har vi også mange andre markante virksomheder i Esbjerg”, indskyder erhvervschefen) er der god gang i byggeriet. Ikke mindst mange domicilbyggerier. - Esbjerg Strand er det sidste nye projekt på Esbjerg Havn. Der er tale om endnu en væsentlig udvidelse, som først og fremmest er tiltænkt domicilbyggeri og rekreative ting. Det første nybyggeri bliver færdigt til efteråret, fortæller Kristian Bendix Drejer og slutter med disse ord: - Vi vil endnu højere op i kadence. Og det kommer vi. Det kan vi aflæse af den efterspørgsel, som er her, og som er på vej.

- Men Esbjerg er klart undervurderet. Der er mange fordomme om byen. Fordomme, som bedst afkræftes ved at komme her. Så vil man hurtigt opdage, at byen har alt. Esbjerg vinder ved et besøg, fastslår Kristian Bendix Drejer. ”Alt” omfatter også et hastigt voksende studiemiljø. I 2010 rundede Esbjerg for første gang 2.000 nye studerende på et år, i 2011 var der for første gang mere end 5.000 studerende i alt, og nu nærmer man sig den

ww.eeu.dk

ERHVERVDANMARK

Kan det hele og lidt til – også i Kina TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- IT er vores kerneforretning. Hardware, software, service, hosting, infrastruktur, IP-telefoni og softwareudvikling er blot nogle af de områder, vi arbejder med. Men vi kan også tilbyde at levere alt det, der ligger i periferien af IT – kopimaskiner, videoovervågning, videokonferencer, projektledelse m.m. Hos os får kunderne en mulighed for at samle det hele på ét sted. Whole sale og full support er blot noget af det, vi tilbyder.

Centex tilbyder overvågning af kundernes udstyr. Det betyder bl.a., at man kan se, hvis der opstår et problem på udstyret. Kombineret med 24/7 service og lagring af reservedele har man en reaktionstid på under en time. - Ofte skifter vi de defekte komponenter i løbet af natten, så næste morgen, når medarbejderne møder op, virker det hele igen, siger Lars Thulin.

Det siger direktør og IT-rådgiver Lars Thulin, der ejer IT-virksomheden Centex ApS og har gjort det i 14 år. Han lægger stor vægt på gennemsigtighed.

Flere kunder i Kina For kunderne i f.eks. Kina har det en særlig betydning, at man hos Centex tilbydes muligheden for driftsupport 24 timer i døgnet, da Kina som bekendt befinder sig i en anden tidszone.

- Vi binder ikke vores kunder op på uigennemskuelige kontrakter, der løber over tre eller måske fire år. Tværtimod laver vi kontrakter ud fra filosofien: Hvis en kunde ikke ønsker at være hos os mere, skal de ikke være bundet af en kontrakt, der løber ”for evigt”. Vi ønsker at vokse med kunderne og være en naturlig del af deres organisation. Derfor laver vi gerne en kontrakt på blot et år. Det er en af vores måder at sætte kunden i centrum på, siger Lars Thulin.

- Det giver os mulighed for at yde dem support på deres præmisser. Vi sikrer infrastrukturen hjem til Danmark, og man skal være helt klar på, at internettet ikke er det samme i Kina som i Danmark. Vi er jævnligt derude, men ellers fjernstyrer vi tingene fra Esbjerg, fortæller Lars Thulin og tilføjer, at man også har været i Nigeria for at etablere infrastruktur for en kunde og servicerer derudover kunder i Rumænien, Polen, England, Spanien, Monaco og USA.

“

IT er vores kerneforretning. Hardware, software, service, hosting, infrastruktur, IP-telefoni og softwareudvikling er blot nogle af de områder, vi arbejder med. Men vi kan også tilbyde at levere alt det, der ligger i periferien af IT. Lars Thulin

Også udvikling af software tager firmaet sig af. Små og mellemstore applikationer udvikles internt hos Centex. De større og mere komplekse projekter udliciteres eller udvikles i samarbejde med samarbejdspartneren VeTech. - Vi udvikler eller tilkøber produkter i takt med, at behovet opstår hos vores kunder, fortæller Lars Thulin, der er uddannet maskiningeniør og derfor ikke bange for at give sig i lag med f.eks. robotter i en produktionsvirksomhed. - Vi forstår os på både programmering og robotter og påtager os gerne opgaven med at reparere en robot, som er gået i stykker. Eller også hjælper vi vores kunder ved at gå i dialog med robotleverandøren, som måske kun taler tysk, siger han. Plads til de unge Lars Thulin er bestyrelsesmedlem i Young Enterprise, hvor han bl.a. er med til at coache unge. Også i sit eget firma har han en særlig plads til de unge. - Vi tager gerne både praktikanter og elever, når muligheden opstår, og omstændighederne tillader det, siger han. Prismæssigt går Centex sine egne veje. - Vi tager 795,- kr. i timen excl. moms. Det er en lav, men også realistisk timepris, fastslår Lars Thulin. www.centex.dk

FAKTA

”Vi ønsker at vokse med kunderne og være en naturlig del af deres organisation. Derfor laver vi gerne en kontrakt på blot et år. Det er en af vores måder at sætte kunden i centrum på”, siger Lars Thulin.

Centex ApS er grundlagt i 2000 og har 11 medarbejdere. Omsætning: 15 mio. kr. Firmaet har hostingcentre på to forskellige lokationer. Det giver ekstra sikkerhed for kunden, at man kan have sine data to steder.

ERHVERVDANMARK

1.000 nye vidensjob i Esbjerg-området TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Visionen for Next Step City – erhvervspark i Esbjerg, der tilbyder kontorfaciliteter plus adgang til sparring, testpanel og viden i SE’s research lab – er at skabe 1.000 nye vidensjob i det sydvestjyske område. Fuldt udbygget vil erhvervsparken komme til at rumme 70.000 kvm. erhvervsareal som en kombination af bygninger med fælleskontorer for flere virksomheder og domicilbyggeri for virksomheder, der ønsker at placere sig i området under eget tag. - De mange ydelser, der tilbydes, den unikke infrastruktur, de ideelle rammer for udvikling af fremtidens produkter, den pendlervenlige placering med blot en halv times kørsel til bl.a. Kolding – der er ingen tvivl om, at Next Step City er et godt sted at placere sig for virksomheder, som vil være med til at forme fremtiden, siger adm. direktør Lisbeth Valther fra Next Step Citizen A/S. Den første bygning er på 3.200 kvm., stod klar ultimo 2013 og rummer i dag ni virksomheder. Bygning nr. to er planlagt, men endnu ligger det ikke fast, hvornår byggeriet går i gang. - Next Step City er et projekt, der skal ses over en vis periode. Vi har lagt fra kaj, og kursen er sat, pointerer Lisbeth Valther. Infrastruktur, cloudhosting osv. Målgruppen er virksomheder og iværksættere, der arbejder med intelligent energi og digitale produkter og ydelser. Det kan være inden for infrastruktur, cloudhosting, energieffektivitet (fremtidens varmepumper, nye former for solcelletag m.m.), velfærdsteknologi, telemedicin, TV og andre former for digital underholdning samt helt nye produktkategorier, som fremtidens forbrugere vil have.

Serbiske Teleskin, vinder af den første Next Step Challenge-konkurrence, har valgt at blive i Danmark. De vandt med en app, som gør det muligt at tage billeder af modermærker med mobiltelefon, så man kan få konstateret, om modermærket er ufarligt, skal holdes øje med eller kræver, at man går til læge straks. - Ved at opdage et modermærke tidligt, kan man forebygge og helbrede modermærkekræft. Opdager man det sent, kan man dø af det, siger Lisbeth Valther og tilføjer, at Danmark sammen med Australien er de lande, hvor der forekommer flest tilfælde af modermærkekræft. Også virksomheder, som supporterer andre virksomheder med forskellige services og ydelser, finder vej til Next Step City.

“

Der er ingen tvivl om, at Next Step City er et godt sted at placere sig for virksomheder, som vil være med til at forme fremtiden.” Lisbeth Valther

- Etablerede virksomheder som Revisionsfirmaet Martinsen og IT-firmaet Elite IT er allerede flyttet ind, fortæller Lisbeth Valther og understreger, at det imidlertid ikke kun handler om fysisk tilstedeværelse. - Vi har projekter med virksomheder, som ikke har etableret sig fysisk i Esbjerg. Vi tilbyder også partnerskaber omkring vidensdeling og innovation for virksomheder, som ikke er klar til at flytte. For os er det vigtigt at vise vejen mod en bedre fremtid, og vi er stolte af at kunne dele af vores viden og ekspertise her i Esbjerg, siger Lisbeth Valther.

www.nextstepcity.com

Blandt de virksomheder, der har slået sig ned i Next Step City, er f.eks. D4tec – en virksomhed, som er beskæftiget inden for søge- og overvågningsteknologier og IT-sikkerhed. Stifterne af firmaet har en baggrund fra Aalborg Universitet. Tutee er en anden nystartet virksomhed, som er i gang med at udvikle en innovativ lærings- og samarbejdsplatform, hvor skoleelever og studerende kan hjælpe hinanden, lave opgaver sammen og lære af hinanden virtuelt.

FAKTA Ni virksomheder er flyttet ind i Next Step City. Det er Trifork, Di4tec, Tutee, Teleskin, Elite IT, ITplaneten, Revisionsfirmaet Martinsen, Advokatfirmaet Dahl og Intergruppen. I Next Step City får man bl.a. adgang til Big-Data Research Lab, testpanel med 1.100 husstande tilknyttet og et innovativt udviklingsmiljø med tilknytning til internationale eksperter.

”Next Step City er et projekt, der skal ses over en vis periode. Vi har lagt fra kaj, og kursen er sat”, pointerer Lisbeth Valther.

ERHVERVDANMARK

Ny lægeklinik med speciale i offshore TEKST: Knud Erik Jensen

At arbejde offshore adskiller sig fra andre erhverv ved at kræve en godkendt helseattest. Dem har Sanne Knutzen, speciallæge i almen medicin, udstedt mere end 1.000 af som praktiserende læge i Esbjerg i et par år. Hun har yderligere været i tæt dialog med offshorevirksomheder og uddannet sig inden for sektoren i Stavanger og Aberdeen. Den viden, hun derigennem har oparbejdet, er baggrund for, at hun den 2. juni 2014 har åbnet privat lægeklinik med speciale i offshore. Offshore Medicalcenter hedder klinikken og er den første af sin art i Danmark. En del af energimetropol Esbjerg - Jeg ser klinikken som en del af energimetropol Esbjerg. Jeg er grebet af offshore og den særlige gejst, som kendetegner branchen. Og jeg føler stolthed over at være med i offshorebranchen og være med til at sikre, at både de nuværende og de mange nye medarbejdere, der kommer til i de kommende år, lever op til de sundhedsmæssige krav, arbejdet på platformene stiller, siger Sanne Knutzen og tilføjer: - For virksomhederne er det vigtigt at kunne beholde den specialiserede arbejdskraft i Nordsøen længst

muligt. Det vil jeg hjælpe med til ved også at fremme sundheden blandt de ansatte og sætte fokus på at opspore sygdom og have øje for livsstilsrelaterede lidelser, som på sigt kan betyde, at en medarbejder ikke længere opfylder helsekravene. Dette arbejde vil foregå i dialog med virksomhederne, hvor jeg vil have en rådgivende funktion og bl.a. være oplægsholder. Helseattester Hovedaktiviteten i det nye Offshore Medicalcenter blindigee ver at udstede helseattester og foretage den nødvendige test te st.. st selektion blandt dem, som ansøger om at få en attest.

For virksomhederne er det vigtigt at kunne beholde den specialiserede arbejdskraft i Nordsøen længst muligt. Sanne Knutzen

igtigt g - Jeg er rigtig god til selektion, hvor det er lige så vvigtigt ke at at at sortere dem fra, der ikke skal ud, som det er ikke sortere nogen fra, der kan komme ud. Man skal have al rygrad til at tage den rigtige beslutning. Og så skal edd man være fleksibel. Kommer der én, som skal ud m med n skal helikopteren om en time, så er det nu, lægeattesten udstedes, understreger Sanne Knutzen.

”Jeg er grebet af offshore og den særlige gejst, som kendetegner branchen. Og jeg føler stolthed over at være med i offshorebranchen”, siger Sanne Knutzen.

marr Offshore Medicalcenter har et videnskabeligt samarana nagebejde med Danish Centre for Risk and Safety Management på Aalborg Universitet. Det går bl.a. ud på at ffsho horeeskaffe viden om sundheden blandt de ansatte i offshoresektoren. ter. r.dkk www.offshore-medicalcenter.dk

Malerarbejde til tiden og i aftalt kvalitet TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi har specialiseret os i store malerentrepriser, hvor vores evner til at styre projekterne rent økonomisk, tidsog kvalitetsmæssigt værdsættes af vores kunder. Den tilfredshed er medvirkende til, at vi har en ordrebeholdning, der dækker vores budgetter et år frem. Vi har i øjeblikket 12 større byggeprojekter kørende, og der kommer nye til hele tiden. Foruden de større entrepriser har vi især i Esbjerg-området også mange mindre opgaver for private og virksomheder. Det siger Per Thomsen, malermester og indehaver af Globe Malerfirma, der har hovedkontor i Esbjerg og afdelinger i Vejle, Middelfart og Aarhus. Firmaet drives fra den vestjyske energimetropol og tager del i den markante udvikling, Esbjerg er inde i.

menterer alle forhold omkring malerentreprisen. Og vi uddanner vores arbejdsledere, så de kan varetage sikkerhedsarbejdet på byggepladsen. Globe Malerfirma har i alt ca. 50 medarbejdere og supplerer firmaets egne folk ved at hyre lokale malersvende ind til de store projekter. - Vi er et led i kæden, og da vi indgår som en af de sidste, rammer det os, når tiden skrider for håndværkerne foran os. Men vi er gode til at se problemerne i tide og være på forkant med tingene. Det gør vi ved at lave forhåndsregistrering på byggeriet, så vi hele tiden er opdateret på, hvor langt fremme de andre håndværkere er. På den måde har vi 100 pct. styr på tingene, inden vi går i gang. Og kan mande op, hvis der bliver brug for det, siger Per Thomsen og tilføjer:

- Vi har stor erfaring med nybyggerier af enhver art, renovering og vedligeholdelse og har løst opgaver inden for alle stort set områder af malerbranchen. Også flyttelejligheder i boligforeninger, indvendige arbejder på boreplatforme og alle former for specialbehandling tager vi os af, siger Per Thomsen videre og fortsætter:

- I øjeblikket arbejder vi på at udbygge vores netværk i Aarhus, Vejle og Middelfart, så vi også her kan udvide kundekredsen.

Nyt kvalitetsstyringssystem - Vi følger udviklingen og kravene i byggeriet og har bl.a. indført et nyt kvalitetsstyringssystem, der doku-

”Vi følger udviklingen og kravene i byggeriet og har bl.a. indført et nyt kvalitetsstyringssystem, der dokumenterer alle forhold omkring malerentreprisen”, siger Per Thomsen.

www.globe-maler.dk

“

Vi har specialiseret os i store malerentrepriser, hvor vores evner til at styre projekterne rent økonomisk, tidsog kvalitetsmæssigt værdsættes af vores kunder. Per Thomsen

ERHVERVDANMARK

Her udvikles fremtidens produkter TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Et ideelt sted at udvikle fremtidens produkter. Sådan konkluderede repræsentanter fra et stort amerikansk firma, da de besøgte Next Step City i Esbjerg. En erhvervspark, som ikke kun stiller fysiske rammer til rådighed, men også viden og indsigt via et research lab, hjælp til innovation og udvikling og implementering af produkter med demonstration af deres effekt hos forbrugerne via et testpanel. - Next Step City er skabt af Syd Energi, SE, der som et A.m.b.a. ønsker at give noget tilbage til samfundet og derfor tager ansvar og medvirker til at transformere fra sort til grøn energi. Vi har valgt at skabe et digitaliseret samfund i Sydjylland, og over en årrække har SE investeret fem mia. kr. i at grave højhastighedsfiber ned til over 70 pct. af husstandene i området. Det er mere forkant end udkant, siger adm. direktør i Next Step Citizen A/S, Lisbeth Valther. Intelligent energi og digitalisering Ved at tilføje digitalisering til Esbjergs status som energimetropol bliver det mere attraktivt at placere hjemmearbejdspladser og virksomheder i byen, pointerer hun og siger videre:

vinderen. Der var 131 ansøgere fra stort set hele verden tilmeldt sidste år. Heraf 10 pct. fra Danmark. Første del er et forløb, hvor deltagerne bliver rådgivet virtuelt derhjemme. Andel del, tre måneder, er et forløb, hvor de opholder sig her i huset, fortæller Lisbeth Valther og tilføjer, at tilmeldingen til næste års Next Step Challenge starter i juni og slutter den 15. september 2014. Vinderen kåres i maj 2015. Digitalisering af offentlige ydelser Next Step Citizen, der har til huse i Next Step City, driver en serviceportal for softwarevirksomheder og har fokus på digitalisering af offentlige ydelser.

“

Vi har et komplet digitaliseret elnet, og ingen andre steder i Europa har man et så udviklet højhastighedsfibernet som hos os. Kombinationen af intelligent energi og digitalisering giver en unik infrastruktur. Lisbeth Valther

- Ved hjælp af digitalisering kan man f.eks. måle blodtryk eller blodsukker derhjemme og sikre, at disse data lagres og er tilgængelige på sygehuse og dermed for læger, sygeplejersker og andre i behandlingssystemet, siger Lisbeth Valther. Serviceportalen kan også bruges som markedsplads for kommuner og borgere, der ønsker at købe sundhedsydelser og vil sammenligne priser, kvalitet, udbud m.v. Desuden kan den fungere som samarbejdsmiljø, forum

for kommunikation og videokontakt, sundhedsportal i hjemmet, borgerkalender, partnerportal m.m. www.nextstepcity.com www.nextstepcitizen.com

- Vi har et komplet digitaliseret elnet, og ingen andre steder i Europa har man et så udviklet højhastighedsfibernet som hos os. Kombinationen af intelligent energi og digitalisering giver en unik infrastruktur, som ikke findes andre steder i verden. Ved hjælp af smart grid kan vi se, hvor den leverede el kommer fra, hvornår den forbruges osv., og da vi samtidig har en digitaliseret ”motorvej” ud til mange husstande, får vi adgang til en masse interessante data om, hvad folk har brug for, hvornår de bruger de forskellige ting m.m. I Next Step City er der adgang til et testpanel, som består af 1.100 husstande. Virksomhederne kan således både få viden fra dataanalyse fra ”big-data” og prøve nye idéer af blandt ”rigtige” forbrugere. Der er desuden mulighed for at dele sine erfaringer med andre, som også arbejder på at udvikle produkter til fremtiden. Next Step Challenge - Vi understøtter innovation og hjælper opfindere med at teste deres gode idéer og bringe dem videre. Derfor har vi i juni 2013 lanceret Next Step Challenge, der er en af de mest ambitiøse konkurrencer for iværksættere i Europa. Konkurrencen er målrettet iværksættere med gode idéer inden for vores felt, og vi udlodder en præmie på 250.000 Euro (ca. 1,9 mio. kr.) til

FAKTA Next Step City blev etableret i 2012 og den første bygning indviet i august 2013. Erhvervsparken drives i samarbejde med Inter Gruppen. Der er p.t. ni virksomheder med tilsammen ca. 100 medarbejdere i Next Step City.

”Next Step City er skabt af Syd Energi, SE, der som et A.m.b.a. ønsker at give noget tilbage til samfundet og derfor tager ansvar og medvirker til at transformere fra sort til grøn energi”, siger Lisbeth Valther.

ERHVERVDANMARK

Millioninvestering giver kortere gennemløbstid TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

”Vi vil konstant arbejde på at udvikle og samkøre processer, der vil reducere gennemløbstiden på udviklingsprojekter”. Sådan lyder visionen hos Michael Lundbech A/S, førende leverandør af high-end prototyper og værktøjsløsninger til udviklingsafdelinger, og Ringstedvirksomheden har sat handling bag ordene med investering af et anseeligt millionbeløb i en ny maskine – en celle, som Michael Lundbech, indehaver og direktør, foretrækker at kalde den. - Cellen består af et HSM-center, et EDM-center og en robot og er den eneste af sin art i Danmark. Den gør det muligt at udføre en komplet bearbejdning af værktøjskomponenter uden at berøre materialerne med hænder. Ved at samkøre de to processer kan vi afkorte gennemløbstiden betragteligt. Med den har vi fået ny dynamik og fleksibilitet og har nærmest sat en ny standard for, hvor hurtigt der kan laves ændringer på et emne, fortæller Michael Lundbech og tilføjer, at den nye gnistmaskine øger virksomhedens kapacitet på dette felt med 400 pct. Høj ensartet kvalitet - Også en ny målemaskine har vi investeret i, og den står i samme temperaturstyrede rum som cellen. Sam-

me rum, samme temperatur – det er med til at sikre, at vi altid kan levere en høj ensartet kvalitet. Ud over at fremstille værktøjskomponenter støber vi også plastemner i vores testcenter, typisk i form af prototyper, der skal bruges som en del af kundens egen test. Ikke mindst derfor er gennemløbstiden vigtig, understreger Michael Lundbech, der primært leverer til medicoindustrien og til virksomheder med egen udviklingsafdeling for plastemner. Michael Lundbech A/S er også en stærk kreativ medspiller, når det gælder optimering af plastemner til sprøjtestøbning. - Vi spiller med, ligegyldigt hvor kreativ en løsning kunden møder op med. Og vi er gode til at sætte os ind i de problematikker, der er forbundet med en bestemt funktion, og kan bygge videre på kundens idéer. Udbyttet for kunden bliver et skarpere produkt, et produkt som er lettere og hurtigere at producere osv., siger Michael Lundbech.

“

Cellen består af et HSM-center, et EDM-center og en robot og er den eneste af sin art i Danmark.” Michael Lundbech

Der er 21 medarbejder i Michael Lundbech A/S.

www.michaellundbech.dk

”Med den nye celle har vi fået ny dynamik og fleksibilitet og har nærmest sat en ny standard for, hvor hurtigt der kan laves ændringer på et emne”, fortæller Michael Lundbech.

Nyt OP-samarbejde med spændende perspektiver TEKST: Knud Erik Jensen

- De offentlige myndigheder er begyndt at kunne se fordelene ved at bruge privathospitaler, når de ikke selv har kapacitet nok. Og jeg forventer, at dette samarbejde vil tage til i omfang og også finde nye former i fremtiden. Det siger Jens Jacobsen, adm. direktør på Hospitalet Valdemar i Ringsted, der i kraft af et samarbejde med Region Sjælland – indgået i juni sidste år – har øget sin omsætning i offentligt regi fra 30 pct. sidste sommer

til tæt op imod 60 pct. i dag. Hospitalet Valdemar, der behandler privatbetalere, private med sundhedsforsikringer og offentligt henviste patienter, er en del af et konsortium, som også tæller Aleris-Hamlet og Falck Healthcare, og som servicerer Region Sjælland inden for 10 lægelige specialer. - Som en del af samarbejdet bemander og driver vi en ny smerteklinik, der ligger på Næstved Sygehus. I forvejen behandlede vi de kroniske smertepatienter, som regionens smerteklinikker i Holbæk og Køge ikke kunne tage imod inden for behandlingsgarantien, på vores smerteklinik her i Ringsted. Vores fysiske tilstedeværelse i Næstved har betydet kortere ventetid og kortere vej til både undersøgelse og behandling for patienterne dernede, fortæller Jens Jacobsen og tilføjer: - Vi tilbyder hurtige og sammenhængende forløb og har i det hele taget et meget smidigt system. Eksempelvis tilstræber vi at klare det samme dag, hvis det under en undersøgelse af en patient viser sig, at der er brug for endnu en undersøgelse af en anden specialist.

”Vi tilbyder hurtige og sammenhængende forløb og har i det hele taget et meget smidigt system”, siger Jens Jacobsen.

Innovative muligheder Jens Jacobsen ser nogle spændende perspektiver i samarbejdet med Region Sjælland og i at være en del af regionens sygehuskapacitet.

“

De offentlige myndigheder er begyndt at kunne se fordelene ved at bruge privathospitaler, når de ikke selv har kapacitet nok. Jens Jacobsen

- Det er en ny form for samarbejde, som giver innovative muligheder både for regionen og for os. Vi tror, vi kan bidrage til at udvikle nye måder at gøre tingene på – bedre, mere effektive eller slet og ret smartere, pointerer han. Den nye sundhedslov gør det særdeles relevant også for kommuner at indgå i lignende samarbejder, og Hospitalet Valdemar er allerede i dialog med Ringsted Kommune herom.

www.hospitaletvaldemar.dk

ERHVERVDANMARK

”Der er altid tale om originale varer, hvis kvalitet er garanteret af producenten. Ofte vil der også findes spændende nye varer, som ikke tidligere er solgt på det danske marked”, fortæller Jeanette Amdal.

1,2 mio. besøgende i Danmarks eneste rigtige outletby TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen og Ringsted Outlet

Gamle papkasser, støvede lagerhaller, skæve størrelser. Det er nok, hvad mange forventer af outlet i dag. Men intet kan være længere fra sandheden, når det gælder Ringsted Outlet, der er Danmarks eneste rigtige outletby – arkitekttegnet og designet efter samme originale outletkoncept som de store outletbyer, der kendes fra udlandet. Og med butikker drevet af store internationale brands som rigtige konceptbutikker, der kun har én kategori af varer. - Her sælger mærkevareproducenter som Nike, Boss, Diesel, Levi’s, Puma, G-Star, Asics, Le Creuset, Tefal, Calvin Klein og mange flere deres overskydende vare-

“

Her sælger mærkevareproducenter deres overskydende varelagre fra indeværende eller tidligere sæsoner direkte til forbrugerne – 3070 pct. under prisen i den almindelige detailhandel. Jeanette Amdal

lagre fra indeværende eller tidligere sæsoner direkte til forbrugerne – 30-70 pct. under prisen i den almindelige detailhandel. Varerne er produktionsoverskud, kollektionsprøver eller varer, som ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet solgt i detailhandlen. Og der er altid tale om originale varer, hvis kvalitet er garanteret af producenten. Ofte vil der også findes spændende nye varer, som ikke tidligere er solgt på det danske marked. Kollektionerne følger de normale sæsoner, og der er konstant nye varer på hylderne, fortæller Jeanette Amdal, der er Center Manager i Ringsted Outlet. Brandede flagshipbutikker - Butikkerne er flotte brandede flagshipbutikker, der ud over restvarer også sælger en lang række basisvarer i alle størrelser. De fleste butikker har fuld bytte- og/ eller returret, og man kan som oftest også få sine varer pakket ind til gaver. Helt som i de traditionelle butikker, hvilket er med til at understøtte det enkelte brands kvalitet. Blot til priser, der som nævnt er 30-70 pct. billigere, tilføjer Jeanette Amdal, der de senere år har kunnet konstatere en kraftig vækst i både antal besøgende og omsætning. I 2012 var der 1,1 mio. besøgende og en stigning i butikkernes samlede omsætning på 25,3 pct. I 2013 var der 1,2 mio. besøgende og 13,6 pct. stigning i omsætningen, og i første kvartal i år er der sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år sket en vækst i antallet af besøgende på 10 pct. og i omsætningen på 14-16 pct.

- Det er et noget anderledes mønster end i den øvrige detailhandel, pointerer Jeanette Amdal, der tilskriver den gode beliggenhed direkte ud til E20 motorvejen en del af æren for succes’en, men endnu vigtigere er det, at rigtigt mange kunder anbefaler deres familie, venner og bekendte at besøge Ringsted Outlet. - I en undersøgelse, vi lavede sidste år, spurgte vi, om kunden har anbefalet os til andre. Det sagde 91,7 pct. ja til, siger Jeanette Amdal. Magnet for Ringsted Outletbyen er en handelsmæssig magnet for Ringsted. Kun ca. 12 pct. af kunderne kommer fra Ringsted. Over en million kommer fra primært København og Sjælland, men også fra Fyn og Jylland og fra udlandet. - Vi gør meget ud af samarbejdet med Ringsted by, fortæller om aktiviteter i byen bl.a. via links på vores hjemmeside og på plakater for arrangementer som Ringsted Festival, Middelalderfestival osv. i outletbyen. Desuden kører der et børnetog mellem os og bymidten. Sidst, men ikke mindst er vi en stor arbejdsplads for byens unge. Der er godt 400 ansatte i vores butikker – primært fra lokalområdet, siger Jeanette Amdal.

www.ringstedoutlet.dk

ERHVERVDANMARK

Her kører det ...

Står sammen om at skabe oplevelser TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Vi puljer fælles penge, så alle får noget ud af det. Det er lidt unikt for Ringsted, at handel, erhverv og kultur står sammen om at skabe oplevelser, trække gæster til og skabe handel. Sådan sammenfatter Marius Byriel, direktør for Ringsted Kongrescenter, samarbejdet mellem en række lokale aktører.

– også for modulvogntog

Kærup Erhvervspark har meget at byde på •

Central placering ved motorvej E20

•

Fleksibelt plangrundlag

•

Attraktivt miljø

•

Enkel infrastruktur

•

Velfungerende grundejerforening

•

28 ﬂinke naboer

•

Ingen byggepligt

•

Natparkering for lastvogne

•

Vejdirektoratets godkendelse til kørsel med modulvogntog

Vi har plads til alle erhverv: Transport, logistik, produktion, lager, håndværk, service, kontor.

Ring 5767 0100 – så ﬁnder vi den optimale beliggenhed for din virksomhed

- i bund og grund et godt valg Kærup Allé 3 · 4100 Ringsted · Telefon 5767 0100 kaerup@erhvervspark.com · www.erhvervspark.com

- Vi startede med at lancere ”Sommer i Ringsted” i 2007, et fælles markedsføringsprojekt der synliggør alt det, der sker i byen om sommeren. Faktisk er det ganske overvældende, når det bliver synliggjort under ét. 90 arrangementer har vi med i år. Vi har forpligtet os til at sikre, at der er spændende oplevelser hver eneste weekend i sommermånederne, fortæller Marius Byriel og tilføjer: - For et par år siden udvidede vi aktiviteten med ”Jul i Ringsted”, som har fået rigtigt godt fat. Og som det næste arbejder vi på at lave et ”årshjul” med oplevelser hen over hele året. ”Oplevelsespakker” I 2010 introducerede Ringsted Outlet, Scandic Ringsted og Ringsted Kongrescenter ”oplevelsespakker”, der i starten var en koncertweekend om-

fattende overnatning med morgenmad, koncert med buffet og gavekort til Ringsted Outlet. I år er Skjoldenæsholm Golfcenter og Hospitalet Valdemar (sundhedstjek) gået med i projektet. - Kunderne kan nu lave deres egen pakke og frit vælge mellem de fem interessenters tilbud. Vi tror, det bliver meget salgbart, og planen er at udvide med endnu flere tilbud, siger Marius Byriel. Regionalt musikhus Den helt store udbyder af oplevelser er Ringsted Kongrescenter, der er en kommunal institution med ”public service”-forpligtelse til at sikre gode kulturtilbud og oplevelser for alle – børn såvel som voksne. - Vi har 60-70 forestillinger om året. Og ikke kun for borgerne i Ringsted Kommune, for vi er et regionalt musikhus, det største i Region Sjælland. 30.000 af de i alt ca. 40.000 koncertbilletter, vi sælger om året, sælges uden for Ringsted. Det profiterer byen af. 20-30 gange om året fylder vores gæster byens restauranter, siger Marius Byriel.

www.ringstedNU.dk www.ringstedkongrescenter.dk ”Vi startede med at lancere ”Sommer i Ringsted” i 2007, et fælles markedsføringsprojekt der synliggør alt det, der sker i byen om sommeren. Faktisk er det ganske overvældende, når det bliver synliggjort under ét”, fortæller Marius Byriel.

ERHVERVDANMARK

”De sidste 10 år har vi fået 4.000 flere indbyggere, hvilket forholdsmæssigt er rigtigt mange. Og ifølge prognoserne fra Danmarks Statistik vil vi få næsten 12,5 pct. flere i årene frem til 2040”, siger Henrik Hvidesten.

Gryende optimisme kan mærkes TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

To nye virksomhedsdomiciler er netop blevet opført i Ringsted Kommunes erhvervspark ved E20 motorvejen. Flere virksomheder står klar med investeringer for at udvide deres forretning – bl.a. bygger HBN Teknik til i løbet af et års tid og forventer at skabe en del nye arbejdspladser. - Jeg kan mærke en gryende optimisme. Vores virksomheder har igen lyst til og mulighed for at investere ud i fremtiden. Holdningen er, at vi er ved at være på det sidste med krisen. Og man er klar til at komme videre. Det vil resultere i flere arbejdspladser i kommunen, hvilket jeg selvfølgelig er glad for, siger Henrik Hvidesten, nyvalgt borgmester i Ringsted Kommune. Forud for det halve år, han har siddet i borgmesterstolen, er der gået otte år som menigt medlem af byrådet. ”Erhvervslivet kan ikke komme uden om Ringsted”. Det er et slogan, som er baseret på facts og den virkelige verden. Ringsteds placering gør det nærmest umuligt og i hvert fald besværligt at komme uden om byen, uanset om man transporterer sine varer tværs over Sjælland på motorvej eller togskinner. Beliggenheden er en styrke - Ringsteds styrkeposition er helt klart beliggenheden. Logistisk er vi helt i top. Det er nemt at komme hertil for at levere og hente varer. Det er nemt for kunder, som

vil handle her. Og har en virksomhed eller forretning brug for synlighed ud til motorvejen, er det optimalt at vælge Ringsted. Her kører der 40-50.000 biler på E20 dagligt, pointerer Henrik Hvidesten, der ikke mindst ser udviklingspotentiale inden for transport og logistik. - Udviklingen i den branche tror jeg, at vi får vores pæne andel af. Vi har masser af erhvervsjord ved motorvejen og gode adgangsforhold med bl.a. to motorvejstilkørsler, siger Ringsted-borgmesteren. Erhvervsservice og én indgang Erhvervslivet serviceres i et samarbejde mellem Ringsted Kommune og Ringsted Erhvervsforum. Kommunen faciliteter og fungerer som sekretariat for erhvervsforeningen og dens mange netværk, og en god erhvervsservice er en vigtig del af den fælles indsats. - Vi har etableret en ny organisation, der skal understøtte, at erhvervslivet bliver serviceret via én indgang. Så man ved, hvor man skal henvende sig, og får hurtige og kompetente svar på sine forespørgsler. Det tiltag får vi ros for, siger Henrik Hvidesten. Vækst i indbyggertal Også bosætning er en del af den overordnede vision i Ringsted Kommune, der selv under krisen har haft vækst i indbyggertallet. - De sidste 10 år har vi fået 4.000 flere indbyggere, hvilket forholdsmæssigt er rigtigt mange. Og ifølge progno-

“

Ringsteds styrkeposition er helt klart beliggenheden. Logistisk er vi helt i top. Henrik Hvidesten

serne fra Danmarks Statistik vil vi få næsten 12,5 pct. flere i årene frem til 2040, tilføjer Henrik Hvidesten og fortsætter: - Vi har nogle attraktive områder at tilbyde tilflyttere med Ringsted som naturligt centrum og 10 landsbyer rundt om. Landsbyer, der hver især har deres eget potentiale og egne styrker. Vi er i gang med at lave en ny politik for landdistrikterne, der bygger på medansvar og involvering i beslutningerne. De 10 landsbyers lokalråd bliver spurgt til råds og inddraget i processen, for det er dem, der skal gøre politikken til virkelighed. I det hele taget arbejder vi meget med borgerinddragelse og medbestemmelse. Også i forhold til erhvervslivet.

www.ringsted.dk

ERHVERVDANMARK

Verdens største i peristaltiske pumper via Watson-Marlow Pumps Groups andre salgskanaler rundt om i verden. På samme måde forhandler virksomheden koncernens andre fabrikkers produkter på det danske marked og kan således levere peristaltiske pumper til alle industrisegmenter.

TEKST: Knud Erik Jensen

-Det er tryghed og sikkerhed, vi sælger. Det er højere produktivitet, som opnås med en præcis dosering, hvor der intet spild er af f.eks. dyr medicin. Og det er fleksibilitet og sikker håndtering af mange forskellige typer flasker. Overordnet set er det er omkostningsbesparende opgaver, vi løser for vores kunder. Suppleret med en grøn profil. Sådan opsummerer Benny Smith, adm. direktør i Watson-Marlow Flexicon A/S, fordelene ved at handle med Ringsted-virksomheden, der er en del af Watson-Marlow Pumps Group – verdens største producent af peristaltiske pumper.

- Vi har outsourcet det meste af komponentproduktionen til lokale underleverandører og står selv for montagen, men ellers er vores ca. 40 medarbejdere beskæftiget med at udvikle, producere, sælge, distribuere, servicere osv. Det betyder, at vi har mange forskellige typer af videnstunge medarbejdere, og de kommer hertil fra hele Sjælland, siger Benny Smith. www.flexicon.dk

- Og ikke mindst vigtigt er det, at vores kunder får viden og rådgivning direkte fra producenten. Det er unikt i vores branche, siger Benny Smith videre.

Watson-Marlow Flexicon fremstiller fyldemaskiner til medicinalindustrien og tilbyder bl.a. fleksibilitet og sikker håndtering af mange forskellige typer flasker.

Alle industrisegmenter Watson-Marlow Flexicon fremstiller fyldemaskiner til medicinalindustrien og sælger dem på eksportmarkederne

DANMARKS ENESTE LANDSDÆKKENDE ERHVERVSMAGASIN

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervsmagasin direkte med posten. Et magasin der

20-22 Tavler er blevet et udﬂugtsmål

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!

8-9 Wegners stol står på fynsk bakketop

Februar 2014

18 Verdens bedste kagerulle er fra Sorø

Maj 2013

Januar 2013

Læs side 12-14

LÆS SIDE 12-13

Vandkantsdanmark vinder 4-6 ved BoligJobOrdningen

10 Villy er verdensmester i at bore

GREVEN OG DEN 458 ÅR UNGE VIRKSOMHED

CHRISTINA HEMBO:

DU SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT MISTE PENGE

8 Fibernet sætter nye standarder for arbejdslivet

18 Danskerne er vilde med æg

September 2013

3 Robotter er populære hos danske virksomheder

22 W. Haustein redder godset

December 2013

BOLETTE CHRISTENSEN

MAN SKAL GØRE SIG FORTJENT TIL LEDELSE HVER DAG Læs side 12-13

PETER AALBÆK JENSEN

THORBORG TRÆT AF POLITIKERE

Registrer dig ved at gå ind på erhvervdanmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

Med Erhverv-Danmark er du sikker på en relevant og inspirerende information, der vedrører din virksomhed og dine ansatte. 18-19 Jacob vil sælge ure til hele verden

målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

MAN SKAL IKKE GØRE VOLD PÅ SIG SELV

Læs side 12-14

Læs side 12-13

KONTAKT OS FOR NÆRMERE OPLYSNINGER Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen, Tlf. 7912 4718 / hjk@jv.dk www.erhverv-danmark.dk

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

ERHVERVDANMARK 35

CSR og bæredygtighed i Ringsted TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Vi er pionerer inden for CSR og vil gøre Ringsted kendt som CSR og bæredygtigt område. Mange kigger os over skuldrene: Kommer der noget ud af det? Det gør der. Allerede i dag er det sådan, at virksomheder, der ikke har en bæredygtig profil, mister ordrer. De unge studerende gider ikke arbejde i virksomheder, som ikke drives bæredygtigt, og om fem år kræver det CSR for at få de bedste medarbejdere. Og så er der penge i CSR bl.a. i form af mindre forbrug af el, papir osv. Det siger Tommy Horn, adm. direktør i A/S Bevola – Ringsted-virksomhed, der fremstiller komponenter til opbygning af lastbiler, hængere og trailere, og som i 2013 blev kåret som årets CSR-virksomhed i Danmark. Bevola har arbejdet målrettet med CSR de sidste fire år, og derfor var det naturligt for Tommy Horn at foreslå CSR, da Ringsted Kommune og Ringsted Erhvervsudvikling for to år siden besluttede at satse på netværk i bestræbelserne på at styrke kommunens erhvervsprofil.

er allerede i gang med CSR, men for manges vedkommende uden at vide det og uden at bruge det bevidst. CSR kan tilpasses den enkelte virksomhed, for CSR er, hvad man selv gør det til. Danmark nybegynder På globalt plan er Danmark nybegynder inden for CSR. Nok er danske virksomheder gode til CSR, men de er ikke gode til at fortælle om det og dermed for dårlige til at bruge det forretningsmæssigt aktivt, mener Tommy Horn. - Det gør vi noget ved i Ringsted, pointerer han. Stakladen født med CSR En virksomhed, der nærmest er født med CSR som en del af sit dna, er Stakladen – et nyt indkøbscenter (åbnede den 30. maj 2014) med torvehal, madmarked og café, hvor der udelukkende sælges økologiske fødevarer

- CSR er ikke ”farligt”, men et spændende værktøj, der er afgørende for den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. I Bevola kan vi se, hvor stor forskel det kan gøre, når vi får CSR ned på jorden. CSR er omdrejningspunkt for alt, hvad vi foretager os. De fleste virksomheder

Tommy Horn

”Vi er pionerer inden for CSR og vil gøre Ringsted kendt som CSR og bæredygtigt område”, siger Tommy Horn (med CSR-netværkets logo).

Tommy Horn er med i den fire mand store styregruppe for CSR-netværket, der i dag har ca. 20 medlemmer – små og store virksomheder (entreprenører, produktionsvirksomheder, advokater osv.) og butikker, bl.a. Ringsteds nye økologiske torvehal, Stakladen. Møder bygget op over forskellige temaer, udarbejdelse af CSR-profil for hvert medlem og en årlig afsluttende konference har stået på programmet de første to år. En bedre verden - Vi er på vej ind i en ny samfundsøkonomi, transformationsøkonomien, hvor hovedmantraet er at sikre en bedre verden. Vi skal til at tænke produkter på en ny måde, for der kommer en adfærdsændring hos forbrugerne. For at sælge noget skal man kunne godtgøre, at man tager socialt ansvar, passer på miljøet og driver en bæredygtig forretning. Og det er ikke et spørgsmål om at have lyst til at gå i gang, men om hvornår man bliver tvunget til det. Her i Ringsted er vi i gang. Det bevirker, at vi selv kan styre processen, fortæller Tommy Horn og fortsætter:

“

Mange kigger os over skuldrene: Kommer der noget ud af det? Det gør der.

fra navngivne og mest muligt lokale producenter. - Vi ansætter mennesker med særlige behov, mennesker som har svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet, og fuldt udbygget – i løbet af et års tid eller lidt mere – forventer vi at beskæftige 20-30 personer. Ikke på fuld tid alle sammen, men tilpasset den enkeltes behov, fortæller direktør for Stakladen, Henrik Refsgaard Olsen, og tilføjer: - Vi vil bevise, at man kan gøre en forskel for disse mennesker. Og vi er blevet positivt modtaget af både kunder og omverdenen i øvrigt.

www.bevola.dk www.stakladenringsted.dk

Henrik Refsgaard Olsen, direktør for Stakladen, hvor der udelukkende sælges økologisk fødevarer. Også citronkagen her er økologisk.

Vand mere værd end guld… TEKST: Knud Erik Jensen

780 millioner mennesker har ikke adgang til brugbare kilder til drikkevand, oplyser FN. Manglen på drikkevand udgør ifølge World Economic Forum den tredjestørste globale risiko i 2014. I løbet af de sidste 10 år er drikkevand nærmest blevet en luksusvare, der er mere værd end guld, viser en undersøgelse, hvor S&P 500 Global Water Index sammenholdes med The Bellweather guld- og energiindex. Det er CNNMoney.com, som beretter herom. Disse oplysninger står at læse i ”danskVAND”, medlemsblad for medlemmerne af DANVA, Dansk Vandog Spildevandsforening, og står i skærende kontrast til vi danskeres oplevelse af drikkevand som noget, der kommer af sig selv, når blot vi drejer på vandhanen.

“

Der ligger en masse innovation forude, hvis vandforsyning i Danmark skal forblive en så selvfølgelig forbrugeroplevelse.

Danmarks ca. 2.700 vandværker og lang række leverandører og samarbejdspartnere ved naturligvis, at der ligger et stort stykke arbejde bag ved, før det rene drikkevand kan tappes fra vandhanen. Og at der ligger en masse innovation forude, hvis vandforsyning i Danmark skal forblive en så selvfølgelig forbrugeroplevelse. En eksportvare Som på så mange andre områder er vi herhjemme kendt for at stille ekstraordinært høje krav. Det gælder også vandforsyning, idet alle danske vandværker inden udgangen af 2014 skal opfylde kravene til dokumenteret fødevaresikkerhed. Hvilket vil komme os til gode i den globale konkurrence inden for vandforsyning, for der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv kan komme til at spille en stor rolle på eksportmarkederne verden over i bestræbelserne på at modvirke konsekvenserne af de forhold, der er nævnt indledningsvis. forbrugerplan er det mere svar på dette spørgsmål, der har interesse:

Rundt om i landet er hvad der beskrives som ”fremtidens vandværk” på tegnebrættet flere steder. Mon ikke det kan blive en eksportvare i fremtiden? Lige nu giver vandsektorloven, der overordnet har til formål at sikre billigere drikkevand, en masse stof til eftertanke og debat blandt branchefolk og politikere. På

Hvordan sikrer vi tilstrækkelig forsyning af rent drikkevand også fremover – og sikrer, at rent drikkevand forbliver en menneskeret og alene et spørgsmål om at åbne for en vandhane?

Hvor vand og el ”løber sammen” TEKST: Knud Erik Jensen

- Vi har vores kernekompetence inden for styring og automatik – oprindeligt til vandforsyning, men i dag arbejder vi på tværs af anlæg til vandforsyning, kølevand og varme. Hvor vand og el ”løber sammen”, kommer vi ind i billedet med styring og automatik. Den energimæssige udvikling trækker i retning af, at man skal have en større bredde og være i stand til at arbejde på tværs af forskellige sektorer. Derfor er det vigtigt for os som et mindre firma at have et godt netværk af samarbejdspartnere, så vi altid kan tilbyde den rigtige løsning.

styretavler, elskabe, fjernovervågning, dataopsamling og alarmering. A-Control har desuden udviklet et vandværkskoncept, der er en fleksibel løsning for nøglefærdige vandværker. Firmaet er også distributør af Pulse, SRO/SCADA-systemer og Afcon-industries øvrige IT-sikre softwareprodukter i Danmark og Artica RTUprodukter i Europa. www.a-control.dk

Undgå korrosion i din rentvandstank

Det siger Brian Andersen, direktør og indehaver af A-Control ApS, der er en automations- og ingeniørvirksomhed beliggende i Ulstrup lidt uden for Randers. Og han tilføjer: - Vi skaber merværdi for vores kunder i ind- og udland ved at levere tidssvarende og funktionelle løsninger, både som faste installationer og som mobile enheder. Der er tale om løsninger inden for SRO, automatik,

Direktør Brian Andersen (t.v.) og projektingeniør Niels Møballe ved styretavle til et mindre vandværk.

HYDRO-CLICK er en af vore unikke betonlinere, som hjælper til med at beskytte betonkonstruktionen imod karbonatisering og hydrolytisk korrosion. Pladerne er enkle at montere og forhindrer samtidig høje reparationsomkostninger og tilbyder samtidig en lang levetid på op til 50 år. Kontakt vores salgsorganisation, så fortæller vi mere om mulighederne med et HYDRO-CLICK liner system.

www.gpa.dk

Tel +45 43 86 03 00

info@gpa.dk