Jonathan Groes Jungløv - Typografi og ombrydning by Jonathan Jungløv

portfolio typografi og ombrydning

jonathan groes junglĂ¸v

Siden kan findes i Samvirke maj side 78-79

2â&#x20AC;&#x192; |â&#x20AC;&#x192; Typografi og ombrydning

typografi & ombrydning Opgave Samvirkes redaktion ønskede et artikelformat, der skulle gå bag om varen på udvalgte produkter i Coops varesortigment. Kravet til den enkelte vare er, at der er en god ærlig historie at fortælle om varen. Formatet henvender sig til Samvirkes mandlige læsere både rent designmæssigt, men også i metoden hvorpå teksten er skrevet. Dette er løst ved at sigte hårdt på fakta og de nørdede vinkler. Formattet behandler alle varegrupper.

Overvejelser Jeg havde frie hænder til at tilrettelægge formatet ud fra opgavebeskrivelsen. Modsat „almindeligt” Samvirke-layout, valgte jeg at maksimere antallet af anslag på opslaget, fordi artikeltypen fortjener mange ord for at blive præcis og nørdet. For at opslaget alligevel stadig skulle virke luftigt, leverer journalisten artiklen i flere, mindre stykker til faktabokse, billedtekster og bonusinformationer.

Foto Ofte, men ikke altid, fotograferer jeg også produktet til siderne. Jeg har fotograferet kuløren i dette tilfælde.

Mere typografi! Efter beskrivelsen af „Bag og varen“ viser jeg Samvirkes tema fra februar, hvor jeg har typograferet og ombrudt hele temaet. Se Samvirke februar side 20-30

Jonathan Groes Jungløv | 3

Bag om varen med fokus på sovsekulør Skrifttyper I Samvirke bruger vi tre forskellige skrifttyper. Grundlæggende bruger vi Scala til brødtekst og Clan til rubrikker og faktatekster.

Særlige afsnitsformater En del konceptet for artiklerne er, at rubrikken skal strække sig fra margin til margin. Clan Ultra bruges normalt, men hvis varenavnet er meget langt, kan Clan Utra Condensed benyttes. Over rubrikken placeres en „Sådan fremstilles“-tekst, der egentlig er de første ord i rubrikken.

Scala OT Regular: OpenType, Antikva abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 1234567890 scala capitals: opentype, antikva abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 1234567890 Clan OT book - OpenType, Grotesk abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 1234567890

Grid/spalter

samvirke | xxxxxxxxxxxxxx

Grid er opbygget i 9 spalter med en spaltemargen på 4,7 mm. Mange spalter giver rigtig mange muligheder for spændende layout, men sikrer samtidig et konsistent layout gennnem magasinet.

Side 203 mm x 273 mm Beskæring: 4 mm

Margin Top: 10 mm Bund: 14,7 mm Indre: 15 mm Ydre: 12 mm

4 | Typografi og ombrydning

{ oktober 2010 }

samvirke.dk

Brug af paragraph og character styles 10 Ammonieret karamel har E-nummer E150c, men er

Brun sovs på brunet mel

2½ spsk. hvedemel 2½ spsk. smør ½ l fond eller bouillon

bedst kendt under navnet kulør

ekulør samvirke | bag om varen

st ill es Så da n fr em

tjEk .dk lspisE viska nd 30 og fi d

5 6

mer, at hun tidligere har brugt kulør til sovsen, men at hun i dag aldrig ville gøre det. Bi Skaarup fortæller, at da kuløren kom frem, var det social lavstatus at have kulør stående i køkkenet. Hun forklarer, at man i de fine og pæne køkkener havde kokkepiger, som altid havde brun fond stående til at koge sovs på. »Jeg er ret sikker på, at kokkepigen Laura fra Matador ville fnyse ad madkuløren,« siger Bi Skaarup. Men da kokkepigerne forsvandt ud af de danske køkkener i 50’erne og 60’erne, skulle husmoderen pludselig selv lave sin sovs, og hun kendte hverken til brun fond eller den mere avancerede metode med at branke en melbolle, en såkaldt roux, indtil sukkeret i melet blev brunt. Madkuløren passede derfor ind i tidens ånd, som hyldede nye kemiske og tekniske fremskridt. Det blev accepteret bredt, og det var ikke længere pinligt at have den brune flaske stående på hylden.

sovsekulør me rifter kulør

opsk

man bør være opmærksom, hvis man drikker mange porterøl, som benytter samme farvestof som kuløren.

E-numrenes dårlige ry

I 1960’erne og 1970’erne begyndte EF at kategorisere tilsætningsstoffer og give dem numre, og de begyndte med farvestofferne. Man besluttede, at de sikre farvestoffer ville få et E-nummer. Tidligere havde man ikke deklareret farvestoffer i fødevarer, og reglen lød, at det var myndighedernes ansvar at bevise, at et stof var farligt, for at kunne forbyde det – man havde altså en negativliste. Med E-listen lavede man en positivliste, hvor kun de stoffer, der er bevist uskadelige, må bruges. Men folk misforstod og omtalte E-numrene som noget skidt, fordi folk stadig havde en negativliste i tankerne. Derfor fik E-numrene et dårligt ry.

Kokkepiger fnøs ad kulør. Madhistoriker Bi Skaarup er ikke tilhænger af kuløren: »Det er noget kemisk stads. Generelt vil jeg gerne have, at der er en naturlig forklaring på madens farve,« siger hun. Hun indrøm-

Brun sovs er særligt. Man kan måske spørge sig selv, hvorfor sovsen absolut skal være brun, når den sagtens kunne være hvid eller endda gråligt grumset og stadig have samme smag. Det har chefkonsulent i Danish Meat Association, Grethe Andersen, et bud på: »Brun sovs rangerer højere end hvid sovs,« forklarer hun og fortsætter: »Brun

EU siger god for kuløren

Nordjyderne vil have sovs

Mørk magi. Den brune sovs bliver sjældent brun af sig selv. Sovsekulør har givet husmødre en hjælpende hånd i mere end 100 år

{ tekst: malin det præstiin foto: samvirke } kommer til |kulørerne, E 150a-c. Derfor

Vandene har i mange år været skilte, når

Smørret smeltes i en kasserolle, og melet røres i lidt af gangen, mens der piskes. Når alt smørret er opsuget, fortsættes omrøringen over varmen, indtil melet begynder at tage farve. Det skal kun blive lysebrunt. Nu tilsættes væsken lidt efter lidt, mens der røres. Når al væsken er kommet i, koges sovsen igennem i fem minutter under omrøring, så den ikke brænder på. Smag til med salt og peber.

Ikke alle danskere er lige forslugne på brun sovs. Salgstal fra Coop Danmark vihar Den Europæiske Fødevaresikkerhedsser nemlig, at nordjyderne køber marautoritet (EFSA) netop slået sin holdning kant mere sovsekulør end resten af lantil madkulører fast. De erklærer i en størdet – og mere end dobbelt så meget som re undersøgelse, at madkulør ikke er gifkøbenhavnerne. Faktisk er det kun i Kømennesker, ikke er kræftfremkalog omegn samt Nordsjælland, at ved opvarmningbenhavn af sukker til 200°, hvorBøfferne sprutter tig påfor panden, kartoflerdende og ikke har nogen negative bivirkkuløren sælger mindre end landsgennemne damper af i gryden, og så er det tid efter det karamelliseredes og derefter ninger for gravide og fostre. snittet.

til den brune sovs.Kilde: Brun sovs har givet fortyndedes medKilde: vand. I dag erSalgstal procesScientific Opinion on the re-evaluation of caramel FDB Analyse, Coop colours as food additives, 2011 liv til tørre hakkebøffer og melede kartof- sen industriel, og der tilsættes ammoniler i mere end 300 år, men først for om- ak for at forstærke den brune farve, og kring 100 år siden fik vi den lille hjæl- dermed får man ammonieret karamel – per i køkkenet: Sovsekuløren. bedre kendt som kulør. Kuløren har sit Fem hurtige dråber fra flasken, og sov- eget E-nummer, nemlig E 150c, og kusen er brun – så nemt er det. Den lille løren i de brune flasker, man køber i subrune flaske står i dag i mange hjem lan- permarkedet, er kun tilsat vand og salt. det over, men allerede i sin barndom var kuløren uundværlig. Husmoderen Fru Svært at få for meget. Den ammoniereBenedicte Thørrestrup nævner i sin ko- de karamel har i mange år været diskugebog, »Hjemmet. Dets ledelse og retternes teret, da ikke alle er begejstrede for det tillavning« fra 1905, sovsekuløren blandt kemisk fremstillede farvestof. I E150c de 12 vigtigste basisvarer i ethvert køk- findes nemlig et stof, THI, som kan give ken. Men hvad er sovsekulør egentlig? vitaminmangel. Derfor har man fastsat en grænse for, hvor meget man bør indtage af stoffet. Dog er der ikke den store En sortebrun masse. Sovsekulør, eller madkulør, er »en sortebrun, glasagtig, grund til bekymring, selv om man er noget bittert smagende Masse, som let rigtig glad for brun sovs. opløser sig i Vand med mørkebrun Far»Som udgangspunkt kan alle stoffer ve.« Sådan beskrives kuløren i Meyers være giftige, hvis man får for meget af Vareleksikon fra 1941. Historikerne er dem, men kuløren udgør jo så lille en ikke sikre på, hvornår kuløren gjorde sit del af kosten, at det ikke er et problem,« indtog i de danske køkkener, men me- siger Torben Hallas-Møller, rådgiver på get tyder på, at det var omkring 1890’er- Fødevareinstituttet. ne. Dengang fremstilledes madkuløren Torben Hallas-Møller mener dog, at

Brun sovs med kulør 2½ spsk. hvedemel 2½ spsk. smør ½ l væske: fond, bouillon, mælk eller halvt mælk, halvt bouillon Salt Peber Kulør Smørret smeltes i en gryde, og melet røres i lidt efter lidt. Når alt smørret er opsuget i melet, kommes væsken i lidt efter lidt under stadig omrøring. Når al væsken er kommet i, fortsættes omrøringen, mens den koger stille igennem i fem minutter. Smages til med salt og peber og tilsættes lidt sovsekulør under omrøring, indtil den ønskede brunhed er opnået.

sovs har smag af kød. Helstegt kylling, flæskesteg, ja alle typer kød. Mange vil også have brun sovs til frikadeller, selv om der ikke er noget stegefedt at lave sovs af.« Madhistoriker Bi Skaarup er enig og mener, det vil virke helt forkert med hvid sovs til stegt kød. »Til stegt kød vil vi have brun sovs. Brun sovs forbindes med noget særligt. Hvid sovs er til grøntsager eller måske kogt kød,« siger hun. Hun forklarer, at der er mange associationer og følelser forbundet til navn, udseende og lugt af mad. Hele sanseapparatet er i brug, og det er svært for os at spise noget, der ikke falder naturligt. samvirke.dk

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Omløbsrubrik Rubrik Underrubrik Byline Faktarubrik Fatkabrød Faktafedning Pagina Sådan fremstilles Billedtekst Faktaboks ingredienser Glyf (slutplut)

{ maj 2011 }

Jonathan Groes Jungløv | 5

Eksempler på andre artikler i serien samvirke | bag om varen

till er Såd an fre ms

ma n

FiNd diN kartoN

Samler din kommune

samvirk e.dk

plastaffald, kan emballagen afleveres til blød plast

poser til mælk Gensyn. Mælk findes igen i plastemballage. De bløde kartoner er miljøvenligere, og madspildet mindskes { tekst: kristian herlufsen | foto: ecolean, scanpix }

Penge af plastic Ikke kun mælkekartoner af plastic har fundet vej til forbrugernes hænder. I Australien har pengesedlerne siden 1988 været lavet af plastic, der forlænger holdbarheden, så sedlerne ikke går i stykker, når de foldes – og sedlerne kan desuden tåle at komme i vaskemaskinen. Plasticpengesedlerne blev indført for at skabe større sikkerhed mod falsknerier, og siden Australien begyndte, har en række lande indført en eller flere pengesedler af plastic.

Glasflasker, poser eller karton med og uden skruelåg. Det søvnige morgenblik har været fæstnet på mælkekartonen, og du kan sikkert huske, hvordan mælken så ud, da du var barn. I Danmark står mælken tit på bordene, vi drikker mere end 90 liter i gennemsnit om året – stor som lille. Samlet bliver det over en halv milliard liter mælk, som begynder hos koen og ender over cornflakes, i kaffen eller som ingrediens i brødet. Siden mælkemand og retur-mælkeflasker blev afskaffet for mere end 40 år siden, har mælkekartonen været den dominerende mælkeemballage. En enkelt gang har en stor plasticdunk med halvanden af de hvide liter forsøgt at fortrænge kartonen fra scenen, men kartonen var og er favoritten – én liter passer til den danske husholdning, og den firkantede papkarton er som skabt til pladsen i køleskabslågen. poser igen. En ny emballage er dog på vej. Eller måske er det nærmere en genfødsel. For på det lille Osted Mejeri på Midtsjælland tappes al

mælk nu på plasticposer fra svenske Ecolean. I 1970’erne eksperimenterede enkelte mejerier også med at levere mælk i poser, som skulle stå i kander i køleskabet hos forbrugeren. Men poserne slog aldrig rigtigt an – emballagen var besværlig at hælde af, og ofte endte mere mælk som sjatter i køleskabet end i glasset. De nye poser er dog markant bedre til at holde mælken indenbords på grund af bunden, som altid vil være en flade på et par kvadratcentimeter, fortæller Louise Hobroh fra Ecolean. »Mælken kan stå op i køleskabet, selvom den er åbnet. Jo mere man drikker af mælken, jo længere ned i plasticposen flyttes tyngdepunktet, så den står stadig stabilt, selvom der kun er en deciliter tilbage.« På tappemaskinen på mejeriet fyldes der luft i et lille håndtag i den ene side af posen. Håndtaget gør emballagen stabil, og samtidig får mælkeposen en hank, som gør det nemt at hælde. Posen bliver faktisk end kande. I de seneste år har danskerne været vant til mælk med skruelåg, så mælken kan åbnes, luk-

kes og åbnes igen. Men posen fra Ecolean har ingen lukkefunktion, når først den er åbnet. »Men så længe der er luft i hanken, lukker posen sig selv. Mælken holder sig lige så frisk i en pose, som den gør i en karton,« siger Louise Hobroh. Med kalk. Poserne ankommer til mejeriet på store ruller. Udstanset og næsten færdige til at fylde med mælk, sidder poserne side om side i den færdige plasticfilm. Emballagen er forholdsvis enkel – kun tre ting indgår i opskriften på de bløde poser. Yderst findes plastictypen PP, som står for polypropylen og inderst polyethylen, som forkortes PE. Polyethylenen er en særlig stærk og beskyttende overflade, som sikrer, at mælken ikke tager smag af emballagen omkring den. Men udover de to plastictyper indeholder poserne også kalk, som farver emballagen, og gør plasten stive-

re og øger holdbarheden. 40 procent af posen består af kalk. »Kalk er en af de naturressourcer, som er stort set uendelige. Plastictyperne, vi har valgt, er de mest harmløse, der findes. Miljøbelastningen ved vores emballager er kun halvdelen af den, der sker ved produktion af traditionelle mælkekartoner,« siger Louise Hobroh. Miljøfordelene ved plastickartonerne skyldes blandt andet, at kartonerne er forholdsvis lette og fylder mindre – en plastickarton vejer bare 16 gram, hvorimod de almindelige kartoner med skruelåg vejer 37 gram. At kartonerne samtidig fylder mindre, betyder at der spares på transporten. Også vandforbruget i den samlede produktion er markant lavere: 100.000 plastemballager forbruger fire m3 vand i produktionen, det samme antal kartoner bruger 280 m3 vand. Endeligt er CO2-udslippet opgjort fra vugge til grav 60 procent af udslippet ved en traditionel karton. For mejeriet i Osted er det ikke kun af praktiske hensyn, at mælken nu kommer i poser. Det er vigtigt for det lille mejeri, der kun leverer økologisk mælk, at være miljøvenlig fra ko til bord, har ejer mejeriet tidligere fortalt. Og plasticposerne er langt mere miljøvenlige end de kartoner, som mejerierne har tappet mælk på i mange år. Udover mælk er det også muligt at tappe yoghurt i de bløde kartoner, og på morgenbordet har det en særlig fordel. I en almindelig karton kan op til en hel deciliter eller 10 procent af yoghurten

sidde fast op ad siderne og være umulig at få ud. En plastickarton kan klemmes og madspildet bliver minimalt – den deciliter, som en papkarton normalt indeholder, når vi giver op og smider den ud, kan du klemme direkte ud på din morgenmad.

Det er emballagen lavet af

polypropylen (pp) PP er kendt som en af de mest miljøvenlige plasttyper, og ved forbrænding sker der kun frigivelse af vand og CO2. Polypropylen er slidstærkt og optager ikke vand, hvilket gør det velegnet til blandt andet svedtransporterende sportstøj. Polypropylen er især kendt fra plasticposerne i supermarkedet. Ved sammenblanding med polyethylen øges materialets sejhed og fleksibilitet.

polyethylen (pe) Polyethylen er den type plastic, der fremstilles mest af på verdensplan hvert år. PE har en fantastisk evne til at klare påvirkninger fra varme, fugt og kemiske stoffer. Polyethylen bruges ofte i emballager til fødevarer, og en stor del af verdens legetøj fremstilles hvert år af PE på grund af slidstyrken.

Kridt eller kalk Kalk er den naturressource, som vi har mest af til rådighed i verden, og der er ikke fare for, at den slipper op. I dagligdagen møder vi kalk som fyldstof i blandt andet maling, tabletter og som skolekridt. Plastickartonen indeholder kalk for at sikre styrke og stivhed i materialet, så den bløde mælkekande ikke falder sammen i køleskabsdøren.

Mælk gennem tiderne

Den franske mikrobiolog Louis pasteur finder ud af, at bakterievæksten i fødevarer hæmmes, hvis fødevaren opvarmes til 80 grader i nogle sekunder, 70 grader i 15 sekunder eller 65 grader i en halv time. Opvarmningsteknikken øger ligeledes fødevarens holdbarhed. Metoden hedder pasteurisering, og i dag er det lovpligtigt at pasteurisere mælk til danske forbrugere ved opvarmning til 72 grader i 15 sekunder.

I Danmark dannes stribevis af andelsmejerier, og med pasteuriseringen bliver det muligt at få frisk mælk, uden at det kommer direkte fra gården. Mælken tappes på flaske, og ismejerierne har monopol på salget af mælk til den almindelige dansker.

Den danske opfinder Carl Hartmann tager patent på en mælkekarton. Indvendig var den belagt med paraffin, for at pappet ikke blev blødt. De amerikanske mejerier går over til en mælkekarton, der minder meget om nutidens, i 1936.

USA’s militær tegner kontrakt med en række danske mejerier om levering af mælk til soldaterne på tyske baser. Soldaterne foretrækker at få mælken i karton, og derfor er kartonen et kendt produkt, da danskerne senere også skal have mælken på engangsemballage i stedet for de klirrende flasker leveret af mælkemanden.

De første danske forbrugere får mælk i kartoner. Efterhånden går flere og flere mejerier over til kartoner, og i 1971 leveres den sidste mælk på flaske.

Enkelte mejerier forsøger sig med mælk på pose. Orange kander i køleskabet tog mod mælken, der dermed skulle hældes ud af posen og over i glasset. Posen bliver ikke en succes. Trods dobbelte svejsninger holder posen sjældent godt.

Plasticdunke med mælk finder vej til hylderne i supermarkederne. Arla Foods introducerer mælk i to-liters dunke, men dunkene tages senere ud igen, da salget er meget lille.

1865

1880’erne

1929

1950’erne

1959

1960’erne

1990

{ august 2010 }

samvirke.dk

August 2010. Jeg har tegnet siluetterne, og fotos er fra Ecolean og Scanpix

samvirke | bag om varen elpærens oprindelse...

Såd an vir ker

sparepærer Oplysende. Sparepæren bliver hyldet for sin lange levetid og skældt ud for sit indhold af kviksølv og sin ringe farvegengivelse. Fra 2012 er det slut med den gamle glødepære { tekst: nanna muus steffensen | foto: samvirke }

Ny lovgivning 1. september 2010 Ifølge den nye lov skal følgende tydeligt kunne ses på emballagen: • • • • • •

Lumenværdi Farvetemperatur, Kelvin Mål Tændingstid Indhold af kviksølv Hvilke temperaturer pæren kan tåle • Hvor mange gange pæren minimum kan klare at blive tændt • Præcis sammenligning af watt i forhold til en glødepære • En hjemmeside, hvor man kan hente hjælp til, hvad man skal gøre, hvis pæren går i stykker.

lED og halogen

Du trykker på kontakten ved døren, men der sker ingenting. Er pæren sprunget? Nej, der sidder bare en sparepære i lampen. Den lange tændingstid, ringe farvegengivelse og indholdet af kviksølv har været kritikpunkter, siden sparepæren så dagens lys for omkring 20 år siden. Fra 1. september 2012 bliver det forbudt at importere glødepærer til EU-lande, og det stiller krav til producenterne om at udvikle og forbedre sparepærerne. Lysstofrør i forklædning. I en sparepære er der en lille smule

kviksølv, som skal varmes op, før pæren lyser, som den skal, og derfor tager det op til 30 sekunder, før sparepæren når sin optimale lysstyrke. En sparepære er et lysstofrør i miniudgave, derfor var de første sparepærer formet som et minilysstofrør, som var bukket på midten. I dag findes sparepærerne i mange former og ligner efterhånden glødepærerne. Men bag det pæreformede glas gemmer sig stadig et lille lysstofrør. Røret er som regel snoet for at gøre plads til mere rør og på den måde give mere lys. I glasrøret er der kviksølvdampe. Når der kommer elektricitet igennem glasrøret, bliver kviksølvet varmet op, og på den måde bliver der skabt ultraviolet stråling. På indersiden af glasrøret sidder tre forskellige pul-

Der findes flere forskellige energisparepærer, blandt andet LED-pærer, som bygger på diodeteknologi, og halogenpærer. Den velkendte sparepære, som førhen var stavformet, er god som all-round pære, fordi den er billig og har længst levetid. Men over tegnebordet, spisebordet og andre steder, hvor man vil have rigtig god farvegengivelse, er det en god idé at vælge en anden type pære. 70

farvegengivelse

Lysets evne til at gengive farver angives i Ra-værdi. Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 svarer til dagslysets farvegengivelse. En almindelig sparepære har en Ra-værdi på 80-85. Til sammenligning er en glødepæres Ra-værdi cirka 99. Fra 1. september 2010 er det et lovkrav, at der på pærens æske er oplyst en hjemmeside, hvor man kan se pærens Ra-værdi.

Ved at udskifte en 60W glødepære med en 15W sparepære sparer man 25 kilo CO2 på et år. Det er en besparelse på omkring 70 kroner om året. Hvis alle hjem i Danmark udskifter fem glødepærer til fem sparepærer, vil det betyde, at vi udleder 250.000 tons CO2 mindre om året. Kilde: Poul Erik Pedersen, Center for Energibesparelse

lysstyrke

Lysstyrken angives i lumen. I dag er vi vant til at vælge pærer ud fra watt, fordi vi ved nogenlunde, hvor meget lys en 30, 40 og 60 watt-glødepære giver. Efterhånden som der kommer flere forskellige pærer på markedet, som har forskellig effektivitet, skal vi med tiden til at kigge efter lumenværdien, når vi vil vide, hvor meget lys en pære giver. Her kan du se, hvor mange lumen de kendte watt-angivelser svarer til: 15W = 125 lumen 40 W = 432 lumen 25W = 229 lumen 60 W = 741 lumen

{ oktober 2010 }

Oktober 2010. Jeg har fotograferet pæren og tegnet siluetten

6 | Typografi og ombrydning

vere, som kaldes lyspulvere. Når den ultraviolette stråling rammer lyspulveret, bliver strålingen omdannet til synligt lys. Lysets evne til at vise farver, og om lyset er koldt eller varmt, afhænger af lyspulverets sammensætning.

med fem slags lyspulvere i stedet for kun tre, og de har en bedre farvegengivelse, men de er også en del dyrere end de almindelige pærer. Det er til gengæld lettere at forbedre tændingstiden, altså hvor lang tid det tager, før pæren lyser optimalt. En metode er at bruge flydende kviksølv i stedet for fast kviksølv, fordi det hurtigere bliver varmet op og begynder at udsende ultraviolet stråling.

Lys i 15 år. En god sparepære mister ikke levetid ved at blive tændt og slukket mange gange. For at en pære kan få Elsparemærket, er det et krav, at den kan tåle at blive tændt og slukket lige så man- skal til genbrug. Kviksølvet er årsag til, at mange gange som det antal timer, den kan lyse. Det vil ge er skeptiske over for sparepærer. Kviksølv i stosige, at en sparepære, der har en levetid på 15.000 re mængder er skadeligt for blandt andet mentimer, skal kunne tændes og slukkes mindst 15.000 neskets nervesystem og indlæringsevne og er gange, uden at det forkorter pærens desuden meget skadeligt for miljølevetid. Producenterne regner med, et. Men kviksølv er en essentiel del »Jo mere af sparepærens anatomi. at en pære gennemsnitlig er tændt i sparepærerne ligner de traditionelle »Kviksølvet er en central del i at få 2,7 timer om dagen. Det betyder, at pærer, jo bedre en sparepære til at lyse, og derfor kan en sparepære, der kan holde i 15.000 sælger de« man ikke bare forbyde kviksølv i pætimer, kan lyse i 15 år. Til sammenligSimon Grolin, Coop Trading rerne, for så kan de altså ikke lyse,« ning har en almindelig glødepære en siger Poul Erik Pedersen, der er prolevetid på omkring 1 år. Simon Grolin er ansat hos Coop jektleder for belysning i Center for Trading og har ansvaret for indkøb Energibesparelse. Han understreger, af sparepærer til alle Coop-butikker i Norden. at sparepærer ikke er farlige, så længe de bliver Han fortæller, at der bliver forsket i at forbedre behandlet rigtigt og afleveret til genbrug. »Man skal selvfølgelig ikke smadre en sparesparepærernes kvalitet og design. »Jo mere sparepærerne ligner de traditionelle pære i sin stue hver dag. Men det er ikke farligt pærer, jo bedre sælger de,« fortæller Simon Grolin. at komme til at smadre en sparepære en enkelt Danskerne stiller høje krav både til design gang, når bare man rydder ordentligt op,« siger og miljøvenlighed, og derfor er det nødvendigt Poul Erik Pedersen fra Center for Energibesparelse. at udvikle sparepærerne, så de giver et lys, der Hvis en sparepære bliver knust, er det vigtigt, minder mest muligt om glødepærernes og har at man ikke bruger en støvsuger eller kost til at et så lavt indhold af kviksølv som muligt, siger samle skårene op med, for det spreder kviksølvSimon Grolin. dampene i rummet. Det er bedre at samle stumLyset fra en sparepære viser ikke alle farver så perne op med to stykker pap. Pak skårene ind i klart som lyset fra en glødepære, og det er svært avispapir, læg dem i en lufttæt beholder, og afat lave om på. Lysets evne til at gengive farver af- lever dem på en genbrugsstation. Det er en god hænger af den pulverblanding, der sidder på in- idé at lufte ud i 15 minutter, efter en pære er gådersiden af glasset. I dag findes der sparepærer et i stykker, fortæller Poul Erik Pedersen.

farvetemperatur

Farvetemperaturen fortæller os, om lyset opfattes koldt eller varmt. Farvetemperaturen angives i Kelvin (K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Varmt lys har en lavere Kelvin-værdi end koldt lys. For det menneskelige øje er det kun intervallet mellem 2600K og 4000K, der er interessant, fordi vi ikke kan se forskel på værdier uden for det spektrum. En almindelig glødepære har en farvetemperatur på 2700 K, derfor opfatter vi lyset som varmt. En almindelig sparepære har en farvegengivelse på 26003000 K. Fra 1. september 2010 er det et lovkrav, at Kelvin-værdien kan ses på æsken.

affald Sparepærer skal afleveres på genbrugsstationen, så de kemiske stoffer kan blive samlet og genbrugt bedst muligt. Hvis pæren ender i skraldespanden, bliver den brændt sammen med alt det andet affald, og så bliver kviksølvdampene udledt i naturen, hvor de kan gøre stor skade.

Amerikaneren Thomas Edison udviklede forskellige glødelamper i slutningen af 1800-tallet. Han var den første, der indlagde elektricitet i en lille bydel i New York. Kilde: Wikipedia

... og udfasning 1. sep. 2009: Udfasning af matte gløde- og halogenpærer samt glødepærer på 100W og derover. 1. sep. 2010: Nye krav til sparepærernes æsker og information på offentligt tilgængelig webside. 75Wglødepæren udfases. 1. sep. 2011: 60W glødepærer udfases. 1. sep. 2012: Resten af glødepærerne udfases. Import af glødepærer til EU-lande bliver forbudt. 1. sep. 2013: En række yderligere krav til lyskilder træder i kraft. Kravene handler først og fremmest om pærernes holdbarhed.

samvirke.dk

samvirke | bag om varen

Såd an vir ker

bagepapir Bag bare. Tidligere dyppede producenterne bagepapir i svovlsyre, men nu hjælper silikone, så papiret nemt slipper kagerne { tekst: kristian herlufsen }

Inden for de sidste par år har forbrugerne for alvor erstattet bagepapir på ruller med bagepapir i ark. Omkring halvdelen af alt bagepapir sælges nu i ark.

Intet genbrugspapir Svanemærket er en garanti for, at en vare er blandt de mest miljøvenlige, og generelt skal papirvarer indeholde en vis del genbrugspapir, hvis varen skal opnå et svanemærke. Bagepapir er dog undtaget. Her skal alle papirfibre være helt nye af hensyn til forbrugernes sundhed og sikkerhed. Kravet om nye papirfibre gælder alle varer og emballager, der er i direkte kontakt med fødevarer, da genbrugspapir kan indeholde rester af kemiske forbindelser eller andre uønskede komponenter. Ud over bagepapir er for eksempel også madpapir og kaffefiltre undtaget det normale svanemærkekrav om genbrugspapir. 52

Bageplader flyver ud og ind af ovnene i de- brede og 90 centimeter i diameter, og på cember, mens duften af jul breder sig i de dan- en rulle kan der være op til ti kilometer baske hjem. Flæskestegen og anden skal begge gepapir, fortæller Hans Sode, der er direkhave en tur i varmen, inden de rammer mid- tør for Rul-let, der er den del af Abena, som dagsbordet – men årets sidste måned er især producerer produkter som husholdningstidspunktet, hvor småkagerne dufter på bage- film, madpapir og bagepapir. pladerne. Danskernes forbrug »Papiret får vi leveret direkte fra af bagepapir stiger markant i store papirvirksomheder i Skanvidste du, at... dinavien. Allerede på papirfabrikårets sidste uger, hvis man må- ...hvis du ved en fejl bager ken foregår en stor del af produkler op mod resten af året, vipå madpapir, vil dej og papir hænge sammen, tionen, så vores opgave er at skæser en statistik over danskerre papiret op, så vi får bagepapir i nes indkøb, som FDB Analy- fordi papiret optager fedt og vand fra dejen. enten ark eller rulle med for ekse har lavet. I de sidste uger sempel ti meter.« før juleaften stiger antallet af ruller og ark med bagepapir, Der er nationale forskelle på, der kommer med hjem i indkøbsposen med hvordan vi vil have bagepapiret. I Tyskland en tredjedel. og Sverige har mange i mange år brugt brunt Bagepapiret er dejligt praktisk. Kager gli- papir til husholdningen, hvorimod danskerder let af papiret på grund af den overflade- nes umiddelbart har foretrukket den hvide behandling, som papiret har fået i produktio- variant. Samtidig har svenskerne i mange år nen. Overfladebehandlingen sørger ikke kun kunnet købe bagepapir i færdige ark; en opfor, at kagerne nemt slipper papiret, men gør findelse, der først for alvor fik sin udbredelogså bagepapiret varmebestandigt, og papi- se i Danmark for ti år siden. rets struktur forhindrer, at fedt slipper genInden bagepapiret ender på ruller hos Abenem og ned på bagepladen. na, har papiret startet sin rejse som et stolt træ i en skandinavisk skov. Efter fældningen 10.000 meter bagepapir. I Åbenrå klargø- udvindes cellulose fra træet, og fra cellulosen res en stor del af det bagepapir, som dan- laves papirfibre, som på papirfabrikken enske forbrugere finder på hylderne. Hos der som, ja papir. Typisk bliver papirfibre skåret, så fibrene virksomheden Abena, der producerer husholdningsprodukter fra bleer til madpapir, er lange, nærmest kædelignende, men spei Åbenrå står store ruller helt nyt papir på cielle møller pisker fibrene helt korte, når vej til et liv som letbrunt eller hvidt papir, papiret skal bruges til bagepapir. De korte der skal være underlag for kager og brød. fibre kan nemlig ligge endnu tættere i det Rullerne er typisk omkring 76 centimeter færdige papir – og tætliggende fibre er en

del af opskrifte på at lave et papir, der afviser fedt. »Hælder du madolie ud på helt almindeligt printerpapir, vil madolien hurtigt bryde igennem papiret, som faktisk er ret hullet, hvis du ser det under et mikroskop. Når fibrene ligger tæt, bliver olien til gengæld liggende på oversiden af papiret,« fortæller Hans Sode. Langt hovedparten af Europas bagepapir bliver produceret i Skandinavien, og på papirfabrikkerne gøres fibrene glatte, inden papiret valses hårdt, så fedttætheden opnås. Efter en tur i valsen bliver papiret kørt gennem nye valser, hvor et ultratyndt lag silikone påføres. »Siliconecoatingen er det sidste skridt i en proces, hvor bagepapiret får en fysisk barriere – altså en modstandsdygtighed over for gennemsivning af for eksempel fedtstoffer. Men behandlingen behøver ikke at ske med silikone – den fysiske barriere kan også opstå, hvis man trækker bage- og madpapir gennem svovlsyre i processen på papirfabrikken,« fortæller Hans Sode. Svovlsyren bruges stort set ikke på de skandinaviske fabrikker, processen er for dyr – og derfor er næsten alt bagepapir i Danmark behandlet med silikone. Men på markedet – og især, hvis man køber sit madpapir i landene syd for grænsen - findes også madpapir, der har fået overfladen sprayet med krom- eller flourlignende stoffer for at opnå den ønskede, glatte og fedtafvisende effekt. Glat overflade med flour. I sommer offentliggjorde det amerikanske

tidsskrift Environmental Health Perspectives en undersøgelse, som påviste, at flourstoffer kan have en sundhedsmæssig risiko. Undersøgelsen antyder især en sammenhæng mellem flourstoffer i produkter, der er i kontakt med fødevarer, og udviklingen af adfærdsforstyrrelsen ADHD hos børn. En af mulighederne for at undgå bagepapir med krom- og flourforbindelser er at vælge bagepapir, der er svanemærket, fortæller Trine Thorup Andersen, der er projektleder i Miljømærkning Danmark. Svanemærkets krav forbyder blandt andet visse kemiske stoffer, herunder krom og flour. »Krom- og flourforbindelser har fået en kemikalieklassificering, som gør, at de to stoffer ikke er tilladte på grund af mistanke om påvirkning af miljøet og sundheden – blandt andet mistænkes stofferne for at påvirke menneskets reproduktion.« Forbrugerne bør altså ikke være bekymrede, hvis bare de køber svanemærket bagepapir, mener Trine Thorup Andersen: »Svanemærket har taget stilling til, hvilke indholdsstoffer der kan tillades. Kun de bedste produkter i hver kategori kan opnå et svanemærke, som er forbrugernes garanti for, at de har valgt et produkt, der tager hensyn til både miljøet og deres egen sundhed.« I kravene for at få svanemærket er silikone tilladt. Udover krav til de kemiske stoffer i bagepapir, betyder et svanemærke for eksempel også, at papiret ikke må være bleget med klor, men i stedet skal bleges med brintoverilte, hvis man vil producere en hvid variant af bagepapiret.

Sådan laves bagepapir Papiret

Bagepapir er såkaldt fedttæt papir – en type papir, der sikrer, at fedt fra kagedejen eller kødet holder sig på papiret og ikke siver igennem og ned på bagepladen. Papiret er typisk fremstillet ved at sammenpresse papirfibre kraftigt enten mekanisk eller kemisk. Papiret er ofte gennemsigtigt. Bagepapir kan også fremstilles af pergamentpapir – ikke at forveksle med pergament – der er en papirtype fremstillet af vegetabilske fibre. Det har samme egenskaber og anvendelse som fedttæt papir.

Overfladebehandling

Efter sammenpresningen behandles overfladen på fedttæt papir med silikone, klor- eller fluorforbindelser for at skabe en overflade, der nemt slipper bagværket. Man kan også lave bagepapir ved at køre pergamentpapirmasse gennem et bad af svovlsyre eller zinkklorid. Denne proces delvist opløser papiret, og papiret bliver fedtet. Efterfølgende vasker man kemikalierne ud og tørrer papiret, der nu har en fedtet, glat overflade. Papiret er nu svært at rive i stykker og meget varmebestandigt.

Blegning

Tidligere har man bleget bagepapir ved brug af klor, men hovedparten af bagepapiret er i dag enten ubleget eller bleget med brintoverilte, som er en langt mere miljøskånsom blegningsmetode. Skal bagepapir have et svanemærke, må papiret ikke være bleget med klor.

Opskæring

Bagepapiret leveres typisk på store ruller til virksomheder, som opskærer papiret til de størrelser, som passer til en almindelig ovn. Skal bagepapiret være i ark, udskæres papiret typisk til størrelsen 42 gange 38 centimeter. En pakke med bagepapir i ark indeholder typisk 24 ark. Bagepapir i rulle er typisk 38 centimeter bredt, og på rullen findes ti meter bagepapir.

Gode bageråd Når man bager med mælkeprodukter, bliver gærbrød og kager bløde og saftige. Boller bagt med mælk eller yoghurt i stedet for vand bliver bløde i skorpen, men holder sig friske knap så længe som boller bagt med vand, fortæller Arlas Køkken. Yoghurt i kagedej giver god konsistens og en dejlig, syrlig smag, og så kan mager yoghurt eller A38 erstatte noget af fedtstoffet i en rørt kagedej.

{ december 2010 }

samvirke.dk

December 2010. Jeg har tegnet bagepapiret

samvirke | går bag om varen

ker De rfo r vir

universallim Klister. Skolelim og lim, der virker på sekundet. Lim findes i utallige afskygninger, og der er stor forskel på lim

{ tekst: kristian herlufsen | illustration: jonathan jungløv } På Hotel Postgaarden i Køge røg der af og til et stoleben eller et bordben, når der var fest. Den traditionelle lim lavet på udkogte dyreben kunne ikke holde, og en tur ved snedkeren igen og igen blev en dyr fornøjelse, når stolens ben igen skulle sættes på dengang for mere end 80 år siden. Inspireret af cementfabrikken på den anden side af vejen gik Kai Hansen, der er søn af Postgaardens ejer, i gang med et eksperiment. Han opløste gamle biograffilm i acetone og fandt hurtigt ud af, at limen holdt meget bedre end den lim, hotellet ellers brugte. Eksperimenterne og siden produktionen flyttede senere til hotellets vaskehus, indtil stanken af opløsningsmidler blev for stærk. Men første grundsten til universallimen – en lim, der virker på mange forskellige overflader – var skabt. Limen gik sin sejrsgang,

kontaktlim

Kontaktlim skal smøres på fladerne på begge de ting, som skal limes sammen. Kontaktlimen skal være næsten helt tør, før fladernes presses hårdt sammen. Kontaktlim giver en meget stærk samling og virker på de fleste materialer som træ, læder, plast, metal og stof. Kontaktlim indeholder typisk toluen og acetone, der er organiske opløsningsmidler, og polyklororen, som er syntetisk fremstillet gummi, der er ekstremt slidstærkt og godt til at modstå for eksempel sol, varme eller påvirkninger fra vand.

Limstifter og tapetklister

Limstiften er en vandbaseret lim til husholdningsbrug. Klæbegraden er ikke særlig høj, hvis man sammenligner med lim som kontaktlim og superlim. Limstiften er en af de få typer lim, som ikke er i flydende form under anvendelse. Tapetklister var tidligere en blanding af mel og vand eller blev fremstillet ved kogning af mel og en syre eller en base. Siden er tapetklister erstattet af en type lim, der hedder PVa-c, som står for polyvinylacetat.

da pengene var små i krise-30erne. Forbrugerne kunne se fidusen i et produkt, der kunne lime selv hårde overflader sammen. Og det kunne universallimen, og siden har danskerne elsket den. I næsten 80 år har indpakning ikke ændret sig markant, men indholdet er løbende ændret, så limen kan lime de materialer, som forbrugerne har i deres hjem, fortæller Erik Andersen, der er laboratoriechef i Dana Lim, der er en af Danmarks største producenter af lim. »Universallimen er lidt af et ikon, som flertallet af danskerne kender, og derfor tør vi ikke ændre for meget på lugten, farven og konsistensen. Forbrugerne har forventninger til, hvad den kan, så forbedringerne er især sket med hensyn til miljøet og limens kvalitet.« Meget af det, danskerne limer i dag er lakeret eller overfladebehandlet, og det stiller lidt andre krav til universallimen, end træ og papir gør. Limens egenskaber følger med i takt med, at vi får nye ting, der

trælim

Den hvide, flydende lim er en klassiker – og en rigtig snedkerlim. Limen kaldes trælim og er typisk baseret på vand. Limen virker især på træ, men kan også anvendes på for eksempel læder og pap. Nogle typer trælim tørrer på få minutter, andre inden for nogle timer – og normalt bør man holde de ting, der skal limes, sammen med en skruestik eller under pres. Trælim findes også i udgaver, der kan bruges udendørs, eller som kan lime træ sammen med eksempelvis metal eller plast. Trælim findes både i vandbaserede og ikke-vandbaserede opløsninger. Gammeldags snedkerlim blev fremstillet af huder og ben, som efter en forbehandling blev indkogt.

Superlim

Limen hæfter meget hurtigt, når du presser fladerne sammen. Superlim, der også kaldes sekundlim, er typisk tynd og klar, og limen kræver god kontakt mellem de flader, der skal limes. Superlimen er meget dyr og sælges derfor i små beholdere, der helst skal opbevares i køleskabet. Limen giver en stærk samling mellem »hårde« materialer som plast, metal eller glas. Superlimen findes også i en variant, der virker på flader, som ikke passer præcist sammen. Limen indeholder opløsningsmidler, som fordamper hurtigt, men kan give irritation ved kontakt med hud, øjne og slimhinder.

Rent teoretisk udnytter man den termodynamiske adhæsion, der siger, at kan man få to materialer tæt nok sammen, så vil de faktisk hænge sammen. Smeden bruger adhæsion, når han varmer jern op og hamrer for at smede det sammen. To 600 slags lim. Hos Dana Lim i Køge begyndte pro- materialer som glas eller metal kan være svære at få så tæt sammen, at de føjer duktionen med én type lim – nu har fabrikken recepter sig for hinanden og dermed sidder sammen, og så må man bruge limen. på 600 forskellige. For lim Og limen kan virkeligt trække mateer ikke bare lim, lim kan laves på forskellige måder og med forskel- rialer sammen. Hvis en lim skal lime, lige ingredienser, så man kan ende med skal afstanden mellem limen og for eken lim, der passer til et besempel metallet være tæt, stemt behov. Også selvom helt ned til en afstand på Universallimen har set ud lim, der har fungeret i for5 ongstrøm, eller hvad der på samme måde i mange skellige former i hundredsvarer til 0,00000005 milår. Indholdet ændres løbende for at kunne samvis af år, stadig driller forlimeter. menklistre nye og flere skerne – for at finde en helt »Det er en meget kort afmaterialer. præcis forklaring på, hvorstand, og nu sker der er en for lim virker, er ikke helt adhæsion mellem limen simpelt. og den ting, man skal liAlligevel er der nogle fællestræk: Umid- me. Der opstår en slags energi mellem de to stoffer, og det er den energi, der er delbart virker alle typer lim ved at lægge første trin i at få to stoffer til at hænge sig mellem to forskellige emner og ved hærdning opnå en tilstand, som er me- sammen,« siger Erik Andersen. Faktisk kan man sige, at molekylerne get stærk og kan holde materialerne sami de to stoffer reagerer på hinanden, og men, fortæller Erik Andersen. Det er nemmest at forestille sig, hvor- får materialerne til at hænge sammen. dan lim kan lægge sig mellem to synligt I naturen ses adhæsionen, når en regnujævne flader som to stykker træ, der dråbe hænger fast på et blad. »Lim kan indrettes, så den virker på skal limes. Sværere er det at forestille sig, stoffer med en bestemt overfladespænhvordan to glatte overflader kommer til ding. Limen skal passe til overfladespænat hænge sammen. »Man har især gransket meget, hvor- dingen, ellers vil limen ikke klæbe. Et stof dan lim fungerer på glatte overflader. som aluminium har en overfladespænMen går man tæt nok på, har alle over- ding på cirka 1000, mens teflon har på cirka 20, hvilket gør det stort set umuligt flader en lidt ru overflade – selv glas og aluminium. Og det er den ru overflade, at lime på teflon,« siger Erik Andersen. limen udnytter,« siger Erik Andersen. opløst i vand eller kemi. Udover overfladespændingen er der en række ting, der skal være opfyldt, før limen virker. Læbestift inspirerede til limstift En lim skal have en vis konsistens for at Limen var i mange år flydende, men i virke – en lim, der er for tynd, vil for ek1969 opfandt det tyske firma Henkel – der sempel suse gennem papiret i stedet for i øvrigt også står bag produkter som vaat lægge sig på det, så det kan limes. Og skepulver – en limstift, hvor limen var fast. når limen skal hærde, sker det ved forHenkel var fascineret af læbestiften, der med et enkelt drej kom ud af røret og kundampning af enten det vand eller de kene påføres læberne. I begyndelsen var det mikalier, som findes i limen. Lim findes kun lim baseret på organiske opløsningstypisk i to variationer: den vandmidler, der kunne laves på limstift. I opløselige og den med opløs2003 kom en vandbaseret limstift på markedet for første gang. ningsmidler.

{ januar 2011 }

går i stykker. I dag er meget legetøj for eksempel af plastic, og en universallim kan nu også lime plastoverflader.

Den vandopløselige bruges især i skolelim, hvid trælim og lim, som børn bruger. Limen med kemiske opløsningsmidler er lidt farligere at indånde, men har den fordel, at den hærder hurtigere end den vandopløselige. »Acetonen fordamper meget hurtigt, og fidusen ved en god lim er, at den skal tørre så langsomt, at du kan få materialerne på plads i forhold til hinanden og så hurtigt, at du ikke skal holde på koppens hank i ti minutter, « siger Erik Andersen. Tidligere har den stærkeste lim været baseret på kemiske opløsningsmidler, men udviklingen betyder, at man kan lave vandbaseret lim, der kan holde bedre og på flere overflader.

det indeholder lim bindemidler Bindemidler er rygraden i lim. Bindemidlerne skal give fylde, styrke og vedhæftning, og i universallime består bindemidlerne af flere forskellige typer plast. Når plasten hærder, giver den en stærk binding.

Opløsningsmidler

Universallimen indeholder fire forskellige opløsningsmidler. Midlerne opløser bindemidlerne, så limen er en flydende masse. når opløsningsmidlerne fordamper, hærder limen, og når limen er tør, virker den. Kemiske opløsningsmidler som acetone virker hurtigere end for eksempel vand, da fordampningen af acetone går hurtigst. Kemiske opløsningsmidler er farligere end vand, men typisk vælger man de mindst sundhedsskadelige, hvis det er nødvendigt med kemiske opløsningsmidler. Tidligere har Dana Lim brugt toulouen, men stoffet er frivilligt udfaset, da det gav en kraftig afhængighed, hvis man begyndte at sniffe lim. Hyppige snifninger af lim ødelægger hjernen.

blødgørere

I limen findes også flere forskellige blødgørere, der gør limen helt fleksibel. Lim skal ikke knække eller sprække, når det er brugt til det korrekte formål og tørt. Blødgørerne giver – når limen er tør – limen en sejhed. En bieffekt ved blødgørerne er, at de er med til at påvirke limens overfladespænding, så limen trænger bedre ind i de materialer, der limes på. samvirke.dk

Januar 2011. Her er lim og limklatter tegnet i Illustrator og Photoshop

Jonathan Groes Jungløv | 7

samvirke | bag om varen

st il le Så d an fr em

tjEk .dk lspisE viska nd 30 g o fi d

sovsekulør me rifter kulør

opsk

Den brune sovs bliver sjældent brun af sig selv. Sovsekulør har givet husmødre en hjælpende hånd i mere end 100 år Mørk magi.

{ tekst: malin præstiin | foto: samvirke }

E-numrenes dårlige ry

Bøfferne sprutter på panden, kartoflerne damper af i gryden, og så er det tid til den brune sovs. Brun sovs har givet liv til tørre hakkebøffer og melede kartofler i mere end 300 år, men først for omkring 100 år siden fik vi den lille hjælper i køkkenet: Sovsekuløren. Fem hurtige dråber fra flasken, og sovsen er brun – så nemt er det. Den lille brune flaske står i dag i mange hjem landet over, men allerede i sin barndom var kuløren uundværlig. Husmoderen Fru Benedicte Thørrestrup nævner i sin kogebog, »Hjemmet. Dets ledelse og retternes tillavning« fra 1905, sovsekuløren blandt de 12 vigtigste basisvarer i ethvert køkken. Men hvad er sovsekulør egentlig? En sortebrun masse. Sovsekulør, eller madkulør, er »en sortebrun, glasagtig, noget bittert smagende Masse, som let opløser sig i Vand med mørkebrun Farve.« Sådan beskrives kuløren i Meyers Vareleksikon fra 1941. Historikerne er ikke sikre på, hvornår kuløren gjorde sit indtog i de danske køkkener, men meget tyder på, at det var omkring 1890’erne. Dengang fremstilledes madkuløren

{ maj 2011 }

Sådan ser den endelige artikel ud af den printede udgave. Den kan også findes i Samvirke maj side 78-79

8 | Typografi og ombrydning

ved opvarmning af sukker til 200°, hvorefter det karamelliseredes og derefter fortyndedes med vand. I dag er processen industriel, og der tilsættes ammoniak for at forstærke den brune farve, og dermed får man ammonieret karamel – bedre kendt som kulør. Kuløren har sit eget E-nummer, nemlig E 150c, og kuløren i de brune flasker, man køber i supermarkedet, er kun tilsat vand og salt. Svært at få for meget. Den ammonierede karamel har i mange år været diskuteret, da ikke alle er begejstrede for det kemisk fremstillede farvestof. I E150c findes nemlig et stof, THI, som kan give vitaminmangel. Derfor har man fastsat en grænse for, hvor meget man bør indtage af stoffet. Dog er der ikke den store grund til bekymring, selv om man er rigtig glad for brun sovs. »Som udgangspunkt kan alle stoffer være giftige, hvis man får for meget af dem, men kuløren udgør jo så lille en del af kosten, at det ikke er et problem,« siger Torben Hallas-Møller, rådgiver på Fødevareinstituttet. Torben Hallas-Møller mener dog, at

Brun Brun sovs sovs påpå brunet brunet mel mel Ammonieret Ammonieret karamel karamel har E-nummer har E-nummer E150c, E150c, menmen er er bedst bedst kendt kendt under under navnet navnet kulør kulør

mer, mer, at hun at hun tidligere tidligere harhar brugt brugt kulør kulør til sovtil sovsen,sen, men men at hun at hun i dag i dag aldrig aldrig villeville gøre gøre det.det. Bi Skaarup Bi Skaarup fortæller, fortæller, at da at da kuløren kuløren kom kom frem, frem, varvar detdet social social lavstatus lavstatus at have at have ku-kulør lør stående stående i køkkenet. i køkkenet. Hun Hun forklarer, forklarer, at at man man i dei de finefine og og pæne pæne køkkener køkkener havde havde kokkepiger, kokkepiger, som som altid altid havde havde brun brun fond fond stående stående til at tilkoge at koge sovs sovs på.på. »Jeg »Jeg er ret er ret sikker sikker på,på, at kokkepigen at kokkepigen Laura Laura fra fra Matador Matador villeville fnyse fnyse ad madkuad madkuløren,« løren,« siger siger Bi Skaarup. Bi Skaarup. Men Men da kokkepigerne da kokkepigerne forsvandt forsvandt ud ud af af de de danske danske køkkener køkkener i 50’erne i 50’erne og og 60’er60’erne,ne, skulle skulle husmoderen husmoderen pludselig pludselig selvselv lavelave sinsin sovs, sovs, og og hun hun kendte kendte hverken hverken til brun til brun fond fond eller eller denden mere mere avancerede avancerede metode metode med med at branke at branke en en melbolle, melbolle, en en såkaldt såkaldt roux, roux, indtil indtil sukkeret sukkeret i melet i melet blevblev brunt. brunt. Madkuløren Madkuløren passede passede derfor derfor indind i i tidens tidens ånd, ånd, som som hyldede hyldede nyenye kemiske kemiske og og tekniske tekniske fremskridt. fremskridt. DetDet blevblev accepteret accepteret bredt, bredt, og og detdet varvar ikke ikke længere længere pinligt pinligt at at have have denden brune brune flaske flaske stående stående på hylden. på hylden.

2½2½ spsk. spsk. hvedemel hvedemel 2½2½ spsk. spsk. smør smør ½ l½ fond l fond eller eller bouillon bouillon Smørret Smørret smeltes smeltes i eni kasserolle, en kasserolle, og og melet melet røres røres i lidt i lidt af gangen, af gangen, mens mens der der piskes. piskes. NårNår alt smørret alt smørret er oper opsuget, suget, fortsættes fortsættes omrøringen omrøringen over over varmen, varmen, indtil indtil melet melet begynder begynder at at tagetage farve. farve. DetDet skalskal kunkun blive blive lyselysebrunt. brunt. Nu tilsættes Nu tilsættes væsken væsken lidt lidt efter efter lidt,lidt, mens mens der der røres. røres. NårNår al væsken al væsken er er kommet kommet i, koges i, koges sovsen sovsen igennem igennem i i femfem minutter minutter under under omrøring, omrøring, så så denden ikkeikke brænder brænder på. på. Smag Smag til med til med saltsalt og peber. og peber.

Brun Brun sovs sovs med med kulør kulør 2½2½ spsk. spsk. hvedemel hvedemel 2½2½ spsk. spsk. smør smør ½ l½ væske: l væske: fond, fond, bouillon, bouillon, mælk mælk eller eller halvt halvt mælk, mælk, halvt halvt bouillon bouillon SaltSalt Peber Peber Kulør Kulør Smørret Smørret smeltes smeltes i eni gryde, en gryde, og meog melet røres let røres i lidt i lidt efter efter lidt.lidt. NårNår alt alt smørret smørret er opsuget er opsuget i melet, i melet, komkommesmes væsken væsken i lidt i lidt efter efter lidt lidt under under stadig stadig omrøring. omrøring. NårNår al væsken al væsken er er kommet kommet i, fortsættes i, fortsættes omrøringen, omrøringen, mens mens denden koger koger stille stille igennem igennem i i femfem minutter. minutter. Smages Smages til med til med saltsalt og peber og peber og tilsættes og tilsættes lidt lidt sovsekusovsekulør under lør under omrøring, omrøring, indtil indtil denden øn- ønskede skede brunhed brunhed er opnået. er opnået.

man man børbør være være opmærksom, opmærksom, hvishvis man man Brun Brun sovs sovs er særligt. er særligt. Man Man kankan måske måske spørge sig sig selv, selv, hvorfor hvorfor sovsen sovsen absolut absolut drikker drikker mange mange porterøl, porterøl, som som benytter benytter spørge skalskal være være brun, brun, nårnår denden sagtens sagtens kunne kunne samme samme farvestof farvestof som som kuløren. kuløren. være være hvid hvid eller eller endda endda gråligt gråligt grumset grumset og og stadig have have samme samme smag. smag. DetDet harhar chefchef- sovs Kokkepiger Kokkepiger fnøs fnøs ad ad kulør. kulør. MadhistoriMadhistori-stadig sovs harhar smag smag af kød. af kød. Helstegt Helstegt kylling, kylling, flæskesteg, ja alle ja alle typer typer kød. kød. Mange Mange vil vil kerker Bi Skaarup Bi Skaarup er ikke er ikke tilhænger tilhænger af kuløren: af kuløren: konsulent konsulent i Danish i Danish Meat Meat Association, Association, flæskesteg, også også have have brun brun sovs sovs til frikadeller, til frikadeller, selvselv »Det »Det er noget er noget kemisk kemisk stads. stads. Generelt Generelt vil jeg vil jeg Grethe Grethe Andersen, Andersen, et bud et bud på:på: derder ikke ikke er noget er noget stegefedt stegefedt at lave at lave »Brun sovs sovs rangerer rangerer højere højere endend hvid hvid omom gerne gerne have, have, at der at der er en ernaturlig en naturlig forklaring forklaring »Brun sovs af.«af.« på madens på madens farve,« farve,« siger siger hun. hun. Hun Hun indrømindrøm-sovs,« sovs,« forklarer forklarer hunhun og fortsætter: og fortsætter: »Brun »Brun sovs Madhistoriker Madhistoriker Bi Skaarup Bi Skaarup er enig er enig og og mener, mener, detdet vil virke vil virke helthelt forkert forkert med med hvid hvid sovs sovs til stegt til stegt kød. kød. EUEU siger siger god god forfor kuløren kuløren Nordjyderne Nordjyderne vilvil have have sovs sovs »Til»Til stegt stegt kødkød vil vil vi have vi have brun brun sovs. sovs. Vandene Vandene har har i mange i mange år været år været skilte, skilte, når når IkkeIkke allealle danskere danskere er lige er lige forslugne forslugne på på Brun Brun sovs sovs forbindes forbindes med med noget noget særligt. særligt. det det kommer kommer til kulørerne, til kulørerne, E 150a-c. E 150a-c. Derfor Derfor brun brun sovs. sovs. Salgstal Salgstal fra Coop fra Coop Danmark Danmark vi- vihar har DenDen Europæiske Europæiske FødevaresikkerhedsFødevaresikkerhedsser ser nemlig, nemlig, at nordjyderne at nordjyderne køber køber marmarHvid Hvid sovs sovs er til er grøntsager til grøntsager eller eller måske måske autoritet autoritet (EFSA) (EFSA) netop netop slået slået sin sin holdning holdning kant kant mere mere sovsekulør sovsekulør endend resten resten af lanaf lankogt kogt kød,« kød,« siger siger hun. hun. Hun Hun forklarer, forklarer, at at til madkulører til madkulører fast.fast. De erklærer De erklærer i enistøren størdet det – og– mere og mere endend dobbelt dobbelt så meget så meget somsom der der er mange er mange associationer associationer og og følelser følelser re undersøgelse, re undersøgelse, at madkulør at madkulør ikkeikke er gifer gifkøbenhavnerne. københavnerne. Faktisk Faktisk er det er det kunkun i Køi Køforbundet forbundet til navn, til navn, udseende udseende og og lugtlugt af af tig for tig for mennesker, mennesker, ikkeikke er kræftfremkaler kræftfremkalbenhavn benhavn og omegn og omegn samt samt Nordsjælland, Nordsjælland, at at dende dende og ikke og ikke har har nogen nogen negative negative bivirkbivirkkuløren kuløren sælger sælger mindre mindre endend landsgennemlandsgennemmad. mad. Hele Hele sanseapparatet sanseapparatet er ierbrug, i brug, og og ninger ninger for for gravide gravide og fostre. og fostre. snittet. snittet. detdet er svært er svært for for os at osspise at spise noget, noget, derder ik- ikKilde:Kilde: Scientific Scientific Opinion Opinion on the onre-evaluation the re-evaluation of caramel of caramel Kilde:Kilde: FDB Analyse, FDB Analyse, CoopCoop Salgstal Salgstal ke falder ke falder naturligt. naturligt. colours colours as food as food additives, additives, 20112011 samvirke.dk samvirke.dk

79 79

Jonathan Groes Jungløv | 9

Samvirkes tema om emballage

Baggrund Samvirke udgiver hver måned et magasin, og i hvert magasin er et tema, der har sit afsæt i et af følgende stofområder: mad, miljø, sundhed eller forbrug.

Opgave Jeg blev bedt om at tilrettelægge temaet til februarnummeret, som handler om emballage.

1. Jeg assisterede ved åbningsfotoet

10 | Typografi og ombrydning

2. Analysehistorie baseret på tal fra FDB Analyse

3. En historie om luft i emballage

4. Infografik om en uges emballageforbrug i en almindelig famlie. Fotos er sat sammen i Photoshop

5. Lille reportage fra et supermarked i London, hvor man skal have sin egen emballage med

6. Afslutning af reportage plus noter

7. Voxpop

8. Artikel om at organiske svampe kan afløse flamingo. Jeg har fotograferet hjørnerne til venstre

9. Drive-to-web siden

Jonathan Groes Jungløv | 11