Kød med omtanke by Rådet for Grøn Omstilling

Hvordan brødføder vi verdens voksende befolkning på en klima-‐, miljø-‐ og etisk ansvarlig måde?

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

s. 3

1. Voksende befolkning og større velstand betyder øget forbrug af kød

s. 4

2. Kød på et globalt marked

s. 6

3. Vi bliver stadig flere

s. 8

4. Hvordan foregår produktionen af kød i dag?

s. 9

5. Soja og kød fra Sydamerika

s. 12

6. Kødets konsekvenser for klima, miljø og natur

s. 14

7. Kan ny teknologi bidrage til at mætte alle munde?

s. 18

8. Hvad bestemmer hvor stort forbruget af kød er?

s. 22

9. Pisk eller gulerod – politisk regulering eller oplysning?

s. 24

Udgivet af:

Tekst: Jette Hagensen Tak til: Anne Lykkeskov, Etisk Råd; Camilla Udsen og Michaela Horn Simonsen, Forbrugerrådet; Rebecca Bolt Ettlinger, Verdens Skove; Carsten Wernersen, VUC Roskilde, samt Peder Agger og Christian Ege, Det Økologiske Råd, og Zoologisk Have (forsidefoto).

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Figurer: Asbjørn Wejdling Layout: Storytellers / Batavia,

Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: 33 15 09 77 e-mail: info@ecocouncil.dk Web: www.ecocouncil.dk

Tryk: Økotryk Illustration: Storytellers 1. udgave. 1. oplag, august 2011, ISBN: 978-87-9204431-0 Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk. Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og ekspeditionsgebyr.

Det Økologiske Råd er en forening der arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse.

Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet ”Global Økologi”.

Hæftet er støttet af Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler, Dansk Energi Nets Energisparepulje og Gaia Trust.

FORORD

Danskerne er et af de folk, der spiser mest kød. I forhold til de fleste andre fødevarer er kød både mere ressourcekrævende og mere belastende for miljø og klima. Hvis hele verdens befolkning begynder at spise som vi gør, vil det derfor give et voldsomt pres på ressourcer som vand og jord, og udslippet af drivhusgasser vil øges.

Derimod kan drøvtyggere være gode til naturpleje, og til at udnytte græs og grovfoder, der kan give et varieret sædskifte, som er vigtigt for bevarelse af jordens frugtbarhed – og er særlig vigtigt i økologisk jordbrug. Teknologien tilbyder nye muligheder, bl.a. kloning og GMO. Men der er endnu ikke opfundet en teknologi, der løser klimaudfordringen fra landbruget med et snuptag.

Det forventes samtidig at verdens befolkning, der nu nærmer sig 7 milliarder, vil vokse til over 9 milliarder inden 2050. Dette vil sammen med en forventet stigende levestandard øge forbruget af kød yderligere. Ifølge FN stammer ca. 18 % af de globale drivhusgasemissioner, der fører til klimaændringer, fra produktion af kød. Det er dermed påtrængende at finde ud af hvordan verdens voksende befolkning kan blive mæt på en klima-, miljø- og også etisk ansvarlig måde.

Der er nogle oplagte handlemuligheder, som kan reducere de negative påvirkninger: f.eks. at spise mindre kød. Det kan fremmes ved at indføre afgifter på kød, eller fremme kost med mindre kød i den offentlige bespisning. Men der er også dilemmaer, når man politisk og personligt skal vælge hvilke forbrugsmønstre man vil forsøge at fremme. Med dette hæfte vil vi sætte fokus på de valg, vi både som samfund og enkeltpersoner står overfor, med kombinationen af klimaforandringer, befolkningsvækst og et voksende forbrug af kød.

De forskellige typer af kødproduktion har meget forskellig indvirkning på klima, miljø og natur. Industriel produktionen af svin og fjerkræ er meget effektivt og sparer derved ressourcer, men foderet består i høj grad af korn og protein- afgrøder, der også kunne bruges direkte til menneskeføde. Hvis vi spiste dette direkte, ville der være mad til 3-4 gange så mange mennesker som der er, når vi først sender det gennem svinene.

Hæftet er målrettet undervisning i geografi og samfundsfag i gymnasiet kan med fordel suppleres med undervisning i klima og jordbund, samt emner som international politik og global fordeling. Se også tidligere udgivelser fra Det Økologiske Råd ”Sund mad til en syg klode” hvor der er et kogebogstillæg med beregning af klimaeffekt fra forskellige menuer, der kan supplere undervisningen.

Kvæg og får er mere belastende for klimaet, fordi der udledes store mængder af drivhusgassen metan ved den omsætning, der sker i vommen på drøvtyggerne.

VOKSENDE BEFOLKNING OG STØRRE VELSTAND VOKSENDE BEFOLKNING OG STØRRE VELSTAND BETYDER ØGET FORBRUG AF KØD BETYDER ØGET FORBRUG AF KØD Tabel 1: Forbrug af kød i Danmark pr. person om året

Danmark er blandt de lande i verden, der har et meget højt forbrug af kød. Hver dansker forbruger i gennemsnit næsten 100 kg kød om året jf. tal fra FN’s organisation for landbrug og fødevarer, FAO. Til sammenligning spiser hver amerikaner ca. 123 kg/år, og hver svensker ca. 77 kg/år, mens hver inder i gennemsnit kun spiser 3,3 kg kød om året. Se figur 1. Forbruget af kød er samtidig som hovedtendens stigende.

Kilde:

kg.

Danmarks Statistik

World Resource Institute (WRI) Fødevareinstituttet (DTU) FN’s fødevareorganisation (FAO)

146 46 100

Når statistik kan frembringe så forskellige tal, kan det være en god idé at se på de forudsætninger, der ligger bag tallene. F.eks. har WRI beregnet den samlede mængde kød, der er til rådighed pr. dansker ved at gange antal slagtede dyr opgjort som en gennemsnitsvægt i såkaldte slagtekroppe. Til dette tal lægges endvidere import og fratrækkes eksport. Her skal man være opmærksom på at svind, knogler, talg m.v., der ikke ender i køledisken, udgør ca. 25 %.2 Hvis man medregner det svind, som knytter sig til kød der eksporteres, i det danske forbrug kan man overvurdere dette. WRI anvender tal fra FAO og FN. Ved mangel på troværdige kilder har de anvendt estimater.

I Danmark er mængden af kød til rådighed pr. person fordoblet fra 1962 til 2005. Faldet fra 2005 til 2006 skyldes, at der blev ændret opgørelsesmetode, og hertil kommer at forbruget af kød i Danmark er faldet lidt de seneste år. Studier peger på, at forbruget af kød globalt set fortsat vil stige, fra gennemsnitligt 40 kg i dag til 52 kg/år/person i 2050.1

Statistik - og forskellige forudsætninger Der findes forskellige opgørelser af danskernes forbrug af kød. Det svinger helt fra 46 kg til 146 kg pr. person om året, se tabel 1:

Figur 1: Forbrug af kød i udvalgte lande Kilde: FAO http://faostat.fao.org/site/610/DesktopDefault.aspx?PageID=610#ancor

FAO’s statistik er baseret på nationale data, der opgøres efter forskellige metoder fra land til land.

Billedet er således ganske broget. Tilbage står dog 1) at forbruget er størst i udviklede land som f.eks. USA og Danmark og 2) at kødforbruget i de fleste lande er stigende.

Samtidig stemmer de dog ikke helt overens med f.eks. tallene fra Danmarks Statistik. Dette skyldes tilsyneladende at bl.a. indmad ikke er inkluderet i Danmarks Statistiks tal. FAO’s tal afspejler at Danmarks Statistik i 2005 ændrede opgørelsesmetode for forbruget af svinekød, så destruktion af hoveder og tæer nu er fratrukket. Det drejer sig om ca. 60-70 millioner kg om året. Mængden af kød fra hjemmeslagtninger, der baseres på et skøn, blev samtidig ændret fra 16,5 millioner kg til 1,8 millioner kg. Dette afspejles i figur 1 ovenfor.

Opgave Diskutér forskelle på hvordan statistiske tal beregnes. Prøv at kigge i FAO’s database www. faostat.fao.org og i Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Kan I finde forudsætningerne for opgørelserne? Sammenlign opgørelsesmetoderne og diskuter hvor mange detaljer man skal kende for at kunne anvende statistik på en rimelig måde? Hvor meget betyder ændringer som dem foretaget af Danmarks Statistik? Og hvordan kan man lave rimelige sammenligninger mellem forskellige lande, hvor data opgøres forskelligt?

Fødevareinstituttets opgørelse, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, viser et meget lavere forbrug. Det skyldes, at her kun er medregnet det der kommer helt ud til forbrugeren, dvs. at svind og spild i hele produktionskæden ikke er inkluderet. Man skal desuden være opmærksom på, at nogle folk måske svarer det, de gerne ville spise, frem for det de reelt spiser, samt at det nok kun er det de faktisk spiser, de tæller med, mens fedtkant og knogler, samt rester, der ikke bliver spist, ikke regnes med.

Prøv selv at udarbejde en kurve der sammenligner forbruget af kød i f.eks. EU, Nordamerika, Afrika og Asien.

KØD PÅ ET GLOBALT MARKED

Figur 2: Produceret kød pr. landbrugsareal

Der produceres rigtig meget kød i Danmark både set i forhold til landets og befolkningens størrelse. Hvert år slagtes ca. 20 mio. svin og ca. 100 mio kyllinger, samt knap 0,5 mio. kvæg i Danmark.3 Produktionen af kød i Danmark er tredoblet gennem de sidste 50 år. På globalt plan er den indenfor samme periode dog næsten firedoblet.

Kilde: FAOSTAT: http://faostat.fao.org/site/617/DesktopDefault.aspx?PageID=617#ancor

Produceret kød kg/hektar

Produktionen af kød forventes på verdensbasis at blive yderligere næsten fordoblet inden 2050. Det skyldes den stigende efterspørgsel bl.a. i de asiatiske vækstøkonomier og den forventede fortsatte befolkningstilvækst. Beregninger fra FAO viser, at udbuddet af fødevarer i udviklingslandene skal vokse med næsten 60 % i 2030 og fordobles i 2050 for at sikre en tilstrækkelig fødevareforsyning. Det svarer til henholdsvis 42 % og 70 % vækst i den globale fødevareproduktion.4 Her vil en ændret kostsammensætning med mindre kød kunne reducere det pres en sådan øget efterspørgsel vil lægge på ressourcer som jord og vand. Omvendt vil et voksende forbrug af kød i ulandene lægge endnu større pres på ressourcerne.

Figur 2 viser produktionen af kød i alt pr. hektar i udvalgte lande. Her ses at produktionen af kød i Danmark er meget høj set i forhold til arealet, dog overgået af Holland. I Holland har man i erkendelse af, at udledningen af næringsstoffer til miljøet fra husdyrproduktionen var for høj, i 1999 gennemført en lovgivning om gødningspraksis, der omfattede et mål om at reducere svineproduktionen med 20 %.6 Ved at mindske produktionen af kød har man således reduceret mængden af husdyrgødning og dermed begrænset forureningen med næringsstoffer. Dette fald i kødproduktionen afspejles i figur 2.

Der slagtes ca. 20 mio. slagtesvin om året i Danmark. Hertil kommer eksport af godt 8 mio. levende svin, hvoraf 90 % er smågrise der fedes op bl.a. i Tyskland.5

90 % af det svinekød, der produceres i Danmark eksporteres. Omvendt er Danmark nettoimportør af oksekød, og har været det siden 2003. Det skyldes, at mælkeproduktionen er kvotebelagt og kvægbestanden har været faldende gennem en årrække, især fordi mælkeydelsen pr. malkeko stiger, så der skal færre køer til at producere den samme mængde mælk. En betydelig del af oksekødet her i landet stammer fra malkekvæg. Der er også en betydelig produktion af fjerkræ i Danmark, her er eksporten ca. dobbelt så stor som importen.7 6

Figur 3: Produceret tons oksekød total Kilde: FAOSTAT: http://faostat.fao.org/site/617/DesktopDefault.aspx?PageID=617#ancor

Mens produktionen af okse- og kalvekød i EU er faldet lidt de senere år, er importen fra Argentina, Uruguay, Brasilien, New Zealand og Australien samtidig steget en hel del (ca. 9 %).8 Sydamerika og specielt Brasilien har en stærkt stigende kødproduktion, der i høj grad går til eksport. De producerer i dag knap 22 mio. tons kød ud af en samlet produktion på ca. 270 mio. tons kød om året på globalt plan.9 Brasilien er i dag verdens største eksportør af både oksekød, hvor de står for 1/3 af verdenseksporten, og af fjerkrækød, mens de er den 4. største eksportør af svinekød.

I Brasilien opdrættes det meste af kvæget på græs. Kun ca. 1/8 opfedes med bl.a. majs og korn på stald eller i mindre indhegninger. Mange steder er der tale om opdræt på græs med få dyr på store arealer. Men der sker i disse år en intensivering af både græsningsstrategier og fodring, ligesom der via avlsarbejdet er fokus på racer, der vokser hurtigere og har en anden kødkvalitet.10 Samtidig har Brasilien haft problemer med gentagne udbrud af mund- og klovsyge, der har medført importrestriktioner bl.a. i Rusland og begrænsninger på importen til EU. Men den samlede globale produktion og eksport af oksekød vil sandsynligvis opretholdes, da Nordamerika forventes at øge deres eksport.

Dansk kød konkurrerer altså på verdensmarkedet med bl.a. kød fra Sydamerika. Derfor kan det være interessant at se på forskelle i produktionsbetingelserne. I Brasilien er der f.eks. lavere krav til husdyrvelfærd og sundhedskontrol end i EU, hvilket sammen med et lavere lønniveau kan gøre det svært for dansk kødproduktion at konkurrere. Dette lægger yderligere pres på en effektivisering af den danske produktion. Der er også langt videre rammer for brug af GMO i Sydamerika – men dette har dog indtil nu ikke vist sig som nogen klar konkurrencefordel – i nogle tilfælde tværtimod.

Verdens produktion af svinekød forventes at stige de kommende år, især pga. øget produktion i Kina, der i dag står for halvdelen af verdens svinekødsproduktion. Kina opkøber i disse år store landarealer bl.a. i Indonesien og Vestafrika til at dyrke soja, der kan sikre forsyning af foder til deres voksende svineproduktion.11 Produktionen af kød er således i høj grad afhængig af det globale marked, hvor priserne er presset og der samtidig er høje krav til kvaliteten.

Samlet set anvendes knap 40 % af landjorden i dag til fødevareproduktion. Heraf bliver næsten ¾ brugt til at dyrke foder til husdyrproduktion. 7

VI BLIVER STADIG FLERE

Klodens samlede befolkning, der p.t. er estimeret til 6,9 mia. indbyggere (2010), forventes at vokse til 9,3 mia. i 2050 og godt 10 milliarder indbyggere i 2100.12 (Usikkerheden spænder over et interval fra 8,1 mia. til 10,6 mia. mennesker i 2050).

Fejl- og underernæring – et paradoks I dag er der næsten en milliard mennesker der sulter. Oven i dette er der en milliard mennesker, der er i risiko for fejlernæring, idet de ikke har adgang til vigtige mineraler og vitaminer. Omvendt lider en milliard mennesker af overforbrug – dvs. er ramt af de nye epidemiske lidelser som type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme, knyttet til for fed kost og mangel på motion.13

Den største vækst i befolkningstallet ventes at ske i lav- og mellemindkomstlande. F.eks. regner man med at Afrikas befolkning fordobles fra 1 til 2 mia. i 2050, mens der kun forventes en mindre stigning i Nordamerika fra knap 400 mio. til knap 500 mio., og befolkningstallet i Europa forventes at falde lidt fra nuværende 730 mio. til ca. 700 mio. i 2050, se figur 4.

Opgave Diskutér fødevareparadokset. Hvilke forklaringer kan I finde på at der i dag er så mange mennesker der lider af hhv. underernæring og ”overernæring”?

Figur 4: Udvikling i befolkningstal Kilde: FN: Population Division of the Department of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat, World Population Prospects: The 2008 Revision, http://esa.un.org/unpp

Figur 4 viser væksten i befolkningstallet frem til nu og en fremskrivning til 2050, i alt og fordelt på verdensdele. Den afspejler en middelværdi efter FN’s vurdering.

HVORDAN FOREGÅR PRODUKTIONEN AF KØD I DAG?

Produktion af kød i Danmark er i høj grad en industriel produktion. Den er blevet effektiviseret gennem mange år, for at holde omkostningerne pr. kg kød nede. Besætningerne er blevet større, og selvom standarderne for husdyrvelfærd på nogle områder er højere i Danmark end i de lande vi konkurrerer med, er de på andre områder dårligere. F.eks. opdrættes flere svin i løsdrift i vores nabolande Norge, Sverige og Storbritannien, hvor det i høj grad er mindre besætninger og hvor landmanden kender det enkelte dyr.15

Økologi og fritgående dyr For frilandsgrise er kravet til staldareal dobbelt så stort som til konventionel svineavl, og samtidig skal dyrene have adgang til det fri. Økologiske grise skal i tillæg til dette også have konstant adgang til grovfoder, hvilket både giver dem aktivitetsmulighed og gavner deres fordøjelse. Men det er kun 0,3 % af den samlede produktion af svinekød i Danmark der er økologisk, mens 4 % af alt oksekød produceret i Danmark er økologisk.19

I Danmark er besætningerne typisk meget store, og svineproduktionen foregår under fabrikslignende forhold med meget lidt plads og begrænsede muligheder for dyrene for at udvise naturlig adfærd. Minimumskravet til plads for et stort slagtesvin (85 – 110 kg) er på 0,65 m2 og når søerne får smågrise ligger de i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig.

Figur 5: Kg korn pr. kg kød Kilde: Nguyen TLT, Hermansen JE, Mogensen L. Environmental assessment of Danish pork, Internal report, February 2011, samt data (upubliceret) fra Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion, 2011. Foderforbruget er beregnet pr. kg slagtekrop og er inkl. foder til modersoen.

Staldforholdene er medvirkende til en række sundhedspro-blemer som luftvejssygdomme, skuldersår og bylder. F.eks. har 17 % af søerne skuldersår, hvoraf dog heldigvis kun 1,4 % er såkaldt svære skuldersår.16 Skuldersår kan siges at svare til liggesår hos mennesker, og er meget pinefulde for dyrene. Via avlsarbejdet i svineproduktionen har man opnået at øge antallet af smågrise pr. so, så en so i dag i gennemsnit får 16,3 grise pr. kuld mod 11,6 i 1992/93. Det betyder at en so ofte får flere grise end den har patter (tidligere havde den typisk 12 patter, i dag kan nogle søer have 14 eller 16). Derved er der risiko for, at de mindste og svageste smågrise ikke får tilstrækkelig mad. Det er en medvirkende årsag til at 9 mio. pattegrise årligt, svarende til 25.000 pattegrise hver dag dør i Danmark..17

Produktionen af kyllinger er i dag så effektiv at man kan producere et kg kyllingekød med et foderforbrug på kun 2,75 kg korn. Svinekød kræver lidt mere foder, der går 3,7 kg korn til produktionen af et kg svinekød i de effektive danske produktionssystemer. I økologisk svineproduktion er fodereffektiviteten lidt lavere, der går 4,3 kg korn til at producere et kg økologisk svinekød i Danmark.

Den industrialiserede kyllingeproduktion har også problemer i forhold til dyrevelfærd. Flokke på op til 40.000 dyr opdrættes i haller med kunstigt lys, og dyrene er fremavlet til hurtig vækst på bekostning af andre egenskaber, f.eks. har de ofte meget svage ben, og tilmed ofte sår på benene som følge af ammoniak fra deres egen gødning.18

For at producere et kg oksekød kræves en mængde foder (græs, hø, korn m.m.) svarende til 7 kg korn i en optimeret dansk kalveproduktion, mens kød fra ammekvæg (kalve der går og græsser med koen) kræver noget mere foder pr. produceret kg kød, svarende til 18 kg korn.21

Ekstensiv kødproduktion

Udbyttet i økologiske marker er i mange tilfælde lavere end ved konventionel produktion – i hvert fald på den nordlige del af kloden. Beregninger viser dog, at ved dyrkning af økologisk hvede bliver der udledt 2,5 gange mindre CO2 pr. tons end ved dyrkning af konventionel hvede. Omvendt er udledningen ved produktion af et kg økologisk svinekød 3,8 kg CO2 mens den kun er 3,3 kg CO2 hvis der er tale om konventionelt svinekød.25 Der er derfor i nogle tilfælde ulemper og i andre tilfælde fordele ved økologisk produktion – set snævert i forhold til at reducere udledning af klimagasser fra fødevareproduktionen.

I en række lande i Europa er husdyrbruget mere ekstensivt, og er flere steder koncentreret i højtliggende områder, der egner sig mindre godt til agerbrug. Græssende dyr er samtidig en måde at udnytte græsgangene bl.a. i bjergegne til menneskeføde og samtidig opretholde kulstofbindingen22 i jorden og bevare en række naturmæssige kvaliteter. I mange lande i Europa er de enkelte landbrug meget små. Mens en gennemsnitlig kvægavler i Danmark har godt 100 køer, er tallet i store landbrugslande som Rumænien og Polen hhv. 2,6 og 8,2,23 se figur 6.

Men økologi har en række andre fordele i f. t. miljø, natur og husdyrvelfærd: Ved at undgå pesticider fjernes de risici disse afstedkommer, økologisk produktion opbygger humuslaget i jorden og modvirker derved erosion, og der er fordele i f. t. dyrevelfærd. Krav om dyrenes adgang til det fri i økologisk landbrug passer samtidig godt sammen med behovet for afgræsning af lysåbne arealer. Økologi er desuden ofte i højere grad baseret på lokale ressourcer og mindre på import af foder og gødning. Se mere om økologi, miljø og klima s. 17 ff.

Figur 6: Antal køer pr. bedrift i udvalgte lande 2009 Kilde: EU: Agriculture in the European Union, Statistical and economic information 2009, March 2010, s. 168-9

Mens økologisk produktion i ilande typisk giver lavere udbytte end konventionel produktion, kan økologisk produktion i følge FAO øge produktionen i mange ulande. Hvis lokale småbønder lærer økologiske metoder som sædskifte, brug af kompost, forebyggelse af sygdomme m.v. kan udbyttet øges. FN’s særlige rapportør for Retten til mad, Olivier De Schutter, skønner, at økologisk landbrug er bedre end store industrilandbrug, til at sikre mad nok til alle.26

Økologi og klima Man kan ikke entydigt sige, at det er bedre for klimaet at vi spiser økologisk kød i stedet for konventionelt kød. Der bliver ikke brugt kunstgødning til at dyrke foder til de økologiske dyr, hvilket er positivt for klimaregnskabet. Til gengæld bevæger dyrene sig mere, da de har mere plads, og der er krav om, at økologiske køer er på græs i minimum 150 dage i sommerhalvåret. Derved vokser de langsommere og udleder mere metan pr. kg tilvækst, dvs. pr. kg kød.

Fiskeri og akvakultur

Fremtidig vækst i fiskeproduktionen forventes overvejende at komme fra akvakultur. Forbruget af foder til fiskeopdræt vil derfor være en begrænsende faktor for udviklingen i produktionen af fisk.

Fisk og skaldyr udgør en kaloriemæssig beskeden, men ernæringsmæssig betydelig del af vores fødevarer. De fisk vi spiser kommer både fra fiskeri og fra akvakultur, dvs. opdræt. En del af akvakulturen baseres på de samme foderressourcer som kødproduktionen og da vækstpotentialet for fisk ligger i akvakulturen, er der en slags konkurrence om disse foderressourcer.

Foderet, der skal have et højt indhold af protein og fedt, kan både være animalsk – fiskemel f.eks., eller til nogle fiskearter vegetabilsk protein (bl.a. soja) og vegetabilsk olie. Begge dele konkurrerer om de samme ressourcer som kødproduktionen. Fodereffektiviteten er i reglen større ved fiskeproduktion end ved anden kødproduktion, f.eks. kan et kg regnbueørred opdrættes på 0,8 kg foder.

15-16 % af verdensbefolkningens proteinindtag stammer i dag fra fisk og skaldyr.27 I gennemsnit er forbruget af fisk vokset fra 9,9 kg i 1960’erne til 16,4 kg/person/ år i 2005.28 Potentialet for vækst i fiskeriet var tidligere meget overvurderet. En næsten eksponentiel vækst i verdens fiskefangster efter anden verdenskrig og frem til 1970-erne havde givet indtryk af havet som et uudtømmeligt spisekammer. Den samlede verdensfangst er imidlertid stagneret på et niveau mellem 80 og 92 millioner tons.

Fisk og klima Klimaeffekten af produktion og fangst af fisk er meget varierende – afhængig af om det er opdræt eller fangst og i så fald hvilken form for fangst. Men som gennemsnit er klimaeffekten langt mindre end af kødproduktion. F.eks. er CO2-udslippet knyttet til frisk torsk beregnet til 1,2 kg CO2/kg torsk – eller 3,2 kg hvis det er frosset torsk.30

Samtidig er andelen af fisk fra akvakultur steget markant de seneste årtier og udgør nu mellem en femtedel og halvdelen af den samlede produktion af fisk og skaldyr.29 Akvakulturer kan alt efter fiskeart og lokalitet foregå meget naturnært, som når små muslinger indsamles i det fri for siden at blive udlagt på steder, hvor vækstbetingelserne og kontrolmulighederne er bedre. Som en anden yderlighed kan produktionen foregå på land, hvor kunstigt klækkede fisk eller rejer opfodres i lukkede tanke, hvor temperatur og vandkemi m.m. nøje overvåges og reguleres. For miljøet er det helt afgørende, at akvakultur indrettes så vandet recirkuleres, så overskudsfoder, ekskrementer og medicinrester ikke udledes i miljøet. Recirkulering er i stigende grad blevet gennemført i dansk akvakultur de seneste årtier.

Opgave Del jer op i grupper der undersøger mere om produktion af svinekød, oksekød, fjerkræ, fisk og vegetarisk kost og fremlæg emnerne for hinanden. Diskutér hvad der kunne være jeres vision for landbrugets produktion af kød i Danmark og EU. Skal vi have mere økologi? højere svineproduktion? Mere plads til natur? Mere eller mindre import af foder? Skrappere krav til dyrevelfærd?

SOJA OG KØD FRA SYDAMERIKA

Figur 7: Udvikling i sojaproduktionen i udvalgte lande.

Kilde: http://faostat.fao.org

net ved at have en meget høj biodiversitet, og bliver betegnet som det mest artsrige savanne-økosystem i verden.

Verdens produktion af soja er næsten tredoblet fra 1980 til 2009 bl.a. pga. den voksende produktion af kød. Danmark importerer årligt ca. 1,8 millioner tons soja, hvoraf det meste kommer fra Sydamerika. Sojaen anvendes som proteintilskud i foderet til de millioner af svin og kyllinger, der produceres i Danmark. Den soja Danmark importerer lægger beslag på et areal på mellem 0,9 og 1,3 mio. hektar, hvilket svarer til næsten to gange størrelsen af Sjælland.31 Figur 7 viser udviklingen i nogle af de lande, der producerer mest soja.

Sojaens fremmarch har betydet at mange småbønder er blevet forjaget fra deres jord. Argentina, der før var selvforsynende med fødevarer, har nu en nettoimport.33 Ekspansionen af sojamonokultur har været mulig takket være det industrielle dyrkningssystem, hvor man ikke pløjer jorden, men derimod alene sprøjter mod ukrudt med pesticider. Der ødelægges hvert år 4 mio. ha regnskov i Sydamerika, heraf er udvidelse af sojaproduktionen årsag til rydning af 2,4 millioner ha. Det svarer næsten til hele Danmarks landbrugsareal. Soja er en drivende kraft i denne udvikling, der har store konsekvenser for både lokalbefolkning og biodiversitet og med udledning af store mængder CO2 til følge.

Ud over en voksende produktion af kød skyldes det øgede forbrug af soja, at kød- og benmel, der tidligere var et almindeligt proteintilskud i foderet bl.a. i Danmark, i perioder har været forbudt, som led i bekæmpelse af sygdommen kogalskab. Sojaen har i høj grad erstattet kød- og benmel. Det er på dagsordenen i EU Parlamentet at mindske behovet for importeret protein ved at tillade at give kød- og benmel til svin og fjerkræ igen. Det skal dog fortsat være forbudt at fodre drøvtyggere med animalsk protein.32

Den danske kødproduktion er således med sit forbrug af importeret soja med til at lægge pres på behovet for landbrugsjord i Sydamerika og til øget rydning af både regnskov og savanne for at gøre plads til flere sojamarker.

Dansk svinefoder rydder skov i Sydamerika I Argentina er produktionen af soja femdoblet over de sidste 10 år og det dyrkes nu på ca. halvdelen af landets landbrugsareal. I 2008-9 blev der dyrket 18 mio. ha med soja, og størstedelen af dette var GMOsoja dyrket på meget store effektive landbrug. Sojaen dyrkes ofte som monokultur, dvs. samme afgrøde dyrkes år efter år på de samme arealer. Det fører til erosion og nedbrydning af muldjorden. Samtidig anvendes der store mængder pesticider, som er med til at forurene både grundvand og overfladevand.

Desuden betyder det, at store mængder næringsstoffer hvert år bliver eksporteret fra Sydamerika via eksport af soja. Alene i Argentina er der tale om næringsstoffer svarende til 1 mio. ton kvælstof og 160.000 t fosfor. Dette medvirker til overgødskning af vandmiljøet bl.a. i Danmark, idet de muliggør en øget produktion af kød og dermed af husdyrgødning, der forårsager øget udvaskning til vandmiljøet i Danmark. Samtidig er fosfor en begrænset ressource, som med det nuværende forbrug ventes at slippe op inden for ca. 100 år.34 Derfor er der god grund til at overveje, om vi kan mindske denne import og skabe bedre balance mellem produktion af foder og kød i Danmark.

I Brasilien er det især cerradoen - en bestemt type skovsavanne i den centrale del af landet -der bliver ryddet for at dyrke soja. Cerradoen er kendeteg12

Indsats for at øge efterspørgslen på ansvarligt dyrket soja

Skov og klimaændringer Når man fælder skov, for at give plads til f.eks. sojamarker, bliver der frigjort store mængder CO2, der før var bundet i planterne. Sojamarken optager ikke nær så meget CO2, som skoven før indeholdt. Ca. 20 % af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser på globalt plan stammer fra ødelæggelse af skov og andre naturområder.

WWF har sammen med flere andre organisationer taget initiativ til Round Table on responsible Soy (RTRS), der har udarbejdet nogle kriterier for ansvarlig sojaproduktion, som ikke fører til unødig ødelæggelse af skov og natur. RTRS har i dag over 140 medlemmer i 20 lande. Pt. har kun to danske virksomheder: Arla og Danisco meldt sig ind, mens der i vores nabolande er langt flere virksomheder, der på denne måde er med til at øge efterspørgslen efter ansvarligt produceret soja. Kriterierne gælder for både GMO soja og ikke-GMO soja. WWF anbefaler først RTRS økologisk soja, dernæst RTRS konventionel ikke-GMO soja og endelig RTRS GMO soja, ud fra en overvejelse om at alle skridt tæller, blot det er i den rigtige retning.

Kødproduktionen i Sydamerika vokser En meget stor del af den globale kødproduktion finder sted i Europa; det kræver mere foder end der kan dyrkes her, og bl.a. går knap 50 % af Argentinas eksport af soja-protein til Europa.35 Men der er også en stigende kødproduktion i Sydamerika, der lægger yderligere pres på arealerne. I Brasilien er kvægproduktionen næsten 3-doblet de sidste 30 år.36 FN har konkluderet, at kvægopdræt er hovedårsag til rydning af regnskov i Amazonas. 70 % af de arealer, der allerede er ryddet for skov, bruges i dag som græsningsarealer for kvæg. Det meste af de resterende 30 % bruges til dyrkning af foder.37 80 % af verdens sojaproduktion bruges til foder.

Se også: www.nepenthes.dk / www.verdenskove.org, www.wwf.dk, Film om soja: http://www.feedingfactoryfarms.org/ Film om den industrielle landbrugs- og fødevaresektor i USA: http://www.foodincmovie.com/

Opgave

Transport

Sammenlign kødproduktionen i Danmark med Argentina eller Brasilien mht. fordele og ulemper, bl.a. anvendelse af sprøjtegifte og udvikling af resistente sorter, dyrevelfærd, klima, pris / omkostninger.

Transport af kød og ikke mindst transport af foder mellem verdensdelene er årsag både til et betydeligt energiforbrug og til at næringsstoffer flyttes mellem kontinenterne, hvilket samtidig medvirker til overgødskning af vandmiljøet bl.a. i Danmark.

Undersøg hvor stor en del af danskernes kødforbrug, der stammer fra Sydamerika.

Transport af soja, der sker med fragtskib, forårsager en udledning af godt 300.000 ton CO2, svarende til ca. 2,4 % af CO2 udledningen fra den samlede danske landbrugsproduktion.39 Ganske vist er CO2-udslippet fra skibstransport målt pr. tons og pr. transporteret km langt lavere end ved lastbiltransport, men da der transporteres store mængder over store afstande, bliver det alligevel til en væsentlig mængde CO2. Og skibstransporten er blot en af mange faktorer der skal med i et sådant CO2 regnskab.

KØDETS KONSEKVENSER FOR KLIMA, MILJØ OG NATUR Figur 9: Fordeling af CO2 i kosten

”Forandringerne af klimaet i Arktis sker nu med en sådan hastighed, at videnskaben ser til i forbløffelse.”

Kilde: : FAO Lifestocks long shadow 2006 s. 17 og 21

Dette var budskabet fra en international konference i København: ”Arktis som budbringer for globale klimaforandringer og global forurening” i maj 2011, hvor Arktisk Råd præsenterede en ny rapport, der bl.a. forudsiger at der vil komme havstigninger på 90 til 160 centimeter frem mod år 2100. Det er ca. dobbelt så meget som FN’s klimapanel forudsagde i sin rapport fra 2007.40 Klimaforandringerne kan virke skræmmende. Men hvad har produktion og forbrug af kød med det at gøre?

Drøvtyggere er den store synder når det handler om klimagas

Ifølge FAO stammer ca. 18 % af de globale klimagasemissioner fra produktionen af kød.41 Udledningen i EU er lidt lavere end det globale gennemsnit, ca. 1314 %. Den samlede udledning fra landbrug og såkaldt Land Use Change (LUC), opgøres på verdensplan til ca. 32 %. LUC dækker bl.a. over fældning af regnskov, men også opdyrkning af moser og andre vådområder. En stor del af dette sker for at skaffe plads til græssende dyr eller til dyrkning af foder, bl.a. soja. Landbrug og fødevareproduktionen har altså stor betydning for klimaet.

Kvæg og får udleder store mængder af drivhusgas pga. den omsætning, der sker i vommen på drøvtyggerne. Herved dannes drivhusgassen metan, der medfører en drivhuseffekt der er ca. 23 gange så kraftig som CO2. Omregnet til CO2 ækvivalenter betyder det, at der i gennemsnit udledes 16 kg CO2/kg oksekød. CO2 udslippet fra hakket oksekød er beregnet forholdsvis lavt - 4,4 kg CO2 pr. kg. Man regner med at produktionen relaterer sig til produktionen af mælk og en del af udslippet af drivhusgasser bliver konteret på mælken. Omvendt regnes den til 42 kg pr. kg oksesteak. Til sammenligning er udledningen for et kg svinemørbrad 4,6 kg CO2, mens gennemsnittet for et kg svinekød ligger på 3,3 kg CO2.44 Se også figur 10

Figur 8: Udledning af CO2 pr. person Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_carbon_dioxide_emissions_per_capita 2007

CO2 Figur 10: CO2 udledning pr. kg fødevare

CO2

0,2 kg

0,8 kg

1,2 kg

CO2

Udledningen af CO2 pr. person i Danmark er opgjort til 11 t CO2 pr. år, se sammenligning med udvalgte lande i figur 8. Her er kun medregnet CO2 udledning fra afbrænding af fossile brændsler og ikke fra arealanvendelse.

CO2

Hertil skal lægges udledning ved forbrug af varer, herunder fødevarer produceret i og transporteret fra udlandet - så når man op på i alt ca. 18 t/person/år.42 Den samlede klimabelastning fra en gennemsnitsdanskers kost er ca. 4 tons CO2 om året, se fordeling af dette i figur 9.43

3,2 kg

42 kg 14

PRODUKTIONEN AF KØD LÆGGER BESLAG PÅ MEGET STORE AREALER Ved produktion af 1 kg kød kræves der i gennemsnit 33 m2, mens produktion af et kg kartofler kan gøres på 1,3 m2, og et kg ris kræver 5,7 m2 jord45

Kartofler

Ris

Kød En ko spiser ca. 100 tons foder igennem sin levetid, eller 170 gange sin egen vægt.

CO2

Vand – en knap ressource

Et dilemma – eller et behov for alsidighed

Vand er en udfordring, der presser sig mere og mere på. Op mod en milliard mennesker mangler i dag adgang til rent drikkevand, og FN vurderer, at vandmangel vil ramme tre milliarder mennesker i verden i takt med, at temperaturen stiger. Landbruget står allerede i dag for 70 % af det samlede forbrug af vand på globalt plan.46

Der er nogle modsatrettede hensyn, når man skal vurdere om det er bedst for klima og miljø at spise kød fra kvæg, svin eller fjerkræ, og om kød fra fritgående økologiske dyr er bedre end kød fra intensiv konventionel landbrugsdrift. Der er også en række miljø- og dyreetiske spørgsmål ved den industrielle produktion, som skal vejes op mod effektivitetsfordele og heraf afledte fordele for klimaet.

I mange af verdens vigtige fødevareproducerende områder er der i dag en overudnyttelse af grundvandsressourcen, hvilket fører til at grundvandsmagasinerne mindskes og i værste fald tømmes. Dette gælder bl.a. store områder i USA, Mexico, den Arabiske halvø, det nordlige Afrika, dele af Indien, Nordkina og flere områder omkring større byer i Sydøstasien og Europa.47

Svine- og fjerkrækød udleder som nævnt langt mindre drivhusgas pr. kg kød direkte. Men samtidig er deres foder næsten kun baseret på etårige afgrøder som korn og proteinafgrøder, der også kunne bruges direkte til menneskeføde. Disse afgrøder udleder mere CO2 pr. ha end flerårige græsmarker, fordi de skal pløjes - og ofte også gødes og sprøjtes mere. Samtidig er et rent kornlandbrug som dyrkningssystem ikke bæredygtigt, idet sygdomme og ukrudt vil opformere sig, hvis man ikke har et sædskifte, hvor der skiftes mellem forskellige afgrøder. Et ensidigt sædskifte vil typisk føre til øget forbrug af pesticider.

Figur 11: Vandforbrug pr. kg fødevare Kilde: www.waterfootprint.org

Derimod får drøvtyggere som kvæg og får en stor del af deres foder fra flerårige afgrøder og vedvarende græsarealer. De er dermed gode til naturpleje, og til at omsætte grovfoder, som kan være med til at give et varieret sædskifte. Græssende dyr er en måde at udnytte græsgange til menneskeføde og samtidig opretholde kulstofbindingen i jorden. Men det er en forholdsvis lille del af kvæget i Danmark, der bruges til naturpleje i dag. Kun 33 % af malkekvæget kommer på græs, resten tilbringer hele deres liv i stalden og bliver fodret delvist med importeret proteinfoder og korn. Til sammenligning var cirka 74 % af malkekøerne på græs i 2003. Denne udvikling skyldes i høj grad at det er sværere at fodre store besætninger ved græsning og samtidig opnå en effektiv fodring. Ca. 14 % af det danske kvæg er ammekvæg, der typisk går på græs med deres kalve i sommerhalvåret.48

Produktion af et kg kød kræver gennemsnitligt 16.000 liter vand, mens det til sammenligning kræver 1350 liter vand at producere 1 kg hvede og 180 liter vand at producere 1 kg tomater. Det voksende forbrug af kød lægger således yderligere pres på verdens vandressourcer.

Der er altså et dilemma i, at drøvtyggere som køer og får forårsager et højere udslip af drivhusgasser end enmavede dyr som svin og fjerkræ. Men drøvtyggerne kan på den anden side anvendes til naturpleje – modsat f.eks. svin.

En fornuftig model kunne være en alsidig kødproduktion, der samtidig skaber en varieret markdrift via produktion af forskellige typer af foder. Der er også behov for at revurdere grænsen for hvor stor produktionen af kød skal være. Den høje animalske produktion i Danmark er årsag til massiv udledning af næringsstoffer til luft- og vandmiljø med forringelse af natur og vandmiljø til følge.

Ser man snævert på det i forhold til klima, ville det være bedre at dyrke græs til høslet på græsgangene og udnytte dette til f.eks. biogas, og så reducere antallet af drøvtyggere, der udleder meget drivhusgas. Men set i forhold til biodiversiteten er græssende køer i reglen bedre for fuglelivet end høslet. Dyrene græsser mere uensartet end en høstmaskine slår, hvilket er godt for diversiteten, og maskinen har svært at undgå fugleungerne, når den kører henover rederne. Så der er mange hensyn på spil.

Opgave Regn på miljøeffekterne af hhv. en vegetarisk kost og en kost baseret på hhv. 100 og 250 g kød om dagen. Regn gerne både på klima, vand og arealforbrug.

Landbrugets klimaeffekt kan også reduceres med andre midler, f.eks. ved at dyrke flere efterafgrøder, der holder på kvælstoffet om efteråret. Ved at undgå dræning og pløjning af især de humusrige jorder reduceres udslippet af drivhusgasser også.

KAN NY TEKNOLOGI BIDRAGE TIL AT MÆTTE ALLE MUNDE?

I følge FN er der behov for at fødevareproduktionen indenfor de kommende 40 år øges med 70 %. Da jorden allerede, bortset fra mindre områder og sårbare regnskovs- og savanneområder, er så opdyrket som den kan blive med de kendte produktionsmetoder, er der teoretisk set tre måder hvorpå problemet kan løses: 1) at vi intensiverer produktionen 2) at vi omlægger vores madvaner og 3) at vi udvikler helt nye teknologier. I dette afsnit skal vi omtale fire af de teknologier, der ses at være på vej.

Som et andet eksempel laves herhjemme forsøg med at optimere sammensætningen af kvægets foder med henblik på at nedsætte udslippet af kvælstof. Kvælstoffet påvirker vandmiljø og vegetation og reducerer samtidig udslippet af den kraftige drivhusgas metan. Her eksperimenteres dels med grovfoderkvaliteten, dels undersøges hvor meget man kan opnå ved individuelle foderstrategier, dvs. udarbejdelse af ’kostplaner’ der løbende tilpasses det enkelte husdyr. Hvis der på denne måde opnås en forbedret energiudnyttelse og en reduceret udledning af skadelige stoffer, skabes der rum for en yderligere produktion i dette tilfælde af kød- og mælkeprodukter.51

Figur 12: Landbrugsareal pr. indbygger i verden Kilde: http://faostat.fao.org/site/550/DesktopDefault.aspx?PageID=550#ancor http://faostat.fao.org/site/377/DesktopDefault.aspx?PageID=377#ancor

Genteknologi i landbruget En anden og meget omdiskuteret teknologi er genetisk modificerede organismer (GMO), dvs. planter (eller dyr), som ved hjælp af genteknologi har fået indført et eller flere stykker nyt arvemateriale stammende fra andre organismer. Derved kan man krydse de naturlige barrierer, ikke bare mellem arter, men også mellem fjerntstående arter. F.eks. er et gen for kuldetolerance blevet overført fra en dybhavsfisk til en jordbærplante. Potentialet ligger i, at man mere målrettet kan udvikle nye avlsplanter og -dyr, og bibringe dem karakterer som kun vanskeligt eller slet ikke ville kunne lade sig gøre med de traditionelle forædlingsmetoder. De største potentialer ved GMO retter sig mod landbrug i ulande, f.eks. udvikling af tørkeresistente afgrøder. Men selv om man har arbejdet med GMO i mange år, er det hovedsagelig pesticidtolerante afgrøder, som er markedsført, se nedenfor. Man arbejder dog også med at udvikle genmodificerede græsser, der kunne bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser. De kan nemlig optages lettere af dyrene og derved reduceres udledningen af CO2 pr. kg kød.52

I 1950 var der ca. 1,5 ha landbrugsjord - heraf ca. 0,45 ha opdyrket jord pr. indbygger, mens der i 2050 vil være ca. 0,7 ha, heraf 0,25 ha49 opdyrket jord og resten græsgange og engarealer. Kan teknologien udligne dette?

Foderoptimering

Der er en række risici ved GMO, især ved åben anvendelse f.eks. produktion af fødevarer. For det første er der risikoen for, at det gen, der er indsat i GMOplanten, kan sprede sig ukontrolleret til andre afgrøder eller vilde slægtninge, når først planten står på marken. Ofte har man gjort afgrøden tolerant over for et bestemt sprøjtemiddel. Hvis denne egenskab spredes, kan der dannes nyt besværligt ukrudt. Der skal derfor hele tiden udvikles nye sprøjtemidler i takt med, at ukrudts-planterne bliver tolerante.53

En forholdsvis ny teknologi er foderoptimering, hvor man afbalancerer foderblandinger og tilsætter hjælpestoffer. Herved opnås nogle fordele, såsom mindre foderforbrug og nedsat udledning af forurenende stoffer. Dermed kan man udvide produktionen uden at belaste miljøet yderligere. Et eksempel, som allerede har været i anvendelse i flere år, er at tilsætte enzymet fytase til svinefoderet. Fytase findes i korn men fremstilles også industrielt, så det kan tilsættes foderet, hvorved udnyttelsen af fosforet i foderet stiger, og udskillelsen med gyllen tilsvarende mindskes. Herved opnås på én gang en besparelse af foderforbruget og en mindskning af forureningen fra produktionen.50 18

I andre tilfælde har man forsynet GMO’en med et gen for antibiotikaresistens, fordi det teknisk gør det lettere at sortere de ønskede fra de uønskede organismer i fremstillingen af den modificerede udsæd. Frygten er her, at resistensen overføres til nogle af de organismer, der forvolder sygdom hos mennesker eller husdyr.

I 2009 blev det samlede landbrugsareal i verden, hvorpå der dyrkes GMO’er, opgjort til 134 millioner hektar (svarende til 50 gange det samlede danske landbrugsareal). Det omfatter ¾ af verdens sojaproduktion, ½ af al bomuldsproduktion og ¼ af al majs. GMO anvendes især i lande som USA, Argentina, Indien og Kina, mens der i Europa, pga. den folkelige modstand, kun er en ubetydelig produktion. I Danmark er der p.t. kun forsøgsmarker med GMO.

Mange begrunder også deres modstand mod GMO med, at anvendelse af GMO hidtil har haft for mange uønskede sociale følgevirkninger. Teknologien kræver mere viden og kapital, end der normalt er til rådighed blandt de fattige bønder i den tredje verden.54 Frem for at blive hjulpet har mange bønder i stedet fået økonomiske problemer efter at have entreret med en af de multinationale forhandlere af GMO.

GMO i foder skal ikke mærkes på pakken med kød eller mælk GMO’er må gerne sælges i Danmark, men produktet skal mærkes, hvis mere end 0,9 % stammer fra en genmodificeret organisme. Har genmodificeret foder været anvendt f.eks. til produktion af kød og mælk, er det kun foderet og ikke fødevaren der skal mærkes.55 I praksis er der anvendt GMO foder i produktionen af det meste af det kød, der bliver produceret i Danmark, dog med undtagelse af det økologiske kød, hvor GMO ikke må anvendes.

Langt hovedparten af de GMO’er, der er taget i brug i landbrugsproduktionen har nemlig været organismer, der er blevet gjort tolerante overfor et eller flere af de ukrudtsbekæmpelsesmidler, som man køber sammen med GMO’en. Mest kendt er herbicidet ’Round-up’ produceret af det multinationale kemikaliefirma Monsanto.

Kloning er allerede taget i brug i USA

kommer på tale, bør det overvåges og ledsages af følgeforskning, bl.a. for at se om det respekterer de fem frihedsrettigheder som Verdensorganisationen for dyresundhed (World Organisation for Animal Health) foreskriver:

Kloning er også en forholdsvis ny teknologi, når man taler om kød. Kloning, der defineres som ukønnet forplantning, har i årtusinder været kendt indenfor planteavlen, hvor mange træer og buske formerer sig ved rodskud og f.eks. kartofler ved rodknolde.

1) Frihed for sult, tørst og fejlernæring

I 1997 blev det offentliggjort, at man havde fremstillet et får, ved at overføre kernen fra en celle fra et fåreyver, til et æg, der først var tømt for sin egen cellekerne. I denne kernetransplantation, der førte til fåret Dolly, kom der kun ét lam ud af de mange rekonstruerede æg, der oprindeligt indgik i forsøget. Men sidenhen er dette lykkedes mange gange, også med en lang række af andre husdyr.

2) Frihed for frygt 3) Frihed for unødigt ubekvemme fysiske forhold 4) Frihed for smerte, beskadigelse og sygdom 5) Ret til at udvise et normalt adfærdsmønster

I skrivende stund markedsføres i USA f.eks. sæd fra klonede avlstyre, samt mælk og kød fra efterkommere af klonet kvæg og kød fra efterkommere af klonede svin. Kloning vil dog nok være for dyrt til generel anvendelse, mens kloning kombineret med GMOteknikker i fremtiden med stort udbytte kan forventes anvendt, hvor man ønsker at fastholde dyr med helt specielle egenskaber. Det kan være køer som kan producere såkaldte ”nutraceuticals” f.eks. laktosefattig mælk, dyr som har modstandsdygtighed overfor bestemte sygdomme, eller dyr som kan fungere som organdonorer for mennesker. Det er nemlig lykkedes at fremavle organismer, hvis organer ikke afstødes, når de først er transplanteret over i et menneske.

Fordelene ved at benytte kloning i fødevareproduktionen er bl.a. at det kan indgå strategisk i avlsarbejdet, således at afkommet genetisk set er kopier af ophavet, f.eks. med særlig høj mælkeydelse, væksthastighed eller andet. Ulemperne ved kloning bestod især i starten af en massiv forekomst af aborter, sygdom og dødsfald blandt de klonede dyr. I EU er markedsføring af klonede dyr og deres produkter indtil videre forbudt. I 2008 fremlagde EU-kommissionens Etiske Råd (EGE)56 en redegørelse, der bidrog til dette forbud. EGE anbefalede, at hvis markedsføring engang atter

Stamcellekød – en løsning på problemer med dyrevelfærd?

Skeptikerne over for stamcellekød tvivler på, om det overhovedet kan lykkes at få nedsat stof- og energiforbruget som forventet, samt om forbrugerne kan overtales til at sætte tænderne i den slags kød.58

Den sidste af de fire teknologier, vi har valgt at tage med her, er stamcellekød. Teknologien er endnu på et tidligt trin i sin mulige udvikling. Den går ud på at fremstille kød ved at lade muskelstamceller hentet fra f.eks. en ko udvikle sig kontrolleret i en tank med næringssubstrat, frem for i kroppen på et dyr. Denne idé vækker interesse, dels fordi bioteknologien har udviklet sig, så det synes indenfor rækkevidde, dels fordi, hvis den kan bringes til at virke, vil den kunne løse en række problemer: p

Der går formentlig mindst 10 år endnu før forskningen bærer frugt. Men der er forskere, som forventer, at vi på et tidspunkt, som minimum, vil nå frem til et produkt, som kan indgå som et nyttigt tilskud i fremstilling af fødevarer i f.eks. pølser og postejer. På samme måde som vi allerede i dag finder sojaprotein som tilsætning i en meget lang række af fødevareprodukter. Læs mere her: www.etiskraad.dk/etik og livet

For det første kan man undgå de dyrevelfærdsmæssige problemer, der er forbundet med de kummerlige vilkår i det konventionelle industrilandbrug - og man undgår i sidste ende at skulle slå et højtudviklet dyr ihjel.

For det andet vil man kunne undgå en del af de miljøproblemer, der er forbundet med den konventionelle landbrugsproduktion, såsom udslip af kvælstof og fosfor, beslaglæggelse af store arealer til foderproduktion, store vandmængder til dyrenes opretholdelse, samt udledning af drivhusgasser fra husdyrproduktionen.

For det tredje vil det gøre det muligt at i mødekomme den stigende efterspørgsel på kød, som forventes i takt med at verdens befolkning vokser og levestandarden stiger, mens klimaforandringer og dyrkning af energiafgrøder æder sig ind på det dyrkede areal.57

Opgave Diskutér fordele og ulemper ved de nævnte teknologier og tag stilling til om de bør anvendes/tillades/fremmes i Danmark. Diskuter det gerne i sammenhæng med andre metoder til at øge fødevaremængden. Arbejd evt. videre med de dilemmaer der er sat til diskussion på Etisk Råds hjemmeside.

HVAD BESTEMMER HVOR STORT FORBRUGET AF KØD ER? Sundhed

Men hvorfor spiser vi så meget kød i Danmark? – mere end i vores nabolande Sverige og Tyskland.

Kød har også betydning for sundheden. De negative effekter af kød på vores sundhed skyldes især det mættede fedt i kød, mælk og smør, der øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det er også veldokumenteret at rødt kød – dvs. kød fra ko, gris, får og ged, og især forarbejdet rødt kød som pølser, røget kød mm., giver øget risiko for kræft, specielt kræft i tyktarm og endetarm. Man mistænker også indholdet af salt/nitrit, der anvendes i kødprodukter, for at give kræft.

En del af forklaringen er, at Danmark er et landbrugsland, hvor der er tradition for at kød er let tilgængeligt. Da velstanden steg fra 1960’erne og frem, fik vi et øget forbrug af kød.59 Oveni i dette kommer, at englændernes store efterspørgsel efter bacon førte til at danskerne fik tradition for at udnytte resten af grisen til hakket kød i blandt andet frikadeller, pølser og forloren hare.60 Tilsvarende medførte den stigende efterspørgsel på mælk og dansk smør til eksport, at store mængder oksekød kom på markedet som hakkekød. Kødkvaliteten fra malkekvæg er typisk dårligere end kød fra ungdyr, og derfor anvendes det ofte som hakket oksekød.

De positive sundhedseffekter af kød er bl.a. at proteiner i kød er såkaldt fuldbyrdede, dvs. de indeholder alle nødvendige aminosyrer, hvor protein fra planter skal sammensættes af flere fødevarer for at blive fuldbyrdede. Dette kan f.eks. ske ved at spise bønner og ris samtidig. Kød indeholder også jern og andre mineraler, som man skal være særlig opmærksom på at få dækket sit behov for, hvis man ikke spiser kød og andre animalske produkter.

Ifølge en analyse fra FDB spiser 45 % af de voksne danskere kød fra firbenede dyr minimum fem gange om ugen. Tendenserne kan også aflæses hos Danmarks Statistik, der opgør forbruget pr. person på årlig basis. Her står det klart, at 75 % af det kød danskerne indtager i løbet af et år stammer fra firbenede dyr. Danskerne foretrækker altså rødt kød, frem for fjerkræ og fisk.

Der findes ikke officielle anbefalinger for indtaget af kød i Danmark, men internationale kræftforskere anbefaler, at vi højest spiser 60 g kød om dagen, hvilket svarer til 22 kg/år62 – altså langt under de ca. 100 kg/ år, som hver dansker spiser, jf. figur 1.

Danskerne har dog skåret ned på forbruget af kød i de seneste år, og det er især gået ud over svinekødet. Fra 2005 til 2010 faldt den gennemsnitlige mængde svinekød pr. dansker med lidt mere end en femtedel 21 % - fra 44,1 kilo til 34,8 kilo, viser tal fra Danmarks Statistik. 61

Ved at reducere forbruget af animalske produkter kan man altså både bidrage til at løse miljø- og klimaproblemerne, sikre en tilstrækkelig global fødevareforsyning og forbedre sundhedstilstanden hos de grupper af mennesker, der i dag spiser meget kød. Samtidig betyder det meget for vores samfundsøkonomi, at vi spiser sundere. Endelig kan vi forbedre folkesundheden ved at forskyde forbruget over mod mindre kød og mere fisk. Danskerne spiser i gennemsnit meget lidt fisk. Fisk indeholder en række essentielle fedtsyrer, og undersøgelser tyder på, at et relativt højt indtag af fisk generelt er sundhedsfremmende. Vi nævner ovenfor spørgsmålet om at få tilstrækkeligt med mineraler m.v. ved vegetarisk kost. Dette kan også i vidt omfang løses ved at spise fisk.

Det samlede kødforbrug er også faldet lidt fra 20072009, men fra 2010 er der en stigende tendens igen. Om det skyldes den økonomiske krise, eller om det er udtryk for en vedvarende udvikling, er det endnu for tidligt at konkludere på.

MÆND SPISER GODT 50 % MERE KØD END KVINDER Ifølge Fødevareinstituttets kostundersøgelse spiser kvinder 38 kg og mænd 60 kg kød om året.63 Det er ca. dobbelt så meget mere end forskellen i det anbefalede energiindtag, der er knap 30 % højere for mænd end for kvinder.64 ”Hvis vi kunne komme til at synes at kød var en ekstra luksus, i stedet for bare at spise det, fordi det er nemmest og fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal finde på, ville det måske ikke tage noget fra os.” Stine Gudmundsen-Holmgreen, Bedre mad, Kokkenes Klimakogebog s. 11.

Vegetarer i forskellige kulturer

Opgave

Mens Danmark har tradition for at kød er en væsentlig del af menuen og hvor kun 1-3 % er vegetarer, er det i Indien kun ca. 30 % af befolkningen der spiser kød. De indiske vegetarer menes at udgøre mere end 70 % af verdens vegetarer.65 Det skyldes bl.a. religiøse traditioner, og afspejler sig i en indisk kost, der er rig på linser og bønner, og ofte kombinerer mange ingredienser, herunder mange grønne grønsager, der bidrager med jern og vitaminer.

Diskutér hvad I mener der er afgørende for hvor meget kød danskerne spiser. Prøv at komme rundt om økonomi, miljø, sundhed og smag – og f.eks. image – betyder det noget hvad andre tænker om jeres madvaner?

PISK ELLER GULEROD – POLITISK REGULERING ELLER OPLYSNING?

Hvis man ønsker at reducere forbruget af kød i Danmark, kan man anvende en række virkemidler til at påvirke forbrugsmønsteret og reducere madspild. Det drejer sig bl.a. om grønne afgifter, lovgivning, offentlige grønne indkøb, mærkning og informationskampagner.

Den danske Skattekommission, som afgav betænkning i januar 2009, foreslog en afgift på metanudledning fra dyrehold. Det ville i praksis blive en afgift på dansk dyrehold, mens det ville friholde importeret kød. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet det ville stille dansk landbrug dårligere i forhold til importeret kød og ikke nødvendigvis føre til omlægning hen imod mindre kød og mere grønt, Derfor er en afgift på kød, såvel danskproduceret som importeret, at foretrække.

En oplagt mulighed er at lave oplysning og debat om konsekvenserne af vores forbrug af kød, og om hvordan man kan ændre vaner uden at det behøver at føre til de store afsavn. Men information er sjældent nok, hvis der virkelig skal opnås radikale ændringer.

Derimod er der med virkning fra 1.10.2011 indført en fedtafgift på 16 kr. pr. kg mættet fedt i kød- og mælkeprodukter. Der er budgetteret med 1,4 mia. kr. i indtægt til staten fra en sådan fedtafgift. Forslaget er blevet kritiseret både af landbruget og af sundhedsfaglige eksperter, da man i praksis vil lægge ens afgift på alt kød fra samme dyreart uden hensyntagen til udskæring og fedtprocenter.66

Skal der lægges afgifter på kød? Én mulighed er at lægge afgifter på kød, både på kød produceret i Danmark og på importeret kød. Afgiften kunne differentieres efter CO2-udslip, hvilket ville betyde at den blev højest på oksekød, og lavere på svine- og fjerkrækød. Man kunne også forestille sig at dyr, der samtidig laver naturpleje blev fritaget for afgift, fordi man gerne vil fremme naturhensyn på denne måde.

Grønne indkøb Et andet virkemiddel er en offentlig grøn indkøbspolitik. Det handler f.eks. om at ændre kostsammensætningen i daginstitutioner, skoler, plejehjem og offentlige kantiner, så kød får mindre plads i menuerne. Grøn indkøbspolitik er obligatorisk i staten, mens det er en henstilling til regioner og kommuner.

Afgifter på kød kunne evt. kombineres med fremme af frugt og grønt, f.eks. ved at indføre en lav moms på frugt og grønt, for på den måde at tilskynde til et højere forbrug af sunde og mindre klimabelastende fødevarer. Et sådant forslag er blevet anbefalet af Forebyggelseskommissionen, men er pt. afvist af regeringen. Da momsdifferentiering dels møder stor modstand i de økonomiske ministerier og blandt et flertal af de politiske partier, dels er underlagt strenge restriktioner fra EU, kunne man i stedet indføre et tilskud til frugt og grønt, som modsvarede en lav moms.

EU har besluttet et mål for medlemslandene om mindst 50 % grønne indkøb inden for 10 produktgrupper, hvoraf den ene er ”fødevarer og catering”. Kravet er at man skal købe fødevarer, som er ”bæredygtigt produceret”, defineret som en vis procentdel (ikke nærmere defineret af EU) økologisk.67

EU lægger til grund, at udslip af drivhusgasser reduceres betydeligt ved overgang til økologiske fødevarer. Der findes imidlertid som før nævnt beregninger, der når til forskelligt resultat på dette punkt, hvor især kød og drivhusgrønsager fra økologisk produktion kan have en højere udledning af CO2, fordi produktionen er mindre effektiv, mens det typisk er omvendt med korn og frilandsgrønsager. 50 % - målet skulle nås ved udgangen af 2010. Der blev lavet en foreløbig opgørelse i 2008, som viste, at Danmark havde nået 43 % for alle 10 produktgrupper i gennemsnit. Der bliver lavet en ny måling i 2011.

Også i storkøkkener smides meget mad væk. Et godt eksempel på at dette spild kan reduceres, er Hvidovre Hospital, der har nedbragt madspildet med en tredjedel, svarende til 40 tons om året, ved at omlægge køkkendriften. En stor del af spildet sker dog på vejen fra jorden til butikken. Her kan der sættes ind med bl.a. ændrede standarder for størrelser på frugt og grønt så det ikke bliver kasseret fordi æblerne er for små eller kålene for store.

Reduktion af madspild Spild kan reduceres meget både i hjemmet og i storkøkkener – ved at ændre vaner og praksis. F.eks. er det påvist at servering i buffeter giver langt mere madspild end portionsanretninger. Dette gælder også for servering af kød.

Mange kommuner arbejder med grønne indkøb. F.eks. har København og de øvrige ”Green City”68 kommuner et mål om 75 % økologiske fødevarer i deres institutioner og kantiner. Dette vil normalt medføre en mindre andel kød – alene fordi man ellers ikke kan få økonomien til at hænge sammen med de højere priser på økologisk mad. En sådan ændring af kostsammensætningen i institutionerne kan måske få en afsmittende effekt på befolkningens kostsammensætning generelt.

Hvad kan du gøre for at reducere spild af mad? p

Køb kun den mængde du behøver.

Tilbered kun den mængde, du behøver.

Sæt rester i køleskabet og brug dem senere.

Vi smider rigtig meget mad ud Hver dansker smider årligt 63 kg mad væk, for en familie på to voksne og to børn svarer det til en værdi af ca. 10.000 kr. Det samlede fødevarespild i hele kæden fra produktion til forbrug er anslået til 30 % i Danmark, mens det i f.eks. USA nærmere er 40 % af maden der smides væk.

Her kan du læse mere: www.stopspildafmad.dk Concito: Madspild større klimasynder end transporten, Politiken 12.5.2011 Jenny Gustavsson m.fl.: Global food losses and waste of food, 2011

Når 15-20 % af den mad, vi køber, ryger i skraldespanden hænger det bl.a. sammen med at over halvdelen af de danske husstande sjældent eller aldrig udnytter resterne fra aftensmaden. Men det skyldes også at mange får købt for meget ind og ikke når at bruge maden inden den bliver dårlig. 60 % af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen – og det er især kød, grønsager og pålæg, hvor pakkerne er for store.69

Se flere links her: http://foedevareministeriet.dk/indholdsside. aspx?ID=45593

Lovgivning og aftaler

Samordning af politikområder

Regeringen bør søge at lave en aftale med fødevarebranchen om reduktion af madspild. Den kan f.eks. omfatte stop for mængderabatter (”tre for tos pris” o.lign.), som medfører øget kassation af mad hjemme hos forbrugerne. Lykkes det ikke at lave en aftale med klare mål og håndhævelse, bør det overvejes at lave lovgivning.

På det politiske niveau er der også behov for en meget tættere koordinering af politikken for det globale fødevaresystem med politik for energi, klima, vand, arealanvendelse, havmiljø, økosystemer og biodiversitet. Der er f.eks. behov for - i hvert fald på kortere sigt - at brænde mere biomasse som f.eks. træflis eller rapsolie af for at erstatte de fossile brændsler – indtil de mere langsigtede løsninger som vind, sol, geotermisk energi mv. er på plads i tilstrækkelig stor skala. Hvis produktionen af biomasse ikke skal ske på bekostning af naturarealer, konkurrerer det med produktion af fødevarer på landbrugsarealerne.

Det er derimod vanskeligt at lovgive om kostsammensætning. Men man kunne forestille sig, at man specielt for institutioner, som får offentlige tilskud, stillede som en betingelse for disse, at der blev serveret sund mad, der fulgte kostpyramiden e.lign. Det ville dermed samtidig medføre en begrænsning af forbruget af kød. Det kunne f.eks. gælde for offentlige institutioner og idrætsklubber. I praksis kunne man forestille sig, at der skulle laves en overordnet kostplan, som skulle godkendes af kommunen eller fødevareregionen. Man kunne også indføre en begrænsning af kødmængden i de officielle kostråd, som man bl.a. har gjort i Norge.

Dette problem kunne løses ved at omlægge landbruget til en mindre animalsk og større vegetabilsk produktion, idet den animalske kræver langt større areal end den vegetabilske – herunder beslaglægger de rige lande som tidligere nævnt meget store arealer i ulandene til dyrkning af foder til vores husdyr. En sådan omlægning ville bidrage til at sikre areal nok til både fødevare- og biomasseproduktion samt til naturbevaring og –genopretning.

Mærkning - giver lettilgængelig viden for forbrugerne Der findes en række mærkningsordninger, der hjælper forbrugerne med at vælge miljø- og sundhedsvenlige produkter: Økologimærket, Miljømærker som Svanen og Blomsten, og nu også Nøglehulsmærket, der har til formål at oplyse forbrugerne om sundere ernæringsvalg. Det er imidlertid vanskeligt at bruge mærkning, når det drejer sig om at påvirke kostsammensætning, idet mærkerne jo refererer til den enkelte fødevare.

Kilder og noter: 1.

beror på hvor højt udbytte man forudsætter at høste af soja.

Foresight: The Future of Food and Farming (2011) Final Project Report. The Government Office for Science, London: Challenges and choices for global sustainability s. 14, samt FAOSTAT

32.

Morten L Handrug: EU vil atter tillade kød- og benmel i foder, Landbrugsavisen d. 11.3.2011

33.

GRAIN, her fra Nepenthes m.fl.: Skov klima og mennesker 2009 s. 76

Teknologisk Institut 2010: Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød, s. 6.

34.

Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366

Poul Erik Pedersen: Kommer verden til at mangle fosfor? Hedeselskabet, 25.11.2010

35.

www.nepenthes.dk og www.verdenskove.org

OECD-FAO, 2009: Agricultural Outlook 2009-2018, p. 53 ff.

36.

Danmarks Statistik, tal for 2010: http://www.statistikbanken.dk/ statbank5a/default.asp?w=1366

Rhett A. Butler: Despite moratorium, soy still contributes indirectly to Amazon deforestation, mongabay.com, 15.juli 2011

37.

FAO: Livestock’s Long Shadow, 2006

H. M. P. van den Brandt and H. P. Smit: Mineral accounting: the way to combat eutrophication and to achieve the drinking water objective, Dutch Ministry of Agriculture, Nature Management and Fisheries, 1999

38.

www.wwf.dk

39.

CO2 udledning er ca. 17 g CO2/t/km,[1] afstanden fra Brasilien til DK er ca. 10.000 km. Import af 1,8 mio. ton soja forårsager således udledning af 0,017 x 10.000 x 1,8/1000 = 306.000 ton CO2. Der udledes 12,68 mio t CO2 fra landbruget i DK om året (2006) (kilde 1 mangler – skal findes)Kilder og noter:

40.

IPCC: 4. vurderingsrapport, Klimaændringer 2007

41.

FAO: Lifestocks long shadow, 2006

42.

Concito: Annual Climate Outlook 2011.

Danish Meat Association: Fakta om den danske kød- og ægbranche, 2008 s. 9

European Union, Directorate-General for Agriculture and Rural Development: Agriculture in the European Union Statistical and economic information, 2009 s. 18 ff

Faostat http://faostat.fao.org/site/550/DesktopDefault. aspx?PageID=550#ancor

10.

Brazil – the meat industry, Meat trade news Dayly 6.11.09. www. meattradenewsdaily.co.uk

11.

Food Outlook, Global Market Analysis, June 2009 http://www.fao. org/docrep/011/ai482e/ai482e08.htm

12.

FN prognose maj 2011 http://esa.un.org/unpd/wpp/Other-Information/Press_Release_WPP2010.pdf

13.

The Future of Food and Farming (se note 2) s. 9-10

14.

FN: Population Division of the Department of Economic and Social Affairs of the United Nations Secretariat, World Population Prospects: The 2008 Revision, http://esa.un.org/unpp

15.

Nyhedsbrevet Danish Meat 2008 nr. 13: Løsgående diegivende søer er målet

16.

Bonde, Marianne Kjær: SAF Skuldersår del 1, Århus Universitet, 2008

43.

FAO: Lifestocks long shadow, 2006, s. 17 og 21

44.

www.lcafood.dk CO2 udledningen er beregnet i f.t. pris, så de dyre udskæringer tillægges størst vægt, da det forudsættes at kødproduktionen påvirkes af efterspørgslen på disse.

45.

Signe Didde Frese m.fl.: Madens globale fodaftryk, WWF 2006

46.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). 22. marts 2007. ’FAO urges action to cope with increasing water scarcity.’ Rom. http://www.fao.org/newsroom/en/news/2007/1000520/

47.

http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi97-2.pdf

48.

Mille Marie Christensen: Færre køer kommer på græs, Videncentret for landbrug, 15.4.2011

49.

FAOSTAT PopSTAT: http://faostat.fao.org/site/550/DesktopDefault.aspx?PageID=550#ancorog FAOSTAT: http://faostat.fao.org/ site/377/DesktopDefault.aspx?PageID=377#ancor

50.

www.vsp.lf.dk

51.

www.KFC-foulum.dk

52.

Etisk Råd: Interview med genetiker Thomas Didion, http://etiskraad. dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/GMO/Forskerinterview. aspx

17.

Danmarks Naturfredningsforening m.fl.: Sådan ligger landet, 2011, s. 30

18.

Peter Sandøe: Markedskræfter har skabt dyrevelfærdsproblemer kan de også bidrage til at løse dem?

19.

ttp://www.foi.life.ku.dk/Aktuelt/Tidligere_aktiviteter/~/media/Foi/ docs/Publikationer/Rapporter/Okologiske_fodevarer_CeBRA.ashx

53.

Se evt. http://www.gronhverdag.dk/GMO-2006-3.doc

54.

www.etiskraad.dk/etik og livet

Nguyen TLT, Hermansen JE, Mogensen L. Environmental assessment of Danish pork, Internal report, February 2011, samt data (upubliceret) fra Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion, 2011. Foderforbruget er beregnet pr. kg slagtekrop og er inkl. foder til modersoen.

55.

Veronica Bay: Forbrugernes stemme i Praktisk Økologi 1/2011

56.

ec.eruropa.eu/european_group_ethics/

57.

www.etiskraad.dk/etik og livet

58.

Klingsey, M: ”Forsker: Stamcellekød på bordet om 10 år.” Dagbladet Information 2/3/11.

59.

Lotte Holm: Mad, mennesker og måltider, 2007

60.

Samvirke juni 2011

61.

Danskerne har skåret kraftigt ned på kødet, NP Investor 19.5.2011

62.

World Cancer Research Fund: Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer, 2007

63.

http://www.food-supply.dk/article/view/54802/danskernes_kodforbrug_overvurderes

64.

www.sundhedsguiden.dk

65.

Jf. wikipedia

20.

21.

Hermansen J.E., Mogensen L. Environmental consequences of different beef production systems in the EU, Journal of Cleaner Production (2010), doi: 10.1016/j.jclepro.2009.12.023

22.

Ved kulstofbinding forstås at organisk kulstof fra f.eks. halm, rødder og husdyrgødning bindes som stabile humus forbindelser i jorden og derved bidrager til at øge jordens frugtbarhed ved at holde på fugtighed og næringsstoffer. Samtidig er det med til at mindske klimabelastningen idet der bindes CO2 i jorden.

23.

EU: Agriculture in the European Union, Statistical and economic information 2009, March 2010, s. 170-171

24.

EU: Agriculture in the European Union, Statistical and economic information 2009, March 2010, s. 168-9

25.

www.lcafood.dk

66.

”Eksperter: Fedtafgift giver usund mad” i Børsen, 1.7.2011

26.

FAO: How to feed the world in 2050, 2010

67.

http://ec.europa.eu/environment/gpp/toolkit_en.htm

27.

www.who.int/nutrition/topics/3_foodconsumption

68.

28.

www.greenfacts.org

29.

De forskellige opgørelser afhænger bl.a. af hvad man regner med som akvakultur

Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem en række kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en ekstra indsats for miljøet.

69.

http://www.stopspildafmad.dk/

30.

www.lcafood.dk

31.

WWF 2006: Madens globale fodaftryk s. 23 og Danmarks Naturfredningsforening m.fl.: Sådan ligger landet, 2011 s. 8. Forskellen

Hvordan brødføder vi verdens voksende befolkning på en klima-‐, miljø-‐ og etisk ansvarlig måde?

Forbruget af kød er steget med 50 % siden 1970 og forventes at stige med yderligere 25 % frem mod 2050. Den voksende kødproduktion har store konsekvenser for miljø, natur og klima, både fordi en voksende foderproduktion konkurrerer med arealer til bl.a. natur, og fordi der er en stor udledning af næringsstoffer og drivhusgasser fra bl.a. husdyrgødning, som forurener vand og jord og øger drivhuseffekten. I ”Kød med omtanke” sætter vi fokus på disse problemer og rejser en række spørgsmål, som f.eks. p

Skal vi foretrække kød fra det industrielle landbrug eller fra økologisk frilandsproduktion?

Kan teknologien løse udfordringerne med at sikre verdens fødevareforsyning uden at ødelægge miljø og klima?

Er der brug for at vi ændrer vores vaner og fremover spiser langt mindre kød?

Hæftet er udarbejdet i samarbejde med Batavia Media, og udgives sammen med en undervisningsdvd med samme titel. ”Kød med omtanke” er målrettet samfundsfag (A og B niveau) og geografi (B og C niveau) på de gymnasiale uddannelser, samt en bredere målgruppe indenfor folkeoplysning og voksenuddannelse.

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag