Global Økologi nr. 2, 21. årgang 2014

3 Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi

11 Det konventionelle landbrug er på tålt ophold

22 Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere

1. JUNI 2014 | NR. 2 | 21. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A TEMA OM FARLIG KEMI SIDE 14-21

GL BAL ØKOLOGI

Indhold

Danmarks globale magasin med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

n NYHEDSOVERBLIK

3 Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi GUSTAV BECH

ISSN 0909-1912 Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk, redaktion@ ecocouncil.dk

5

I redaktionen: Peder Agger, Lasse Skou Andersen, Thorfinn Deluran, Bo Asmus Kjeldgaard, Kåre PressKristensen, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, september og december.

n LEDER OG OPINION

7

Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77, info@ ecocouncil.dk Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år Layout og grafik: Bechs Bureau/ph7 kommunikation

4 Økologisk mekka i Ringsted GUSTAV BECH 4 Ny fokus på omstilling GUSTAV BECH 5 Virksomheder kan skære en tredjedel af energiforbruget GUSTAV BECH 6 Flere reparerer i stedet for at smide ud GUSTAV BECH 6 Få fikset din laptop på Vesterbro GUSTAV BECH 7 Insekter reagerer på klimaforandringerne GUSTAV BECH 8 Kvit kødet til fordel for klimaet GUSTAV BECH 8 Nyheder fra en varm fremtid GUSTAV BECH

9 Konsekvenserne af aftale mellem EU og USA kan være uoverskuelige CHRISTIAN EGE 10 Får vi en ny debat om atomkraft i Danmark? OLUF DANIELSEN

11 Det konventionelle landbrug er på tålt ophold ANDERS BORGEN DET ÅBN

– UDVIKL

ING KRÆV

E LAND

ER OPR YDNING

Notat om flytning fra land tiloversble til by, om vne bygn energiforh inger på planlagt oldene i lande afvikling de af bygninger t og om mulig udvikling hederne i andre i nogle områ i der til forde en l for

n BAGGRUND OG ANALYSER

12

Tryk: KLS Grafisk Hus. Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

Forsidefotos: Colourbox, Dollarphotoclub m.fl.

13 Flere tomme huse på de mindre øer GUSTAV BECH 14 EU har stadig ikke tilstrækkelig kontrol af kemikalier LONE MIKKELSEN 16 Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A RIKKE UHRE 18 Stadig stor uenighed om hormonforstyrrende stof SIGNE MERETA LAUESEN

22

20 Ét stof tager fokus i debatten THOMAS PEDERSEN 22 Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere PELLE WEGEBERG

24 Nu skal der penge på bordet for at sikre grøn udvikling LEIF BACH JØRGENSEN 26 Økologisk planteforædning holder hus med vores ressourcer ANDERS BORGEN 28 Grøde på svampefronten PEDER AGGER

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

28 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

GUSTAV BECH

ANDERSEN

Global Økologi og skribenterne.

©

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

12 Spar penge og energi ved at rive 60.000 huse ned

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Støt Det Økologiske Råds arbejde

Foto: Colourbox

OVERBLIK

» I BEDSTE fald vil et farvel til olie og kul kun betyde meromkostninger på seks milliarder kroner, fremgår det af en rapport fra Energistyrelsen.

Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi Det er muligt at omstille Danmark til 100 procent vedvarende energi med de teknologier, vi kender i dag. Merprisen er beskeden, hvis vi siger farvel til olie, kul og gas. energi

stem bringes ned under fem procent af Danmarks samlede energiomkostninger, pointerer ministeren.

E

Af Gustav Bech

t energisystem, der ikke er baseret på kul, olie og naturgas vil kun være lidt dyrere, når vi når frem til 2050, end hvis vi fortsætter som nu.

Det fremgår af Energistyrelsen som i rapporten Energiscenarier for 2030, 2035 og 2050 har opgjort mereomkostningerne ved et fossilfri energisystem under forskellige forudsætninger.

Rapporten understreger, at vi er på rette vej med energiforliget, mener klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

I bedste fald vil et farvel til olie og kul kun kun betyder meromkostninger på seks milliarder kroner. Med andre ord kan merprisen for et grønt energisy-

Vi opnår mange fordele Han peger også på, at Danmark for den pris opnår en række fordele. Vi vil kunne leve op til klimaforskernes anbefalinger, luftforureningen i byerne vil falde betragteligt, støjen langs vejene vil blive reduceret, når bilerne kører på el, vi vil bevare vores uafhængighed af energiimport fra uroplagede dele af verden, og endelig vi vil kunne udbygge den førerposition inden for grøn energiteknologi, der alene i 2013 indbragte os 38 milliarder kroner i eksportindtægter og er med til at skabe masser af grønne arbejdspladser.

- Danmark skal satse på grøn energi og gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Vi har med energiforliget sat kursen mod et samfund, der kun kører på grøn energi. Det er jeg stolt af, og det skal vi forfølge uden hverken at ryste på

hånden eller blinke med øjet, lyder det stålsat fra Rasmus Helveg Petersen.

Merprisen for et samfund, der kører på vedvarende energi, kommer først og fremmest fra transportsektoren, hvor de teknologiske løsninger endnu er dyre.

Ifølge beregninerne ligger over halvdelen af omkostningerne i transportsektoren.

Inden for den del af energisektoren, der er dækket af energiforliget, er der efter ministerenes mening ikke meget at betænke sig på, - Energiforliget er forudsætningen for, at rejsen bliver så billig som muligt. Hvis vi bremser nu, kan det blive dyrere, siger Rasmus Helveg Petersen.

Scenarieberegningerne tager ikke stilling til, hvilke virkemidler, der vil være nødvendige for at realisere omstillingen.

Politikerne har muligheder for at skrue på både afgifter og tilskud, ligesom de kan regulere reglerne for at sætte fart på den grønne omstilling.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 3

OVERBLIK

Økologisk mekka i Ringsted » DET ØKOLOGISKE indkøbscenter Stakladen skal fungere som en vækstmotor for regionens økologiske erhverv.

den samlede fødevareproduktion i Danmark, siger han.

Ved at handle i Stakladen kan den bevidste forbrugere desuden være med til at støtte op om det lokale erhvervsliv og dermed være med til at holde på danske arbejdspladser og stimulere lokal og regional vækst.

Stakladen er et nyt økologisk indkøbscenter, der vil slå sig op på lokalt producerede økologiske og grønne produkter.

Af Gustav Bech

M

idtsjælland fik et nyt, stort økologisk indkøbscenter, da Stakladen i Ringsted åbnede

sidst i maj.

Et stort udvalg af lokalt producerede økologiske råvarer og andre grønne kvalitetsprodukter skal gøre Ringsted til Midtsjællands økologiske mekka, er ambitionen.

Stakladen skal også samtidig fungere som vækstmotor for regionens økologiske erhverv og for en ny socialøkonomisk måde at tænke på, fortæller Henrik Refsgaard, der er direktør for Stakladen.

- Vi vil gerne være med til at skubbe til udviklingen i vores nærområde og i resten af landet. Økologien må gerne i fremtiden blive en endnu større del af

Økologiske supermarkeder Både i USA, Tyskland og Storbritannien har store økologiske supermarkedskæder på trods af økonomisk krise formået at øge omsætningen og skabe vækst ved at sælge økologiske fødevarer og andre naturprodukter.

Også i Danmark har adskillige iværksættere forsøgt gennem årene forsøgt at etablere økologiske supermarkeder, men alle har måttet opgivet igen.

Stakladen i Ringsted er det første forsøg på et etablere et egentligt økologisk indkøbscenter med en stor torvehald og flere mindre butikker i samme bygning.

Nyt fokus på omstilling sen, Sussanne Blegaa og Nynne Bruun Pedersen.

Det gode liv og en ny økonomi Allerede i første nummer vil redaktionen illustrere en del af spændvidden

FRA ØKONOMISK VÆKST TIL BÆREDY GTIG UDVIKLING

Nyt Fokus er navnet på et nyt gratis online tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH. Tidsskriftet skal inspirere til nytænkning og debat om bæredygtig omstilling.

Af Gustav Bech

N

yt Fokus, der er et nyt tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH, blev lanceret ved et debatmøde i København 3. juni. Tidsskriftet afløser Miljøsk, som tidligere udkom på tryk. Nyt Fokus skal udelukkende være et online tidsskrift, men er til gengæld helt gratis.

Toke Haunstrup er ansvarshavende redaktør for det nye tidsskrift og med i redaktionen er Christina Lykke Rasmus-

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

MAJ 2014

KAN DANMARK GÅ FORREST? DE 10 VIGTIGST E REFORMER FOR EN ØKONOMI I LIGEVÆG T ROSKILDE FESTIVALEN I DELTAGERDREVEN TRANSFORMATION

NYT TIDSSKRIFT

i tidsskriftets emnefelt med flere artikler, der sætter fokus på grundlæggende reformer af økonomien og vores tilgang til det gode liv.

Her kan man blandt andet læse, hvordan trivselsforskning kan bruges til at udvikle supplerende forståelser af “det gode liv”, som ikke kræver økonomisk vækst og højt forbrug, oplyser Christina Rasmussen, som er aktiv i NOAH. Andre artikler belyser konkrete initiativer til at skabe forandring på det lokale plan eller inden for omstillingsbevægelsen. En af artiklerne i det første nummer beskriver mulighederne og udfordringerne for en brugerdreven omstilling på Roskilde Festival.

Global Økologi byder velkommen og ønsker held og lykke til Nyt Fokus.

OVERBLIK 10 FORSLAG

Hvis de får den rette rådgivning, kan små og mellemstore virksomheder spare en tredjedel af energiforbruget, vurderer Det Økologiske Råd.

Foto: Colourbox

ressourcer

» DET ER vigtigt, at eksempelvis håndværkere og installatører får den nødvendige uddannelse i de nye energiteknologier.

Virksomheder kan skære en tredjedel af energiforbruget

E

Af Gustav Bech

t stort, uudnyttet potentiale for at spare energi ligger og venter i de små og mellemstore virksomheder, men indtil videre er virksomhederne blevet overset i den almindelige indsats for at spare energi.

Hverken energiselskaber eller rådgivere har hidtil haft øje for lige netop den type virksomeder, og det er ærgerligt, mener Christian Jarby, energimedarbejder i Det Økologiske Råd. Han har netop udarbejdet en publikation, som kortlægger sparepotentialet og de barrierer, der forhindrer, at det bliver udnyttet.

Belysning, overskudsvarme og efterisolering - Vi vurderer, at de små og mellemstore virksomheder kan spare omkring 33 pct. af energiforbruget ved f.eks. at investere i ny energibesparende belysning, udnytte overskudsvarme, efterisolere, udskifte døre, porte og vinduer og anskaffe ny energivenlig ventilationen, siger Christian Jarby.

- I mange tilfælde drejer det sig om overkommelige investeringer, som tilmed

kan sænke sygefraværet og øge produktiviteten, vurderer han.

Når de små og mellemstore virksomheder ikke af sig selv udnytter sparepotentialet, skyldes det i mange tilfælde, at det er svært at overskue, hvordan forbedringerne skal gribes an, og om de er rentable.

- Derfor er det vigtigt, at eksempelvis håndværkere og installatører får den nødvendige uddannelse i de nye energiteknologier. De skal også kunne støtte sig til standardløsninger, kende til finansieringsmulighederne og formidle tilskud fra energiselskaberne.

Samarbejde med erhverskoler Energistyrelsen kunne med fordel tage initiativ til et samarbejde med erhvervsskolerne og give håndværksuddannelserne et eftersyn, der sikrer, at der bliver undervist i, hvordan man i praksis kan gennemføre og finansiere energibesparelserne i de små og mellemstore virksomheder.

- Der er i det hele taget brug for at fokusere mere på, hvordan det kan blive nemt og overkommeligt for de små og mellemstore virksomheder at spare på energien. Det skal være enkelt og overskueligt at gennemføre energibesparelserne, for at de sker, siger Christian Jarby.

fra Det Økologiske Råd til initiativer, der med fordel kan indgå i regeringens vækstpakke.

1. Udvikling af simple og effektive indsatser for energibesparelse i forskellige typer af SMV’er 2. Mindsket refusion af elafgift i handelsog serviceerhverv evt. med tilbageføring af provenu 3. Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energi-effektiviseringsdirektivet 4. Standardværdikatalog for SMV 5. Uddannelse af installatører og andre håndværkere 6. Videnscenter for SMV 7. Kommunerne som katalysator 8. Nye finansieringsløsninger 9. Erhvervslejekontrakter med fokus på energi 10. Informationsaktiviteter

DOWNLOAD Det Økologiske Råds nye publikation om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMV) er udgivet som epublikation med støtte fra Energifonden.

Den kan downloades gratis fra www.ecocouncil.dk

» CHRISTIAN JARBY: – De små og mellemstore virksomheder kan spare omkring 33 procent af energiforbruget ved at udnytte overskudsvarme, efterisolere mv.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 5

OVERBLIK

Flere reparerer i stedet for at smide ud Det popper op med nye spændende reparations- og genbrugscafér i København. ressourcer

en meningsfuld og konkret aktivitet og samtidig understøtte en mere aktiv brug af det offentlige rum og et mere bæredygtigt forbrugsmønster.

Værktøjskassen er støttet af Uddannelse & Innovation under programmet Aktive Unge.

FÅ TILSENDT NYHEDSBREV Det Økologiske Råd udgiver et gratis nyhedsbrev om reparation, genbrug og ressourcer. På rådets hjemmeside kan du læse mere og tilmelde dig, hvis du gerne vil modtage nyhedsbrevet. www.ecocouncil.dk

Af Gustav Bech

ELEKTRONISK AFFALD HOBER SIG OP Alene i Danmark kasserede vi mere end 26.000 tons IT og teleudstyr i 2012, og i EU som heldhed smed vi 11 millioner tons elektronik ud.

Det elektroniske affald hober sig op på genbrugspladserne, og selv hvis råmaterialerne bliver genanvendt, er det spild af ressourcer. I mange tilfælde kan printeren, computeren eller radioen nemlig repareres og bruges længe endnu – tit for små midler.

Noget af elektronik-afaldet er op mod tusind år om at blive nedbrudt.

REPARATIONSGUIDEN.DK Reparationsguiden.dk er en fortegnelse over virksomheder og forretninger med eget reparationsværksted, som kan varetage reparationer af dine ting - også selvom du ikke har købt produktet det pågældende sted og også efter garantiperioden er udløbet. www.reparationsguiden.dk » REPARATIONSCAFÉ ER ikke kun et dansk fænomen. Billedet her er fra en reparationscafé i Holland.

Få fikset din laptop på Vesterbro

L

aptops, mobiltelefoner, blendere og al slags elektrisk isenkram bliver fikset, så det fungerer, når Sidegaden og Repair Café Vesterbro holder reparationsværksted.

Det nye initiativ har ikke et permanent sted endnu, men holder ind til videre reparationdage i Satellitten, Saxogade 77 på Vesterbro.

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Fikserne er folk, der er særligt gode til at reparere nogle bestemte ting - tøj, sko, møbler, elektronik, porcelæn osv. De møder op og deler gavmildt ud af deres viden på udvalgte temaaftener. » AL SLAGS elektronik bliver fikset hos Sidegaden og Repair Café Vesterbro.

Foto: Colourbox

V

ærktøjskassen på Den Røde plads på Nørrebro er et åbent, gratis og mobilt værksted indrettet i en campingvogn.

Alle kan komme og låne værktøj og hjælpe hinanden med projekter og reparationer. Der vil være forskellige fagfolk til stedet til at hjælpe med reparationerne.

I løbet af sommeren parkerer vognen på forskellige offentlige pladser i København.

Ideen er at skabe et rum, hvor københavnerne kan møde hinanden omkring

Få tilsendt nyhedsbrev Det Økologiske Råd udgiver et nyhedsbrev om reparation og har sammen med Miljø- og EnergiCentret Høje Tåstrup og Storskrald.dk etableret et netværk for foreninger, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder for at få flere til at reparere i stedet for at smide ud.

Er du selv involveret i spændende projekter inden for reparation og genbrug, er du meget velkommen til at skrive til Lone Mikkelsen, som er ansat i Det Økologiske Råd. Lone er kontaktperson og projektleder. lone@ecocouncil.dk.

OVERBLIK

Forskerne har for første gang påvist et direkte link mellem klimaet, insekternes farve og deres levesteder for to store grupper af insekter. klimaforandringer

Insekter reagerer på klimaforandringerne

S

Af Gustav Bech

ommerfugle og guldsmede med lyse farver klarer sig bedre i Sydeuropas varme klima end de mørke.

Det giver dem en fordel, når klimaforandringer hæver temperaturen i Europa. Ændringer blandt insekterne kan allerede spores hos guldsmede, viser et nyt studie fra bl.a. Københavns Universitet.

– Vi har fundet et tydeligt mønster for, hvordan sommerfugle og guldsmede er fordelt i Europa ved at undersøge deres farveskala, siger medforfatter og professor Carsten Rahbek fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Ifølge studiet, der er publiceret i Nature Communications, er der flest lyse arter sydpå i varmere klima og mørke arter nordpå i køligere klima.

– Desuden har vi vist, at lystfarvede guldsmede udgør et væsentligt større del af sammensætningen i dag, end de gjorde for bare et par årtier siden. De har altså draget fordel af, at klimaet er blevet varmere, fortæller Carsten Rabek.

Centeret på Københavns Universitet forsker i at beskrive og forklare globale mønstre i den biologiske variation. Det skal give en bedre fundamental forståelse for, hvorfor dyr og planter findes, hvor de gør, og hvordan deres udbredelse ændrer sig nu og i fremtiden, under globale forandringer som klimaforandringer.

Lyse insekter trives i varmen Insekter har ligesom firben og slanger brug for solvarme for at få energi til at bevæge sig. Jo mørkere farve de har, jo mere sollys kan de udnytte. Derfor giver det mening at finde flere mørke insekter i køligere klima.

Alligevel var forskerne overraskede over at finde så tydeligt et farvemønster mellem nord- og sydlige arter, eftersom dyrenes farver også tjener en lang række andre formål som fx. camouflage. Det understreger, at behovet for varmeregulering er absolut dominerende for insekternes farveskala.

– For to af de store grupper af insekter har vi nu påvist et direkte link mellem klimaet, insekternes farve og hvor de lever henne, fortæller Carsten Rahbek om studiet, der blev udført ved hjælp af digital fotoanalyse af 473 forskellige arter af sommerfugle og guldsmede og information om deres levesteder. Det er et gennembrud, idet videnskaben mangler

» 473 FORSKELLIGE arter af sommerfugle og guldsmede er blevet analyseret.

grundlæggende forklaringer på, hvorfor arter lever, hvor de gør.

Forskere har observeret store ændringer i Europas insektsamfund de sidste 20 år. For eksempel har flere middelhavsarter af guldsmede som fx Aeshna affinis, Crocothemis erythraea og Coenagrion scitulum udvidet deres nordlige levesteder til bl.a. Tyskland.

Samtidig er visse sommerfuglearter fra middelhavsområdet indvandret til Tyskland i løbet af de sidste 10 år og flytter sig stadig længere nordpå. Det gælder bl.a.

Pieris mannii, som er beslægtet med de danske kålsommerfugle.

Dermed kommer studiet nærmere en forklaring på klimaets betydning for forandringer i arternes udbredelse.

Resultaterne tegner også et billede af, at de mørke insekter i fremtiden vil finde nye levesteder eller opsøge områder med mere skygge. Det giver et bedre grundlag for fremadrettet at forudsige insekters reaktion på klimaforandringer, oplyser Carsten Rahbek.

– Den viden kan vi bruge, når vi tilrettelægger indsatsen for arter i en verden under forandring, siger han.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 7

OVERBLIK

Kvit kødet til fordel for klimaet

I

fremtiden vil verdens befolkning komme til at opleve alvorlig fødevaremangel, vandstigninger og flere ekstreme vejrfænomener som tørkeperioder og oversvømmelser på grund af de globale klimaforandringer.

Det er konklusionen i den seneste klima-rapport fra FN, og det får nu Dansk Vegetarforening til at opfordre klimaministeren til at sætte mål for begrænsning af danskernes kødforbrug.

– Vi ved, at produktionen af kød er ansvarlig for en stor del af den globale udledning af drivhusgasser. Derfor er det oplagt, at Danmark går foran i den grønne førertrøje og nedbringer forbruget af kød, siger foreningens formand, Mette Kure Hansen.

Kød bidrager med 18 procent En tidligere rapport fra FNs fødevareorganisation har beregnet kødproduktionen til at bidrage med 18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Beregninger fra både det hollandske miljøagentur og den amerikanske tænketank Worldwatch Institute viser dog, at potentialet for at mindske udledningen er langt større end bare 18 procent.

Ved at reducere kødforbruget kan der nemlig genplantes skov på tidligere landbrugsarealer, således at halvdelen af verdens samlede CO2 vil blive bundet i træer og planter. Det får formanden for Dansk Vegetarforening til at lange ud efter klimaministeren.

– Danmark har i mange år været first mover på CO2-reduktion. Nu ser vi et akut behov for at blive first mover på kødreduktion. Det er en dagsorden, som både den tidligere og den nuværende regerings klimaministre har forsømt, lyder kritikken fra Mette Kure Hansen. gb

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Foto: Colourbox

Dansk Vegetarforening vil have klimaministeren til at begrænse forbruget af kød.

Det skal ske ved hjælp af oplysningskampagner til de danske forbrugere.

Nyheder fra en varm fremtid Skole- og gymnasieelever kan frem til 10. oktober forsøge sig som klimajournalister og vinde en tur til Samsø med ophold på Samsø Energiakademi.

Af Gustav Bech

N

u kan skole- og gymnasieelever springe ud som lokale klimajournalister på DR’s kampagneside Nyheder fra en varm fremtid. De to bedste artikler vinder et ophold på Samsø Energiakademi.

Klimaforandringerne vil ramme kloden hårdt, hvis ikke vi handler nu. Det er en af konklusionerne i FN’s klimapanels femte hovedrapport om klimaets tilstand, som bliver færdiggjort på et stort møde i København til oktober.

– Det er en dyster konklusion, men FN’s klimapanel fortæller også, at vi stadig har mulighed for at gøre noget.

Derfor opfordrer vi landets skole- og gymnasieelever til at skrive journalistiske artikler om lokale initiativer, der gør en forskel for klimaet, siger Katrine Holst, redaktør for DR Skole og Gymnasium.

Elever fortæller lokale klimahistorier Det er DR og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der inviterer landets ældste grundskoleelever og gymnasieelever til at være klimajournalister og dyste om hovedpræmien – et ophold for hele klassen på Samsø Energiakademi.

På www.dr.dk/varmfremtid bliver alle elevartiklerne samlet og vil danne et nyt billede af, hvordan Danmark arbejder med at skabe klimavenlige løsninger for fremtiden.

– Eleverne skal tage ud af klasselokalet og ud i den virkelige verden, siger klimaminister Rasmus Helveg Petersen, som var journalist, før han blev politiker og minister.

– Klimaforandringerne er allerede en del af vores hverdag mange steder, og det er løsningerne også. Når eleverne finder de gode klimahistorier og interviewpersoner, skal de beskrive, hvad de ser og hører, så teksten bliver levende. På den måde bliver klimahistorierne også en del af virkeligheden for læserne, forklarer Rasmus Helveg.

» ELEVERNE SKAL tage ud af klasselokalet og ud i den virkelige verden, opfordrer klimaminister Rasmus Helveg Petersen.

LEDER

Konsekvenserne af aftale mellem EU og USA kan være uoverskuelige

I

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd har vi intet imod handel, hvis man respekterer parternes mulighed for at stille de nødvendige krav til beskyttelse af miljø og sundhed.

Det hævder den danske regering vil være tilfældet med en kommende frihandelsfatale mellem EU og USA – kendt som TTIP. Men vi er især bekymrede for den såkaldte mekanismetil-bilæggelse-af-tvister-mellem-investorer (ISDS). En sådan kendes fra andre frihandelsaftaler. Den gør det muligt for private virksomheder at sagsøge stater, hvis en politisk beslutning har negativ indvirkning på fremtidige indtægter.

F.eks. er den amerikanske tobaksgigant Phillip Morris ved at sagsøge både Uruguay og Australien for deres antirygekampagner. Ved hjælp af en ISDS pressede selskabet Ethyl Corporation i 1997 Canada til at ophæve forbuddet mod giftstoffet MMT i benzin. I en sag mod Tyskland fik Vattenfall i 2011 ret til at omgå skrappere regler for forurening fra deres kulkræftværk i Hamburg. Det skete på grundlag af Energicharter-traktaten, som også indeholder en ISDS. Nu verserer en tilsvarende sag, som Vattenfall også har anlagt imod Tyskland – imod landets beslutning om at udfase atomkraften. USA og Canada er ikke med i Energicharter-traktaten – så en ISDS med disse lande vil være nyt.

DEN DANSKE REGERING hævder, at det eneste, som en ISDS skal sikre imod, er lovgivning, som diskriminerer mod udenlandske investorer. Men i de nævnte sager

var der ikke tale om diskrimination, men om en generel skærpelse af vilkårene.

En aftale mellem EU og USA bør kunne indgås uden ISDS. Intet tyder på, at dette vil skræmme investorer væk.

Det danske udenrigsministerium hævder så, at en ISDS i en EU-USA aftale skal bane vejen for ISDS i senere frihandelsaftaler med andre lande. Men der er som sagt negative erfaringer med ISDS fra mange steder på kloden – så det er ikke noget godt argument, at vi skal sikre endnu flere af disse ISDS. VI ER OGSÅ bekymrede for forsigtighedsprincippet i EU’s miljølovgivning. Princippet indebærer, at når der er videnskabeligt begrundet mistanke om at bestemte stoffer eller andre miljøfaktorer kan give alvorlige skader på miljø eller sundhed, skal tvivlen komme miljøet og sundheden til gode. Det er et meget vigtigt princip, især da det ofte tager mange år, før man kan bevise med sikkerhed, at bestemte miljøskader skyldes bestemte miljøfaktorer.

Princippet anerkendes ikke i USA . Derfor er det et åbent spørgsmål, om det vil overleve en harmonisering af vores standarder inden for fødevarer, kemikalier m.v.

En frihandelsaftale vil – efter hvad vi ved i dag – indebære et reguleringsråd, som vil give erhvervslivet direkte adgang til den politiske proces. Politiske initiativer kan hermed stoppes, endnu før de fremlægges af Kommissionen for Ministerråd og EU-Parlamentet. Det kan gøre det vanskeligt at opnå fremskridt inden for f.eks. kemikalieregulering.

Man regner mest optimistisk med en vækst på én procent i eksporten som følge af handelsaftalen. Det skal ses i forhold til de nævnte risici. Vi ser gerne en frihandelsaftale, men uden ISDS og uden særlig adgang for erhvervslivet til de politiske processer ud over den adgang, som erhvervene allerede har i følge de europæiske regler.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 9

OPINION

Får vi en ny debat om atomkraft i Danmark?

Uranforekomsten i Grønland har på det seneste givet anledning til debat, men en ny diskussion om atomkraft i Danmark er næppe realistisk.

U

AKTUEL KOMMENTAR Af Oluf Danielsen Lektor ved Roskilde Universitet. Har skrevet doktorafhandling om den danske debat om atomkraft 1974-85

Kinas forekomster. Problemstillingen drejer sig mere om dansk-grønlandsk råstofpolitik end om en fornyet diskussion om atomkraft i Danmark. Rare earth metals kan ikke udvindes uden sammen med uran.

Det drejer sig med andre ord mere om Grønlands stilling i rigsfællesskabet end om råstofpolitik som sådan. Jern

Foto: Colourbox

ranen på Kvanfjeldet blev diskuteret i 1970’erne som led i en beslutning om bygning af danske atomkraftværker. Risøs forskere havde undersøgt uranforekomsten, så den var kendt, men forblev uudnyttet dengang.

Den genopståede interesse for Kvanefjeldet drejer sig også om udvinding af sjældne jordarter (rare earth metals) som i Terbium og Dysprosium m.fl., som findes sammen med uranen. Disse grundstoffer har kendte magnetiske egenskaber, som efterspørges i mange sammenhænge, bl.a. til produktionen af vindmøller.

Kendte forekomster findes i Kina, der er førende på prisfastsættelsen af disse strategisk vigtige stoffer. Så på verdensmarkedet vil bidrag fra Grønland blive velmodtaget og skabe uafhængighed af

» VINDMØLLERNE HAR givet mange protester fra naboer. Atomkraft vil give endnu større protester.

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

DELTAG I DEBATTEN Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.ck

og andre mere ”fredelige” metaller end uran går det meget lettere at håndtere for Grønland selv inden for rammerne af selvstyret.

Opbevaring af affald Atomkraft-debatten i Danmark har de senere år handlet om opbevaring af affaldet fra de lukkede forsøgsreaktorer på Risø.

Der har været aktive lokalgrupper på de foreslåede lokaliteter rundt om i Danmark, især i det nordvestjyske har der været aktiviteter. En fornyet diskussion om bygning af danske atomkraftværker er næppe realistisk. Bygning af danske atomkraftværker, der jo primært producerer elektricitet, vil betyde indgreb mod udviklingen på vindkraftområdet – ellers får Danmark for alvor for meget elektricitet!

Sagen er jo, at når vi i perioder med for lidt elektricitet fra vindkraften importerer elektricitet, så er en del af denne elektricitet faktisk atomstrøm fra Sverige og Tyskland; så vi har adgang til atomkraft og har haft det i mange år.

Modstandsgrupper vil opstå Hvem er det, der vil foreslå atomkraft i Danmark? De politiske partier har i årevis lavet energipolitik uden atomkraft.

Måske har Liberal Alliance bragt forslaget frem? Dong er dybt involveret i vindkraften. Danske industrivirksomheder havde gearet sig til området i 1960érne (Danatom bl.a.), men det er de næppe for nærværende, udover at Grundfoss altid er der med de nødvendige pumper.

Så snart det vil blive bragt i forslag, vil lokale modstandsgrupper genopstå, som vi har set det med affaldet fra Risø, der SKAL deponeres i Danmark – og altså ikke sendes til andre lande til opbevaring.

Vindmøllerne har givet mange protester fra naboer. Atomkraft vil give endnu større protester, som det skete i perioden frem til 1985, hvor Folketinget besluttede ikke at bygge atomkraftværker i Danmark.

OPINION

Det konventionelle landbrug er på tålt ophold Regeringens servicetjek for økologi-indsatsen må gøre op med den repressive tolerance.

AKTUEL KOMMENTAR Af Anders Borgen Cand.agro og økologisk planteforædler

R

egeringen er i gang med et såkaldt servicetjek af Danmarks økologi-politik, og det er der bestemt behov for.

For at vurdere om vi er på rette vej, må vi først se på, hvor vi gerne vil hen. Og det er nok allerede her, at ministeren skal vise, om han vil økologi eller ej. For hvad er egentlig meningen med økologisk landbrug?

Når jeg arbejder med økologisk landbrug, er det fordi jeg synes, at det medicinske overforbrug og den industrialiserede dyremishandling i den konventionelle produktion er uværdig for både dyrene og for os mennesker, og jeg synes, det er dumt og kortsigtet at forurene vor natur med pesticider, medicin og overgødskning. I det økologiske landbrug har jeg mulighed for at udfolde min lyst til at gøre det godt og for at udvikle metoder, der kan vise frem mod et bedre landbrug.

Hidtidige regeringers økologi-politik har primært handlet om at sikre, at bevidste og velbjergede forbrugere har haft mulighed for at købe sunde fødevarer. Dette har ikke været i modsætning til målsætningen om at begrænse skaderne skabt af det konventionelle landbrug.

Tværtimod har økologikontrollen og merpriserne på de økologiske varer været den nødvendige metode til at finansiere udviklingen af den økologiske produktion og dermed vise beslutningstagere, at det kan lade sig gøre at gøre tingene på en anden måde.

Repressiv tolerance Politikere, og i de sidste par årtier også det konventionelle landbrug, har været tolerante overfor økologerne. Vi har fået lov til at lade være med at klippe halerne af grisene, og vi har fået lov til at lade være med at sprøjte gift ud i naturen.

» POLITIKERE, OG i de sidste par årtier også det konventionelle landbrug, har været tolerante overfor økologerne. Vi har fået lov til at lade være med at klippe halerne af grisene, og vi har fået lov til at lade være med at sprøjte gift ud i naturen.

Men denne tolerance skal ikke gengældes med en tilsvarende tolerance overfor det konventionelle landbrugs ret til at forurene og mishandle dyrene.

Det er lige præcis det, som ungdomsoprørets cheffilosof Herbert Marcuse beskrev i sit skrift fra 1965 ”Repressiv tolerance”. Hvis vi økologer bruger al vor energi på, og er tilfredse med, at dyrke 6 procent af landbruget på en rimelig måde, men samtidig accepterer at de 94 procent af landbruget bliver dyrket på en uacceptabel måde, så spilder vi vor tid.

Vor indsats giver kun mening, hvis vi tror på og holder fast i, at vort arbejde med økologisk landbrug er et led i en langsigtet plan om afvikling af de dyrkningsmetoder, som vi mener er uacceptable.

Regeringen har haft et mål om, at det økologiske areal skal fordobles, og at det konventionelle landbrug dermed bliver reduceret fra 94 procent af landbrugsarealet til 87 procent af landbrugsarealet.

Jeg har kun arbejdet med økologisk landbrug i 30 år, og det er muligt, at jeg kan beskyldes for at være en utålmodig mand, men ærlig talt synes jeg ikke, at denne målsætning er særlig ambitiøs. Det er muligt, at det ikke er realistisk at nå videre inden 2020, men hvad er det langsigtede mål så? Har regeringen en lang-

sigtet målsætning for økologisk landbrug og konventionelt landbrug?

Konventionelt landbrug på tålt ophold Det lykkedes for regeringen at lave en langsigtet målsætning og handlingsplan om afvikling af forbruget af fossil energi.

Vedvarende energi startede med hjemmebyggede vindmøller i baghaven nogenlunde samtidig med økologisk landbrug, og samfundet er da langt mere afhængig af fossil energi, end vi er af minkeksporten til rige kinesere.

Har Dan Jørgensen styrken til at lave en langsigtet økologi-politik, der ligesom det fattige land Buthan åbent siger, at konventionelt landbrug ligesom fossil energi er på tålt ophold, men at det langsigtede mål er at omlægge til økologiske metoder?

Det er nu, at Dan Jørgensen har chancen for at vise, om han er den fornyer af landbrugspolitikken, som vi har forventninger om, eller om han ligesom sine forgængere blot vil administrere økologien som en legeplads i et lille hjørne af landbruget, der kan holde de kritiske ryster beskæftiget, så de ikke bruger al deres energi på at genere metoderne i den konventionelle produktion.

GLOBAL GLOBAL ØKOLOGI ØKOLOGI ∙ 1.∙ MARTS 1. JUNI 2014 ∙ 11

ENERGI

Spar penge og energi ved at rive 60.000 huse ned 60.000 huse på landet er så elendige, at de bør rives ned hurtigst muligt. De sluger alt for meget energi og er så dyre at renovere, at det er både bedre og billigere at jævne dem med jorden end at sætte dem i stand, mener Det Økologiske Råd. energieffektivisering

T

Af Gustav Bech

omme og ofte ringe bygninger skæmmer landskabet mange steder i de danske landdistrikter. Statens Byggeforskningsinstitut har vurderet, at 60.000 huse på landet er til overs og så ringe, at de burde rives ned.

Husene, der i mange tilfælde har stået tomme i flere år, skæmmer ikke kun landskabet og giver landdistrikterne et dårligt omdømme, men de også en hindring for den nødvendige energieffektivisering af boligmassen.

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Det vurderer energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen.

Han har netop udarbejdet et notat med en række anbefalinger til initiativer, krav og lovændringer, som kan fremme en stor bolig-oprydning i det åbne land.

Dårligt isolerede og ringe materialer – De dårlige huse på landet har et alt for stort energiforbrug. De er dårligt isolerede og materialerene er så ringe, at det er både bedre og billigere at rive dem ned end at sætte dem i stand, siger Søren Dyck Madsen.

Hvis det skal lykkes at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 som planlagt, er det ikke nok at omstille energiforsyningen til vedvarende energikilder.

Det er nødvendigt og faktisk også billigst

samtidigt at nedbringe det totale energiforbrug. Her er de mange dårlige og overflødige huse på landet en stopklods for processen.

– Boligmarkedet i de åbne land er gået i stå, huspriserne er lave, og det er oftest umuligt at optage lån til boligforbedringer af de huse, som er bevaringsværdige.

Det er simpelthen nødvendigt at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, siger han.

Bedre kommunal planlægning For at oprydningen kan blive en succes, kræver det dog nye rammebetingelser og bedre kommunal planlægning, understreger Søren Dyck-Madsen.

– Nedrivningen skal fokusere på de energimæssigt dårligste huse, og den støtte, der bliver givet til nedrivning skal målrettes til de kommuner, som kan fremlægge en sammenhængende plan for oprydning i bebyggelserne i det åbne land, siger han.

Lovgivningen bør ændres, så kommunerne får bedre økonomiske redskaber til at hjælpe de borgere, som fortsat bor

ENERGI » MANGE AF de tomme huse er dårligt isolerede. I mange tilfælde kan bedre betale sig at bygge nyt.

Flest tomme huse på de mindre øer

på landet i åbenlyst nedslidte eller uhensigtsmæssigt beliggende bygninger, men som ikke selv har råd til at forbedre eller rive dem ned.

Læs mere : Det Økologiske Råd: Det åbne land – Udvikling kræver oprydning.

Notat, maj 2014 Notat om flytning fra land til by, om energiforholdene i de tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel for udvikling i andre.

Foto: Ulla Skovsbøl

Foto: Colourbox

Det skal være attraktivt at bo på landet Kommunerne skal have mulighed for genhusning og bør sikre, at den sker på en måde, der styrker de udpegede udviklingsområder, mener Det Økologiske Råd.

– Når man river de grimme, forfaldne huse ned, får kommunerne desuden muligheder for at forbedre herlighedsværdierne i landdistrikterne og koncentrere bosætningen, så det både bliver attraktivt at flytte på landet igen og det bliver billigere at servicere borgerne, siger Søren Dyck-Madsen.

» NEDRIVNINGEN SKAL fokusere på de energimæssigt dårligste huse, mener Det Økologiske Råd.

48.500 boliger har været ubeboede siden 2010, og det er især boligerne langt ude på landet og på de små øer, der står tomme, viser tal fra Danmarks Statistik.

Af Gustav Bech

V

» SØREN DYCK-MADSEN: - De tomme huse er en hindring for den nødvendige energieffektivisering af boligmassen.

il man se på tomme huse, skal man blot tage langt ud på landet eller rundt på de mindre øer. Især på Samsø og Læsø står mange boliger tomme, selv om nogle anvendes som sommerhuse. I perioden fra 2010 til januar 2014 var hver femte bolig på de to øer uden tilmeldte beboere.

I hovedstadsområdet bliver der derimod længere og længere imellem de tomme huse. Det samme gælder i mange forstadskommuner, hvor kun en procent af boligerne har været uden tilmeldte beboere siden 2010.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der på landsplan 163.436 tomme boliger pr. 1. januar 2014.

Det svarer til, at cirka seks procent af alle boliger i Danmark står tomme.

I løbet af de sidste fire år er der blevet 2.850 flere ubeboede huse.

De fleste eksperter er enige om, at en stor del af de tomme huse er uegnet til beboelse.

15 procent af dem mangler helt elementære installationer som toilet, bad og opvarmning. Hertil kommer at mange af dem er bygget før 1920 og er dårligt vedligeholdte.

40 procent af de boliger, der stod tomme 1. januar 2013, var beboet igen året efter, viser tallene fra Danmarks Statistik.

TOMME HUSE Her er flest ubeboede huse: • Læsø • Samsø • Langeland • Ærø • Lolland • Lemvig • Vordingborg • Thisted • Frederikshavn • Morsø

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 13

EU har stadig ikke tilstrækkelig kontrol af kemikalier Kemikalier kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller give hjerneskader hos småbørn.

Alligevel er mange af kemikalierne stadig ikke reguleret i EU, mens andre bliver importeret til vores marked via forbrugerprodukter, som er produceret i lande uden tilsvarende kemikalieregulering. analyse

og hud. Blandt andet derfor råder man borgerne til at spise varieret.

D

Af Lone Mikkelsen

er er stadig mange kemikalier på det danske og europæiske marked, som ikke er reguleret tilstrækkeligt. Og der er ligefrem tilfælde, hvor et forbud mod et specifikt kemikalie ikke er nok til at fjerne en dokumenteret fare. Det sidste gør sig f.eks. gældende for de stoffer, der er meget lang tid om at blive nedbrudt i naturen. Det er de såkaldt persistente stoffer, som vi bl.a. kan måle i isbjørne i Arktis og inuitter i Østgrønland på trods af, at disse kemikalier aldrig har været brugt i de egne af verden.

For eksempel er bly og kviksølv delvist forbudt, men der er brug for flere initiativer og indgreb, som kan mindske risikoen for, at vi bliver udsat for stofferne. Gamle depoter skal ryddes op, og der skal mere oplysning til borgerne, f.eks. i forhold til indtag af specifikke fødevarer.

Rovfisk og havpattedyr kan indeholde relativt høje koncentrationer af kviksølv, og arsen findes i størstedelen af vores fødevarer. Beregninger viser, at indtaget af arsen i Danmark kan være så højt, at det kan medføre en lille stigning i risikoen for at udvikle kræft i blandt andet lunger

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Fælles lov i 2007 har øget sikkerheden Det har uden tvivl øget sikkerheden for menneskers sundhed og vores miljø, at EU i 2007 indførte en fælles kemikalielovgivning, som omfatter alle EU-medlemslandene samt Norge, Island og Liechtenstein.

Der er mange forordninger og direktiver, som tilsammen omfatter lovgivning for alle kemikalier, men den mest omfattende er uden sammenligning REACH. Målet med denne forordning er, at alle de særligt bekymrende kemikalier skal være listet i 2020 og efterfølgende vurderes i forhold til, hvor stramt de skal reguleres.

Desuden blev bevisbyrden for påvisningen af, hvorvidt et givent kemikalie er sikkert i forhold til mennesker og miljø vendt, da REACH trådte i kraft.

Bly og kviksølv er delvist forbudt, men der er brug for flere initiativer og indgreb, som kan mindske risikoen for, at vi bliver udsat for stofferne.

Tidligere var det de enkelte landes myndigheder, som skulle påvise, om et givent kemikalie var farligt, og derfor skulle forbydes eller på anden måde reguleres, mens det i dag er de enkelte producenter eller importører, der skal fremvise data for, at kemikalierne er sikre at anvende. Alligevel er der stadig mange mangler i lovgivningen.

Der arbejdes på højtryk i EU for at finde løsninger, men desværre er højtryk i EU ikke kendt for at tage pusten fra nogen.

Da REACH blev vedtaget i 2006, var der flere områder, på hvilke man ikke havde nok viden til at kunne skrive en specifik regulering ind i lovteksten.

Det gjaldt bl.a. de hormonforstyrrende stoffer, de såkaldte cocktaileffekter og nanomaterialer, som alle var relativt nye bekymringer. Man var dog ikke i tvivl om, at de senere skulle have specifik regulering og derfor blev der fastsat deadlines i REACH for, hvornår denne regulering skulle være på plads.

Det er EU-Kommissionens ansvar at leve op til disse deadlines, men de overskrides gang på gang. Derfor er vi stadig omgivet af bl.a. hormonforstyrrende stoffer, herunder mange pesticider, som mistænkes for at have sammenhæng med bl.a. brystog testikelkræft, nedsat fertilitet og misdannede kønsorganer ved især drengebørn.

Kan skade børns hjerneudvikling Senest har dansk forskning vist en sammenhæng mellem flere af de kemikalier, vi omgives af i vores hverdag og skade på hjernens udvikling hos små børn, hvilket bl.a. kan medføre ADHD, autisme eller nedsat intelligens.

Modsat har Center for Føtal Programmering og Statens Serum Institut for nylig fundet, at mængden af flere af de

Foto: BioFach

KEMIKALIER

KEMIKALIER

» KOSMETIK OG hudplejemidler indeholder ofte problematiske stoffer.

samme miljøgifte (som undersøgt i det andet studie) i gravides blod ikke hænger sammen med deres børns risiko for udvikling af depression eller ADHD. Dog understreger de to institutioner, at de ikke frikender stofferne, da de i andre studier har fundet sammenhæng mellem de specifikke kemikalier og risikoen for fedme, astma og fertilitetsproblemer.

Disse modsatrettede resultater vil man ofte se i forskning, og man må derfor altid vurdere, hvor tungtvejende beviser man tør vente på, før man skrider til handling. Hvis kemikalier medfører hjerneskader, medfører det såvel menneskelige lidelser som store udgifter for samfundet, som bl.a. vil miste arbejdskraft.

For mange stoffer er uregulerede på trods af anerkendt videnskabelig dokumentation. Herudover har vi problemer med kemikalier i forbrugerprodukter, som strømmer ind over de europæiske grænser fra lande, som har langt mindre regulering af kemikalier. Produkter, der importeres fra ikke-EU-lande er nemlig stort set ikke omfattet af REACH. Et eksempel er nonylphenol (NP) og nonylphenolethoxylater (NPE), der ifølge REACH ikke må markedsføres eller anvendes i bl.a. tekstil- og læderforarbejdning. Derimod er NP/NPE ikke begrænset i importerede tekstiler, hvorfor disse stoffer kan forekomme i bl.a. tøj, der importeres fra lande uden for EU, som ikke har fastsat begrænsninger for anvendelsen af NPE og NP i fremstillingsprocessen.

NPE nedbrydes til NP, der anses for at være hormonforstyrrende og er derfor et stof, vi ikke bør udsættes for. Dette hul i REACH medfører, at man på lovlig vis kan indføre sundhedsskadelige forbruger-

produkter til Danmark. Der er desuden en relativt stor forekomst af ulovlige produkter på markedet. Dette kommer til udtryk i RAPEX-registeret, som er et europæisk varslingssystem for farlige nonfoodprodukter.

Hvis det konstateres, at et produkt (f.eks. legetøj eller kosmetik) er farligt, skal den ansvarlige nationale myndighed tage passende forholdsregler for at afværge faren. Den kan trække produktet tilbage fra markedet, kalde det tilbage fra forbrugerne eller udstede advarsler. Herefter underrettes EU-Kommissionen om produktet, hvilke risici det udgør for forbrugerne, og hvilke foranstaltninger myndigheden har truffet. Dette kommunikeres videre til de nationale kontaktpunkter i alle de øvrige EU-lande, som på denne måde kan tjekke deres eget marked for produkterne. F.eks. viser en gennemgang for perioden 20102014, at der er indrapporteret mindst 44 forbrugerprodukter med for høje niveauer af bly (helt op til 71 procent i ét kosmetisk produkt).

Det viser med al tydelighed, at især børn stadig er i farezonen for at blive udsat for blyforurening. Og det på trods af, at Danmark i 2000 indførte et bredt dækkende forbud mod import og salg af langt de fleste blyholdige produkter.

Filosofien bag produktreguleringen og den danske blybekendtgørelse er ifølge Miljøstyrelsen, at den bedste måde at undgå bly i miljøet på er helt at forhindre, at det indgår i produkter og dermed også i affaldsstrømmen. Tanken er god, men der er desværre langt endnu.

Vi skal ikke altid vente på EU Det Økologiske Råd arbejder for, at vi i Danmark ser på, hvordan vi i højere

grad kan beskytte befolkningen mod kemikalier, som allerede findes i miljøet, og som kun forsvinder meget langsomt pga. deres nedbrydningstid.

De danske myndigheder bør ikke altid afvente, at EU-landene bliver enige om ny lovgivning. I nogle tilfælde kan en aktiv og hurtig indsats være nødvendig for at sikre, at de mest følsomme grupper (ofte børn) bliver beskyttet mod en given risiko. Det har Danmark da også tidligere gjort over for bl.a. ftalat-blødgørere i produkter til børn. Det har så medvirket til, at EU efterfølgende har skærpet den fælles lovgivning.

REACH var et kæmpe fremskridt for forbrugersikkerheden, men var samtidig også en erkendelse af, at man ikke havde tilstrækkelig videnskabelig ballast til at regulere alle områder. Den viden foreligger i langt større omfang i dag, ikke mindst pga. en solid forskningsindsats fra Danmark.

Dette underbygger, at de danske myndigheder bør deltage aktivt i udviklingen af kriterier for hormonforstyrrende stoffer. For hovedparten af de kræftfremkaldende stoffer har man for længst indset, at der ikke findes nogen nedre grænse for, hvornår de er ufarlige. Det samme gør sig efter alt at dømme gældende for de hormonforstyrrende stoffer. Selv ganske små mængder kan være skadelige på kritiske tidspunkter i menneskers liv.

Dette inkluderer især fosterstadiet, de første leveår samt kvinders fødedygtige alder. Derfor bør de hormonforstyrrende stoffer reguleres ligeså stramt som de kræftfremkaldende.

Det er nu på tide at få udfyldt hullerne i REACH, især omhandlende de hormonforstyrrende stoffer samt importen fra ikke-EU-lande, som falder helt uden for regulering. Der er stadig store opgaver at løse, inden vi har en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse mod sundhedsskadelige kemikalier. n Lone Mikkelsen er kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 15

KEMIKALIER

Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A OM UNDERSØGELSEN

Flere virksomheder har valgt at tage aktivt stilling til det hormonforstyrrende stof Bisphenol A. Også selvom der ikke er nogen lov, der tvinger dem til det. Det skyldes især pres fra forbrugerne. farlig kemi

D SÅDAN GJORDE VI

n Vi sendte spørgeskemaet ud til 20 virksomheder, både producenter af enkeltmærker og supermarkedskæder med egen fødevareemballage på det danske marked.

n Vi spurgte, om de anvender BPA, om de undersøger alternativer, og om de har taget initiativer ud over lovgivningen på området.

n Vi fik svar fra ni ud af 20 adspurgte.

Fem af respondenterne svarede direkte på det udsendte spørgeskemaet, mens fire svarede ved interview.

n Alle, der svarede på undersøgelsen, anvender eller har anvendt BPA i deres emballage, pånær en.

n Alle respondenter havde et større eller mindre omfang fokus på BPA i deres fødevareemballage.

n Undersøgelsen er foretaget i november og december 2013.

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Af Rikke Uhre Andersen

et står ikke sort på hvidt i nogen lov, at virksomheder skal fjerne Bisphenol A (BPA) fra emballage til fødevarer for personer over tre år. Men alligevel tager flere virksomheder selv initiativ til det. Det viser en rundspørge blandt virksomheder og koncerner med fødevareemballage på det danske marked, foretaget i november og december 2013.

BPA findes overalt i vores hverdag; i lakken på indersiden af dåser og konserves og i hård, klar plast til fødevarer.

Ifølge EU’s risikovurdering fra 2008 stammer 99,4 procent af den BPA, vi udsættes for, fra materiale, der har kontakt med fødevarer. Det skyldes, at der sker en lille afsmitning af BPA til fødevaren.

Undersøgelser viser, at BPA er hormonforstyrrende på forsøgsdyr, men der er uenighed om, hvor stor en dosis mennesker skal udsættes for, før det er skadeligt. Det har resulteret i, at det har taget lang tid at lovgive omkring BPA. Der er dog en grænse for, hvor meget vi må udsættes for, men nye undersøgelser viser, at vi måske bliver påvirket af lavere doser, end man tidligere troede.

Usikkerhed og manglende lovgivning gør, at flere virksomheder selv vælger at gøre noget.

Virksomheder finder alternativer En af de virksomheder, der er med i undersøgelsen, er Urtekram International A/S. De tester alternativer og bruger al-

lerede nogle af dem. For eksempel bruger de dåser, der er coatet med sølvlak for at mindske BPA-indholdet. Og de steder, hvor det er muligt, har de skiftet dåserne ud med glas.

– Det ligger i vores økologiske profil, at vi vil være miljøbevidste og tage ansvar.

Vi vil gerne kunne sige, at vi er BPA-fri med god samvittighed, siger kvalitets- og miljøkoordinator hos Urtekram A/S, Rikke Aagaard-Møller.

Fødevareproducenten Santa Maria valgte i april 2013 at skifte al emballage, der var i kontakt med fødevarer, ud med BPA-fri alternativer. Forbrugerne ønskede BPA-fri produkter, lyder det fra virksomheden.

Tulip Food Company, som har mærkerne Jaka og Faaborg, bruger derimod stadig BPA i deres konserves. De bruger ikke alternativer, men undersøger og tester dog alternativer. Tulip planlægger at udfase BPA i alle emballager til fødevarer, men har ikke lavet en tidsplan for det.

Hos Orkla Food Danmark, som dækker over mærker som Den Gamle Fabrik, Beauvais, Glyngøre og Bähncke, undersøger de også alternativer til BPA i konservesdåser og låg.

– Vi undersøger markedet, men vi mener ikke, der er kommet et godt alternativ til BPA endnu. Så snart det kommer, vil vi teste produkterne, siger Jeanette Gottlieb, udviklingschef hos Orkla Foods Danmark.

Arla Foods tester Hos Arla Foods er der også fokus på BPA. Arla anvender BPA i deres dåser, låg og tuber af metal, men ønsker at være på forkant og tester derfor flere forskellige alternativer. I 2014 udskiftes for første

KEMIKALIER

gang nogle låg ud med BPA-fri alternativer, men har ikke planer om at skifte mere ud foreløbigt.

– Vi hopper ikke bare på vognen og skifter det hele ud lige med det samme.

Vi bliver nødt til at have nogle sikre alternativer. BPA har vi 50 års erfaring med.

De nye alternativer ved vi ikke meget om endnu, siger Peter Holm Nielsen, packaging engineer hos Arla Foods.

Forbrugernes pres betyder mest Også store internationale virksomheder har fokus på BPA. Fødevarepro-

BPA I VORES HVERDAG Selvom det ikke lige er til at se det, så indeholder mange ting i vores hverdag Bisphenol A (BPA).

BPA anvendes primært på to områder. Som polycarbonat plast (PC) og som epoxy resins. Polycarbonat bruges blandt andet i beholdere til mad og drikke, fordi det er en holdbar klar plast.

Epoxy resins bruges blandt andet i lakken på indersiden af dåser og konserves til fødevarer og drikkevarer, så metallet ikke påvirker smagen. BPA bruges ikke kun i kontakt med fødevarer, men også i andre produkter som CD’er, medicinsk udstyr, kasseboner og tandfyldninger.

BPA kan bruges på mange måder, og derfor er det også et af de industrikemikalier, som der produceres mest af på verdensplan. Samlet blev der produceret 3.800.000 ton BPA i 2009. EU og USA står tilsammen for 50 procent af verdens samlede produktion. I Danmark producerer vi ikke selv BPA, men vi bruger omkring 1.000 tons om året.

Kilde: Survey of Bisphenol A and Bisphenol-A-diglycidylether polymer, Miljøstyrelsen, 2013.

» BPA, DER virker hormonforstyrrende på forsøgsdyr, findes overalt i vores hverdag; i lakken på indersiden af dåser og konserves og i hård, klar plast til fødevarer.

ducenten Heinz fra USA skrev allerede i 2009, at de gerne vil gå forrest for at finde alternativer, der er BPA-fri. De mente dog ikke, at der var videnskabeligt belæg for, at det niveau, vi bliver udsat for af BPA, er farligt, men ændrede indstilling på grund af forbrugernes bekymring for stoffet.

Campbell Soup Company fulgte i samme spor i marts 2012. På det tidspunkt skrev de i en rapport, at de ville udfase BPA fra alle deres dåser. De mener selv, at deres emballager er sikre at bruge, men på grund af debatten og pres fra forbrugerne, valgte de også at imødekomme forbrugernes bekymring.

I USA blev der i 2010 lavet en stor undersøgelse af Green Century Capital Management og As You Sow, som hed ’Seeking Safer Packaging’. De undersøgte virksomheder i USA, som

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 17

KEMIKALIER Det er bekymringen fra forbrugerne, der motiverer virksomhederne til at finde alternativer. bruger dåser til at emballere deres fødevarer. Undersøgelsen konkluderer, at der klart er vilje fra føde- og drikkevareindustrien til at finde alternativer og bruge dem. Det er bekymringen fra forbrugerne, der motiverer virksomhederne til at finde alternativer. Økonomisk fordel ved at tage stilling Claus Frier, chief sustainability specialist hos COWI A/S, har arbejdet med CSR, Virksomheders samfundsansvar, i mange år. Han ser flere grunde til, at virksomheder vælger at komme lovgivningen i forkøbet. For det første vælger de at gøre noget, hvis der er meget fokus på det fra myndigheder og interesseorganisationer. Det kan også være krav eller pres fra investorer, kunder eller forbrugerne. Men det kan også ske af egen drift, fordi virksomheden har et værdisæt, hvor de ønsker at være eksempelvis miljøbevidste. Men uanset grundene, så får virksomhederne noget ud af at tage stilling selv.

– Virksomhederne får et bedre renommé. De får lettere ved at skaffe penge hos investorer, og det åbner døre for at sælge flere produkter, fordi mange forbrugere foretrækker, at deres varer er fri for hormonforstyrrende stoffer, siger Claus Frier.

EU-parlamentariker begejstret Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokraterne, er begejstret over, at nogle virksomheder skifter BPA ud frivilligt. Hun har selv BPA som mærkesag og var med til at få forbuddet om BPA i produkter og fødevarer til børn fra 0-3 år i hele EU igennem i 2011.

– Jeg synes, det er super godt, at de gør det frivilligt. Jeg har dyb respekt for det. Når de kan gøre det, så er der også en mulighed for et forbud imod det. Så findes der alternativer. Det er også en fordel for dem, at de har teknologien til det, hvis der kommer en lov, siger hun.

Dyrt at gøre noget og med risici På kort sigt koster det dog ekstra at fremstille dåserne BPA-fri. Den amerikanske økologiske fødevareproducent

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Eden har valgt at skifte deres bønnedåser ud med dåser, der er uden BPA. Det øger udgifterne med 14 procent, skriver CanTechInternational.

Claus Frier fra COWI A/S påpeger også, at det kan være risikabelt at gå foran, fordi det kan vise sig at være en fejlinvestering. Det kan være, at der slet ikke kommer en lovgivning på området, eller at nye undersøgelser viser, at stoffet slet ikke er så farligt som hidtil antaget.

I så fald vil virksomheden have haft en ekstra udgift i forhold til deres konkurrenter. Derfor venter virksomheder som regel til, de er rimeligt sikre, inden de foretager en stor investering i alternative teknologier, forklarer Claus Frier.

Styrelse afventer rapport fra EU BPA (Bisphenol A) er på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer (LOUS) fra 2009. Listen er en vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, som de selv må tage initiativ til at fjerne.

I maj 2013 lavede Miljøstyrelsen en rapport, ’Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)’, som konkluderede, at styrelsen ikke vil gøre mere, før der foreligger en rapport fra EU og EFSA, The European Food Safety Authority.

I august 2013 kom der imidlertid en ny rapport fra Landes Bioscience, som konkluderer, at vi bliver påvirket af helt ned til 40 gange lavere doser end hidtil andtaget. Og det er den mængde, som vi normalt bliver udsat for, skriver MedicalXpress.

Mens hverken videnskabsfolkene eller lovgiverne kan blive enige om, hvad der skal ske med BPA, så vælger flere virksomheder at være på den sikre side.

– Vi bliver nødt til at sikre, at vores kunder kan købe vores produkter med sindsro, siger Peter Holm Nielsen, packaging engineer hos Arla Foods. n Rikke Uhre Andersen er journaliststuderende. Artiklen og undersøgelsen er lavet i november/december 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stadig stor u Efter 30 års forskning er det stadig umuligt at overskue de mulige effekter af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.

B

Af Signe Mereta Lauesen

isphenol A (BPA) er et af de kemikalier, der ifølge en tysk rapport er blevet forsket mest i over de sidste 30 år, men stadig findes der ikke et håndfast bevis for, at det er skadeligt. I forskerkredse er der nemlig udbredt uenighed om, hvilke mængder man skal udsættes for i hverdagen, før det er skadeligt.

Siden den russiske kemiker Aleksandr Dianin i slutningen af forrige århundrede opdagede BPA, er der udkommet mere end 5000 forskningsrapporter om det hormonforstyrrende stof. Det gør BPA til en af de mest mistænkeliggjorte komponenter i vores dagligdag.

I takt med en stigning de sidste 30 år i kræfttilfælde og antallet af drenge født med misdannelser på kønsorganer og dårligere sædkvalitet, er mængden af kemikalier i vores hverdag steget markant. Det har fået videnskaben til at mistænke især hormonforstyrrende stoffer som BPA for at spille en faktor.

Den første mistanke Stoffet bliver som kemikalie brugt blandt andet til at hærde plastik, på indersiden af dåser, kasseboner og i elektronik.

Bisphenol A er også et syntetisk østrogen og blev i en kort periode i 1930’erne brugt som et direkte medikament til kvinder. Et direkte indtag af stoffet har været forbudt siden 1950’erne, da forskerne fik en begrundet mistanke om, at Bisphenol A kunne forårsage kræft.

Konstant påvirkning Ifølge en rapport fra the Advisory Committee of the German Society

KEMIKALIER

Foto: Dollarphotoclub

enighed om hormonforstyrrende stof

of Toxicology er der bred enighed blandt forskere om, at vi konstant bliver udsat for en lav dosis af BPA. Det sker hovedsageligt på grund af emballagens afsmittende effekt på maden, men også ved kontakt med plastik, elektronik og især kasseboner.

En europæisk undersøgelse fra 2012 af 3.688 mødre og deres børn i 17 europæiske lande, som Københavns Universitet har deltaget i, viste overraskende, at der ikke var nogen nævneværdi forskel, hverken nationalt og regionalt på de doser af BPA, man fandt i deltagernes urinprøver.

Med andre ord bliver folk i byerne og på landet udsat i samme omfang.

Undersøgelsen viste dog også, at værdierne lå langt under den grænse på 0.05mg/kg i Maksimalt Daglig Indtag (TDI) som Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA fastsatte i 2006. Ifølge en pressemeddelelse fra selv samme EFSA er vi generelt udsat for en lavere mængde af BPA end hidtil antaget.

Faren ved den lille ændring Et amerikansk forskerteam med Professor Frederick vom Saal i spidsen udgav i sidste år en opfriskning af en undersøgelse fra 2007, hvor forskerne sammenligner de overordnede videnskabelige resultater om BPA. Undersøgelsen vurderer, at selv om vi udsættes for minimale mængder af stoffet, så kan det faktisk have en større effekt på vores hormonsystem over tid end høje

» DER ER udbredt uenighed om, hvilke mængder af det hormonforstyrrende stof BPA, man skal udsættes for i hverdagen, før det er skadeligt. Stoffet bruges blandt andet til at hærde plastic.

doser. Dette er en mekanisme som biolog Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd også advarer imod, da vores hormonsystem er skabt til at forholde sig til små ændringer og modstå store.

– Man ser hos mange hormonforstyrrende stoffer, at de faktisk har en sundhedsskadelig effekt, når vi udsættes for små doser, selvom de ikke har en effekt, når vi bliver udsat for høje dosis, siger Lone Mikkelsen.

Usikre resultater Professor Richard Sharpe, chefforsker på Center for Vækst og Reproduktion på University of Edinburgh, var blandt de første i Europa, som forskede i BPA og om påvirkning i fosterstadiet, kunne føre til misdannelser af mandlige kønsdele.

– Alle de studier, der er blevet lavet i forsterstadiet konkluderer, at BPA faktisk ikke er et særligt virksomt stof, men faktisk er et ret svagt østrogen, forklarer han. Ifølge ham viser stofskiftestudier også, at kroppen nærmest med det samme nedbryder og udskiller BPA, så den

lave dosis, vi alle har i vores system, stort set ikke er aktiv.

I hans øjne kan den moderne vestlige kost og livsstil være lige så sandsynlig en forklaring på nogle af de sygdomme, vi ser en stigning i.

Han afviser ikke, at der kan være en sundhedsmæssig effekt ved, at vi udsættes for stoffet, men ser det som en overreaktion at lovgive og forbyde BPA blot ud fra en mistanke om, at stoffet kan påvirke hormonsystemet negativt.

Lone Mikkelsen nævner også, at en medvirkende faktor i registeringen af flere kræfttilfælde kan være, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at diagnosticere.

Hun mener dog ikke, at man uden videre skal lade stoffet blive brugt ureguleret.

– Man går på en måde industriens ærinde ved at sige, at det skal ligge beviser, før man lovgiver. Med den nuværende EU-kemikalielovgivning (REACH) er det fantastisk, at det industrien, som skal bevise, at de stoffer, de bruger, ikke er sundhedsskadelige, siger Lone Mikkelsen. Hun forklarer, at det indenfor videnskaben er svært at nå frem til endegyldige beviser, da der altid vil være forsøg, som når frem til andre resultater eller bruger andre målestokke. n Rikke Uhre Andersen er journaliststuderende. Artiklen skrevet i november/december 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Forkortet af red)

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 19

KEMIKALIER

Ét stof tager fokus i debatten Bisphenol A bliver næsten altid nævnt som eksempel, når man diskuterer hormonforstyrrende stoffer.

Men det er ikke alle, der er glade for, at kun ét stof alene skal tage hele skraldet for de øvrige stoffer.

» VI UDSÆTTES for alt for mange hormonforstyrrende stoffer, mener Christel Schaldemose, MEP for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

Af Thomas Pedersen

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

E

t så abstrakt udtryk som hormonforstyrrende stoffer har brug for en frontmand. Et ansigt, der er genkendeligt for den europæiske befolkning, så vi bliver bevidste om farerne ved de kemikalier,

der omgiver os i hverdagen. Bisphenol A er blevet ansigtet på de stoffer, der forvrænger hormoner.

Ud af de 432 hormonforstyrrende stoffer på EU’s kandidatliste, er Bisphenol A det stof, der får klart mest opmærksom-

KEMIKALIER hed. Grønne organisationer og politikere ærgrer sig over, at Kommissionen er tilbageholdende med at lovgive på området. Samtidig føler plastikindustrien sig trådt over tærerne, fordi man bruger BPA i plastikprodukter og dermed mener, at industrien bliver taget som gidsel i kampen mod hormonforstyrrende stoffer generelt.

– Alle kender ordet BPA. Det er værd at bruge de her enkeltstoffer som løftestang for hele diskussionen. Det er jo hormonforstyrrende stoffer i al almindelighed, der er en udfordring. Og vi udsættes for alt for mange af dem, siger Christel Schaldemose, MEP for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

I plastikindustrien deler de dog ikke begejstringen ved, at Bisphenol A er blevet referencen, når det gælder hormonforstyrrende stoffer. De mener, at forbuddet mod BPA i blandt andet sutteflasker fra 2011, var en klar overreaktion. Det har haft store konsekvenser for industrien, fordi enkelte firmaer har måttet omstille sig til et nyt materiale. Det har også kostet i forhold til deres image.

– Det var en overbeskyttende og unødvendig reaktion fra Kommissionen.

Bisphenol A har været igennem alle tænkelige undersøgelser og er flere gange blevet defineret som sikkert, men så bliver det gjort forbudt alligevel. Det gør, at vi i industrien bliver stigmatiseret, siger Jasmin Bird, kommunikationschef for PlasticsEurope, en interesseorganisation for den europæiske plastikindustri.

Foto: Signe Lauesen

Fortsat lang udsigt til regulering Lone Mikkelsen, der er kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, mener, at de hormonforstyrrende stoffer bliver frikendt på et helt forkert grundlag.

Hun siger, at Kommissionen bygger deres tilbageholdenhed på rapporter, der viser, at blandt andet Bisphenol A ikke er farligt for mennesker i høje doser, og at det derfor heller ikke er farligt i lave doser.

– Vi mener, at BPA bør reguleres ud fra det synspunkt, at der faktisk ikke findes nogen nedre grænseværdi. Selvom forsøg ved høje doser ikke viser nogen effekt, så er der forsøg, der viser , at det har en virkning med lave doser. Det er en mekanisme, som især hormonforstyrrende stoffer kan have, fordi vores hormonsystem er indrettet til at blive påvirket af meget små koncentrationsforskelle, siger Lone Mikkelsen.

Da EU’s kemikalielovgivning, REACH, blev lavet i 2005 konkluderede

Vi mener, at BPA bør reguleres ud fra det synspunkt, at der faktisk ikke findes nogen nedre grænseværdi. man, at der ikke var tilstrækkelig viden på området til at lovgive om hormonforstyrrende stoffer ligesom med de kemiske stoffer.

De blev i stedet smidt på en godkendelsesliste, hvorefter man blev enige om at kigge på det igen i juni 2013. Men økonomisk krise og fortsat tvetydighed i forskningsresultater gjorde, at hormonforstyrrende stoffer igen blev forbigået.

Der er i mellemtiden kommet megen ny viden, men alligevel ønsker grønne politikere og organisationer ikke at åbne for REACH igen.

Frygten går på, at det kunne ende med et reelt tilbageskridt for den europæiske folkesundhed, hvis REACH blev revideret. De grønne fremskridt der blev gjort tilbage i 2005 kunne potentielt blive rullet tilbage. Derfor var det bedre, at de hormonforstyrrende stoffer endnu engang blev sat på hold.

Debat uden konklusion Det Europæiske Fødevare Agentur, EFSA, har svinget meget i dets vurderinger, men har til stadighed afvist det skadelige potentiale. EFSA har afvist de undersøgelser, der viser, at det er skadeligt, med argumentet om, at man ikke kan overføre dyreforsøg til mennesker.

Christel Schaldemose, som har været en af de store forkæmpere for en strammere regulering, er dog ikke i tvivl.

– Vi ved, at stadig flere i Danmark og resten af Europa får sværere ved at få børn. Både mænd og kvinder. Vi ved, at stadig flere børn fødes med misdannelser på deres kønsorganer. Samtidig ved vi, at der bruges stadig flere hormonforstyrrende stoffer. Forskerne i Danmark, der ved noget om det her, er ikke i tvivl om sammenhængen, siger hun.

Samtidig antyder hun, at EFSA udtaler sig på en uhensigtsmæssig måde. Man kan nemlig kun sige ja eller nej til, om eksempelvis Bisphenol A er skadeligt.

Christel Schaldemose er også utilfreds med, at EU efter hendes mening under-

vurderer skadevirkningerne ved hormonforstyrrende stoffer og tager for lidt hensyn til forbrugerne.

– EFSA kigger for meget på industrien, i stedet for hvad der er godt for mennesker. Fordi man ikke kan sige med sikkerhed, at det er skadeligt, siger man i stedet, at det er uskadeligt. Det er det, der bekymrer mig med hele vores politik om hormonforstyrrende stoffer i EU, siger Christel Schaldemose.

Medlemslande går forrest Når EU tøver med at gøre en indsats, har tendensen været, at enkeltlande fra unionen selv er gået forrest. Danmark gjorde det med sutteflaskerne, der blev til forbudt i 2011. Og fra januar 2015 har Frankrig i sinde at indføre et totalforbud mod BPA i al emballage, der har kontakt med fødevarer. Det er et hidtil uset stort skridt i kampen mod hormonforstyrrelser. Forbuddet i sig selv vil kun beskytte franske forbrugere imod et ud af 432 hormonforstyrrende stoffer, men det er signalværdien og diskussionen, der betyder noget.

– Jeg syntes, det er rigtigt godt. De tror på, at det er muligt at tage teten og lave forbud på det her område. De er jo også et stort land, de har store virksomheder, og de fylder mere, så de tror på, at de godt kan være markedsførende. Hvis Frankrig lægger en standard, så vil det have betydning, siger Christel Schaldemose.

Hos PlasticsEurope er begejstringen ikke helt lige så fremtræden. Tværtimod så sætter man spørgsmålstegn ved, om Frankrig stadig vil kunne leve op til loven om det frie marked, og hentyder igen til, at Bisphenol A er dømt sikkert, så forbuddet derfor er en stor overreaktion.

Organisationen mener, at Bisphenol A igen bliver udsat for hetz, som det ikke fortjener. PlasticsEurope har tilmed lavet en hjemmeside dedikeret til Bisphenol A i håb om, at forbrugerne får et mere nuanceret billede af stoffet.

– Der er så megen diskussion om Bisphenol A, mange spørgsmål, mange forkerte informationer og mange beskyldninger. Vi håber, at folk ikke bare læser de skræmmende overskrifter, siger Jasmin Bird.

Christel Schaldemose håber, at det franske forbud bliver udvidet til hele EU. n Thomas Pedersen er journaliststuderende.

Artiklen er skrevet i novemberdecember 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medieog Journalisthøjskole.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 21

Guerilla gardening er et nyt begreb til et gammelt koncept, der går ud på at tilplante områder, man ikke har juridisk råderet over. Fænomenet breder sig i alverdens storbyer, hvor grønne guerille-gartnere smider frøbomber og skaber små grønne oaser.

R

Fotos: Ulla Skovsbøl

Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere

Fotos: Ulla Skovsbøl

GRØNNE BYRUM

Af Pelle Wegeberg

undt omkring i Danmark og i resten af verden tager indbyggerne ansvaret for, at deres by bliver grønnere. Guerilla gardening er et nyt begreb til et gammelt koncept, der går ud på at tilplante områder, man ikke har juridisk råderet over.

Det er typisk golde, forladte byggetomter eller negligerede jordområder, der bliver taget i behandling af guerilla gartnerne. Nogle anlægger urte- og grønsagshaver, som de plejer sæsonen igennem og høster fra, mens andre planter prydhaver, hvor der er behov for det.

Herhjemme eksisterede Have På En Nat i fire år som frivillig brugshave for Nørrebros beboere. Denne startede som guerillahave. I 2008 anlagde man Den Blå Have på Frederiksberg, som ligeledes fungerede som socialt opholds- og aktivitetssted.

Positivt for miljø og mikroklima Ud over disse to store haver findes der utallige små projekter rundt omkring.

Guerilla gartnerne er aktive modstandere af forladte og golde områder og bruger planter til at skabe en sund og social by, hvor den ellers var forladt.

Byens grønne områder har store positive effekter på byens miljø og mikroklima.

Varmeøer, støj-, lugt- og luftforurening samt klimatilpasning er alle problemer, som byens grønne islæt kan være med til at løse.

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Grønsager i byrummet kan skabe kritisk stillingtagen til vores ubæredygtige fødevareproduktion og selv de mindste bede og blomster kan være med til at skabe en større biodiversitet i byen.

Desuden er det bredt anerkendt, at havearbejde virker terapeutisk og afstressende.

Men vi har jo masser af parker, kan man jo spørge. Og det er jo ulovligt, kan man jo sige.

Begge dele er som sådan rigtige.

Men guerilla gardening kan noget, som kommunen ikke kan. Dels er guerilla gardening en effektiv måde at fortælle

omverdenen, at byen skal være grønnere.

Og for det andet er planter harmløse og sjældent noget, folk brokker sig over. En aktivist fra Den Blå Have fortæller, at politiet flere gange roste dem for at rydde op på byggetomten, og Jon Pape, Københavns Kommune, fortæller ifølge bolius. dk, at så længe det ikke er voldeligt, synes de, at det er fint og tolererer det.

Sådan gør du Find et stykke dårligt vedligehold jord eller en tom grund. Til en køkkenhave skal der bruges bede. Paller og palleram-

GRØNNE BYRUM

» GUERILLA GARTNERE bevæbnet med blomster, jord og skovle i færd med at tilplante og gøre Klostertorvet i Aarhus smukkere.

» RESULTATET AF anstrengelserne 14 dage senere.

mer er udmærkede til dette formål. Fyld dem med jord og plant dine grønsager.

Snak gerne med forbipasserende om, hvad du laver, og hvorfor du gør det.

Når du planter på offentlige områder, må du være forberedt på at dele dine grønsager. Til gengæld kan du bidrage til, at byboere, der ikke er vandt til havearbejde, kan nyde en friskdyrket grønsag.

Hvis du vil dyrke blomster, bør du finde et misvedligeholdt stykke jord.

Disse er lige til at gå til. Sæt eventuelt et lille kreativt hegn eller skilt op, så folk kan se, at der ligger en guerillahave. Du

sender bedre dit budskab ved at gøre guerillaaspektet af din have tydeligt. Alternativt kan du altid gå rundt med lidt frø i lommen og så eller strø, hvor du mener, der mangler lidt blomster.

Byggetomter er dem, der kræver mest arbejde, da de ofte blot er stampet grus, men det er også dem, der trænger hårdest til planter. Frøbomber er oplagte til dette formål. Disse konstrueres af fem dele jord, en del kompost og en del blomsterfrø. Blandingen rulles sammen til en kugle og lægges til tørre. Frøbomber kan kastes på selv de goldeste områder. Da

de selv har næring med, behøver de kun regn for at vokse.

Enkelte blomster og haver løser ikke vores klimaproblemer eller gør byen mærkbart grønnere. Men tager vi alle en lille del af dét ansvar, kommunen og staten ikke tager, kan vi sammen gøre en stor forskel.

God fornøjelse! n Pelle Wegeberg studerer geografi på RUC og interesserer sig for byøkologi, bæredygtighed og alternative fødevaresystemer.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 23

LANDBRUG

Nu skal der penge på bordet To vigtige beslutninger om en uafhængig statslig Naturfond og om modulation af EU´s landbrugsstøtte supplerer hinanden. Regeringen skal træffe de nødvendige beslutninger inden august, hvis den vil sikre, at Danmark kan opfylde sine internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet. analyse

egeringen har to helt afgørende beslutninger foran sig: Der skal gives grønt lys for en selvstændig national naturfond, og der skal flyttes penge fra den direkte EU-støtte til landmændene over til miljøstøtteordningerne via den såkaldte modulation. Med disse to beslutninger kan regeringen skabe rammerne for, at Danmark kan opfylde sine internationale forpligtigelser på natur- og miljøområdet. Uden disse beslutninger vil vi se et stort tilbageskridt i den udvikling, vi har skabt gennem de seneste tre årtier med hensyn til landbrugets påvirkning af vandmiljø og klima, og vi vil heller ikke i dette årti få stoppet tilbagegangen i biodiversiteten i den danske natur.

Vigtigheden af den danske indsats understreges af, at EU-kommissionen indbringer Danmark for EU-Domstolen, fordi Danmark endnu ikke har offentliggjort færdige vandplaner. Disse planer skulle have været vedtaget senest november 2009, således at det skulle være muligt at nå ”en god økologisk tilstand” i hovedparten af de danske vandområder senest i 2015.

Virkeligheden er, at der er kun er sket en mindre reduktion af landbrugets tab af næringsstoffer siden målet for Vandmiljøplan II blev nået i 2003 med en halvering af udledningen af kvælstof til vandområderne. Selv om flere forskere angiver behovet til yderligere 40 procent reduktion, så var Vandmiljøplan III relativt uambitiøs, Grøn Vækst-planen ligeså.

Og landbruget har fortsat sin kamp mod yderligere regulering.

Regeringspartierne, der kom til magten i 2011, havde ellers lovet at tage helt

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Naturfonden skal frigøres Sikring af biodiversiteten bør bl.a. ske via en sikring af de eksisterende naturværdier, f.eks. ved at bevare gammelt ved i skovene og ved beskyttelse af strandenge og lysåbne engarealer. En stor del af disse arealer er omfattet af Natura 2000-udpegningerne, hvoraf kun en del af engarealerne rækker ind i landbrugsarealet.

De vigtigste nuværende naturområder er altså ikke omfattet af EU’s landbrugsstøtteordninger, og en væsentlig del af indsatsen for biodiversitet skal ske via naturplaner for områder udenfor landbrugsarealet. Derfor er det helt afgørende, at Naturfonden oprettes til at sikre vedligeholdelse og genopretning af natur og biodiversitet. Etablering af ny natur skal især ske som en understøttelse af eksisterende naturområder og som en sammenbinding af eksisterende områder i et netværk. Dette kan f.eks. ske ved udtag-

ning af jord i ådalene, hvor der vil kunne opnås en god synergieffekt i forhold til miljø og klimamålsætningerne.

Det er ambitionen fra både Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) og fra de medvirkende private fonde, at Naturfonden skal udvikle sig til mindst fire gange den nuværende størrelse efter en model som den engelske National Trust. Kommissionen skriver: ”Det er derfor vigtigt, at naturfonden både får en selvstændig bestyrelse, organisation og projektforvaltning samt ejerskab til sine arealer, så den kan opleves som en ny og uafhængig aktør, der er attraktiv i forhold til donationer og frivillige bidrag.”

Det er her, vi venter på den første beslutning fra regeringen: Indtil nu har finansministeren ikke villet give slip på de 500 millioner, som regeringen har aftalt at afsætte i Finansloven for 2014. Der er lagt op til, at staten bidrager til naturfonden med 500 millioner, mens Aage V. Jensens Naturfond og Villum Fonden bidrager med tilsammen 375 millioner kroner.

Som nævnt i Global Økologi i marts truer fondene med at trække deres støtte i protest mod regeringens udspil til en fondskonstruktion, som fondene mener ikke lever op til deres krav om politisk uafhængighed. Hvis ambitionen om at midlerne i fonden skal vokse via folkelig opbakning, så er det nødvendigt, at fonden frigøres fra ministeriet og skiftende finanslovsaftaler. Lad os nu få lovgivningen igennem, så konstruktionen

» DANSKE LANDMÆND modtager hvert år omkring ni milliarder kroner i landbrugsstøtte. Men de enkelte EU-lande kan flytte op til 15 procent af den direkte støtte til projkter under Landdistriktsprogrammet, så det i højere grad kan støtte klima, natur og miljø.

Foto: Colourbox

R

Af Leif Bach Jørgensen

anderledes fat på problemerne end den tidligere regering. Straks efter sin tiltræden nedsatte regeringen ”en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” (Regeringsgrundlaget, 2011). Kommissionen kom med sin rapport i april 2013 med en lang række anbefalinger, som kommissionen lagde vægt på skulle gennemføres i sin helhed – det skulle altså ikke opfattes som et katalog, hvor man kan plukke virkemidler, men som et samlet hele.

Begge de to forslag, som denne artikel omhandler, indgik i fra Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Det er altså allerede her forudsat, at Naturfonden og miljøstøtteordningerne i EU’s landbrugsstøtte skal supplere hinanden.

LANDBRUG

for at sikre grøn udvikling kan virkeliggøres og fonden kan komme i gang med arbejdet.

Støtten skal redde vand og klima Der udbetales hvert år omkring ni mia kr. til de danske landmænd via EU´s landbrugsstøtte, CAP. Op til den seneste reform af CAP for perioden 2014 til 2020, lagde EU-kommissionen op til at skabe øget legitimitet for uddelingen af de mange penge ved en øget vægt på princippet om Public Money for Public Goods. Altså at pengene i højere grad skulle anvendes til at skabe et mere bæredygtigt landbrug med vægt på goder inden for klima, natur og miljø frem for at blive givet direkte til et stærkt forurenende landbrug. Denne hensigt er udvandet frem mod den endelige reform (se artikel i Global Økologi oktober 2013). Men aftalen rummer en mulighed for at landene selv via den såkaldte modulation kan vælge at flytte op til 15 procent fra den direkte støtte til Landdistriktspolitikken, som rummer mulighed for støtte til initiativer inden for natur- og miljøpolitikken – herunder til virkemidler, som indgår i Danmarks opfyldelse af målene i Vandrammedirektivet og i klimaplanen.

En sådan overflytning af penge blev entydigt anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionens rapport (anbefaling 38). Her fremgår det blandt andet, at: • Via statslige bevillinger og anden national medfinansiering skal der sikres fuld hjemtagning af EU-midler under det kommende landdistriktsprogram.

• Virkemidlerne i Grøn Vækst kan rummes inden for en modulation på fem-seks procent. En øget modulation – op til 15 procent – bør kobles til og indfases i takt med behovet for udtagning og ændret arealanvendelse på sårbare jorde ved indførelse af ny målrettet regulering af kvælstof.

Modulation er en forudsætning Modulation er en forudsætning for en målrettet regulering, dvs. princippet om at prioritere en indsats på de sårbare arealer, samtidig med at kravene lempes på robuste arealer: Modulation kan sikre en solidarisk ordning, hvor de landmænd som vil nyde godt af mere lempelige krav, kommer til at dække kompensationen for de landmænd, der må holde for i en mere målrettet regulering.

Ifølge NaturErhvervsstyrelsens forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020 vil

de samlede midler til Landdistriktsprogrammet falde med op mod 45 % fra 2012/13 til den nye reformperiode (se Det Økologiske Råds høringssvar fra februar 2014 på www.ecocouncil.dk). Det skyldes dels faldet i EU´s landbrugsstøtte generelt og i særdeleshed skævridningen af støtten til fordel for den direkte støtte til landmændene, dels den danske medfinansiering til Landdistriktsprogrammet, som står til et fald på op imod 210 mill. kr. per år. Et sådant fald vil både underminere den hidtidige indsats og hindre en gennemførelse af de store opgaver, som Danmark står overfor, med Vandplaner, Naturplaner og landbrugets bidrag til klimaplanen.

Det Økologiske Råd vil i de kommende måneder sammen med en række andre grønne organisationer lægge pres på regeringen for senest 1. august at træffe beslutning om en dansk modulation på 15 procent, som vi mener, er absolut nødvendigt for at opfylde Danmarks internationale forpligtigelser når det gælder natur, miljø og klima. n Leif Bach Jørgensen er landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 25

PLANTEFORÆDLING

Økologisk planteforædling holder hus med vores ressourcer Økologisk planteforædling handler ikke bare om at udvikle nogle sorter, som kan sælges til de økologiske landmænd for at give et højere udbytte. Det handler i lige så høj grad om at udvikle et system for bæredygtig bevarelse og udvikling af vore plantegenetiske ressourcer, som er den vigtigste kulturarv vi har. kulturplanter

E

Af Anders Borgen

thvert husdyr og enhver kulturplante tager et lille bitte skridt i retning af yderligere domesticering hver gang, den får unger eller sætter frø. Opfører en hund sig som en ulv, bliver den aflivet, men jo mere den opfører sig som en god hund, jo større er dens chancer for at leve længe og få mange hvalpe.

På denne måde sker der hele tiden en udvikling af tamhunden som art, og for hver generation bevæger den sig stille og roligt væk fra at være ulv. Denne process er foregået siden jægerstenalderen for 40.000 år siden, længere end for noget andet dyr. Derfor er hunden med tiden blevet menneskets bedste ven.

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

De husdyr og kulturplanter, som hører agerbruget til, kommer for de flestes vedkommende fra Mellemøsten, hvor domesticerings-processen begyndte for 10.000 år siden. Det er lang tids udvikling, som er gået med rigtig mange bitte små skridt, og domesticeringen af vore dyr og planter kan siges at være noget af det mest centrale i hele vor kulturarv, og som vi bør værdsætte med den største respekt. Den mindste afbrydelse af udviklingen vil føre til uddøen af husdyrarten eller kulturplanten, så vi skal begynde forfra. Vi forsøger os nu med nye husdyrarter, men selv med moderne teknik og metoder er der forsat lang vej igen før mink, laks, kænguruer bliver tamdyr på samme niveau som de oprindelige husdyr som hest, hund og malkeko.

Hele vort samfund bygger på en fødevareforsyning fra landbrugssystemet, som bygger på vor genetiske kulturarv i form af husdyr og kulturplanter. Vi er

for mange mennesker på kloden til at overleve som jægere og samlere, og en bæredygtig udnyttelse af denne genetiske kulturarv er af vital betydning for hele samfundets eksistens.

På denne baggrund er det relevant at se på, om vor forvaltning af vore genetiske ressourcer er bæredygtig, og dermed om vort samfund er det.

Plantesorter forsvinder I øjeblikket forsvinder sorter af planter i en hast, som ikke er set tidligere.

Indenfor de sidste 100 år vurderer FAO, at omkring 75 procent af vore plantegenetiske ressourcer er forsvundet. Tabet af biodiversitet i naturen, som der er så meget fokus på i miljøkredse, er lige så udtalt iblandt kulturplanterne. Vi mister dermed en uerstattelig del af vor kulturarv, og dermed vore fremtidige muligheder for at videreudvikle vor fødevareproduktion.

PLANTEFORÆDLING » MONSANTO, DER sælger gensplejsede frø til majs, sidder sammen med Dupont og Syngenta på over halvdelen af verdenshandelen med frø

Foto: Colourbox

Hvor planter i gamle dage blev dyrket som landsorter, så dyrkes de i dag som kommercielle sorter. Det er en afgørende forskel. En landsort er en dynamisk population. I en landsort er de enkelte planter forskellige, og de vil krydse sig med hinanden, og de bedst tilpassede med den bedste kombination af gener vil klare sig bedre og dermed bidrage til evolutionen.

En kommerciel sort er derimod genetisk ensartet. Den udvikler sig ikke, for alle planter i sorten er ens. Og vedligeholdelsen af sorten varetages af en planteforædler, som vil gøre, hvad han kan for at forhindre, at landmanden laver sin egen såsæd af sit korn, for det er meningen, at han hvert år skal købe nyt af ejeren af sorten. Det er jo det, planteforædleren lever af. I dette system bidrager landmanden og haveejerne ikke længere til udviklingen af vore kulturplanter, og der sker kun den udvikling, som planteforædlerne laver i deres laboratorier og forsøgsmarker. Hvor der tidligere var milliarder af mennesker rundt om i verden, som hvert år vedligeholdt og bidrog til videreudviklingen af vore kulturplanter, så er dette nu indskrænket til nogle få kommercielle firmaer, der ikke har bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer som deres primære målsætning. Tværtimod.

Situationen er i dag den, at der bliver færre og færre firmaer, der beskæftiger sig med planteforædling. Små firmaer overtages af store, og de store fusionerer med hinanden. Bare otte firmaer kontrollerer i dag 94 procent af verdenshandlen med grønsagsfrø, og bare tre af dem Monsanto, Dupont og Syngenta sidder på 53 procent af verdens samlede handel med frø.

Landsorterne, som vedligeholdes lokalt af bønderne med forskellige betingelser i forskellige egne af verden, var en guldgrube af genetisk diversitet. Disse er nu ved at forsvinde. EU’s frølovgivning forbyder i praksis dyrkningen af dem, og denne lovgivning forsøges nu ved internationale handelsaftaler at blive spredt til resten af verden.

Nu, hvor landsorterne er væk, går udviklingen videre i retning af hybridavl og patentering af planter for yderligere at forhindre, at landmænd, gartnere og

haveejere er aktive i forvaltningen af vor kulturarv.

Prøv at kikke på frøposerne i supermarkedet. I nogle grønsagsarter er det i praksis umuligt at finde ikke-hybride sorter. Hybridsorter kan ikke vedligeholdes af brugeren, og overgangen til hybrider skyldes igen industriens forsøg på at sikre sig yderligere kontrol over frømarkedet, og dermed forhindre en bæredygtig forvaltning af de plantegenetiske ressourcer.

Monokulturer fører til sygdomme Ensretningen af dyrkningssystemet er ikke kun et problem for bevarelsen af de genetiske ressourcer. Det reducerer også fødevaresikkerheden i sig selv. Når alle planter i en mark er ens, så er de også modtagelige for de samme sygdomme og skadedyr. I en naturlig population vil planterne være forskellige, og kommer der en sygdom, vil nogle bleve angrebet, mens andre vil være resistente. Når alle er ens, vil de enten alle være resistente, eller de vil alle være modtagelige. Derfor opstår der epidemier af plantesygdomme i afgrøder med stor ensartethed, når plantesygdommene ligesom de årlige influenzaepidemier ændrer sig blot en lille smule.

Det første og mest kendte eksempel var hungersnøden i Irland i 1800tallet, som skyldes skimmel i deres kartofler.

Kartofler formeres jo vegetativt med knolde, så i denne afgrøde var der allerede tidligt genetiske ensartethed. I Sydamerika, hvor kartoflen kom fra, dyrkede man mange forskellige sorter, og det forhindrede epidemier. I Europa og i Irland var kartoflen dengang en helt ny afgrøde, så der var kun én sort, Lumberkartoflen, som alle i Irland dyrkede.

FRØSAMLERNE Frøsamlerne er en forening stiftet i 1987, der ligesom lignende foreninger i andre europæiske lande har oplevet en kraftig medlemstilgang i de sidste par år. Foreningen holder liv i gamle plantesorter og arbejder politisk for at lovliggøre dyrkning af gamle og specielle plantesorter.

Web: http://froesamlerne.dk/

Da kartoffelskimlen ramte landet i 184849 rådnede alle kartoflerne, og millioner af mennesker døde, eller måtte flygte til Amerika. En direkte følge af mangel på diversitet i dyrkningssystemet. Det er dette system, som man nu med moderne planteforædling har kopieret til alle andre afgrøder i hele verden i form af hybridsorter og genetisk ensformighed i de selvbestøvende arter. Ikke bare de enkelte marker, men på hele kontinenter dyrkes der i nogle afgrøde i praksis kun en enkelt eller ganske få sorter uden genetisk variation. En helt ekstrem genetisk ensretning.

Vi ser ikke de epidemiske sygdomme i dag på samme måde som i Irland i forrige århundrede, for de holdes nede af et fortsat stigende forbrug og større afhængighed af pesticider. Og hvem er det godt for?

Ja, det er godt for de firmaer, som sælger sprøjtemidler, og igen er det de samme firmaer med Monsanto, Dupont og Syngenta i spidsen, der baner vejen for et dyrkningssystem med stort behov for sprøjtemidler, og som markedsfører sorter med modtagelighed for sygdomme, og som også lever af at sælge sprøjtemidlerne til at bekæmpe sygdommene.

Forvaltningen af vor genetiske kulturarv og dermed sikringen af hele vor fødevareforsyning bliver i stadig stigende grad privatiseret, kommercialiseret og de facto pantsat hos en lille håndfuld kemikaliefirmaer.

Vi må tilbageerobre vores kulturarv I arbejdet mod bæredygtighed må vi tilbageerobre vor kulturarv. Fødevaresuverænitet kræver frø-suverænitet, og vi må sikre en planteforædling forankret i brugerne, i folket, i samfundet. En planteforædling, som gør fødevareforsyningen uafhængig af kommercielle interesser og i særlig grad uafhængig af pesticidproducenterne. Økologisk planteforædling handler ikke bare om at udvikle nogle sorter, som kan sælges til de økologiske landmænd for at give et højere udbytte. Det handler i lige så høj grad om at udvikle et system for bæredygtig bevarelse og udvikling af vore plantegenetiske ressourcer, som er den vigtigste kulturarv vi har.

Derfor er den lille men voksende græsrodsbevægelse for frøsamlere og kampen mod EU’s frølovgivning en lille, men vigtig sag om retfærdighed, bæredygtighed og i sidste ende selve vor overlevelse. n Anders Borgen er cand agro, økologisk planteforædler og aktiv i Frøsamlerne.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 27

NATUR

Grøde på svampe , der blev præsenteret ved et seminar på KU den 25.april, er lærerigt.

Selvom biodiversiteten er i krise, kan der stadig gøres overraskende fund i svampenes forunderlige verden. Projektet afslører dog også en række problemer, der alment gør sig gældende for forvaltningen af biodiversitet. danmarks svampeatlas

G

Af Peder Agger

ennem de seneste fem år har over 200 svampeentusiaster i en velkoordineret indsats forsøgt at danne et samlet billede af de danske svampes udbredelse og status.

Landet blev inddelt i 10x10 km kvadrater og svampene stedfæstet så præcist som muligt indenfor hvert kvadrat. Målet var om muligt at få undersøgt alle kvadrater.

Det er dog ikke hele svamperiget, Funga, som det hedder, der er blevet kortlagt, men fortrinsvis de arter, der danner store synlige frugtlegemer. Det drejer sig om alle basidiesvampene fraregnet rust- og brandsvampe, eller det vi andre i daglig tale betegner som svampe. Af flere grunde er undersøgelsen og dens resultater af interesse også for andre end svampenørder.

Svampene For det første er der svampene i sig selv.

De 200-300 rapportører nåede at gøre 243.150 godkendte fund, der kombineret med den i forvejen eksisterende viden bringer os op på over en halv million fund af de undersøgte arter. Den svamp, der blev registreret flest gange, var Stor Løgbruskhat, der er knyttet til bøg (se billede). De tre arter, der forekom i flest kvadrater, var Rødmende Fluesvamp, Knippe Svovlhat og Broget Læderporesvamp. En del arter blev kun fundet på en enkelt lokalitet, f.eks. Safrangul Fedtporesvamp, der kun er fundet på to meget gamle egetræer på Lolland.

Af de svampe, der blev fundet i atlasundersøgelsen, var de 2.450 nogle man i forvejen vidste fandtes i landet. Men sammenligner man med tallene fra 1913, som er det år, hvorfra vi har det første troværdige opgørelse af Danmarks svampr,

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

er forskellen til at få øje på. Dengang regnede man med 1.200 arter. Omvendt var der 536 af de danske arter, som ikke blev truffet i atlas-perioden, hvilket dog ikke er så underligt, da svampes forekomst kan være meget vanskelig at fastslå (se nedenfor). Mere bemærkelsesværdigt var det, at 12 arter, som man troede var forsvundet fra landet, blev genfundet.

Sensationelt var det, at ikke mindre end 202 af de fundne arter aldrig tidligere havde været registreret i Danmark.

Vi taler her om svampe med pænt store frugtlegemer. Og den helt store sensation var, at syv af disse aldrig tidligere er blevet beskrevet fra noget andet sted på kloden, dvs. de var nye for videnskabens verden.

Registreringsproblemer Men selvom der således stadigt kan opdages arter, der er nye for landet, og endog arter, der er nye for verden, er der ikke nødvendigvis grund til at juble.

Det er vores viden, der øges, fordi flere har været på svampejagt og udstyret med bedre hjælpemidler.

Biodiversiteten går efter næsten alt andet at dømme den modsatte vej. Og svampe er meget drilske, når det gælder en sikker registrering.

Alene det, at der er tale om flere tusinde arter, er et problem, fordi kun de færreste, selv nok så kyndige svampekendere, har det fulde overblik. Dertil kommer, at artskaraktererne er usikre og kan variere på finurlige måder.

» RØD FLUESVAMP er en populær svamp i juledekorationer. Den er giftig, og da den menes at have en euforiserende virkning, findes der en del eksempler på, at den er blevet benyttet som rusmiddel.

Svampene selv, eller rettere deres frugtlegemer, som er det, vi ser over jorden, har en kortvarig forekomst indenfor en periode, som kan være fra måneder helt ned til få døgn. I den kan de skifte udseende og dermed volde vanskeligheder for bestemmelsen.

Endelig er svampe ofte stærkt fluktuerende i deres forekomst fra det ene år til det andet. Et godt svampeår kan efterfølges af adskillige, hvor der kun ses få eller ingen frugtlegemer. Vil man være god til at bestemme svampe, skal man derfor både vide, hvornår det er tid og kunne håndtere den ikke helt lette bestemmelse.

Det danske svampeatlas har derfor en særlig stor rigdom af registreringer i områder, hvor der findes mange mennesker, der både kan og orker at overkomme disse besværligheder. Dvs. typisk mænd over 50, boende i nærheden af en af de større universitetsbyer.

Teknologiske hjælpemidler En væsentlig årsag til at projektet, disse vanskeligheder til trods, alligevel har

NATUR

fronten

Foto: CC BY flickr Peter Leth

kunnet komme igennem med så mange interessante fund, er af teknologisk art.

IT-alderens muligheder for at kommunikere, etablere databaser og sende elektroniske fotos har revolutioneret mulighederne for at indhente, udveksle og verificere registreringer på kortere tid og i større omfang end tidligere. En bestemmelsesnøgle, MYKO-KEY har kunnet anvendes til at bestemme slægten på fundet på nettet, hvorfra ’atlas-nøgler’ også har kunnet hentes til den endelige artsbestemmelse, som så har kunnet dokumenteres med fotos og tjekkes af eksperter.

Projektet har hele vejen igennem været online med Googledocs, dropbox, googlemap-lokalisering og videokonferencer.

Derudover har der været afholdt ni ’atlaslejre’ for at koordinere metoder og for at få dækket ellers tyndt besøgte områder af landet. Som det blev konkluderet på seminaret: Experter+amatører+IT=success.

Og der er selvsagt mere i vente.

DNA-identifikation benyttes i stigende grad til at afgøre dyrearters forekomst f.eks. i en sø. Identifikation af svampe f.eks. i jordprøver vil ikke kun kunne give os mere sikre artsbestemmelser, det vil også i foruroligende grad kunne rykke ved hele vores opfattelse af svampeverdenen. På seminaret blev der refereret til en tysk undersøgelse, der i kun 16 jordprøver, indsamlet over en linje på mindre end tre meter, havde givet anledning til intet mindre 3.320 identifikationer.

Noget sådant vil for alvor kunne rokke ved den gængse opfattelse af biodiversitet, målt som artsrigdom på nationalt niveau. Som atlas-undersøgelsen har vist, kender vi langt fra alle arterne i den dan-

» EN NY svampeart ved navn Hebeloma griseopruinatum er nu officielt kommet på verdens liste over arter. Svampen, hvis navn kan oversættes til ‘den gråduggede tåreblad’, blev opdaget på Vestsjælland under en svampetur ledet af postdoc Jacob HeilmannClausen fra Københavns Universitet.

ske flora, fauna og funga. Vi siger i dag, at der er 37.000 arter i Danmark. Men det kan sagtens vise sig at være alt for lavt sat.

Atlasprojekter Der har tidligere været gennemført atlasprojekter for andre artsgrupper, eksempelvis sommerfugle, ferskvandsfisk, fugle og pattedyr samt de fleste planter.

For fuglene, hvor det første atlasprojekt er fra begyndelsen af 1970’erne, er man nu i gang med det tredje. Da fugle er lettere at registrere og artsantallet mere overkommeligt (467 fugle mod mindst 3.000 svampe), er man yderligere begunstiget af at have ti gange flere rapportører.

Det kan måske synes at være en meget grov kortlægning. Men det er nu engang det bedste, der har kunnet opnås.

Alternativet kan være nul-viden, fordi den slags landsdækkende undersøgelser vil koste kassen, hvis den skal udføres af offentligt lønnede registratorer. Nu er det lykkedes ved frivilliges hjælp og en i sammenhængen beskeden økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Naturfond til koordinerings-, validerings- og databasefunktioner.

Udover at fremskaffe værdifuld viden om naturen, som en helt utilstrækkeligt

finansieret naturforvaltning nu næsten er tonedøv overfor, har den slags projekter den værdi, at de udover at stimulere vores glæde og forundring over naturens mangfoldighed, også er med til at mobilisere modstand mod den fortsatte erosion af biodiversiteten.

Biodiversiteten og dens proselytter får så at sige lettere ved at få plads ved bordet, når landbruget, skovdriften, friluftslivet og hvem der ellers er med, tager for sig af retterne.

Svampene er ikke den eneste, men er en af de organismegrupper, der viser, hvordan vi langsomt men sikkert er ved at forandre vores omgivelser.

Den omfattende spredning af næringsstoffer, især nitrat fra landbrug og afbrænding af fossile brandstoffer, er sammen med intensiv skovdrift, med mindre dødt ved og færre tilfælde af brand, nogle af de mest markante årsager til tilbagegange. Men klimaforandringer er endnu ikke slået klart igennem.

På den ene side kan der anes en fremgang af sydlige rørhat-arter. På på den anden side har den netop afsluttede registrering ført til, at 10 nye nordlige arter er registreret. Svampeatlasset er med andre endnu for ufuldstændigt i så henseende.

Det viser noget om vores uvidenhed og samtidigt, hvor dynamisk og sårbar vores funga er. Vi må afvente fremtidige analyser. Indtil da kan man følge med på: • www.svampeatlas.dk og • www.svampe.dk/soeg. n Peder Agger er med i redaktionen for Global Økologi

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 29

NYT FRA RÅDET

Foto: Colourbox

» DET ØKOLOGISKE Råd forsøger løbende at overbevise politikerne om at bevare grønne afgifter, som tilskynder til energibesparelser.

Bevar tilskyndelsen til at spare på energien Vi forsøger løbende at overbevise politikerne om at bevare grønne afgifter, som tilskynder borgere og virksomheder til at spare på energien. Vi har bl.a. protesteret imod, at regeringen og den borgerlige opposition vil droppe forsyningssikkerhedsafgiften, herunder afgift på brændefyring. Vi udarbejdede et forslag til afgift på brændefyring, som kunne lave løst problemerne i regeringens oprindelige forslag til brændeafgift.

Dermed kunne man have bevaret forsyningssikkerhedsafgiften frem for at hæve indkomstskatten, som Folketinget nu er på vej til.

Tilsvarende gælder sagen om PSO – en afgiftslignende betaling for vedvarende energi m.v. – som er lagt på køb af el.

PSO’en giver nogle problemer for en mindre gruppe af virksomheder, som er konkurrenceudsatte, og hvor energi udgør en væsentlig del af deres omkostninger. Men for det store flertal af virksomheder giver den ingen problemer – tværtimod øger den deres motivation for at spare på energien en smule. Det er

Konferencer om uranudvinding i Grønland Det Økologiske Råd holdt sammen med VedvarendeEnergi, NOAH/Friends of the Earth og den grønlandske miljøorganisation Avataq velbesøgte konferencer d. 22. marts i Nuuk og d. 25. marts på Christiansborg om uranudvinding i Grønland. Der var oplæg af bl.a. børne-

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

nødvendigt målrettet at hjælpe den mindre gruppe virksomheder, hvor PSO’en udgør et problem. Regeringen foreslår i sin vækstplan, som blev fremlagt 8. maj, både at PSO’en sænkes målrettet i disse virksomheder, og at den sænkes generelt. Det sidste er uforholdsmæssigt dyrt, og et sænker blot virksomhedernes motivation for at spare på el.

Oppositionen vil gå endnu hårdere til værks over for PSO og andre grønne afgifter. Det bygger på en opfattelse af. at man kan bevare arbejdspladser ved at slække på kravene om energibesparelser og overgang til vedvarende energi. Men man glemmer, at Danmarks styrke netop ligger i den grønne omstilling, og at denne hæmmes, hvis vi slækker på klimapolitikken.

I starten af maj kom tallene for den danske eksport af grøn energiteknologi. Den er vokset med hele 17,6 procent fra 2012 til 2013. Denne eksport bunder i den stærke danske tradition for brede energiforlig, som sikrer investeringssikkerhed i år fremad.

Derfor er det meget uheldigt, at Venstre nu sætter spørgsmålstegn ved energiforliget fra 2012.

læge og A-kraftekspert Helen Caldicott fra Australien og fysiker Jan Willem Storm van Leuwen fra Holland. Der var paneldebat med politikere fra henholdsvis Grønland og Danmark.

Storm van Leuwen udgav d. 28. april en rapport, som viser Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektets mangel på bæredygtighed – kan ses på www.ecocouncil.dk.

Fem nye publikationer om EU og miljøet Det Økologiske Råd har udgivet fem publikationer – et generelt hæfte (trykt), som giver et overblik over EU’s miljøregulering, samt fire netpublikationer, som uddyber vigtige områder: Kemikalier, klima & energi, luftforurening samt landbrug. Se www.eumiljo.dk

NYT FRA RÅDET Hæfte om trafikkens luftforurening Vi har udsendt et nyt hæfte på dansk og engelsk om trafik og luftforurening.

Hvert år dør ca. 400.000 europæere for tidligt og millioner bliver alvorligt syge på grund af luftforurening med fine partikler. Det kan nedbringes drastisk ved at begrænse biltrafikken samt bruge effektive filtre. Se www.ecocouncil.dk.

Stram kemikalieloven og beskyt børn mod hjerneskade Et nyt studie, som for nylig blev offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, dokumenterer, at almindeligt anvendte kemikalier kan give børn hjerneskader. Derfor haster det med at få strammet EU’s kemikalielov. Vi holdt seminar 20. marts med en af forfatterne, professor Philippe Grandjean, SDU.

Overflyt mere af EU’s landbrugsstøtte til miljøstøtte Danmark er bagud med at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv om bedre vandkvalitet. Det kræver især at forureningen fra landbruget sænkes. Natur- og Landbrugskommissionen foreslog i sin rapport fra april 2013 en række tiltag for at opfylde dette og pegede samtidig på, at det kunne finansieres ved at overflytte en større del af EU’s landbrugsstøtte fra den såkaldte hektarstøtte til landdistriktsmidler, herunder miljøstøtte. I efteråret 2013 vedtog EU et nyt budget, bl.a. for landbrugsstøtten. Dette indebærer, at landdistriktsmidlerne beskæres mere end den øvrige støtte. Samtidig har medlemslandene mulighed for at overflytte en del af hektarstøtten til landdistriktsmidler.

Dette skal i givet fald meddeles til EUkommissionen senest d. 1. august. Vi arbejder intenst på at overbevise politikerne

om at gøre dette, og vi holdt sammen med Danmarks Naturfredningsforening en høring for ordførerne om dette emne 12. maj. Læs også artiklen side 24.

Stort potentiale for energibesparelser Vi har 2. maj udsendt en ny (elektronisk) publikation om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Disse kan skære en tredjedel af energiforbruget, hvis de får den rette rådgivning. Det gør de oftest ikke i dag. F.eks. satser energiselskaberne i deres rådgivning på de store virksomheder. Læs artiklen side 5 og www.ecocouncil.dk.

Netværk skal fremme reparation af elektronik Det Økologiske Råd er gået sammen med bl.a. Miljø- og EnergiCentret Høje Tåstrup og Storskrald.dk om at fremme reparation, især af elektroniske produkter. Projektet støttes af puljen for Grønne Ildsjæle. Vi har startet et nyhedsbrev om fremme af reparation. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.ecocouncil.dk og læs artiklen side 6.

STØT

DET ØKOLOGISKE RÅDS ARBEJDE Det Økologiske Råd er en forening. Du kan støtte vores arbejde på forskellige måder, bl.a. gennem medlemskab og støttebidrag.

Vi er godkendt af Skat som almennyttig organisation. Derfor kan man trække bidrag til Det Økologiske Råd fra i skat – ligesom vi modtager tilskud fra Tips&Lotto.

For at opretholde denne godkendelse skal vi hvert år modtage mindst 100 gavebidrag á mindst 200 kr (Skat har netop hævet beløbet til 200 kr).

Vi opfordrer til, at du støtter vores arbejde ved at indbetale mindst 200 kr som gavebidrag.

Foto: Colourbox

■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B4B Blegdamsvej 2200 København NN 2200 København

Giv en grøn gave

Tak for dit engagement i miljødebatten!

Kære læser,

... der varer hele året

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordanGhun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling L BA L Gl Ba l ØKOLOGsom økog oloG – samtidig er der brug for vagthunde, både kan være Lkonstruktive kritiske i forhold I i BA L G L BA L G KOLOGIog klimapolitik. ØKOLOGI til regeringensØmiljø6

t at Er det umulig n? lære af historie

24

time ved Sandhedens st Sjællands nordky

Ny naturfond skal sikre naturen et løft

DECEMBER

4

6

Beskat forureni ng i stedet for brænde

26

os et Helle Thorning lover k grønnere Danmar

7

Ida Auken til afhøring affalds-agenterne

hos

GANG 3 | 20. ÅR 013 | NR. OKTOBER 2

e Håbet om en grønner i EU brast landbrugspolitik

Sodpartikler er et hidtil overset klimaproblem

5

Klimaet kræver handling nu

9

Nyt håb for naturen

24

JULI 2013 | NR. 2 | 20. Å RGANG

MAGASIN DANMARKS GLOBALE OG MILJØ FOR KLIMA, NATUR

GLOBALE MAGASIN DANMARKS MILJØ NATUR OG FOR KLIMA,

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

G 1. ÅRGAN NR. 1 | 2 S 2014 | 1. MART

14

Uranudvinding i Grønlan Miljøet bliver taberen d:

9

2013 | NR . 4 | 20. Å RGANG

DANMARKS GLOBALE FOR KLIMA, NATUR MAGASIN OG MILJØ

børn Kemikalier giver hjerneskader

20

strer Økologien blom i Lejre Kommune uner Tema om komm SIDE 14-25

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der Stort tema om energi:klima og resrummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fxBagg forenet rund og analyser sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end det gamle?

Global kampagne kul, olie og gas mod investeringer i skal løse klima krisen

Første år i miljø- og energihuset

SIDE 14

SIDE 17-21

for Op ad bakke pa grøn skat i Euro

SIDE 10-23

Dansk bistand til Nepal: Sol på verdens tag

SIDE 18

SIDE 14

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kermening ogværet varer hele året. med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen neværdi har altid faglig formidling jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks en nødvendighed.

globale miljømagasin i de næste 12 måneder.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde Det koster kun 345 kr./år. de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling Global vil fortsætte. Økologi skriver om:

● Klima Med venlige hilsner, ● Natur Tina Læbel, redaktør Global Økologi ● Miljø ●

Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. debat, baggrund og analyser.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ...... ...... ...... ......

Fra: ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ......

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag