Farlige kemiske stoffer kan erstattes by Rådet for Grøn Omstilling

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES – UDVIKLINGEN SIDEN 2006

MAJ 2012

FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG

INDHOLD 1

INDLEDNING · 3

HVORFOR SUBSTITUERE OG HVAD ER EN SUBSTITUTION? · 4

LOVGIVNING I DANMARK OG EU · 5 REACH – kort fortalt · 5 Advarselslister og substitution · 7 Substitutionsportal og netværk · 9

S U B S T I T U T I O N S E K S E M P L E R · 10 14 danske virksomheder – videreudviklet siden 2006-rapporten Brødrene Hartmann · 11 Danfoss · 13 Danisco · 15 Nakskov sukkerfabrik · 20 nkt-cables · 21 Fujitsu · 24 Poul E. Meier · 28 Dana Lim · 29 Kymi Rens · 32 Logstor · 34 Frigor · 36 Abena · 38 Novadan · 39 Kompan · 42 Nye eksempler - danske og udenlandske · 44 Melitek - PVCFreeBloodBag · 47 Substitution på hospitaler – Westfriesgasthuis, Karolinska Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland · 50 Bisphenol A substitution · 52 Boston shoecare · 54

5 . O P S U M M E R I N G · 55 6 . L Æ S M E R E · 57 Advarsels- og prioriteringslister · 58

Farlige kemiske stoffer kan erstattes – udviklingen siden 2006 1. udgave, Maj 2012 ISBN: 978-87-92044-44-0 Tekst: Eline Aggerholm Kristensen, Christian Ege Layout: Hanne Koch / DesignKonsortiet Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Publikationen kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk. Trykte eksemplarer kan bestilles gratis mod betaling af porto og et mindre forsendelsesgebyr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen er velkommen og kan frit foretages med kildeangivelse. Er også udgivet på engelsk

Udgivet af: Det Økologiske Råd – med støtte fra Velux Fonden Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b 2200 København N Tlf: 3315 0977 e-mail: info@ecocouncil.dk www.ecocouncil.dk

1 INDLEDNING Dette hæfte er en opfølgning på hæftet ”Farlige kemiske stoffer kan erstattes” udgivet i 2006. Erstatning (substitution) er stadigvæk et højaktuelt emne, og man ser flere og flere virksomheder, der benytter sig af denne tilgang. Det er for at være på forkant med kemikalielovgivningen, for at opfylde et socialt- og miljømæssigt ansvar samt for at opnå eller bevare et godt ry i deres respektive brancher.

En stor milepæl siden sidste publikation er indførelsen af den europæiske kemikalielovgivning REACH. REACH samler kemikalielovgivningen for hele den europæiske union og vil - med tiden – stramme op på hele kemikalieområdet. Det fjerner dog ikke behovet for, at virksomheder selv tager initiativ til substitution.

HÆFTET FRA

2006,

UDGIVET

AF DET ØKOLOGISKE RÅD

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

2 HVORFOR SUBSTITUERE OG HVAD ER SUBSTITUTION? Substitutionsprincippet angiver, at farlige kemiske stoffer, som benyttes i produkter eller processer, bør erstattes med mindre farlige alternativer. Disse alternativer kan både være mindre skadelige kemiske stoffer, tekniske ændringer af processer samt implementering af alternative teknologier i produktionen. Ved at udfase brugen af et farligt kemisk stof stoppes eksponeringen af både mennesker og miljø fuldstændigt - hermed bruges forsigtighedsprincippet. Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at substituere. Det kan være på baggrund af krav eller efterspørgsel fra kun-

DET ØKOLOGISKE RÅD

der, der kan være ny viden om produktionsmetoder og alternative indholdsstoffer, og der kan være ny lovgivning på området. Virksomheder kan også vælge at være på forkant med lovgivningen. Det kan give en konkurrencemæssig fordel, at de kan skabe et grønt image og derved få omtale og nå flere forbrugergrupper.

3 LOVGIVNING I DANMARK OG EU Danmark er underlagt kemikalielovgivningen REACH, der er en forordning, der er gældende for alle EU-lande. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, evaluering og godkendelse af kemikalier). Den blev indført i 2007, da det stod klart, at den daværende kemikalielovgivning var utilstrækkelig i forhold til at beskytte mennesker og miljø mod skadelige stoffer. I 1981 indførte EU krav om, at nye stoffer skulle undersøges, før de blev sendt på markedet. Man stillede dog ikke krav om undersøgelse af de ca. 100.000 kemiske stoffer, der allerede var kommet på markedet inden 1981. Dette var med til at bevirke en reform, der startede i 1998, hvor Europa Kommissionen udsendte en analyse af den nuværende lovgivning, som påpegede en lang række seriøse mangler.

REACH erstatter nu mere end 40 tidligere EU direktiver og bestemmelser.

REACH – kort fortalt REACH består af tre grundelementer; registrering, evaluering og autorisation og er bygget op omkring et princip, der siger ”no data, no market”. Der findes omkring 100.000 kemikalier på det europæiske marked, og 30.000 af dem falder ind under REACH. Stoffer, der ikke er dækket af REACH, er primært kemikalier, som bruges som fødevaretilsætning og i medicin samt stoffer der bruges i relativt små mængder (under 1 ton/producent/år), f.eks. laboratoriekemikalier. Hvad angår forbud og godkendelse, er mange stoffer dækket af andre direktiver og indgår derfor ikke i den del af REACH. Det omfatter grupper som kosmetik,

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Registreringsdeadline: Stoffer > 1 ton/år Registreringsdeadline: Stoffer > 100 ton/år Registreringsdeadline: Stoffer > 1,000 ton/år R50/R53 stoffer > 100 ton/år CMR stoffer kategori 1 og 2 > 1 ton/år Offentliggørelse af stoffer præregistrering af ECHA. Påbegyndelse af registrering Indledende registrering REACH træder i kraft

1. 6. 2007

1. 6. - 30.11 2008

1. 1. 2009

pesticider og biocider og medicinsk udstyr. REACH dækker kemikalier, der bruges i et volumen, der overstiger 1 ton per år. Det inkluderer kemikalier, der er produceret, importeret, brugt som mellemprodukter eller placeret på markedet som et kemikalie, i præparater (som f.eks. maling) og i artikler (som f.eks. møbler). Deadline for registrering af kemikalier samt den mængde af information der kræves, afhænger af hvilket volumen, det produceres i. For kemikalier, der produceres over 10 ton om året, kræves der en kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assesment – CSA) og en kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report – CSR). Der er dog en indfasningsperiode på 11 år for eksisterende kemikalier, der er produceret og markedsført før 1981, og mange stoffer indenfor REACH vil således først være registreret i 2018. Stoffer, der produceres i store mængder (over 1000 ton pr producent/importør pr år), og stoffer, som er CMR (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske), eller er skadelige for vandmiljøet og produceres i mængder over 100 ton,

DET ØKOLOGISKE RÅD

1. 12. 2010

1. 6. 2013

1. 6. 2018

skulle registreres i 2010. Andre stoffer, der produceres/importeres i mængder over 100 ton, skal registreres i 2013. Endeligt skal stoffer, der produceres/importeres i mængder over 1 ton, registreres i 2018. For kemikalier, der produceres i 1-10 ton per år, er registreringskravene mindre og består kun af meget grundlæggende sikkerhedsinformation eller information, der er til rådighed. Dette er muligvis ikke tilstrækkeligt i alle tilfælde til at klassificere et stof som værende miljø- eller sundhedsskadeligt eller ej. Efter registreringen gennemgår kemikalieagenturet (ECHA) i samarbejde med medlemslandenes myndigheder de indsendte data i en prioriteret rækkefølge og vurderer stoffernes farlighed. Stoffer, der vurderes til at være særligt farlige (substances of very high concern – SVHC), kommer på kandidatlisten. Forbrugere kan til enhver tid kontakte en producent eller importør af et produkt og indenfor 45 dage få at vide, om det indeholder et stof fra kandidatlisten i et volumen, der overstiger 0.1 % i vægt. Indtil videre er der kun inkluderet 73 stoffer på listen. Stoffer, der står på kandidatli-

sten, kan med tiden komme på prioritetslisten for stoffer, der skal under autorisation, og dermed en godkendelsesordning – bilag XIV i REACH. Når først et stof står på autorisationslisten, skal der ansøges om tilladelse til, at stoffet kan bruges, og ansøgeren skal derudover analysere mulige alternativer. Hvis sådanne findes, skal ansøgeren fremlægge en substitutionsplan. Farlige stoffer, som ikke kvalificerer sig til denne liste, behandles efter en mildere procedure. Man siger, at de kan indgå i industrielle produktioner eller processer, som opfattes som ”tilstrækkeligt kontrollerede” (eng.: ”adequate control”) – det kan typisk dreje sig om lukkede kredsløb. Problemet er her, hvis stoffer placeres i denne kategori, fordi man har et utilstrækkeligt kendskab til deres farlighed. Der er mange erfaringer, der viser, at kemiske stoffer, der blev regnet for tilstrækkeligt kontrollerede, alligevel har medført kritiske eksponeringer af mennesker og miljø. F.eks. har ”lukkede kredsløb” vist sig ikke at være så lukkede, idet stofferne f.eks. er kommet ud i miljøet ved affaldsbortskaffelse. Under REACH findes der også en liste over stoffer med anvendelsesbegrænsninger og anvendelsesforbud. Denne liste hedder “restricted substances list” (RLS). Her samles en række forbud, der tidligere var at finde i direktiver og bekendtgørelser, men der er også kommet nye regler til, siden REACH blev vedtaget. RLS er opdelt i to kategorier. Den ene indeholder stoffer med en begrænset anvendelse eller et begrænset indhold i visse produkter. For eksempel må massefraktionen af benzen ikke overstige 5mg/kg i legetøj eller dele af legetøj, og polybromeret biphenyl (PBB) må ikke bruges i tekstiler såsom under-

tøj, tæpper, tøj og andre materialer, der kommer i kontakt med huden. Den anden kategori er en begrænsning på alle anvendelser og indeholder stoffer såsom asbest, dichlor[(dichlorphenyl)methyl]methylbenzen og monomethyldibromodiphenylmethan. I REACH forordningen er der indlagt en tidslinje med vigtige begivenheder. Disse inkluderer en revision af REACH i 2012, og i 2013 skal det bestemmes, om stoffer med hormonforstyrrende virkning skal reguleres under REACH.

Advarselslister og substitution Mange af de virksomheder, der substituerer, bruger kandidatlisten som en guide til, hvilke stoffer de skal undgå at bruge. Dette er for at undgå, at skulle ud i en yderligere substitution, når stoffet med tiden bliver underlagt autorisation. REACH i sig selv er således en stor hjælp for virksomheder, da de kan få indblik i, hvilke stoffer der er problematiske, og som det kan betale sig at substituere væk fra – samt hvilke stoffer det er en dårlig idé at substituere hen til. I Danmark har miljøstyrelsen en liste over uønskede stoffer (LOUS), som er en signalliste og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør begrænses eller helt stoppes. På LOUS optræder der kun stoffer, som benyttes i Danmark i mængder over 100 ton. En mere omfangsrig liste er effektlisten, som er et godt supplement ved en substitution. På denne liste optræder nemlig alle stoffer, som har en eller flere af de problematiske egenskaber, som er defineret ved de samme kriterier som stoffer til LOUS. Derud-

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

over har effektlisten ingen tonnagegrænse, og alle problematiske stoffer er derfor med uanset, om de bruges i Danmark. Effektlisten består af ca. 19.500 stoffer og er udvalgt efter følgende kriterier: > problematiske egenskaber på ”EU’s liste over harmoniseret klassificering” > problematiske egenskaber i forhold til computerbaserede modelberegninger på ”Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer” (QSAR1listen) > identificerede svært nedbrydelige og bioakkumulerbare stoffer – kaldet PBT/vPvB - i EU > stoffer der er på EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer Effektlisten er således betydelig mere omfangsrig end både kandidatlisten og LOUS. Den er et rigtig godt redskab for virksomhederne, så de kan undgå stoffer med lignende effekter, når de går i gang med at lede efter bedre alternativer ved en substitution.

henhold til EU-lovgivningen. SIN-listen indeholder stoffer, som opfylder kriterierne for SVHC under REACH. Det er stoffer, der kan forårsage kræft, ændre DNA, være hormonforstyrrende eller skade reproduktionssystemet. Den omfatter også giftige stoffer, der er svært nedbrydelige og ophobes i naturen med et potentiale til at forårsage alvorlige og langsigtede irreversible virkninger. SIN-listen omfatter pt. 378 stoffer, hvor kandidatlisten kun omfatter 73 stoffer.

Den svenske NGO ChemSec har udgivet ”SINlisten”, der lister de mest farlige kemikalier i

1 QSAR=Quantitative Structure Activity Relations. Et computerprogram, som med betydelig sikkerhed kan forudsige kemiske stoffers fareegenskaber ved at sammenligne stoffers kemiske struktur. Graden af sikkerhed varierer dog mellem forskellige fareegenskaber.

DET ØKOLOGISKE RÅD

Substitutionsportaler og netværk Der findes forretningsnetværk, hvor virksomheder, der er involveret i substitutioner, mødes og deler erfaringer med hinanden og andre virksomheder, der ønsker at nedsætte deres forbrug af farlige kemikalier. I Sverige findes der ’ChemSec Forretningsgruppe’, der blandet andet omfatter Boots, Dell, IKEA og Sony Ericsson, og i USA findes ’BizNGO’ med bl.a. Construction Specialities, Staples, Hewlett-Packard og Method. Et andet værktøj for virksomheder der gerne vil substituere er substitutionsportalen ”Subsport”, som er et EU-projekt støttet af LIFE+. Subsport er en internetportal, der indeholder ressourcer i forhold til at finde alternativer til brugen af farlige kemikalier. Den er ikke blot en kilde til oplysninger om alternative stoffer og teknologier, men giver også værktøjer og rådgivning ved evaluering af stoffer samt informationer om styringen i en substitutionsproces. At begive sig ud i en substitutionsproces kan være en stor satsning for en virksomhed – både økonomisk og ressourcemæssigt, så det er yderst vigtigt, at der er hjælpemidler til rådighed. Advarselslister, netværk og portaler kan være med til at hjælpe virksomheder i gang og derved fremme hele substitutionsområdet.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

4 SUBSTITUTIONSEKSEMPLER 14 danske virksomheder – videreudviklet siden 2006 I dette afsnit gennemgås de substitutionsprojekter, der er beskrevet i hæftet ”Farlige kemiske stoffer kan erstattes” fra 2006. Virksomhederne er blevet kontaktet og spurgt om, hvordan det går med substitutionerne, og om

DET ØKOLOGISKE RÅD

de har substitueret yderligere eller har planer derom. Nogle virksomheder substituerer videre i fuld fart, mens andre har mærket finanskrisen på deres kunders øgede fokus på billige varer på bekostning af de mindre skadelige produkter.

BRØDRENE HARTMANN Interview med Charlotte Brix Merlin, EcoDesign and Product Safety Manager På Skjern papirfabrik substituerede Brødrene Hartmann kvældemidlet Sursol*VL med midlet Rheocol ACP, da en kunde kontaktede fabrikken med et ønske om at anvende Sursol*VL. Hartmann lavede en vurdering på kemikaliet, og da de fandt det miljø- og arbejdsmiljøskadeligt, kontaktede de kunden og planlagde at prøve at finde en bedre løsning. Det blev så Rheocol ACP, der, på trods af at det havde en ringere kvalitet, blev valgt fremfor stoffet med de skadelige effekter. Brdr. Hartmann købte derudover en brasiliansk fabrik, der havde en del kemiproblemer. De kortlagde disse og foretog en række ændringer, bl.a. udskiftede de pulverfarver til fordel for vandbaserede farver. Hverken Skjern papirfabrik eller den omtalte fabrik i Brasilien ejes i dag af Brdr. Hartmann. De har dog stadigvæk den samme tilgang til kemikalier og ABC-systemet. Dette system er et værktøj, der blandt andet bruges til at udpege kemikalier, hvor substitution bør overvejes. De anvender ikke Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer mere, da de ikke mener, at den længere er relevant på samme måde efter ind-

førelsen af den europæiske kemikalielovgivning REACH. De har nu en politik om ikke at anvende kemikalier, der optræder på den europæiske kandidatliste og således er kategoriseret ”særligt farlige stoffer” ifølge REACH. For at forbedre mulighederne for at anvende miljøvenlige farver har Brdr. Hartmann implementeret et nyt farvedoseringssystem på deres fabrikker, der øger fleksibiliteten i forhold til hvilke pulp-farver, der kan anvendes. De substituerer løbende og har blandt andet substitueret rengøringsmidlet ’P3-Clint KF’, der indeholder nitrilotriacetat (NTA), som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. I stedet har de nu midlet ’P3 Topactive LA’, der indeholder formentligt harmløse alkylpolyglycosider (APG). De har derudover substitueret en procesolie ved navn ’Q8 Puccini 19 P’, der indeholder dimethylsulfoxid (DMSO) og erstattet med ’Q8 Medicinsk hvidolie’, som er en hvid mineralolie. Denne substitution skyldes, at DMSO er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Endvidere har Brdr. Hartmann lavet en række arbejdsmiljørelaterede substitutioner og har bl.a. substitueret en række farver pga. brandfare ved brugen af dem.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om Sursol*VL Sursol*VL er et kvældemiddel, som tilsættes pap for at gøre det blødere. Sursol er ethere, som er opbygget af ethoxylerede eller propoxylerede alifatiske alkoholer med 12 – 18 kulstofatomer. Alkoholerne er fortrinsvis linære. Som eksempel vises formlen for den propoxylerede liniære, primære alkohol med 12 kulstofatomer: CH3 – (CH2)10 – CH2 – O – CH2 – CH2 – CH3 Sursol*VL er klassificeret som farlig for miljøet. Det er meget toksisk overfor levende organismer i vand og er mistænkt for at forårsage langtidsvirkende negative effekter i vandmiljøet. Endvidere har Sursol*VL også en effekt på mennesker. Arbejdsmiljømæssigt giver det hudirritation og skal derfor mærkes som lokalirriterende. Det anbefales, at de der arbejder med Sursol*VL, har beskyttende tøj og briller på samt undgår inhalation af stoffet.

Faktaboks om nitrilotriacetat Nitrilotriacetat (NTA) er en polyaminocarboxylsyre og anvendes som et chelateringsmiddel, som danner komplekser med metalioner (chelater), såsom Ca2+, Cu2+ og Fe3+. Stoffet anvendes bl.a. i rengøringsmidler og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

O OH HO

N O

Faktaboks om dimethylsulfoxid Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse. Den farveløse væske er et vigtig polær aprotisk opløsningsmiddel, der opløser både polære og non-polære forbindelser. (CH3)2SO DMSO bruges i lægemidler, da det trænger igennem huden og andre membraner uden at beskadige dem og kan transportere andre stoffer ind i et biologisk system. DMSO kan forårsage allergier og hud-, øje- og luftvejsirritationer og indeholder et produkt mere end 3 % DMSO, skal det mærkes som kræftfremkaldende.

DET ØKOLOGISKE RÅD

DANFOSS Interview med Lone Damm, Senior Approval Consultant Danfoss substituerede store dele af deres klorholdige kølesmøremidler til fordel for fosforog zinkforbindelser, vegetabilske og animalske olier og nogle svovlforbindelser Det problematiske stof i kølesmøremidlerne er mellem- og langkædede klorparaffiner. De har før anvendt ca. 7-8 klorholdige olier, som de nu har erstattet med 5-6 olier, der ikke indeholder klor. Forbruget af klorholdigt smøremiddel har været støt faldende, da det i 1989 lå på 250 ton årligt, i 2006 på 7 ton/år, og i dag er Danfoss nede på et forbrug på 2-3 ton årligt. Reduktionen, der er sket fra 2006 til 2012, skyldes flere ting, bl.a. processubstitution, hvor Danfoss har kigget deres produktionsproces-

ser igennem og udviklet dem. Derudover skyldes reduktionen substitution til produkter uden klor samt en reduktion i selve produktionen. Der sættes løbende substitutionsprojekter i gang, der udvælges ud fra hvilke stoffer, der kommer på deres negativliste. Deres negativliste er baseret på gældende lovgivning, som bl.a. inkluderer Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og de europæiske kandidat- og autorisationslister, der findes under REACH forordningen. Danfoss benytter sig også af de tyske TRGS (tekniske regler for farlige stoffer), som de f.eks. anvender til at undgå brugen af sekundære aminer, da disse let danner kræftfremkaldende nitrosaminer. Desuden indgår deres egne erfaringer med nogle af de grupper af kemikalier, de har arbejdet meget med,

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om chlorparafiner (kølesmøremidler) Chlorparaffiner er en stofgruppe, der bruges til kølesmøremidler, skæreolier, maling, plast og brandhæmmere. Chlorparaffiner er alifatiske kulbrinter med chlor bundet til en del af kulstofatomerne. De deles op i kortkædede (10 – 13 kulstofatomer), mellemkædede (14 – 17) og langkædede (18 – 30). Herudover skelnes der mellem, om de indeholder under eller over 50 % chlor. Eksempel på en kortkædet chlorparaffin (12 C-atomer) med over 50 % chlor:

Cl H H H Cl H H H Cl H H H H–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–H H Cl Cl H H H Cl Cl H H H Cl

Chlorparaffiner i kølesmøremidler er de mellem- og langkædede. I kølesmøremidlet fungerer de hovedsageligt som højtryksadditiver, dvs. at de bidrager til den smørende films styrke ved høje tryk og temperaturer. Ved anvendelse af kølesmøremidler, der indeholder chlorparaffiner, vil det spredes i miljøet, dels til spildevandet, og dels til jord ved spild. Det skønnes, at ca. 25 % af de anvendte kølesmøremidler bliver siddende på metalspånerne, som oparbejdes til nyt stål, hvorved chlorparaffinerne brændes. Bortskaffelse af affald sker til Kommunekemi. Det er kritisk, når chlorparaffiner skal bortskaffes, da de danner dioxiner og dibenzofuraner ved forbrænding. Dioxiner og dibenzofuraner er klorerede aromatiske forbindelser, som kan være yderst akut giftige, og have kræftfremkaldende effekter samt andre alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Desuden ophobes dioxiner og dibenzofuraner i modermælk. Eksponering for chlorparaffiner i produktionsleddet foregår primært ved hudkontakt og ved indånding af støv og/eller dampe. Ved bortskaffelse er det primært hudkontakt. Det kan medføre irritation af huden og eksem. Chlorparaffinerne er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De kortkædede er risikovurderet i EU og er omfattet af EU’s liste over prioriterede stoffer inden for vandmiljø og vandrammedirektivet. De kortkædede chlorparaffiner er på REACH-forordningens kandidatliste over særligt problematiske stoffer. De er underlagt visse anvendelsesbegrænsninger, herunder forbud mod anvendelser i kølesmøremiddel og begrænsninger for markedsføring og anvendelse i forhold til metalforarbejdning og indfedtning af læder. Endvidere er de vurderet som PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerbare og toksiske). De kortkædede chlorparaffiner klassificeres som kræftfremkaldende og miljøfarlige og er nomineret til optagelse på den globale Stockholm Konvention. Endvidere står de opført på SIN-listen. De mellemkædede chlorparaffiner er under risikovurdering i EU, og de langkædede er under frivillig risikovurdering.

DET ØKOLOGISKE RÅD

f.eks. kølesmøremidler, og i den forbindelse er formalinreleasere og kathon kommet på negativlisten. Lige nu er Danfoss i gang med at fjerne bor fra deres produkter, da der er kommet et klassificeringskrav, hvis produktet indeholder over 5.5 % af visse borholdige forbindelser. De har

DANISCO Interview med Bjarne Nielsen, Senior Application Manager Amerikanske Dupont opkøbte i 2011 Danisco. Det tidligere Daniscos division for emulgatorer udviklede en erstatning for ftalater, baseret på amerikansk olie, der hedder SOFT N SAFE™. Den blev udviklet, da der i en anden sammen-

her valgt at sige, at de ikke ønsker at fremstille produkter med borsyre. Danfoss substituerer generelt i bestræbelse på at forbedre miljøforholdene både ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt og af hensyn til det ydre miljø.

hæng blev lavet nogle forsøg i udviklingsafdelingen med nye råvarer, og de fandt nogle interessante egenskaber ved den amerikanske olie. En af de største udfordringer for Danisco har været godkendelsen af SOFT N SAFE™. Det var et nyt materiale, hvor effekten på mennesker og miljø skulle kortlægges gennem en

CASTOR OLIE FRØ

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om ftalater Ftalater er en betegnelse for forskellige estere af ftalsyre (se formel nedenstående). Den primære anvendelse er at blødgøre PVC. Visse ftalater bruges til at forhindre neglelak i at smuldre, sikre at parfume sidder længere, mens andre skal sikre at hæfteplastre, tætninger, farvestoffer og andre materialer er stærkere i deres anvendelse. Ftalater bliver brugt i mange forskellige produkter f.eks. regntøj, gummislanger, hospitalsudstyr (slanger, poser mm), tryk på tøj, legetøj, kabler og lim. Ftalater frigives fra produkterne både under produktionen, ved anvendelsen og bortskaffelsen. Når de tilføres PVC, binder ftalat-molekylerne sig tæt til vinyl molekylerne, hvorefter de kan gnide sig op ad hinanden uden at miste styrke. Efter et stykke tid vil der optræde en vis migration af ftalater fra PVC-materialet. Indholdet i blød PVC kan udgøre op til 60 %. Ftalater er den mest anvendte blødgører i verden. Der findes mange forskellige typer, som varierer i struktur og størrelse. De mest anvendte er: COOH

Ftalsyre COOH CH3

DEHP (Diethylhexylftalat) - bruges til at blødgøre en bred vifte af fleksible PVC produkter, bl.a. medicinsk udstyr, badeforhæng, kabler og legetøj.

CH2

C – O – CH2 – CH – CH2 – CH2 – CH2 – CH3 C – O – CH2 – CH – CH2 – CH2 – CH2 – CH3 O

CH2 CH3

DINP (Diisononylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, legetøj m.v.

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3 C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3 O

DIDP (Diisodecylftalat) - anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC-gulvbelægning, ledninger og kabler mv.

DET ØKOLOGISKE RÅD

CH3

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3 C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH – CH3 O

CH3

BBP (Butylbenzylftalat) - bruges til at fremstille PVC gulvbelægning, maling, låg mv.

C – O – CH2 C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3 O O

DBP (Dibutylftalat) - anvendes hovedsageligt i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak.

C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3 C – O – CH2 – CH2 – CH2 – CH3 O

DEHP har hidtil været den mest anvendte. Eftersom ftalater er så bredt anvendt og brugt i så store mængder, har der været gennemført omfattende undersøgelser af de sundheds- og miljømæssige effekter. DEHP er klassificeret af EU som skadende for fostre og forplantningsevnen i gruppe 2. Det betyder, at stoffet på baggrund af dyreforsøg anses for at forringe menneskets forplantningsevne og medføre skader på afkommet hos mennesker. Klassificeringen bygger på, at DEHP er påvist at give fosterskader hos mus og rotter samt skader på testiklerne hos rotter. Anvendelsen af DINP er steget pga. klassificeringen af DEHP. DINP og DIDP har vist skader på fostre og forplantningsevnen, men kun i meget høje koncentrationer. Derfor anses klassificering af stofferne ikke for relevant i forhold til disse effekter. Men DINP er ligeledes på listen over mistænkte hormonforstyrrende stoffer. En undersøgelse på rotter har vist, at stoffet kan have antiandrogen virkning, dvs. undertrykke de hanlige kønshormoner. DBP og BBP har begge vist skader på fostre og forplantningsevnen i dyreforsøg. DBP er klassificeret og er på EU’s liste over harmoniseret klassificering. Risikovurderingen af BBP foreslår en klassificering som skadende for fostre i kategori 2 og skadende for forplantningsevnen i kategori 3. Ftalater kan nedbrydes, hvis der er ilt tilstede, men i miljøet foregår nedbrydningen meget langsomt – det gælder specielt for DEHP, DIDP og DINP, mens DBP nedbrydes hurtigere. Man kan finde stofferne spredt rundt i miljøet, og de binder sig til jord og sediment. Når ftalater optages i en levende organisme vil de blive omdannet til andre metabolitter og i sidste ende blive udskilt. Det er især visse af omdannelsesprodukterne, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Fordi ftalater er så udbredte, vil mennesker i et moderne samfund ofte have en betydelig koncentration af ftalat-omdannelsesprodukter i deres blod. Alle ftalaterne nævnt her (med undtagelse af DIDP) står på SIN-listen.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Ftalater er blevet forbudt i Danmark i legetøj til børn under 3 år. De er tilsvarende forbudt i EU, men her gælder forbuddet dog kun for legetøj, som er beregnet til at komme i munden. I oktober 2011 indførte Danmark et forslag om at forbyde DEHP, DBP, BBP og DIBP i artikler beregnet til indendørs brug og produkter, der kan komme i direkte kontakt med hud eller slimhinder. Dette forslag er den strengeste tilgang til en EU-forordning om begrænsning af ftalater i hverdagsprodukter. Forslaget er baseret på indikationer på, at udsættelse for de fire ftalater kan forårsage kombinationseffekter (cocktaileffekter) * EU forbød i 2005 anvendelse af tre ftalater (DEHP, DBP, BBP) i alt legetøj og andet, der er beregnet til børn, ligesom man forbød tre andre ftalater (DINP, DIDP, DNOP) i legetøj til børn under tre år. Ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP står på autorisationslisten under REACH-forordningen og skal være udfaset af produkter inden 21. maj 2015 (med visse undtagelser) * Kombinationseffekter kan ændre risikoen for skadevirkninger. Dette betyder, at selvom eksponering for en bestemt dosis af et enkelt kemikalie ikke i sig selv udgøre en risiko for skadevirkninger, kan der være en risiko, hvis man udsættes for flere stoffer samtidigt.

række toksikologiske og økotoksikologiske studier. Alle gennemførte studier viser, at SOFT N SAFE™ ikke har nogen effekt på mennesker og miljø. Specielt positivt er det, at der ikke er hormonforstyrrende effekter, som jo netop er det store problem med nogle af ftalaterne, som SOFT N SAFE™ kan gå ind og erstatte. Produktet er blandt andet godkendt til brug i plast uden pålagte restriktioner eller

DET ØKOLOGISKE RÅD

migrationsgrænser (hvor meget der må afgives) i henhold til direktiv 2005/79/EF. Danisco fortæller, at den positive profil har styrket deres position på markedet, sammen med det faktum at SOFT N SAFETM er baseret på naturligt forekommende råvarer. Deres oprindelige målgrupper inden for fødevarekontaktmaterialer, legetøj og medicinaludstyr

MEDARBEJDERE FRA DANISCO SHANGHAI

har udviklet sig i nye retninger, og de ser anvendelsesområder, hvor SOFT N SAFETM tilvælges som et supplement til eksisterende produkter og lanceres i et nyt brand. Her fokuseres der på produktsikkerhed og indholdet af

dog er SOFT N SAFETM fortsat ca. 2-2.5 gange dyrere end de fleste ftalater. Daniscos målsætning er ikke at matche ftalaterne, men at bringe omkostningerne ned på et niveau, der reducerer barrieren for et skifte. Helt konkret har

biobaserede fornybare materialer. Specielt er der i vinyl gulvbelægninger en stor interesse for SOFT N SAFETM, da det er mindre flygtigt end ftalater og derved bidrager til en forbedring af indeklimaet.

Danisco, sammen med DTU og Aarhus Universitet, et projekt finansieret af Højteknologifonden, der netop ser på, hvorledes SOFT N SAFETM eller analoge stoffer kan fremstilles billigere. Ftalater bruges fortsat meget, også i medicinsk udstyr som blodposer og – slanger, hvor faren for, at mennesker udsættes for de hormonforstyrrende egenskaber, er særligt stor.

Brugen af SOFT N SAFETM har bredt sig til også at omfatte USA, hvor det har tre godkendte anvendelses områder hos FDA (Food and Drug Administration). En FDA godkendelse er nøglen til forøget salg i USA i de godkendte anvendelser, men bidrager også til markedets bevidsthed om, at der findes ftalat-alternativer, som har en positive vurdering fra FDA.

Danisco synes selv, at fremtiden ser lys ud, idet der er større og større efterspørgsel efter et sikkert, biobaseret alternativ til de fossilt baserede og hormonforstyrrende blødgørere.

Brugen af SOFT N SAFETM er vokset støt, hvilket har reduceret fremstillingsomkostningerne,

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

NAKSKOV SUKKERFABRIK Interview med Ture Kliving, SHEQ (safety, health, environment and quality) koordinator Nakskov sukkerfabrik benyttede salpetersyre til rensning af produktionsudstyr, men substi-

tuerede det med citron- og eddikesyre. Denne substitution fungerer stadigvæk godt. Nakskov sukkerfabrik har et mål om at reducere antallet af faremærkede kemikalier i deres produktion – både for at opnå enkelhed og gøre arbejdsmiljøet mere sikkert.

Faktaboks om salpetersyre Formel: HNO3 Salpetersyre er en stærk syre, der reagerer med de fleste metaller og derfor finder anvendelse indenfor metallurgi, raffinering af metaller mv. Den er samtidig et stærkt oxidationsmiddel og de to egenskaber gør den velegnet til effektiv rensning af apparatur og beholdere i fødevareindustrien. Jern og aluminium tåler salpetersyre, fordi der på overfladen dannes et beskyttende lag af oxider, som forhindrer at metallet angribes. 100 % salpetersyre, også kaldet rygende salpetersyre, afgiver hele tiden det giftige NO2 og reagerer meget voldsomt med alt organisk materiale, så kraftigt at det kan bryde i brand. Ved afbrænding af kul og olie dannes kvælstofilter, som reagerer med vand og danner salpetersyre. Derfor er salpetersyre en af de forbindelser, der findes i syreregn og bidrager til forsuring af jordbund og vandmiljø. Salpetersyre står på EU’s liste over harmoniseret klassificering, risikomærket som ætsende.

DET ØKOLOGISKE RÅD

NKT CABLES Interview med Jens Thiesen, miljøchef nkt cables udviklede kabler, hvor de substituerede blystabiliseret og ftalatblødgjort polyvinylchlorid (PVC). Deres kabeltype NOPOVIC® er baseret på en blanding af halogenfri polymerer som polyethylen (PE), polypropylen (PP) og ethylenvinylacetat (EVA) copolymerer tilsat ubrændbare mineraler som magnesium- og aluminium-hydrater. Kablerne er stadigvæk ikke miljømærkede, da der ikke er udviklet kriterier for at kunne miljømærke elektriske kabler som selvstændige produkter, som f.eks. med det nordiske miljømærke Svanen og EU mærket Blomsten. nkt’s PVC- og ftalatfri produkter er dog pointgivende efter svanemærkekriterierne for småhuse og dermed et godt valg til bæredygtigt byggeri, der ønskes svanemærket. Forbruget af NOPOVIC®-plasten er fra 1997 til 2012 steget fra næsten ingenting til ca. 10.000 ton. De PVC- og ftalatfri installations-

kabler udgør nu efter 10 år 80 % af deres salg i Danmark, mens fortsat kun godt 10 % af salget går til udlandet. nkt fortæller, at kunderne i starten var tøvende, men nu er der stor succes på installationsområdet. Dog er der stadigvæk en præference for PVC indenfor det professionelle område (kaldet OEM-området), hvor kablerne bruges som komponenter i andre produkter. Ved seneste revision af det europæiske RoHS direktiv, der omhandler elektronisk og elektrisk udstyr, foreslog EU kommissionen begrænsninger vedrørende brugen af PVC. Under Parlamentets behandling blev PVC restriktionerne dog fjernet, så det faldt bort i den endelige udgave. I dag er der hos nkt cables enighed om, at substitutionen var en god idé. Den har været med til at fastholde kundernes opfattelse af nkt cables som en seriøs virksomhed, der også tager hensyn til miljøet. Substitutionen er derved medvirkende til at fastholde nkt cables som markedsledende i Danmark. Som følge af succesen og det voksende forbrug er com-

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om plast Plast tilhører familien af polymere materialer. Hovedbestanddelene i alle plasttyper er kulstofatomer og brintatomer samt evt. chlor. Definitionen på plast er, at det er et organisk materiale, der er opbygget af makromolekyler - polymere kæder af monomerer. (CH2-CH)n | X X erstattes af H (PE), Cl (PVC), CH3 (PP) alt efter, hvilken plasttype der er tale om. De fremstilles ved bearbejdning af naturprodukter eller syntetisering af primærstoffer fra olie, naturgas eller kul. Udfra egenskaber og struktur opdeler man normalt plastmaterialerne i tre hovedgrupper: 1) Termoplast, navnet skyldes, at disse materialer bliver plastiske, når de tilføres varme og faste igen ved afkøling. Denne egenskab udnyttes i forarbejdning, hvor materialerne opvarmes, formes og derefter afkøles. Tilsvarende kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes. Termoplast udgør ca. 85 % af hele plastforbruget. Af forskellige termoplasttyper kan nævnes polyethylen (PE), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP), Polystyren (PS), EVA (ethylenvinylacetat). 2) Hærdeplast kan, i modsætning til termoplast ikke smeltes efter formgivning og hærdning og kan derfor ikke genanvendes. Opvarmes hærdeplast ved meget høje temperaturer, sker der i stedet en forkulning af materialer. 3) Elastomerer kendetegnes ved, at makromolekylerne er bundet således, at materialet ved påvirkning af en lille kraft kan deformeres op til flere hundrede procent og vende tilbage til den oprindelige form. F.eks. en svamp. De plastråvarer, som en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er normalt tilsat en række stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre egenskaberne i det færdige produkt. Tilsætningsstofferne er med til at give en endnu større vifte af egenskaber og sikrer dermed, at man kan skræddersy plastmaterialerne til helt specifikke opgaver. Nogle af de vigtigste tilsætningsstoffer tilhører følgende grupper: Armeringsstoffer giver materialerne større styrke, Blødgørere gør stive materialer bøjelige, Pigmenter giver farve, Stabilisatorer giver holdbarhed mod blandt andet ultraviolet lys og termisk nedbrydning, Antistatika modvirker statisk elektricitet, Brandhæmmere hæmmer brand og Fyldstoffer sparer på plastmaterialet. Her kan blandt andet nævnes kalk og dolomit.

DET ØKOLOGISKE RÅD

PVC er en meget anvendt plastform inden for termoplast. PVC består af kulstof, brint og chlor. Det er en hård plast, der skal tilsættes en blødgører, hvis den skal kunne bøjes. Derved dannes et fleksibelt og slidstærkt materiale, der har en lang holdbarhed og er billigt. På verdensplan tegner PVC sig for ca. 20 % af plastforbruget. I Danmark udgør forbruget ca. 15 %. Der er ikke nogen danske producenter af rå PVC. Der er forskellige miljøproblemer ved PVC. Ved forbrænding dannes der saltsyre, som efterfølgende skal neutraliseres ved tilsætning af store mængder kalk. Tungmetallerne i PVC (f.eks. bly og cadmium – disse er dog blevet forbudt til stadig flere anvendelser) vil ved forbrændingsprocessen koncentreres i restprodukterne. PVC indeholder ca. 50 % chlor og er tilsat forskellige additiver, som ovenfor nævnt. Til de enkelte additiver knytter der sig forskellige miljøforhold. Restproduktet vejer ca. ligeså meget som den oprindelige PVC, og det indeholder så meget kalk, at det er meget ustabilt og skal deponeres specielt. Samtidig indeholder det tungmetaller og ved ufuldstændig forbrænding organiske giftstoffer som dioxin. Indhold af PVC i affald, der føres til forbrænding vil kunne medvirke til dannelse af dioxin. Det er dog omdiskuteret, i hvor høj grad dioxindannelsen øges af chlorindholdet i PVC, idet der altid vil være chlor til stede i affaldet – fra madaffald, træ m.v. Af alternativer til PVC kan nævnes, PE, PP og EVA. PE dækker ca. 45 % og PP ca. 15 % af plastforbruget i Danmark. Sammenligner man plasttyperne, ud fra energiforbrug ved fremstilling samt forurening ved produktion og bortskaffelse, er PE og PP at foretrække. De medfører ingen væsentlige belastninger for miljøet – udover det olieforbrug og CO2-dannelse, som knytter sig til enhver form for plast. Det medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO2 og vand. Dette forudsætter, at der er tale om produkter uden tilsætningsstoffer. MS-polymere (Modified Silane Polymer) adskiller sig fra de ovennævnte ved også at indeholde silicium (Si) som et væsentligt element. De bliver især brugt i fugemasser, og er kendetegnet ved at være fri for isocyanat og silikone, hvoraf især isocyanat (monomer, der indgår i polyurethan) er særdeles sundhedsskadeligt. MS-polymere har egenskaber, der kombinerer silikones og polyurethans egenskaber.

pound-fremstillingen (produktionen af polymeren med tilsatte stoffer) outsourcet for et par år siden. nkt arbejder fortsat med substitution og udfasning. Et nyt mål er at gøre produktionen helt talkumfri. Når kabler skal monteres i stik og kontakter, skal kabelenderne afkappes, så kobberlederen blotlægges. For at lette elektrikernes arbejde lægges der under produktionen

traditionelt lidt talkum mellem de enkelte isolerede ledere (årerne), fyldkappe og yderkappe. Dette talkum udgør en støvgene både i produktionen og under monteringen. Det er lykkedes nkt cables at udvikle plastsammensætninger til en række installationskabler, som elektrikerne fortsat finder lette at adskille, uden at der er brugt talkum i produktionen.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

FUJITSU Interview med René von Staffeldt Beck, Product Manager - Work Place Systems Fujitsu Siemens udviklede Green Scenic PC’en, hvilket indebar en række substitutioner. De har bl.a. substitueret bly med loddetin og fjernet PVC, cadmium, kviksølv og delvist de bromerede flammehæmmere. Fujitsu producerer ikke Scenic PC’ere mere, men de fleste af deres bærbare (LIFEBOOK), stationære (ESPRIMO) og workstations (CELSIUS) fås i ProGreen udgaver. Det vil sige med 0-watt strømforsyninger, som samtidig er helt oppe på at udnytte over 93 % af strømmen. De har også skærme nu, som slukker helt, og som ikke går i standby og derved bruger strøm, når man ”slukker” for dem. Det har været nogen hårde tider de sidste par år for Fujitsu i Danmark, men efterspørgslen er begyndt at stige igen. De savner dog klart at de offentlige udbud lægger mere vægt på de miljøvenlige maskiner. Der er ikke kommet nye konkurrenter i forbindelse med Fujitsus grønne PC’er. Kunderne er så småt begyndt at vurdere, om de kan hente en økonomisk gevinst ved at vælge grønne maskiner. Dette enten direkte ved sparet strømforbrug eller ved at pleje et grønt image.

DET ØKOLOGISKE RÅD

Faktaboks om tungmetaller Tungmetaller findes i naturen og defineres som metaller, der har en vægtfylde på mere end 5g pr. cm3, eller mere bredt som metaller, der har skadelige egenskaber i små mængder. Problemet med tungmetaller er, at de fleste er giftige, og at de ikke nedbrydes, men ophobes i fødekæden i fedtvævet hos mennesker og dyr. Indhold af tungmetaller kan hindre genanvendelse af restprodukter, f.eks. slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam og kompost. Her gennemgås kort 3 af de vigtigste, farlige tungmetaller. Herudover kan bl.a. arsen, nikkel og chrom også være farlige. Bly (Pb) Bly er et af de almindeligste tungmetaller i naturen. Bly binder sig hårdt til jorden, og man kan stadig finde bly fra gammel forurening. Der er en omfattende diffus forurening i byerne, især fordi man indtil 1980’erne tilsatte organiske blyforbindelser til benzin. Bly findes i mange ting, f.eks. elektriske og elektroniske komponenter, taginddækning, mv. Man optager bly i kroppen, hvis der er bly i luften, i støv i boligerne eller i den mad vi spiser. Bly er et giftigt tungmetal, som påvirker vores nervesystem. Meget bly i kroppen kan forårsage indlærings- og forplantningsproblemer. Forskerne har de senere år opdaget, at bly påvirker børns indlæringsevne, også selv om de kun indtager små mængder. Det har en akut såvel som kronisk giftvirkning overfor planter, dyr og mikroorganismer i miljøet. Bly står opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Bly og blyforbindelser er klassificeret som CMR-stof i kategori 1 og 2. Det må ikke anvendes i kemiske forbrugerprodukter og blev fra september 2004 forbudt i kosmetiske produkter. Anvendelsen af bly er reguleret i bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2003 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Der er dog en del undtagelser, f.eks. blyakkumulatorer. Der kan desuden stadig være problemer med bly på affaldsområdet, da gamle produkter kan indeholde bly. Bly står på EU’s liste over harmoniseret klassificering, da det er giftigt for vandlevende organismer (R50), kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53), kan skade barnet under graviditeten (R61) og har mulighed for at skade forplantningsevnen (R62). Begrænsninger vedrørende blycarbonater og blysulfater er beskrevet i: bilag XVII, nr. 16 og 17 i EU´s kemikalielovgivning REACH. Cadmium (Cd) Cadmium er et sjældent metal i naturen. Det findes i elektroniske komponenter, plast, batterier, akkumulatorer, farvepigmenter osv.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Cadmium og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige overfor både mennesker og dyr. Endvidere giver cadmium særlig bekymring, fordi det ophobes i menneskets krop, særligt i nyrerne. Forgiftning med cadmium kan medføre forringet forplantningsevne, mindsket vækst samt lever- og nyreskader. Endvidere forhindrer cadmium kroppen i at opbygge forskellige stoffer, som vi har brug for. De fleste cadmiumforbindelser er optaget på EU's liste over harmoniseret klassificering. Det er forbudt at anvende cadmium i Danmark med nogle få undtagelser, herunder batterier. I dag er også de fleste cadmium-holdige batterier substitueret, bl.a. med nikkel-metalhydrid. Cadmium og cadmiumoxid er under risikovurdering i EU. Fra december 2011 kom der nye regler om cadmium gennem REACH-forordningen. Bl.a. er den tilladte mængde cadmium i de tilladte produkttyper 0,01 %. EU´s regler vedrørende cadmium er beskrevet i bilag XVII, nr. 23 i EU´s kemikalielovgivning REACH. Kviksølv (Hg) Kviksølv findes bl.a. i batterier, tandfyldninger, lysstofrør, elkontakter og computere. Kviksølv optages let i kroppen og påvirker hjernen, hvor det kan give synsforstyrrelser, besvær med bevægelseskoordinering og ligevægten. Endvidere kan kviksølv påvirke fostre, som i værste fald kan blive født med hjerneskader. Dyr, der er højt placeret i fødekæden, kan især indeholde meget kviksølv i kraft af dets evne til at ophobes i fødekæden. Derfor fraråder man gravide kvinder at spise bestemte fisk (store rovfisk) og fisk fra bestemte farvande, f.eks. Østersøen. Kviksølv og kviksølvforbindelser er også optaget på EU's liste over harmoniseret klassifikation. Kviksølv omfattes af bilag XVII, nr. 18a i REACH, samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Faktaboks om bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er en gruppe stoffer, der bruges til at forhindre eller forsinke brand i elektronisk udstyr, byggemateriale, møbler mv. Det er organiske forbindelser, som indeholder grundstoffet brom, og som oftest er opbygget af to sammenkoblede phenylringe med et varierende antal bromatomer. I elektronisk udstyr findes bromerede flammehæmmere i kabinetter, printplader og kontakter. Der findes omkring 40 bromerede flammehæmmere. De mest gængse grupper er: Br HO

C Br

•

CH3

Br Br

OH Br

TBBPA (tetrabromobisphenol A)

DET ØKOLOGISKE RÅD

•

Br Br

PBB (polybromerede biphenyler)

Br Br Br

•

PBDE (polybromerede diphenylethere)

•

HBCD (hexabrom cyklododecan)

De to mest problematiske stofgrupper er PBB og PBDE og de mest anvendte er HBCD og TBBPA. Bromerede flammehæmmere indgår enten i en kemisk forbindelse (reaktivt) med det materiale, som de beskytter mod brand, eller også er stoffet blandet i materialet, som en selvstændig komponent (additivt). De frigives lettere fra produktet under brug og bortskaffelse, når de er tilsat additivt, end når de er kemisk bundet. Når produkterne produceres, bruges eller bortskaffes, kan de skadelige stoffer afgives til luften og indåndes af mennesker, eller optages i naturens kredsløb via regn og støv. Bromerede flammehæmmere er – i varierende grad - langsomt nedbrydelige og forsvinder ikke igen, når de er sluppet ud i naturen eller optaget i mennesker. På baggrund af dyreforsøg er der mistanke om, at stofferne kan påvirke fosterudviklingen og fertiliteten, er kræftfremkaldende samt indvirker på skjoldbruskhormonets funktion. Skjoldbruskhormonet er med til at regulere vækst og udvikling af fostret og det nyfødte barn, og det har en struktur (se formel) der minder meget om PBDE. Flere amerikanske, svenske og japanske undersøgelser har påvist bromerede flammehæmmere i moderrmælk, især er der fundet meget høje koncentrationer i USA. De er også påvist overalt i miljøet, f.eks. i hvaler. Det er nærliggende at sammenligne Bromerede flammehæmmere med insektbekæmpelsesmidlet DDT og blødgøringsmidlet PCB. Både DDT og PCB er opbygget af to sammenkoblede phenylringe, hvortil der er knyttet halogenatomer, her blot chlor i stedet for brom. Både DDT og PCB har vist sig skadelige for mennesker og miljø, og de nedbrydes meget langsomt i naturen. De deponeres i fedtvæv, og ophobes hos de dyr, der er øverst i fødekæden, bl.a. mennesket, præcis som de bromerede flammehæmmere. Af andre, mindre anvendte bromerede flammehæmmere kan nævnes vinylbromid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende samt 2,4,6-tribromphenol, som måske har en effekt på leveren og er mistænkt for at være fosterskadende. Penta-BDE (pentabromidphenylether) er klassificeret som lokalirriterende, sundhedsskadelig og miljøfarlig og blev ligesom octa-BDE (octabromidphenylether) forbudt i elektroniske produkter (som er langt den største anvendelse) EU i 2006. Endvidere er PBB omfattet af direktiv nr. 2002/95/EC, som forbyder anvendelse i elektroniske og elektriske produkter fra 1. juli 2006. Deca-BDE blev omfattet af forbuddet i 2008. PBB har industrien selv fjernet fra markedet. DecaBDE og TBBPA er under risikovurdering i EU. HBCD er opført på kandidatlisten.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

POUL E. MEIER Interview med Poul E. Meier og Jesper Quist, eksportchef hos Perform Poul E. Meier substituerede bly i taginddækning og udviklede derved produktet Perform. Perform er en komposit bestående af et robust aluminiumsgitter, som er indstøbt i gummi/ plast af typen MS polymer. Salget af Perform går godt, og der er nu cirka 70 % eksport. Efterspørgslen går dog op og ned, som blypriserne går op og ned. Det er kun Danmark, der har et så bredt dækkende blyforbud, der inklu-

derer forbud mod import og salg af blyholdig tagdækning. Der er mange konkurrenter på markedet, der tilbyder andre taginddækningsløsninger, bl.a. producenter fra Tyskland, England og Holland. Der er dog ingen konkurrenter, der sælger produkter med de samme kvaliteter som Perform. Poul E. Meier har ikke selv så meget at gøre med Perform mere og er gået over til at udvikle produkter indenfor klima og energi området.

PERFORM KAN KLIPPES MED EN SKRÆDDERSAKS

DET ØKOLOGISKE RÅD

DANA LIM Interview med Erik Andersen, laboratoriechef

miljøet, samtidig med at det er lettere at male over.

Dana Lim har substitueret en række stoffer i deres fugemasser, blandt andet ftalater, oximer og polyurethaner (PU).

Der produceres stadigvæk ftalatholdige fugemasser, dog kun ganske få og de benytter kun di-isononyl ftalate (DINP). Det er sket, efter at en statusrapport fra EU’s risikovurderingsprogram for kemiske stoffer bestemte, at DINP ikke er en topprioritet og ikke skal mærkes. Dana Lim vil gerne undgå at skulle gennem endnu en midlertidig løsning og venter derfor med at substituere DINP ud af de sidste produkter. De har fjernet alle ftalater fra limprodukter, men har det stadigvæk i tilkøbsprodukter, og primært i produkter der henvender sig til specielle industrielle formål.

Dana Lim producerer stadigvæk produkter med PU, men har alternative produkter baseret på MS polymere (funktionaliseret polyether med methoxysilane terminal grupper) til samtlige produktgrupper. De oplever et fald i salget af trælim og fugemasse indeholdende PU, mens salget af PU-holdigt skum er uændret. Oxim substitutionen i fugemasser er lykkedes, da de er kommet under grænseværdien for, hvor meget der må frigives fra fugemasser ved hærdning. De arbejder på at udfase oximer helt, men producerer stadigvæk ganske få produkter, hvorfra butanonoxim fraspaltes ved hærdning. Det er dog meget små mængder, og produkterne er såkaldte ”lav-oxim”. Oxim substitutionen er lykkedes ved at skifte til helt andre formuleringer, hvor der bruges en anden type bindemiddel. Der er således udviklet et helt andet produkt til samme type opgave. Det nye produkt vinder ved, at det er bedre for

Dana Lim substituerer stadigvæk, dog har de gennem de sidste par år været på en form for ”standby”. Det skyldes bl.a. REACH, som de synes, at de mangler at se effekten af på nuværende tidspunkt. De forholder sig således afventende, da en substitutionsproces kan være langvarig og dyr, og Dana Lim vil gerne undgå en situation, hvor de substituerer med et stof, der få år senere bliver forbudt eller påkrævet autorisation. Erik Andersen fortæller, at det er svært at lave substitutioner uden at have lovgivningen med sig. Deres standby skyldes desuden finanskrisen. Mange råvareleverandører har lavet rationaliseringer og har fusioneret. Desuden er mange råvarer udgået. Ydermere har de frygtet, at

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om polyurethan Polyurethaner er polymere forbindelser, der dannes udfra diisocyanater og polyalkoholer, dvs alkoholer der indeholder mere end én OH-gruppe. Begge udgangsstoffer kan varieres i det uendelige og give anledning til dannelse af produkter med meget forskellige egenskaber. Polyurethaner anvendes blandt meget andet til skum, lak, fugemasse og isoleringsmateriale.

Eksempel på en simpel diisocyanat:

OCN – (CH2)6 – NCO

Eksempel på en simpel polyalkohol: HO – (CH2)4 – OH

En polyurethan med ”n” isocyanatenheder, dannet udfra ovenstående, har formlen: H – (O – (CH2)4 - O – CO – NH – (CH2)6 – NH – CO - )n – O – (CH2)4 - OH

Det er især de reaktive isocyanater, der er sundhedsfarlige, og det gør det problematisk at arbejde med fremstilling af polyurethan. Indånding af isocyanatdampe kan give hoste, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær. Dampene irriterer desuden øjne, næse og svælg. Hudkontakt med ikke færdighærdet polyurethan kan give udtørring af huden, knopper og vabler. Overfølsomhed i form af luftvejsog hudallergi kan opstå, hvis man udsættes for diisocyanater. En sådan allergi vil vare hele livet. Selv om det især er i fremstillingsfasen, at polyurethan er farligt, kan der også frigøres isocyanat ved opvarmning af det færdighærdede produkt (f.eks. ved svejsning). Der er særligt skærpede arbejdsmiljøkrav for arbejde med polyurethan – på linje med epoxy.

Faktaboks om oximer Oximer er fællesbetegnelsen for en række forbindelser, der kan dannes ud fra aldehyder og ketoner ved reaktion med hydroxylamin, f.eks. Butanonoxim (methylethylketon oxim):

CH3 | C = N – OH | CH2 – CH3

Oximer indgår i visse typer af fugemasse og kan afgives derfra ved hærdning. Oximer kan udløse allergiske reaktioner og virker øjenirriterende. De er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende.

DET ØKOLOGISKE RÅD

mange stoffer vil forsvinde pga. REACH. En del af Dana Lims produkter er udgået, hvilket Erik Andersen ser som en god ting, da det først er de mindst miljørigtige produkter, der forsvinder, på grund af muligheden for at de ved lovgivning forbydes senere. Dana Lim har også kunnet mærke finanskrisen hos kunderne, der har haft mere fokus på konkurrenceevne og overlevelse end tilbage i 2006. Da det gik godt med økonomien, var kunderne mere rundhåndede med de gode miljøvenlige løsninger. Dana lim arbejder nu og fremad med stigende fokus på indeklima og fødevareemballage, hvor de laver substitutioner på produkter. Som leverandør til emballageindustrien er de underlagt “smileyordningen, hvilket har været godt, da de har fået bedre rådgivning gennem en aktør fra ordningen og har lavet en systematisk gennemgang af de relevante råvarer. De har fået det finske indeklimamærke M1 på deres spartelmasse – det kræves der ved lovgivning ved eksport til Finland. M1 er den korte version af navnet på den finske frivillige klassificering af emission af flygtige organiske

forbindelser (VOC) fra byggematerialer. For at få mærket blev produkterne testet og levede op til emissionskravene, efter de substituerede et enkelt konserveringsmiddel, der resulterede i et for højt VOC-tal. Dana Lim er yderligere blevet opgraderet i forhold til den tyske mærkning EMICODE®. Det er en kvalitetskontrol ordning, der uddeler etiketter til byggematerialer, der er moderne, fri for opløsningsmidler og har en lav VOC-emission. Der mærkes efter en skala, hvor EC1PLUS har den laveste tilladte emission. EC1 kræver bl.a., at produktet efter tre dage har en emission af alle produktets VOC på under eller lig med 1000μg/m3. Ved EC1PLUS skal den totale emission efter tre dage være lig med eller under 750 μg/m3. En kontroltest viste, at Dana Lim produkter, mærket med EC1, faktisk lå bedre end det, så de kunne opgraderes til EC1PLUS mærket. Dana Lim har alt i alt et stort fokus på substitutioner og har rådgivere ansat, der forsøger at overtale kunder til at købe de mere miljøvenlige produkter, hvor der er sket substitution.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

KYMI RENS Interview med Michael Porsmose, Direktør Kymi Rens substituerede perklorethylen som rensningsagent med henholdsvist AquaClean, CO2 rensning og GreenEarth, som er en silikonebaseret rensemetode. Perklorethylen bruges stadigvæk som den primære rensningsagent på de fleste af Danmarks renserier, på trods af at det er mistænkt mistænkt for adskillige sundheds- og miljøskadelige effekter og står på flere advarselslister. Siden sidst har Kymi Rens substitueret silikonesystemet GreenEarth med SYSTEMK4 fra den tyske leverandør Kreussler. De fortæller, at silikonesystemet egentligt var godt nok, men der var begyndende debat om hormonforstyrrende effekter ved silikone, så de besluttede at skifte til det nye system. K4 bruger et halogenfrit opløsningsmiddel (SOL-

VONK4), der er miljømæssigt uproblematisk. Det er mærket som brandfarligt, men ikke sundheds- eller miljøskadeligt ifølge det globale mærkningssystem GHS (Globally Harmonized System - på dansk kaldet ’Det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier’). SYSTEMK4 er et meget effektivt system, og processen kræver betydeligt mindre energi. Kymi Rens har anskaffet en maskine, der er dedikeret til SOLVONK4, og oktober 2011 lancerede de den nye metode. De konverterede derudover deres silikonemaskine til en K4 maskine med gode resultater. Ved rensning opdeler de tekstilerne i, hvad der skal vådrenses (med vand), og hvad der skal CO2 renses. Disse to metoder dækker de fleste behov. Det, som ikke kan klares her, kommes i K4, som de således kun kører et par gange om

Eksempler på symbolerne under GHS2 Brandfarlig: Dette symbol dækker over brandfarlige væsker og deres dampe, gasser, aerosoler og faste stoffer. Eksempler på produkter der kunne bære denne mærkning er husholdningssprit, neglelakfjerner og motorbrændstof. Kronisk sundhedsfare: Dette symbol dækker over kemikalier, som giver kroniske skader så som kræft, skader på arveanlæg og skader på forplantningsevnen. Omfatter desuden kemikalier, som giver allergi ved indånding, organskade eller lungeskade ved indånding. Eksempler på produkter der kunne bære denne mærkning er benzin, terpentin og lampeolie. Akut giftig: Dette symbol dækker over kemikalier, som er akut giftige ved indtagelse, hudkontakt og/eller indånding. Kemikalier med dette piktogram kan være livstruende. Eksempler på produkter der kunne bære denne mærkning er nogle pesticider og methanol (træsprit). 2 Folder om nye faresymboler fra Miljøstyrelsen.

DET ØKOLOGISKE RÅD

det er deres primære rensemetode, da den bruger mindst energi og er mest miljørigtig. Det er dog stadigvæk kun en lille kerne af kunderne, der efterspørger miljøvenlig rens. ugen og derved har lave driftsomkostninger ved. Direktør Michael Porsmose har ikke hørt om anvendelsen af K4 hos andre rensefirmaer, og over 50 % af danske renserier bruger fortsat perklorethylen.

Kymi Rens har substitueret, fordi de gerne vil overleve i branchen på sigt, og miljøarbejdet er en vigtig del af det mål. De vil gerne være på forkant med udviklingen indenfor kemikalieområdet.

På langt sigt satser Kymi Rens på CO2-metoden. De har investeret i endnu en CO2 maskine, og

Faktaboks om chlorcarbon og perchlor Chlorcarboner er kulbrinter med højst et chloratom på hvert kulstofatom, hvorimod alle hydrogenatomer er erstattet med chlor i perchlorforbindelser. ”Perchlor” er i daglig tale betegnelsen for perchlorethylen (tetrachlorethylen). De mest anvendte fra begge grupper er flygtige væsker ved stuetemperatur og de er brændbare. CH3CH2CH2Cl 1-chlorpropan (en chlorcarbon) Cl2C = CCl2

Tetrachlorethylen ( perchlorethylen)

Både chlorcarboner og perchlor anvendes eller har været anvendt i forbindelse med rensning af tekstiler. Chlorcarboner er farlige at indånde eller indtage, de virker irriterende på hud, øjne og åndedrætsorganer. I 1995 indførtes et forbud mod anvendelse af chlorcarboner til tekstilrens. Perchlor bruges stadig meget i renserier. Det er mistænkt for at være kræftfremkaldende (Carcinogen klasse 3), og det er desuden farligt for vandmiljøet (R51/R53). Det står på Miljøstyrelsens effektliste, EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer samt på SIN-listen. Der er i Danmark indført en grænse for perchlor i luften på 0,1 mg/m3, hvilket er betydelig mere end de 0,006 mg/m3, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Tøjrenserier ligger typisk i byer og ofte med beboelse ovenpå. Derfor kan perchlor-dampe stige op og trænge ind i beboelseslejligheder. Dette er baggrunden for de skærpede grænseværdier, som har ført til lukning af en række renserier. Udsivning af perchlorethylen fra renserier kan medføre grundvandsforurening.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

LOGSTOR Interview med Tina Thomsen, Chemical Support Manager Logstor fandt ud af, at deres tørreperler Silicagel, som hos producenten hed Blågel, var kræftfremkaldende på grund af tilsætningen af cobaltchlorid. Blågel er kun giftigt, når det tørres i tørreskabene, men det står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Logstor substituerede til en anden type tørreperler, der ikke indeholder det skadelige stof. Det går rigtig godt med deres substitution af tørreperler, og de har fundet ud af, at den nye type tørreperler kan optage mere fugt. Dette betyder, at de kun skal tørre deres perler 50 % af det, de gjorde før. Logstor har substitueret yderligere i 2008 ved at udfase dimethylformamid (DMF). Det har de opnået ved at skifte nogle vigtige skummaskiner ud, fra lavtryks- til højtryksskummaskiner. Det betyder, at der ved højtryksskummaskiner-

DET ØKOLOGISKE RÅD

ne ikke er behov for at rense blandehovedet andet end med et stempel, der skubber reageret skum ud af blandehovedet – altså blot en mekanisk rensning. Lavtryksskummaskinerne var udstyret med en roterende mikser i blandehovedet, og efter ca. 4 timers kontinuerlig produktion måtte denne mikser skiftes og rengøres i opløsningsmidlet DMF. Andre steder, hvor der benyttes højtryksskummaskiner, har de tidligere renset et sprøjterør, der er monteret på blandehovedet, i DMF. Nu benyttes oftest et bor, der borer skummet ud, og enkelte gange kommer sprøjterør i et bad med Dowanol, som er en hydrofil glykolether, og som regnes for betydeligt mindre skadelig end DMF.

Faktaboks om silicagel Silicagel eller blågel bruges til tørring, f.eks. til fotoudstyr, stereoanlæg, hvor der ligger små poser i indpakningen, og det bruges også til at tørre frø med. Når det er tørt, har det en stærk koboltblå farve, men når det har suget fugt, er det lyserødt eller næsten farveløst. Silicagel er porøst siliciumoxid med sammensætningen: SiO2 . Det er stærkt vandabsorberende og finder derfor udbredt anvendelse som tørremiddel. Siliciumoxid er farveløst både med og uden vand, og for at kunne se om det har optaget vand og trænger til at blive tørret, tilsætter man cobaltchlorid, der virker som indikator for vand. Cobaltchlorid – CoCl2 – er i sig selv lyserødt, men danner klare blå komplekser ved svag opvarmning og fjernelse af vand. Efterhånden som silicagelen optager vand gendannes det lyserøde cobaltsalt. Siliciumoxid er formodentlig i sig selv helt ugiftigt, men cobaltchlorid er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Da det ikke er kemisk bundet til silicagelen, afgives det forholdsvis let fra gelen, så der er risiko for at indånde det under håndteringen. Silicagel er klassificeret som meget giftigt og skadeligt at indånde.

Faktaboks om dimethylformamid Dimethylformamid (DMF) er en væske, der kan opløse såvel organiske som uorganiske stoffer. DMF har stor teknisk anvendelse ved kemiske reaktioner og som opløsningsmiddel for plastmaterialer og lakker.

O C H

CH3

DMF er på EU’s liste over harmoniseret klassificering, risikomærket som R36 (irriterende for øjnene), R61 (kan skade det ufødte barn) og R20/21 (farlig ved indånding og ved kontakt med huden). DMF er derudover mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan skade forplantningsevnen.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

FRIGOR Interview med Karsten Fiil, servicechef Frigor substituerede freon 134A med pentan i opskumningsprocessen, og i de fleste produkter udskiftede de freon 134A med isobutan som kølemiddel. Freon 134A er en hydrofluorcarbon (HFC) og altså en kraftig drivhusgas. Freon 134A og isobutan bruges stadigvæk som kølemiddel, da teknikken med CO2 som kølemiddel stadigvæk er for dyr til almindelig køl og frys. CO2 teknikken vinder ved, at den nedre grænse for temperaturen i køleanlæg kan sænkes uden at energiforbruget stiger betydeligt. Dog kræver teknikken specialdesignet fryseudstyr, der kan modstå det højere systemtryk, som CO2 giver, samt den lavere temperatur.

DET ØKOLOGISKE RÅD

Frigor har ikke længere en produktion i Danmark, da firmaet Vibocold i 2007 købte Frigor og retten til navnet, mens ’Frigor Produktion’ er ejet af tyrkiske UGUR. Køleudstyrsmærkerne Caravell og Derby er i dag ejet af Metalfrio, og alle tre fabrikker er i dag mere eller mindre flyttet til Tyrkiet.

Faktaboks om freon (CFC, HCFC og HFC) Freon er kortkædede, halogenerede kulbrinter. De består af et eller flere kulstofatomer med fluor og/eller chlor tilknyttet. Enkelte kan også indeholde brom. Freon er luftarter. De mest anvendte kan opdeles i tre grupper: CFC – (ChlorFluorCarboner), HCFC – (HydroChloroFluoroCarbons) og HFC – (HydroFluoroCarbons) CFC’er er fuldt halogeneret, og indeholder således ikke brint. De har været benyttet til spraydåser, køleskabe, affedtning, rensning af tøj mv. CFC’er er meget stabile og nedbrydes kun langsomt i atmosfæren. De virker nedbrydende på ozonlaget, idet chloratomerne omdanner ozon til almindeligt ilt. Det er derfor forbudt at bruge CFC-gas, f.eks. i isoleringsskum og som kølemiddel i nye køleskabe. Eksempel på CFC-gas:

CF2 Cl2

(freon 12)

HCFC blev indført, da CFC’erne blev forbudt. På grund af indholdet af brint har HCFC-gasser kortere levetid i atmosfæren, men det viste sig alligevel, at de også medvirker til nedbrydningen af ozonlaget. Eksempel på HCFC-gas:

CHClF2 (freon 22)

HFC blev også oprindelig udviklet for at substituere CFC til kølesystemer. Da HFC i modsætning til de ovennævnte ikke indeholder chlor, er det neutralt i forhold til nedbrydning af ozonlaget. HFC er imidlertid ligesom alle andre halogenerede kulbrinter en meget kraftig drivhusgas (op til over 1000 gange kraftigere end CO2), hvortil kommer at den har vist sig at være toksisk. HFC er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. På trods af det manglende chlor og den kortere levetid på grund af brint i molekylet, er HFC derfor ikke et brugbart substitut. Eksempel på HFC-gas:

CHF2CF3 (freon 134a)

Montreal protokollen blev underskrevet i 1987 og indeholder bindende aftaler om reduktion af forbrug og produktion af en række ozonlagsnedbrydende stoffer. Montreal protokollen omfatter i dag ca. 40 forskellige HCFC’er, hvoraf kun et lille antal er i brug. I EU er der sat datoer på, hvornår brugen af CFC og HCFC skal være afviklet, jf. forordning 2037/00. CFC’er skulle være afviklet inden 1995 og HCFC’er inden 2010. HFC er fortsat tilladt i EU, men de er – sammen med de øvrige industrielle drivhusgasser, SF6 og PFC – omfattet af Kyoto-protokollen og skal begrænses på linje med CO2, methan osv. I Danmark er der vedtaget en national lovgivning om industrielle drivhusgasser. Det startede i 2001 med indførelse af en afgift på disse stoffer, og fra 1.1.2006 trådte et forbud i kraft, jævnfør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

ABENA PRODUCTION A/S Interview med Mette-Sophie Thomsen, Quality manager Abena substituerede tidligere en del af superabsorbenten i bleer. Før da var den baseret på akrylsyre, men de udviklede en superabsorbent baseret på hvedestivelse og granulat. Abena er nu gået tilbage til at bruge en superabsorbent baseret på akrylsyre. De fortæller, at kvaliteten af den bio-venlige superabsorbent ikke var så god, og det bevirkede, at der skulle tilsættes mere råmateriale for at opnå samme kvalitet. Dette ville de ikke, da det ikke er godt for miljøet. De er stadigvæk ISO 14001 certificeret.

De har ikke substitueret på andre områder, da svanekriterierne er lavet om, og de derfor ser mulighed for andre løsninger end substitution. De har det primære miljømæssige fokus på at udvælge de bedste råvarer. De fravælger de mest miljøvenlige råvarer, hvis det resulterer i et produkt, der er af ringere kvalitet, og dette så bevirker, at forbrugeren bruger flere bleer og derved belaster miljøet ad den vej. Abena arbejder også med at nedbringe forbruget af råvarer ved at udvikle deres produkter, så overflødige råvarer fjernes, og materialerne gøres så tynde som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. De tilsætter ikke overflødige kemikalier så som farve og parfume, og de undersøger løbende, hvor i processen de kan energioptimere.

Faktaboks om acrylsyre (superabsorbent) Acrylsyre er en umættet, alifatisk carboxylsyre med nedenstående formel: H2C = CHCOOH På grund af den meget reaktive dobbeltbinding indgår acrylsyre meget let i polymeriseringsreaktioner og kan danne basis for fremstilling af superabsorberende materiale. Polymerisering af acrylsyre: - CH2 – CH – CH2 – CH – CH2 | | COOH COOH Acrylsyre er ætsende og farligt ved indånding, indtagelse og hudkontakt samt meget giftig for organismer der lever i vand. Acrylsyre står på EU’s liste over harmoniseret klassificering.. Da acrylsyre er udgangsmaterialet ved fremstillingen af superabsorbent, er det hovedsagelig i denne proces, at farligheden af stoffet er relevant. Dette er dels i forhold til arbejderne, og dels i forhold til det omliggende miljø, på grund af udslip. Superabsorbent i sig selv er en polymer, som ikke er registreret som giftig.

DET ØKOLOGISKE RÅD

NOVADAN Interview med Lis Fleng Rasmussen, Development Manager

Novadan udviklede to alternative produkter til hvert af de to oprindelige vaskemidler ved at finde alternativer til de overfladereaktive stoffer, der havde den værste økotoksikologiske

Novadan fremstiller vaske-, rengørings- og desinfektionsmidler til mange industrimarkeder. Substitutionen begyndte, da Novadan fik tilbud om at være med i et substitutionsprojekt. De valgte at substituere de overfladeaktive stoffer (tensider) i deres produkter og udvikle mindre miljøbelastende vaskemidler til industrien. Motivationen for at deltage i projektet kom delvis fra et krav fra deres egne kunder om mere miljøvenlige midler, og formålet med projektet var at nedbringe miljøbelastningen fra industrivaskerier ved at substituere de vaskeaktive stoffer, der var giftige, bioakkumulerbare og ikke-nedbrydelige.

profil. De væsentligste ændringer skete, ved at man udskiftede anioniske tensider med nonioniske, og de kom af med stoffer mærket med R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand) og stoffer mærket med R53 (kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet). De fik lavet miljøvurderinger til deres testprodukter, hvor der blev lagt stor vægt på at nedbringe scoren for giftighed og nedbrydelighed (GNscoren). Hvor der ikke var tilgængelige data for et indholdsstof, brugte man QSAR-estimater3. Novadan producerer stadigvæk de mere miljøvenlige og svanemærkede produkter.

3 QSARs kaldes også computermodeller og kan bruges til at forudsige kemiske stoffers egenskaber. Læs mere om QSARmodeller på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om tensider Tensider er overfladeaktive stoffer, og de opdeles normalt i fire grupper afhængig af deres ladning i vandige opløsninger. Det drejer sig om anioniske (negativt ladede), nonioniske (neutrale), kationiske (positivt ladede) og amfotære tensider (negativ eller positiv ladede afhængigt af pH). De forskellige grupper af tensider har forskellige egenskaber med hensyn til aerob og anaerob nedbrydelighed (hhv. iltholdige og iltfrie forhold) samt toksicitet. Som oftest er de kationiske tensider tungt nedbrydelige, mens de nonioniske er letnedbrydelige under aerobe forhold. Der er også forskel på stofferne inden for hver gruppe, og derfor kan man som udgangspunkt ikke generalisere. Tensider eller detergenter er altid opbygget af en lipofil (fedtelskende,vandskyende) del og en hydrofil (vandelskende) del. De anioniske tensider, der oftest har været brugt herhjemme, er lineære alkylbenzen sulfonater, der også kaldes LAS. Mere sjældent anvendes alkylsulfater, der er giftigere end LAS. Både LAS og alkylsulfater er normalt let nedbrydelige under aerobe forhold, men nedbrydningen er ikke 100 %, og derfor kan der i rensningsanlæg ledes små mængder af anioniske tensider ud med renset spildevand. LAS bruges som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Stofferne er giftige over for vandlevende organismer. Tensiderne i vaskemidlerne udledes, når vasken er overstået. Tensider er den del af vaskemidlerne, der fjerner fedt- og proteinholdigt snavs fra tøjet. De fleste overfladeaktive stoffer er miljøskadelige. Tensidernes fedt- og proteinopløsende egenskaber er den væsentligste årsag til stoffernes giftvirkning overfor organismer, der lever i vand, f.eks. bakterier, alger, krebsdyr og fisk. Endvidere bindes de også stærkt til organiske partikler, sådan at de kan ophobes i spildevandsslam og sediment. Tensidernes miljøskadelighed er afhængig af, hvor hurtigt de virker, og om der sker en fuldstændig biologisk nedbrydning af stoffet. Eksempel på opbygningen af anioniske tensider: (CH2)11 – CH3 SO3-

Nonioniske tensider består især af stofgruppen alkylphenolethoxylater (APEO). De forbedrer forskellige stoffers blandbarhed med vand og en god dispergering (finfordeling af f.eks. pigment). Alkylphenol-delen indeholder ofte 8 – 16 kulstofatomer og ethoxyleringsgraden (EO) varierer mellem 1 og 30, men ligger normalt på 12 – 13 EO. APEO indgår i maling både som selvstændig råvare, f.eks. som dispergeringshjælpemiddel, og som del af andre råvarer, f.eks. i bindemidler eller pigmentdispersioner. APEO består både af en lipofil alkylphenol-del og en hydrofil kæde af ethoxylater. Alkylphenolethoxylater, specielt nonyl- og octyl-varianterne, har en række egenskaber, som gør dem velegnede som overfladestoffer i en lang række produkter, blandt andet fordi de har en lav akut giftighed over for mennesker. Et eksempel på nonylphenol ethoxylat opbygning:

DET ØKOLOGISKE RÅD

O – CH2 – CH2 – O – CH2 – CH2 – OH

CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH2 – CH3

APEO findes i vaske- og rengøringsmidler, maling, lak, kosmetik og som hjælpestof i bekæmpelsesmidler. Den biologiske nedbrydning af APEO kan føre til dannelsen af såkaldte alkylphenoler, især nonylphenoler, der er meget giftige over for vandlevende organismer. Nedbrydningsprodukterne af APEO er mindst fem gange giftigere over for vandlevende organismer end APEO. Nedbrydningsprodukterne kan viderenedbrydes fuldstændigt, men det sker meget langsomt og forudsætter et iltholdigt miljø. De mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt på levende organismer. På trods af at anvendelsen af APEO er nedadgående, viser undersøgelser, at APEO og deres nedbrydningsprodukter forekommer almindeligt og i relativt høje koncentrationer i slam fra rensningsanlæg, mens lave koncentrationer af stofferne kan forekomme i det rensede spildevand. APEO er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der muligvis kan føre til uønskede effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over for levende organismer og bioakkumulering. På grund af især nedbrydningsprodukternes giftighed er der sket en udfasning af anvendelsen af APEO i rengøringsmidler. Den danske brancheforening for sæbe, parfume og teknisk kemi (SPT) indgik i 1987 en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om afvikling af disse stoffer. Aftalen omfattede imidlertid kun nonylphenolethoxylater (NPEO). Men branchen oplyser i dag, at også octylphenolethoxylater er udfaset. APEO er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer samt står NPEO opført på EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer med en EU kat. 1. Brugen af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater er i EU regi reguleret ved REACH i bilag XVII nr. 46 a og b. Stofferne må bl.a. ikke anvendes i rengøringsprodukter, kosmetikprodukter eller produkter til personlig pleje i koncentrationer større eller lig med 0,1 %. Nonylphenol er klassificeret sundhedsskadelig ved indtagelse, ætsende, farligt for organismer i vand og kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet. Octylphenol og octylphenolethoxylater er under risikovurdering i EU. Der er en frivillig aftale om, at hvis man udvikler nye produkter, må man ikke anvende APEO, men det er ikke forbudt i EU at anvende APEO i de ”gamle produkter” – hvorimod det for NPEOs vedkommende er imod den danske aftale. APEO er ikke mærkningspligtige. De kationiske tensider, der anvendes i dag, er oftest kvaternære esterforbindelser. Disse har en giftighed over for vandlevende organismer, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre syntetiske tensiders. De kan nedbrydes under iltholdige forhold.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

KOMPAN Interview med Jesper Egelykke, Chief Supply Chain Officer

Kompan har udliciteret deres danske produktion til Tjekkiet, og de bruger ikke længere krydsfinérplader i deres produkter men i stedet højdensitet polypropylen plader. De har

Kompan anvendte en tokomponent epoxyspartel til at reparere huller i krydsfinérplader, men substituerede dette med vandbaseret spartelmasse på pulverform.

således ”substitueret problemet væk”.

NYE EKSEMPLER, DANSKE OG UDENLANDSKE Der sker løbende substitutioner, både hos virksomheder og i offentlige institutioner. Nedenfor er der beskrevet nye substitutionseksempler, både fra Danmark, Europa og USA.

blandt perfluoroctancarboxylat (PFOA) og perfluoroctansulfonater (PFOS). LCPFCs bruges i mange produktions- og industrielle sammenhænge og er giftige, har en lang nedbrydningstid (dvs. er persistente) og ophobes i dyr og mennesker. Resultatet indtil videre er, at fire ud af otte virksomheder, nemlig Daikin America Inc., DuPont, 3M/Dyneon og Solvay Solexis, har nået delmålet. Det består af en reduktion af udledning og produktindhold på 95 %, og derudover har virksomhederne

I USA blev der i 2006 igangsat et program, der skulle få store virksomheder til at nedsætte deres udledning og produktindhold af langkædede perfluorerede kemikalier (LCPFCs), deri-

DET ØKOLOGISKE RÅD

Faktaboks om epoxyspartel Epoxyspartel er et tokomponent epoxybaseret materiale, som indeholder en række stoffer, der kan udgøre en sundhedsrisiko. En epoxyforbindelse kan betragtes som en indre ether dannet mellem to sidestillede alkoholgrupper. O

Den simpleste epoxyforbindelse har formelen: CH3

CH3

Epoxyforbindelser er meget reaktive. De indgår let i polymeriseringsproceser med andre forbindelser, som f.eks. polyvalente aminer (forbindelser med flere aminogrupper i samme molekyle). Når epoxyforbindelsen blandes med hærderen (polyaminen) vil polymeriseringen gå i gang, og stoffet vil hærde. NH2

Epoxyspartel indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:

1. 3-aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin CH3

CH2

CH3

trimethylhexamethylen-diamin CH3

CH2

H2N - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - NH2

3. Benzylalkohol

CH2 – NH2

CH2 OH

4. Bisphenol-A-diglycidylether (epoxyforbindelse) O

CH3

CH2 • CH • CH2 • O

O O • CH2 • CH • CH2

CH3

5. Salicylsyre

COOH OH

Stofferne er klassificeret på følgende måde: 1. og 2. er ætsende og kan give overfølsomhed ved kontakt med huden, 3. er sundhedsskadeligt, 4. er lokalirriterende, kan give overfølsomhed ved kontakt med huden og er miljøskadeligt og 5. er sundhedsskadeligt. Epoxy-forbindelser anses i arbejdsmiljøet som allergifremkaldende, og der gælder særligt skærpede regler for arbejde med disse ligesom med isocyanater/polyurethan (se faktabox herom), hvor der bl.a. stilles krav om en særlig uddannelse.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

udviklet mere end 150 erstatningskemikalier. Endemålet er helt at udfase LCPFCs inden 2015. Der er også et stort potentiale for substitution i bygningsmaterialer. Construction Specialities har indført en ”sunde kemikalier” strategi, efter de blev opmærksomme på problemerne med giftigt affald. Substitutionsprojektet var motiveret af et ønske om at reducere mængden af giftigt affald. Kunderne efterspurgte også ufarlige produkter, bl.a. fra Kaiser Permanente, der har forsigtighedsprincippet som del af deres ”mere sikre alternativer” politik. Efterspørgslen og anvendelsen af ”grønne kemikalier” er generelt stigende i handelen mellem virksomheder (B2B – business to business). Eksempler på dette er Nike, der har fokus på brug af disse mindre farlige kemikali-

er i deres produktion, og Staples, der har udviklet en liste over farlige kemikalier, de vil fjerne fra deres produkter. Heriblandt PVC, som allerede er fjernet fra Staples’ indpakningsmaterialer. Der indføres en grøn indkøbspolitik mange steder, hvilket indebærer indkøbsregler med hensyn til indhold og emission af kemikalier. En grøn indkøbspolitik betyder endvidere, at man i sine indkøb prioriterer hensynet til klima og miljø. Det betyder, at man for eksempel vælger indkøb af it-udstyr, hvor der er tænkt på bortskaffelse og energiforbrug, grønnere rengøringsmidler, hospitalsudstyr uden hormonforstyrrende stoffer, indkøb af biler med partikelfiltre eller miljørigtige energikøb, hvor vind eller biobrændsel er prioriteret. Köln i Tyskland har introduceret regler for ind-

ELEKTRONIKEN

SOFAEN

TRÆMØBLER PS

Ftalater

LEDNINGER Ftalater

GULVET Ftalater

Figur 1 Et lille udsnit af de kemikalier, som der kan blive frigivet fra de ting vi omgiver os med i vores hjem. BF: bromerede flammehæmmere; DS: desinficerende stoffer; FA: formaldehyd; PS: polyfluorerede stoffer.

DET ØKOLOGISKE RÅD

Faktaboks om lang-kædede perfluorerede kemikalier (LCPFCs) – også kaldet perfluoralkylsyrer (PFAS) – herunder PFOA og PFOS De to mest kendte LCPFCer er PFOS (perfluoroctansulfonat) og PFOA (perfluoroctansyre). PFOS

F SO3H

F F

PFOA

F F

F O

F OH F

PFOS er en perfluor-C8-alkylkæde. PFOS har så skadelige virkninger, at den juli 2008 kom på listen over begrænsede stoffer (bilag XVII i REACH) og i EU kun må bruges til helt særlige formål, som f.eks. brandskum og hydraulikvæske til fly, samt visse fotografiske processer. Den har tidligere været brugt i en lang række industri- og forbrugerprodukter til imprægnering af beklædning, møbelstoffer og tæpper. PFOS er derudover omfattet af Stockholm konventionen, som er en frivillig aftale, der går ud på at mindske mængden af POPs (persistent, organic pollutants) i miljøet. PFOS og PFOA findes alle steder i luft, jord, sediment, grundvand, regn- og overfladevand samt i dyr og mennesker. De er ikke lipofile og akkumulerer derfor ikke i væsentligt omfang i fedt i kroppen som andre persistente organiske forurenende stoffer, men bindes derimod til proteiner. Det er i indeklimaet, at mennesker først og fremmest bliver udsat for PFAS. Stofferne kommer bl.a. fra imprægneringen af beklædning, sko, møbler og tæpper samt som støv frigjort ved slid af materialerne. Luftkoncentrationerne af PFAS indendørs er omkring 3 ng/m3 hvilket er 25 – 100 gange større end udenfor. Langt de fleste mennesker har PFAS i blodet, hvor det binder sig til proteiner og kan akkumuleres i blod, lever, nyre og milt, samt for nogle forbindelsers vedkommende i testikler og hjernevæv. Stofferne anses for at have moderat akut giftighed, men ved gentagne eksponeringer er de mistænkt for at have østrogenlignende egenskaber og kan være årsag til kræft og fosterskader hos pattedyr. PFOS har i dyreforsøg forårsaget leverkræft, mens PFOA har fremkaldt testikelkræft. Derudover er de giftige for vandlevende organismer og kan have langtidsvirkninger i vandmiljøet. Der findes ingen regulering af PFOA, på trods af, at det mistænkes for mange af de samme skadelige effekter som PFOS. Det optræder på SIN-listen med den begrundelse, at det er kræftfremkaldende og har reproduktionsskadelige effekter, er svært-nedbrydeligt og fundet ophobet i miljøet og i mennesker.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

Faktaboks om azofarvestoffer Azofarvestoffer er en gruppe af syntetiske farvestoffer, der alle indeholder den såkaldte "azo-gruppe". Azoforbindelser er forbindelser, der bærer den funktionelle gruppe R-N = N-R', hvor R og R' kan være enten aryl-eller alkyl.

R N

N R'

Der findes 10 forskellige azofarvestoffer, som er tilladt i begrænsede mængder i en lang række fødevarer i EU. Det er forbudt at importere, sælge og anvende et specifikt blåt azofarvestof, azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer samt visse varer, der indeholder azofarvestoffer. Farvestofferne skal som alle andre tilsætningsstoffer mærkes på de fødevarer, hvori de anvendes. Ifølge tilsætningsstofforordningen 1333/2008/EC er der fra den 20. juli 2010 ekstra krav til mærkning af 5 azofarvestoffer og 1 ikke-azofarvestof. Det drejer sig om: • • •

E 102 Tartrazin E 110 Sunset Yellow FCF E 122 Azorubin

• • •

E 124 Ponceau 4R E 129 Allura red E 104 Quinolingult (ikke-azofarvestof)

Fødevarer, der indeholder farvestofferne, skal mærkes med teksten: "Kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne". De er alle mistænkte for at være årsag til allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber, diarré og astma. Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin og Ponceau 4R kan endvidere medføre hyperaktivitet hos børn. Forbud vedrørende import, salg og anvendelse af azofarvestoffer fremgår af bilag XVII, nr. 43 i REACH.

Faktaboks om formaldehyd Formaldehyd er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder. Industrielt fremstilles formaldehyd ud fra metanol ved hjælp af en katalysator. Ved stuetemperatur optræder stoffet som en giftig gasart med en skarp, stikkende lugt. Formaldehyd bruges blandt andet som ingrediens i kunststoffer, der bruges som konserveringsmidler i en række bygningsmaterialer. Disse materialer afgiver langsomt formaldehyd til omgivelserne, og det kan derved opkoncentreres i indendørsmiljøet. Derudover bruges stoffet som konserveringsmiddel i produkter til personlig pleje og i tekstiler. Formaldehyd er ved indånding kræftfremkaldende. Det optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, SIN-listen samt på EU's liste over harmoniseret klassificering.

DET ØKOLOGISKE RÅD

køb af kategorierne legetøj, møbler og sportsudstyr til kommunale anlæg, specielt børnehaver og grundskoler. Forbudte kemikalier inkluderer Bisphenol A i samtlige kategorier, samt nogle ftalater, PAHer (polyaromatiske hydrocarboner) og tungmetaller i andre kategorier. Emissioner fra træprodukter og tekstiler har også deres eget sæt standarder, og møbler lavet af PVC er ikke tilladt. En grøn indkøbspolitik er med til at øge efterspørgslen på alternative og mindre sundhedsskadelige produkter og sætter således gang i udviklingen af disse, samtidig med at det er en bonus for arbejds- og indemiljøet, sundheden og naturen.

længst muligt på literen og have de bedste partikelfiltre, al emballage skal være PVC- og ftalatfri og alt legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 0-6 år, skal være uden ftalater, bromerede flammehæmmere, sundhedsskadelige tungmetaller, organiske opløsningsmidler, kræftfremkaldende azofarvestoffer, formaldehyd samt parfume- og duftstoffer. Legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 6-14 år, må ikke indeholde allergifremkaldende parfumestoffer.

I Danmark er der ligeledes tiltag for at styrke de grønne indkøb. Miljøministeriet er gået sammen med seks kommuner i det såkaldte ”Partnerskab for Offentlige Grønne indkøb”, der forpligter kommunerne til at gøre en ekstra indsats for miljøet gennem deres indkøb. Tiltaget inkluderer mål som, at bilerne i den kommunale hjemmepleje fremover skal køre

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

MELITEK A/S Interview med Jesper Laursen, Business Manager MELITEK har i mere end 20 år leveret materialeteknologi, der med succes bruges til at erstatte blødgjort PVC i medicinsk udstyr såsom infusions-, dialyse- og ernæringsposer og for nylig i udstyr såsom infusions- og transfusionssæt, suge-og urinkatetre og forskellige typer af opsamlingsposer. Deres materialer anvendes af flere producenter, der leverer denne type af PVC-frie produkter i Europa og senest også i Kina, hvor der også er en stærk interesse for PVC-frit udstyr. Baseret på deres store erfaring i at tilbyde PVCfri materialeløsninger til sundhedssektoren, har MELITEK indgået i to forskellige EU-finansierede projekter, der har til formål at udvikle og demonstrere at udskiftning af blød PVC, der anvendes i blodposer, er muligt. Blodposer har ellers hidtil vist sig som det sværeste område at substituere både PVC og ftalater.

DET ØKOLOGISKE RÅD

’PVCfreebloodbag' projektet er finansieret under EU Life + og sigter mod at vise, at PVCfri teknologien er et muligt alternativ til blodposer. Et konsortium bestående af Karolinska Universitetshospital i Stockholm, og en gruppe selskaber, der tilsammen bygger en komplet forsyningskæde fra råmateriale til blodposesystemer, er gået sammen i projektet. Projektets hjemmeside er www.PVCfreebloodbag.eu I et andet parallelt projekt - 'SafeBlood' - der er finansieret af Eurostar, forsøger MELITEK at udvikle et nyt modificeret materiale, der vil have forbedret egenskaber i forhold til opbevaring af blod. I dette projekt arbejder de sammen med Teknologisk Institut og Rigshospitalet i Danmark for at udvikle og evaluere det nye materiale. De er partner med Haemotronic i Italien, som er en producent af blodposer, komponenter og -slanger, og som længe har leveret PVC-fri systemer til store producenter i medicinal industrien. Den største udfordring i at erstatte blød PVC i

blodposer er, at de vigtigste produktionsteknologier, der anvendes til at producere PVCblodposer, skal ændres til andre teknologier. Dette er grunden til, at grupperne i begge projekter er gået sammen med virksomheder, der har stor erfaring med at producere PVC-fri produkter til andet udstyr indenfor sundhedssektoren. Således overvindes teknologiskiftet i fremstillingssektoren via partnervirksomheder. Projektets udfordringer er samtidig den meget konservative industri, der fremstiller blodposer, samt en positiv bivirkning af den blødgørende ftalat DEHP. Virkningen består i, at når DEHP lækker fra PVC og ud i blodet, har det en konserverende effekt på blodlegemerne, og opbevaringstiden forøges dermed. Det er imidlertid blevet fundet i det tidlige arbejde i PVCfreebloodbag projektet, at opbevaringstiden for de røde blodlegemer i PVC-fri blodposer sandsynligvis ikke er signifikant kortere og yderligere kan forbedres med tilsætningsstoffer i poser til røde blodlegemer.

MELITEK har indgået i disse to projekter, da de er overbevist om, at tiden er moden til at erstatte blød PVC i blodposer, og deres polyolefin-baserede materialer har allerede i mange år vist deres anvendelighed i andre medicinske anvendelser. Ved at kombinere viden fra sygehuse med partnere, der tilsammen bygger en komplet forsyningskæde, mener de, at de har gode chancer for at overvinde udfordringerne i at erstatte DEHP-holdig blød PVC i blodposer. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter PVC-fri produkter i den globale medicinske sektor, hvilket vil give 'first movers' mulighed for at få en god markedsandel, samtidig med at tilbyde forbedrede produkter med bedre økoprofil og uden brug af skadelige blødgørere (dvs. PVC-fri materiale, der ikke indeholder stoffer opført på EU’s kandidatliste.

Faktaboks om ftalater i medicinsk udstyr Undersøgelser har fundet metabolitter af ftalater i urinen fra nyfødte indlagt på intensiv afdelinger, og ftalater og deres nedbrydningsprodukter findes i almindelighed i urin, blod, navlestrengsblod, sæd, modermælk, livmodervæv og fostervand. Reguleringen af ftalater i medicinsk udstyr falder ind under direktiverne for medicinsk udstyr, jævnfør 93/42/EEC, 90/385/EEC and 98/79/EC. Disse direktiver er i 2012 under revision. Medicinsk udstyr, der indeholder ftalaten DEHP, er underlagt en mærkningsordning. Derudover er det forbudt at anvende DEHP i legetøj og småbørnsartikler i EU (1999/815/EC). Desuden står DEHP på kandidatlisten, EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer samt SIN-listen. Se faktaboks s. 16 for mere information om ftalater.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

SUBSTITUTION PÅ HOSPITALER Westfriesgasthuis (Dr. Gavin Ten Tusscher) Karolinska Universitets Hospital Sygehus Sønderjylland (Torben Mikkelsen, Indkøbskoordinator). PVC materialer med ftalater (plastblødgørere) bliver i stigende grad fravalgt i medicinsk udstyr. Man har i 30 år vidst, at ftalater lækker fra PVC og derved føres ind i patienter, der udsættes for produkterne, der f.eks. er blodposer og –slanger, katetre, samt ernæringstuber og –blandingsposer. Det er især di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP), der benyttes i koncentrationer på op til 40-60 %. DEHP er mistænk for at give fosterskader, nedsætte reproduktionsevnen, skade diverse organer og være hormonforstyrrende. De mest udsatte individer er for tidligt fødte, babyer og børn, da disse stadigvæk er under udvikling og ekstra sårbare overfor hormonelle forstyrrelser. Der er mange alternative produkter på markedet, og hospitaler rundt om i verden bliver mere og mere opmærksomme på problematikken og flere vælger at substituere de ftalathol-

DET ØKOLOGISKE RÅD

dige produkter med ftalatfrit udstyr – men der er fortsat mange, som ikke har gjort det. Et eksempel på en virksomhed, der har udviklet ftalatfrie slanger, er den medicotekniske virksomhed Gambro, der laver produkter til diabetes-behandling (nyre- og leverdialyse) og andre sygdomme. De producerer ftalatfri hæmodialyseudstyr, hvor de som blødgører bruger DEHA (bis(2-ethylhexyl)adipat). Prisen på blodslangerne er den samme som de ftalatholdige, da de har sænket prisen i takt med at efterspørgslen, og derved produktionen, er steget. Det ftalatfrie udstyr bliver elektronbestrålet, i modsætning til det ftalatholdige, der bliver dampsteriliseret. Gambro fortæller, at sterilisationsmetoden spiller en stor rolle på mange hospitaler, og der er en præference for dampsteriliseret udstyr. De er derfor i gang med at udvikle en ftalatfri slange, der kan tåle en dampsterilisation. Hospitalet ’Westfriesgasthuis’ i Holland har valgt at have en næsten PVC- og ftalatfri børneafdeling (på nær blodposer, se afsnit om MELITEK). Dette har kunnet lade sig gøre uden en meromkostning for afdelingen. På neonatal afdelingen på Sygehus Sønderjylland har de ligeledes stort fokus på ftalater. De

har gennemgået alle de produkter, der kommer i direkte kontakt med nyfødte, og erstattet dem med ftalatfrie alternativer. Det var i sin tid deres miljømedarbejder, der var foregangsmand for projektet, og afdelingen har stadigvæk stort fokus på ftalater ved hver indkøbsrunde. Deres ftalatfrie produkter inkluderer: intravenøse4 (IV) katetre, IV administrationssæt, IV tuber, ernæringstuber, handsker, sutter og bandager. ’Karolinska universitetshospital’ i Sverige har haft fokus på ftalater i medicinsk udstyr siden 2003, hvor de lavede en opgørelse over brugen af bløde PVC produkter i afdelingerne. I udfasningsperioden var første prioritet at udskifte ftalatholdig PVC i produkter, der bliver brugt over længere perioder af de mest sårbare grupper af patienter så som børn, herunder for tidligt fødte, og dialysepatienter. De substituerede produkter inkluderer handsker, hæmodialyse udstyr, intravenøse poser og tuber, urinposer, ernæringstuber og katetre. Som efterspørgslen stiger, kan producenterne

af de alternative produkter sænke deres priser således, at det ikke udgør en meromkostning for hospitalerne at skifte til de mere sikre alternativer. Dette hjælpes også på vej af, at der i Danmark findes en PVC- og ftalatafgift, der udgør 2 kr. per kilo blød PVC og 7 kr. per kilo ftalat. Denne afgift er med til at udligne prisen på ftalatholdige og alternative produkter. Afgiften blev indført i 1999, og en undersøgelse fra Miljøstyrelsen og Skatteministeriet, skønnede på baggrund af provenuets størrelse, at forbruget af ftalater fra 2002 til 2004 faldt med 15 %. En højere ftalatafgift ville hjælpe substitutionsprocesserne for ftalater og PVC endnu mere på vej. Ftalater er fortsat et problem i spildevandsslam, idet ftalatindholdet i nogle tilfælde er for højt til at slammet kan spredes på marker. I så fald brændes slammet, og de indeholdte næringsstoffer, især fosfor, går til spilde.

4 Ind i en vene (blodåre) FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

BISPHENOL A SUBSTITUTION Bisphenol A (BPA) er et kemikalie, der primært bruges i kombination med andre kemikalier ved fremstillingen af plastikprodukter og resiner (harpikser). BPA bruges primært i produktionen af polycarbonat, som bruges til bl.a. plastikflasker, beholdere til fødevareopbevaring, ovenlysvinduer, medicinaludstyr, plastikservi-

pen og falder således ind under kategorien hormonforstyrrende stoffer. Dyreforsøg indikerer forstyrrelser i reproduktion, kræft, adfærds- og indlæringsproblemer, diabetes samt hjerte-kar-sygdom-

ce og sutteflasker. Derudover anvendes BPA i produktionen af epoxylak, som anvendes indvendigt i øl- og sodavandsdåser til forsegling af toppen af dåsen samt forsegling af indersiden af konservesdåser og tuber. Dette er for at undgå afsmitning af metallet til fødevaren. BPA findes også i termopapir, som bl.a. bruges som kasseboner og faxpapir.

me. Næsten alle mennesker i den udviklede verden er udsat for en lav, men konstant påvirkning af BPA.

BPA har en østrogenlignende virkning i krop-

I udlandet er man flere steder begyndt at anvende andre materialer til erstatning for BPA i dåser og anden konserves. I 1990erne begyndte fabrikanter i Japan frivilligt at anvende poly-

Faktaboks om bisphenol A Bisphenol A er et fast, hvidt stof fremstillet ved at rekombinere phenol og acetone, katalyseret med saltsyre. CH3

Bisphenol A

OH CH3

BPA har en østrogenlignende virkning i kroppen og falder således ind under kategorien hormonforstyrrende stoffer. Dyreforsøg indikerer forstyrrelser i reproduktion, kræft, adfærds og indlæringsproblemer, diabetes samt hjertekarsygdomme. Næsten alle mennesker i den udviklede verden er udsat for en lav, men konstant påvirkning af BPA. Bisphenol A (BPA) er tilladt til brug i fødevareemballager i EU (forordning 10/2011/EU). I januar 2011 vedtog Europa-Kommissionen direktiv 2011/8/EU, som indeholder et EU-forbud mod fremstilling af sutteflasker, der indeholder BPA, samt mod markedsføring og import til EU af sådanne produkter. BPA står opført på EU’s prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer samt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og fødevarestyrelsen har indført et midlertidigt nationalt forbud mod BPA i produkter, som er rettet mod 0-3 årige. Forbuddet omfatter sutteflasker og tudkopper, samt materialer som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3 årige. Derudover har Frankrig i oktober 2011 indført et midlertidigt nationalt forbud mod BPA i alle fødevarekontaktmaterialer, herunder emballage. . 52

DET ØKOLOGISKE RÅD

esterbelægning og kun bruge BPA som underliggende klæbestof. Dette nedbragte indholdet af BPA i fødevarer og drikkevarer betydeligt. Green Century Capital Management, der rådgiver om miljøvenlige investeringer, foretog en rundspørge blandt 20 store fødevareproducenter i USA om deres anvendelse af BPA i fødevareemballage. Heraf valgte 14 at svare, og fire gav udtryk for at gøre en indsats for at finde erstatninger. Den amerikanske producent af Eden Organic Beans har siden 1999 anvendt dåser med en belægning lavet ud fra en blanding af plantebaseret olie og resin. Dette skete på frivillig basis og betyder en merudgift på 14 % til dåser. Tomater kommer dog ikke på den nye dåse, da den ikke er godkendt hertil endnu. Hain Celestial lancerede i marts 2009 en BPAfri beholder til modermælkserstatning, og de udvikler og afprøver løbende nye belægninger og satser meget på at finde BPA-fri emballage til babymad.

Heinz bruger ikke længere BPA i dåser til babymad og vil fjerne stoffet fra glaslåg til babymad i England. Firmaet har også været involveret i forskning og håber at fjerne BPAholdig lak fra sine andre dåser. Nestlé har iværksat flere projekter for at finde alternativer til BPA. Alternativer til plastmaterialet polycarbonat inkluderer high density polyethylen (HDPE), metallocen, polypropylen (PP), polyethylen (PE) naphthalen og polyethersulfon. US-baserede Eastman Chemical Co. vil blandt andet bruge deres produkt Tritan copolyester til at erstatte polycarbonat i udstyr til blodterapi og håndtering af blod – såsom hæmatologiske filtre og beholdere. De udtaler, at tritan copolyester har god gennemsigtighed, er modstandsdygtig overfor kemikalier, har en god forarbejdningsevne og eliminerer behovet for hærdning. Endvidere kan udskiftningen af BPA-holdig polycarbonat til tritan copolyester ske uden de store produktionstilpasninger.

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

BOSTON SHOECARE Interview med Katarina Möllergren, Product Manager Boston Shoecare er en virksomhed, der laver skobeskyttelsesprodukter. Midler, der beskytter mod snavs og vand (imprægneringsmidler), indeholder for det meste fluorerede forbindelser så som perfluoroktansulfonater (PFOS) og perfluoroktancarboxylat (PFOA). Disse stoffer er sværtnedbrydelige og ophobes i mennesker og miljøet. Boston Shoecare udviklede tilbage i 2007 deres første produkter uden indhold af PFOS og PFOA og har nu helt udfaset brugen deraf. I 2007 var der en livlig debat i Sverige om de fluorerede forbindelser, efter at en svensk miljøorganisation udsendte en pressemeddelelse om, at de var skadelige for miljøet og mennesker. Boston havde allerede udviklet de nye produkter og lancerede dem kort tid derefter. Boston anvender nu perfluorbutansulfonat (PFBS), som er en kortkædet perfluor forbindelse. Boston baserer deres valg på, at undersøgelser har indikeret, at bioakkumuleringsevnen og farligheden af de perfluorerede forbindelser øges med voksende længde af alkylkæden. PFBS, med sine fire carbon-atomer, har således en kortere kæde end PFOA og PFOS med deres 8 carbon-atomer. Som en ekstra

DET ØKOLOGISKE RÅD

sikkerhed for deres kunder er det PFOA/PFOS frie produkt udformet, så det danner store partikler ved anvendelsen. Dette bevirker, at stoffet bliver mindre flygtigt, og det mindsker risikoen for indånding. De undersøgte også muligheden for at erstatte PFOA og PFOS med silikoneforbindelser, men fravalgte dette, da de fandt at silikone ikke giver så god en imprægnering og opfører sig anderledes på tekstilerne/skoene. Boston Shoecare har også udviklet en vandbaseret imprægnering, der er PFOS- og PFOA-fri. Herved undgår man de opløsningsmidler, der findes i andre typer. Den eneste forskel i anvendelsen er, at denne imprægnering skal tørre 6-8 timer inden brug, hvor produkter baseret på opløsningsmidler ikke har behov for at tørre. Boston Shoecare oplever, at det mest er de yngre forbrugere, der er bevidste om hvad PFOA og PFOS er og derved gerne vil undgå stofferne. Derudover er det primært forhandlere, der henvender sig med ønsket om at sælge uskadelige produkter – de har ikke oplevet efterspørgsel fra kunder direkte. For mere viden om PFOS og PFOA, se faktaboks side 45.

5 OPSUMMERING Flere og flere virksomheder ser fordelene ved at substituere. Mange substituerer for at bibeholde eller skabe et grønt image, mens andre gør det for at være på forkant med lovgivningen. Når et kemikalie får dårlig omtale og kommer i fokus i pressen, kan der for virksomheder være en stor gevinst i at benytte muligheden for at substituere væk fra det omtalte kemikalie og erstatte det med et mindre farligt af slagsen. De får derved tiltrukket den voksende forbrugergruppe, der ikke ønsker at udsætte sig selv, eller miljøet, for unødvendige potentielle skadevirkninger. Men det kan være en langvarig og dyr proces for en virksomhed at substituere, og

Af disse grunde stiger antallet af innovative virksomheder, der er på forkant med udviklingen og opsatte på at fremstille mere sikre produkter – både gennem produktionsprocesserne og i de færdige produkter. Men der er fortsat brug for at stimulere denne udvikling yderligere. Vi udsættes stadig for mange kemikalier, som kan skade sundhed og miljø, eller som er for dårligt undersøgt, hvorfor der er usikkerhed om deres eventuelt skadelige effekter.

slutprodukterne kan ende med at være dyrere end de oprindelige. Til gengæld vil virksomheden stå stærkt på markedet den dag, der kommer lovgivning – oftest på EU-plan. Samtidig kan virksomheden ofte løse et arbejdsmiljøproblem, samtidig med at den kommer på forkant med miljøbeskyttelse.

indføre offentlig grøn indkøbspolitik, hvor både staten, regionerne og kommunerne stiller krav til de mange varer og tjenesteydelser de køber – alene i Danmark udgør det 270 mia. kr./år. Grønne indkøb er allerede officiel politik, men i praksis er der langt igen, idet det overlades til de enkelte institutioners indkøbere at varetage

Danmark kan som EU-medlem ikke umiddelbart selv forbyde farlige stoffer. Men den nævnte stimulation af substitution kan bl.a. ske ved at

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

dette. De mere miljøvenlige produkter vil ofte være dyrere i indkøb, men tjene sig hjem på længere sigt. Men dette er svært for institutionerne at tage højde for, da de skal have et stramt budget til at gå op i det enkelte år. Flere virksomheder, som har brugt ressourcer på substitution, klager over manglende interesse fra kunderne, herunder offentlige institutioner.

DET ØKOLOGISKE RÅD

En anden metode til at stimulere substitution er at lægge afgift på særligt farlige kemiske stoffer. Men dette middel har ikke været brugt i Danmark siden SR-regeringen i 1999 lagde afgift på PVC og ftalat-blødgørere. Sådanne afgifter skal godkendes af EU-kommissionen, men hvis de blot ikke diskriminerer importerede produkter ift. danskproducerede, vil Kommissionen normalt acceptere sådanne afgifter.

6 LÆS MERE DET ØKOLOGISKE RÅD www.ecocouncil.dk • REACH og substitution i danske virksomheder, 2006 • Farlige kemiske stoffer kan erstattes, 2006 (udgivet på dansk og engelsk) • Om bromerede flammehæmmere, 2006 • REACH – a leap forward for industry, made for Nordic Council of Ministers, 2004 • Kemikalier, miljø og sundhed, 2007 • Virkemidler til bæredygtig udvikling (grønne skatter, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærkning), 2002

SUBSPORT www.subsport.eu

REACH KANDIDATLISTEN http://echa.europa.eu/web/guest/candidatelist-table

BRANCHEFORENINGEN FOR SÆBE, PARFUME OG TEKNISK/KEMISKE ARTIKLER www.spt.dk Her findes bl.a. branchens kemidatabase

REACH AUTORISATIONSLISTEN http://echa.europa.eu/web/guest/addressingchemicals-of-concern/authorisation/recommendation-for-inclusion-in-the-authorisationlist/authorisation-list REACH LOVTEKST http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:396:0001:0852:DA:PDF

MILJØSTYRELSEN www.mst.dk • Hvidbog – strategi for en ny kemikaliepolitik • Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter ARBEJDSTILSYNET www.at.dk Her findes bl.a. vejledning om arbejde med stoffer og materialer

FORENINGEN FOR DANMARKS FARVEOG LAKINDUSTRI www.fdlf.dk Her findes bl.a. vejledning til MAL-kodesystemet THE INTERNATIONAL CHEMICAL SECRETARIAT, CHEMSEC www.chemsec.org

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES

ADVARSELS- OG PRIORITERINGSLISTER

Kandidatlisten En del at EU's kemikalielovgivning REACH. En liste over særligt farlige stoffer (Substances of Very High Concern – SVHC). Når kemikalierne er optaget på listen, skal producenter og leverandører overholde en række krav, bl.a. har forbrugere ret til at få oplyst inden for 45dage, om et stof fra kandidatlisten er indeholdt i en given vare. Autorisationslisten En del at EU's kemikalielovgivning REACH. Som udgangspunkt er stofferne på listen forbudt, men hvis producenter får en særlig godkendelse, kan de bruge dem. De første stoffer bliver forbudt i 2014. Bilag XVII (Listen over begrænsede stoffer) En del af EU’s kemikalielovgivning REACH. Når stoffer står på denne liste, betyder det, at det enten er forbudt at producere stofferne, at markedsføre dem eller at anvende dem. Bilag XVII samler en række forbud, der tidligere var at finde i direktiver og bekendtgørelser, men der er også kommet nye regler til siden REACH blev vedtaget. SIN-listen Listen er miljøorganisationen ChemSec’s (The Chemical Secretariat) bud på hvilke stoffer det bør være på kandidatlisten – idet de opfylder kriterierne for optagelse på kandidatlisten, se www.chemsec.org/list EU's liste over harmoniseret klassificering (tidligere kaldt ’Listen over farlige stoffer’): Indeholder stoffer, der er vurderet og klassificeret samlet i EU. Listen indeholder over 8000 kemiske stoffer og stofgrupper. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Liste over stoffer, som anvendes i store mængder, og hvor Miljøstyrelsen mener, at brugen på længere sigt bør begrænses eller stoppes. Miljøstyrelsens effektliste En liste over særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, hvoraf de, der anvendes i store mænger, tillige findes på listen over uønskede stoffer. EU's prioriteringsliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer En liste over stoffer, der skal undersøger nærmere for deres hormonforstyrrende virkninger. Stoffer er opdelt i fire kategorier; Kat. 1 stoffer: Klare tegn i dyreforsøg på hormonforstyrrende egenskaber Kat. 2 stoffer: Potentielt hormonforstyrrende. Celle- og dyreforsøg indikerer potentiale for hormonforstyrrende egenskaber Kat. 3a stoffer: Har ikke vist hormonforstyrrende effekter i forsøg Kat. 3b stoffer: Ingen data eller utilstrækkelig data til at udelukke hormonforstyrrende egenskaber

DET ØKOLOGISKE RÅD

FARLIGE KEMISKE STOFFER KAN ERSTATTES – UDVIKLINGEN SIDEN 2006

Flere og flere stoffer undersøges og klassificeres som sundheds- eller miljøskadelige, og et stigende antal virksomheder vælger at erstatte potentielt farlige stoffer – dette kaldes substitution. Substitution er gavnligt for både miljøet og mennesker, men også for virksomheden selv, da den kan pleje eller skabe et grønt image og være innovativ og på forkant med udviklingen og lovgivningen. Denne publikation følger op på ”Farlige kemiske stoffer kan erstattes”, fra 2006. Substitutionskonceptet og EU kemikalielovgivningen REACH forklares, og danske virksomheder, der har gennemgået en substitutionsproces, fortæller om deres erfaringer, og hvad der er sket siden 2006. Virksomhederne har f.eks. erstattet tungmetaller, industrielle drivhusgasser samt hormonforstyrrende ftalat-blødgørere. Substitution sker dog ikke blot i Danmark, så også udenlandske eksempler er medtaget i den nye udgave. De forskellige kemikaliers egenskaber, skadevirkninger samt relevant lovgivning præsenteres i faktabokse, og advarsels- og prioriteringslister forklares. Substitution kan være en indviklet proces, og publikationen kan benyttes som inspirationskilde til virksomheder samt som informationskilde til alle andre interesserede.

FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG