Ansat på Ørnereservatet

ANSAT PÅ

Ørnereservatet

Ørnereservatets størrelse kræver et antal ansatte, som hjælper til med driften hen over året. Inden ansættelsen gennemgår man en ansættelsessamtale, som tager udgangspunkt i evner og erfaring med dyr.

Og i sidste ende er det dyrene, som får det afgørende ord for, om man kan arbejde på Ørnereservatet. Fuglene og hestene vælger selv, hvem de vil samarbejde med. Derfor skal man være en person i balance og besidde en ægte natur- og dyre-interesse. Som ansat på Ørnereservatet går man automatisk i gang med uddannelsen til falkoner. Arbejdet med fuglene leder hen på fagligheder, man skal tillære sig som falkoner. Men på Ørnereservatet er der en ekstra dimension i arbejdet med fuglene.

Hestene indgår i forevisningerne. Det gør de, fordi falkejagt fra hest er en ældgammel tradition, som rækker helt tilbage til Knud den hellige. Ørnereservatet bidrager på den måde til at formidle og bevare den kulturhistoriske falkejagt fra hest.

I vore dage er det oftest piger, der interesserer sig for heste og har rideerfaring, og derfor er der i dag en overvægt af piger ansat på Ørnereservatet. Kun nogle ganske få procent af de mænd, der ansøger, kan ride, og derfor er det vanskeligt at skabe en arbejdsplads, som er ligeligt fordelt på køn. Tidligere var der flere mandlige ansatte. Det var i en tid, hvor Ørnereservatet havde ansatte fra Slovakiet, Ungarn, Tyskland og England. I disse lande fandtes uddannede falkonerer, som fandt det spændende at drage ud i verden, f.eks. til Skandinavien for at arbejde på Ørnereservatet. Der var selvklart fordele ved at ansætte allerede uddannede falkonerer, da disse havde styr på de fleste træningsteknikker. Men som med alle andre håndværk er der også skikke og traditioner, som er forskellige fra dem, Ørnereservatet har. I dag har man stadig kontakter til interesserede falkonerer fra disse egne, men i dag fokuseres på at tiltrække arbejdskraft fra Danmark og resten af Skandinavien.

Fordelen ved at blive uddannet til falkoner som en del af ansættelsen er, at man som ansat lærer Ørnereservatets fugle at kende undervejs i sin uddannelse. Når man i dag ansætter folk uden en falkoneruddannelse, er det også, fordi man ønsker, at de ansatte skal skabe stærke bånd til fuglene undervejs i deres oplæring. Dem, som kom og allerede var uddannet falkonerer, skulle alligevel bruge tid på at lære de enkelte fugle at kende, før de kunne håndteres optimalt. Det at komme med en falkoneruddannelse kan nogle gange forcere tingene, så man baserer sin tilgang udelukkende på det, man har lært, og ikke på, om den konkrete fugls personlighed kræver en speciel tilgang. Man har måske tilmed lært at gøre tingene på en lidt anden måde, end man gør på Ørnereservatet. Som ansat skal man lære at træne med fuglene. Opbygningen af tillid mellem et menneske og en rovfugl sker gennem en tilvænning. De af de ansatte, som gennem tiden har tilbragt mest tid med fuglene ved f.eks. at gå rundt i voliere-området og tale til fuglene og skabe øjenkontakt, har skabt de tætteste relationer og har opnået det bedste samarbejde.

I starten håndterer man ikke fuglene selv. Man følger blot med, når en mere erfaren person henter fuglene og træner dem. Så lærer man de små ting som at sætte en fugl på en blok og at sætte hætte på dem. Der kan gå uger eller måneder med blot at gøre de små ting. I den periode vænner fuglene sig til personen.

I arbejdet med dyrene afsløres en stor del af den ansattes personlighed. Tålmodighed er absolut nødvendig. Man må ikke gå for hurtigt frem.

At der er regler i samarbejdet med fuglene, måtte en tidligere ansat pige lære på den hårde måde, da hun vendte ryggen til en ørn, hun trænede med. Ørnen vil have øjenkontakt hele tiden. Da pigen vendte ryggen til, dykkede ørnen ned og flåede huen af pigens hoved, med det resultat at hun fik sig en hudafskrabning. Pigen vidste det godt, men et øjebliks uopmærksomhed gav prompte udslag i en markering fra ørnen om, at den ikke ville finde sig i noget.

En del af falkoner-uddannelsen indebærer at have jagttegn, og derfor tager alle ansatte jagttegn i løbet af det første år eller to.

De mange ressourcer, der tilføjes, når en nyansat skal oplæres og uddannes til falkoner, medfører et ønske fra Ørnereservatets side om, at man er indstillet på at arbejde på stedet i minimum 2 år og ikke blot nogle få måneder.

Om du er uddannet biolog eller har siddet ved kassen i en butik, kan være underordnet i forhold til at have flair for dyr. Hvis man har eller har haft egen hest, ved man også, at arbejdet med dyr til tider er hårdt arbejde, og sådan er det også at arbejde på Ørnereservatet. Det seneste jobopslag blev bragt i hestebladet ”Rytter” netop for at tiltrække personer, som har erfaring med arbejdet med heste.

Her blev det en landbrugsuddannet pige, som med sin erfaring fra en range i Canada fik et job på Ørnereservatet.

Når man ser på højdepunkterne hen over året på Ørnereservatet, er det sommeren og højsæsonen, som er den mest krævende periode. Her er der til tider to forevisninger per dag. Med de mange besøgende stilles der ekstra krav til den ansattes evne til at bevare roen. Under forevisningen skal falkoneren bevare sin udelte opmærksomhed rettet mod fuglen, samtidig med at et større publikum ser på. Falkoneren skal lave præcis den samme træning med fuglen, som den er vant til. Men nu med op mod femhundrede par øjne rettet mod sig.