Erhvervdanmark september 2014 by reklame

September 2014

LARS LIEBST OM TIVOLI

MAN SKAL STÅ VED SIN KURS 10 Årets erhvervskvinde kommer fra landbruget

14 Manden bag isterningeposerne har hovedet fuld af ideer

ERHVERV-DANMARK

KVALITET I KØLEDISKENE: 3-7

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 47.000 Distribueres til alle danske virksomheder af Post Danmark TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

ÅRETS ERHVERVSKVINDE: 10-11 MINISTER HAR FOKUS PÅ DRIKKEVAND: 20-22

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 2. december 2014 25. februar 2015 29. april 2015 24. juni 2015 30. september 2015 2. december 2015

SUCCES FOR OPFINDER: 14-15

KVIK-OPSKRIFT PÅ SUCCES: 18-19

VELLYKKET GOLF-ARRANGEMENT I HIMMERLAND: 16

Det er en gylden stund for de små og mellemstore producenter af fødevarer. Ikke kun de hjemlige fødevarebutikker åbner hylderne for specialprodukter. Udlandet gør det også.

Kølediskene råber på mad af høj kvalitet Af Niels Ole Krogh

hancerne for små og mellemstore virksomheder for at komme på discount- såvel som supermarkedshylderne har aldrig været større end nu. Netto, Fakta, Føtex, SuperBrugsen, Rema 1000 – det store flertal af fødevarebutikker – forsøger at gøre sig lækre overfor kunderne ved at pynte sig med lokale fødevarer og danske specialiteter. Det pointerer detailhandelseksperten Flemming Birch. For de små leverandører er det et tveægget sværd, alt efter hvilken model, de vælger for samarbejde

med mastodonter som Dansk Supermarked og Coop. – Drevet af Rema 1000 har discountmarkederne – Aldi og Lidl undtaget – taget kvalitetsmad ind på hylderne. De har omstillet sig, så de i dag ligner supermarkederne og kan nu opfylde alle forbrugernes behov. Vi handler der ikke, fordi vi er fattigrøve, men fordi de har det, vi skal bruge, siger detailhandelseksperten Flemming Birch, Birch & Birch, Odder.

– Du kan få stenkværnet økologisk fuldkornsmel fra Gram Slot i Rema 1000 og hele Løgismosepaletten i Netto. Coop går med deres madmanifest Fortsættes side 4

Detailhandelseksperten Flemming Birch mener, at der er sket et gennembrud for producenterne af kvalitetsfødevarer i lille skala. Selv Kina ligger indenfor rækkevidde.

Kølediskene råber...

Jan Müller og broderen Gerd Müller må sno sig, hvis de skal klare sig på det danske marked for kvalitetsfødevarer. Især logistikken er en udfordring, for det er ikke nogen selvfølge, at en vognmand betjener Højer på en hverdag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fortsat fra side 3

lokalt, sundt og prikker til fællesskabet om måltidet – det lyder helt Dan Jørgensensk. – De lever ikke af det stenkværnede og fuldkornspastaen, men det trækker kunder ind i butikkerne, siger Flemming Birch, der dog fastslår, at de lokalt producerede varer fortsat vil udgøre en lille procentdel af den samlede omsætning. For alle de små producenter er giftemålet med en discountkæde vejen til at øge produktionen og måske skabe et større overskud til produktudvikling og investeringer.

Højer Pølser i svær balancegang Højer Pølser stiler mod at ligge i øvre del af fødevarebranchen. Af Niels Ole Krogh

øjer Pølser har over 20 års erfaring med at levere til danske supermarkedskæder. Det er ifølge direktør og medindehaver Jan Müller en nødvendighed, hvis der skal volumen i firmaet. Men det er langtfra nogen enkelt øvelse. – Det giver os især udfordringer indenfor logistikken. Vi kan sagtens få at vide af en vognmand, at de ikke kommer til udkantsdanmark i Højer på de dage, hvor vi har brug for det. Så må vi selv af sted. Vi har en time til motorvejen. Vore konkurrenter har måske kun fem minutter, siger Jan Müller og understreger, at der også er fordele ved at ligge i forkantsdanmark. – Vi har marsken med de mange dejlige lam og vi har stabile medarbejdere og turisterne. Vores afsæt er helt klart det gode lokale håndværk i kombination med lokale råvarer som lammet, siger Jan Müller. Selv om Højer Pølser ligger både i en højt profileret butikskæde som Irma og i en discountkæde som Fakta, så er virksomheden opmærksom på, at den skal passe på sit polerede brand.

– Vi stiler mod at ligge i den øvre del af fødevarebranchen. Det har taget os 100 år at opbygge vores mærke. Hvis vi trækker det ned i niveau, så må vi forvente, at nogle af vores nuværende kunder dropper os, siger Jan Müller velvidende, at markedet har flyttet sig de seneste år. – I dag er det discountbutikken, der er folks foretrukne. Vi er nødt til at følge med derhen, hvor der er volumen. Som en mellemstor virksomhed risikerer vi at blive klemt. Vi er dog kun i Fakta, og de er kommet til os, siger direktøren, der sammen med broderen beskæftiger 30 ansatte. Markedet er flydende Jan Müller understreger, at firmaet er nødt til at have øjnene fast rettet mod omkostningerne. – De er lige store, om du står op for at producere ti eller 100 enheder. Avancen er sat under pres i de her år, men vi er en sund virksomhed, der ustandseligt har noget nyt i gære. Markedet er flydende. Vi kan ikke tillade os at lægge en pause ind, pointerer han. Højer Pølser har kun én gang sagt nej til en ny kunde og er hidtil ikke

blevet stillet overfor et krav om, at en kæde vil have eneforhandling af et produkt. – Vi ville tage stilling til det, hvis kravet kommer, siger Jan Müller, der ikke er afvisende overfor en model a la Gram Slot, der har fået eneforhandleren Rema 1000 som medejer. – Rema-modellen er god. På et tidspunkt skal vi generationsskifte, og så er det måske en option, siger direktøren. Vokser med kunderne Den sønderjyske slagter med tyske rødder har ikke noget konkret mål om at vokse. – Vi vil vokse sammen med kunderne. Det skal ske ved at tilbyde gode madvarer. Vi går ikke og drømmer om at blive 100 ansatte. I centrum står ønsket om at være gode håndværkere og holde omkostningerne i ro, siger Jan Müller. Dem er der tilsyneladende styr på. Virksomheden, der producerer to millioner enheder årligt, har ifølge direktøren haft et overskud på mellem en halv og halvanden millioner kroner i en årrække.

En ny dør er åben – Der er både de helt små, der får lov at komme ind i kæden uden at skulle levere landsdækkende. Det er en ny åbning. Vi ser også eksempelvis fynske Løgismose gifte sig med Netto. Hvis de bliver sparket ud igen, hvor går de så hen? Deres udgangspunkt for forhandling er svagt, pointerer Flemming Birch. For supermarkedet er det en vindersag. Ved eksempelvis at tage et lille produkt som det økologiske Naturmælk ind i Netto styrker kæden både sit brand og leverandørens. Her er noget eksklusivt, som ikke kan købes andre steder, påpeger eksperten, der arbejder som konsulent og underviser i fødevarebranchen. En tredje model står Gram Slot for. Den sønderjyske virksomhed har ladet Rema 1000 købe sig ind i virksomheden. Det giver Gram Slot både leverings- og økonomisk sikkerhed. – Det er en bæredygtig model, som dog foreløbig er en enlig svale. Der er ikke tradition for i Danmark, at kæderne ejer producenterne. Prøv eksport For den lille eller mellemstore producent af kvalitetsfødevarer er det småt med alternativer til enten at forblive lille eller blive afhængig af en stor aftager. Et alternativ er eksport. Det har eksempelvis det lille mejeri Naturmælk ved Tinglev forsøgt sig med. Flemming Birch betegner mulighederne på eksportmarkedet som gode. – Via Postdanmark kan du komme til at handle på en stor kinesisk portal, der fungerer lidt i stil med Amazon. Ideen er, at sende danske kvalitetsvarer til velbeslåede kinesiske forbrugere gennem nethandel. Her kan du pludselig få 300 kroner for et glas honning. Rene varer af høj kvalitet efterspørges af rige kinesere i et land, hvor der er store problemer med sundheden. – I dag kan visse danske kvalitetsfødevarer nå et enormt marked. Det er megainteressant, siger Flemming Birch.

Gram Slot er leverandør til Rema 1000. Og det giver gode tal på bundlinjen. Foto:Jacob Schultz

Svend Brodersen og Rema 1000 har indledt et tæt samarbejde. Foto: Jacob Schultz

Bundet: Samarbejdet mellem små producenter af kvalitetsmad og discountbutikkerne er kommet for at blive. Forbrugerne falder for lokalt produceret mad, der rummer en god historie, siger godsejer Svend Brodersen. Gram Slot har valgt sin helt egen vej.

Bondefornuft binder discountkæde og gods sammen Af Niels Ole Krogh

å syv år er Gram Slot A/S vokset fra nul til 50 medarbejdere. Der er investeret 130 millioner kroner, og danskerne – især dem der handler i den norskejede discountkæde Rema 1000 – har bidt mærke i brandet og lægger kartofler, havregryn, løg og mælk fra det sønderjyske landbrug ned i indkøbsvognene. To af bestanddelene i den uomtvistelige sønderjyske succes findes i ethvert familiedrevet foretagende. Det er stålsatte ejere med adgang til kapital. Den tredje komponent er ret enestående i dansk historie. Det er særdeles tætte bånd mellem en lille producent af kvalitetsfødevarer og en butikskæde. – Det stod fra starten klart for os, da vi købte slottet og det tilhørende landbrug, at vi måtte finde en forretningsmodel, der var bæredygtig.

Vi ville skabe en historie om slottet og byde folk ind for at se, hvordan vi laver kvalitet. Men vi måtte bare sande, at sporene fra andre lignende steder skræmte, forklarer godsejer Svend Brodersen om tankerne ved købet af slottet og de tilhørende 440 hektar jord. Han og hustruen, Sanne Brodersen, ledte efter en forretningsmodel, hvor der var færrest mulig omkostninger mellem jord og bord. Den oplagte idé var indgå et samarbejde med et supermarked. – Kæden har i forvejen systemer for information og distribution. Vi slap for den store udgift til reklamer, kølebiler og sælgere. Hele afsætningen ville være på plads på én gang, forklarer Svend Brodersen. Sammen med Økologisk Landsforening analyserede parret discountkæderne i Danmark for at finde ud af, hvem der bedst matchede de

værdier, der er fundamentet i Gram Slot. Kold og kynisk analyse – Det var en kold og kynisk analyse, men det viste sig hurtigt, at vi faldt særdeles godt i hak med Rema 1000's danske indkøbschef, Anders Jensen. Efter et tre timer langt møde havde vi en aftale, så varene kunne leveres fra januar 2010, siger forretningsmanden. – Vi og andre er vant til at få tilbudt dårlige betingelser for aftagning, men her oplevede vi det stik modsatte. For en gangs skyld kom der nogen og sagde, at vi var noget specielt; at vi kunne byde på en gennemskuelig historie om kvalitetsmad. Efter fem måneder stod de første af vore produkter i Rema 1000's butikker, siger Svend Brodersen. Gram Slot havde ganske vist fået sig en aftager, men det har aldrig

været klogt at satse alt på en hest. Kommentarerne gik fra vanvittigt til genialt. – Med finanskrisen i baghovedet og bankernes uvilje til at låne penge ud gik vi i dialog med den norske familie bag Rema 1000. Efter tre måneders forhandling forelå der en aftale. Rema 1000 skød 15 millioner kroner ind i Gram Slot og fik 20 procent af aktierne. Med et slag var usikkerheden ved at binde sig til én aftager væk. I stedet fik vi et makkerskab, hvor Rema 1000 bidrager med al deres viden om afsætning. De ved, hvad fru Jensen vil købe om to og tre år, pointerer direktøren. Han kan konstatere, at konceptet er konkurrencedygtigt. Priserne ligger i den lave ende sammenlignet med andre økologiske producenter. Image i top Rema 1000 soler sig i den gode hi-

Rema 1000 vokser

Vi ville skabe en historie om slottet og byde folk ind for at se, hvordan vi laver kvalitet. Men vi måtte bare sande, at sporene fra andre lignende steder skræmte. Godsejer Svend Brodersen

storie fra det sønderjyske slot. Gram Slot er som såkaldt privat label på kædens hylder med til løfte discountkædens renommé. Blandt andet derfor har kæden påviseligt det bedste image blandt de danske discountkæder. Svend Brodersen erkender, at der er faldgruber i alle koncepter. – Men vi har fundet en vej, andre vil kigge efter. I andre lande er der et større samarbejde mellem afsætningskæder og producenter. Når vi ikke har det i Danmark, skyldes det andelsselskaberne. De neutraliserer producenterne, når de hælder den samme mælk i den samme gryde, lyder det kritisk fra Svend Brodersen. Den vigtigste parameter for en virksomhed er bundlinjen. Gram Slot har hvert år haft et overskud. De seneste to år har det været en halv million kroner. – Det, kan man måske sige, er for

Den norsk- og familieejede discountkæde Rema 1000 klarer sig bedst blandt de danske discountbutikker, når det gælder image. Det viser en undersøgelse gennemført sidste år af analyseinstituttet YouGov. Kæden forklarer selv sin succes med, at den kører efter en franchisemodel, hvor købmandsuddannede har ansvaret i den enkelte butik. Rema 1000 kalder sit koncept Discount med holdning. Der lægges vægt på, at varen smager godt, er frembragt på en ansvarlig måde og er af god kvalitet. Der sælges dansk kød, der er fokus på økologi og allergifrie varer og et-stykspriser for at undgå madspild. Rema 1000 har små 2000 butikker i Norge, Danmark, Polen og Slovakiet. Der er 250 butikker i Danmark og flere på vej. Kilde: Fødevarewatch og Berlingske Business

Gram Slot A/S Tidligere kongeslot med rødder tilbage til 1232. 440 hektar jord tilliggende til de tilhørende Gram og Nybøl Godser. Dertil 900 hektar forpagtet jord. Økologisk produktion af mejeriprodukter, mel, gryn, kartofler, løg og pølser. Arla, Aurion, Dalby Mølle, Højer Pølser med flere forarbejder råvarerne. Dertil konferencer, messer og ophold. Cirka50 ansatte. Ejere: Familierne Brodersen og Nygaard, Rema 1000 med flere.

lidt, men vi udvikler noget fra bunden. Vi stiler mod seks-syv millioner kroner i overskud om få år, pointerer Brodersen. En googling af "Gram Slot" giver cirka 40.000 henvisninger. Den omtale er millioner af kroner værd. Er det bare smart iscenesættelse – storytelling – om et slot, frugtbar jord, knofedt og en familie, der vil noget med livet? – Jo, det vil man kunne sige, men for os der går her, mærker vi, at der mere kraft i det end bare en smuk historie. Vi bruger ikke storytelling. Det er for passivt. Folk, der er hernede, er med til at udvikle Gram Slot. Lokalområdet, forbrugerne, Rema 1000. Nogen er med til at drive virksomheden med penge, andre fordi de er en del af stedet, fastslår godsejeren. s

Årets kvinde i dansk erhverv Af Yvonn Tittel

one Andersen står på gårdspladsen med en flok nysgerrige kviekalve bag sig. Herude, på hendes mands slægtsgård Højbo ved Lyne i Vestjylland, blæser det altid, og en af vindmøllerne i horisonten er familiens. Alleen i seljerøn er lige blevet klippet og danner den perfekte kulisse om et landmandsliv i harmoni. Men billedet snyder. For siden november har Lone Andersen været mere i København og Bruxelles end her ude på landet, da hun som nyvalgt forkvinde for Familiebruget i Danmark blev viceformand i Landbrug & Fødevarer. – Der følger en lejlighed med til jobbet, for jeg har fire timer til København og fire timer hjem igen, siger hun og griner. At hun skulle stige helt til top i dansk erhvervsliv, var der ingen, der

– Da jeg i marts var til World Farmers i Buenos Airos var det udfordrende, at alle de andre var fantastisk dygtige og kunne deres internationale politik til fingerspidserne. Men så må jeg holde fast i det, jeg kommer med, i stedet for at slå mig i hovedet med det, jeg ikke kan, lyder det fra Lone Andersen. Foto: Chresten Bergh

Lone Andersen gik hjemme hos børnene og har aldrig fuldført nogen egentlig uddannelse. Men hun er kommet helt til top. havde forudset, da hun som 17-årig landbrugsmedhjælper kom til Højbo og blev kæreste med gårdens ejer. Det skulle da lige være hendes matematiklærer på gymnasiet, der ærgrede sig over, at hun ikke ville læse videre. – Men jeg var hestepige, og dyrene trak, siger Lone Andersen, der kommer fra Holsted-området, hvor hendes far arbejdede på fabrik, og hendes mor var taxavognmand. Den ældste, en søn, fik hun, da hun var 21, siden er der kommet to døtre til, og alle tre børn har ud-

dannet sig inden for ledelse og økonomi. – De er jo nok blevet lidt miljøskadet, siger hun og griner igen. For selvom hun aldrig gjorde hverken sin landbrugsuddannelse eller sin HF færdig, så overtog hun hurtigt gårdens administrative og økonomiske ledelse, og så begyndte bestyrelsesposterne at komme. – Jeg fik min demokratiske uddannelse i Landboungdom. De har altid været gode til at lave kurser i helt basale ting som taleteknik og mødeledelse. Så kom jeg i skolebestyrelsen og blev formand. Og så kom jeg i Familieland-

bruget Vestjylland. Først i rådgivningsbestyrelsen og så i den politiske bestyrelse, siger hun, mens Erik kører forbi på sin bobcat. Han er i gang med at rydde op, for i aften kommer en økologisk forening forbi på visit. Inde i stalden står enkelte køer og tygger. De er ikke gået hen for at blive malket i robotten endnu, så de kan komme på græsmarken, der ligger lige uden for porten. Højbo er en lille bedrift med 75 økologiske malkekøer. Den nye stald har plads til både flere køer og en malkerobot mere, men Lone og Erik er

kommer fra landbruget endnu ikke blevet enige om at udvide. – De frigiver snart kvoterne, og så får vi et brev med en svarfrist. Så sætter vi os ned og tager et familieråd, siger hun med et lumsk glimt i øjnene – for det er hende, der gerne vil udvide. Til top skridt for skridt Fra at komme i bestyrelsen i Familielandbrug Vestjylland blev hun formand og havde været det i ti år, da hun sidste år valgte at stille op til valget om formandsposten i landsorganisationen. Den tidligere formand ville trække sig, og egentlig havde hun ingen ambitioner, for hun var også kommet i byrådet for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune. – Jeg troede, at der var en oplagt kandidat, men

pludselig meldte to mere sig, og så fik jeg flere opfordringer om også at stille op, siger hun. Hun vandt med én stemme. – Sådan er det jo, siger hun let, mens et par svaler flyver over hendes hoved. Dem er hun glad for, for som økologisk bedrift må Højbo ikke sprøjte mod fluer, og dem tager svalerne. Ligesom hun og Erik sidste år satte ti stærekasser op, fordi stærene tager stankelbenslarver i afgrøderne. Som formand for Familielandbruget er man født viceformand i Landbrug & Fødevarer, en af Danmarks mægtigste erhvervsorganisationer. Alligevel havde hun ikke set komme, at hun ville blive årets erhvervskvinde.

glæder sig over, at landbruget i de senere år for alvor er begyndt at blive taget alvorligt som erhverv. – Det er en bevægelse, der er i gang, og det er godt. For hvis vi skal have råd til at få børnene passet, til at drive skoler og uddannelsesinstitutioner og tage os af de ældre, så skal der indtægter til, og landbruget er en stor indtægtskilde, siger hun og tilføjer. – Bare her i vores kommune står landbrug og fødevarer for 16 procent af indtjeningen, fordi vi også har de store Arla-ostemejerier. Og uden mælk, ingen ost.

Landbrug set som erhverv – Jeg var helt sikker på, at det ville blive en af de andre, siger hun og

Lone Andersen 50 år. Formand for Familiebruget i Danmark, viceformand i Landbrug & Fødevarer, Årets Erhvervskvinde 2014. Har taget adskillige efteruddannelser, blandt andet en merkonom i økonomi. I ti år formand for Familielandbruget Vestjylland, fra 2009-2013 i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune for Venstre, hvor hun sad i Social- og Sundhedsudvalget og i Økonomiudvalget. Var opstillet igen til seneste valg, men nåede at trække sig umiddelbart inden den officielle dato for kandidatlister – fordi hun blev formand for Familiebruget Danmark. Formand for Landdistrikternes Fællesråd fra 2005 til 2008.

Erhvervskvinder Netværket Erhvervskvinder blev stiftet i København i 1982. Er i dag landsdækkende med cirka 1000 medlemmer. Har afdelinger i Esbjerg, Sønderborg, Aabenraa, Ringkøbing, Aalborg, Fyn, Herning, København, Trekantsområdet, Viborg og Aarhus. Formålet er netværk –og kvinders indflydelse i dansk erhvervsliv.

Den gamle Tivoli-forlystelseshave er hele Danmarks øjesten, og det mærker man i direktørstolen. Lars Liebst har siden 1996 sat kursen og vendt minusser til plusser.

Det er ikke mig der har succes – det er Tivoli Af Mette Hvistendahl Munch

a Lars Liebst blev direktør for Tivoli i København i 1996 stod det slet til for den gamle park, der kæmpede med et underskud på 50 millioner kroner. For at gøre ondt værre skrev dagspressen spalte op og spalte ned om den dårlige økonomi, og der blev råbt på fornyelse. Imens sad Lars Liebst som direktør på Grønnegårds Teatret og forsøgte at passe det job, frem mod den 1. juli, hvor han formelt skulle overtage pladsen fra den daværende Tivoli-direktør Niels-Jørgen Kaiser. Det blev dog lynhurtigt klart for Lars Liebst, at omverdenen allerede havde sat ham i førertrøjen for Danmarks gamle have, for det begyndte at vælte ind med brevpost på Grønnegårds Teatret. Høj som lav havde nemlig en holdning til, hvad der skulle ske med Tivoli, og hvad der i hvert fald ikke skulle ske. Der var ikke rigtig noget fælles fodslag, kunne han konstatere, når han læste brevene igennem, så han prøvede i stedet at trække det positive ud af al postyret. At der var en enorm kærlighed til Danmarks nationalklenodie. Til gengæld kunne han også mærke, at der skulle nogle brede skuldre til at bære ansvaret og et godt fodfæste for at stå imod tvivlerne. Men det allerførste han skulle, var at gøre haven til en rentabel forretning. – Alle vidste, at noget skulle ske, men samtidig fik jeg at vide, at jeg ikke måtte lave for meget om. Og her kommer vi allerede til noget af hemmeligheden, for danskernes følelser omkring Tivoli bunder i barndommens gode oplevelser i haven. Men der kommer hele tiden nye generationer til, som vi også skal give gode oplevelser, og det kræver fornyelse, siger Lars Liebst. Og det var netop folkets forventninger til fremtiden og fornyelse, der gav ham sommerfugle i maven. Som erhvervsmand i kulturlivet havde han prøvet det meste allerede; at bygge op fra bunden,

at drive en virksomhed, at lede en medarbejderstab og at tabe penge, men det var trods alt nyt at have hele folkets øjne rettet mod sig. Han havde blandt andet ledet Statens Teaterskole, stiftet Grønnegårds Teatret, uddannet sig lyddesigner og stage manager samt turneret i USA med bandet Dr. Hook. Kultur var med andre ord langt inde under huden på ham, og det var musikken også. Derfor var et af de allerførste initiativer konceptet Fredagsrock med ugentlige koncerter sommeren over med alt fra gode gamle Kim Larsen til store udenlandske kunstnere som Simple Minds. Det var et hit hos danskerne fra den spæde start, og da der samtidig i årene efter blev sparket til markedsføringen af havens årskort, stod danskerne i kø ved billetlugerne for at købe sådan et. Det gør de stadig. Tillid på tværs Dengang som i dag bliver Lars Liebst mødt med omverdenens og medarbejdernes såvel skepsis som begejstring, når nye projekter sættes i søen. Sådan er det bare, og det er vilkårene, når der aldrig kun er én løsning, mener han. – For mig er det vigtigt at lægge en kurs, melde den ud og stå ved den. Det kan godt være, jeg er nødt til at justere kursen, når vi har sejlet et stykke, men hvis jeg den ene dag styrer mod øst og pludselig vender mod vest for derefter at ville mod nord, så bliver det eddermaneme svært for besætningen at forstå, hvor jeg vil hen. Alle kan forstå, at der skal korrigeres indimellem, men kursen er fast, siger Lars Liebst. Han rådfører sig med en stab af tætte medarbejdere og får lynhurtigt respons fra alle dem, der møder gæsterne hver dag. Selv gør han en dyd ud af altid at have en åben dør til sit kontor, og han går gerne en runde i haven et par gange om dagen for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig. Heldigvis mener han, at han har skabt en kultur, hvor det er

De vil jo alle sammen gerne se giraffen, som man siger, og selvom meget ledelse foregår gennem mine ledere, så har jeg et ansvar. Lars Liebst

13 Lars Liebst går gerne en runde i haven et par gange om dagen for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig. Og en tur i forlystelserne går han heller ikke af vejen for. – Hvis jeg går sukkerkold sidst på dagen, kan jeg godt finde på at tage en tur i Dæmonen eller i Himmelskibet for at nyde udsigten. Foto: Thomas Brolyng Steen

tilladt at komme til direktøren med sin betragtninger i stedet for at putte sig med dem. Eksempelvis er en af havens arbejdsmænd, som Lars Liebst ofte støder på på vej til kontoret om morgenen, altid god for et par ideer og giver gerne en stemningsrapport fra haven. – At vi har opbygget en tillid blandt medarbejderne, hvor man kan levere sådan noget til mig, synes jeg, er fantastisk, siger Lars Liebst. At lytte og svare For fokus på medarbejdernes trivsel er en prioritet hos direktøren, og det har været resultatskabende. Ideen har været den velkendte devise om, at glade medarbejdere giver glade kunder, og glade kunder giver glade aktionærer. I begyndelsen blev alle målinger af medarbejdernes tilfredshed foretaget internt, og det kneb med deltagelsen. I dag ligger svarprocenten trods langt flere medarbejdere på op mod et par og halvfems procent, og en ekstern virksomhed har taget over. – Det var helt vildt at se, hvilken energi det gav blandt alle medarbejdere, at vi år for år fik bedre og bedre tilfredshedsmålinger, siger Lars Liebst og peger på tilstedeværelse, tillid og noget så banalt som at lytte til medarbejderne som nøglen til det hele. Han har til gengæld også erfaret, at det tager tid at lytte, og når der er blevet

Blå bog Privat: Lars Liebst, 57 år, født og opvokset på Fyn, gift med Anette og far til fire. Erhvervskarriere: 1996 Adm. direktør i Tivoli A/S. 1983-1991 Afdelingsleder og konstitueret rektor, Statens Teaterskole. 1982-1996 Grundlægger og direktør, Grønnegårds Teatret. Tillidsposter: Blandt en række af tillidshverv: bestyrelsesformand for TV2, medlem af DI's hovedbestyrelse samt tidligere formand for Kunstrådet. Uddannelse: Lyddesigner og stage manager fra Studio and Forum of Stage Design i New York.

lyttet, skal der også svares ordentligt, for det er her, engagement og forståelse i medarbejderflokken bliver skabt. – Når noget ikke kan lade sig gøre, er der ofte en fornuftig forklaring, og den skal medarbejderne have. I langt de fleste tilfælde møder man en større accept, når blot man sætter dem ind i det. Det kræver ikke meget mere end det, og hvad man i hvert fald ikke skal tænke er: 'Det går nok'. Det er der ikke noget, der gør i dag, siger Lars Liebst. Arbejde er en passion Han tæller ikke, hvor mange timer han bruger på sit arbejde, for som han talte med grundlæggeren af kunstmuseet Louisiana, Knud W. Jensen, om engang for mange år siden, så flyder det hele lidt ud, når arbejde bliver til passion. Efter 18 år på samme post kan han konstatere, at det stadig er tilfældet. De forskellige sæsoner adskiller sig en smule, og der er også forskel i arbejdsopgaverne, når der er åbent og lukket i haven. En stor del af hans tid går med at repræsentere Tivoli i forskellige sammenhænge, og det gælder både, når Dronningen kommer på besøg, og når store, internationale kunstnere skal på scenen i glassalen eller på plænen. Det betyder også, at han er at finde i haven både tidlig morgen og sen aften, for når han også skal være synlig for alle knap 1500 medarbejdere, må han være der på skæve tider. – De vil jo alle sammen gerne se giraffen, som man siger, og selvom meget ledelse foregår gennem mine ledere, så har jeg et ansvar. God kommunikation og fysisk tilstedeværelse hører sammen, siger Lars Liebst. Men ledelse gennem ledere er naturligt taget til, for medarbejderstaben er siden midt 90'erne vokset fra 300-400 til de i dag næsten 1500, og forklaringen ligger i udvidede åbningstider, som også har været kimen til en langt større indtjening. Ud over en længere sommersæson var det nemlig med Lars Liebst i direktørstolen, at det succesfulde julemarked og sidenhen Halloween blev en realitet. Han har naturligvis spekuleret over, om der er mere at hente, men haven skal også plejes for lukkede porte, og han vil ikke bare holde åbent for at holde åbent. Ingenting er dog givet, og man skal stå tidligere og tidligere op for at følge med. – Samfundsudviklingen går stærkere i dag, end da jeg startede herinde. At arbejde med femårsplaner, som vi gjorde dengang, har vi for længst droppet til fordel for treårsplaner, og vi taler endda om at holde os til to år ad gangen, siger han. En ting har dog været sikkert i alle de 18 år på posten. Den gamle optegning over haven, som arkitekt Poul Henningsen og landskabsarkitekt G.N. Brandt lavede i midten af 1900-tallet, er stadig grundlaget for det hele.

Erling Vangedal Nielsen står bag et hav af pose-opfindelser – blandt andre isterningeposer, et oppusteligt pusleunderlag og poser, der kan beskytte vinflasker.

Da Erling Vangedal Nielsen i 1976 opfandt den internationale sællert isterningeposen, blev han opfinder. Siden dengang har hans fantasifulde sind jagtet nye påfund hver eneste dag.

Et hoved fuld af millionideer Tekst: Mette Hvistendahl Munch Foto: Thomas Brolyng Steen

gentlig er Erling Vangedal Nielsen uddannet figurmager og modellør, og da han i 1976 fik en idé, der sidenhen indbragte ham mange, mange millioner, havde han sin egen knivfabrik. Med andre ord var det ikke oplagt, at han skulle blive ophavsmanden til isterningposerne, som vi kender dem i dag, men ikke desto mindre blev ideen født en varm sommerdag i 1976. Han var i sommerhus med en gruppe venner, der nød whisky "on the rocks", og en af dem smed en bemærkning om, at man burde finde på noget smartere end de gammeldags isterningbakker. I det samme sad Erling Vangedal Nielsen og irriterede sig over, at han havde glemt at købe nogle plastikposer til sin knivfabrik. Og således mødte to tanker hinanden, og ideen om isterningposen blev født. – Sådan er det med alle mine ideer. Det er ikke noget, jeg sidder og tænker over længe. De opstår i løbet af få sekunder, forklarer Erling Vangedal Nielsen. Ikke desto mindre er han typen, der hver dag leger, som han siger. Han sætter spørgsmålstegn ved alt, udfordrer gængse opfattelser og anskuer ting oppefra og ned for så at afprøve dem forfra og bagfra. – Som opfinder skal man være fantasifuld, videbegærlig og have lyst til at teste ting på af på sin egen måde. Og så skal man have evnen til at lade ting ligge, hvis det ikke fungerer, siger Erling Vangedal Nielsen. Fra isterninger til te I dag har han virksomhed, produk-

tion og værksted i Ishøj med fire ansatte. Det er herfra, han arbejder med nye ideer og får sat dem i produktion. For ofte er ideerne mange, og udfordringen er at få dem realiseret, produceret og ud på markedet. – Hvis man i Danmark kan skabe noget nyt og sælge en million af dem, så begynder det at se fornuftigt ud. Isterningposerne har jeg solgt syv milliarder af i verden, men man må nok se i øjnene, at man ikke kan ramme en succes hver gang, siger Erling Vangedal Nielsen og tilføjer, at der med kopierne er solgt mange, mange flere. Han har ikke ligget på den lade side og produceret i hvert fald én rigtig sællert sidenhen – det lange

Blå bog Erling Vangedal Nielsen, Ishøj, 72 år. Opfinder og direktør i Unigreen International Opfinder af isterningposen, det lange tefilter, frugtposer, oppustelig puslebord, genbrugeligt kaffefilter, oppustelige puder og meget mere.

tefilter. Det kom til verden i 1985, da han egentlig var blevet bedt om at komme med et bud på et genbrugeligt kaffefilter. Men ideerne ledte ham i en anden retning, og pludselig stod han med et hjemmegjort aflangt filter, og det blev prototypen på tefilteret, som vi kender det i dag. Erling Vangedal Nielsen indgav straks patent, men som han oplevede med isterningposen, er den hellige gral ikke velforvaret af den årsag, og i dag producerer han ikke selv tefilteret længere. Det har han ladet store internationale virksomheder om. – Som opfinder kan du måle sin succes på, hvor mange gange du bliver kopieret. Alene i Italien var der mellem 40 og 50 virksomheder, der producerede min isterningpose bare to år efter, jeg startede, siger Erling Vangedal Nielsen. Alt i poser Han har specialiseret sig i opfindelserne af poser af forskellig art. Et genbrugeligt kaffefilter, som primært bliver solgt i Japan, er kommet til verden samt en hel kategori af poser med luft. Eksempelvis snackposer til frugt, som kan holde skåret frugt frisk i lang til. Egentlig havde han først lavet den med henblik på salg til teleselskaber, der kunne bruge dem til sikker fragt af mobiltelefoner, men det viste sig ikke at være en succes. Så han angreb i stedet opfindelsen fra en ny vinkel og stod pludselig med snackposen, som hænger i de danske supermarkeder i dag. Han havde ellers holdt en lang pause fra opfinderiet og var flyttet til udlandet i ti år for at nyde livet og indtægterne fra isterningposerne. Men en gang opfinder, altid opfin-

der, og Erling Vangedal Nielsen kunne mærke på sit vand, at der skulle ske noget. Hans nyeste bud på en potentiel verdenssucces er en engangspuslepude til mødre på ferie eller bare på farten. – Den fylder ingenting, før man puster den op, og den løser problemet med at skulle finde et puslebord. Jeg var nede med nogle prøver hos en stor forhandler af babyudstyr, og de var meget begejstrede, så jeg har solgt 2000 til dem indtil videre, siger Erling Vangedal Nielsen, der endnu spændt afventer rapport på, hvordan salget går. Selvom han er 72 år er en pensionisttilværelse ikke i sigte, omend han tager den med ro. Han er dagligt på fabrikken og tager sig tid til at snakke med andre opfindere, der vil have ham til at kigge på deres ideer. – Det er blevet mit kald at være opfinder. Når du en gang har prøvet smagen af succes, vil du opleve den igen og bevise, at det ikke var en tilfældighed, siger Erling Vangedal Nielsen.

Ved nĂŚrmest et tilfĂŚlde opfandt Erling Vangedal Nielsen en sommerdag i 1976 isterningeposen.

Made in Denmark i Himmerland udviklede sig til det vel nok mest vellykkede debut-arrangement på Europa Touren. Arrangørerne forventer overskud.

Golfens folkefest viste Danmark frem Tekst og foto: Jørgen Schultz

er var lagt op til en rød-hvid folkefest i Himmerland, da Backtee Course var kulisse omkring Europa Tour-turneringen Made in Denmark. Ikke færre end 82.000 tilskuere fulgte med i det kuperede terræn ved Himmerland Golf & Spa Resort. Dermed er der faktisk kun to golfturneringer rundt i Europa, der er større. Det er PGA Championship på Wentworth i England – Europa Tourens flagskib – og så naturligvis majorturneringen The Open. Næppe var det sidste putt sænket, før arrangørerne med Jysk-grundlæggeren Lars Larsen og promotor

Himmerland Hill. Sådan blev hul 16 ved Made in Denmark kaldt. Alene ved denne ene green var der hver dag omkring 4000 tilskuere.

Flemming Astrup i spidsen fik det helt store smil på. Nu er det økonomiske regnskab også stort set på plads, og allerede i det første år er der et overskud på hen ved en kvart million kroner. – Vi har vist, at vores koncept med navnet Made in Denmark og flere hovedsponsorer frem for en titelsponsor er det rigtige, og sammen med de over 82.000 tusinde fantastiske tilskuere har det skabt det flotte resultat allerede her i år et, siger Flemming Astrup. Positive erfaringer Forberedelserne til næste års turnering er i fuld gang. Allerede i det første år fik folkene

bag Made in Denmark vist, at turneringen tilsyneladende kan hvile på et sikkert fundament. Nu skal overskuddet og de mange positive erfaringer bruges til at øge turneringens kvalitet – både økonomisk og sportsligt. Den fantastiske stemning i august har givet genlyd blandt Europa Tourens allerbedste spillere. Men det er nu engang pengene, der trækker de allerstørste stjerner til, så præmiepengene skal øges. – Det er svært at sætte tal på lige nu, men der skal nok 300.000 euro oveni præmiesummen, før det bliver interessant og endnu mere attraktivt for spillerne. Vi tror og håber på, at vi igen i 2015 kan præsentere alle de danske spillere, og så har vi en tro på, at den ramme tilskuerne skabte i år, sammen med en højere præmiesum, vil få flere udenlandske stjerner til at spille med, tilføjer Flemming Astrup, der allerede er i dialog med flere spillere. Lykkes det, vil det betyde en samlet præmiesum på 1,8 millioner euro eller knap 13,5 millioner kroner med mere end to millioner kroner til vinderen.

Flytter i 2015 I 2015 rykker Made in Denmark en uge i forhold til i år. Det bliver den 20. til 23. august med ProAm 19. august. Billetsalget til Made in Denmark åbnede i begyndelsen af september, og frem til den 7. oktober kan man sikre sig en billet n til den særlige Early bird-pris. Partoutbilletten koster 400 kroner. Fra den 7. oktober og frem til 1. januar 2015 koster billetten 500 kroner.

18 Det danske marked for køkkener vil ikke bedre sig de næste tre år, mener Jens-Peter Poulsen, administrerende direktør for Kvik. Ifølge ham skal branchen belave sig på et langt sejt træk, før det igen lysner.

Med en flad organisation og salg gennem franchise har køkkenproducenten Kvik taget markedsandele siden finanskrisen. Den administrerende direktør går efter vækst gennem udenlandsk ekspansion og franchisebutikker.

Opskriften på succes i en krisetid Tekst: Peder Bjerge Foto: Lars Holm

lle har ret til et fedt køkken. Køkkenproducenten Kviks slogan lå på linje med opturen inden finanskrisen. Inden den slog igennem i 2008, var det næsten, som om et nyt køkken var en menneskeret. Dengang skiftede danskerne køkken hvert sjette år. I dag er frekvensen ændret markant. Nu går der ofte mere end 13 år, før familier har fundet hul i budgettet til et nyt køkken. Og det kan mærkes på køkkenmarkedet, hvor salget er faldet op mod 30 procent, fastslår Jens-Peter Poulsen, administrerende direktør for Kvik. – På ingen tid gik vi fra et overophedet marked til et bundfrosset marked. Og det var virkeligt hårdt for mange af vores konkurrenter, siger han. Ifølge Jens-Peter Poulsen vil det danske marked for køkkener ikke bedre sig de næste tre år. – Markedet kommer til at hænge, indtil folk igen føler sig trygge. Selv om mange taler om, at økonomien

er på vej op, kan vi ikke mærke det. Selvfølgelig vil vi gerne blive positivt overrasket, men vi tror, at det bliver et langt sejt træk. Vækst i modgang Men underligt nok er der på trods af den diagnose ikke meget sortsyn og Dommedag Nu at spore i Jens-Peter Poulsens stemme. Og det er ikke så mærkeligt. – Krise eller ej, vi har hele tiden haft sorte tal på bundlinjen. I dag har vi en større omsætning end i 2007. Men på bundlinjen er vi ramt som alle andre i markedet. Sidste år havde vi en omsætning lige under en milliard med et resultat før skat lige over 70 millioner kroner. Og set med brancheøjne er det et solidt resultat, siger han. Ifølge Jens-Peter Poulsen skal man finde årsagen til virksomhedens evne til at modstå den økonomiske krise i den måde, som forretningen er skruet sammen på. – Dengang i 2008 havde de færreste i branchen forudset, at markedet ville falde så meget. Alle måtte tilpasse deres omkostninger meget

Det behøver ikke at koste spidsen af en jetjager at få et fedt køkken. Her har krisen hjulpet os, fordi vi alle sammen er opsatte på at få værdi for vores penge. Jens-Peter Poulsen

hurtigt. Og der var vi i en gunstig situation, fordi vi i forhold til mange konkurrenter er skruet anderledes sammen. Vi arbejder nemlig efter en model, hvor vi selv producerer vores trævarer, mens vi har outsourcet alt andet. For eksempel får vi vores

skuffer fra den bedste producent i Europa. Og det gælder for en lang række andre varegrupper, siger JensPeter Poulsen. Med andre ord stod Kvik ikke med fabrikker og mange ansatte, som man var tvunget til enten at holde i gang eller skille sig af med. Netop derfor kunne Kvik hurtigt skrue ned for produktionen, fortæller han. Den samme logik gælder for koncernens udbredte anvendelse af franchisemodellen for Kvik-butikkerne, der med chefens ord har gjort det "muligt at vokse hurtigere end størrelsen på virksomhedens tegnebog". Modellen betyder, at Kvik ikke selv skal finansiere alle nye butikker, fordi de enkelte butiksejerne selv låner til en butik i banken. Jens-Peter Poulsen understreger, at der samtidig er en kæmpe fordel i at have en lokal person som ejer, fordi denne er økonomisk motiveret til at gøre en stor indsats i butikken. – Vi tror på, at vi med franchisemodellen får bedre ledere end med en model med ansatte butikschefer, siger han. Men det er ikke hele forklaringen.

– Samtidig havde vi gennem en række år opbygget nye markeder uden for Danmark. Og derfor har vi ikke været så afhængige af den økonomiske udvikling herhjemme, siger Jens-Peter Poulsen.

Kort om Kvik Ens butikker Ifølge Kvik-chefen har det danske koncept for butikker vist sig holdbart på udenlandske markeder. – Den butik, som vi har i Vejle, hvor jeg bor, ligner fuldkommen den butik, som vi nu åbner i Bruxelles. Vi sælger nøjagtigt det samme sortiment. Butikkerne ser ens ud. Og den folder, vi sender ud i lokalområdet her i Vejle, vil i Bruxelles være oversat til belgisk men med de samme billeder som i Vejle, siger Jens-Peter Poulsen. Og salgsstrategien er også den samme i Belgien som i Danmark. – Det behøver ikke at koste spidsen af en jetjager at få et fedt køkken. Her har krisen hjulpet os, fordi vi alle sammen er opsatte på at få værdi for vores penge. Og det er jo kernen i konceptet, som Knud Troelsen

I seneste regnskabsår omsatte Kvik for 951 millioner kroner og havde et resultat før skat på 72 millioner kroner på et net af egne og franchisebutikker. I øjeblikket er der flere end 135 Kvik butikker i Europa og Thailand. Jens-Peter Poulsen har været administrerende direktør for Kvik siden december 2013 efter en erhvervskarriere i blandt andet Lego-koncernen. Han er uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1993. Kvik-koncernen er ejet af den svenske Ballingslöv-koncern, der ejer en række varemærker inden for køkken og bad i Sverige, Danmark og England.

opfandt for 31 år siden. Det har vi jo bare fortsat med at dyrke. Når vi udvikler et nyt produkt, så ser vi på, om vi kan give kunderne mere produkt for de samme penge eller gøre produktet billigere. Det gennemsyrer alting, lige fra vores leverandører til distributionen. Selv anslår han, at han kunne have fået sit eget køkken derhjemme godt 30 eller 40 procent billigere. Der er dog tale om et køkken, som blev købt i 2008 hos en en konkurrent, før Jens-Peter Poulsen blev ansat i køkkenbranchen – Jeg vidste jo ikke bedre. Og det understreger, at der er stadig mange, som ikke kender os godt nok. Vi har topkvalitet hele vejen igennem. Vi har bare et smallere sortiment og en smartere forsyningskæde, så vi kan levere bedre og billigere, siger han. Helt i tråd med tidsånden. Efter krisen – i 2009 – udsendte Kvik da også reklamen med skuespilleren Søren Malling. Foran seerne lancerede han det nye slogan: "Alle har råd til et nyt køkken. I al evighed. Amen. Halleluja".

– Vi arbejder hele tiden på at finde nye og bedre måder at sikre grundvandet på, lydet det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Foto: Steen Brogaard

Foto: Colourbox

Miljøminister Kirsten Brosbøl ser det som en af sine vigtigste forpligtigelser at sikre rent drikkevand til danskerne.

Vores børn og børnebørn skal også have rent vand Af Gunnar Lomborg

Danmark er vi begavet med masser af vand. Godt grundvand, som giver rent drikkevand i hanerne uden klor. Men det er risikabelt blot at tage det rene vand for givet. Boringer lukkes jævnligt på grund af forhøjede værdier af eksempelvis pesticider fra landbruget eller miljøfremmede stoffer fra industrien. I perioden fra 1988 til 2009 blev der således lukket

i snit 100 boringer om året på grund af forurening. Den stramme og strikse politik for at beskytte vores grundvand dæmpes ikke. Tværtimod, mener miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der ser det som en af sine vigtigste forpligtigelser at sikre rent drikkevand – også til børnebørnenes børn. Hvordan sikrer vi rent drikkevand også i årene fremover?

– Vi har et rigtig godt udgangspunkt med noget meget rent drikkevand i Danmark. Vi har en omfattende grundvandsbeskyttelse i Danmark, og det skal vi fortsat have. Vi har blandt andet skrappe regler for, hvilke sprøjtemidler, man må bruge, og hvor mange næringsstoffer landbruget må udlede til naturen. Og så skal vi fortsætte den målrettede beskyttelse, som fokuserer på de områder, hvor vi ved, at grundvandet er

særligt følsomt over for forurening, understreger ministeren. Men er vores lovgivning på drikkevandsområdet god nok, som den er? – Rammerne for grundvandsbeskyttelse i lovgivningen sikrer os en beskyttelse, der er så god, at vi som et af få lande i hele verden kan hente Fortsættes side 22

– Jeg har den vision, at alle i Danmark skal kunne åbne for hanen uden at have den mindste bekymring for, om vandet er rent, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Foto: Coloubox

... have rent vand Fortsat fra side 20

grundvandet op og drikke det, stort set uden at vi behøver at rense det. Det er meget unikt, men vi skal hele tiden se på, om vi kan gøre det bedre – og det er jeg lige nu i gang med, siger Kirsten Brosbøl. Sikrer vi grundvandet godt nok, som reglerne er i dag, eller skal vi have flere initiativer? – Reglerne er effektive i forhold til at sikre grundvandet mod forurening. Regeringen og enhedslisten har i 2012 og 2013 styrket kommunernes arbejde med beskyttelseszoner omkring vandforsyningernes boringer. Vi arbejder hele tiden på at finde nye og bedre måder at sikre grundvandet på, og vi arbejder blandt andet på en modernisering af vandforsyningsloven, som også skal bidrage til bedre beskyttelse, fremhæver ministeren, som også er bevidst om, at boringer forurenes med nedsivende miljøfremmede stoffer. Hvordan kan forsyningssikkerheden opretholdes, hvis flere og flere borin-

ger skulle blive forurenet – hvordan forebygger vi det? – Langt størstedelen af de forureninger, vi i dag kan se i grundvandet og vandforsyningernes boringer, skyldes fortidens synder, det vil sige gamle forureninger med sprøjtemidler, det ikke længere er tilladt at bruge. Fortidens synder kan vi ikke lave om på, men vi kan sikre rent grundvand i generationer frem ved at handle nu. Allerede nu kan man spore en gradvis bedring i det yngre grundvand, hvor der ses et fald i forurening med både nitrat og sprøjtemidler. Så jeg synes, det ser lyst ud! Men vi fortsætter arbejdet med at beskytte vores grundvand endnu bedre, lyder det fra Kirsten Brosbøl. FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark, som repræsenterer cirka 2000 vandværker, mener at de forbrugerejede vandværker bør løftes ud af vandsektorloven, så vandpriserne kan holdes i ro. De mener, at loven er omkostningstung, og at det går ud over forbrugerne. Hvad kan der gøres for at lette vand-

Grundvand I Danmark bruger vi cirka 1000 milliarder liter vand om året. Hver dansker bruger cirka 136 liter vand hver dag Det tager i gennemsnit cirka 40 år fra en vanddråbe rammer jordoverfladen, til den når grundvandet. Kun omkring en femtedel af nedbøren (regn, slud, sne med mere) bliver til grundvand, som eventuelt kan bruges til drikkevand. Man bruger cirka 60 liter vand til et brusebad fra en almindelig bruser. Hvis man monterer en sparebruser bruger man cirka 38 liter vand til et brusebad. Man bruger cirka 180 liter vand, hvis man tager et karbad. Kilde: Horsensvand.dk

værkernes byrder – og dermed forbrugernes priser? – Der har været udfordringer med vandsektorloven, og det er også derfor, vi har fået evalueret den. Nu har regeringen med vækstplanen for 2014 besluttet, at vandsektoren skal effektiviseres frem mod 2020. Jeg vil i efteråret drøfte med forligskredsen bag vandsektorloven, hvordan effektiviseringen af vandsektoren sker mest hensigtsmæssigt, siger ministeren. Hvilke visioner har du generelt på drikkevands-/ grundvandsområdet? – Jeg har den vision, at alle i Danmark skal kunne åbne for hanen uden at have den mindste bekymring for, om vandet er rent. Og sådan skal det også være for vores børn og børnebørn. Vi har haft et årelangt fokus på rent drikkevand, og det fokus skal og vil vi fastholde. Vi skal samtidig fortsætte med at udvikle vandsektoren, så den hele tiden er så effektiv som muligt, og det vil blandt andet ske med den nye vandsektorlov, understreger Kirsten Brosbøl.

lv og irks ko om nt he or de er r

ANNONCETILLÆG September 2014

Offshore vind på europæisk plan Læs side 30

 Næstved styrker erhvervsindsatsen

 Skyen er løsningen for mange små virksomheder

 Arbejde og fritid hænger sammen

Side 38

Side 47

Side 56

NÆSTVED

INDHOLD 07 09 10 13 14 16 18 20 24 26 27 29 30 32

OFFSHORE Fleksibilitet er et af nøgleordene God service er aldrig at sige nej Offshore også onshore De udkonkurrerede østeuropæerne Globale standarder for sikkerhed Bedre plads til offshore Ny langsigtet strategi for offshore Leveringstiden afgørende Kontinuitet er vigtig Mange opgaver – en kontakt De finder vejen Eksporten skal træffe offshore Offshore på europæisk plan De arbejder for billigere el

34 34 35 37 38 39 40 40 41 41 43 43

NÆSTVED Livet for kort til dårlig kaffe Entreprenøren har vokseværk De bedste fliser til de bedste priser Borgmester med overblik Næstved styrker erhvervsindsatsen Spændende opgave på Femern Affaldet er penge værd Tæt kontakt til kunderne Kvaliteten i førersædet Mere end blot landsbyhygge Ekspert i vandmiljøteknologi Intet for stort - intet for småt

45 46 47 48 48 49 50

IT-BRANCHEN Kæmpe potentiale i at digitalisere Øg produktiviteten Skyen giver penge på bundlinjen Næstved giver virksomheder gode forhold Nøgleordet er optimering af processer Slidstærkt og holdbart underlag Madrasser til hele verden

Næstved har med sin unikke placering et spændende erhvervs- og industriliv. Byen byder på gode forhold for både etablerede og tilflyttende virksomheder

IT-BRANCHEN IT-teknologien er en helt uundværlig del af vores dagligdag. Og for virksomhederne betyder den helt rigtig itløsning masser af besparelser og effektivitet.

ASSENS 53 Lettere at være virksomhed i Assens 54 Aktiv for og med erhvervslivet 56 Mursten, museer, kurser og konferencer

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk. www.erhverv-danmark.dk Oplag: 47.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark Grafisk produktion: KIVA Grafisk, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

ASSENS Assens Kommune er en erhvervsvenlig kommune og fører en aktiv erhvervspolitik, hvor målet er at skabe flest mulige arbejdspladser i kommunen.

Erhverv-Danmark udgivelser 2014 25. februar 2014 29. april 2014 24. juni 2014 30. september 2014 02. december 2014

OFFSHORE Offshorebranchen har utrolig stor betydning for Danmark.Vi er mere end selvforsynende og branchen giver som sådan jobs til titusinder af danskere.

KƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ sĞĚ ĞŶŚǀĞƌ ƉƌŽĚƵŬƚƵĚǀŝŬůŝŶŐ Ğƌ ĚĞƚ ŶƆĚͲ ǀĞŶĚŝŐƚ Ăƚ ǀƵƌĚĞƌĞ͕ ŚǀŽƌ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ ƐĞůǀ ŬĂŶ ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ƐŬĂďĞůƐĞ ĂĨ ƉƌŽĚƵŬƚĞƚƐ ǀčƌĚŝ ŽŐ ŚǀŽƌ ŵĂŶ ŵĊ ƐƆŐĞ ƉĂƌƚŶĞƌĞ ŵĞĚ ƐƉĞĐŝͲ ĞůůĞ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ Ɵů ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƉƌŽĚƵŬƚͲ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƚ Ğƌ ƐŽŵ ŽŌĞƐƚ Ăƚ ƉƌŽĚƵŬƚĞƚ ďůŝǀĞƌ ŵĞƌĞ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĚǇŐƟŐƚ͕ ĂĨ ĞŶ ďĞĚƌĞ ŬǀĂůŝƚĞƚ ŽŐ ŬĂŶ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐ Ɵů ůĂǀĞƌĞ ŽŵͲ ŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ͘ KƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ĮŶĚĞƌ ĚĞƌĨŽƌ ƐƚĞĚ ŝ ƐƟŐĞŶĚĞ ŽŵĨĂŶŐ ĨŽƌ Ăƚ ƐŝŬƌĞ ĞŶ ĞīĞŬƟǀƚ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ŽŐ ǀčƌĚŝŬčĚĞ ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞͲ ĚǇŐƟŐŚĞĚ͘

ĂƐƚ DĞƚĂů͗ ƉƌŽĂŬƟǀ ŽƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ƉĂƌƚŶĞƌ ĂƐƚ DĞƚĂů ŚĂƌ ůĞǀĞƌĞƚ ŽƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ǇĚĞůƐĞƌ Ɵů ĚĂŶƐŬĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ŐĞŶŶĞŵ ϯ ĊƌƟĞƌ͕ ŽŐ ŬĂŶ ĚĞƌĨŽƌ ĨƆůŐĞ ĚŝƐƐĞ ƚƌĞŶĚƐ ƚčƚ͘ sŽƌĞƐ ŽƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ŵŽĚĞů ͟KƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ǁŝƚŚŽƵƚ ƚŚĞ ŽŵƉƌŽŵŝƐĞƐ͟ Ğƌ ĮƌŵĂĞƚƐ ůƆŌĞ Ɵů ŬƵŶĚĞƌŶĞ Žŵ Ɵů ƐƚĂĚŝŐŚĞĚ Ăƚ ŬƵŶͲ

^ƚƌĂƚĞŐŝƐŬ ůŝŐŐĞƌ ĨĂďƌŝŬŬĞŶ ŽŐƐĊ ŐŽĚƚ ƉůĂĐĞͲ ƌĞƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĚĞ ƐƚŽƌĞ ďǇŐŐĞƉƌŽũĞŬƚĞƌ͕ ĚĞƌ ƐŶĂƌƚ ŝŐĂŶŐƐčƩĞƐ ƉĊ >ŽůůĂŶĚͲ&ĂůƐƚĞƌ ŽŐ ĂƐƚ DĞƚĂů Ğƌ ĞŶ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚ͕ ĚĞƌ ŚĂƌ ^ũčůůĂŶĚ ;^ƚŽƌƐƚƌƆŵƐďƌŽĞŶ͕ &ĞŵĞƌŶ čůƚ ŚŽǀĞĚƐčĚĞ ŽŐ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ŝ ĂŶŵĂƌŬ͕ ƚƵŶŶĞů͕ ŚƆũŚĂƐƟŐŚĞĚƐƚŽŐͬĞůĞŬƚƌŝĮĐĞƌŝŶŐ͕ ŵĞŶ ĚŽŐ ŵĞĚ ŚŽǀĞĚƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞŶ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŽīƐŚŽƌĞ ǀŝŶĚŵƆůůĞƉĂƌŬĞƌ ŝ TƐƚĞƌƐƆĞŶ͕ ŵ͘ǀ͘Ϳ ŝ >ĞƚůĂŶĚ͘ sŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ ŚĂƌ ƐƉĞĐŝĂůŝƐĞƌĞƚ ƐŝŐ ŝ ƚƵŶŐĞ͕ ŬŽŵƉůĞŬƐĞ ƐƚĊůŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ ĂƐƚ DĞƚĂů ůčŐŐĞƌ ǀčŐƚ ƉĊ ĨƆůŐĞŶĚĞ ǀčƌĚŝͲ ŽŐ ŬŽŵƉŽŶĞŶƚĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ĐĞƌƟĮĐĞƌĞƚ ŬǀĂůŝͲ Ğƌ ŝ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞƚ ŵĞĚ ǀŽƌĞƐ ŬƵŶĚĞƌ ƚĞƚ͕ ŽŐ ǀŝ ƐƟůůĞƌ ƟůůŝŐĞ ĞŶ ƐƚŽƌ ŬĂƉĂĐŝƚĞƚ Ɵů x Ŷ ƐƚŽƌ ĊďĞŶŚĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐ ƉƌŽĚƵŬƫůďůŝͲ ƌĊĚŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ǀŽƌĞƐ ŬƵŶĚĞƌ͘ ǀĞůƐĞŶ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝĞŶ ĂƐƚ DĞƚĂůƐ ƐƚŽƌĞ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶƐŬĂƉĂĐŝƚĞƚ x hĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ Ğƚ ƚčƚ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ;Ɖƌŝŵčƌƚ ŝ >ĞƚůĂŶĚͿ͕ ŵŽĚĞƌŶĞ ƚĞŬŶŽůŽŐŝ ŽŐ Ăƚ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐĞƌŶĞ Ğƌ ŝ ĨčůůĞƐ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ ǀĞůƵĚĚĂŶŶĞĚĞ ĨĂŐĨŽůŬ ŐŝǀĞƌ Ğƚ ŐŽĚƚ ĨƵŶĚĂͲ x Ŷ ĨŽƌƚƐĂƚ ƐĂƚƐŶŝŶŐ ƉĊ ĚǇŐƟŐŐƆƌĞůƐĞ ĂĨ ŵĞŶƚ ĨŽƌ Ăƚ ŬƵŶŶĞ ůĞǀĞƌĞ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ ŽŐ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌƐƚĂďĞŶ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ƐǇƐƚĞͲ ŬŽŵƉŽŶĞŶƚĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ŚƆũ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĞǀŶĞ ŵĂƟƐŬ ƚƌčŶŝŶŐ ŽŐ ĞŌĞƌƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ŽŐ ĨŽƌ ǀŽƌĞƐ ŬƵŶĚĞƌ͗ >ĂǀĞ ŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ͕ ĞīĞŬͲ ŝŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐ ŝ ŵŽĚĞƌŶĞ ƚĞŬŶŽůŽŐŝ Ɵǀ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶ͕ ŚƆũ ŬǀĂůŝƚĞƚ͘ Ğƌ ĚĞ ƉƌŝŵčƌĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ Ɵů ĨŽƌƚƐĂƚ Ăƚ ǀčƌĞ EĂŬƐŬŽǀͲĨĂďƌŝŬŬĞŶ Ğƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ŝ ϮϬϭϯ ŽŐ ĞŶ ƉĂƌƚŶĞƌ͕ ĚĞƌ ŬĂŶ ƟůďǇĚĞ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞͲ ŚĂƌ ĂůůĞƌĞĚĞ ŶƵ ĞŶ ďĞŵĂŶĚŝŶŐ ƉĊ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ĚǇŐƟŐĞ ŽŐ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ Ɵů ŬƵŶĚĞͲ ϱϬ ŵĂŶĚ͘ Ğ ƐŬŝďƐǀčƌŌƐďǇŐŶŝŶŐĞƌ͕ ŚǀŽƌ ǀŝ ŬƌĞĚƐĞŶ͘ ŚĂƌ Ɵů ŚƵƐĞ͕ Ğƌ ŶƵ ŐĞŶŶĞŵƌĞŶŽǀĞƌĞĚĞ ŽŐ ĞƩĞ ŬŽŶĐĞƉƚ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ŐŝǀĞ ŬƵŶĚĞƌͲ ŚĂƌ ĞŶ ƐƚŽƌ ŬƌĂŶŬĂƉĂĐŝƚĞƚ͘ ŶĞ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĞǀŶĞ ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ŚĂƌ ĂƐƚ ĞƌƟů ŬŽŵŵĞƌ ƐƉĞĐŝĂůŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ ƉĊ DĞƚĂů ŬƵŶŶĞƚ ƆŐĞ ďĞƐŬčŌŝŐĞůƐĞŶ ĨƌĂ ϮϭϬ ŝ ĨĂďƌŝŬŬĞŶ ŝ EĂŬƐŬŽǀ͕ ŚǀŽƌ ǀŝ ŬĂŶ ďĞĂƌďĞũĚĞ ϮϬϬϵ Ɵů ŝ ĚĂŐ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ϴϬϬ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ͘ ĞŶĚŽŐ ŵĞŐĞƚ ƐƚŽƌĞ ĞŵŶĞƌ ŽŐ ŽƉďǇŐŐĞ ŽŐ ƐĂŵŵĞŶƐǀĞũƐĞ ŵĞŐĞƚ ƐƚŽƌĞ ŵĞƚĂůŬŽŶƐƚƌƵŬͲ ƟŽŶĞƌ ;ĨŽƌ ĞŬƐĞŵƉĞů Ɵů ǀŝŶĚŵƆůůĞͲ ŽŐ ŽīͲ ƐŚŽƌĞŝŶĚƵƐƚƌŝĞŶͿ͘ ŶĞ ůĞǀĞƌĞ ĚĞ ǇĚĞůƐĞƌ͕ ƐŽŵ ŬƌčǀĞƐ ĂĨ ĞŶ ŵŽĚĞƌŶĞ ŽƵƚƐŽƵƌĐŝŶŐ ƐĞƌǀŝĐĞ ƉƌŽǀŝĚĞƌ͘

ĂƐƚ DĞƚĂů ŚĂƌ ŶĞƚŽƉ ŝĚƌŝŌƐĂƚ ĮƌŵĂĞƚƐ ŚŝĚƟů ƐƚƆƌƐƚĞ E ͲďĞĂƌďĞũĚŶŝŶŐƐŵĂƐŬŝŶĞ͕ ĚĞƌ ŝ ĞŶ ŽŐ ƐĂŵŵĞ ƉƌŽĐĞƐ ŬĂŶ ďĞĂƌďĞũĚĞ ĞŵŶĞƌ ƉĊ ŽƉ Ɵů ϭϱ ǆ ϲ ǆ Ϯ͕Ϯ ŵ͘

Outsourcing without the Compromises East Metal har siden 1997 udført underleverandøropgaver for hovedsageligt danske virksomheder. En stigende del af kundekredsen er virksomheder i offshore-branchen, olie/gas og offshore-vind, hvis høje krav til kvalitet og leveringssikkerhed passer perfekt til East Metals måde at arbejde på. Erfarne danske projektledere, højteknologisk produktion på fabrikker i Letland og høj kapacitet på vores fabrik på Nakskov Havn gør det muligt at fremstille og CNC-maskinbearbejde komplekse stålkonstruktioner på op til 100 tons til konkurrencedygtige priser – uden kompromisser. Kombinationen af produktion i ﬂere lande, ﬂeksibilitet og et tæt partnerskab om opgaverne frigør ressourcer og reducerer omkostninger. Stålkonstruktion afsendes til kunde

UÊ Svejsning, maskinbearbejdning og overﬂadebehandling med små tolerancer og fuld sporbarhed UÊ Sikker projektstyring af store konstruktioner fra hovedkontoret i Esbjerg

www.eastmetal.dk

Med en profilsektion i Erhverv Danmark blev vi flot eksponeret, og artiklerne kom levende rundt om vores virksomhed. Målet var at kommunikere med arkitekter, ingeniører og bygherrer på en anderledes måde, og det lykkedes vi med. Vi har i hvert fald fået en rigtig god respons efterfølgende. Lars H. Nielsen Direktør i B. Nygaard Sørensen

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

More than 30 years of experience - to share with our customers within engineering solutions, manpower, products and technologies. www.semcomaritime.com

Power generator solutions for professionals UDLEJNING · SERVICE · SALG Driftssikre generatoranlæg fra VISA udlejes både med og uden service aftale. Vi har generatoren der passer til netop dit behov. Kontakt vor udlejningsafdeling for priser.

Døgnservice på +45 7512 7044 West Diesel er importør I Danmark, Grønland og på Færøerne af:

WWW.WESTDIESEL.DK

MITSUBISHI DIESELMOTORER JOHN DEERE POWER SYSTEMS CRAFTSMAN MARINE KOHLER MARINE GENERATORER HEILA MARINEKRANER DONG-I MARINE GEAR HYUNDAI SEASALL MARINE FACET SEPARATORER OG FILTRE

ERHVERVDANMARK

WEST DIESEL A/S:

Fleksibel og løsningsorienteret TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Servicering af offshoresektoren, både olie/gas og vind, er et forretningsområde i vækst hos West Diesel A/S, der bl.a. har specialiseret sig inden for servicering af alle slags drivlinjer, dieselmotorer og kraner og generelt Manpower - og har succes med levering af specialtilpassede generatoranlæg til offshore. I det hele taget fylder offshore mere og mere i Esbjerg-virksomheden, der dog fastholder det tætte samarbejde med fiskerierhvervet og kort før sommerferien landede en ordre på tre større generatoranlæg til en af Danmarks største pelagiske trawlere. I skrivende stund pakkes en 650 kW Mitsubishi motor, der er klassificeret i et anerkendt klassificeringsselskab. Motoren skal fragtes med fly til Seychellerne, hvor et fransk tunfartøj er klar til at få den tre tons tunge motor installeret. - Vi har topmoderne værkstedsfaciliteter, hvor vores montører servicerer både egne agenturmotorer og alle andre mærker. Vi har folk, der er specialuddannede i test af brændstofudstyr til forbrændingsmotorer, og når det gælder offshore vind, er alle vores montører uddannede indenfor GWO. Jo, vi er godt rustet til at servicere offshore og har indgået mange serviceaftaler bl.a. med flere OSS, Offshore Sub Stations, i den tyske sektor, fortæller Rasmus Sørensen, salgschef og anden generation i West Diesel A/S. Virksomheden, der importerer forskellige motorfabrikater og fabrikerer generatoranlæg, mærker en stigende efterspørgsel på generatoranlæg til brug i specialskibe inden for offshore, bl.a. supplyskibe - senest en motorinstallation i tankbåd til udlevering af olie på havnen i Esbjerg.

“

Vi er godt rustet til at servicere offshore og har indgået mange serviceaftaler bl.a. med flere OSS, Offshore Sub Stations, i den tyske sektor. Rasmus Sørensen

- Vi leverer generatoranlæg med effekter og løsninger efter kundens behov, siger Rasmus Sørensen og fortsætter: Gang i udlejning - Salg og service har vi altid givet os af med, og på det seneste er der også begyndt at komme gang i udlejning af generatoranlæg op til 2.000 kVA. Det hænger sammen med den markante opgang inden for offshore, som vi oplever her i Esbjerg. Når platforme og offshoreskibe kommer i havn for service, ligger de her kun i en kort periode, og derfor lejer man generatoranlæg ind eksternt, når man lukker deres egen power supply ned. Også reservedele kommer der flere og flere forespørgsler på, når danske og udenlandske offshoreskibe lægger til i Esbjerg Havn. Alle mulige slags reservedele. - Men ingen sejler herfra uden at have fået, hvad de skal bruge. Vi leverer fra dag til dag og er klar, når som helst kunderne har brug for os. Det er en servicevenlighed, vi har oparbejdet gennem mange års erfaring fra fiskeriet, udtaler Rasmus Sørensen og tilføjer: - For at kunne begå sig inden for fiskeriet skal man være

West Diesel har topmoderne værkstedsfaciliteter, hvor virksomhedens montører, her Victor Lassen (t.v.) og Jesper Morsing, servicerer både egne agenturmotorer og alle andre mærker. fleksibel og omstillingsparat, og det har vi taget med over i offshore. Får vi en henvendelse torsdag eftermiddag om, at man skal bruge en håndfuld håndværkere ude på en platform hurtigst muligt, så stiller vi det mandskab, som kunden ønsker, til aftalt tid. Og det er kvalificerede folk. Vi stiller store krav til vores medarbejdere på det faglige område - hos os er det kun kvalitet, der tæller. Og de skal kunne tænke selv og dermed leve op til, at vi som virksomhed er meget løsningsorienteret og kvalitetsbevidst. Godt samarbejde Offshore har forandret meget i Esbjerg. Hvor West Diesel og byens andre servicevirksomheder førhen lå i hård konkurrence om opgaverne inden for fiskeriet, er der i dag et godt samarbejde mellem dem på offshoreområdet. - Opgaverne inden for offshore er ofte så store, at den enkelte virksomhed ikke kan løse en opgave alene, men har brug for assistance. Og det får den. Jeg kan kun rose kollegerne for deres indstilling til samarbejde. Jo mere vi arbejder sammen, jo mere arbejde og jo større opgaver kan vi magte, og det er i sidste ende til gavn for hele byen, afslutter Rasmus Sørensen. West Diesel’s salgsteam er at finde på stand B1-014 på Danish Martime Fair, som afholdes i Bella Centret i dagene 7.-10. oktober.

Rasmus Sørensen (t.h.) kigger på et projekt sammen med Freddie Kjeldsen (t.v.) og adm. direktør Erling Sørensen.

www.westdiesel.dk

HAR DU INTERESSE I OFFSHORESEKTOREN? - Så tilmeld dig vores årsmøde den 23. og 24. oktober i Odense Congress Center, hvor vi stiller skarpt på at bringe innovation ud på markedet samt cost reduction. På talerstolen finder du et udvalg af branchens spidser fra MHI Vestas Oﬀshore Wind, Siemens Wind Power, Mærsk Olie & Gas, Olie Gas Danmark, Energistyrelsen, Energinet.dk, Vindmølleindustrien m.fl.

Har din virksomhed brug for at få transporteret noget tungt? Så kontakt os, vi kan med garanti hjælpe. Send en mail til: cargo@esbjerg-lufthavn.dk Esbjerg Lufthavn

Der vil også være mulighed for at besøge LORC Testcenter og deltage i en festmiddag - en unik mulighed for at få faglige input og udvide dit netværk. Tilmeld dig på www.oﬀshoreenergy.dk/AnnualMeeting2014 hvor du også kan se et detaljeret program.

John Tranums Vej 20 - DK 6705 Esbjerg +45 76121400 www.esbjerg-lufthavn.dk mail: cargo@esbjerg-lufthavn.dk

ERHVERVDANMARK

God service er aldrig at sige nej TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Ingen opgave er for lille, og ingen er for stor. Vi er hovedleverandør af værktøj og tekniske artikler til jernog metalindustrien – hvilket her i Esbjerg i høj grad er ensbetydende med energi- og offshorebranchen. Og vi hjælper med alt. Et par af de mere kuriøse og ikke specielt brancherelaterede opgaver er en årlig leverance af juletræer til Egypten, leverance af cykler til et par skibe og faste leverancer af sodavand og småkager til et udenlandsk firma, som arbejder på Esbjerg Havn. Vi siger aldrig nej. Det kan sammenfattes med ét ord. Service. Det siger Peter Aalund, direktør og tredje generation i Rødgaards Import A/S efter farfaderen I. E. Sørensen, som købte firmaet i 1947. Firmaets rødder går endnu længere tilbage, og det samme gør holdningen til at sætte service i højsædet. Konkurrerer på service - Vi konkurrerer på service, vil skille os ud i kraft af vores service og gør derfor alt for at yde vores kunder den bedste service, fastslår Peter Aalund og siger videre: - Ikke mindst inden for offshore er god service og hurtig leverance altafgørende. Kunderne efterspørger fleksibi-

litet og individuelle løsninger, og det får de hos os. Vi hjælper dem med et hvilket som helst problem. Når en olieboreplatform eller et skib kommer i havn for at blive repareret, skal de have varerne her og nu. Også selv om det er weekend eller 1. juledag. Derfor har vi 24 timers døgnvagt året rundt. Og med en beliggenhed blot få kilometer fra Esbjerg Havn ligger vi stratetisk godt placeret for alle havnens virksomheder. Knowhow og lager Knowhow. Lager. Det er to andre nøgleord hos Rødgaards Import, hvor – understreger Peter Aalund – medarbejderne er den vigtigste ressource og grundlaget for det høje serviceniveau. De er veluddannede, kompetente og erfarne. De har stort branchekendskab. Og der er både udlærte reservedelsekspedienter, en smed og en lang række andre fagfolk blandt de medarbejdere, som betjener kunderne. - Vores medarbejdere har en kæmpe viden. Flere har været her i både 30 og 40 år. Vi har folk, som ikke behøver at slå op i kataloger, når en kunde stiller et spørgsmål om f.eks. kuglelejer. Og har man kun en stump af et leje eller dele af et nummer, kan vi næsten altid finde frem til det rigtige leje. Uanset hvilke problemer eller ønsker, kunderne kommer ind med, finder vi en løsning. Også selv om kunderne taler

“

Ikke mindst inden for offshore er god service og hurtig leverance altafgørende. Kunderne efterspørger fleksibilitet og individuelle løsninger, og det får de hos os. Peter Aalund

engelsk, hollandsk, tysk osv., siger Peter Aalund. Rødgaards Import har 46-47.000 varenumre på lager til omgående levering og tilpasser løbende sortimentet efter kundernes behov. Der skal ikke mange forespørgsler til, før man tager en ny vare på lager. - Vi er medejer af indkøbsforeningen DJ Supply og har derigennem adgang til yderligere over 100.000 varenumre med levering fra dag til dag. Og kunderne får hurtigt svar på deres forespørgsler, fordi både det samlede danske varelager og varelageret hos vores verdensomspændende netværk er tilgængeligt online, fortæller Peter Aalund. Firmaet sælger til hele landet via tre butikker, gennem sælgere, på telefonen eller online. - Inden længe lancerer vi sammen med DJ Supply en ny, topmoderne webshop, som vi forventer os meget af, siger Peter Aalund. www.roedgaards.dk

FAKTA Rødgaards Import blev etableret i 1898 af familien Rødgaard som en maskinhandel med salg til fortrinsvis mejerier. I. E. Sørensen købte firmaet i 1947, og op gennem 1950’erne ændrer det karakter og bliver en teknisk maskinhandel. I dag har man butikker i Esbjerg, Kolding og Aarhus og beskæftiger 44 medarbejdere. Firmaet har et af Danmarks største kuglelejrelagre (SKF).

»Ingen opgave er for lille, og ingen er for stor. Vi er hovedleverandør af værktøj og tekniske artikler til jernog metalindustrien – hvilket her i Esbjerg i høj grad er ensbetydende med energi- og offshorebranchen. Og vi hjælper med alt«, siger Peter Aalund.

ERHVERVDANMARK

Med TESS Hose Management-opmĂŚrkningssystemet er der styr pĂĽ de kritiske punkter. En chip/tagging pĂĽ slangen indeholder de nĂ¸dvendige informationer.

Offshore-kvaliteter tilbydes nu ogsĂĽ onshore â&#x20AC;?EfterspĂ¸rgslen â&#x20AC;?i landâ&#x20AC;? pĂĽ den kvalitet, der krĂŚves inden for offshore, har aldrig vĂŚret stĂ¸rre, og vi er nu nĂĽet til et punkt, hvor vi ogsĂĽ kan magte at gĂĽ efter en andel af markedet onshore.â&#x20AC;? Hilmar Buchholdt

Tekst: Knud Erik Jensen Foto: Jonas AhlstrĂ¸m Hidtil har der stĂĽet offshore og marinesektoren pĂĽ alle aktiviteterne hos TESS Esbjerg ApS, slangeproducent og dansk afdeling i den verdensomspĂŚndende norske TESS-koncern. Men nu gĂĽr man ogsĂĽ onshore og er klar til at levere kvalitetsprodukter og speciallĂ¸sninger til de store maskinproducenter, som producerer tungt grej til onshoremarkedet. - EfterspĂ¸rgslen â&#x20AC;?i landâ&#x20AC;? pĂĽ den kvalitet, der krĂŚves offshore, har aldrig vĂŚret stĂ¸rre, og vi er nu nĂĽet til et punkt, hvor vi ogsĂĽ kan magte at gĂĽ efter en andel af markedet onshore, siger general manager Hilmar Buchholdt og fortsĂŚtter: - Vi har mandet meget op de

i 2011 seks og i dag har vi 15 medarbejdere. Der har vĂŚret tale om en tilgang af erfarne branchefolk, folk med bĂĽde indsigt og erfaring, og den linje har vi fulgt med ansĂŚttelsen af Johnny Christensen som

sales engineer. Han supplerer key account manager RenĂŠ Birkemose inden for offshore og marinesektoren og skal desuden stĂĽ i spidsen for de nye aktiviteter onshore. STYRKER KUNDESUPPORT Johnny Christensen er sĂŚrdeles branchekendt, har arbejdet med hydraulik siden 1992 og eksternt salg de sidste syv ĂĽr. BĂĽde onshore og offshore. - I kraft af Johnny Christensen bliver vi mere udfarende, mere opsĂ¸gende, og styrker vores kundesupport med endnu mere rĂĽdgivning og vejledning. Der er tale om en ekstra ressource, pointerer Hilmar Buchholdt. TESS Esbjerg Ă¸ger samtidigt sin satsning pĂĽ rĂ¸rsystemer, hvor man tilbyder en komplet lĂ¸sning til tung hydraulik. - Vi er ikke sĂĽ mange, som kan det, men behovet onshore er i dag lige sĂĽ stort som offshore, siger Johnny Christensen og tilfĂ¸jer: - Til maskinproducenter, der leverer rustfri lĂ¸sninger til levnedsmiddelindustri,

hĂ¸jtryksbrandslukning m.m., har efter opgave, vi producerer stĂĽlslanger efter opgave og leverer bunkerslanger til mange forskellige medier i lĂŚngder helt op til 120 meter for nogle stĂ¸rrelsers vedkommende og specielle ultrahĂ¸jtryksslanger med tryk pĂĽ op til 3.200 bar. SpeciallĂ¸sninger til onshorekunder klarer vi ogsĂĽ. F.eks. i form af specielle materialer til brug ved transport af saltvand i slanger og indstik. Vi producerer i duplex eller superduplex, nĂĽr det krĂŚves. LAGERFĂ&#x2DC;RER SLANGER TESS Esbjerg lagerfĂ¸rer slanger for kunder, som lĂ¸bende placerer ordrer i virksomheden. Hvilke slanger og antal aftales med den enkelte kunde. Dertil kommer, at man har direkte adgang til Nordeuropas stĂ¸rste slange- og tilbehĂ¸rslager hos moderselskabet i Norge. - Det betyder, at vi kan levere inden for 24 timer. I forvejen producerer og leverer vi nye slanger med meget kort leveringstid. OgsĂĽ den tyske

FAKTA TESS Esbjerg er et $ $# for alle typer af slanger og tilbehĂ¸r til industrien, on- og offshore. Firmaet har over 7.500 forskellige typer af slanger (lav- og hĂ¸jtryk), koblinger, rĂ¸r og andet tilbehĂ¸r i det 2.200 kvm. store lager.

ultrahĂ¸jtryks-kvalitetsslange, Spir Star, som vi lige har taget ind i vores sortiment, er vi lagerfĂ¸rende i. Det samme gĂŚlder hammelog unioner, der gĂ¸r det nemt at lave sammenkoblinger af stĂ¸rre slanger, som skal kunne holde til â&#x20AC;?lidt af hvertâ&#x20AC;?, fortĂŚller RenĂŠ Birkemose og pointerer, at man har egen tryktest-afdeling, hvilket er med til at sikre hurtige leverancer, og at den leverede slange lever 100 pct. op til de tryk- og testkrav, kunden stiller. RUMMELIG VIRKSOMHED ! " # personer i jobtrĂŚning fra Esbjerg Jobcenter og blev i 2013 nomineret til titlen â&#x20AC;?Ă&#x2026;rets rummelige virksomhed i Esbjerg Kommuneâ&#x20AC;?. - Vi gĂĽr efter den igen i 2014, siger Hilmar Buchholdt. www.tess.no / www.tess.eu

Johnny Christensen (t.v.) er nyansat som sales engineer. Han supplerer key account manager RenĂŠ Birkemose inden for offshore og marinesektoren og skal desuden stĂĽ i spidsen for de nye aktiviteter onshore.

Hilmar Buchholdt ved TESS Esbjergs seneste investering - en slangepresser, der skal bruges til hĂ¸jtryksslanger pĂĽ 2â&#x20AC;?, 2 1/2â&#x20AC;? og 3â&#x20AC;? og til lavtryksslanger fra 2â&#x20AC;? og op til 10â&#x20AC;?.

ERHVERVDANMARK

TESS Esbjerg ApS 路 Tv忙rkaj 4 6700 Esbjerg 路 Tlf:+45 7545 7851 路 info@tess.eu

ERHVERVDANMARK

Hos ARM Steel solutions har man inddelt smedene i projektteams, to og to, og giver dem ansvar - ud fra kvalifikationer - for at h책ndtere de forskellige projekter.

ERHVERVDANMARK

Udkonkurrerer lave østeuropæiske lønninger TEKST Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Fra ejerledet virksomhed siden 1986 til procesorienteret virksomhed, der fremover ikke blot kan tage konkurrencen op med de lave østeuropæiske lønninger, men rent faktisk kan udkonkurrere dem - hvilket skal udmønte sig i en omsætningsfremgang fra de nuværende 80 mio. kr. til 200 mio. kr. årligt i 2017. Det er en større omstilling, Varde-virksomheden ARM A/S Steel solutions er godt i gang med. En decideret hestekur kalder direktør Mads Johannsen det. Og til dem, der måtte være skeptiske omkring konkurrencen fra Østeuropa, siger han: - Vi kan allerede nu konstatere, at store internationale virksomheder og koncerner vil have et godt stykke arbejde. Og det, vi vinder på, er at være mere effektive og levere en bedre kvalitet. Vi får ordrer fra det vestlige Australien, fra Kina og fra mange andre fjerne steder. Hvorfor? Fordi der må være et eller andet, som vi gør rigtigt. Mads Johannsen, 37 år, blev tilknyttet ARM Steel solutions som konsulent den 1. februar 2014. Fire måneder senere havde han sat sig i direktørstolen. Nye kompetencer - For at give ARM det sidste løft derop, hvor vi skal være for at kunne begå os globalt, skal der tilføres nogle nye kompetencer og tiltrækkes nogle andre medarbejderprofiler end hidtil. Vi skal være mere procesorienteret, og vi skal drive vores virksomhed som en kapitalfond, siger han og fortsætter: - Det første, vi gjorde, var at sætte hardcore fokus på likviditet og driftsstyring og tage fat på at skære alt det overflødige væk i bestræbelserne på at blive mere effektive. En stigende eksport skulle vi også forholde os til. Vi havde brug for nye kompetencer inden for sprog og internationalisering og har bl.a. ansat en mechanical engineerer fra Iran, som kunne tilføre os noget, vi ikke kunne få lokalt. Også ledelse praktiserer vi nu på en anden måde. Vi er meget målstyrede og bevidste om, hvad vi skal gøre for at optimere. Risikostyring og -håndtering Ved at gøre tingene på en ny måde i produktionen er man blevet både mere effektive og fleksible og har mere fokus på fejlsøgning. - Vi har uddannet vores smede i risikostyring og -håndtering. Samtidig har vi inddelt smedene i projektteams, to og to, og giver dem ansvar - ud fra kvalifikationer - for at håndtere de forskellige projekter. Og nu går de

ind og ser på, hvor risikoen er i det konkrete projekt, ser på, hvor det kan gå galt - og forebygger dermed fejl, pointerer Mads Johannsen og tilføjer, at ARM Steel solutions skræddersyr produkter til sine kunder. Er blevet mere effektive - Kundernes behov er forskellige fra gang til gang, og derfor ser vi hver ny ordre som et nyt projekt. Vi har en anden tilgang til at løse opgaverne, en procesorienteret tilgang, hvor vi følger kunden fra start til slut. Og vi kan konstatere, at vores Standard Operational Procedure virker - vi er blevet mere effektive. Dertil kommer, at vi er i særklasse, når det gælder svejsning. Vi vinder mange slag, fordi vi er gode til alle former for svejsning, siger Mads Johannsen videre. Et mantra undervejs i omstillingsprocessen har været at sikre, at man ikke bare »har fået mere af det samme«. Ansættelsen af en kvalitetschef med fortid hos Lego og Vestas er bestemt noget helt nyt. - Det er en for os »tung« person, men én vi ikke kan undvære, hvis vi skal komme videre og bygge op herfra, understreger Mads Johannsen. Emner i store formater Produktionen hos ARM Steel solutions, der har årelang erfaring med pladebearbejdning og fremstilling af stålkonstruktioner, bliver mere og mere præget af emner i store formater, og for at skabe plads og et bedre gennemløb i produktionshallerne har man brækket væggene til de gamle svejskabiner ned og skabt et nyt åbent produktionsmiljø.

“

Offshore er et stort markedsområde, og vi kan se, at vi er konkurrencedygtige på prisen på trods af det danske lønniveau. Mads Johannsen

vi kan se, at vi er konkurrencedygtige på prisen på trods af det danske lønniveau. Vi har opnået den højeste score af alle i en norsk analyse af offshoreleverandører, fortæller Mads Johannsen og fortsætter: - Offshoreindustrien er i kæmpe vækst og efterspørger underleverandører, som kan levere kvalitet, fleksible løsninger og procesoptimerede forretningsgange, og som udviser stabilitet og kontinuerlighed. Det er det, vi går efter, og det bliver et langt sejt træk over de næste tre år. Nye kompetencer i bestyrelsen Også i bestyrelsen er der brug for at udvide med nye kompetencer inden for de områder, hvor det er planen at vækste, påpeger han.

- Desuden har vi flyttet projektledermøderne ud blandt projekterne og begrænset dem tidsmæssigt til 20 minutter, siger Mads Johannsen og peger på endnu en effekt af den omfattende omstilling - nemlig noget nær 100 pct. styr på leverancerne.

- Vi skal bryde med den klassiske tankegang og have folk, der kan udfordre os og være med til at stå på mål for vores vækstplaner om at nå en årsomsætning på 200 mio. kr. i 2017. Og en fordobling af medarbejderstaben, slutter Mads Johannsen.

Vækst inden for offshore Ved indgangen til september var første fase - indførelse af en proceskultur - afsluttet. Siden har man koncentreret kræfterne om at skabe vækst, og det er ikke mindst inden for offshoresektoren, man forventer at hente den.

www.arm.dk

- Vi arbejder på at åbne op for nye markeder i Norge, Frankrig, Dubai og USA, og på hjemmefronten har vi etableret strategiske samarbejder med offshorevirksomheder i Esbjerg. Offshore er et stort markedsområde, og

»Vi får ordrer fra det vestlige Australien, fra Kina og fra mange andre fjerne steder. Hvorfor? Fordi der må være et eller andet, som vi gør rigtigt«, siger Mads Johannsen.

FAKTA Med virkning fra den 1. april 2014 har Alslev Rustfri Montage, grundlagt i 1986 af Søren Peter Bjerre, skiftet navn til ARM A/S Steel solutions. Virksomheden råder over 5.000 kvm. værksted, lager og administrationsbygning og leverer til fødevare-, den farmaceutiske og energi- og miljøindustrien (herunder offshore). ARM Steel solutions er ISO 9001 certificeret og godkendt til at levere trykbærende anlæg til Kina. Der er omkring 60 medarbejdere.

ERHVERVDANMARK

Globale standarder for sikkerhed TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Sikkerhed er et gennemgående tema hos AMU-Vest i Esbjerg, og ved udgangen af 2014 forventer erhvervsskolen at have fået godkendt sit managementsystem af Norske Veritas - og føjer dermed endnu en blåstempling til de mange andre, man har opnået. - Vi begyndte for 20 år siden at udvikle specielle uddannelser til offshoresektoren og levere hands on-kompetencer til både olie/gas og vind. I dag har vi et landsdækkende udbud af specialuddannelser, mange af dem unikke og de fleste af dem udviklet af os selv. F.eks. er AMU-Vest det eneste sted i Danmark, hvor man kan

uddanne sig til stilladsrigger på en boreplatform, fortæller markedschef Poul Viggo Fischer og fortsætter: - Ad åre er der opstået et stort behov for medarbejdere inden for offshore i både Danmark og Norge, og vi har formået at få vores uddannelseskoncept brancheanerkendt. I dag ved man i branchen, hvad folk kan, når de har en uddannelsespakke med herfra. Skolens unikke position AMU-Vest er med, hvor det sker, har et kæmpe netværk i branchen og et tæt samarbejde med virksomhederne i offshoresektoren, naturligvis ikke mindst de mange lokale - hvilket er den direkte årsag til skolens unikke position, fastslår Poul Viggo Fischer. - Kun ved at samarbejde kan vi komme i mål med uddannelserne. Eksempelvis har vi udviklet kurser i overfladebehandling af store stålkonstruktioner i samarbejde med en af de store vindmølleproducenter. De tilbydes indtil videre kun her som det eneste sted i verden. Der er tale om en global standard, og i det hele taget opererer vi, hvad standarder angår, ud over landegrænser og på flere kontinenter, siger han og tilføjer: »Kun ved at samarbejde kan vi komme i mål med uddannelserne. Eksempelvis har vi udviklet kurser i overfladebehandling af store stålkonstruktioner i samarbejde med en af de store vindmølleproducenter«, siger Poul Viggo Fischer.

“

I dag ved man i branchen, hvad folk kan, når de har en uddannelsespakke med herfra. Poul Viggo Fischer

- Vi var en af de første, som blev godkendt til at udbyde sikkerhedskurser efter GWO-standarden. Vores Basic Safety Training er en fem-seks dages sikkerhedsuddannelse, som alle medarbejdere i vindindustrien skal igennem, før de bliver sendt ud. Kursus i løft Løft er et hidtil lidt overset område, men både inden for olie/gas og vind spiller løft en markant rolle i forbindelse med transport og bugsering. - Vi har fået mange forespørgsler fra hele Europa og har derfor udviklet kurser i løft sammen med energibranchen bl.a. med det formål at forebygge tab af gods og uheld, siger Poul Viggo Fischer.

www.amu-vest.dk

DER ER GODE JOBS PÅ ESBJERG HAVN Vi har kurserne du lige står og mangler: · · · · · ·

Faldsikring Højderedning Terminaltraktor Teleskoplæsser med gaﬂer og kran Anhugning Lastbil kørekort krav til terminaltraktor på offentlig vej

SAFE

Sikkerheden selv

AMU-Vest Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø T: +45 7914 0322 inst@amu-vest.dk www.amu-vest.dk

Comtec stiler mod

nye højder Offshore-sektoren er på få år vokset til at udgøre 70 procent af omsætningen i Comtec International A/S, der hidtil har levet diskret, men er storsælger af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. På 13 år er Esbjerg-virksomheden Comtec International A/S vokset til at være en betydende leverandør af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr til især offshoresektoren, men også til kunder inden for håndværk, produktion og transport. Comtec er et kendt navn blandt operatørerne på olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen samt inden for offshore-vind. Desuden tæller kundelisten bl.a. Dong Energy, Maersk Oil, Semco Maritime A/S og Blue Water Shipping A/S. Men udadtil lever iværksættervirksomheden med hovedsæde i Vesterhavsgade på Esbjerg Havn mere diskret. - Vi har haft en omsætningsvækst på næsten 200 procent på ﬁre år, uden at vi rigtig har været ude og opsøge kunderne, i stedet har vi levet godt af at vores kunder har anbefalet os til andre siger Managing Partner og salgschef Morten Espersen. VÆKSTEN FORVENTES AT FORTSÆTTE Morten Espersen blev medejer af Comtec i regnskabsåret 2012-2013. Staben er på få år vokset fra 10 til 28 medarbejdere, og omsætningen er på vej over 50 mio. kr. Den treårige strategiplan opererer med vækstrater på ikke under 20 % pr. år således omsætningen i regnskabsåret 2016-2017 gerne skulle være fordoblet, og den lønsomme vækst skal opnås organisk, eventuelt suppleret med opkøb.

- Vi ønsker at vokse i Nordsø-området, hvor hovedparten af de store havmølleparker etableres, og hvor et stort antal jack-up-rigge og andre rigtyper opererer. Opkøb kan enten være i Danmark eller udlandet, hvor virksomheder eller forhandlere i store offshore-havne vil være interessante. Det skal være muligt at overføre Comtecs værdisæt og produkter til den opkøbte virksomhed eller partner, siger Morten Espersen. LEVERINGSEVNE OVER PRIS Inden for få år er salget til offshore-sektoren vokset til at udgøre hovedparten af omsætningen, og branchens høje krav til kvalitet og service har bidraget til at skærpe den i forvejen høje tilgængelighed og servicegrad. Styrken er, at Comtec er totalleverandør inden for deres forretningsområder som bl.a. er arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og faldsikring som er i kraftig vækst. - Service 24/7 alle årets dage er indbygget i vores dna, og hvis mandskabet på et stort specialfartøj eller en rig med kort varsel har behov for arbejdstøj eller andre produkter, rykker vi. Vi har selv et stort varelager, og vore eksterne leverandører kan levere med en til to dages varsel. Selv om pris altid er en faktor, betyder leveringsevnen ofte lige så meget i offshorebranchen, siger Morten Espersen.

Vesterhavsgade 153 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 7512 0930 Web: www.comtecint.dk

I servicen indgår endvidere eftersyn af udstyr til faldsikring, seler, falddæmpere, støtteliner og veste. Inden for rope access har Comtec i samarbejde med branchefolk udviklet et sæt banebrydende klatretøj med detaljer tilpasset brugerne, når de udfører arbejde fastgjort i reb.

Comtec International A/S forhandler arbejdsbeklædning, proﬁlbeklædning, sikkerhedsfodtøj, personlige værnemidler, faldsikring, overlevelsesdragter, redningveste og gaveartikler Comtec er certiﬁceret serviceværksted og uddannelsescenter på Cresto, Sala, Protecta, Petzl, Mullion og Viking.

ERHVERVDANMARK

Øget værkstedskapacitet til offshore TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Med etableringen af nyt 1.000 kvm. stort værksted i Lindø Industripark sidste år har L&H-Rørbyg A/S øget sin kapacitet markant som leverandør til offshoresektoren. Det er den landsdækkende virksomheds Odenseafdeling, der står for offshore-leverancerne og har gjort det i mange år. Lige fra etableringen af Dan F i 1986 i samarbejde med Lindø Værftet. - Værkstedet i Lindø Industripark supplerer vores eksisterende faciliteter i den sydlige del af Odense og er udtryk for, at vi forventer at kunne udbygge vores samarbejde med offshoresektoren fremadrettet, siger afdelingschef Bo Blomstrøm og tilføjer: - Et stort skridt i den retning tog vi for et års tid siden, da vi blev underleverandør til Bladt Industries, som producerer vindmøllefundamenter i Lindø Industripark. Vind er et nyt område for os, men vi er lykkedes med at have en fast styrke på 15-20 smede i arbejde hos dem. En løbende produktion gennem snart 30 år har givet L&H-Rørbyg masser af erfaring inden for offshoreindustrien. Leverancen i dag omfatter rør i alle materialekvaliteter (fra Carbon stål til Super Duplex), bæringer, stålkonstruktioner og moduler. Fokus på kvalitetsstyring - Vi tager os af hele forløbet - fra indkøb og modtagekontrol til produktion, test i henhold til kundens krav, maling, pakning, godkendelse hos tredjeparts selskaber og levering på kajen i Esbjerg Havn, fortæller Bo Blomstrøm, der ser virksomhedens skarpe fokus på kvalitetsstyring som en afgørende faktor og årsag til det langvarige samarbejde. - Vi har været certificeret efter DS/EN ISO 9001 i mange år og har suppleret med certificeringer i henhold til bl.a. DS/OHSAS 18001, DS/EN ISO 3834-2 og

senest DS/EN ISO 9010, siger han. Specielt på det svejseteknologiske område har man fulgt udviklingen nøje. Således er L&H-Rørbyg »first mover« inden for svejsning af Super Duplex, der er et vanskeligt materiale at svejse i. Super Duplex svejseproces - Som de første herhjemme fik vi i 2013 godkendt vores automatiske Super Duplex svejseproces, fortæller Bo Blomstrøm og siger videre, at man råder over en grundstamme af særdeles erfarne svejsere, hvoraf mange har været i virksomheden i mange år. - De tager en masse knowhow og erfaring med fra job til job og ved præcis, hvordan tingene skal gøres. Som minimum bemander vi altid et job med udgangspunkt i en grundstamme af erfarne smede/svejsere, pointerer afdelingschefen.

“

Værkstedet i Lindø Industripark supplerer vores eksisterende faciliteter i den sydlige del af Odense og er udtryk for, at vi forventer at kunne udbygge vores samarbejde med offshoresektoren fremadrettet. Bo Blomstrøm

Også på andre områder har L&H-Rørbyg rykket sig og effektiviseret. Ikke mindst med henblik på at sikre, at man altid er i stand til at levere til tiden. - Vi har løbende investeret i det udstyr, som ellers kan være en stopklods i produktionen, hvis man skal bruge underleverandører. Det gælder f.eks. udstyr til 3D opmåling af emner. Ved at have det i egne rækker sikrer vi, at produktionen ikke går i stå på noget tidspunkt, siger Bo Blomstrøm. Flere unge ind i branchen Oplæring af nye svejsere er et væsentligt fokusområde i fremtiden. Lige nu har man fire lærlinge og er på udkig efter et par stykker mere. - Vi skal have flere unge ind i branchen, så vi også i de kommende år kan råde over nogle dygtige svejsere, siger Bo Blomstrøm.

FAKTA L&H-Rørbyg A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for VVS, sprinkler, fjernvarme- og industrirør, rustfri rør, modulopbyggede anlæg og service. I Odense-afdelingen er der 63 medarbejdere, heraf 50 smede, og omsætningen er 80-90 mio. kr. årligt. L&H-Rørbyg har desuden afdelinger i København, Kalundborg, Fredericia, Herning, Aarhus og Aalborg og beskæftiger i alt 4-500 medarbejdere og omsætter totalt set ca. 600 mio. kr./år.

www.lh-rorbyg.dk

»Vi tager os af hele forløbet - fra indkøb og modtagekontrol til produktion, test i henhold til kundens krav, maling, pakning, godkendelse hos tredjeparts selskaber og levering på kajen i Esbjerg Havn«, fortæller Bo Blomstrøm.

Specielt på det svejseteknologiske område har man fulgt udviklingen nøje. Således er L&H-Rørbyg »first mover« inden for svejsning af Super Duplex, der er et vanskeligt materiale at svejse i.

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin dermålrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!

Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

ERHVERVDANMARK

Ny langsigtet strategi for Nordsøen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Vi er glade for, at regeringen har iværksat arbejdet med at formulere en langsigtet strategi for Nordsøen. Vores strategiske indsatsområder flugter med de mål, regeringen har sat. Vi er blevet anmodet om at stille med repræsentanter, der skal deltage i strategiarbejdet, så jeg håber og tror, at vi kan nå frem til en fælles forståelse for, hvad der skal til for at få den fulde udnyttelse af olie- og gasforekomsterne i den danske del af Nordsøen. En del af det er selvfølgelig at se på, hvad det er for barrierer, som kan stå i vejen. Det siger adm. direktør Martin Næsby fra brancheorganisationen Olie Gas Danmark og tilføjer, at en styregruppe i henhold til kommissoriet skal komme med sine anbefalinger til regeringen i maj 2015. »Løftestænger« - Vi har forberedt os grundigt på strategiarbejdet og bl.a. udarbejdet en rapport, som illustrerer, hvordan vi med forskellige »løftestænger« kan kickstarte væksten i Nordsøen, fortæller Martin Næsby og siger videre: - I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har vi som industri kigget på os selv for at få belyst, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Vi har også set på det regulatoriske område, hvor det er vigtigt, at vi harmoniserer lovgivningen med de øvrige EU-lande, så vi kan konkurrere på lige vilkår. Det kan vi ikke, hvis Danmark går enegang. Og vi har kigget på, hvordan vi kan gøre det attraktivt for olieselskaberne at investere mere i Danmark. Martin Næsby understreger, at det er vigtigt at ramme strategiarbejdet rigtigt. - Der er et betydeligt potentiale tilbage i Nordsøen, som - hvis vi blot realiserer halvdelen - har en skatteværdi på

»Vi har forberedt os grundigt på strategiarbejdet og bl.a. udarbejdet en rapport, som illustrerer, hvordan vi med forskellige »løftestænger« kan kickstarte væksten i Nordsøen«, fortæller Martin Næsby.

190 mia. kr., og som kan sikre Danmark selvforsyning i mange år endnu, siger han. Tre indsatsområder »Løftestængerne« fra Olie Gas Danmarks rapport er koncentreret om tre indsatsområder, der efter Martin Næsbys opfattelser er afgørende for at maksimere udbyttet af Nordsøen. - Efterforskning er det ene. Vi skal hæve efterforskningsniveauet for at finde den olie og gas, som vi ved er der, men som ikke er fundet endnu. I dag er vi på niveau med efterforskningen i 1960’erne, og niveauet er faldende. Hvis vi vil have fornyet vækst i Nordsøen, har vi brug for mere efterforskning. Her vil vi kunne lære af, hvad andre lande har gjort, siger Martin Næsby. Overvejelser vedrørende marginale fund er det andet indsatsområde. Der kendes en række fund, som det ikke kan betale sig at producere i dag - eksempelvis p.g.a. størrelsen af fundet, de geologiske forhold eller beliggenheden af fundet i forhold til platforme. Hertil kommer, at fremtidens fund formodes i altovervejende grad at være marginale, påpeger Martin Næsby og siger: - En af udfordringerne er, at tilbagebetalingstiden for disse fund er så lang, at det ikke er attraktivt at investere. Risk/reward-balancen hænger ikke sammen. Også her skal vi se på, hvad man har gjort i andre lande. Så spørgsmålet er, hvad der skal til for gøre marginale fund produktive og rentable? 70 pct. bliver liggende Det tredje indsatsområde er indvindingsgraden. Den ligger i dag på omkring 28 pct., hvilket vil sige, pointerer Martin Næsby, at over 70 pct. af olien og gassen bliver liggende. - Så det er værd at intensivere indsatsen, og jo ikke mindst, når vi ved, at produktionsværdien er over 50

“

Der er et betydeligt potentiale tilbage i Nordsøen, som - hvis vi blot realiserer halvdelen - har en skatteværdi på 190 mia. kr., og som kan sikre Danmark selvforsyning i mange år endnu. Martin Næsby

mia. kr. for hvert procentpoint, vi kan øge indvindingsgraden. Men hvad skal der til for at øge den? Det er et centralt indsatsområde, pointerer Martin Næsby, der ser åbningen af det nye forskningscenter hos DTU den 16. september 2014 som et væsentligt skridt på vejen til at få afklaret, hvilke teknologier der kræves for at hæve indvindingsgraden. De tre indsatsområder kan sammenfattes i ét hovedskudskab fra Olie Gas Danmark. - Det skal være attraktivt at investere i Norsøen, fastslår Martin Næsby. www.oilgasdenmark.dk

FAKTA Olie Gas Danmark er en brancheorganisation, der blev etableret i 2012 som paraplyorganisation for Danish Offshore Industry og Danish Operators. Disse to organisationer er ophørt pr. 1. januar 2014, og i dag repræsenterer Olie Gas Danmark branchen som helhed. Siden starten er medlemskredsen blevet mere end fordoblet – fra 25 medlemmer i 2012 til 65 i 2014.

40 ÅRS ERFARING I OFFSHORE-INDUSTRIEN Danbor er synonym med excellent indsats, førsteklasses den mangeårige erfaring med offshore løsninger er service, førsteklasses udstyr og førsteklasses personen garant for vores professionelle kompetencer og ale. Synergien mellem vort betydelige know-how og seriøsitet.

Danbor blev grundlagt i 1974 som forsyningsbase til olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Danbor har lige siden markeret sig stærkt i offshoreindustrien, energisektoren og transportsektoren som førende serviceudbyder og logistikselskab med hele verden som marked. Med hovedkvarter i Esbjerg beskæftiger Danbor 370 mennesker onshore og offshore. Danbor tilbyder en one-stop shop for offshore vind-, olie- og gasselskaber. Vi anser vores medarbejdere for vort største aktiv. Heraf slogan’et OUR PEOPLE – OUR PROMISE. Danbor er ejet af det norske selskab NorSea Group.

DANBOR A/S · KANALEN 1 · DK-6700 ESBJERG · PHONE +45 7911 1900 · WWW.DANBOR.COM Part of NorSea Group

ERHVERVDANMARK

Indehaver Niels Mortensen fra Stennevad A/S i Esbjerg har gjort hurtig leverance til et afgørende salgsparameter. Det har vist sig at være en god strategi, når man afsætter sine produkter i offshore-branchen.

Leveringstiden er afgørende TEKST: Sune Falther Foto: Ole Joern

Stennevad bygger videre på over 50 års erfaring med at yde sikkerhed på arbejdspladsen. Ofte skal det gå stærkt. Sikkerhed og hastighed ses ofte som hinandens modsætninger – men for Stennevad A/S er en hurtig indsats et afgørende salgsparameter, når virksomheden skal styrke sikkerheden på de danske arbejdspladser. Stennevad A/S leverer personlige værnemidler til offshore-industrien. Og i den branche kan en hurtig levering være afgørende for, hvor ordren lander. - Der er mange virksomheder, der arbejder med værnemidler, og ofte er der kun en ganske lille forskel på produkterne, siger direktør og indehaver Niels Mortensen, Stennevad A/S: - Et af vores vigtigste konkurrenceparametre er derfor, at vi er lagerførende på det hele. Der er ikke andre steder, man kan dukke op fredag eftermiddag og hente udstyr til 50 mand. Men det kan man her hos os, siger han. Hele pakken Det er blandt andet faldsikring, der er en af Stennevad A/S’ store produkter på værnemidler til offshoreindustrien. Virksomheden har mere end ti års erfaring

på området, og har fulgt den omfattende udvikling, der løbende er sket. - Lovkravene ændrer sig, nye produkter kommer til – der er hele tiden nyt at lære og opdatere sig på. Vi har fulgt med hele vejen, for ellers kan man ganske enkelt ikke få lov at byde ind på opgaver i offshorebranchen, siger Niels Mortensen. Stennevad A/S er derfor leveringsdygtig i ikke alene alt hardware til faldsikring; virksomheden kan også levere alt fra kurser og oplæring til vedligeholdelsesplaner og auditering. - Vi kan alt, der hører til faget. Det er blandt andet derfor, vi bliver betragtet som en samarbejdspartner på hele løsningen i højere grad end som en leverandør, siger Niels Mortensen.

FAKTA Gode lagerfaciliteter og høj faglig indsigt er nogle af Stennevad A/S’ konkurrencefordele. Når kampen om ordrene står, er det blandt andet vigtigt at være lagerførende i det hele – også en fredag eftermiddag.

“

Kunderne ved, at vi har varerne på lager. Det koster en lille smule at være lagerførende, og det forstår vores kunder til fulde. Niels Mortensen, indehaver, Stennevad A/S

Travlheden på faldsikring er blandt andet en af årsagerne til, at virksomheden aktuelt planlægger at udvide rammerne på Lillebæltvej i Esbjerg med godt 400 kvadratmeter. Projektafdelingen skal også udvides med flere folk. - Vi får mere plads og bliver en del nye kolleger – og det er vi også nødt til, for der er rigtig travlt på det område lige nu, siger Niels Mortensen.

www.stennevad.dk

Quality - speed and ďŹ&#x201A;exibility for the Offshore Industry For more than 60 years Lund Skilte has been a serious player in the industry. We solve virtually any signage tasks while keeping a constant focus on professionalism, commitment and speed. Neither materials nor workmanship is ever compromised and we guarantee the best quality solution every time.

SjĂŚllandsgade 39 Âˇ DK 6700 Esbjerg Tel. +45 75 13 14 00 Âˇ mail@lundskilte.dk

WE SUPPLY

Safety signs Prohibition signs First aid / rescue signs Permalights Emergency routes Pipeline labels Dangerous goods lables and much more

Â° Â° Â°Ă&#x160;7Â&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x17D;Ă&#x153;i>Ă&#x20AC;Ă&#x160; Ă&#x2030;-Ă&#x160;UĂ&#x160; Â&#x2DC;iĂ&#x20AC;}Â&#x2C6;Ă&#x203A;iÂ?Ă&#x160;ÂŁÂŁĂ&#x160;UĂ&#x160;Ă&#x2C6;Ă&#x2021;Ă¤Ă¤Ă&#x160; Ă&#x192;LÂ?iĂ&#x20AC;} /Â?vÂ°Ă&#x160;Ă&#x2021;Ă&#x2C6;ÂŁxĂ&#x160;Ă&#x201C;Â&#x2122;Ă&#x201C;Â&#x2122;Ă&#x160;UĂ&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;vÂ&#x153;JÂ?>Â&#x17D;Â°>Ă&#x192; Se vores katalog pĂĽ www.jak.as

FORCE Technology For at sikre optimal drift af din offshore installation tilbyder FORCE Technology individuelt tilpassede ydelser indenfor bl.a. inspektion og rĂĽdgivning. Din foretrukne offshore samarbejdspartner indenfor: sÂŹÂŹ)KKE DESTRUKTIVÂŹPRÂ&#x2019;VNINGÂŹ .$4 ÂŹ ÂŹINSPEKTION sÂŹÂŹ5NDERVANDSINSPEKTION sÂŹÂŹ4ILSTANDSVURDERINGÂŹOGÂŹSKADESOPKLARING sÂŹÂŹ2Ă?DGIVNINGÂŹOMÂŹMATERIALERÂŹOGÂŹSVEJSNING sÂŹ Teknisk granskning af WPQR / WPS sÂŹ "YGHERRETILSYNÂŹ )7)3 ÂŹ)74 ÂŹ&2/3)/ sÂŹ RĂĽdgivning om trykbĂŚrende udstyr sÂŹÂŹ5NDERVISNINGÂŹOGÂŹCERTIlCERING

FORCE Technology s Ă&#x2DC;stre Gjesingvej 70 sÂŹ ÂŹ%SBJERGÂŹ.ÂŹ Tlf. 76 10 06 50 s Fax 76 45 00 86 s info@forcetechnology.dk forcetechnology.com

<RXU VWURQJHVW SDUWQHU LQ VXSSRUW DQG ORJLVWLFV IRU RLO DQG JDV H[SORUDWLRQ LQ *UHHQODQG

LQIR#DEV JO 7HO ZZZ DEV JO

VI YDER SPECIALISERET RĂ&#x2026;DGIVNING OM KONTRAKTER I ECOPAC AND EMOTRON AC DRIVES

The ECOPAC system saves more than 60% energy! A ready made package for TXLFN installation. The reliable and cost effective system is designed to The SURYHG return of invest is down to one year.

Dokken 10 | 6700 Esbjerg

CS Electric A/S Lillebaeltvej 6 DK-6715 Esbjerg N Tel. +45 75 13 45 09 CS Electric Nord ApS HĂ¸rsholmvej 46 DK-9270 Klarup

www.dahllaw.dk

ERHVERVDANMARK

Kontinuitet i havmølleparker er vigtig TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi har drevet havmølleparken Horns Rev 1 i 12 år og gjort mange erfaringer med den. Erfaringer med logistik, møller, forskellen på at drive vindmølleparker onshore og offshore osv. Og det er meget anderledes. Cost drivere er især transport af folk ud og hjem og det forhold, at vi ikke bare kan komme derud, når noget ikke kører som det skal. Erfaringerne herfra har vi bygget ind i de efterfølgende projekter. Det siger Bent Johansen, Head of Generation Wind Nordic hos Vattenfall Vindkraft A/S, og suppleres af Head of Project Management Engineers Bo Svoldgaard: - Kontinuitet er vigtig for os. Derigennem høster vi storskalafordele. En kontinuerlig række af projekter, hvor vi kan genbruge vores viden, er vejen til at skabe bedre, mere rentable og mere driftsikre havmølleparker. Vi høster synergier fra projekt til projekt, og jo flere vi driver, jo bedre informationer får vi. Det udnytter vi lige nu på de to tyske havmølleparker, vi er ved at opføre. Vi kopierer mest muligt fra DanTysk, som snart er færdiggjort, til Sandbank. Dog bruger vi en nyudviklet mølle i Sandbank, idet vi hele tiden går efter den nyeste teknologi. 20 pct. mindre servicetid For at være konkurrencedygtig med andre energikilder skal omkostningerne ved elproduktion på havet reduceres. Hvad er man nødt til at lave til havs, når det gælder drift og vedligeholdelse, og hvad kan man eventuelt skære væk? - Det er et spørgsmål, vi har beskæftiget os indgående med, og det er lykkedes os at nedbringe servicetiden på Horns Rev 1 med 20 pct., fortæller Bent Johansen og siger videre: - Service er en vigtig ting og betyder meget, så det gælder om at udnytte ressourcerne optimalt. Derfor har vi

“

Vi har drevet havmølleparken Horns Rev 1 i 12 år og gjort mange erfaringer med den. Erfaringerne herfra har vi bygget ind i de efterfølgende projekter. Bent Johansen

set på en mølles opbygning og vurderet, hvilke komponenter og systemer der ikke skal serviceres så ofte. Lidt ligesom bilproducenter gør. Vi har fundet mere hensigtsmæssige måder at gøre nogen ting på, og vi stopper ikke ved 20 pct. tidsbesparelse. Det kan der gøres meget mere ved, når producenter og energiselskaber arbejder sammen, og for at komme rundt om det hele - møller, fundamenter, platforme osv. - er hele branchen nødt til at arbejde sammen. Overvågningscenter i Esbjerg Et væsentligt element har været etablering af et overvågningscenter i Esbjerg, hvorfra man fjernovervåger alle Vattenfalls vindmøller i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Holland døgnet rundt. Her vurderes fejl og træffes forholdsregler, der sikrer, at møllerne står mindst muligt stille. - Desuden bliver der opsamlet en masse data fra driften. De analyseres og bruges til at driftoptimere vores møller, siger Bent Johansen. Forretning og teknolog hånd i hånd Hos Vattenfall går man ikke efter teknologi for teknologiens skyld, fastslår Bo Svoldgaard.

»En kontinuerlig række af projekter, hvor vi kan genbruge vores viden, er vejen til at skabe bedre, mere rentable og mere driftsikre havmølleparker«, siger Bo Svoldgaard.

- Vores udgangspunkt er, at forretning og teknologi skal gå hånd i hånd. Kun hvor vi kan se en forretningsmæssig fordel ved teknologien, vælger vi den. Vi går efter de verificerede løsninger og udfordrer vores leverandører på det bedste produkt, og i hvilken grad de driver udvikling, siger han og tilføjer: - I bestræbelserne på at reducere omkostningerne ville det måske være en fordel med mere standardiserede løsninger. Vindmølleindustrien er stadig ret umoden på det punkt. I andre brancher bruger man de samme komponenter - motorer, chassiser osv. - på tværs af brands. Det vil give en bedre forretning for underleverandørerne og skabe større volumen i hele værdikæden. www.vattenfall.com

FAKTA

»Vi har drevet havmølleparken Horns Rev 1 i 12 år og gjort mange erfaringer med den. Erfaringer med logistik, møller, forskellen på at drive vindmølleparker onshore og offshore osv.«, siger Bent Johansen.

Vattenfall er 100 pct. ejet af den svenske stat og er en af Europas største producenter af elektricitet og den største producent af varme. Hovedprodukter er elektricitet, varme og gas. Vattenfall producerer el og varme fra seks energikilder – vindenergi, kernekraft, naturgas, biomasse, kulkraft og vandkraft. I 2013 havde virksomheden aktiviteter i de nordiske lande, Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien. Nettoomsætning (2013): 167,3 mia. kr. Antal medarbejdere: Ca. 32.000.

Rybners Kursuscenter ruster de store ! " KursusCenter Vest har fĂĽet nyt navn. Med en fusion i lĂ¸bet af sommeren hedder kursuscentret nu Rybners Kursuscenter. Navnet er dog den eneste forandring i kursuscentrets svejsecenter. Gennem mange ĂĽr har svejsecentret pĂĽ StorstrĂ¸msvej i Esbjerg opbygget et ry som et af landets bedste kursussteder, nĂĽr det gĂŚlder svejsekurser. Blandt andet er Rybners Kursuscenters svejseafdeling den eneste uddannelsesinstitution med pulverkran. Svejsecentret indgĂĽr desuden i et samarbejde med ESAB, som fremstiller svejsevĂŚrker, omkring et komplet â&#x20AC;?ESAB vĂŚrkstedâ&#x20AC;? sĂĽ svejsecentret altid har moderne svejsevĂŚrker, som ESAB stiller til rĂĽdighed.

Store virksomheder ringer indgĂĽr som en lĂ¸bende del af svejseafdelingens kursusaktivitet. Mange af de store som Babcock Wilcox VĂ¸lund, Titan Wind Energy og Q-Star, ! hos Rybners Kursuscenter, oplyser uddannelseskonsulent ved Rybners Kursuscenter Carsten Jensen. - Det foregĂĽr bĂĽde her i svejsecentret og ude i virksomhederne, fortĂŚller han. Kurser i virksomheden Blandt andre vindmĂ¸lleproducenten Titan er en af de kunder, hvor uddannelseskonsulenterne fra Rybners Kursuscenter tager ud til virksomheden, sĂĽ Titans medarbejdere kan bru-

ge virksomhedens udstyr, nĂĽr Klar til nye regler Rybners Kursuscenter har netop

" # til de nye regler, som gĂ¸r, at virksomhederne nu kun behĂ¸ver $

% & fĂ¸r kun gjaldt to ĂĽr. - Det er en stor fordel for kunderne, konstaterer Carsten Jensen. Rybners Kursuscenters svejsecenter har vĂŚret i gang med at omkonvertere kursusudbuddet, sĂĽ det passer til de nye regler. ' somheder, som har ekstra krav " hvert halve ĂĽr, sĂĽ svejsecentret har fortsat nok at lave.

Rybners er resultatet af en fusion mellem det tidligere EUC Vest og det allerede eksisterende Rybners. Rybners bestĂĽr af Teknisk Skole, Handelsskole (HG), Alment Gymnasium, Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium, Kursuscenter og Rescue Center Denmark.

FAKTA Rybners Kursuscenter har base i Esbjerg, men kunder i store dele af Danmark. Kursuscentrets konsulenter er specialister i at arrangere og tilrettelĂŚgge kurser specielt efter virksomheders behov. Forskellige specialer kan samles til et forlĂ¸b, som kan foregĂĽ i virksomheden, pĂĽ kursuscentret eller et helt tredje sted. Rybners Kursuscenter er specialiseret inden for: Â&#x201E; CAD & konstruktion Â&#x201E; El og L-AUS Â&#x201E; +/ & og kontorprogrammer Â&#x201E; Karriereudvikling Â&#x201E; Ledelse Â&#x201E; 5 8 Â&#x201E; Regnskab & Ă¸konomi Â&#x201E; Salg

Spangsbjerg MĂ¸llevej 72 6700 Esbjerg â&#x20AC;˘ Tlf. 7913 4444 E-mail: kursus@rybners.dk

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN

Med en profilsektion i Erhverv Danmark blev vi flot eksponeret, og artiklerne kom levende rundt om vores virksomhed. MĂĽlet var at kommunikere med arkitekter, ingeniĂ¸rer og bygherrer pĂĽ en anderledes mĂĽde, og det lykkedes vi med.

FristadsÂŽ/KansasÂŽ Flamestat Aths Jakke klasse 3

Vi har i hvert fald fĂĽet en rigtig god respons efterfĂ¸lgende.

ReďŹ&#x201A;eks pĂĽ skulder

D-ring til id-kortholder

Lars H. Nielsen DirektĂ¸r i B. Nygaard SĂ¸rensen

Justerbare manchetter Justering forneden

FristadsÂŽ/KansasÂŽ Flamestat Aths Bukser klasse 1

Mobillomme i hĂ¸jre forlomme

Hos carl backs a/s har vi stor fokus pĂĽ detaljerne. Det er her vi ďŹ nder de fordele, som adskiller os fra konkurrenterne.

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gĂ¸r tingene pĂĽ en anden mĂĽde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

Det ogsĂĽ fokus pĂĽ detaljen, der gĂ¸r os til en af Esbjergs foretrukne leverandĂ¸rer af sikkerheds- og arbejdsbeklĂŚdningen til offshore-industrien.

CorduraÂŽ forstĂŚrket tommestoklomme

D-ring og ďŹ&#x201A; ytbar id-kortholder i plast (kan bruges pĂĽ bĂĽde jakke og bukser)

Ekstra reďŹ&#x201A; eks pĂĽ siden af knĂŚet

CorduraforstĂŚrkede knĂŚlommer som kan ĂĽbnes fra indersiden ind til de hĂ¸jderegulerbare knĂŚpuder

CorduraforstĂŚrket fodĂĽbning

Har du brug for ďŹ&#x201A;ere detaljer? - sĂĽ ring og hĂ¸r nĂŚrmere.

CARLBACKS.DK

MALERVEJ 10 â&#x20AC;˘ 6710 ESBJERG V INFO@CARLBACKS.DK â&#x20AC;˘ TLF.: 7515 1177

ERHVERVDANMARK

En komplet supply chain - og blot én kontakt TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

En komplet supply chain under opbygning af havmølleparker, en totalløsning der kommer rundt om alt fra planlægning til ansvar og risikostyring, QHSE, seafastening og forsikring, det vejrmæssige og just-in-time leverancer. Det får vindmølleproducenter, energiselskaber og entreprenører hos DSV Projects, der på syv år har skabt sig en position som en af de store transportører inden for offshoresegmentet. - Vi har stor knowhow i hele processen og gør det muligt for kunden at klare transport af komponenter og udstyr fra fabrik til site, håndtering i havnene og charter af diverse skibstyper til opbygning af offshore vindmølleparker, eksempelvis crew transfer og supply boats, via én kontakt. Det betyder også, at kunden kun skal forholde sig til et simpelt og effektivt pris set-up. Med én kontakt og ét pris set-up elimineres gråzonerne mellem det at have flere underleverandører, siger Morten Schmidt Christensen, afdelingsleder i DSV Projects og manden, der startede afdelingens offshoreaktiviteter op i 2007. - Siden starten har vi medvirket ved etablering af 15-20 havmølleparker og transporteret over 400 fundamenter i 800-900 tons vægtklassen rundt i hele Nordeuropa, siger han videre. Aarhus, Esbjerg og Lindø DSV Projects har placeret sig på strategiske steder i forhold til offshore med afdelinger i Aarhus, Esbjerg og som den nyest tilkomne Lindø Industripark, hvor man

har haft en så god udvikling, at man har mandet op rent mandskabsmæssigt på kontoret. - Vi er i daglig dialog med vores kunder. Der er hele tiden ting, som skal afklares, ændringer der skal foretages og nye projekter under opsejling. Så det er en kæmpe fordel at sidde over for hinanden mest muligt. Desuden strækker et projekt sig nemt over både to og tre år, hvorfor det er praktisk at være tæt på hinanden i hverdagen, siger Morten Schmidt Christensen og understreger, at samarbejdet med offshorekunderne handler meget om tillid. Forfra hver gang Udgangspunktet for et projekt er at afdække kundens behov, og det er ofte forfra, fordi hver ny park er individuel, hvad opbygning, logistik osv. angår.

“

Siden starten har vi medvirket ved etablering af 15-20 havmølleparker og transporteret over 400 fundamenter i 800-900 tons vægtklassen rundt i hele Nordeuropa. Morten Schmidt Christensen

- Og der stilles store krav til os om at være omstillingsparate og følge med udviklingen både inden for projekter og generelt i industrien, siger Morten Schmidt Christensen og fortsætter:

novative løsninger fremtiden. Dem kan industrien nok bedst finde ved at samarbejde - måske ligefrem ved at indgå i partnerskaber eller strategiske alliancer. Naturligvis stiller vi gerne al vores knowhow til rådighed.

- Fremtiden inden for elproduktion kommer til at handle mere og mere om offshore, og vi - og hele branchen - skal snart forholde os til endnu større komponenter/ fundamenter. I dag vejer enkelte komponenter typisk op til 1.000 tons. Inden længe 1.500 tons. Det betyder nye muligheder og begrænsninger for transporten i fremtiden. Der bliver brug for mere specialiseret tonnage, og der vil komme et øget pres for at bringe omkostningerne ned og øge fleksibiliteten på transportområdet. Det gælder om at være fremsynet, og som jeg ser det, er in-

Fremadrettet ligger i hvert fald én ting helt fast, mener Morten Schmidt Christensen: - Fremtidige projekter kræver en ekstraordinær indsats.

www.dsv.com

FAKTA DSV er en dansk virksomhed, der tilbyder global transport og logistik. DSV har ca. 22.000 ansatte på verdensplan og egne kontorer i mere end 70 lande fordelt i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Afrika og Australien. I kraft af et internationalt netværk af partnere er DSV i stand til at levere ydelser over hele verden inden for både sø-, luft- og landtransport. Som en afdeling under DSV Air & Sea A/S beskæftiger DSV Projects sig hovedageligt med tungt og overdimensioneret gods inden for vind, industri, olie/gas, nødhjælp, forsvar og regering. Alene i Danmark har DSV Projects ca. 80 ansatte fordelt på lokationer i Aarhus, Hedehusene, Lindø og Esbjerg.

»Vi - og hele branchen - skal snart forholde os til endnu større komponenter/fundamenter. I dag vejer enkelte komponenter typisk op til 1.000 tons. Inden længe 1.500 tons«, siger Morten Schmidt Christensen.

ERHVERVDANMARK

Navigation og kommunikation til offshoresektoren TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Gennem mange år har Furuno Danmark A/S været en af de mest etablerede leverandører af elektronik til den maritime industri med fiskesøgningsudstyr og navigation og kommunikationsudstyr til skibe som kernekompetencer. - Vores radarer er blandt de mest foretrukne i verden, og inden for kommunikation dækker vi ethvert behov fra VHF-radioer over GMDSS systemer til de seneste løsninger inden for moderne satellitkommunikation, fortæller Oskar Thesbjerg, afdelingsleder hos Furuno i Esbjerg, og fortsætter: - Vi er certificeret af alle klassificeringsselskaber til at udføre diverse radio- og VDR-syn, og vi har personale uddannet til at lave survey i offshoresektoren. MobCom-løsninger For fem år siden etablerede man Furuno Mobcom med henblik på at imødekomme offshoresektorens behov for mobil kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et stort forretningsområde og bredte sig også til hele den danske onshore industri. MobCom-løsninger omfatter alt inden for analog og digital kommunikation, herunder de meget avancerede Tetra-løsninger. - Derudover er vi speciallister i kommunikation i støjfyldte miljøer, bl.a. med støjbeskyttende Peltor-pro-

dukter, som også kan leveres med indbygget radiokommunikation. Udviklingen indenfor teknologien er gået utroligt stærkt de seneste år. Produkterne er brugervenlige, og systemerne kan tilpasses det enkelte skib og den enkelte navigatør i en grad, som for få år siden var helt utænkelig, siger Oskar Thesbjerg, der udover et årelangt samarbejde med boreriggene i Nordsøen også har leveret udstyr til mange vindmølleskibe.

Oskar Thesbjerg (t.h.) sammen med Jes Rosenberg, chef for Furuno Mobcom, der blev etableret for fem år siden med henblik på at imødekomme offshoresektorens behov for mobil kommunikation.

24 timer i døgnet - Det er én af vores kæpheste, at vi yder service 24 timer i døgnet. En anden er, at vi leverer komplette løsninger til skibe i alle størrelser. For kunden er det en stor fordel med en komplet løsning, som vi også servicerer, idet kunden kun skal henvende sig ét sted for at få serviceret sit udstyr, pointerer han. Furuno Danmark A/S har hovedsæde i Hvidovre og afdelinger i Esbjerg og Skagen med tilsammen ca. 55 medarbejdere fordelt på en række fagområder. Ud over egne kontorer har virksomheden mere end 40 lokale forhandlere, og dertil kommer datterselskaber i Sverige, Polen og Rusland. - Desuden er vi del af en global serviceorganisation, som er repræsenteret i samtlige betydningsfulde havne i verden, siger Oskar Thesbjerg, der har 14 medarbejdere i sin afdeling. www.furuno.dk

-the Energy Group for you

Granly Steel A/S

Granly Gruppen -en stærk alliance Med en række selvstændige kerneområder fordelt på 8 specialicerede selskaber er Granly Gruppen dækket ind til at løse opgaver for mange forskellige brancher. Med mere end 200 dedikerede medarbejdere og et stærkt teamwork er Granly Gruppen altid klar til at løbe ekstra stærkt for vore mange kunder.

Granly Diesel

Kontakter: Granly Steel: Granly Diesel: Esbjerg Shipyard RMG Steel: KVK Hydra Klov Ceropa: Grumsen Equipment

www.granly.dk 75 www.granlydiesel.com 46 www.esy.dk 75 www.granly.dk 75 www.kvk.dk 75 www.ceropa.dk 62 www.grumsen.dk 75

45 42 12 45 36 21 12

01 35 59 01 81 11 54

11 50 22 11 87 11 22

ERHVERVDANMARK

»Kendetegnende for danske virksomheder er høj kvalitet og en høj grad af sikkerhed. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig, fordi offshore er en farlig industri, og Danmark har en god historik, når det gælder høje sikkerhedskrav«, siger Jakob Linulf.

ERHVERVDANMARK

Eksport skal trække offshorebranchen TEKST Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Der skal eksport til for at trække den danske offshorebranche fremadrettet. Hjemmemarkedet er godt og har skabt en stærk industri, men det har sine begrænsninger. Væksten skal komme via eksport. Det fastslår Jakob Linulf, sektorekspert inden for klima og energi i Eksportrådet. Han konstaterer i samme åndedrag, at offshorebranchen er én af Danmarks største vækstbrancher. - Det er en branche, hvor det går rigtigt stærkt i disse år. Olie/gas er det største markedsområde, men vindenergi nærmer sig mere og mere. Og det er nok inden for offshore vind, vi får den største vækst i fremtiden. Herhjemme ligger der megen vækst i de eksisterende målsætninger, men også globalt har flere lande fået øjnene op for potentialet i offshore vind. Det gælder landene rundt om Nordsøen, Storbritannien, Holland, Belgien og Frankrig, og længere væk gælder det USA og Kina. For os i Danmark betyder det, at vi har en konkurrencestærk industri på området i de næste 10-15 år. Mindst, siger Jakob Linulf videre. »På bolden« nu Men de danske virksomheder skal være opmærksomme på, at der er en lang initieringstid og opstartsfase på projekter inden for offshore vind, påpeger Jakob Linulf. - Man skal »på bolden« nu og være strategisk tænkende i god tid, siger han og fortsætter: - Vi står stærkt og har en unik platform i Danmark inden for specielt offshore vind, hvor vi som de første, der begyndte at opføre offshore vindmølleparker, er verdensledende. I Siemens og Vestas har vi to af de største producenter i verden, og dertil kommer en omfattende serviceindustri og en række virksomheder, som tager sig af transport af elementer, produktion og montering af fundamenter, rekruttering af personale m.m. Det samme gælder for så vidt onshore, men her er der flere konkurrenter og en hårdere international konkurrence. Inden for offshore har vi et solidt forspring.

“

Vi står stærkt og har unik platform i Danmark inden for specielt offshore vind, hvor vi som de første, der begyndte at opføre offshore vindmølleparker, er verdensledende. Jakob Linulf

vedligeholdelse af vindmøller. Ligesom det er tilfældet med landvindmøller, hvor after sales er et stort marked, siger Jakob Linulf. Vanskelige markeder og partnere Inden for olie og gas tegner servicering og logistik sig for over halvdelen af omsætningen. Og det er andre markeder, det foregår på. - Vi har et stort nærmarked i Norge, men ellers er der tale om fjernmarkeder. Ofte vanskelige markeder - og vanskelige partnere, vi skal arbejde sammen med. Fjernmarkederne er især Afrika, Mellemøsten og Rusland/ Det Kaspiske Hav, hvor det er store statslige aktører eller store olieselskaber, som er de danske virksomheders samarbejdspartnere. Det kræver lidt muskler at gå i lag med dem, siger Jakob Linulf og tilføjer: - Her er det, at vi i Eksportrådet kommer ind i billedet. Vi er i stand til at skaffe danske aktører de nødvendige lokale forbindelser og etablerer også kontakten for dem. Maryland i USA er - selv om det handler om offshore vind - et godt eksempel. Her har vi et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og kobler derigennem op

med danske leverandører. Det er vores råd, at man som lille dansk virksomhed ikke bare lige skal tage til Afrika og uden videre forsøge at komme ind på markedet. På den anden side skal man heller ikke afholde sig fra det, men gøre det i samråd med Eksportrådet og eventuelt den lokale ambassade. Genåbnet i Nigeria Apropos Afrika har Udenrigsministeriet netop genåbnet den danske ambassade i Nigeria og er igen klar til at understøtte danske virksomheder på et marked, hvor det kan være svært at begå sig. - Ghana og Mozambique er andre svære markeder i denne del af verden, hvor vi er til stede for at hjælpe, siger Jakob Linulf. Høj kvalitet og høje sikkerhedskrav Den danske offshorebranche opererer ofte i nicher med fokus på teknologi og avanceret forædling og har stor gennemslagskraft på de internationale markeder af flere grunde. - Kendetegnende for danske virksomheder er høj kvalitet og en høj grad af sikkerhed. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig, fordi offshore er en farlig industri, og Danmark har en god historik, når det gælder høje sikkerhedskrav. Også miljø står højt på dagsordenen. Hvordan minimeres miljøpåvirkningen, hvordan minimeres udslip under driften, gælder specielt olie og gas, osv. - det er vi gode til at håndtere. Endnu en dansk styrkeposition er vores evne til at lave naturgenopretning ved uheld - rydde op og genoprette naturen, fortæller Jakob Linulf. Fordobling i 2020 27.000 personer var beskæftiget med offshore energiproduktion i 2012. Det tal forventes at blive noget nær fordoblet til op imod 50.000 personer i 2020. www.um.dk/da/eksportraadet

Eksportmæssigt sker der en stor indirekte eksport, idet offshore vind-markedet er domineret af få store kontraktholdere og en underskov af underleverandører. Og der bliver mere at tage fat på i fremtiden, eftersom after sales-markedet endnu ikke er kommet rigtigt i gang. - Offshore vind er en forholdsvis ny branche, hvorfor der går lidt tid, før der bliver brug for opgradering og

FAKTA Offshorebranchen består af private erhverv, der arbejder med teknologier, viden og komponenter til anvendelse i hele værdikæden for offshore energiproduktion. Branchen opdeles overordnet i fossil energiproduktion (olie og gas) og i vedvarende energi (vind- og bølgeenergi). Af de 27.000 fuldtidsbeskæftigede (2012) i branchen arbejder mere end 11.000 personer inden for vind- og bølgeenergi og knap 16.000 inden for olie og gas. Samlet set omsætter offshorebranchen for 110 mia. kr. og eksporterer for 49 mia. kr. Kilde: Syddansk Vækstforum.

ERHVERVDANMARK

Offshore vind på europæisk plan TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Vi skal have mere ensartede regler for, hvordan de nationale regeringer udbyder havvindprojekter. Og vi skal have den danske produktion af el i Nordsøen sat ind i en større europæisk sammenhæng. Det er ønskescenarier for Jan Serup Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, der som brancheorganisation repræsenterer et bredt spekter af virksomheder og energiselskaber inden for vindmøllesektoren. - Især i forhold til de store europæiske markeder for havvind - England, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig - er det vigtigt at få mere ensartede regler, siger han og fortsætter: - I flere lande møder vi politiske krav om etablering af et antal lokale arbejdspladser i forbindelse med havvindmølleprojekter. Især i Tyskland og England er der ønsker om at overtage dele af værdikæden. Det kan f.eks. være i form af en lokal fabrik. Danske virksomheder vil gerne bruge lokale samarbejdspartnere, fordi det ofte er den mest omkostningseffektive løsning. Men hvor man ikke har de nødvendige kompetencer, mangler havnefaciliteter m.m., kan det være en hæmsko og

fordyre projektet. Så bliver det en særlig stor udfordring at etablere sig i det pågældende land. Kæmpe ressource i vind Jan Serup Hylleberg påpeger, at der på den lange bane er en kæmpe ressource i vind i Nordsøen. Havvind giver den miljømæssigt bedste og billigste danske el næstefter landvind, og med de rigtige rammevilkår for europæisk energipolitik frem mod 2030 vil vi kunne udnytte disse ressourcer optimalt. - 80-90 pct. af el-produktionen afsættes til os selv, og det er oplagt, at vi inviterer andre til at bygge havmølleparker i vores del af Nordsøen - og begynder at handle med offshore vind som en ressource, ligesom der bliver handlet med olie, siger Jan Serup Hylleberg. Og der er noget at handle med. I følge Energistyrelsen er der i hvert fald plads til en produktionskapacitet på 17.500 MW i den danske del af Nordsøen. Der er i dag installeret 1.271 MW i alle danske farvande. Bedre infrastruktur for el På europæisk plan er der også behov for at forbedre infrastrukturen for el, især i Tyskland, mener Jan Serup Hylleberg.

“

Vi skal have mere ensartede regler for, hvordan de nationale regeringer udbyder havvindprojekter. Og vi skal have den danske produktion af el i Nordsøen sat ind i en større europæisk sammenhæng. Jan Serup Hylleberg

- Det er af afgørende betydning for de danske interesser, at EU laver et mere udviklet og integreret marked for el. Et liberaliseret elmarked, hvor man kan bevæge sig over hele Europa, så der ikke opstår fysiske barrierer for at handle, siger han. Offshore vind er primært et nordeuropæisk anliggende, der først og fremmest foregår i Nordsøen, men også i Østersøen er der ved at komme gang i den. Danmark er det p.t. næststørste marked efter England, som vil øge sin aktivitet markant i de kommende år frem mod 2020. Derimod er Tyskland noget »forsinket« sammenlignet hermed. En færdig pakke - I Vindmølleindustrien er vi optaget af at få omkostningerne bragt ned og kvaliteten op, ligesom vi arbejder på at sikre, at vores medlemmer er globalt til stede. Vi diskuterer langsigtet strategi via partnerskabet Megavind, og vi er tæt på virksomhederne og de udfordringer, de står overfor. Vi hjælper dem bl.a. med at etablere sig på andre markeder og tilbyder en færdig pakke, der hjælper dem hurtigt og effektivt ind i England, Tyskland og Frankrig. Her er det nødvendigt at være lokalt til stede, og vi har valgt samarbejdspartnere ud på forhånd, siger Jan Serup Hylleberg.

www.windpower.org

»80-90 pct. af el-produktionen afsættes til os selv, og det er oplagt, at vi inviterer andre til at bygge havmølleparker i vores del af Nordsøen - og begynder at handle med offshore vind som en ressource, ligesom der bliver handlet med olie«, siger Jan Serup Hylleberg.

LPNQFUFOU t EFEJLFSFU t QSÂ?DJT

Procurator

- din full supply partner! GWO Basic Safety Training Achilles JQS Qualified DS/EN ISO 9001:2008 DS/EN ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008

Siden 1986... ... har vi samarbejdet mĂĽlbevidst med skibsfart offshore og industri

Procurator er velkendt som den stĂ¸rste nordiske aktĂ¸r i feltet QFSTPOMJHU TJLLFSIFETVETUZS â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde som leverandĂ¸r og producent. Vort sortiment udvikler sig naturligt og lĂ¸bende i takt med markedets efterspĂ¸rgsel pĂĽ full supply leverandĂ¸rer, og vi har senest tilfĂ¸jet facility-produkter til professionel rengĂ¸ring. Men vidste du, at vi... t LBO VEEBOOF KFS J TJLLFSIFE WBMH PH CSVH BG LPSSFLU VETUZS t IBS FO EÂ&#x201C;HOĂ&#x152;CFO XFCTIPQ t IBS FO CVUJL QĂ&#x152; 4UÂ?SFWFK J &TCKFSH t QSPEVDFSFS CSBOET 8PSLTBGF ,#. PH #SBHF t IBS FU BVUPSJTFSFU TFSWJDFWÂ?SLTUFE UJM CM B GBMETJLSJOHTVETUZS t LBO IKÂ?MQF NFE FO HFOOFNHBOH BG KFSFT BSCFKETNJMKÂ&#x201C; t PHTĂ&#x152; LBO MFWFSF BMU EV CFIÂ&#x201C;WFS UJM EJU NÂ&#x201C;EFMPLBMF t UJMCZEFS CÂ?SFEZHUJHF NJMKÂ&#x201C; PH BMMFSHJWFOMJHF QSPEVLUFS t TÂ?UUFS WJEFO IÂ&#x201C;KU PH HFSOF EFMFS VE BG EFO t BGIPMEFS HSBUJT UFNBEBHF t EFTVEFO LBO IKÂ?MQF NFE BSCFKETNJMKÂ&#x201C;FU QĂ&#x152; LPOUPSFU t IBS FHFO TZTUVF WÂ?SLTUFE UJM QFSTPOMJH QSPGJMFSJOH BG BSCFKETUÂ&#x201C;K t IBS FU TÂ?SMJHU UFBN EFS WBSFUBHFS EF GPSTLFMMJHF CSBODIFS t IBS FO QSPGJM QĂ&#x152; -JOLFE*O t IBS FO UFTUWJOEFS J 8PSLTBGF IBOETLFTPSUJNFOUFU

, pply ll su , sikkerhed u f n jĂ¸ Di il , m bejds ddannelse u er - ar partn y, kantine, rsyn facilit ervice-efte s

% FO Q SP GFTTJP P O FMMFT GÂ&#x201C; S TUF WB MH

icevĂŚr

ed k st

erv

StĂŚrevej 2 t &TCKFSH Â? t 5FM JOGP!QSPDVSBUPS EL t XXX QSPDVSBUPS EL

riseret s

k buti

Kranudlejning . Maskinflytning H. E. Bluhmes Vej 73 . Esbjerg Tlf. 75 12 08 99 www.franksegall.dk

h op & eb s

uto

ERHVERVDANMARK

Cost Reduction Forum arbejder for billigere el TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi skal samlet set reducere omkostningerne ved at producere el på havet med 40 pct. Derfor har vi etableret Cost Reduction Forum. Morten Basse Jensen, direktør i Offshoreenergy.dk, er meget præcis i sin formulering omkring det nye tiltag, der blev sat i søen den 25. august 2014, da 29 medlemsvirksomheder og repræsentanter for hele værdikæden inden for offshore vind var samlet til opstartsmøde. - Vi har to hovedfokusområder i branchen lige nu. Cost reduction og internationalisering. Og på begge områder er der nu sat initiativer i gang, siger Morten Basse Jensen og fortsætter: - For at gøre kostprisen på en kW/h el produceret på havet 40 pct. billigere skal vi dels se på de store komponenter, som indgår i en havvindmølle, og dels på hele forløbet fra design, installation, drift og vedligeholdelse til nedtagelse af møllen efter omtrentlig 25 år. Hvad komponenterne angår, står nogle få store producenter over for en stor opgave, der går ud på at blive endnu

mere fleksible og endnu mere effektive. Hvad installation, drift osv. angår, er der mange flere involveret - både store virksomheder og SMV’ere. Der er brug for en koordineret indsats, og rollen som koordinator har vi påtaget os. Et politisk marked Også rollen som en af dem, der har skullet råbe virksomhederne op om, »at prisen skulle ned, at havvind var for dyrt«, har Morten Basse Jensen taget på sig. Han påpeger, at havvind er et politisk marked. Noget man er blevet stadig mere opmærksom på i branchen de sidste to år, hvor det også er blevet klart, at den politiske opbakning kan smuldre, hvis ikke havvind bliver mere konkurrencedygtig hen over de næste fire-fem år. - Og alle i branchen har forstået budskabet, har hver for sig gjort noget, men er nu også klar til at gøre noget ved det på tværs af industrien. Offshoreenergy.dk har taget teten, fordi det ikke var åbenlys, hvem der skulle gøre det, og jeg må sige, at vi har fået en ekstrem flot opbakning, siger han og tilføjer: - Med etableringen af Cost Reduction Forum har vi taget fat på arbejdet med at sikre repetition og

FAKTA Offshoreenergy.dk er nationalt innovationsnetværk og videncenter for den danske offshoreindustri og arbejder på at styrke industrien – bl.a. ved at skabe konkrete samarbejdsrelationer på tværs af industrien og forskningsverdenen. Offshoreenergy.dk arbejder inden for teknologi, innovation, forretningsudvikling og internationalisering.

“

Vi har to hovedfokusområder i branchen lige nu. Cost reduction og internationalisering. Og på begge områder er der nu sat initiativer i gang. Morten Basse Jensen

koordination i det at planlægge og udføre havvindmølleparker, hvilket også er vejen til at reducere omkostningerne. På opstartsmødet blev der identificeret flere indsatsområder, og på næste møde skal konkrete idéer udvælges. Herefter vil arbejdsgrupper finde løsninger, der kan implementeres i værdikæden. Internationaliseringsproces At internationalisering er et hovedfokusområde hænger naturligt sammen med, at maksimalt 1,5 GW af de i alt 25-30 GW nye havvindmøller, som skal etableres i Nordeuropa hen over de næste fem år, kommer til at ligge i Danmark. Derimod er det i England, Tyskland, Frankrig og flere andre lande, det for alvor kommer til at ske. - Hvis vi skal bibeholde first mover-forspringet, skal vi ud på europæiske og globale markeder, og eftersom de store danske operatører gerne vil have erfarne danske SMV’ere med i de internationale projekter, og disse vil gerne have del i ordrerne, ligger der en opgave i at få dem til at samarbejde, til at danne konsortier - og være klar til at gå ind i klynger sammen med lokale virksomheder som f.eks. engelske virksomheder i Grimsby/ Humber-området. Et sådant klyngesamarbejde er vi i gang med at etablere og havde besøg af den engelske ambassadør ved en B-t-B event den 3. september 2014, hvor over 200 danske og engelske virksomheder deltog, fortæller Morten Basse Jensen, der ikke er i tvivl om konsekvensen for mange SMV’ere, hvis de ikke går med i internationaliseringsprocessen. Færre virksomheder - større volumen - Mange af dem er simpelthen for små og skal finde sammen med andre for at kunne stå distancen. I form af et strategisk samarbejde eller gennem opkøb og fusion. Jeg er helt sikker på, at der vil være markant færre virksomheder inden for offshore vind om fire-fem år. Men volumen og antal ansatte i branchen vil være markant større, forudser Offshoreenergy.dk-direktøren.

»For at gøre kostprisen på en kW/h el produceret på havet 40 pct. billigere skal vi dels se på de store komponenter, som indgår i en havvindmølle, og dels på hele forløbet fra design, installation, drift og vedligeholdelse til nedtagelse af møllen efter omtrentlig 25 år«, siger Morten Basse Jensen.

www.offshoreenergy.dk

ERHVERVDANMARK

En fisker med vinger TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

KEM Offshore har forrygende travlt. Nye lokaler, nye skibe og nye markeder. Det er næppe ret mange erhvervsledere, som oplever massiv fremgang på omsætning og medarbejderskare år efter år i et marked i vækst – og stadig længes efter de gode, gamle dage. Men Knud Erik Møller gør. For selv om det er med et skævt smil, han siger det, så vedgår den Esbjergensiske erhvervsmand bag vindmøllefirmaet KEM Offshore, at han stadig tænker på det fiskeri, han kom fra: - Heldigvis lugter det da stadig lidt af vand! Fortsat vækst KEM Offshore er historien om en fisker, der skiftede branche og ramte en vækstraket – men også et erhvervseventyr ud over det sædvanlige. Fiskeren Knud Erik Møller så sammen med sønnen Orla Møller en mulighed i 1996, hvor der var brug for sødygtig assistance i forbindelse med inspektion af ar-

“

bejdet på Øresundsbron. Det blev til det første skib, der ikke skulle fiske – og i 1999 blev det til endnu et, som fik arbejde ud for hovedstaden, hvor Middelgrundens Vindmøllepark skød op. Havvindmøllerne har været vejen frem for KEM Offshore lige siden. Horns Rev 1 blev den første opgave i Nordsøen, og siden er det blevet til arbejde for både danske, tyske, engelske og hollandske vindmølleparker. Opgaven er at overføre teknikere og udstyr til havvindmøllerne – sikkert og til tiden. Nybygninger på vej KEM Offshore har aktuelt ni skibe og modtager i årets løb yderligere to nybygninger fra værft i Australien. For tre et halvt år siden var man 15 mand; det antal er nu firedoblet til over 60, og man er rykket i nye lokaler. Væksten ser ikke ud til at tage af foreløbigt: - Vi tror da på, at vi bygger yderligere to skibe næste år også, siger Knud Erik Møller: - Vi har ramt et marked, som ingen kunne forudsige i 1996. Vi har været med fra første færd, og det er en fordel – men den største fordel er, at vi kom til den

“

Alle på land i KEM Offshore har massiv erfaring fra livet til søs. Jeg har sejlet i 30 år – og jeg er den på kontoret, der har mindst erfaring. Mik Henriksen, COO, KEM Offshore

her branche fra fiskeriet. Det gode sømandskab og en grundfilosofi om at holde det enkelt har gjort en forskel, siger han. www.kem-offshore.dk

Fra fiskeriet har vi med, at vi arbejder sikkert. Vi har hidtil haft over 300.000 overførsler til vindmøller – uden en eneste personskade. Knud Erik Møller, grundlægger af KEM Offshore Fiskeskipper Knud Erik Møller havde været i vindmøllebranchen i ti år, før han – ikke helt frivilligt – droppede fiskeriet i 2006 og blev fuldtids reder med fokus på offshore vindenergi. Fiskeriet er dog bevaret i firmalogoet, som både ligner en fisk og en vindmøllevinge. Mest en fisk, hvis man spørger Møller selv.

ERHVERVDANMARK

Livet er for kort til dårlig kaffe TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

De fleste kender nok navnet Moccamaster. Det står på mange af de kaffemaskiner, vi har i vore hjem eller på arbejdspladsen. Men hvis man tror at en kaffemaskine bare er en kaffemaskine, så må man tro om igen. - Vores kaffemaskiner er håndlavede og individuelt testede i Holland, og har en meget høj kvalitet. De laver en fantastisk kaffe, fordi de sikrer den rette vandtemperatur på mellem 92-96 grader og sørger for, at vandet er i kontakt med bønnerne i præcist fire minutter, fortæller country manager Ole Andersen fra Moccamaster Nordic i Næstved. Herfra sælger Moccamaster hvert år 300.000 kaffemaskiner til Sverige, Norge, Finland og Danmark. Ikke fordi maskinerne hurtigt går i stykker og skal skiftes – tværtimod. - Vi oplever af og til, at sølvbrudepar skriver til os og fortæller, at de holder sølvbryllup sammen med den Moccamaster, de fik i bryllupsgave. Så kvaliteten fejler ikke noget, understreger Ole Andersen. Matcher ethvert hjem Moccamasters maskiner fås i mange størrelser og farver, der matcher ethvert hjem – også de storbysmarte. Og selv om Moccamaster måske er mest kendt for kaffemaskiner til det private hjem, har koncernen også en bred vifte af cateringprodukter til små og store virksom-

“

Vi oplever af og til, at sølvbrudepar skriver til os og fortæller, at de holder sølvbryllup sammen med den Moccamaster, de fik i bryllupsgave. Ole Andersen

heder. Her er maskiner, der brygger op til 160 kopper kaffe i timen – naturligvis stadig i samme høje kvalitet som de øvrige maskiner. - Vores produkter kan købes hos alle de førende hvidevareforhandlere og de store kæder, og skulle der undtagelsesvis være behov for reparation, så har vi en effektiv serviceafdeling her i hovedkvarteret i Næstved, fremhæver Ole Andersen.

www.moccamaster.com

ATcon: Næstved-entreprenør med vokseværk TEKST: Gunnar Lomborg Foto: ATcon

I 2008 gik Anders Bech og Thomas C. Simmelhag, som begge har en fortid i et større entreprenørfirma, sammen og dannede ATcon a/s. De to partnere har lige siden omsat deres store erfaring i en lang række succesfulde byggeprojekter både lokalt i Næstved og over hele landet. ATcon a/s arbejder med udvikling af projekter, nybyggeri og renovering, ofte som totalentreprenør, hvor ATcon står for projektering og byggestyring til byggeriets aflevering. - Vi har vores egne folk inden for områder som tømrer/snedker, murer og andre håndværk, mens vi i andre tilfælde arbejder sammen med solide fagentreprenører om at fuldføre opgaverne. Og det gør vi til tiden og til den aftalte pris, understreger Anders Bech, som blandt de nyere projekter nævner ombygningen af hotel Comwell Køge Strand, renovering af Skodsborg Badehotel til luksus-lejligheder og et aktuelt byggeri for Haas-Meincke i Skovlunde.

“

ATcon udbygger løbende virksomheden og har allerede etableret filial i Brøndby, hvor ATcons egne håndværkere har base. Men virksomheden har opgaver over hele landet, så flere filialer kan komme på tale i takt med virksomhedens udvikling. - Vores styrke er byggestyring, hvor vi fra start til slut koordinerer alle byggeprocesser og sikrer, at

Vores styrke er byggestyring, hvor vi fra start til slut koordinerer alle byggeprocesser. Comwell Køge Strand

bygherrens budget og tidsplan overholdes. Det er vigtigt, især når flere fagentreprenører skal samarbejde om et projekt, fremhæver Thomas C. Simmelhag. www.atcon.dk

ERHVERVDANMARK

FLISEUDSALG SER MAS ARTIER P EST AF R P TIL

SPAR

TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

75% r fra 2 r. m

Prise

25,- p

Først til mølle udsalg Smuk natur granit Bianco Sardo Commercial 30,5x30,5x1,0 cm. Med sleben overflade. Normalpris pr. m2 312,TILBUD pr. m2 ............................................................

148,-

60x60 cm 1. sort fliser Vælg mellem 4 forskellige slags Før priser på op til 562,50 nu kun pr. m2 .....................

60x120 cm 1. sort fliser Light grey, før pris 598,- pr. m2 ....................................

198,248,-

Vådrumssæt Komplet til ca. 15 m2 8 mm tandspartel, pensel og Mira blandespand Normalpris 1.014,-

648,-

89,-

Mira 3110 UniFix Støvreduceret 15 kg. Normalpris 110,TILBUD 76,-

Se flere tilbud på flisecenter.dk

Lørdag d. 4. oktober 2014 kl. 8-16 giver vi

20% rabat

på varer som afhentes og betales denne dag mellem kl. 8-16. Rabatten gives ikke på partivarer, rester, samt varer der i forvejen er nedsat eller givet tilbud på

t 'JOE pladen i stumpmarked t 0QMZT NÌM UJM TL SFSJFU t 7J TL rer pladen mens du venter Priser fra kun kr...

100,-

(Excl. forarbejdning)

RESTLAGER af færdige bordplader fra 300.-

Har du ikke tid lørdag d. 4. oktober 2014 kl. 8-16 kan du medbringe denne kupon og vi giver dig

10% rabat i hele oktober 2014. Rabatten gives ikke på partivarer, rester, samt varer der i forvejen er nedsat eller givet tilbud på.

Holsted Allé Holsted Allé

Næstved Flisecenter ApS

Motorvejen fra København

Næstved Megacenter

Næstved Storcenter Bilka Mod Næstved

Fra Rønnede Køge

Marinebuen 3, Øverup Erhverv 4700 Næstved t Tlf. 5572 1312 t www.flisecenter.dk

Frakørsel Rønnede Ca. 10 km. Frakørsel Rønnede

Mac Donalds

Øverup

TILBUD

Lørdag den 4. oktober 2014 skærer vi din plade efter mål.

Marinebuen

Fuge Rustic farve 115 eller 120 15 kg. Normalpris 125,-

Næstved Flisecenter er et af landets største flisecentre, og har omkring 80.000 m2 fliser på lager. Det svarer til 12 hele fodboldbaner eller gulvarealet i 20-30 indkøbscentre. Derfor er Næstved Flisecenter da også blandt de udvalgte, der leverer keramiske fliser, eksempelvis til store bilforhandlere som Peugeot, Ford, Nissan, Citroên, BMW m.fl., samt kæder som Jensens Bøfhus, McDonalds, Ikea og mange andre. Det er flisecentrets projektafdeling, der står for de større entrepriser. - Vi oprettede projektafdelingen for fem år siden, da krisen virkelig kradsede i byggeriet. Og det gik så godt, at vi måtte ansætte flere folk. Vi driver opsøgende arbejde overfor arkitekter for at fortælle hvad vi kan tilbyde, og vi samarbejder med entreprenører og bygherrer i hele Danmark. Vi leverer også fliser til Grønland, Sverige og Norge, og når vi kan det, skyldes det at vi lægger stor vægt på at overholde aftaler og tidsfrister, samtidig med at vi er skarpe på priserne, understreger indehaver Jens M. Jensen. Kom og få skåret din helt egen plade ”Hr. og fru Hansen” er dog også velkomne i det store flisecenter. Her kan de vælge fli-

Mod Ringsted

TILBUD

“

De bedste fliser til de bedste priser

LØRDAG D. 4. OKTOBER 2014 KL. 8-16

Marinebuen Motorvejen fra Vordingborg

Åbningstider: Man. - Tors. 7-17 t Fre. 7- 19 t Lør. 8-14 t 1. lør. i mdr. t 8-16 t 1. søn. i mdr. 10-14

Vi lægger stor vægt på at overholde aftaler og tidsfrister, samtidig med at vi er skarpe på priserne. Jens M. Jensen

ser eller natursten til deres køkken og bad eller til det nye typehus, og på flisecentrets udsalgsdag lørdag d. 4. oktober er der åbent hus, hvor man kan få skåret specielle plader i eksempelvis granit, marmor eller skifer. Den dag er der også ”stumpemarked”, hvor man for en billig penge kan finde lige den plade, man mangler i sit køkken eller bad, og få skåret huller, kanter mm på Næstved Flisecenters CNCstyrede maskiner.

www.flisecenter.dk

ERHVERVDANMARK

Borgmester med overblik TEKST Gunnar Lomborg Foto: Jonas Ahlstrøm

På endevæggen inde på borgmester Carsten Rasmussens kontor hænger der et stort, rødt, indrammet hjerte. Hjertet er bygget op af 25 forskellige symboler, der hver især repræsenterer Næstved Kommune. En pagaj, en havørn og en bonbon-slikkepind er nogle eksempler på de ting, som hjertet er formet af – ting som man kan opleve og mærke i Næstved. Kommunen vil nemlig gerne have, at borgerne mærker Næstved, men også at de sætter deres eget mærke på Næstved. - Det er derfor, at vores vision hedder ”Mærk Næstved”, fortæller Carsten Rasmussen. Arealmæssigt er Næstved Sjællands største kommune, hvis i alt godt 81.000 indbyggere fordeler sig med halvdelen i hovedbyen og resten i mindre provins- og landsbyer. Næstved er en kommune, der byder på godbidder både til indbyggerne og erhvervslivet, for der er tradition for at tænke ud af boksen og bruge kommunens ressourcer effektivt og innovativt. Mange projekter - I Næstved har vi flere store projekter i gang, som kommer alle kommunens borgere til gode. Vi er i gang med den store arena med 3.600 pladser, hvor der blandt andet skal spilles VM i håndbold for kvinder i 2015. Det er et projekt til 60 mio. kroner, fortæller Carsten Rasmussen Uddannelsesmæssigt ligger Næstved allerede fint i svinget med en lang række uddannelsesinstitutioner for børn, unge og voksne. Her er en handelsskole, et gymnasium med omkring 1.400 elever, et EUC og selvfølgelig Herlufsholm – den berømte kostskole. Men kommunen stopper ikke her. - Om ganske få år kommer der forhåbentlig en campus til Næstved. Byrådet har sat 54 mio. kroner af til den nye campus, og fra mit kontor her midt i byen kommer jeg faktisk til at se direkte over på campus og de mange studerende, der kommer til at give masser af liv i bymidten, lyder det fra borgmesteren. Næstved-DNA - Vi vil jo gerne have, at alle de unge, der tager en uddannelse her i byen, får lidt Næstved-DNA indkodet. Så hvis de senere tager til København for at gå på universitetet, så kommer de måske også tilbage igen, for vi har mange gode arbejdspladser for alle typer af uddannelser, siger Carsten Rasmussen. I Næstved er det især to store erhverv, der dominerer. Detailhandelen står for en fjerdedel af alle arbejdspladser, tæt fulgt af bygge- og anlægsbranchen. Men der er også store industrier som glasværket, Novenco og Ecophon, som giver jobs til såvel faglærte som ufaglærte. - Næstved er attraktiv for virksomhederne, fordi man her kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, og fordi vi har masser af anden industri, som fungerer som underleverandører. Skoler, sygehus osv. giver mange muligheder for jobs til begge ægtefæller, hvis man vælger at flytte her til og få job, understreger borgmesteren, som også peger på, at kommunen har sørget for daginstitutioner med fleksible åbningstider og gode pendlermuligheder, hvad enten man pendler til eller fra med bil eller tog, hvilket 16.000 mennesker dagligt gør.

Selv om Næstved ligger lidt inde i landet, har man en større havn, der giver mulighed for skibstransport af tunge råvarer. Det betyder, at virksomheder som glasgenbrug og andre typer af virksomheder, der har brug for store mængder af råmaterialer, kan få levering på en effektiv og miljømæssig forsvarlig måde. Og da Næstved i forvejen har flere store genbrugsindustrier, er dette et område, som den nye erhvervsstrategi skal fokusere på. Ressource City kaldes projektet, som skal stimulere genbrugsindustrien i Næstved. Kommende EU-regler

vil kræve, at man genanvender 60 procent af vores emballage og organisk affald, og det giver god mening i Næstved, mener borgmesteren. Affald som ressource - Upcycling betyder, at vi ser affaldet som en ressource, der kan give indtjening og miljøgevinster, i stedet for at være en udgift. Vi skal genanvende plastik, glas og bildæk og omdanne det til brugbare produkter. Eksempelvis kan man i stordrift lave et produkt, der ligner Leca af glas i stedet for af ler. Vi vil gerne støtte med penge og viden, og forsøge at få samlet viden gennem samarbejde mellem virksomheder, uddannelsessteder og forskere, så vi på den måde kan trække de rigtige

“

Vi vil jo gerne have, at alle de unge, der tager en uddannelse her i byen, får lidt Næstved-DNA indkodet.” Carsten Rasmussen

virksomheder til. Og de vil kunne få en spinoff- effekt af, at der er mange genbrugsvirksomheder i samme område, understreger Carsten Rasmussen. Allerede til næste år vil havnen lægge plads til et genbrugsanlæg til glas, som vil give arbejdspladser til faglærte såvel som ufaglærte. Og på sigt vil satsningen på genbrug i moderne storskala forhåbentlig også give arbejdspladser til højtuddannede ingeniører og forskere, der skal finde nye, innovative måder at udnytte affaldet på. www.naestved.dk

FAKTA OM NÆSTVED Indbyggertal: 81.163 Antal arbejdspladser: ca. 18.000 i den private sektor. Ca. 13.500 i den offentlige sektor Iværksætteri: I alt 333 nye virksomheder startede i Næstved i 2013. Det giver en iværksætterrate på 7,31% mens regionsgennemsnittet er 6,87% Vigtigste brancher: Engros- og detailhandel 26%. Bygge- & anlæg 15%. Liberale erhverv 11%. Administration 8% og fremstillingsvirksomhed 7%.

ERHVERVDANMARK

Næstved styrker erhvervsindsatsen TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Jonas Ahlstrøm

Næstved Erhverv er stiftet i januar 2013 for at styrke indsatsen overfor såvel det etablerede erhvervsliv som iværksættermiljøet i Næstved Kommune. Organisationen er proaktiv og tager direkte kontakt med virksomhederne, og da 51 procent af Næstved Erhverv er ejet af private investorer, er det i høj grad erhvervslivet selv, der sætter dagsordenen, fortæller direktør Kim Ulrik Larsen. - Vores bestyrelse består af syv erhvervsfolk og to politikere og vores mission er klar: Vi skal være katalysator og inspirator for udvikling og vækst i Næstveds erhvervsliv. Vi udlever vores mission ved at tilbyde kompetent faglig vejledning og sparring inden for forskellige forretningsrelaterede områder. Herudover planlægger og igangsæt-

FAKTA Næstved Erhverv har otte medarbejdere, og samarbejder med en række professionelle rådgivere. Organisationen er ejet med 51 procent af private investorer, 49 procent af kommunen. I Næstved er der mere end ti store virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også en bred vifte af mindre virksomheder indenfor brancher som detailhandel, bygge- & anlæg, liberale erhverv, fremstilling, landbrug- og fødevarer mm. I alt er der mere end 18.000 arbejdspladser i den private sektor og godt 13.000 i den offentlige sektor.

ter vi forskellige initiativer, mentorordninger, netværk og diverse inspirationsarrangementer, siger Kim Ulrik Larsen, som selv har mange års ledererfaring fra det private erhvervsliv. Foruden den direkte erhvervsservice varetager Næstved Erhverv tilbuddet om èn indgang til kommunen i forbindelse med koordinering af myndighedssager. Organisationen er ligeledes meget aktiv overfor potentielle tilflyttervirksomheder. Her har man dannet en taskforce, som støtter og hjælper. Næstved Erhverv er en aktiv spiller i implementeringen af kommunens erhvervsstrategi. Samspil med erhvervslivet - Vi skal have et samspil med erhvervslivet, og derfor faciliterer vi netværk og konferencer for de forskellige brancher. Vi står også for Vækstfabrikken, som er et udviklingsmiljø, der tilbyder strukturerede rammer og effektiv rådgivning for ambitiøs forretningsudvikling. Her er der plads til de kreative folk, til IT-folk og til andre iværksættere der vil vækste, understreger Kim Ulrik Larsen. Næstved Erhverv har et stærkt team af konsulenter, alle med solid erfaring fra erhvervslivet. De kan hjælpe med forretningsplaner, udviklingsplaner og ejerskifteproblematikker. Ejerskifte er et aktuelt emne i mange brancher, og Næstved Erhverv vil gerne hjælpe til den bedste løsning, så virksomheder og arbejdspladser bevares og udvikles. - Foruden vore egne konsulenter trækker vi på et stort netværk af professionelle inden for økonomi, jura og rådgivning, siger direktøren. Selv om Næstved allerede har et stort og varieret er-

“

En grøn industri-klynge vil kunne få en masse synergieffekter af hinanden. Kim Ulrik Larsen

hvervsliv med mange livskraftige virksomheder og gode arbejdspladser, glæder direktør for Næstved Erhverv, Kim Ulrik Larsen, sig til at skulle støtte op om kommunens nye, ambitiøse erhvervsstrategi, Projekt Ressource City. Her kommer bæredygtighed og genbrug i fokus, og tanken er at tiltrække og udvikle virksomheder, der arbejder med grøn teknologi. - En grøn industri-klynge vil kunne give en masse synergieffekter, og tiltrække forskere og højtuddannede, som er interesserede i at være med til at udvikle morgendagens affaldsstrategier. Det satser vi på vil ske i et tæt samarbejde mellem industri, forskning og uddannelsessteder, ligesom det øvrige erhvervsliv vil kunne spille med, påpeger Kim Ulrik Larsen. www.naestvederhverv.dk

Anlæg, miljø og planlægning Miljøteknik og geoteknik Spildevand Konstruktioner, el og VVS Energikonsulenter (EM)

NIELSEN&RISAGER AS R Å D G I V E N D E

I N G E N I Ø R E R

MARSKVEJ 29 . 4700 NÆSTVED TLF. 55 72 09 07 . FAX 55 72 09 97 E-MAIL naestved@nielsen-risager.dk FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER FR I

KLAR PA R AT FREMTID

www.nielsen-risager.dk

X U E A M U EUD ERH

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

HTX

TE KN ISK GY MN

F T E RU KURSER OG E

AS IU M

BYG VID HELE L ERE IVET

DEN DIREKTE VEJ

Spændende opgave på Femern TEKST: Knud Erik Jensen

Næstved-entreprenøren C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S er sig sit ansvar bevidst på flere fronter. Ikke mindre end ti procent af arbejdsstyrken er lærlinge, som her får en solid grunduddannelse, inden de som dygtige svende kommer ud på arbejdsmarkedet. At C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S magter udfordringerne, ses måske bedst af, at virksomheden netop har vundet en entreprise på første del af Femern-projektet, hvor virksomheden skal stå for etablering af en vej med cykelsti, som skal være adgangsvej til den fremtidige camp ved tunnelelemenfabrikken. - At vi har vundet opgaven på Femern ser vi som et blåt stempel. Her lægger man foruden kvalitet og rettidighed også vægt på, at vi tager vores ansvar for at uddanne nye håndværkere og stiller lærepladser til rådighed for de unge. Sådan har vi altid gjort, og på den måde er vi med til at tage et samfundsmæssigt socialt ansvar. Vi er også bevidste om at fastholde vores erfarne ældre medarbejdere, siger direktør Carl-Ole Holbøll, som er tredje generation i chefstolen siden grundlæggelsen. Gode ambassadører Han mener at firmaet selv har stor glæde af at uddanne mange svende. Dels er det er godt grundlag for senere rekruttering, dels vil håndværkerne være gode ambas-

Jeg mener, at alle virksomheder bør tage hånd om at uddanne de unge. Carl-Ole Holbøll

sadører for virksomheden, når de er ude på det øvrige arbejdsmarked. - Så det er i høj grad for vores egen skyld, men jeg mener også, at alle virksomheder bør tage hånd om at uddanne de unge – ikke kun i opgangstider, men også når det går mindre godt, understreger Carl-Ole Holbøll. C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S arbejder over hele Sjælland og Lolland-Falster, men har også udført mange markante opgaver i Næstved gennem årene. Således har virksomhedens folk stået for flere markante opgaver på Sjælland. Bla. anlæggelsen af ”fodsporet” – en natursti fra Slagelse til Næstved og Dalmose til Skælskør. Det skyldes de 94 dygtige medarbejdere hos C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S www.holboell.dk

D DA N

VER

M SGY

NAS

IUM

NELSE

ER H V ERV

SU D DA N N

EL SE

ERHVERVDANMARK

Her er affaldet en værdifuld ressource TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

AffaldPlus med hovedsæde i Næstved, arbejder med indsamling, behandling og genbrug af affald i seks sydsjællandske kommuner. Selskabet betjener 300.000 borgere og 30.000 virksomheder, som på genbrugspladser og modtageanlæg kan være sikre på, at deres affald i videst muligt omfang genbruges, eller behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde. Mens borgerne frit kan benytte genbrugspladserne, skal virksomheder betale for at komme af med affaldet. Og da AffaldPlus har en målsætning om, at det skal være nemt at genbruge, har virksomheden indført en slags ”brobizz-ordning”, kaldet Plusbruger , hvor erhvervsbilernes nummerplader elektronisk registreres og fakturering sker automatisk. - Det giver dels virksomhederne et godt overblik over, hvornår de har afleveret affald, dels får de blot en faktura en gang om måneden. Det er en stor fordel for virksomheder, hvor forskellige medarbejdere kører i de

AffaldPlus betjener 300.000 borgere og 30.000 virksomheder i Sydsjælland.

samme biler, og hvor regningen skal sendes videre til en kunde, siger leder af kommunikation, Niels Damgaard. I dag er både borgere og virksomheder rigtig gode til at sortere affaldet, for det er i alles interesse, at affaldet bliver udnyttet, så det skaber værdi i stedet for omkostninger. Og det farlige affald skal selvfølgelig bortskaffes forsvarligt.

Tæt kontakt til kunderne TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

Funder & Ostenfeld Revision er et lokalt forankret revisionsfirma, der er sammenlagt af tre revisionsfirmaer, hvor sidste udvidelse er gennemført den 1. januar 2014. De tre indehavere, Søren Funder Andersen, Stiig Ostenfeld og Stig Henriksen, har alle mange års erfaring inden for branchen, og firmaet har en bred kundekreds, hvor der oftest er tale om et mangeårigt samarbejde. Og det er Funder & Ostenfelds styrke, fortæller de tre indehavere. - Vi har med firmaets 13 medarbejdere en vis volumen og kompetencer i huset, men har stadig et tæt forhold til vores kunder. Kunderne har typisk

fast kontakt med en indehaver og en af firmaets øvrige revisorer, hvilket giver en sikkerhed for at kunden kan få kontakt til en medarbejder, der kender deres virksomhed. Revisionsfirmaet har samarbejdspartnere indenfor jura, skatterådgivning og andre specialområder, som de ansatte og firmaets kunder kan trække på, hvilket giver den bedste sikkerhed for en optimal rådgivning i den enkelte sag. Og rådgivning har været en udfordring i den aktuelle finanskrise. - Det er vigtigt at have sin revisor som medspiller, både når det går op og når det går ned. Og der har vores kunder været trofaste – så trofaste at vi ofte får nye kunder gennem anbefalinger af vores bestående kunder, understreger indehaverne, som nu mærker, at fremgangen er sat ind igen.

www.affaldplus.dk www.funderogostenfeld.dk

Ventilation i den tunge ende TEKST: Knud Erik Jensen / LF

Knowhow er reelt det, vi lever af. Vi sælger ikke et produkt, men en løsning på det ventilationsproblem kunden har. Design, udlæg af ventilation, så kunden får det rigtige produkt til opgaven, opstart og indregulering - vi sørger for, at ventilationen kommer til at virke med optimalt forbrug af energi. Det siger Lars Fischer, direktør og indehaver af LF Ventilation A/S, som han startede op for 22 år siden, og som leverer tunge ventilatorer, store konstruktioner, til industri og kraftværker. Tunnelventilation leverer Næstved-firmaet også. Ventilation og aircondition til skibe er vores hoved produkt. LF’s speciale er, at designe og producere løsninger, der ikke er standard. Et af rederiernes største problem i dag, er energiforbruget på deres skibe. Det gør en markant forskel, hvilken kvalitet i ventilatorer man vælger. Mange redere får skibene bygget i Kina, og vi skifter ventilationsanlæg i en hel del nye skibe produceret i Kina. Dette skyldes at kinesiske anlæg har en virkningsgrad på omkring 50 pct og vores anlæg har en virkningsgrad på omkring 80 pct., siger Lars Fischer og tilføjer: Set over en periode på 20 år, udgør indkøbsprisen på ventilation blot fra 1/2 til to pct. af den

samlede driftsudgift. Resten er rent strømforbrug. Med andre ord er investeringen i et af vores anlæg, tjent hjem i løbet af seks måneder til to år. Derefter er det penge lige ned i lommen. Mercedes-kvalitet fra Witt & SoÚ LF Ventilation forhandler ventilatorer fra den tyske producent Witt & SoÚ, der har fabrikker i Tyskland, England og Schweiz. Der er tale om tysk kvalitet i den tunge ende. Kølemaskiner fra Carrier Transitcold LF Ventilation er ligeledes agent for amerikanske Carrier, der er verdens største producent af kølemaskiner. Kommer i hele verden Uanset hvor i verden et skib befinder sig, påtager LF Ventilation sig at udskifte ventilatorer på skibet. Det er garvede folk, vi sender af sted, for de skal løse opgaven helt på egen hånd, eftersom de ikke bare kan ”ringe hjem” og få hjælp, siger Lars Fischer.

“

Set over en periode på 20 år udgør indkøbsprisen på ventilation blot fra 1/2 til to pct. af den samlede driftsudgift. Resten er rent strømforbrug. Med andre ord er investeringen i et af vores anlæg tjent hjem i løbet af fra seks måneder til to år. Lars Fischer

www.lf-group.dk

Et stk. 400KW industri ventilator

Kontakt informationer: LF Ventilation A/S · Smedevænget 3 · 4700 Næstved · Tlf.: 5577 2244 · Mail.: ventilation@lf-group.dk

ERHVERVDANMARK

Med kvaliteten i førersædet TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Firmafoto

Transportfirmaet Frede Andersen & Søn bærer stolte traditioner med sig. I 1903 startede Lars Vilhelm Andersen med en hestevogn, siden kom lastbilerne til. I dag er Frede Andersen & Søn en stor, moderne virksomhed, som foruden lastbiltransport også råder over en vifte af andre services som jordhåndtering, grusgrav, udlejning af entreprenørmaskiner med fører og meget andet. Frede Andersen & Søn leverer en totalløsning indenfor transport, såsom levering af affaldscontainere, levering af grusmaterialer, bortkørsel alle typer jord, transport af maskiner & skure, køreplader samt alle typer kranopgaver. De erfarne medarbejdere er alle veluddannede, og sætter sikkerhed og

miljø i førersædet sammen med høj kvalitet og rettidighed. - Vore medarbejdere er virksomhedens ambassadører, og det er altafgørende for hele virksomheden, at vores ansatte yder en god og fleksibel service 24 timer i døgnet. Derfor gør vi også meget for at fastholde de dygtige medarbejdere, og for at udvikle såvel maskinparken som medarbejdernes kvalifikationer, fortæller Peter Andersen. www.vognmandfas.dk

Mere end blot landsbyhygge TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

Kører man bare hurtigt forbi, lægger man måske nok mærke til den idyllisk beliggende landevejskro i Menstrup udenfor Næstved. Men ved nærmere eftersyn indeholder kroen meget mere end ”blot” gedigen dansk hygge og god mad. Hotel Menstrup Kro har nemlig, foruden den hyggelige krostue, også 80 værelser, konferencesal med plads til 600 deltagere og en sal med plads til 350 spisende gæster. Hertil kommer en række grupperum. Så her kan der både være kurser og konferencer, samtidig med private selskaber – uden at man render ind i hinanden.

- Vi har en fantastisk beliggenhed, og har mange private gæster til selskaber eller bare til frokost og middag. Og der kommer mange til vores revy med middag fredag-lørdag. Også vores jule- og nytårsarrangementer er efterspurgte, fortæller direktør Lene Ulriksen. Hotel Menstrup Kro ligger i naturskønne omgivelser ikke langt fra Karrebæksminde og Næstved, og er derfor også et oplagt mål for internatkurser, hvor naturen kan indgå i kurset. Men ellers er det bare at nyde den gode kromad, som er kendt langt udenfor Næstved Kommunes grænser. www.menstrupkro.dk

Effektiv forretnings-IT sparer penge og besvær TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

Styring af virksomhedens økonomi, handel og produktion er vital for alle virksomheder. Og med 28 års erfaring i udvikling og implementering af ERP- og produktionsstyringssystemer er Dansk Produktions IT blandt de mest kompetente i branchen. - Vi hjælper mindre og mellemstore danske virksomheder med at blive mere lønsomme ved at give dem redskaber, der hjælper dem til bedre leveringsevne, færre omkostninger og mindre administration. Og vi gør det markant billigere end de fleste. Foruden programmer leverer vi også servere, PC og netværksløsninger. Vi kan stå for den samlede IT hos kunderne og dermed garantere, at ”tingene spiller sammen”, så vores kunder oplever bedre performance og færre nedbrud, fortæller partner Per Rasmussen fra Dansk Produktions IT i Næstved. Gratis forretningssystem Dansk Produktions IT har gennem mange år været specialist i ERP systemet Microsoft C5. Men som noget nyt er man gået ind i OpenERP/Odoo, der er et webbaseret totalsystem, der kan dække alle typer virksomheders forretningsbehov – ganske gratis. - Med OpenERP kan virksomhederne få samlet økonomistyring, opbygning af hjemmesider, webshops, butiksløsninger, projektstyring, personalestyring og

“

Vi hjælper mindre og mellemstore danske virksomheder med at blive mere lønsomme. Partner Per Rasmussen, Dansk Produktions IT

Dansk Produktions IT kan stå for den samlede IT hos kunderne og dermed garantere, at ”tingene spiller sammen”,

meget mere i ét system. Man kan nøjes med at bruge det, man har brug for nu, og kan så senere udvide mere og mere - uden at skulle betale licens for programmet, fortæller Per Rasmussen. Anderledes landsdækkende IT firma De 14 medarbejdere hos Dansk Produktions IT kører ud fra kontorer både på Sjælland og i Jylland. For at sikre kunderne, at der både er fokus på optimering af

arbejdsgange og IT, er underviserne hos Dansk Produktions IT uddannet i Lean. Ifølge Per Rasmussen er firmaet lidt atypisk: - Det er de færreste IT leverandører med 14 ansatte, der både råder over mange programmører, erfarne virksomhedskonsulenter og teknikere. Men kombinationen giver os bedre muligheder for at løse kundernes behov optimalt, og det er det, vi alle brænder for.

www.produktions-it.dk

Your worldwide link to ultimate Conveyor Solutions Et gennemprøvet og pålideligt produkt kombineret med stor erfaring, godt design og projektledelse sikrer at kunden hele tiden er i fokus. Dette danner rammen om succesen Conveyor Teknik A/S Derfor har Conveyor Teknik mere end 1.000 anlæg installeret over det meste af verden og der transporteres alt fra køleskabe til lastbil-chassiser. Mange af anlæggene producerer døgnet rundt i temperaturer på 250°C

Conveyor Teknik A/S | Industrivej 9 | DK-4700 Naestved Phone. +45 5573 3400 | Fax. +45 5573 3500 sales@ctas.dk | www.ctas.dk

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

ERHVERVDANMARK

Eksperter i vandmiljøte knologi TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng Steen

Ruma Industri er eksperter i levering og montage af maskiner til renseanlæg og spildevandssektoren. Miljøteknologi, som især forsyningsselskaber over hele landet har glæde af. Ruma råder over en række agenturer for avanceret teknologi til vandrensning, beluftning, slambehandling og afløbsteknik. Eksempelvis teknik til flowregulering i kloaksystemer, som er særdeles aktuelt i relation til de store nedbørsmængder, vi oplever og fremover vil opleve i Danmark. - Flowregulering og overløbsriste kan afhjælpe forureningsproblemer ved overløb, når der kommer store nedbørsmængder, og i de overløbsbas-

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDER Næstved Erhverv Teatergade 6 4700 Næstved

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

siner, som efterhånden bliver etableret de fleste steder, kan Ruma levere en helt ny teknologi, hvor skylletromler sikrer at slammet skylles væk, når vandet igen løber ud af bassinerne. I Haslev monterede vi som det første sted i landet et sådant system, og det fungerer særdeles effektivt, fortæller Michael Nielsen fra Ruma Industri. Ruma Industri har arbejdet med miljøteknologi i 30 år, og Michael Nielsen har selv mange års erfaring fra spildevandssektoren, ligesom medarbejderne er specialister i innovative løsninger. Produkterne kommer fra bl.a. Tyskland og er ”State of the art” inden for branchen.

NV3 i Næstved klarer både de små og de store varmforzinkningsopgaver. Og netop de mindre opgaver er en niche, som NV3 er eksperter i, fortæller indehaveren, Torben Edelgaard. - Vi har selvfølgelig en del opgaver for byggeindustrien og større industriopgaver, hvor det drejer sig om mange tusinde emner, men vi kan også klare de mere specielle opgaver for private. Eksempelvis bilentusiasten, som skal have forzinket nogle dele, målene til fodboldklubben eller stativer til legepladser. Vi har også specialopgaver for vejvæsenet og for boligforeninger over hele Sjælland og Lolland-Falster, siger Torben Edelgaard, som købte virksomheden i 2004 og i dag beskæftiger seks mand. I dag er byggeriet på vej op efter krisen, og det betyder også flere opgaver til NV3. Men også lokale virksomheder som Novenco er på kundelisten – her er det ventilationssystemer, det gælder. - Vores virkelige styrke er nok, at vi er en mindre virksomhed, hvor kunden altid er i centrum. Uanset hvor

www.ruma.dk

VIL DU VIDERE MED DIN VIRKSOMHED?

“

Intet for stort – intet for småt

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder!

VEJLEDNING TIL IVÆRKSÆTTERE

Vores virkelige styrke er nok, at vi er en mindre virksomhed, hvor kunden altid er i centrum. Torben Edelgaard

stor eller lille kunden er. Vi kan altid sætte os ind i kundens behov, og kan ofte komme med kreative løsninger på problemerne. Og det giver os jævnligt nye kunder, fortæller Torben Edelgaard, som også nævner at NV3 miljømæssigt er helt i front. www.nv3.dk

Tlf. 55 88 55 44 www.naestvederhverv.dk

´ INDGANG TIL KOMMUNEN EN

ERHVERVSUDVIKLING

ERHVERVDANMARK

»Der er et enormt potentiale i at digitalisere sin virksomhed og dermed gøre den mere effektiv og produktiv. Og vores erfaringer viser, at der er hurtig payback, når man sætter strøm til digitaliseringsprocessen«, siger Leif Vestergaard.

ERHVERVDANMARK

Enormt potentiale i at digitalisere TEKST Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Der er et enormt potentiale i at digitalisere sin virksomhed og dermed gøre den mere effektiv og produktiv. Og vores erfaringer viser, at der er hurtig payback, når man sætter strøm til digitaliseringsprocessen. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om at skaffe kapital, men om at turde gøre det, siger Leif Vestergaard, CEO i IT-koncernen EG. - De fleste danske virksomheder er relativt gode til IT og har styr på det grundlæggende - økonomistyring, lagerstyring, e-mail, internet osv. Det grundlæggende niveau er højt sammenlignet med f.eks. USA, England og Rusland. Der, hvor der mangler noget i Danmark, er inden for service og salg til kunder online, e-commerce. Der halter vi bagefter, siger Thomas Honoré, CEO i konsulentvirksomheden Columbus. Leif Vestergaard og Thomas Honoré, som deler formandsskabet i brancheorganisationen IT-Branchens udvalg for produktivitet og digitalisering i erhvervslivet, giver her deres syn på og gode råd om, hvordan dansk erhvervsliv - både det private og det offentlige - kan profitere af at satse endnu mere på IT. En ledelsesbeslutning I en analyse, som EG og YouGov står bag, blev 250 virksomheder spurgt: Tror I, at IT kan gøre virksomheden mere effektiv? Næsten alle, omkring 90 pct., svarede ja. Men kun 30 pct. viste sig at have en plan for en større satsning på IT. De øvrige 70 pct. forklarede fraværet af en plan med, at de ikke havde tid, fortæller Leif Vestergaard. - De havde valgt ikke at prioritere det og manglede ledelsesmæssig opbakning til det. At øge produktiviteten gennem digitalisering er en ledelsesbeslutning. Det er der, det starter, siger han og fortsætter: - IT-systemer understøtter processerne i en virksomhed, forstærker dem og gør det muligt at arbejde på en anden måde. Men mange bruger ikke deres IT-systemer rigtigt, og derfor skal der både arbejdes med organisationen og med uddannelse af medarbejderne for at få optimalt udbytte af IT. Et godt råd, når man vil digitalisere, er: Gå systematisk frem, tag udgangspunkt i forretningsbehovene og prioriter, hvad der har det største potentiale, og hvad der er lettest at gennemføre. Ændret købsmønster E-commerce, der er en videreudvikling af begrebet e-handel, tager sit udgangspunkt i, at vi - både virksomheder og private forbrugere - har ændret købsmønster. Der er i dag tale om en mere avanceret købsproces end for et par år siden, påpeger Thomas Honoré og giver et eksempel: - Før gik man blot ind i en forretning, når man skulle have et nyt ur. I dag går man først på internettet, søger på ur, brand og mange andre ting, inden man går ind i forretningen. Og når man så er der, er man en mere avanceret køber, som stiller større krav til ekspedienten end tidligere. Sådan er det også inden for b-t-b. Kun-

“

Det grundlæggende niveau er højt sammenlignet med f.eks. USA, England og Rusland. Der, hvor der mangler noget i Danmark, er inden for service og salg til kunder online, e-commerce. Der halter vi bagefter. Thomas Honoré

derne søger, før de ringer. Derfor skal virksomhederne lære at håndtere de forskelligheder, der kan være fra kunde til kunde. Og de skal finde ud af, hvordan man fanger kunderne på internettet og får dem trukket ind på sin hjemmeside, siger han og tilføjer: - I dag står kampen om kunden ude hos kunden. Til gengæld laver kunden mange ting selv, og opgaven består i at få kunden sporet ind på at lave selvbetjening. Det er billigere for virksomheden, og det er lettere for kunden og opleves af kunden som en bedre service. Rådet er derfor: Bliv bedre til at adressere kunden. Det er der, mange danske virksomheder halter og risikerer at blive overhalet af udenlandske virksomheder med en god idé. En forretningsmæssig opgave At lave en webshop, der opfylder kravene til e-commerce, er i følge Thomas Honoré ikke en IT-opgave, men »en forretningsmæssig opgave tilsat noget teknologi«. Eller en øvelse i at bruge teknologi til at lave forretning, som han også udtrykker det.

Og så er det ellers bare om at komme i gang, gøre sig sine første erfaringer og bygge videre på dem, lyder hans opfordring. - ERP-systemer holder måske i 10-15 år. En webshops levetid er måske to år. På to år kan der ske meget i kundernes behov, deres måde at købe ind på osv., og så bliver der brug for en ny. At have en webshop er en dynamisk proces, siger Thomas Honoré. Skal have antennerne ude Netop derfor - lyder det fra de to udvalgsformænd - skal man have antennerne ude og være opmærksom på, hvad der sker ude omkring i verden. - På det seneste har vi set flere eksempler på virksomheder, der ikke tjener penge på deres maskiner, men på at servicere dem, hvilket selvfølgelig skal afspejles i måden, man omgås kunderne på, siger Thomas Honoré og suppleres af Leif Vestergård: - Hold godt øje med, hvad man gør i andre brancher, lær af dem og tøv ikke med at bruge det selv. Må gribe i egen barm Holdningen i IT-Branchen er klar. Der ligger et stort potentiale for dansk erhvervsliv i at øge digitaliseringen, og når det ikke allerede er sket, må branchen også gribe i egen barm, erkender Leif Vestergaard. - Vi har ikke været gode nok til at informere herom, og vi har ikke gjort det let for erhvervslivet, fordi vi har haft for meget fokus på bits og bites - og for lidt på det forretningsmæssige. Vi skal blive mere forretningsorienterede og informere bedre, og vi er godt på vej med de nyeste tiltag i vores brancheorganisation, siger Leif Vestergaard. www.itb.dk

»I dag står kampen om kunden ude hos kunden Til gengæld laver kunden mange ting selv, og opgaven består i at få kunden sporet ind på at lave selvbetjening«, siger Thomas Honoré.

ERHVERVDANMARK

»Formålet i en IT-virksomhed er at facilitere andres succes, og vi vil gerne være med til at løfte samfundet som helhed, både det private og det offentlige«, siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Øget produktivitet for 53 mia. kr. TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- En analyse, som CIBR har gennemført, viser, at virksomheder årligt kan opnå 2,4 pct. højere produktivitet ved hjælp af digitale løsninger. I IT-Branchen har vi vurderet, at vi i Danmark vil kunne skabe ekstra værdi og øget produktivitet for 53 mia. kr. frem til 2020, hvis blot 10 pct. flere af de små og mellemstore danske virksomheder udnytter denne mulighed. Det siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er adm. direktør i IT-virksomheden GlobIT og formand for brancheforeningen IT-Branchen. - Formålet i en IT-virksomhed er at facilitere andres succes, og vi vil gerne være med til at løfte samfundet som helhed, både det private og det offentlige. Store virksomheder som Danfoss, Grundfos, Lego, Mærsk osv. har været gode til at investere i globalisering og optimering af deres processer og understøttende IT-systemer. Og er bl.a. derfor kommet godt igennem krisen. De har været i stand til at tænke forretning på tværs af grænser, og det er, hvad det i høj grad handler om i fremtiden - at opleves som og at være konkurrencedygtig i et globalt marked. Noget anderledes stiller det sig med de mange SMV’ere. Derfor sætter vi fokus på dem de kommende år i en stor informationskampagne. For at give dem et løft, siger Cecilia Bonefeld-Dahl videre. Stor samfundsinteresse Hun påpeger, at der er brug for at oplyse om de digitale muligheder fra offentligt hold. Der er stor samfundsinteresse i at skabe forståelse for, hvad IT kan gøre for virksomhederne, og hvorledes effektive processer kan gøre

Det ville være en stor hjælp for SMV’erne, hvis der kunne lettes på skattereglerne omkring f.eks. moms, afskrivninger og fradrag. Cecilia Bonefeld-Dahl

det muligt at håndtere flere markeder og derved skabe vækst for Danmark. - Vi skal gøre det meget konkret. Derfor vil vi bl.a. fremhæve cases om virksomheder, der har gjort det godt. Og vi vil som brancheforening stille vores viden til rådighed, give indblik i, hvilke løsninger der findes, og fortælle om, hvordan de kan bidrage til at skabe vækst, siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der også gerne ser et positivt medspil fra politikerne. - Det ville være en stor hjælp for SMV’erne, hvis der kunne lettes på skattereglerne omkring f.eks. moms, afskrivninger og fradrag. Hvis vi skal have SMV’erne til at vækste ikke bare på Danmarks eget begrænsede hjemmemarked, men også søge væksten på udemarkederne, bør vi fremskynde investeringer i netop optimering og IT. Vi skal give virksomhederne det overskud, der skal til for at lave de nødvendige investeringer. Og jo før jo bedre, for det er nu, slaget skal stå. Det er nu på vej ud af krisen, vækstpotentialet er til stede, siger hun.

www.itb.dk

www.erhverv-danmark.dk

ERHVERVDANMARK

SMV’ere profiterer af IT »i skyen« En af løsningerne er Cloud Computing, og i følge Cecilia Bonefeld-Dahl kan mange SMV’ere profitere af IT »i skyen«.

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Kun 28 pct. af danske virksomheder med under 25 ansatte har skabt en bedre bundlinje ved hjælp af IT. Derimod har 47 pct. af virksomhederne med over 25 ansatte øget deres produktivitet takket være IT.

- I stedet for at investere og installere en masse internt får man adgang til systemer inden for økonomi, salg, HR, mail/kommunikation og en række andre processer blot med et log-in. Man køber service på månedsbasis og kan skalere op og ned efter behov. Ikke mindst vigtigt er det nok, at man slipper for de store startomkostninger. Derfor er Cloud Computing yderst interessant for SMV’erne, understreger hun.

Og eftersom 80 pct. af dansk erhvervsliv er SMV’ere, ligger der nogle udfordringer i dette forhold, påpeger formanden for brancheorganisationen IT-Branchen, Cecilia Bonefeld-Dahl, der er adm. direktør i virksomheden GlobIT. - Vi har fået en mere og mere globaliseret økonomi hen over de sidste 20 år, og da virksomhederne for at overleve og være konkurrencedygtige skal kunne begå os på det globale marked, er vi nødt til at løfte SMV’erne og få dem til at investere i IT, ligesom de store har gjort. Kun på den måde kan de vækste og blive i stand til at konkurrere med udenlandske virksomheder. De skal gøre, som f.eks. Foss Analytics har gjort det. Denne virksomhed har kun en pct. af sin omsætning i Danmark, men har formået at skabe globale processer og en global IT-platform, som gør det muligt at handle og konkurrere i hele verden, siger Cecilia Bonefeld-Dahl og tilføjer: - Salg i andre lande kan hurtigt øge antallet af købedygtige brugere fra 100.000 til en million.

At udviklingen går i retning mod skyerne, viser disse tal. I 2010 blev der omsat for 506 mio. kr. inden for Cloud Computing totalt set for hele landet. I 2014 bliver tallet 1,6 mia. kr. - Cloud kræver ofte færre penge up front for at vækste og være konkurrencedygtig på et globalt marked, slutter Cecilia Bonefeld-Dahl. www.itb.dk

»Salg i andre lande kan hurtigt øge antallet af købedygtige brugere fra 100.000 til en million«, siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

DANMARKS ENESTE LANDSDÆKKENDE ERHVERVSMAGASIN

Med Erhverv-Danmark er du sikker på en relevant og inspirerende information, der vedrører din virksomhed og dine ansatte. 18-19 Jacob vil sælge ure til hele verden

20-22 Tavler er blevet et udﬂugtsmål

8-9 Wegners stol står på fynsk bakketop

Februar 2014

Læs side 12-14

LÆS SIDE 12-13

18 Verdens bedste kagerulle er fra Sorø

Maj 2013

Januar 2013

GREVEN OG DEN 458 ÅR UNGE VIRKSOMHED

CHRISTINA HEMBO:

DU SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT MISTE PENGE

Vandkantsdanmark vinder 4-6 ved BoligJobOrdningen

10 Villy er verdensmester i at bore

8 Fibernet sætter nye standarder for arbejdslivet

18 Danskerne er vilde med æg

September 2013

3 Robotter er populære hos danske virksomheder

22 W. Haustein redder godset

December 2013

BOLETTE CHRISTENSEN

MAN SKAL GØRE SIG FORTJENT TIL LEDELSE HVER DAG Læs side 12-13

PETER AALBÆK JENSEN

THORBORG TRÆT AF POLITIKERE

MAN SKAL IKKE GØRE VOLD PÅ SIG SELV

Læs side 12-14

Læs side 12-13

KONTAKT OS FOR NÆRMERE OPLYSNINGER

Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen, Tlf. 7912 4718 / hjk@jv.dk www.erhverv-danmark.dk

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

En god erhvervskommune TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Dagligt kører der omkring 25 lastbiler med råmaterialer til og et tilsvarende antal med mursten fra teglværket. Desuden kommer her en del busser med besøgende til vores museum, Strøjer Samlingen. Og det foregår problemfrit takket være Assens Kommunes beliggenhed tæt på alle de større transportveje. Fra os til E20 motorvejen er der blot 15 kilometer. Det siger Jørgen Strøjer Hansen, teglværksejer og direktør i Strøjer Tegl A/S, der ligger ved landsbyen Turup ca. 10 kilometer nord for Assens.

“

- Assens er i det hele taget en god erhvervskommune. Der er store internationale virksomheder her, 10-15

Der er store internationale virksomheder her, 10-15 stykker af slagsen, og vi har nok den største erhvervsaktivitet pr. indbygger i Danmark. Jørgen Strøjer Hansen

stykker af slagsen, og vi har nok den største erhvervsaktivitet pr. indbygger i Danmark. For os er beliggenheden rigtig god, idet vi leverer mange mursten til byggerier både i København og syd for grænsen, siger Jørgen Strøjer Hansen videre og tilføjer:

hedsledere begynder at flytte til udlandet, hvor man måske er noget mere erhvervsvenlig, siger Jørgen Strøjer Hansen. www.strojertegl.dk

- Desuden er Assens Kommune et fantastisk område rent bomæssigt. Vi har en flot natur og en masse andet at byde på. Et krævende samfund Noget mere skeptisk er Jørgen Strøjer Hansen, når det gælder vilkårene for at drive virksomhed i Danmark som helhed. - Det er ikke nemt i dagens Danmark. Man skal have evnerne, men man skal også være på hele tiden og være lidt af en blæksprutte i en virksomhed af vores størrelse. Økonomi, teknik, medarbejdere, myndigheder - det hele skal man være involveret i. Det danske samfund er krævende. Man tjekker alt. Næsten dagligt bliver et eller andet tjekket. Og så er det et dyrt samfund at drive virksomhed i, siger han. En løftet pegefinger En løftet pegefinger kommer han også med. - Vi skal passe på, at vilkårene ikke bliver så skrappe og restriktive, at danske virksomhedsejere og virksom-

»Vi skal passe på, at vilkårene ikke bliver så skrappe og restriktive, at danske virksomhedsejere og virksomhedsledere begynder at flytte til udlandet, hvor man måske er noget mere erhvervsvenlig«, siger Jørgen Strøjer Hansen.

Nøgleordet er procesoptimering TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Influx A/S betjener hovedsageligt fødevareindustrien med anlæg til pasteurisering, blandefunktioner, sukkeropløsning, cip-rengøring, service på pladevarmevekslere og påtager sig både projektering, fremstilling og montering. På værkstedet råder man over en meget stor kabine til glasblæsning af rustfrit stål og aluminium. - For levnedsmiddelvirksomheder er der meget fokus på at effektivisere produktionen. Man skal spare energi, vand, mandskab og ikke mindst forbedre økonomien gennem reduceret produktspild. Vi har taget udfordringen op og udvikler på en ”intelligent gris”, et såkaldt piggingsystem, hvor grisen sendes gennem rørsystemet og fjerner alle produktrester, som tidligere delvist havnede i rensningsanlægget. Rynkeby Foods, der deler vores grønne tankegang, har deltaget i udviklingen og derigennem reduceret deres produktspild til et minimum, fortæller adm. direktør Ebbe Bojer og tilføjer, at man snart påbegynder et større projekt, hvor en fabrik for færdigretter skal flyttes fra Fyn til Aalborg. - I den nye opstilling er det ganske naturligt for os at indbygge pigging i alle funktioner. Indtil nu har vi erfaring med at fjerne produktrester som frugtkoncentrat, juice, leverpostej, spiritus, sæbe, ketchup, majonæse og

chokolade. Og snart også færdigretter, siger han. Influx er også aktive på vandværksområdet med renovering og opstilling af nye vandværker. - Vi har netop været med til at indvi Hasselager–Kolt Vandværk ved Aarhus. Et nyt vandværk, vi har opført i samarbejde med firmaet Vandmand A/S i Ebeltoft, siger Ebbe Bojer og fortsætter: - De nye krav til materialer og hygiejne på vandværker tager vi som en konkurrencefordel. Det er krav, vi har været vant til at leve op til i levnedsmiddelindustrien. På eksportmarkedet I Influx har man fulgt opfordringen om at gå på eksportmarkedet, pointerer Ebbe Bojer og siger: - Vi har netop afsluttet endnu et projekt i Tyrkiet. Vi har begyndt lidt samhandel med Sydamerika. Vi er i gang med et projekt på et bryggeri i Norge. I november ansatte vi en lokal sælger i Ukraine. Han har dog som følge af urolighederne haft det svært. Men vi skønner, at markedet er interessant. Som landbrugsland bør Ukraine producere flere varer selv, men deres faciliteter er ofte gamle russiske anlæg, der trænger til fornyelse. www.influx.dk

»For levnedsmiddelvirksomheder er der meget fokus på at effektivisere produktionen. Man skal spare energi, vand, mandskab og ikke mindst forbedre økonomien gennem reduceret produktspild«, siger Ebbe Bojer.

Vissenbjerg Aarup

ATTRAKTIVE ERHVERVSAREALER TIL små PRISER

Glamsbjerg Assens

Haarby

INGEN gift gsaf n i n k dæ eller ebyr g s g a s bygge

• Assens Syd Melvej - Dalvænget - Stejlebjergvej - 14,6 ha. Pris 56 kr. /m2. • Glamsbjerg Toftegårdsvej - 4,4 ha. Pris 40 kr./m2. • Haarby Stærmosevej - 3,2 ha. Pris 40 kr./m2. • Vissenbjerg - tæt på Energivej - 5,8 ha. Pris 42 kr./m2. Energivej - 10,4 ha. Pris 70 kr./m2. Højmarken - 9,0 ha. Pris 49 kr./m2. • Aarup- tæt på Taarupparken - 10,8 ha. Pris 42 kr./m2. • Priser er opgivet excl. moms. • Mere information på www.assens.dk under Erhverv, eller kontakt Margit Toft for nærmere oplysninger: Mail: matof@assens.dk Tlf.: 64 74 7202

Vi er hurtige og har ”højt til loftet”! Virksomhedsservice tilbyder gratis og professionel information og rådgivning, der matcher din virksomheds konkrete behov for rekruttering, fastholdelse og RSNYDOLÀFHULQJ ErhvervsKontakten hjælper dig med at få hurtig og effektiv hjælp og sagsbehandling i forhold til de forskellige tilladelser, der skal til for at starte eller udvide din virksomhed.

Slidstærk, god bæreevne og høj elasticitet TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Efteråret er højsæson for produktion af skraberuller, -plader og -stokke til minkbranchen hos Dansk Elastomer A/S, der producerer polyurethan (PUR) belægninger, PU m.m.

NYHE

- Polyurethan belægninger på hjul og valser, pakninger på brønddæksler PUR kan bruges til mange ting, fordi det er slidstærkt og har god bæreevne, god resistens overfor kemikalier og høj elasticitet. Det bruges også som beskyttelseslag på løftegrej. Løftegrejet anvendes i vindmølleindustrien, som er et voksende marked for os, siger Jacob Gade, direktør, eneejer og anden generation i Aarup-firmaet.

udvikler således hele tiden nye emner efter kundernes ønsker og behov. Cirka 30 pct. af vores produktion går til udlandet. Dygtige medarbejdere, 23 i alt, er endnu et særkende for Dansk Elastomer. - Det er gode og pålidelige folk, som for en hel dels vedkommende har været her i mange år. Vi lægger vægt på, at vores folk kan finde på kreative ting og løse også de mere komplekse opgaver, siger Jacob Gade. www.dansk-elastomer.dk

- Vi har kort leveringstid, vores formomkostninger er lave i forhold til, hvad det koster at fremstille forme, som anvendes i sprøjtestøbemaskiner, og så er vi fleksible, idet vi både hjælper kunden, som blot dukker op for at få lagt belægning på et hjul, og den, som placerer en større ordre hos os, siger Jacob Gade og tilføjer: - Vi producerer efter enkeltordre og

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervsmagasin direkte med posten. Et magasin der

målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg. Registrer dig ved at gå ind på erhvervdanmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

Willemoes Lager har en rig smag, god mundfylde og en udpræget, ”lige på” bitterhed. Humlearomaens noter af citrus og honning, spiller godt sammen med maltduftens antydning af sommerafgrøder. Dens sødme og frugtighed har en lang efterklang. Farven er gylden med en let, snehvid skum. Serveres ved 6-7 °C.

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!

Madrasser til hele verden fra Aarup TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Tempur er et brand inden for madrasser, som er kendt over det meste af verden. Hvad ikke så mange ved er, at de for en stor del bliver produceret af Dan-Foam ApS i Aarup, der er 100 pct. ejet af Tempur Sealy International, Inc. - et amerikansk selskab børsnoteret på Wall Street. - Vi er produktionsselskab for Tempur Sealy til hele verden bortset fra Nordamerika, som amerikanerne selv tager sig af. Det betyder, at vi har 28 datterselskaber, 60 distributører og leverer til 80 lande rundt om i verden, fortæller adm. direktør i Dan-Foam, Lars Petersen, og tilføjer: - Vi er en international virksomhed, som har medarbejdere fra mange lande her i Aarup. Desuden er Dan-Foam en mangfoldig virksomhed, en arbejdsplads med ca. 20 forskellige faggrupper. Ufaglærte såvel som højtuddannede. Sidstnævnte er ingeniører inden for kemi, produktion og industri, teknikere og andre med speciale i udvikling, Product Management osv. På jagt efter talenter Lars Petersen betoner, at virksomhedens succes - for succes det har man - skyldes dygtige medarbejdere, og at man konstant er på jagt efter talenter og flere dygtige medarbejdere. - Når vi kan opretholde produktion i Danmark trods de høje lønninger, skyldes det medarbejderne og en ekstrem grad af automatisering i produktionen, som bevirker, at vi er meget effektive og fleksible. Dertil kommer, at vi har et pænt stigende salg og derfor hele tiden ansætter nye folk. I forhold til arbejdskraft ligger vi godt her i Aarup, hvor vi - ud over Assens Kommune - kan trække medarbejdere fra Odense og hele Trekantområdet, siger Lars Petersen. I produktionen efterspørger man i stigende grad tekni-

kere, gerne procesteknikere, til at betjene maskinerne, men ellers er det især i administrationen, man hele tiden øger antallet af ansatte. Her har man rundet de 100 funktionærer (ud af i alt knap 300 ansatte). Flere koncernfunktioner - Det er et forholdsmæssigt ret højt antal, og det skyldes dels, at vi har flere koncernfunktioner her på stedet. Det gælder bl.a. udviklingsfolk, der udvikler for resten af verden, produktchefer og sourcingfolk, der tager sig af strategiske indkøb. Og dels skyldes det, at vi har fået flere nye brands. Bl.a. overtog Tempur-koncernen sidste år den over 100 år gamle amerikanske producent, Sealy, hvis produkter vi sælger og servicerer, siger Lars Petersen. At dansk og amerikansk virksomhedskultur er forskellig på mange områder ser Lars Petersen kun som noget positivt. - Den amerikanske tradition for målstyring, afrapportering osv. fornægter sig ikke, men vi har alligevel meget råderum, og desuden er Tempur et ungt selskab, der blev dannet omkring årtusindskiftet. Så længe vi leverer varen, har vi »license to talk and operate«, siger han og fortsætter: Passionerede omkring produktet - Vi har en god kultur i virksomheden. Vi er passionerede omkring produktet, hvilket nok hænger sammen med, at vores produkt betyder meget for mange mennesker, hvilket gør, at forbrugerne bliver passioneret. Vi tænker stort og anderledes, vi gør det rigtige, vi er familiære, tager os af hinanden, og vi er - tag ikke fejl af det - profitorienterede. Sådan lyder nogle af vores fælles værdier. Sidst, men ikke mindst er man meget entreprenørorienteret og tager gerne udfordringer op, fastslår Lars Petersen.

»Vi er en international virksomhed, som har medarbejdere fra mange lande her i Aarup. Desuden er Dan-Foam en mangfoldig virksomhed, en arbejdsplads med ca. 20 forskellige faggrupper«, siger Lars Petersen.

“

Vi er en international virksomhed, som har medarbejdere fra mange lande her i Aarup. Desuden er Dan-Foam en mangfoldig virksomhed, en arbejdsplads med ca. 20 forskellige faggrupper. Lars Petersen

- Vi ønsker, at vores medarbejdere tager initiativ. Hellere for meget end for lidt, siger han. www.tempursealy.com

FAKTA Dan-Foam - Dansk Skumgummifabrik startede i det små med at udvikle madrasser i 1980’erne, gik konkurs og blev opkøbt af Fagerdala World Foams fra Sverige og solgt igen i 2002 til to amerikanske investorer, der gik på børsen med hele Tempur-koncernen. I dag er Tempur Sealy International, Inc. verdens største på sit felt med en årsomsætning på i alt tre mia. dollars.

Når Dan-Foam kan opretholde produktion i Danmark trods de høje lønninger, skyldes det medarbejderne og en ekstrem grad af automatisering i produktionen, som bevirker, at man er meget effektive og fleksible.

Der er en fælles interesse i, at kunderne får den kvalitet, de er blevet lovet, og leveret til den tid, de er blevet lovet. Det er noget, alle tænker på. En sådan ansvarlighed er meget værd, og det giver en fleksibilitet, som gør det meget lettere at drive virksomhed«, siger Jacob Bjerre.

Lettere at drive virksomhed i Assens TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Der er en bedre arbejdskultur og -moral her, bedre end i visse store byer. Det burde andre virksomheder tænke på. Og gøre sig klart, at de vil være godt tjent med at etablere sig her. Sådan udtaler Jacob Bjerre, adm. direktør i Scandinavian Tobacco Group Assens A/S. Efter 23 år i København flyttede han i 2008 til det vestfynske, da Scandinavian Tobacco Group købte familien Gundersen ud af den i dag 150 år gamle tobaksfabrik i Assens. - Kommer vi bagud med produktionen, eller kommer der en ny stor ordre, er der altid flere, som siger ja til at arbejde over. Vi får løst opgaverne, folkene i produktionen hjælper os i administrationen - der er en fælles interesse i, at kunderne får den kvalitet, de er blevet lovet, og leveret til den tid, de er blevet lovet. Det er noget, alle tænker på. En sådan ansvarlighed er meget værd, og det giver en fleksibilitet, som gør det meget lettere at drive virksomhed, siger Jacob Bjerre og tilføjer: Kommer helt naturligt - Og det kommer helt naturligt. Hvis vi skulle forhandle om det, ville ordren i mellemtiden gå til nogen andre. Som jeg ser det, er det præcis den arbejdskultur og -moral, der skal til, hvis dansk erhvervsliv skal overleve på den lange bane. Jacob Bjerre, der er vestjyde, beskriver det som en stor fornøjelse at komme til Assens. - Her er der tid til et hej og et smil og rum og overskud til andet end travlhed. Det har stor værdi for mig. Her føler jeg mig tæt på medarbejderne. Vi har respekt for hinanden, og vi har et fælles mål - det, der gør, at en virksomhed overlever, siger han. Internationale virksomheder Scandinavian Tobacco Group Assens er verdens største pibetobaksfabrik, tre gange så stor som den næststørste, og den vokser stadigvæk - har lige udvidet med 3.000 kvm. 87 pct. af produktionen går til eksport, hvorfor de internationale relationer naturligvis er stærke og mange. Og virksomheden er ikke den eneste af internationalt format i Assens Kommune. Dan-Foam, Montana Møbler, Bryggeriet Vestfyen, Scan, Broen, Cabinplant, Ten Cate Advanced Armour Danmark, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik, Dampa, Plum, Summerbird, Danfoss A/S Jip, Cremo Ingredients, Strøjer Tegl m.fl. er andre eksempler herpå. - Det er virksomheder med stærke brands, kendte brands. Blot ved ingen, at de ligger i Assens Kommune. Det bør kommunen nok blive bedre til at markedsføre, siger Jacob Bjerre og understreger, at Scandinavian Tobacco Group ikke på noget tidspunkt har overvejet at flytte fra Assens. - Her har vi nogle kompetencer hos medarbejderne, som vi nok ville få svært ved at finde andre steder. Og vi har ikke haft en udfordring i at få kvalificerede medarbejdere nok. Der er flere, som kører et stykke vej

hertil. Især fra Odense. Yderpunkterne er Norsminde og Slagelse, siger han. Fyn bør stå sammen Jacob Bjerre sidder med i Udviklingsrådet i Assens Kommune og det fælleskommunale samarbejde Udvikling Fyn. Sidstnævnte har lidt svært ved at få den nødvendige politiske opbakning over alt på Fyn, hvilket Jacob Bjerre synes er lidt ærgerlig. - Fyn vil have godt af at stå sammen. Især når det gælder turismen. Vi skal først og fremmest have turisterne til at køre over broen. Hvordan vi så får dem lokket til Assens kommer i anden række. Det bliver op til lokale ildsjæle, for vi har ikke råd til den store organisation, men ildsjæle har vi til gengæld også. Der sker virkelig meget i Assens henover sommeren, men vi har brug for at trække nogle flere mennesker til udefra. I Tobaksgården har vi et kultursted, som er rigtigt godt for byen. Der er næsten ikke den kunstner, som ikke har været der. Men igen skal vi blive bedre til at markedsføre det, siger han. Maksimal hjælp og støtte Iværksættere og tilflyttere er to grupper, som skal have maksimal hjælp og støtte, mener Jacob Bjerre. - Alle kommuner har stort set »hele pakken« at byde på. Det drejer sig om at gøre en forskel, at gøre noget der rykker, og det er den svære kunst. Der skal vilje til hos politikerne, og embedsværket skal være klar til at hjælpe og have en seriøs interesse i, at det lykkes. For os som stor virksomhed fungerer tingene fint, men jeg hører om små, hvor det ser lidt anderledes ud, siger han og tilføjer: - I forhold til bosætning kan skat være en ond spiral. Jeg tror, det er vigtigt, at kommunen har styr på økono-

“

Der er en bedre arbejdskultur og -moral her, bedre end i visse store byer. Det burde andre virksomheder tænke på. Og gøre sig klart, at de vil være godt tjent med at etablere sig her. Jacob Bjerre

mien, for folk, der skal finde sig et nyt sted at bo, ser på, hvordan kommunekassen har det. Og så skal kommunen måske sælge sig selv noget mere på, at man her kan få billige byggegrunde og huse. Det må være attraktivt for mange. Og når man nu ikke belægger erhvervsjord med byggesagsgebyrer, kunne man eventuelt gøre noget lignende for tilflyttere og iværksættere. De små ting Efter Jacob Bjerres mening bør der investeres nogen penge i infrastruktur og udvælges en vej, man vil satse på og investere i for at gøre kørsel mellem Assens og E20 nemmere. Ligeledes er der nogle forladte bygninger, der trænger til at blive taget hånd om. - En by skal udstråle energi, udstråle at den ikke er gået i stå, men vækster. Og det er ofte små ting, der giver et positivt indtryk. Eller det modsatte, slutter Jacob Bjerre.

www.assens.dk

»Det sidste halve års tid har jeg besøgt 25 virksomheder for at høre, hvilke udfordringer de står med, og hvad vi kan hjælpe dem med. Der bliver skrevet referat med det samme og referatet sendt til det relevante fagområde i kommunen, hvorefter der straks bliver taget action på det«, fortæller Søren Steen Andersen.

Aktiv for og sammen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

En virksomhed manglede stoleflettere og maskinsnedkere. De blev fundet. En anden havde brug for kørsel uden stop for de 4.500 lastvognstog, der kører til og fra virksomheden hvert år. En svingkurve på hovedvejen blev etableret. En tredje ville gerne i spil som leverandør til de nye supersygehuse. Der blev skabt kontakt til Region Syddanmark. Det ligger Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune siden januar, meget på sinde at være aktiv for og sammen med erhvervslivet i den vestfynske kommune. - Det sidste halve års tid har jeg besøgt 25 virksomheder for at høre, hvilke udfordringer de står med, og hvad vi kan hjælpe dem med. Der bliver skrevet referat med det samme og referatet sendt til det relevante fagområde i kommunen, hvorefter der straks bliver taget action på det, fortæller Søren Steen Andersen, der ikke lægger skjul på, at han gerne går til kanten, når blot det sker inden for lovens rammer. Lidt udfordrende Lidt udfordrende kan han også være. Som da han skrev til statsforvaltningen og søgte tilladelse til at låne kommunale kroner ud til huskøbere, når nu kreditforeninger og banker »boycottede« landdistrikterne. Det blev et nej, men fokus på sagen kom der. - Og nu lysner det. Vi ser stor velvillighed fra de lokale pengeinstitutters side, siger han og tilføjer, at man også

på teleområdet kunne bruge lidt mere velvillighed. - Lad mig slå fast: Hvis et teleselskab vil sætte en mast op på kommunal jord i Assens Kommune, vil vi sælge jorden for en krone, siger han. Tættere på hinanden Den tætte dialog med erhvervslivet har til gengæld de bedste betingelser i en lille kommune som Assens, påpeger Søren Steen Andersen. - Vi er tættere på hinanden, og vi har lettere ved at tage et hurtigt møde med hinanden, når der skal løses et problem. Kravet til os som kommune er, at vi skal være hurtige og skarpe, være gode til at lytte og være i stand til at flytte os, rykke, sammen med virksomhederne, for tingene sker hurtigt i erhvervslivet. Allerede i morgen kan der være en ny dagsorden, siger han. Meget udfarende Den 9. oktober 2014 drager han igen i felten for en god sag og det lokale erhvervsliv. Helt præcist tager han ind i Folketinget for at fortælle om en virksomhed, der lukker 60 grader varm damp lige ud i luften - nok til at varme en hel by op, hvis spildvarmen blev udnyttet i fjernvarmenettet. I det hele taget er han meget udfarende og sætter mange tiltag i søen sammen med organisationer som Dansk Industri og Dansk Byggeri, fagforeninger, det nye Udvikling Fyn 2.0 og ikke mindst de andre fynske borgmestre, som han står skulder ved skulder med omkring tre mærkesager - et tredje spor på den vestfynske motorvej, fastholdelse af de mindre togstationer og nedbringelse

af Storebæltstolden, som broafgiften bliver kaldt. Assens-borgmesteren går også i brechen for at få skabt

»Lad mig slå fast: Hvis et teleselskab vil sætte en mast op på kommunal jord i Assens Kommune, vil vi sælge jorden for en krone«, siger Søren Steen Andersen.

med erhvervslivet balance i Danmark, når det gælder om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. - Vi har brug for et miks af borgere, også højtuddannede til vores store virksomheder, men eftersom de ofte kommer parvis ud fra universiteterne, skal vi også have mulighed for at tilbyde ægtefællen et job. Og så nytter det ikke, at man samler hele statsapparatet i København. Det skal balanceres bedre, siger Søren Steen Andersen og understreger samtidig, at Assens Kommune har meget at byde på bosætningsmæssigt - og i år - for første gang i flere år - kan konstatere en befolkningstilvækst. Også i den skattebærende del af befolkningen. - Her er der vuggestue, dagpleje, børnehave, skole, fritidsfaciliteter m.m. i alle hjørner af kommunen, og for tilflyttere er det vigtigt at have sikkerhed for, at det også er sådan i morgen og i overmorgen. Derfor vil vi gerne have lokalsamfund, der selv prioriterer. Vi vil have folkeskoler, der er lige så frie som friskoler - folkeskoler, der er defineret af forældre og skoleledelse. Vi giver dem rammerne, vi stiller en sum penge til rådighed, og så viser vi dem tillid. Derigennem får vi en stærk lokal forankring og et lokalsamfund, der føler ejerskab til tingene, understreger Søren Steen Andersen og siger videre, at man i forbindelse med en ny struktur i kommunen har ansat en innovations- og netværksdirektør, Danmarks første af sin art, og lavet et nyt udvalg, innovations- og medborgerskabsudvalget. Tænke nyt og på tværs - Formålet er at tænke nyt, at tænke på tværs og at finde ud af, hvordan vi involverer frivillige mere. Borgerne er en ressource, som er beskæftiget inden for alle brancher,

og summen af alt det, de kan, kan bruges frivilligt i fritiden i lokalsamfundene, forklarer han og tilføjer, at innovations- og netværksdirektøren også skal samarbejde med kommunens virksomheder. Som en del af kommunens erhvervsfremme har man afskaffet byggesagsgebyr og har i forvejen ikke dækningsafgift. Og med ErhvervsKontakten er indgangen til kommunen samlet på ét telefonnummer. Uddannelsesbusser til Odense Uddannelsesmæssigt har Assens folkeskole op til 10. klasse, gymnasium og handelsskole med 1.000 elever samlet på ét sted. Derimod ligger de nærmeste tekniske uddannelser omkring 30 kilometer væk. - Det klarer vi med tre uddannelsesbusser, som hver dag kører til Odense med vores unge, der vil gå på teknisk skole. Det er vigtigt for vores erhvervsliv, at de fuldfører uddannelsen, og det opnår vi med denne ordning, siger Søren Steen Andersen.

“

Jeg vil slå helt fast, at jeg ikke er en »klynkeborgmester« og Assens ikke en »klynkekommune«. Vi agerer på vilkårene, som de nu engang er. Men vi kæmper også for at gøre dem bedre. Søren Steen Andersen

www.assens.dk

Kæmper for bedre vilkår Man skal være tro mod det, man kommer fra, og ikke stille sig an til andet end det, man er. Sådan lyder det filosofisk fra Assens-borgmesteren, som dog også tilføjer: - Men vi har i Assens Kommune ikke gjort nok opmærksom på os selv og alt det, vi har at byde på erhvervsmæssigt. Og så vil jeg slå helt fast, at jeg ikke er en »klynkeborgmester« og Assens ikke en »klynkekommune«. Vi agerer på vilkårene, som de nu engang er. Men vi kæmper også for at gøre dem bedre.

FAKTA Søren Steen Andersen er 43 år, uddannet elektriker og startede sin politiske karriere for 16 år siden, da han blev valgt ind i byrådet i den tidligere Tommerup Kommune (nu en del af den nye Assens Kommune).

Mursten, museum, kurser og konferencer TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

En topmoderne fuldautomatiseret produktion af mursten, et museum med klassiske sportsvogne og kongelige biler, faciliteter til afvikling af kurser og konferencer - en unik konstellation af forretningsaktivitet samlet på én adresse og placeret midt i smuk vestfynsk natur og bindingsværksidyl. Strøjer Tegl A/S står der på den ene side af visitkortet. Strøjer Samlingen på den anden. Forretning og hobby hænger uløseligt sammen i Karen og Jørgen Strøjer Hansens liv. De er femte generation i familieforetagendet, og sjette generation - deres to sønner - har allerede taget plads i bestyrelsen. I det hele taget har fremtiden været et stort tema på det seneste. - Krisen har selvfølgelig påvirket os, ligesom den har påvirket alle andre i byggebranchen. Den har været god for mange virksomheder, der har lært at sætte tæring efter næring. Vi har foretaget en omstrukturering oven på krisen, idet vi har taget alt det salgsmæssige tilbage i eget regi. Hidtil har det foregået via Egernsund Tegl. Formålet er at skabe større afsætning, og indtil nu er det lykkedes ret godt, fortæller Jørgen Strøjer Hansen og tilføjer: Eksport kommet for at blive - Det skyldes, at vi har øget vores service, udviklet nye produkter og ikke mindst skabt mersalg ved at gå ud

på eksportmarkederne. Noget der bestemt er kommet for at blive. Desuden går vi nu mere direkte til slutbrugerne - byggefirmaer og typehusfabrikanter, som vi også udvikler produkter sammen med. Vi er meget lydhøre over for vores kunders ønsker, ligesom vi har et tæt samarbejde med arkitekter. Når vi tror på en lys fremtid, hænger det også sammen med, at dansk byggeri står over for en regulær renoveringsbølge. Og den bliver tegl en vigtig del af. Ny adm. direktør Den 1. april 2014 tiltrådte Flemming Rasmussen som ny adm. direktør. Ud over at stå for den daglige drift skal hans ansættelse ses som led i Strøjer Tegls vækststrategi og fortsatte udvikling, ligesom han skal styrke firmaet ledelsesmæssigt. - Efter 45 år i firmaet og produktion af næsten en mia. mursten skal jeg fremover koncentrere mig om produktudvikling og salg, siger Jørgen Strøjer Hansen. Arbejder mandag-søndag I 2000 fordoblede Strøjer Tegl kapaciteten til 40 mio. mursten om året og indførte i samråd med medarbejderne nogle ret enestående arbejdsforhold i produktionen. - Vi kører med to hold á seks mand, som på skift arbejder mandag-søndag fra kl. 6-16.30 og holder derefter syv dage fri, fortæller Jørgen Strøjer Hansen og understreger, at han ser engagerede og motiverede medarbejdere og en professionel bestyrelse som noget af det

“

Vi kører med to hold á seks mand, som på skift arbejder mandag-søndag fra kl. 6-16.30 og holder derefter syv dage fri. Jørgen Strøjer Hansen

vigtigste for et firma som hans. Ordningen gavner i øvrigt energiforbruget i firmaet, hvor man på alle måder efterlever miljø- og energikravene i byggebranchen. Et »levende« museum Kurser, konferencer og rundvisninger - med spisning, hvis man ønsker det - er i dag en betydelig aktivitet i det vestfynske familieforetagende. Strøjer Samlingen har årligt 10-15.000 besøgende. - Og kun efter aftale. Hos os får man fortalt historien om hver enkelt bil. Det er »levende« museum, vi byder på, siger Jørgen Strøjer Hansen. www.strøjertegl.dk www.strøjersamlingen.dk

FAKTA Strøjer Tegl A/S er et 150 år gammelt familieforetagende, der producerer 40 mio. mursten årligt. Desuden producerer man fliser til indendørs brug og som den eneste i Danmark - råler til keramisk fremstilling (ca. 1.000 tons) og dekorationsler til jul (ca. 1.500 tons). Der er ca. 60 medarbejdere.

Jørgen Strøjer Hansen (t.v.) og ny adm. direktør Flemming Rasmussen.