Global Økologi nr. 2, 22. årgang 2015

Eksisterende og planlagte – april 2015

Danmarks største naturgasselskab

FrederiksHAvn

Offentlig tankstatiOn i Drift

AALBOrG

Åbner medio maj 2015 Planlagt Offentlig tankstatiOn

skive Åbner 2016

Frederikssund

HOLsTeBrO

9

Ekstrem tørke i Californien kan starte grøn omstilling

22

AmAGer

TArm

GLOsTrup

FredericiA info: Hmn naTurgas - grafik: mie dissing

Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein

18

GLAdsAxe

Gas er vejen frem for tunge køretøjer Åbner ?

AABenrAA

Åbner medio 2016

Tønder

Åbner medio 2016

TanksTaTion skal i udbud

sønderBOrG Åbner i 2017

Odense

10. JUNI 2015 | NR. 2 | 22. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Åbner ?

Høje TAAsTrup

Rød blok er grønnere ... ... end blå blok

GL BAL ØKOLOGI

Indhold

Danmarks globale magasin med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

n NYHEDSOVERBLIK

ISSN 0909-1912 Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech.

Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk, redaktion@ecocouncil.dk

5

I redaktionen: Peder Agger, Bo Asmus Kjeldgaard, Peter Bjerregaard, Kåre PressKristensen, Ib Salomon, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

3 4 4 5 6 7

Billioner i tilskud til fossilt brændsel GUSTAV BECH Vi mister mange dagsommerfugle GUSTAV BECH Supercykelstier i alle større byer GUSTAV BECH Den bedste miljøminister Danmark aldrig fik GUSTAV BECH Store investorer dumper kulaktier GUSTAV BECH Flertal hos tre pensionsselskaber for at sælge aktier i kulindustrien GUSTAV BECH

n LEDER OG OPINION

8 Nordisk Råd: Norden skal være giftfri NICOLAI STAMPE 9 Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein ANDERS BORGEN

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, september og december.

10 Bioraffinering kan skabe grobund for mere økologi

7

Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77, info@ecocouncil.dk

ERIK FOG

11 Hvad med transporten efter valget? CHRISTIAN EGE n BAGGRUND OG ANALYSER

12 Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik CHRISTIAN EGE 14 Biobassen spiller op til grøn omstilling i landbruget

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år

ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV BECH

14

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation Tryk: KLS Grafisk Hus. Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

Global Økologi og skribenterne. ©

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

20

Forsidefotos: Colourbox m.fl.

16 I fremtiden æder høns og grise græs ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV BECH

17 Biobaseret produktionssystem kan blive et kvantespring for økologien ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV BECH 18 Ekstrem tørke i Californien kan sætte gang i grøn omstilling BO NORMANDER 20 Energiomstilling skal på skemaet ULLA SKOVSBØL 22 Gas er vejen frem for tunge køretøjer IVAN JANKOVIC 24 Blålys, biologer og blå biodiversitet PEDER AGGER 28 Dieselmotorer og privat brændefyring oser mest MARIA BECH POULSEN

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Støt Det Økologiske Råds arbejde No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

28 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

Foto: CC BY flickr Nicolò Lazzati Photography

OVERBLIK

» LUFTEN I Kinas millionbyer er så forurenet af kulfyrede kraftværker, at det er helt naturligt at bære maske, når man bevæger sig ud i byen.

Billioner i tilskud til fossilt brændsel Fossilt brændstof, der er skyld i de globale klimaforandringer, nyder godt af en årlig indirekte støtte på 35 billioner kroner. Det svarer til 66 millioner kroner pr. minut. klima

Af Gustav Bech

F

orklaringen er, at forurenerne ikke betaler for de omkostninger, der er forbundet med afbrænding af kul, olie og gas. I stedet sendes regningen videre til regeringer rundt om i verden.

Det viser en ny rapport fra Den International Valutafond, IMF. De 35 billioner kroner i samfundsmæssige omkostninger svarer til 66 millioner kroner i minuttet, eller 6,5 procent af verdens bruttonationalprodukt, oplyser Dansk Energi

Ifølge den anerkendte britiske økonom, Nicolas Stern, er der tale om en markant og vigtig rapport, oplyser Dansk Energi. Ifølge Stern viser undersøgelsen de reelle omkostninger ved fossile brændstoffer og afliver dermed myten om, at fossil energi er en billig energiform.

Omkostningerne løber nemlig i vejret, hvis man regner de miljømæssige, sundhedsmæssige og klimamæssige konsekvenser med, når man afbrænder fossile brændstoffer, der resulterer i globale klimaforandringer.

Sundhed og luftforurening Ifølge rapporten fra IMF udgør udgifter til behandling af patienter og tabt arbejdsfortjeneste – på grund af luftforurening, tæt på halvdelen af de totale omkostninger. IMF vurderer samtidig, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent, hvis producenter tvinges til at betale for de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med fossile brændstoffer.

– Hvis prisen på fossilt brændstof rammer et mere realistisk niveau, vil det naturligvis øge konkurrenceevnen for vedvarende energi, siger Dansk Energis EU-chef, Jørgen Skovmose Madsen.

– Det vil samtidig bidrage til at give et mere retvisende billede af, hvad den fossile energi koster. Det vil betyde, at behovet for subsidier til vedvarende energi reduceres, siger Jørgen Skovmose til Dansk Energis hjemmeside.

Kina og USA er de værste Ifølge rapporten er Kina verdens største skurk med USA lige i hælene, når man opgør regningen for den globale klima- og miljøforurening.

Rapporten kommer i god tid før de afgørende forhandlinger om en global klimaaftale, som skal forhandles på plads i Paris senere på året.

Læs også side 6 og 7

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 3

OVERBLIK Foto: Colourbox

Supercykelstier Cyklisterne kan glæde sig til nye supercykelstier i Aarhus, Odense og en række større byer. Regeringen har sammen med DF, SF og Enhedslisten afsat en kvart milliard, der også skal styrke den kollektive trafik. transport

Af Gustav Bech

Vi mister mange dagsommerfugle 12 arter er forsvundet for evigt i løbet af de sidste 50 år. Forskerne har for første gang kortlagt sommerfuglenes tilbagegang siden år 1900. natur

Af Gustav Bech

D

et tynder kraftigt ud i bestanden af danske dagsommerfugle. I løbet af de sidste 50 år er 12 arter forsvundet for evigt, og flere arter risikerer at uddø inden for en kort årrække.

Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Diversity and Distributions.

Forskerne har for første gang kortlagt sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord siden år 1900.

– Det er først og fremmest de sommerfuglearter, der er knyttet til skovene, der har lidt de største tab. Ud af de 12 arter af dagsommerfugle, som vi har mistet, var de 10 knyttet til skovhabitater. Blandt de uddøde arter finder vi smukke og farvestrålende sommerfugle som enghvidvinge, terningsommerfugl og mnemosyne, fortæller Anne Eskildsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Hun står bag forskningsprojektet, som er en del af hendes ph.d., og forskningen er udført i samarbejde med internationale kolleger.

Udover arter knyttet til skovhabitater som skovlysninger er det arter, der er knyttet til sjældne værtsplanter, der har det svært. De arter, der i højere grad er generalister og kan trives i flere forskellige habitater, klarer sig generelt meget bedre.

Historiske observationer De danske sommerfugles tilbagegang er blevet afdækket takket være en ny database, der indeholder næsten en halv million sommerfugleobservationer fra hele Danmark mellem år 1900 og 2012.

Databasen indeholder både historiske sommerfugledata fra naturhistoriske museers samlinger, private samlinger og entomologiske foreninger, men også nyere data fra atlasundersøgelser og populære citizen science databaser som DOFbasen og Fugle og Natur.

Ved hjælp af dette imponerende datasæt, kombineret med brugen af avancerede nye statistiske metoder, har det været muligt for første gang at kortlægge, hvordan sommerfuglefaunaen så ud i Danmark for 100 år siden, og at redegøre for omfanget af sommerfuglenes tilbagegang frem til i dag.

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

R

egeringen har sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten afsat en kvart milliard, der skal give cyklismen et løft med nye supercykelstier i hele landet og samtidig styrke den kollektive trafik i yderområderne.

Politikerne har med aftalen øremærket 253 millioner kroner, der både skal sikre nye supercykelstier i hele landet og bedre parkeringsforhold for cykler ved stationer og større trafikknudepunkter.

De seneste tal viser, at danskerne cykler mere, end vi har gjort i tyve år, og det er den positive udvikling, som forligskredsen ønsker at fastholde, siger trafikminister Magnus Heunicke.

Grønne bølger og nedtællingssignaler – Der er enormt stort potentiale for at få endnu flere danskere til at cykle. Det er både sundt, miljørigtigt og aflaster trængslen på vejene. Vi har i de seneste år gentagne gange set, hvordan supercykelstier er med til at få folk op på cyklerne, og derfor er det vigtigt, at vi på den måde fortsat gør det lettere at pendle eller komme til den kollektive trafik på cykel, siger han.

OVERBLIK

i alle større byer Både Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding og Esbjerg kan glæde sig til nye supercykelstier med grønne bølger, nedtællingssignaler og cykelpumper langs stierne.

Også i hovedstadsområdet kommer der nye ruter til Frederikssund og Helsingør.

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet kalder det ‘en rigtig god dag for de danske cyklister’.

– De 143 millioner kroner falder på to helt afgørende områder. Supercykelstierne, som allerede har vist, at de får flere cykelpendlere i sadlerne i hovedstadsområdet bliver nu udbredt til en række andre byer på Fyn og i Jylland. Det er virkelig godt! Og så er der flere vigtige projekter vedr. cykelparkering – blandt andet ved Banegården i Aarhus, som også flytter Danmark som cykelland i den helt rigtige retning, siger han.

SUPERCYKELSTIER En Supercykelsti er en cykelsti, som specielt retter sig mod pendlernes behov.

Stierne er tilrettelagt, så de forbinder knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser.

Så vidt muligt er det den mest direkte vej med få stop og plads til at holde sit eget tempo.

Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn asfalt på stierne, høj grad af vedligehold som fx snerydning.

Flere steder kan cyklisterne også få ekstra service som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere.

Kilde: www.supercykelstier.dk

» STEEN GADE kæmper for grøn omstilling og har skærpet SF’s grønne profil.

Den bedste miljøminister Danmark aldrig fik Steen Gade er SF’s grønne frontfigur. For nylig fyldte han 75 år.

Af Gustav Bech

‘S

teen Gade er den bedste miljøminister, Danmark aldrig fik. Han ville have været en god miljøminister, fordi han er så seriøs og fagligt velfunderet.’

Sådan skrev Venstres Bertel Haarder i valgkampens første dage i Kristeligt Dagblad, da han skulle udtrykke noget fordelagtigt om en politisk modstander.

Mange vil give ham ret.

Steen Gade, der for nylig fyldte 75, har lige siden sine unge dage været optaget af miljø, økologi og klima, og det i høj grad hans fortjeneste, at SF i dag har en klar grøn profil.

Da han i 1991 stillede op til formandsvalget i sit parti, var det da også med ambitioner om at føre SF i en mere grøn retning, men flertallet valget hans modkanditat, Holger K. Nielsen.

– I aviserne omtalte de os dengang som ‘Røde Holger’ og ‘Grønne Steen’, husker Steen Gade.

I 1999 blev Steen Gade af daværende miljøminister Svend Auken ansat som direktør i Miljøstyrelsen, men gik efter fire år, da Fogh-regeringen foretog så hårdhændede nedskæringer på miljøområdet, at han kunne se anden udvej end at sige fra.

– Nu skærer man ikke ind til benet, men i benet, lød afskedssalutten fra Steen Gade.

Steen Gade er i dag formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg og stiller op til endnu en periode i Folketinget.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 5

OVERBLIK

Den succesrige amerikanske elbilproducent Tesla Motors er på vej med nye epokegørende batterier, der kan oplagre både solenergi og vindenergi og samtidig hente el fra det almindelige elnet, når priserne er lavest.

Batterierne vil gøre det muligt at blive helt uafhængig af den almindelige elforsyning og skaffe energi til fjerntliggende områder uden for elnettets rækkevidde.

– Det er vores mål fundamentalt at ændre den måde, hvorpå verden anvender energi på, sagde Tesla-chefen Elon Musk, da han for nylig præsenterede den nye opfindelse.

Almennyttige boliger er energivenlige 85 procent af de nyopførte almene boliger bliver bygget med en højere energistandard end Bygningsreglementet kræver. I mange byggerier opfyldes de frivillige 2015-energikrav.

Hertil kommer, at en række byggerier i dag opfylder 2020-energikravene.

I langt de fleste tilfælde sker det inden for de almindelige økonomiske rammer for det almene nybyggeri.

Der bor omkring en million mennesker i den almene sektor, og derfor gør det en stor forskel både økonomisk og for klimaet, når der bliver skiftet til vinduer eller andre materialer, der begrænser CO2-udslippet.

Kina køber dansk vandteknologi Danske pumper, ventiler og måleudstyr er i høj kurs i Kina.

Hver dag investerer Kina en milliard danske kroner alene i landets vandforsyning, og en større andel af komponenterne er danske. Det viser nye tal fra konsulentfirmaet DAMVAD. I 2007 var eksporten af vandteknologi til Kina 412 millioner kroner, mens den i 2014 var 831 millioner kroner.

På blot syv år har Danmark fordoblet eksporten af vandteknologi til Kina, og den kinesiske vandminister Chen Leis besøgte fornylig Danmark for at indgå nye aftaler.

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

Store investorer dumper kulaktier Norges stenrige oliefond vil sælge ud af aktier i kulindustrien. Det vil sende et stærkt signal til investorer over hele verden. Hidtil største sejr for divestmentbevægelsen. divestment

Af Gustav Bech

Å

rsagen til de globale klimaforandringer er først fremmest afbrændingen af fossile brændsler: Olie, kul og gas. Derfor haster det med at skrue ned for vores forbrug og omstille til klimavenlig vedvarende energi.

Mindst to tredjedele af de kendte reserver af kul, olie og gas skal blive liggende i undergrunden, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på højest to grader. Ellers styrer vi direkte mod en klimakatastrofe, advarer eksperterne.

Alligevel fortsætter banker, investeringsselskaber og pensionskasser tilsyneladende uanfægtet med at investerer i den sorte energi i håb om at optimere deres afkast.

Syv milliarder i pensionsopsparing En analyse gennemført af WWF – Verdensnaturfonden sidste år viser, at 16 af de største danske pensionsselskaber har over syv milliarder kroner bundet aktier i virksomheder inden for kul-, olie- og gasindustrien, der vurderes som højrisikable.

– Aktier i kulindustrien er i dag en tvivlsom investering. De har været for nedadgående de sidste fem år. Så alene ud fra en snæver økonomisk betragtning vil det være særdeles fornuftigt for danske pensionsselskaber at afhænder deres investeringer i kulindustrien, vurderer Jens Hørby Jørgensen, der er økonom og talsmand for Ansvarlig Fremtid.

Ansvarlig Fremtid er en dansk aflægger af den internationale divestment-bevægelse, som vinder stigende gehør verden over med budskabet om at afhænde aktier i selskaber, der udvinder og handler med fossile brændsler.

Divestment-bevægelsen tæller flere prominente personligheder og institutio-

ner med FN’s generalsekretær Ban Kimoon i spidsen og kunne sidst i maj notere sig sin hidtil største sejr, da økonomiudvalget i det norske Storting enstemmigt besluttede, at Norges stenrige oliefond skal frasælge alle sine investeringer i kulog energi-selskaber, som har mere end 30 procent af deres omsætning fra kulminedrift eller fra afbrænding af kul.

Et stærkt signal Skal man tro den britiske tænketank Carbon Tracker Initiative (CTI) kan nordmændenes frasalg viser sig at blive en rigtig fornuftig beslutning, når plusser og minusser senere skal gøres op.

– Norges beslutning vil på grund af oliefondens størrelse og dens rækkevidde få store konsekvenser og været en signal til andre investorer om at følge efter. Det vil helt sikkert skabe en bølge, siger Mark Campanale, grundlægger af Carbon Tracker Initiative til den britiske avis, The Guardian, som i øvrigt selv er blandt de mange, der har besluttet at trække sig ud af investeringer i fossil energi.

Også den tyske ngo-analytiker, Heffa Schücking, der har fulgt Norges oliefond tæt, tillægger beslutningen i Norges Storting stor betydning.

– Dette vil sende et stærkt signal til investorer over hele verden. Kul er fortidens brændstof, siger han til The Guardian.

I en kælder sort som kul...

Kulselskaberne har det nemlig mere end svært, og markedsanalytikere taler åbent om et decideret krak med kulaktier i frit fald.

De seneste fem år har kulindustrien tabt tre fjerdedele af sin værdi, og selv i Kina, der har fyret op under sine industrielle udvikling ved hjælp af kul, har forbruget toppet og er nu for nedadgående.

I hvert fald melder myndighederne for første gang i årtier om en nedgang i forbruget af kul, mens investeringerne i vedvarende energi sidste år steg med hele 32 procent.

Det er blandt andet den voldsomme luftforurening fra kulfyrede kraftværker, som får Kina til at satse kraftigt på vedvarende energi, og Kina er i dag verdens førende med solceller.

Foto: Colourbox

Nye batterier kan oplagre sol og vind

OPINIION

Flertal hos tre pensionsselskaber for at sælge aktier i kulindustrien » KULSELSKABERNE GAMBLER med klimaet og Jordens fremtid, og de danske pensionsselskaber støtter dem for medlemmernes penge gennem deres investeringer.

Den internationale divestmentbevægelse har vind i sejlene. I Danmark har Ansvarlig Fremtid vundet de første tre sejre på forårets generalforssamlinger, men to pensionskasser nægter at følge flertallets beslutning. divestment

Af Gustav Bech

A

nsvarlig Fremtid, som er en del af den internationale divestment-bevægelse, har på forårets generalforsamlinger i en række pensionskasser fremsat forslag om at frasælge deres kulaktier. I tre pensionsselskaber vandt forslaget tilslutning hos et flertal af medlemmerne.

Kulselskaberne gamler med klimaet og Jordens fremtid, og de danske pensionsselskaber støtter dem for medlemmernes penge gennem deres investeringer. Det er amoralsk og forkasteligt og tilmed en økonomisk usikker investering, lyder argumenterne fra Jens Hørby Jørgensen, økonom og talsperson i Ansvarlig Fremtid.

– Sidste år blev vores forslag nedstemt i de tre pesionsselskaber, hvor vi havde fremsendt forslag, men i år vandt vores forslag om frasalg af kul- og højrisikable olieinversteringer flertal hos tre selskaber, siger Jens Hørby Jørgensen.

De tre pensionsselskaber er: • Arkitekternes Pensionskasse (AP), • Magistre og Psykologer MP Pension og hos • Dansk Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

Imidlertid vil ingen af disse tre bestyrelser umiddelbart efterleve generalforsamlingens beslutning, og bestyrelserne i AP

og MP Pension har klart meldt ud, at de ikke agter at efterleve generalforsamlingens beslutning, ligesom bestyrelsen i DIP har besluttet at sende generalforsamlingens beslutning ud til urafstemning.

– Både før og efter forårets generalforsamlinger har vi været i dialog med en række pensionskasser og er generelt blev modtaget godt. I JØP, hvor jeg selv er medlem, har det været en udmærket dialog, siger Jens Hørby Jørgensen.

Dialogen har resulteret i, at Ansvarlig Fremtid i år har justeret forslaget. I 2014 lød forslaget på fuld divestment inden for en kort årrække for både kul, olie og gas. men i år er forslaget blødt op og er ikke så kategorisk i forhold til olie og gas.

– Men til gengæld har vi holdt fast i et ultimativt krav om at frasælge alle aktier i kulindustrien inden for en kort årrække.

Fra pensionskasserne har argumentet lydt, at man hellere skulle gå i dialog med virksomhederne og på den måde forsøge at få kulindustrien til at ændre kurs. Det tror vi så ikke på. Vi har ikke noget imod dialogen, men vi tror ikke på, at det får nogen som helst virkning, siger Hørby Jørgensen.

Enorm CO2-udledning Samlet set giver de danske pensionsselskabers investeringer i fossile virksomheder anledning til en potentiel CO2-udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige udledning, hvis de fossile reserver, der er investeret i, bliver udvundet, fremgår det af en rapport fra WWF – Verdensnaturfonden.

Investeringerne svarer i det værste tilfælde til, at hver kunde i pensionsselskabet UniPension i gennemsnit har investeringer, der kan føre til en udledning af 241 ton CO2, eller det der svarer til cirka 30 gange en gennemsnitlig danskers årlige CO2udledning.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 7

OPINION DELTAG I DEBATTEN

Nordisk Råd: Norden skal være giftfri Nordisk Råd opfordrer nu EuropaParlamentet til at stramme op på arbejdet for at mindske giftstoffer i hverdagen. giftstoffer

D

er kan stort set ikke nævnes et hverdagsprodukt, som ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer eller andre skadelige kemikalier. Sågar den solcreme, vi smører vores børn med for at undgå hudkræft, indeholder paradoksalt nok skadelige hormonforstyrrende stoffer. Om det er fødevarer, tekstiler, bygningsmaterialer eller skadelige ftalater i legetøj – giftstoffer er at spore i langt de fleste tilfælde.

Arbejdet for styrke den nordiske folkesundhed bliver aldrig færdigt i Nordisk Råd. Det er et tema og en proces, som er i konstant bevægelse. En giftfri hverdag til alle borgere – herunder især de mindste – nemlig børnene, er en vigtig del af arbejdet for folkesundheden.

Norden har en forholdsvis begrænset handlefrihed, når det gælder lovgivning på det område. Lovgivningskompetencen ligger nemlig primært på EU-niveau – dels i form aF EU’s kemikalielovgivning REACH, men også i form at flere andre EU-forordninger, som vedrører brugen af kemikalier.

EU’s lovgivning for langsommelig EU’s lovgivning er for langsommelig, hvor blot én eller to sager ud af tusind anmeldelser om sundhedsskadelige kemikalier bliver færdigbehandlet på EU-niveau.

Derudover er grundlæggende aspekter i lovgivningsarbejdet, for eksempel udarbejdelsen af kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer, blevet forsinket i Europa-Kommissionen. Nordisk Råd savner derfor en stærkere politisk indsats til for at drive arbejdet videre.

– Der er generelt for mange giftstoffer i vores hverdag. Så mange at jeg ikke tror, at det er muligt at leve giftfri. Men det skal til gengæld ikke være et individuelt valg, om man vil være fri for skadelige stoffer eller ej. Om det er malingen til

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

AKTUEL KOMMENTAR Af Nicolai Stampe Seniorrådgiver ved Nordisk Råd

huset, maden vi spiser, eller den creme vi smører os med, så skal vi hele tiden være meget opmærksomme. Og det er et problem, siger medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Kan lægge pres på Kommissionen Hun mener desuden at Nordisk Råd og Europa-Parlamentet i samarbejde kan lægge pres på Europa-Kommissionen, så der på sigt kan udarbejdes en strammere og mere konsekvent lovgivning i forhold til farlige giftstoffer.

Europa-Kommissionen har generelt altid været på industriens side og ikke på borgernes i sager om kemikalier og skadelige stoffer. Nordisk Råd og EUParlamentet kan sammen lægge pres på EU-Kommissionen og få dem til at agere.

Nordisk Råd og det nordiske samarbejde er kendt og beundret for at være gå foran på et utal af vigtige områder og sager. Derfor er det langt fra ligegyldigt, når Nordisk Råd nu opfordrer EU-Parlamentet til at lægge endnu flere kræfter i kemikalielovgivningen, mener Christel Schaldemose.

En ny udredning fra Nordisk Ministerråd viser, at hormonforstyrrende stoffer lægger en økonomisk byrde på EUlandene på mindst 4,5 milliarder kroner

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 300 ord, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.ck

årligt. Primært på grund af eksempelvis reduceret arbejdsevne og stigende sundheds- og helseudgifter.

Nordisk Råd vil have en giftfri hverdag til alle Der er brug for yderligere indsatser for at mindske menneskers eksponering for de hormonforstyrrende stoffer. Derfor opfordrer Nordisk Råd Europa-Parlamentet til aktivt at følge op på EuropaKommissionens arbejde med udvikling og styrkelse af kemikalielovgivningen.

Nordisk Råd opfordrer desuden Europa-Kommissionen til: 1) snarest muligt at fremlægge forslag til overordnede kriterier samt i EU-lovgivningen at klarlægge, hvad der skal betragtes som et stof med hormonforstyrrende egenskaber, 2) at forbedre standardinformationskravene i den relevante EU-lovgivning, så de også omfatter information om hormonforstyrrende egenskaber, 3) at indføre screening af stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber, ud fra tilgængelige data, 4) at indføre en særlig test af mistænkte hormonforstyrrende stoffer med det formål at vurdere deres hormonforstyrrende potentiale, 5) at fremme substitution, dvs. muligheden for at erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige, som et led i udarbejdelsen af en strengere kemikaliepolitik 6) at indføre forordninger, som har til formål at minimere menneskers, og i særdeleshed børns, eksponering for identificerede hormonforstyrrende stoffer.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde og blev dannet i 1952.

OPINIION

Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein Der er grænser for vækst, og dansk landbrug er nu stødt ind i en af disse grænser. Hvis man ville, kunne man godt øge protein-indholdet i kornet ved at vælge nogle andre sorter. landbrug

L

ige nu arbejdes der rundt om i Danmark på at implementere EU’s Vandrammedirektiv, og der er ingen tvivl om, der skal ske yderligere begrænsninger i landbrugets kvælstofudledninger, hvis Danmark skal leve op til det.

Ikke fordi en dansk landmand forurener væsentligt mere end en tysk landmand, men simpelthen fordi der relativt er mere landbrug i Danmark, hvorfor belastningen af den resterende natur bliver så meget desto større.

Vandrammedirektivet handler jo ikke om, hvad den enkelte landmand må gøde med, men om hvad den omgivende natur kan tåle.

Yderligere miljøbegrænsninger i landbruget hænger dårligt sammen med de borgerlige partiers løfte om at rulle en række af de senere års miljø-tiltag tilbage, hvis de skulle vinde valget.

Også Socialdemokraterne har som led i en vækststrategi en plan for yderligere udvidelse af den danske svineproduktion, hvilket ikke kan gøres uden at belaste naturen yderligere.

For at få de danske vælgere til at sluge budskabet om mere gylle i det danske landskab, ruller i øjeblikket en gammel spin-kampagne om, at dansk korn siden 1990 har haft faldende protein-indhold, og påstanden er, at dette skyldes mangel på kvælstof, og at niveauet nu er så lavt, at vi ikke kan afsætte kornet på eksportmarkederne.

Massiv nettoimport af korn Inden den danske handelsminister begynder at ryste på hånden, er det værd at slå fast, at Danmark altså ikke er et korneksporterende land, men derimod har en massiv nettoimport af korn.

Danske svin og køer æder langt mere korn, end der kan produceres i Danmark.

Faktisk lægger vi ude i verden beslag på

AKTUEL KOMMENTAR Af Anders Borgen Cand.agro. og økologisk planteforædler

verdens største landbrugsareal i forhold til landets størrelse.

Landbruget er stødt på grænser for vækst Der er grænser for vækst, og dansk landbrug er nu stødt ind i en af disse grænser. Vandmiljøet, og herunder også fiskeriet lider under landbrugets kvælstofforurening, så man kan ikke gøde mere uden at få problemer med EU og de danske natur- og vandforbrugere.

et areal svarende til hele Sjælland til at producere korn og soja til danske husdyr.

Det er denne massive nettoimport af næringsstoffer, som ligger til grund for vore vandmiljø-problemer. Snakken om eksportproblemer for dansk korn er således rent spin, for selv hvis det havde været sandt, så ville det handelsmæssigt være uden betydning, i og med at hver gang Danmark eksporterer korn, skal det modsvares af en tilsvarende øget import af korn for at kompensere det danske kornunderskud.

Andre sorter og mere import Hvis man ville kunne man godt øge protein-indholdet i kornet ved at vælge nogle andre sorter, men de vil nødvendigvis have et lavere udbytte, så det ville blot kræve en endnu større nettoimport af foder.

Man kan stadig øge væksten en lille smule ved at opnå en højere udnyttelsesgrad af gødningen med bedre udbringnings- og dyrkningsteknik for på den måde at øge udbytterne ved det samme gødningsniveau. Der er stadig hvert år lejesæd på mange marker som tegn på overgødskning, og stanken af ammoniak fra gylle om foråret er stadig et markant udtryk for, at der er kvælstof til rådighed i systemet, som ikke udnyttes optimalt af planterne.

Faldende proteinindhold siden 1890 Det er derimod rigtigt, at proteinindholdet i dansk korn har været faldende siden 1990, ja faktisk har det været faldende siden omkring 1890, ligesom det også har været i vore nabolande. Det er altså ikke et fænomen, som er startet med vandmiljøplanerne.

Derimod skyldes udviklingen en kombination af klimaforandringer, planteforædling og udbytteniveau, som alt sammen medvirker til et faldende protein-indhold.

Hidtil har man kunnet kompensere for det faldende protein-indhold ved hele tiden at øge gødningsmængden, men på grund af de stigende skader på vandmiljøet, kan man ikke blive ved ad den vej.

Danmark er et af de første lande, som nødvendigvis må stoppe med at øge gødningsmængden, fordi det er os, der har

Landbrugsproduktionen kan ikke vokse For at leve op til Vandrammedirektivet vil det nok blive forsøgt at fange disse uudnyttede ressourcer til at øge produktionen indenfor de eksisterende rammer, men i den store sammenhæng i forhold til størrelsen af den danske landbrugsproduktion er i småtingsafdelingen, hvad der kan opnås ad den vej.

Politikerne og landbruget kan derfor lige så godt se i øjnene, at den danske landbrugsproduktion ikke kan vokse uden at skabe uacceptable effekter på miljøet.

Selv med en optimering af produktionen er den danske husdyrproduktion for stor til at være bæredygtig, i og med at Danmark end ikke er i stand til at producere foder nok til den, men i stedet bogstaveligt talt må tage brødet ud af munden på verdens stigende sultne befolkning for at kunne holde den i live.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 9

OPINION

Bioraffinering kan skabe grobund for mere økologi Bioraffinering vil bringe det økologiske landbrugssystem op i en meget mere produktiv klasse og dermed sikre, at økologisk produktion bliver det bæredygtige system, som de fleste forventer og ser frem til. landbrug

V

i står med kolossale udfordringer med at skulle øge produktionen til at dække flere og flere menneskers behov og samtidig omstille produktionen, så den bliver bæredygtig.

Ikke mindst fødevareproduktionen tiltrækker sig opmærksomhed, fordi den er så basal og påvirker jord og have, og fordi en stor del af klimaudfordringerne er bundet til fødevareproduktionen og til transport, der også hører med.

Derfor skal vi fremme bioøkonomi, biogas og bioraffinering.

Omstilling fra korn til græs Det er muligt at producere langt mere, end vi gør, ved at omstille fra kornproduktion til græsproduktion.

Samtidig kan vi udnytte gødning og næringsstoffer langt mere effektivt og dermed skåne miljøet for forurening og drivhusgasser. Græsset skal bare gennem et bioraffineringsanlæg, og ud kommer protein til fødevarer, råstoffer til plastog medicinalindustrien og olie og gas til transport.

AKTUEL KOMMENTAR Af Erik Fog Landskonsulent for økologi og biogas i SEGES

Det lyder forjættende, men bliver det det landbrug, vi ønsker? Hvor er det økologiske landbrug henne i alt det her ?

Den bioraffinering, der er mest aktuel, er ikke mere fremmedartet end for eksempel mejeridrift.

Kløvergræs, som er selvforsynende med kvælstof, høstes, og i stedet for at lave ensilage til køerne, presser man saften af i en skruepresse, hvorefter man udfælder proteinerne ved enten af varme saften op eller syrne den med mælkesyrebakterier. Så skal proteinerne centrifugeres fra, og man har grundlaget for et foder, der kan ædes af fjerkræ, svin og fisk, der normalt ikke vil kunne udnytte

græs på samme måde som køer og får, der er drøvtyggere.

Undervejs er der produceret et fiberprodukt og en væske med forskellige stoffer i. De vil kunne bearbejdes yderligere, så man for eksempel får biogas eller bioolie.

Stort fremskridt for øko-landbrug Også for det økologiske landbrug vil disse teknikker være et stort fremskridt.

Den form for økologisk landbrug, vi kender i dag, fungerer egentlig kun tilfredsstillende med køer, fordi kløvergræsmarkerne er helt centrale i det økologiske system, hvor de samler kvælstof og kulstof fra luften og indlejrer det i jorden, der på den måde blive robust og frugtbar.

Med de nye teknikker, kan kløvergræsmarkerne få en ligeså central rolle i økologisk planteavl, svine- og fjerkræproduktion, og den import af konventionel protein og husdyrgødning, der i dag holder systemet sammen, kan blive udfaset.

Bioraffinering vil bringe det økologiske landbrugssystem op i en meget mere produktiv klasse og dermed sikre, at økologisk produktion bliver det bæredygtige system, som de fleste forventer og ser frem til.

Men det vil samtidig betyde, at økologisk jordbrug bliver integreret i et industrielt system, hvor den selvforsynende gård ændres til en virksomhed, der gennem effektiv styring omsætter de naturlige ressourcer i tæt samspil med bioraffinaderier, biogasanlæg, foder- og forarbejdingsfirksomheder.

Men det forhindrer ikke, at man samtidig tager vare på biodiversitet, dyrevelfærd og det gode liv på landet.

»DET ER muligt at producere langt mere, end vi gør, ved at omstille fra kornproduktion til græsproduktion.

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

LEDER

Hvad med transporten efter valget?

T

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

RANSPORTEN HALTER BAGEFTER, når det gælder reduktion af CO2-udslip. Samtidig er der stadig en alt for høj belastning med sundhedsskadelig luftforurening samt støj. Her kunne spares mange liv. Problemet kan kun løses ved en kombination af begrænsning af privatbilkørslen, fremme af alternativerne, dvs. kollektiv trafik og cykling, mere effektiv godstransport samt fremme af køretøjer med lavere CO2-udslip, støj og luftforurening.

Der er altså ikke ét tryllemiddel. Vi skal fremme brug af el til personbiler og tog samt biogas til tunge køretøjer (lastbiler og busser). Også alternative brændstoffer til skibe og fly skal fremmes, blandt andet avancerede biobrændstoffer.

REGERINGENS OG DENS støttepartier har taget mange gode initiativer i forhold til at forbedre kollektiv trafik og forholdene for cykling. Derimod mangler man den anden side at bruge afgiftspolitikken til at begrænse bilkørslen og at gribe ind over for luftforureningen. Den borgerlige fløj har derimod ikke gjort nogen af delene, når man ser bort fra, at DF er med i en række aftaler sammen med regeringen, SF og EL om at fremme kollektiv trafik og cykling.

Senest blev der 22. maj afsat 250 millioner kroner til kollektiv trafik og cykling, heraf de 143 millioner kroner til cykling, blandt andet fortsat udbygning med supercykelstier, dvs. langtursruter, som typisk går fra opland ind til bycentre i de store byer. Supercykelstierne blev introduceret i København med Albertslund- og Farum-ruterne som de første, men nu får cyklisterne også supercykelstier i Århus, Odense og andre større byer. Det gør det attraktivt at tage cyklen, evt. elcykel, også på de lidt længere strækninger – frem for at sidde og koge i sin bil. Der er netop også brug for en langt større indsats, også uden for København, hvor cyklingen de fleste steder er gået tilbage over en årrække. Det ser heldigvis ud til at vende nu.

På den kollektive transport har regeringen sammen med SF, EL og DF tidligere vedtaget Togfonden og aftalen om ‘Bedre og billigere kollektiv transport’. Blandt andet fremmer man elektrificering og gør toget hurtigere mellem landsdelene. Men vi skal videre ad den vej. Her

er det foruroligende, at Venstre nu siger at den kollektive transport har fået nok. ‘Nu er det bilernes og motorvejenes tur’, lyder det. Samtidig prøver V og K at så tvivl om Togfondens finansiering. Det er svært at sige, om der er et problem. Det kommer an på, hvor længe olieprisen holder sig så lav som nu. Men hvis der er et problem, kan det let løses med en midlertidig afgift på benzin og diesel, som kompenserer for dette prisfald. Det kunne skaffe et provenu til Togfonden, og bilisterne ville blot opleve den benzin- og dieselpris, som de var vant til før 2014.

DET, DER FOR alvor mangler, er som sagt at bruge afgiftspolitikken til at fremme mere klima- og miljøvenlig transport. Vi skal forberede indførelse af roadpricing snarest muligt, som det er anbefalet af blandt andet Trængsels- og Produktivitets-kommissionerne. Omlægningen af registreringsafgiften, som blev gennemført i 2007, spillede i begyndelsen en positiv rolle, da man gjorde afgiften delvist afhængig af bilens CO2-udslip.

Det gjorde, at Danmark var et af de lande, som hurtigst opfyldte EU-målene for sænkning af nye bilers CO2udslip. Men desværre gjorde politikerne afgiften statisk, idet man fastlagde, at en benzinbil er brændstofbesparende, hvis den kører mere end 16 km/l – og tilsvarende 18 km/l for en dieselbil. Det har medført, at man i dag præmierer omkring 90 procent af de nye biler som om, de var særligt brændstofbesparende(!)

Hvis man ikke ændrer dette, vil afgiften bevæge sig mod 0, efterhånden som vi nærmer os EU’s mål for CO2 fra nye biler i 2021. Regering og Folketing må derfor snarest ajourføre afgiften, så den svarer til dagens teknologi og EU-regler. Det kunne samtidig løse problemet med fortsat afgiftsfritagelse af elbiler.

For de tunge køretøjer er biogas det umiddelbart mest tilgængelige alternativ. Der er gennemført vellykkede forsøg hermed. Dog har man de fleste steder brugt naturgas, hvor CO2-fordelen er ganske lille i forhold til diesel. Det store spring kommer, når man bruger biogas. Det skal i praksis ske ved at købe certifikater, som er udviklet af Energinet.dk.

Barrieren er, at busser og lastbiler på gas har en merpris, dog langt fra så stor som tilsvarende elkøretøjer. Merprisen bør kompenseres ved en afgiftslempelse på biogas til tunge køretøjer, svarende til hvad vores nabolande allerede har gjort. Det er et felt, hvor vi bestemt ikke er foregangsland, men kan lære meget af nabolandene.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 11

Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, populært kaldet rød blok ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. Det viser en analyse fra Det Økologiske Råd Udarbejdet i samarbejde med Verdens Skove og Greenpeace. analyse

D

Af Christian Ege

et Økologiske Råd har sammen med Greenpeace og Verdens Skove analyseret klima- og miljøpolitikken i den forløbne valgperiode. Resultatet viser en klar forskel mellem de to blokkes politik. På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs. ‘rød blok’ ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. I nogle tilfælde er der indgået brede forlig henover midten, men også her er det sket på en måde, hvor blå blok har trukket i en mindre grøn retning.

Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade beskæftigelse og samfundsøkonomi. F.eks. har regeringen ikke taget initiativer til grønne skatteomlægninger – tværtimod er man gået den modsatte vej i vækstplanerne, hvor man har fjernet eller sænket nogle af de grønne afgifter. Men de borgerlige partier har på en række centrale punkter foreslået væsentlige tilbageskridt sammenlignet med nuværende lovgivning og med regeringens forslag. Samtidig giver de udtryk for at en række grønne mål er en trussel mod konkurrenceevnen.

Klimapolitikken er et af de områder, hvor forskellen ses tydeligt. Der har indtil for nylig været nogenlunde enighed mellem fløjene om et mål om, at Danmark

skal være uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050. Men den seneste tid har Venstre sat spørgsmålstegn ved dette mål. De ønsker nu at ændre det, så den danske produktion af vedvarende energi (VE) blot skal svare til mindst 100% af det danske forbrug. Men hvis Danmark eksporterer f.eks. strøm baseret på VE, kan vi til gengæld bruge en tilsvarende mængde fossile brændsler. Dansk Folkeparti stiller i stigende grad krav om at sænke ambitionerne i klimapolitikken.

Liberal Alliance har fra starten stået uden for det store energiforlig fra 2012, og de markerer sig som direkte klimaskeptikere, som ikke mener at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Klimamålsætning Regeringen hævede ved sin tiltræden – i regeringsgrundlaget – Danmarks klimamålsætning i 2020 fra 30 til 40% reduktion. Ved det nævnte energiforlig enedes man om virkemidler til at skaffe 34 ud af disse 40% reduktion. Venstre og DF har aldrig tilsluttet sig 40% målet. Derimod indgik de konservative i 2014 forlig med regeringen, SF og Enhedslisten om klimaloven, hvor de tilsluttede sig målet om 40% reduktion i 2020.

Hvis Danmark skal nå målet i 2050 er det afgørende, at der er en række delmål undervejs, så man sikrer, at vi er på rette vej mod målet. Regeringen har f.eks. sat mål om at Danmark skal stoppe med at bruge kul i 2030, og at kraft/varmesektoren skal være fri for fossile brændsler i 2035. Men Venstre vil droppe disse delmål. I marts 2015 udtalte Venstres klimaordfører Lars Chr. Lilleholt, at hvis Venstre kommer i regering, vil de droppe alle de hidtidige nationale delmål. Så skal

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

kun EU’s mål for 2020 og 2030 samt det danske slutmål i 2050 (i den afsvækkede form nævnt ovenfor) være gældende.

Venstre vil heller ikke sætte nye mål for vind-andelen af dansk elproduktion efter 2020 – udover de 50%, som vil blive resultatet af Energiaftale 2012. Hvis disse delmål undervejs droppes, vil der være alvorlig fare for, at Danmark ikke når målet i 2050.

Landbrug, vandmiljø og natur Et andet vigtigt område er landbrug, vandmiljø og natur. Her er sket en række forbedringer som følge af de tre vandmiljøplaner, som er gennemført siden 1987. Men vi er stadig langt fra i mål.

EU har vedtaget et vandrammedirektiv, som kræver at vandløb, søer og kystnære farvande skal have en ”god økologisk kvalitet” inden 2015 – med muligheder for udsættelse af opfyldelsen i op til 12 år.

VK-regeringen lavede i 2009 den såkaldte Grøn Vækst-plan, hvor man erkendte at landbrugets kvælstofudledninger skulle reduceres med yderligere 19.000 t, og man foreslog foranstaltninger – dog kun for de første 9.000 t. Det indebar bl.a. flere efterafgrøder og bræmmer langs vandløb. Den nye regering arbejdede videre på disse planer og udmøntede dem i forslag til lokale vandplaner. Desuden nedsatte man Natur- og Landbrugskommissionen (NLK), som i sin afslutningsrapport i 2013 anbefalede en samlet pakkeløsning med en række initiativer, som skulle fremme landbrugets indtjeningsevne, samtidig med initiativer, som skulle effektivisere miljøreglerne – i form af såkaldt målrettet regulering. Dvs. at man stiller skrappere krav til sårbare jorde og mindre krav til robuste jorde med stor

Foto: Colourbox

POLITIK

POLITIK

» REGERINGEN HAR ikke taget initiativer til grønne skatteomlægninger.

evne til at tilbageholde kvælstof. NLK understregede, at det ville tage tid at udvikle det faglige grundlag for den målrettede regulering, og at det var afgørende, at man bevarede den nuværende regulering, indtil den nye var klar. Da rapporten kom var der tilsyneladende en høj grad af koncensus både blandt Folketingets partier og mellem landbruget og de grønne organisationer om at følge kommissionens anbefalinger. Men siden har VKO undsagt deres egen gamle Grøn Vækst plan og NLK-anbefalingerne. Regeringen bøjede sig delvist og indgik et forlig med de borgerlige i april 2014, hvor bræmmerne blev halveret, og kravet om yderligere efterafgrøder blev mere end halveret. Men regeringen holdt fast i de tilbageværende krav og har sendt nye vandplaner i høring, som skal gælde fra 2016.

Ville rulle forbedringer tilbage VKO udsendte i november 2014 en pakke på 16 forslag, som ville fjerne ikke blot de fremskridt, som lå i VK-regeringens Grøn Vækst plan fra 2009, men også

ville rulle en række af de forbedringerne fra vandmiljøplan 2 og 3 tilbage – som ellers var gennemført i 90’erne og 0’erne.

VKO foreslår bl.a., at man i tre trin, fra 2015-17, skal fjerne reglen om at man kun må gøde afgrøderne med 80% af det såkaldt økonomisk optimale niveau – uden at afvente at det nye lovgrundlag for målrettede virkemidler er klar. Miljøstyrelsen har beregnet, at det ville få kvælstofudledningen til at stige med 10.000 tons. Det er mere end den planlagte kvælstofreduktion, som var beregnet som effekt af alle tiltag tilsammen i VK-regeringens Grøn Vækst pakke fra 2009 – og som langt fra er gennemført endnu. Man vil ganske vist samtidig søge at forcere udviklingen af de målrettede virkemidler, men det kan ikke nås allerede i 2015. Desuden foreslås, at der fremover må være flere svin pr. hektar. Det vil øge overgødskning med fosfor betydeligt. VKO vil også fjerne krav om efterafgrøder og randzoner samt fjerne forbuddet mod at sprøjte og gøde de såkaldte §3 arealer, dvs. arealer med særlig naturværdi – og dermed undergrave hele beskyttelsen af disse arealer. VKOforslaget vil, hvis det gennemføres, sætte udviklingen i miljøregulering af landbruget mange år tilbage i tiden.

VKO vil fjerne såkaldt overimplementering af EU-regler, dvs. at man i Danmark stiller strengere krav end de minimumskrav, som stilles på EU-plan.

Dansk lovgivning skal så vidt muligt være ”på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande”, skriver VKO. VKO ser her bort fra, at de naturgivne forhold er meget forskellige i medlemslandene. Desuden har Danmark en langt højere intensitet af landbrug og især husdyrhold end andre EU-lande.

Derfor kræves der mere i Danmark for at overholde f.eks. Vandrammedirektivets krav om ”god økologisk kvalitet”.

Ammoniakforurening Regeringen har i april 2015 besluttet at holde fast i reduktionsmålet for ammoniakforurening i EU’s luftforureningsdirektiv, kaldet NEC. Danmark skal reducere med 24% inden 2020, hvilket er mere end de øvrige lande. Det skyldes dels at ammoniakforureningen er særligt alvorlig i Danmark pga. vores mange husdyr, dels at vi faktisk kan reducere med disse 24% uden at skulle indføre ny lovgivning, men blot ved konsekvent at anvende de eksisterende tiltag. De borgerlige partier vil have sænket

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 13

POLITIK kravet til ammoniakreduktion til det gennemsnitlige i EU. Regeringen har også fastholdt NOx-afgiften – på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da den giver en tilskyndelse til at sænke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for luftforurening.

Den er både sundhedsskadelig og medvirker til forsuring. Fastholdelsen er sket trods stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VKO, som vil fjerne afgiften. Der findes teknologier, som kan nedbringe NOx-forureningen markant.

Flere penge til kollektiv transport På transportområdet er der siden 2012 afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det skete i et forlig i 2012 mellem regeringen (S, R, SF) EL og DF, men uden V, K og LA. Regeringen har ligeledes i 2013 sammen med EL og DF oprettet Togfonden ved at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nordsøen. Herved opnås 27 mia. kr, som skal bruges til yderligere elektrificering af jernbanerne – alle hovedstrækningerne – samt til gennemførelse af den såkaldte timeplan – mellem København, Odense, Århus og Aalborg – samt Odense-Esbjerg. Heller ikke her ville V, K eller LA være med.

Venstre har i efteråret 2014 meldt ud, at nu har den kollektive trafik fået så mange bevillinger, at fremover er det motorvejenes tur, og de arbejder bl.a. for en ny stor motorvej ned gennem Midtjylland – ”Hærvejs-motorvejen”.

Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktioner uden for kvotesektoren, herunder på landbrug og transport. Da regeringen i 2013 fremlagde det såkaldte virkemiddel-katalog, kaldte Lars Løkke det for et ”rædselskatalog” og uddybede: ”En stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, og som hæmmer mobiliteten”.

LANDBRUG

Biobassen spiller op Forskere på Aarhus Universitet har lagt et Columbusæg. Nyt banebrydende energianlæg på Foulum med kælenavet Biobassen kan fremstille olie på basis af græs, der først er udnyttet som proteinfoder til svin og fjerkræ.

Det baner vejen for langt mere produktive og miljøvenlige dyrkningssystemer for landbruget som helhed. Især økologiske landbrug vil kunne høste store fordele. grøn omstilling

med en miljøbelastning, der kun er halvt så stor som i dag.

Af Ulla Skovsbøl og Gustav Bech

H

øst dobbelt så meget på det samme areal ved at dyrke græs og andre grøntafgrøder og skær samtidig miljøbelastningen ned til det halve. Brug derefter biomassen til at udvinde protein, foder og energi.

Sådan lyder fremtidsvisionen for forskere på på Foulum, Aarhus Universitet, som 22. maj sammen med mere end 100 gæster kunne fejre indvielsen af et nyt opsigtsvækkende HTL-forsøgsanlæg med kælenavnet biobassen, som kan fremstille olie af græs og anden grøn biomasse.

I kombination med et kommende anlæg, der udvinder protein af græsset først, baner det vejen for et fundamentalt nyt produktivt og samtidig langt mere bæredygtigt dyrkningssystem til både økologer og konventionelle landmænd.

Systemet kan på én gang både levere CO2-neutral energi, proteinfoder, der kan erstatte vores eneorme sojaimport fra Sydamerika og tilmed give dobbelt så store udbytter per arealenhed som i dag

Rektor: Intet mindre end et Columbusæg – Det er intet mindre end et Columbusæg, lød det fra en glad rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen ved indvielsen.

I HTL-anlægget bliver våd biomasse under højt tryk og høj temperatur omdannet til bio-olie og efterligner således naturens egen proces.

– Der kan let gå inflation i et ord som banebrydende. Men i dette tilfælde er det på sin plads, sagde Brian Bech Nielsen.

– Kommer dette anlæg til at virke, kan vi omdanne græs til olie og efterligne naturens egen proces, og det fantastiske er, at her tager det ikke millioner af år, men kan klares på en halv time, sagde han i sin tale.

Både protein og energi HTL-teknologien er dog allerede afprøvet tidligere. Det mest banebrydende ved det nye anlæg er derfor den helhed, det kommer til at indgå i.

Det bliver kombineret med et anlæg, som først udvinder protein af den grønne biomasse, før restproduktet, pulpen, bliver brugt til olieproduktion. Den grønne biomasse kan være græs, kløver eller

n Christian Eg er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

AU FOULUM

Artiklen bygger på en analyse, som kan læses i notatet ‘Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik’, som kan læses i sin helhed på Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk.

• AU Foulum er en del af Aarhus Universitet og ligger i Foulum, øst for Viborg.

• AU Foulum huser store dele af Danmarks forskning i fødevarer og jordbrug.

• Forskningsemnerne omfatter husdyr, planter, fødevarer, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.

• Foulum har 700 medarbejdere, heraf 400 forskere og ph.d.-studerende.

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

LANDBRUG

til grøn omstiling i landbruget

» FORSKERNE I højt humør efter præsentationen af det, rektor Brian Bech Nielsen betegner som et Columbusæg.

» UFFE JØRGENSEN: Udbyttet kan fordobles, og miljøbelastningen kan halveres.

andre flerårige afgrøder, der i er langt mere produktive end korn, fordi de kan udnytte hele vækstsæsonen og ikke blot til hen på sommeren, hvor kornet modner og skal høstes.

Systemet som helhed åbner helt nye perspektiver for udvikling af nye, højproduktive dyrkningssystemer i landbruget.

– Der er rift om biomassen og mange kunder i butikken, for der er brug for både mere ikke-fossil energi og flere fødevarer i fremtiden, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi.

– I mange år har vi tænkt på det som konkurrerende formål, men det er en

misforståelse at tro, der er en fast mængde biomasse, som vi skal fordele. Vi kan få meget mere biomasse fra det samme areal, end vi gør i dag, og samtidig kan vi formentlig opnå miljøfordele og et mere bæredygtigt dyrkningssystem, siger han.

Dobbelt udbytte og miljøfordele – Hvis vi gør det klogt kan vi ned andre ord både producere langt mere og løse en hel række af de miløproblemer, landbruget slås med. Problemer, som kan blive fatale for erhvervet i fremtiden, hvis ikke vi får nogle smarte løsninger til at gøre det bedre, vurderer Uffe Jørgensen.

Landbrugsforskerne i projektet forventer, at udbyttet pr. arealenhed kan fordobles i det nye dyrkningssystem baseret på grønne energi- og proteinafgrøder samtidig med at miljøbelastningen kan halveres.

Miljøfordelene ligger i, at de nye teknologier vil gøre det muligt at omlægge en stor del af kornarealet til for eksempel kløvergræs, som ikke kræver kvælstofgødning og pesticider, som er grønne om vinteren og produktive en langt større del af året. n Ulla Skovsbøl er journalist og Gustav Bech er redaktør for Global Økologi

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 15

LANDBRUG

I fremtiden æder høns og grise græs Økologiske forskere trækker protein ud af græs og kløver til enmavede dyr. Det sker i samspil med udvikling af et nyt energianlæg på AU Foulum, som kan lave olie af pulpen, når proteinet først er udvundet. forskning

GRÆS KAN ERSTATTE SOJA n Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til energiformål, kan bruges som foder til fjerkræ og svin.

n På den måde bliver græs og kløver en god proteinkilde for de enemavede dyr, der under normale omstændigheder ellers ikke kan udnytte græs fuldt ud på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.

n Proteinet er af samme høje kvalitet Af Ulla Skovsbøl og Gustav Bech

R

otter trives på proteinfoder fra græs og andre grønafgrøder, konstaterer molekylærbiolog Lene Stødkilde, der er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab på AU Foulum. Hun arbejder med foderanalyser og fodringsforsøg i ICROFS-projektet MulitPlant (Organic RDD 2).

Hun er i fuld gang med at teste proteinfoder, der er udvundet af rødkløver, hvidkløver, lucerne og rajgræs. Ind til videre er det nemlig rotter, der smager sig igennem de forskellige proteinprodukter, selv om foderet på længere sigt skal bruges til svin og fjerkræ.

– Der er virkelig store perspektiver i det her arbejde. Hvis vores metode kommer til at fungere og bliver udbredt i landbruget, vil man kunne erstatte importeret soja fra Sydamerika med protein, som bliver produceret på danske græs- og kløvermarker, siger Lene Stødkilde.

Bedre sammensætning end soja Kløvergræsproteinet har ikke alene den fordel, at det kan produceres lokalt.

Det har også en bedre aminosyresammensætning end sojaproteinet – Det proteinfoder, vi udvinder af grønafgrøderne, har et bedre indhold af essentielle aminosyrer, ikke mindst de svovlholdige – methionin og cystin, og det er meget positivt i forhold til fodring af de enmavede dyr, konstaterer Lene Stødkilde.

De enemavede kan i modsætning til drøvtyggerne ikke udnytte græs under naturlige forhold på grund af det store fiberindhold. Men i MultiPlants forsøg bliver proteinet skilt ud i en græsgrøn juice, der kan inddampes til et fast pulver, mens pulpen, der indeholder meget cellulose og lignin, ryger i AU Foulums

nye HTL-anlæg, hvor det bliver brugt til produktion af bio-olie.

Varme eller mælkesyrebakterier Der findes forskellige måder at udvinde protein af biomasse på.

– Vi ekstraherer proteinet ved hjælp af varmebehandling. Det er den metode, man anvender i industrien, og den er meget effektiv, forklarer ingeniør og Ph.d Morten Ambye-Jensen, forsker ved AU Foulum. Han er en af Lene Stødkildes samarbejdspartnere.

Der er imidlertid andre måde at udvinde protein på. Et andet økologisk forskningsprojekt, OrganoFinery ekstraherer proteinet ved hjælp af mælkesyrebakterier i en fermenteringsproces.

– Det er muligt, varmebehandlingen er mere effektiv end fermentering med mælkesyrebakteirer, men der vil formentlig være forskelle i smagen, som gør mælkesyremetoden bedre, vurderer Erik Fog, landskonsulent i økologi, SEGES. Han er en af ophavsmændene til ideerne bag OrganoFinery, der ledes af lektor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet.

Erik Fog mener, det er en fordel at

som soja, der normalt anvendes som proteinfoder til køer, svin og fjerkræ.

n Græs kan dermed erstatte soja, landbruget importerer fra især Sydamerika.

n Danmarks import af soja svarer i mængde til et dyrkningsareal på størrelse med Sjælland.

have to projekter, som arbejder med det samme, men ved hjælp af forskellige metoder. Det giver mulighed for sammenligning.

– Varmebehandlingen er energikrævende, og jeg forestiller mig også at vores metode er bedre på det punkt. Men det er nogle af de ting, vi skal undersøge, siger Erik Fog. OrganoFinery har allerede med succes testet et proteinfoder baseret på rødkløver til høns. Og til oktober kommer projektets måske største udfordring, når 100 tons efterslæt fra en økologisk landmand ved Randers ruller ind på AU Foulums forsøgsanlæg for at blive presset til grøn juice. Det er det første forsøg i stor skala med teknikken.

» MORTEN AMBYE-JENSEN og Lene Stødkilde fra AU Foulum.

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

LANDBRUG

» ERIK FOG ser store fordele for den økologiske sektor i de muligheder, der åbner sig med et dyrkningssystem, som bygger på produktion af biomasse til protein- og energiformål.

Biobaseret produktionssystem kan blive et kvantespring for økologien Et nyt dyrkningssystem, som bygger på produktion af især græs og bælgplanter til bio-olie og proteinfoder rummer store muligheder for økologerne. Men samtidig bliver det et definitivt brud med bondekulturen, mener økologisk landskonsulent Erik Fog, SEGES dyrkningsmetoder

Af Ulla Skovsbøl og Gustav Bech

I

fremtiden kan det danske landskab blive langt grønnere. Produktionen kan blive mere bæredygtig og miljøvenlig, og Danmark kan opnå en højere selvforsyningsgrad med bioenergi og foderprotein, hvis en større del af de marker, som i dag dyrkes med foderkorn, bliver erstattet af grønne marker med rajgræs, kløver, lucerne eller andre afgrøder, som kan bruges til både energi- og proteinproduktion.

Det er visionen bag et stort forsknings- og udviklingsarbejde ved Aarhus Universitet i Foulum, som nåede et foreløbigt højdepunkt sidst i maj med indvielse af et HTL-energianlæg, der kan lave bio-olie af grønne afgrøder, som først er blevet tappet for protein.

Systemet kan ifølge de involverede forskere fordoble udbytterne per are-

alenhed og samtidig mindske miljøbelastningen.

– Det nye dyrkningssystem kan blive lidt af et kvantespring for økologien, siger landkonsulent for økologi Erik Fog, SEGES, der er involveret i proteinprojektet OrganoFinery koordineret af ICROFS – Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.

Store foredele og højere udbytter – Jeg ser store fordele for den økologiske sektor i de muligheder, der åbner sig med et dyrkningssystem, som bygger på produktion af biomasse til protein- og energiformål. Det kan først og fremmest give økologerne det økologiske, lokalt producerede protein, vi har sukket efter så længe. Dernæst kan det sikre de økologiske planteavlere langt bedre sædskifter med højere udbytter og dermed bedre

økonomi, fordi de kan integrere kløver og efterafgrøder, som salgsafgrøder, siger han.

– Og endelig kan det løse problemer med at skaffe nok organisk gødning på bedrifter, der ikke har tilstrækkeligt med husdyr til at sikre gødningsforsyningen i fremtiden, påpeger Erik Fog. På den anden skal man ikke være blind for, at omstillingen til et landbrugsscenarie baseret på produktion af protein og bioenergi indebærer andre forandringer i erhvervet, mener han.

Man skal gå ind i det med åbne øjne, for med den her teknologi og denne måde at producere foder på, forlader vi for alvor bondelandbruget og går ind i en egentlig industriel udvikling. Det skal man nødvendigvis gøre sig klart.

Læs også Erik Fogs artikel på side 8.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 17

CALIFORNIEN

Ekstrem tørke i Californien kan sætte gang i grøn omstilling Efter fire år i træk med vigende nedbør og høje temperaturer oplever Californien den værste tørke i 110 år. Snedækket i bjergene er forsvundet, landbrugsjord bliver forladt og havevanding forbydes, samtidig med at politikerne forsøger at finde på nye måder til at håndtere krisen. Det er et ubehageligt ’wake-up call’ for alle, men også en drivkraft for grøn innovation og nye ideer. grøn omstilling

C

Af Bo Normander

alifornien lider i denne tid under en historisk tørke. Ifølge National Drought Mitigation Center (7. maj 2015) er 67 procent af staten udsat for ekstrem tørke og 47 procent anses for at være udsat for usædvanlig ekstrem tørke. Sierra Nevada bjergkædens snedække, som normalt bidrager med ca. en tredjedel af statens vandreserver, er skrumpet til et rekordlavt niveau på fem procent af sin normale størrelse, sammenlignet med 25 procent sidste år og 42 procent i 2013. Vandniveauet i reservoirer som New Melones (foto) og i grundvandsmagasiner står også ekstremt lavt.

Forværringen af tørken har skabt en ophedet debat på tværs af den gyldne stat, og aviserne rapporterer næsten dagligt om krisen. Hvem har ansvaret? Hvad kan der gøres for at mindske vandmanglen? Og spiller den globale opvarmning en rolle?

Californiens vandkrig Nogle iagttagere påpeger, at der er opstået en ny ’vandkrig’ mellem landmænd og byboere. Landbrugssektoren står

for omkring 80 procent af Californiens vandforbrug, og ifølge landbrugsekspert fra Worldwatch Institute, Gary Gardner, er landbruget et let offer for anklager.

Gardner talte for nylig ved lanceringen af State of the World 2015 rapporten i Washington D.C. – Det, der skete i 2014, var, at californiske landmænd havde en tredjedel mindre overfladevand end de normalt var vant til. Så landmændene måtte gå til grundvandsmagasinerne, og vi har nu en situation, hvor landmænd har overpumpet grundvandet i årevis. Resultatet er, at landbrugsjord nu må braklægges, sagde Gardner.

Ifølge hans beregninger, blev 173.000 ha vandede arealer – næsten fem procent af den samlede landbrugsjord – braklagt i 2014 på grund af vandmangel.

– Så Californien producerer faktisk mindre mad, og det økonomiske tab er anslået til 2,2 milliarder dollars, hvortil kommer tab af 17.000 arbejdspladser, sagde han.

Borgergrupper i San Francisco, Los Angeles og andre byer bebrejder især landmændene for vandmanglen. Især er dyrkningen af de meget vandingskrævende mandel- og pistacietræer udsat for vrede. Det kræver således fire liter vand at producere blot en enkelt mandel. Ved at ændre valget af afgrøder kunne fødevareproduktionen øges samtidig med en

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

markant nedsættelse af vandforbruget.

Men landbrugsorganisationer understreger, at indtægterne fra mandler og andre afgrøder er høje, og at for omkring 20 frugter og grønsager står Californien for mere end 70 procent af den amerikanske produktion. Men byboerne svarer igen og hævder, at landmændene kun bidrager med to procent af Californiens samlede økonomi. Derfor vil det ikke være noget problem at forbyde det mest vandforbrugende landbrug.

Vil skære forbruget 25 procent Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, er imidlertid tilbageholdende med at lægge yderligere pres på landbruget. Han har derfor annonceret en ny plan for, hvordan vandforbruget i byerne kan reduceres. Målet er, at det urbane vandforbrug reduceres med 25 procent inden udgangen af 2015.

I planen indgår ikke direkte rationering i husstandene, men der er en række krav og opfordringer til, hvordan vandreduktioner kan nås, især for store grønne områder som golfbaner, campusser og kirkegårde.

– I dag står vi på tørt græs, hvor der skulle være halvanden meter sne. Denne historiske tørke kræver hidtil uset handling, sagde Jerry Brown for nylig under et ophold i Sierra Nevada bjergene.

Det nye lovforslag kommer et år efter Browns fejlslagne initiativ til indgåelse af frivillige aftaler om vandbesparelser. Senest er planen blevet fulgt op af et forslag til et nyt bødesystem, hvor det skal koste op til 10.000 dollars i bøde for unødigt vandspild. De forskellige forslag forhandles politisk i løbet af maj 2015.

Stort potentiale for grøn innovation Selvom landbruget er den største synder i Californien med hensyn til vandforbrug, så er der vitterlig meget, der kan

CALIFORNIEN forbedres i de private hjem. En gennemsnitlig amerikaner bruger 400 liter vand om dagen, hvilket er ca. fire gange så meget som gennemsnittet i Danmark.

Amerikanerne kan roligt kigge over Atlanten for at hente inspiration. I Danmark og mange andre europæiske lande er toiletter med lavt skyl, blandingsbatterier, vandsparere osv. standardudstyr, mens det stadig er en sjældenhed i USA. Udover at give incitament til at installere vandspareudstyr, så kan den californiske tørke også være med til at skabe en ny bølge af ’clean tech’ og grøn innovation. Californien har længe været kendt for Silicon Valley, hjertet af højteknologisk innovation – fra webgiganterne Facebook og Google til den elektriske bilproducent Tesla. Kunne det samme ske inden for vand- og landbrugssektoren?

Ifølge dagbladet San Francisco Chronicle, har virksomheder og investorer indenfor vandsektoren kæmpet i årevis for at tiltrække investeringer og opmærksomhed, men er blevet fuldstændig udkonkurreret af andre ’high-profile’ sektorer som smartphones, sociale medier

og solceller. Men den historiske tørke i Californien vil måske ændre alt.

Skaber stor efterspørgsel – Vi får helt sikkert mange flere forespørgsler på vores produkter, siger Robin Gilthorpe, CEO for WaterSmart Software, til San Francisco Chronicle. Firmaet udvikler IT-produkter, der kan regulere vandforbruget i industri og private hjem.

– Vi har temmelig travlt på salgssiden.

Tørken er en meget usædvanlig situation, og det viser sig, at vi har noget, der kan være en del af løsningen, siger han.

Også Nexus eWater oplever en stigende efterspørgsel på deres vandsystemer, som indsamler det ’grå spildevand’ fra hjemmets badevand og køkkener, renser det og sender det til toiletskyl og havevandingsanlæg.

Men det er ikke kun ’water tech’-virksomheder, der har fået nye vækstmuligheder efter tørken har sat ind. Andre ’clean tech’industrier oplever også øget optimisme.

Kan skabe ny tankegang Dick Swanson, som er grundlægger af SunPower, en førende leverandør af solceller i USA, mener således, at den nu-

værende tørke kan være med til at skabe en ny tankegang og et skifte mod en øget bevidsthed om klimaændringer og miljø, der ikke er set før.

– Hvis du taler med de fleste investorer for tiden, snakker de om apps til smartphones. Men clean tech kan være en del af det. Det kan for eksempel være en app til at overvåge dit køleskabs forbrug og ydelse, siger Swanson.

Han mener, at smarte løsninger er vejen frem for clean tech-industrien og tror fast på, at efterspørgslen efter intelligente high-tech systemer til både vandsektoren og indenfor vedvarende energi vil øges drastisk i fremtiden.

Så alt imens at den californiske tørke giver store problemer for landmænd, byboere og politikere, er den samtidig kilde til ny kreativitet og grøn innovation.

Tørken kan meget vel være den afgørende faktor, der kan sætte gang i den grønne omstilling i Californien, og måske endda sprede sig til andre dele af USA. n Bo Normander er direktør for Worldwatch Institute Europe og tidligere formand for Det Økologiske Råd.

» INTENSIVT LANDBRUG står for omkring 80 procent of Californiens vandforbrug.

» CA. EN TREDJEDEL af det vand, der anvendes i Californien, hentes fra Sierra Nevada bjergkædens enorme snedække, der smelter i foråret. Men den fireårige tørke har reduceret snedækket til kun fem procent af det normale. Californien er historisk set et tørke-udsat område, men den nuværende tørke slår alle rekorder, både hvad angår længde og omfang. Mange forskere mener, at det globale klima bliver varmere, og det forårsager sne- og isdækker til at smelte hurtigere, end de normalt ville – ikke bare i Sierra Nevada, men i bjergområder over hele kloden.

» NEW MELONES vandreservoiret i det centrale Californien i april 2015.

Normalt når vandet op til trægrænsen, men tørken har sænket vandstanden dramatisk. I bunden er ‘spøgelsestræer’ dukket frem – for første gang synlige siden reservoiret blev oprettet i 1979.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 19

ENERGI

2050 EDYGTIG ENERGI INDEN HVORDAN SIKRER VI BÆR VI IKKE GØR? – OG HVAD SKER DER, HVIS

E DENGIOSMTSTOILR LING ENER

» HTX-ELEVER FRA EUC Syd løb både med først-, anden- og tredjepræmien.

Den store energiomstilling Film og hæfte målrettet elever i alment gymnasium og på HTX. • Undervisningshæftet Den Store Energiomstilling forklarer på en let forståelig og fagligt velfunderet måde, hvorfor det er nødvendigt at omstille energisystemet til vedvarende energi, hvad det kræver teknologisk og strukturelt, og hvilke barrierer der er for omstillingen.

• Hæftet er målrettet elever i alment gymnasium og på HTX og kan bruges i både samfundsfag, fysik, naturgeografi og biologi i gymnasiet samt i fagene samfundsfag, fysik, teknologi og innovation på HTX. • Den Store Energiomstilling er skrevet af Martin Bøndergaard og Ulla Skovsbøl i dialog med kolleger i Det Økologiske Råd.

• Se filmen og download undervisningshæftet her: http://www.ecocouncil.dk/udgivelser/ artikler/energi-og-klima/2517-denstore-energiomstilling-skal-paskoleskemaet

Energiomstilling skal på skemaet En flok HTX-elever fra Sønderborg er hovedpersoner i en ny inspirationsfilm fra Det Økologiske Råd, som skal engagere unge i energi- og klimadebatten. Filmen indgår i undervisningsmaterialet Den Store Energiomstilling. undervisning

Af Ulla Skovsbøl

H

vorfor er det vigtigt, at vi slipper af med de fossile brændstoffer? Tror du, at vedvarende energi er løsningen her i Danmark? Kan vi klare det inden 2050? Spørgsmålene var mange, da HTX-eleverne fra 1. z på det tekniske gymnasium, EUC Syd, i Sønderborg satte sig foran computerskærmen for at interviewe klima- og energiministeren via Skype.

Mens de én efter én tunede ind på ministeren, blev eleverne selv filmet af dokumentaristen Helle Toft-Jensen fra Spor

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

Media, der har produceret inspirationsfilmen Den Store Energiomstilling for Det Økologiske Råd. Hun fulgte eleverne, mens de forberedte sig til at deltage i innovationskonkurrencen Future Energi Challenge, og filmen indgår i et undervisningsmateriale til fysik, samfundsfag, innovation og teknologi i alment gymnasiet og på HTX. Foruden filmen består materialet af et undervisningshæfte og en lærervejledning.

Filmen om de unge opfindere er tænkt som en optakt til et undervisningsforløb, der skal inspirere eleverne til at se sig selv og deres egne ideer som en del af løsningen på de store udfordringer, samfundet står over for, når vi i løbet af en relativt kort årrække skal klare os uden kul, naturgas og olie. Future Energy Challenge var en konkurrence for 1. G’er i Sønderborg, organiseret af House of Science og Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet. Deltagerne skulle dyste om de bedste ideer til ny energiteknologi, der kan være med til at opfylde Energistrategi 2050’s mål om dansk uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050.

Og selv om undervisningsmaterialet handler om meget mere end grøn innovation, var det en oplagt mulighed at

ENERGI

Fotos: Ulla Skovsbøl

» ELEVERNE FORBEREDTE sig grundigt inden interviewet med energiog klimaminister Martin Lidegaard.

følge forberedelser til konkurrencen og på den måde få sat ansigter på nogle af de unge, der vil være beslutningstagere, eksperter og almindelige energiforbrugere i 2050.

Ministeren kom til kort Forud for interviewet med energi- og klimaministeren – der hed Martin Lidegaard, da filmen blev optaget – havde eleverne forberedt sig grundigt, og klassen havde udvalgt fire spørgere. En af dem var Christian Frellesen Nielsen.

– Nu må jeg stille dig et meget specifikt spørgsmål, sagde han, da han kom til mikrofonen. Har du hørt om bio-hybrid solceller? Og der kom ministeren til kort.

– Det er forskere på Vanderbilt Universitet i USA, som lige har opfundet en solcelle, der kører på proteinet fra spinat, og det viser sig, at den er dobbelt så effektiv som almindelige solceller og meget billigere, forklarede HTX-eleven.

– Jeg har ikke hørt om det, men det lyder fantastisk spændende, og det er faktisk noget at det mest opmuntrende, at der hver eneste dag kommer nye gode ideer frem inden for vedvarende energi, svarede Lidegaard.

Løftestang for læring Siden forsøgte Christian Frellesen Nielsen og to af hans klassekammerater selv at fremstille en spinat-solcelle, men de fandt hurtigt ud af, at det var en temmelig krævende opgave. Det lykkedes ikke helt efter hensigten.

Men formålet med elevernes innovationsarbejde var heller ikke, at de skulle

» KAJA LENZ og Helle Toft-Jensen.

opfinde noget nyt og banebrydende, som ingen har tænkt på eller realiseret før, påpeger elevernes fysiklærer Kaja Lenz.

Formålet var at bruge engagementet som løftestang for læring.

– De var helt høje over at have interviewet ministeren. Det virkede meget motiverende på dem, og jeg tror, det var med til at gøre deres arbejde med energiteknologi og med projektarbejdet i Future Energy Challenge bedre – også rent fagligt, siger Kaja Lenz.

Kaja Lenz valgte at lade sine elever i de to klasser bruge samtlige timer i fysik, teknologi og innovation i en hel måned på at udvikle ideer og fremstille prototyper af deres kompetente bud på fremtidens energiteknologi som forberedelse til konkurrencen Future Energy Challenge.

Den koncentrerede indsats bar frugt, for HTX-elever fra EUC Syd løb både med første-, anden- og tredjepræmien.

Vinderne blev et hold fra skolens 1. x, som vandt på et projekt med undervandsturbiner i Golfstrømmen – langt fra Sønderborg, men kreativt tænkt.

Andenpræmien gik til 1. y på samme skole for en model af et hamsterhjul til motionscentre, som skal omdanne al den energi motionisterne brænder af til strøm. Holdet fra 1. y havde byg-

– De var helt høje af at have interviewet ministeren.

get en model af deres opfindelse, som de demonstrerede ved fremlæggelsen.

Det samme gjorde holdet, som vandt en delt tredjeplads for at have udtænkt og konstrueret en lygtepæl, der kører på solceller.

– Konkurrencer som Future Energy Challenge er vigtige for os, fordi det er afgørende, at undervisningen forholder sig til virkeligheden uden for skolen og foregår i et samspil med den. Den slags er en vigtig ilttilførsel. Skolen skal ikke fungere som en osteklokke, siger rektor Peter Brodersen, fra EUC Syd. – Det er godt for eleverne at føle, de præsterer noget, som andre også synes er vigtigt. De gør mere ud af det, når de ved, at det, de laver, også skal ses og vurderes af nogen uden for skolemiljøet.

Konkurrencen var guld for filmen For teamet bag undervisningsmaterialet var Den Store Energiomstilling var Future Energy Challenges også guld værd, fordi konkurrencen gav instruktøren Helle Toft-Jensen mulighed til at følge de unge gennem en proces, hvor de gradvist blev klogere på energi og energiomstilling.

Filmen er tænkt som optakt til arbejdet med hæftet Den Store Energiomstilling, Her er det ikke så meget spektakulære opfindelser, der er i centrum, som det er viden om energisystemets opbygning, de eksisterende teknologier, og det komplekse samspil mellem dem, som er nødvendigt i fremtidens fossilfrie energisystem. n Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for Global Økologi.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 21

TRANSPORT

Gas er vejen frem for tunge køretøjer Der er med stor succes iværksat flere forsøgsprojekter, hvor tunge køretøjer kører på gas i stedet for diesel. I København er målet, at 30-40 procent af byens tunge køretøjer skal køre på biobrændsel, og at den bliver verdens første klimaneutrale hovedstad i 2025. biler på gas

I et andet gasprojekt har Arriva fået penge til forsøg med naturgas til bybusser i Københavnsområdet, hvor der er indkøbt tre busser og etableret en fyldestation i Gladsaxe.

G

Af Ivan Jankovic

ennem en række gasprojekter forsøger Trafikstyrelsen at sætte skub i den grønne omstilling af tung transport.

‘Biogas – lettere klimabelastning fra tunge køretøjer’ er et projekt med naturgas i renovationsbiler og lastbiler, der blevet sat i gang i samarbejde mellem Trafikstyrelsen, Det Økologiske Råd, Københavns kommune og EON m.fl. Projektet indgår også i at realisere ambitionen om at gøre København til verdens første klimaneutrale hovedstad om ti år. Kommunen er allerede langt fremme med at stille krav om gasdrift ved udbud af kommende kontrakter på skraldebilskørsel for kommunen, og allerede næste år forventes de fleste skraldebiler at køre på gas.

Det Økologiske Råd ser biogas som et godt redskab til at forbedre klimaregnskabet. I dag bruges biogas næsten kun til kraftvarmeproduktion, men man er startet på at bruge det som brændstof i især tunge køretøjer.

– Det er en rigtig god idé, da det netop her kniber med alternativer til dieselolie, siger sekretariatsleder, Christian Ege. – Danmark halter efter vores nabolande med gas til tunge køretøjer. Vi har særlige forudsætninger for at bruge biogas, fordi vi både har mange husdyr, der producerer gylle, og fordi vi har et landsdækkende naturgasnet, som kan bruges til transport af biogas.

Biogas på certifikater Christian Ege forklarer, at brug af naturgas i køretøjer kun giver en ganske lille CO2-gevinst. Derfor er det afgørende, at der i fremtiden anvendes biogas, som giver langt større reduktion. Det vil være oplagt at transportere biogassen via naturgasnettet, så man slipper for at køre den på tankbiler gennem landet. Det vil betyde, at det i de første mange år rent fysisk vil være naturgas, man tanker, når man fylder gas på køretøjet. Men der kan købes biogas på certifikater fra det offentlige selskab Energinet.dk, og Det Økologiske Råd anbefaler brug af disse.

– Hvis man betaler ekstra for at tanke biogas, vil den mængde, man betaler for, nøjagtigt modsvare en mængde biogas, som fødes ind på naturgasnettet et andet sted i landet. Man starter nemlig fra grunden, idet der ikke tidligere er sendt biogas ind på naturgasnettet, siger Christian Ege. På den måde undgår man ifølge ham at gentage problemer, som tidligere prægede salget af grøn strøm, hvor man i nogle tilfælde har betalt ekstra for strømmen, uden at det har ændret ret meget i den virkelige verden.

Som led i Trafikstyrelsens projekter har Teknologisk Institut målt forurening og støj fra busser og skraldebiler på både gas og diesel. Der er dog kun målt på et meget lille antal køretøjer. Målingerne tyder ikke på nogen stor forskel på hver-

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

28 BUSSER KØRER PÅ GAS n Der er 28 gasbusser i Danmark – hvoraf 18 kører på 100 % bio-certifikater.

n Naturgas udleder ca. 20 % mindre CO2 end dieselolie. Til gengæld er gasforbruget 10-15 % større end for diesel afhængig af kørselstypen. Der for er den samlede CO2-besparelse ved naturgas ret lille. Den store CO2fordel kommer først når man kører på biogas.

n Både chauffører og buspassagerer opfatter busserne som mere støjsvage.

n Køretøjer på gas har langt mindre partikeludslip end de nuværende dieselkøretøjer, men sammenlignet med helt nye dieselkøretøjer – efter Euro 6 standard – er forskellen beskeden.

n Der er gasbusser i følgende trafikselskaber: NT,MT,ST og Movia.

ken støj eller partikeludledning, når der sammenlignes med de mest moderne dieselkøretøjer, som overholder EU’s Euro 6 standard. Men kommunens ansatte oplever selv, at skraldebilerne forurener betydeligt mindre. I slutningen af 2015 kommer resultaterne fra et større europæisk måleprojekt, hvori TI-målingerne er indgået.

Biogas skal indlemmes i kredsløbssamfundet Klimaforandringer er i disse år et af de mest overhængende miljøproblemer.

TRANSPORT

Infrastruktur

Gastankstationer i Danmark

I Danmark har vi allerede en veludbygget infrastruktur til gas i form af naturgasnettet. For at få gassen fra nettet ind i køretøjerne skal der opføres et antal gastankstationer.

Når gas kun bruges i tunge køretøjer behøves kun et mindre antal tankstationer. Der er allerede opført en række gastankstationer i Danmark, og der er flere på vej

Eksisterende og planlagte – april 2015

Danmarks største naturgasselskab

FrederiksHAvn

Offentlig tankstatiOn i Drift

AALBOrG

Åbner medio maj 2015 Planlagt Offentlig tankstatiOn

skive Åbner 2016

Frederikssund

HOLsTeBrO

GLAdsAxe

AmAGer TArm

GLOsTrup

FredericiA

Åbner ?

info: Hmn naTurgas - grafik: mie dissing

Høje TAAsTrup

Åbner ?

AABenrAA

Åbner medio 2016

Tønder

Åbner medio 2016

TanksTaTion skal i udbud

sønderBOrG Åbner i 2017

Derfor er det ifølge Christian Ege glædeligt, at der i disse år bygges en række nye biogasanlæg, så den samlede kapacitet bliver fordoblet.

Han ser det som et nødvendigt skridt på vejen, hvis vi skal realisere målsætningen i Energiaftalen fra 2012 om at tidoble kapaciteten.

Der er brug for nye virkemidler, hvis målet skal indfries, fastslår han. Han mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at al biogas skal bruges på nærliggende kraftvarmeværk, blandt andet fordi biogas produceres konstant året igennem, mens varmeforbruget er meget lavt om sommeren. Når biogas fødes ind i naturgasnettet, opnår man en fleksibilitet, idet nettet og de store gaslagre giver mulighed for at lagre, indtil der er brug for gassen.

– Med biogas får vi en dobbelt reduktion ved både at erstatte fossile brændsler og ved at sænke afdampning af drivhusgasser fra gyllen. Samtidig sænkes forureningen af vandmiljøet, fordi gyllens kvælstofindhold omdannes, så det er direkte tilgængeligt for afgrøderne. Man

Odense

opnår altså en tredobbelt fordel, siger Christian Ege og forklarer, at der på sigt skal opbygges et system af gylleseparering og biogas, hvor den tynde fraktion spredes på nærliggende marker, den tykke fraktion transporteres over længere afstande til biogasanlæg og den afgassede biomasse anvendes, hvor der er brug for den.

Dermed forbedrer man også den meget vigtige fosforbalance. I dag spredes det meste af gyllens fosforindhold tæt på stalden, hvor den produceres. Dermed risikere man at overgødske nogle arealer, mens man importerer kunstgødning til andre.

Det Økologiske Råd vil lempe afgift Det Økologiske Råd ser en sænkning af afgiften på biogas til transport som ‘et afgørende skridt på vejen mod en grønnere fremtid’.

Gaskøretøjer er i dag dyrere i indkøb end dieselkøretøjer. Hvis man sænkede afgiften på biogas til transport, kunne vognmændene tjene køretøjets merpris hjem på driften, så det blev attraktivt at køre på biogas.

Kritikere har fokuseret på, at biogassen risikerer at binde os til en fremtid med en ligeså stor svineproduktion som i dag, men denne bekymring deles ikke af sekretariats­lederen hos rådet.

– Vi kan sagtens satse på udbygning af biogas og samtidig sænke antallet af svin over en årrække, siger Christian Ege. Han hæfter sig ved, at der findes mange mulige råvarer til biogasanlæggene. Det gælder for eksempel spildevandsslam, græs fra naturarealer, halm, kløvergræs samt organisk affald fra husholdninger og servicesektoren.

Hertil kommer, at biogassen kan komme til at spille en vigtig rolle i økologiske landbrug, fordi den forbedrer gødningens kvalitet. Dermed giver den også de økologiske landbrug et alternativ til konventionel husdyrgødning, der i et begrænset omfang må anvendes på økologiske marker i dag, forklarer Christian Ege. n Ivan Janovic er medarbejder i Det Økologiske Råd.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 23

BIODIVERSITET

Blålys, biologer og Danmark er et gammelt skovland, og hovedparten af landets biodiversitet er derfor knyttet til skov. Men mange års hårdhændet drift har ikke efterladt megen biodiversitet.

Mange siger nu, at de vil gøre noget ved det, men alt er ikke lige klogt. Og i kulissen spøger klimaforandringerne, som vil kunne vende op og ned på det hele. Peder Agger rapporterer fra et symposium om biodiversitet i skoven. skoven

Af Peder Agger

”D

ynamics, management and biodiversity in temperate forests” var overskriften på et velbesøgt symposium, der blev holdt på KU den 17.april. Det bestod af en passende blanding af længere generelle oplæg fra inviterede udenlandske forskere afløst af korte præsentationer af danske projekter.

Det gav et godt overblik over den biologiske forsknings nuværende opfattelse af emnet, og et signal om hvor vi i Danmark står i forhold hertil. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at forstå den igangværende debat om Danmarks biodiversitet. Vi er ifølge Biodiversitetskonventionen forpligtet til senest år 2020 at have bragt det fortsatte fald i biodiversiteten til ophør.

Det meste skov er produktionsskov Før landbruget blev indført for godt 6.000 år siden, var landet for 80-90 procents vedkommende dækket af en stor sammenhængende blandet løvskov med mange arter og med lysninger hist og her forårsaget af græsning fra urokse, elg og krondyr eller af brand efter lynnedslag, stormfald eller oversvømmelse.

Af denne skov er der stort set intet tilbage. Den skov, der i dag dækker 14 procent af landet, er langt overvejende en produktionsskov, der er præget af mangel på variation og mangel på åbent vand og dødt ved. Store arealer er dækket af ensartede og ensaldrede beplantninger.

Halvdelen af skoven består af indførte nåletræsarter, som umiddelbart kun passer til en brøkdel af det oprindeligt løvtræsdominerede økosystem. Træerne fældes længe inden, de har nået deres naturlige alderdom og død. Der tyndes og ryddes op i bevoksningerne, og den naturlige dynamik forårsaget af brand, oversvømmelse mv. bekæmpes effektivt. Vore skovtræer kan fra naturens hånd blive 300-400, ja nogle over 1.000 år. Men kun en procent af landets areal er i dag dækket af træer, som er over 150 år.

Så i den forstand er der ikke meget oprindelig skov tilbage. Og ikke overraskende er over halvdelen (54 procent) af arterne på den danske rødliste over sjældne og truede arter er knyttet til skov.

Så strategisk forekommer det oplagt, at der må ske noget med skoven, hvis tilbagegangen i biodiversitet skal standses.

Det er dog ikke bare gjort ved at plante noget mere, eller at lade den eksisterende skov fortsætte på de nuværende betingelser. Skoven som naturtype er ikke bare træer. Den er et komplekst økosystem af utallige arter af hjemmehørende træer, svampe og insekter og meget andet, og med en aldersstruktur, som tager århundreder om at etablere sig. Spredning, modning, tilpasning og evolution er noget der tager tid.

Forvaltningsbehov Derfor står det forvaltningsprincip, der kaldes brandmandens lov, fortsat ved magt. Beskyt som det første, det, der endnu ikke ’brænder’. Det vil i denne sammenhæng sige de få promille af skov, der er gammel løvskov, og som endnu har noget, der bare ligner, en oprindelig skov. Det er det, der på engelsk kaldes

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

old-growth-forest. Her har træerne haft mulighed for at udvikle sig til fuld modenhed og senere til senilitet med krogede grene og knudret bark (’veteran træer’) og til sidst død. Hvorefter træruinen kan stå eller ligge på skovbunden de næste 50-100 år som grobund, bolig og fødekilde for utallige andre arter.

Man bør for det andet begrænse den oprydning, der sker i de fleste skove.

Tynding, flisning og sankning af brænde har biodiversitetsmæssigt gjort dødt ved til en mangelvare. Hvor der i dag typisk kan findes fem-seks kubikmeter per hektar, skal der være op imod det tidobbelte, hvis hele den oprindelige biodiversitet af svampe, biller og andre nedbrydere skal kunne trives.

For det tredje vil det gavne biodiversiteten at genooprette den naturlige hydrologi i skoven for eksempel ved at tilkaste nogle af de mange grøfter, der tidligere blev gravet for at maksimere produktionen. Lad dem alternativt få lov at forfalde. Og de mange småmoser, der i årenes løb er plantet til med rødgran for at udnytte hver en kvadratmeter i skoven, bør atter afdrives, så skovmosen kan gendannes.

For det fjerde er genetablering af et højere græsningstryk noget, der vil gavne.

Det vil kunne genskabe lysninger hist og her. Dvs. nogle af de små lommer med lys, læ og høj luftfugtighed, som mange insekter, blandt andet sommerfugle foretrækker. Det vil bryde den ellers tætte og unaturligt mørke produktionsskov, som vi (men altså langt fra flertallet af skovens arter) ellers har vænnet os til.

For det femte er der behov for at øge arealet af beskyttede skove og for at sikre biologiske forbindelse dem imellem.

BIODIVERSITET

blå biodiversitet

Foto: Ulla Skovsbøl

Skovarealets tilbagegang, der omkring år 1800 var nået helt ned på to-tre procent af landets areal, har haft en ’flaskehalseffekt’.

Mange af de dyre- og plantebestande, der forsvandt, har ikke kunnet komme tilbage, da skoven atter voksede i areal, dels fordi der var mangel på spredningskilder, dels fordi der var mangel på egnede spredningsveje i det stærkt fragmenterede skovlandskab. Af samme grund er der, hvis det alene var biodiversiteten man ville fremme, ikke meget vundet ved blot at plante nye skove, selv om det for den uindviede kunne se sådan ud.

At lade gammelskov stå urørt og gøre som før beskrevet, er dog ikke den eneste måde, biodiversiteten kan fremmes på.

Selv om den gamle danske ’urskov’ så at sige er væk, er der jo alligevel noget tilbage i form af de arter og de mere eller mindre intakte naturtyper, de indgår i.

Det skyldes blandt andet den variation, der var en følge af gamle driftsformer såsom stævningsskov, hvor for eksempel hassel skæres ned og atter skyder fra roden, græsningsskov med robuste husdyrracer og dyrehaver samt plukhugst, hvor enkelte særligt værdifulde træer fældes frem for hele bevoksningen. Da bevarelse af sådanne driftsformer også har en kulturhistorisk og rekreativ værdi, spiller også de en rolle i diskussionen om skovens biodiversitet.

Globalisering og multifunktionalitet Men rammebetingelserne for at bevare det truede eller genetablere noget af det tabte er under hastig forandring. Ser vi her bort fra skovens betydning som investeringsobjekt, har det i mange år været dens evne til at levere træ, pyntegrønt samt mulighed for jagt, der har domineret i det private skovbrug, der dækker

» 80-90 PROCENT af landet var dækket af skov, før landbruget blev indført for godt 6.000 år siden.

knap tre fjerdedele af vores skovareal.

Det samme gør sig – om end i noget mindre grad – gældende i det statslige skovbrug, hvor hensynet til friluftslivets interesser har haft desto større betydning.

Til disse traditionelle krav på skoven føjer sig nu med stigende styrke det, der med en kluntet oversættelse kaldes økosystem-tjenester (ecosystem services).

Det drejer sig især om skovens evne til at binde kulstof og dermed mindske atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Det gælder grundvandsbeskyttelse, fordi skoven kan holde landbruget med dets sprøjtegifte på afstand. Og det handler om beskyttelse mod oversvømmelse, fordi skoven er god til at opfange

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 25

BIODIVERSITET

Udviklingen i Danmarks samlede skovareal » UDVIKLINGEN I Danmarks samlede skovareal, løvskovsareal samt areal af oprindelig skov, også kaldet naturskov.

Begyndelsen af 1800-tallet er periodenmed mindst skov i Danmark. Siden er det totale skovareal steget væsentligt, mens arealet med oprindelig skov er faldet til ca. 35.000 hektar.

og holde på vand. Endelig er der så den økosystemtjeneste, der hedder biodiversitet, der nu i konkurrence med de øvrige skal slås for sin plads ved bordet. Naturens tilbagegang, ikke mindst i skoven er et problem overalt på en klode, hvor befolkningen vokser, forbruget ændres og intensiveres, og hvor klimaforandringer får dyrkningsarealet til at skrumpe.

Blålys og blå biologer Den hjemlige arena, hvor denne diskussion om skovens biodiversitet foregår, befolkes af skovbiologer, forstfolk, forvaltere og natur- og miljø-ngo’er. Og nu hvor et folketingsvalg er tæt på, inddrages også folketingspolitikere i debatten. Den mest seriøse del heraf, har formentlig udfoldet sig i forbindelse med revisionen af det nationale skovprogram, som på trods af tidligere tilsagn endnu ikke (i skrivende stund) er offentliggjort. Men eksplicit, og sikkert også mere underholdende, er det at følge debatten i dagbladene.

Meldingen fra oppositionen, der præges af partiet Venstre, har med dette partis traditionelle stærke binding til jordbrugsinteresserne været, at skal der gøres noget for naturen, må det ikke være til gene for landbruget. Og skal det være i skoven, må det være på de statsejede arealer. Det gælder også biodiversiteten.

Blå Blok har fremsat et beslutningsforslag (B144 af 27/3/15) om, at 20 procent af statens skove afsættes til at forbedre biodiversiteten mod, at landbrugerne til gengæld får lov at opdyrke et tilsvarende areal af de paragraf 3-arealer (enge, overdrev mm), som de ellers ikke må røre.

Da andelen af biodiversitets-skov i det hidtil gældende skovprogram fra 2002 var sat til ’på sigt’ at skulle udgøre 10 procent, er der her tale om et markant løft af ambitionsniveauet. Det hilses velkommen af de fleste.

Dansk Skovforening er dog betænkelig ved omkostningerne. Og en tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, der har sat sig i hovedet, at ingen arter, når det kommer til stykket, er afhængige af urørt skov, mener, at forslaget blot er et dårligt kamufleret landbrugsprojekt.

I det sidste har han nok ret. I hvert fald er der også stærkt delte meninger om modydelsen. Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening anfører, at mere urørt skov ikke gavner den mindst ligeså trængte biodiversitet i det åbne land. Man kan ikke bare bytte harer, agerhøns og lærker med biller og svampe.

Spin og spil for galleriet Derimod er der nogle biologer, der ikke synes at have nævneværdig betænkelighed.

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

‘Forslaget vil helt klart føre til bedre naturbeskyttelse i Danmark, siger Rasmus Ejrnæs. (Altinget 14/4/15).

Få dage efter (18/4) kvitterer Venstres tidligere fødevare- og landbrugsminister, landmand Henrik Høegh i Dagbladet Information: ‘Forleden fik vi helt uventet og utrolig stor ros fra dem, der ved noget om biodiversitet, fordi vi ønsker at gøre noget for de truede dyrearter, vi har i de danske skove.’

Spørgsmålet er imidlertid, hvem der i virkeligheden mener hvad, og hvor meget der er spin og spil for galleriet. For foreholdt de forventede konsekvenser har de blå bytteforslagsstillere siden trukket lidt i land. Om det siger SF’s miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen: ‘Jeg kender de partier. Så derfor vil jeg sige klart, at vi kommer ikke til at bytte det ene med det andet.’

Man må da også håbe, at de blå biologers ensidige begejstring er udtryk for spin. For hvis de virkelig er så defensivt indstillede, at de mener, at vi nu skal sælge ud af den ene biodiversitet til fordel for den anden, er der tale om en næsten Lomborgsk reduktionisme, den der idelig påpeger, at vi ikke har råd til det hele og derfor må prioritere, (for eksempel mellem at bekæmpe klimaforandringen eller malaria).

De tager dog grueligt fejl. Selvfølgelig skal vi prioritere, men det er ikke mellem

BIODIVERSITET svampe og lærker, men mellem biodiversitet og andre former for skovbrug eller mellem brug af skoven overfor andre samfundsmæssige aktiviteter i det hele taget.

Troels Lund Poulsen: Gunstig Sideløbende kører der en debat om bedømmelsen af de danske skoves tilstand.

Det drejer sig om den såkaldte ’skovsminkesag’, hvor daværende miljøminister, landmanden Troels Lund Poulsen (V) i 2007 indberettede til EU, at tilstanden var ’gunstig’.

Da tilstanden i 2013 blev bedømt under den daværende miljøminister (dengang SF) lød vurderingen: ‘Ugunstig’.

Nu har Miljøministeriet i en ny bekendtgørelse vurderet tilstanden som ’god’.

Rent teknisk er forklaringen, at der ikke længere lægges vægt på forekomsten af gamle træer og dødt ved som essentielle for biodiversiteten. Alt dette uden at der formentlig er sket noget afgørende ude i skoven. Men det er der måske i politikken. I hvert fald har kontorchef i Naturstyrelsen Gertrud Knudsen udtalt, at det er en politisk beslutning at gå tilbage til den metode, der vurderer skovenes tilstand som gunstig. Hertil er svaret fra biolog Jens Kanstrup fra Verdens Skove, at hvis valget af videnskabelig metode er et politisk valg, så gør det Danmark til en skovpolitisk bananrepublik. (Altinget 28/4).

Biocentriske biologer bondefanget Det er næppe første gang, at biocentriske biologer er blevet bondefanget eller raget uklar med naturbeskytterne udenfor elfenbenstårnet. Det har i varierende grad været tilfældet lige siden naturfredningens barndom for 100 år siden. Wissenschafterne har svært ved at acceptere, at der kan være andre virkeligheder end den videnskabelige, andre formål med naturbeskyttelse end forskning, andre former for videnskabelse end den (natur) videnskabelige og anden sandhed end evidens. Men for andre kan det forholde sig anderledes. For dem kan det være naturens fortryllelse eller skønhed. Eller det at den kan spises. Eller det at den kan bruges til at sove, løbe, cykle, sejle eller ride i, der er det afgørende. – En afgørelse der ikke kun får lov at blive truffet af teknokrater.

I den konkrete debat om biodiversitet er fokuseringen på den urørte naturskov helt berettiget. Men videnskaben kan

Det er næppe første gang, biocentriske biologer er blevet bondefanget eller er raget uklar med naturbeskytterne udenfor elfenbenstårnet.

Det har i varierende grad været tilfældet lige siden naturfredningens barndom for 100 år siden.

ikke holde sig fri af politikken. Og dens politik må ikke føre til, at biodiversiteten udenfor glemmes, eller at man lader andre hensyn end det til forskningen i stikken.

Klimaet i kulissen Som det engelske ord conservation signalerer er naturbevarelse og også bevarelse af biodiversitet i sit væsen tilbageskuende. Dette er måske en del af den psykologiske forklaring på, at den igangværende klimaforandring, når vi diskuterer biodiversitet, så ofte bliver glemt, som den stort set gjorde i debatten på symposiet i april. En anden del af forklaringen kan være, at det her overvejende var biologer, der var forsamlet. De er ofte mere bekymrede over biodiversitet, der aftager, end for biodiversitet der tiltager.

Hvilket den tendentielt vil gøre i Danmark, efterhånden som varmen udløser nyindvandringer sydfra, hvor diversiteten altid af klimatisk-historiske årsager har været større end hos os.

Helt uomtalt var klimafavoriserede nye arter dog ikke. Måske er de voldsomme sygdomsangreb på flere af vores skovdannende træer såsom elmesygen, askens toptørrer og nu også svampeangreb på bøg delvis klimabetingede.

Ligesom spredning af invasive arter som for eksempel japansk pileurt, glansbladet hæg og amerikansk robinie kan være det.

Men tankevækkende er det nu unægteligt, at klimaet ved slutningen af dette

århundrede vil have ændret sig, til noget der ligner, det vi i dag finder omkring Lissabon, hvor der ikke vokser bøg.

Hvad vil der mon til den tid være sket med den og alle de andre arter, som vi i dag argumenterer for skal beskyttes langsigtet og meget bedre? Dilemmaet er: Skal vi bremse eller fremme den potentielle indvandring?

Med de fremtidsperspektiver må vi vænne os til at tænke længere og mere sammenhængende. Det er også det, der ligger i den Naturplan Danmark, som for nylig blev vedtaget i Folketinget, men som Blå Blok har lovet at rulle tilbage, hvis den kommer til magten.

Vi må vænne os til, at det ikke længere er bestemte arter eller samfund, der skal søges bevaret, men derimod rammerne for at den naturlige dynamik kan udfolde sig. Dvs. individernes spredning, plante- og dyresamfundenes udvikling efter forstyrrelse, uforstyrrede fødekæder, ubrudte stofkredsløb, naturlig kystdynamik og hydrologi.

Det er forhold, som også indgår i den tidligere beskrevne argumentation for beskyttelse af skovens biodiversitet. Men det harmonerer ikke med ideen om ’at bytte lærker med svampe’. Naturhensyn er ikke noget, der kun skal tages på bestemte for eksempel for tiden særligt biodiverse afgrænsede lokaliteter. Hensyn til naturens dynamik må i varieret omfang være noget, der tages i alle landskaber.

Det kræver, at naturens tilstand løbende overvåges. Og det kræver en forvaltning, der indenfor nogle overordnede rammer i form af principper og planer i den konkrete sag kan afgøre, om det ene eller andet skal gøres. Skal vi for eksempel fortsat bekæmpe skarven ved at ødelægge dens æg. Eller kan vi overlade til havørnen at begrænse bestanden? Og naturhensyn er ikke noget, der har det godt med at blive gjort til politisk kastebold, hvor den ene regering sløjfer det, som den foregående fik vedtaget.

Der er brug for mere ansvarlighed i form af brede langsigtede forlig, som er gået forud for det, som også Jens Kanstrup har efterlyst: En spin-fri debat. n Peder Agger er med i redaktioen for Global Økologi.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 27

FORURENING

Dieselmotorer og privat har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. De forurenende sodpartikler ligger lige i hælene på CO2 og er i dag er den anden største klimasynder, viser den nyeste forskning. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dannes de? sodpartikler

V

Af Maria Bech Poulsen

interens kolde vejr indbyder til optænding i de danske villakvarterers mange brændeovne, det er tid til at nyde de varme, gyldne flammer. I en sidegade i København oser en varevogn afsted, mens myldretrafikkens lange køer snegler sig ud ad Jagtvej. På E20 er en osende gravko én blandt mange arbejdsmaskiner i gang med at forbedre vores motorvejsnet.

Fællesnævneren for dem alle er udledning af de såkaldte sodpartikler. Og vi har hørt budskabet før; sodpartikler har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. Den seneste forskning har vist, at sodpartikler er i hælene på CO2 og i dag er den anden største klimasynder. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dannes de?

Milliarder af små sodpartikler Hvis der ved en forbrænding af organisk materiale som diesel og træ, ikke er ilt nok tilstede, vil det organiske materiale ikke fuldt ud nedbrydes til CO2 og vand – og der dannes sodpartikler.

Sodpartikler er en forgrenet samling af hundrede eller tusinde små carbonsfærer.

Vi kender det som sod fra ulmende træ og på brændeovnens glasdør eller den sorte farve i osen fra en gammel bil eller traktor. Men soden vi kan se i røgen består af milliarder af sodpartikler.

Hvis vi betragter sodpartiklerne som små kugler er diameteren af hver enkel sodpartikel 20-70 nanometer – milliontedele af en millimeter. Og de små sod-

partikler stammer fra mange forskellige forureningskilder.

I Danmark er de dominerende kilder privat brændefyring og dieselmotorer, mens afbrænding af skov og savanne har stor betydning på de tropiske breddegrader. Sod fra industri, luftfart og skibsfart bidrager mindre til jordens totale sodregnskab, selvom både industri og skibsfart kan have stor betydning lokalt.

Forringer den luft vi indånder Når vi på cykelstien i København eller på en gåtur i provinsens villakvarter indånder luft, trækker vi uden at bemærke det et væld af sodpartikler med ned i lungerne.

Hver kubikcentimeter, svarende til størrelsen af en ludoterning, luft vi indånder, består nemlig af flere tusinde sodpartikler, som på grund af deres lille størrelse finder vej dybt ned i luftvejssystemets yderste og fineste forgreninger.

Dernede kan de øge risikoen for astma og lungekræft og via blodet øge dannelsen af blodpropper og hjertekarsygdomme.

På deres vej gennem vores luftvejssystem kan sodpartiklerne bidrage til øjen-, næse- og halsirritationer. Men der er

» SKEMATISK ILLUSTRATION af en sodpartikel.

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

brug for mere forskning for at udtale sig præcist om de konkrete sundhedseffekter.

Sodpartikler fungerer ikke helt som andre partikler, når de udledes til atmosfæren. Deres sorte farve indfanger solens stråler og opvarmer atmosfæren omkring dem. Dette forhindrer strålingen i at blive reflekteret tilbage til rummet via lyse overflader som skyer, hvorved temperaturen stiger i atmosfæren, og jorden bliver varmere. Vi kan tænke på det som en sort bænk, der på en solrig sommerdag kan være brandvarm at sætte sig på.

Isbjørnens hjem forsvinder Når vi udleder sodpartikler i Danmark, vil luftstrømme transportere partiklerne til det kolde Arktis. Efter nogle få dage eller uger i atmosfæren vil sodpartiklerne afsættes på sne og is og farve de ellers hvide overflader mørke. Ganske som i atmosfæren vil det mørke sod opfange solens stråling, og temperaturen i sneen stiger.

Efterhånden som sneen og isen smelter bort, vil et mørkere underlag i form af jord og hav blive frilagt, hvilket øger mængden af sollys fanget på jorden, og temperaturen stiger yderligere. Idet levetiden af sod i atmosfæren er kort – få dage til uger, er det særligt de nordligt liggende lande, som bidrager til afsætning af sod på Arktis.

Sod smelter skyer I atmosfæren vil sodpartikler vekselvirke med skyer, hvilket påvirker jordens klima. Temperaturen ændres, skyer fordamper, og mængden af små vandråber i atmosfæren stiger.

Processerne er mange, og det er svært for forskere at forstå, hvilken total effekt disse vekselvirkninger har. Effekterne kan være både kølende og opvarmende alt efter, om sodpartiklerne er over, i eller under skydækket, om de er langt oppe i atmosfæren eller tæt på jordens overflade.

Men der er store usikkerheder forbundet med forståelsen af de forskellige vekselvirkninger. Alligevel mener forskere, at den samlede effekt bidrager til opvarmning af jorden.

Reduktion i dag – gevinst i morgen Hvis vi udleder et kilogram sodpartikler, vil den opvarmende effekt

FORURENING

brændefyring oser mest Når vi udleder sodpartikler i Danmark, vil luftstrømme transportere partiklerne til det kolde Arktis. på klimaet hen over 20 år svare til, at vi udleder 3.200 kilogram CO2. Dette kaldes global warming potential (GWP) og er et udtryk for, hvor meget en forbindelse varmer i forhold til CO2. Men sodpartikler forsvinder fra atmosfæren indenfor få dage til uger, og netop derfor vil en reduktion i udledning af

sod give klima- og sundhedsgevinst med det samme.

Dette er i modsætning til CO2, som først resulterer i en positiv klimaeffekt 100 år ude i fremtiden, hvis vi reducerer vores CO2 udslip i dag. At reducere sod er derfor en her og nu løsning til at mindske de sundhedsskadelige effekter forbundet med sodforurening samt bidrage til at holde den globale temperaturstigning på under to grader Celcius.

Der er altså god grund til at sørge for tilstrækkelig ilttilførsel ved brændefyring, at udskifte den gamle ovn med en ny og sikre sig, at dieselbilens partikelfilter virker effektivt. Derudover vil brugen af partikelfiltre på brændeovne formentlig blive en mulighed i fremtiden.

BRÆNDEOVNE De seneste opgørelser • Der er ca. 700.000 brændeovne i Danmark.

• Ca. 62 % af sodpartiklerne i Danmark stammer fra brændefyring.

DIESELMOTORER De seneste opgørelser • Der er ca. 653.000 dieselbiler i Danmark.

• Ca. 34 % af sodpartiklerne i Danmark stammer fra diesel-motorer inkl.

n Artiklen er skrevet i forbindelse med Maria Bech Poulsens speciale ved Kemisk Institut, Københavns Universitet.

» SODPARTIKLER HAR negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. Dieselmotorer og privat brændefyring er de største kilder til partikler.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 29

NYT FRA RÅDET

Vidt forskellige vinkler på klima Information og Weekendeavisen har vidt forskellige vinkler.

K

limajournalister vælger de kilder, der bekræfter deres vinkel, siger Dr. phil. Oluf Danielsen, som har undersøgt danske mediers dækning af klimadebatten i en ny doktorafhandling. Mediedækningen af klimaet er langt fra uproblematisk, konkluderer forskeren, der i marts modtog landets første doktorgrad i kommunikation.

Oluf Danielsen påviser i sin gennemgang af artiklerne, at Informations tilgang er karakteriseret ved en bekymret grundtone om, at klimaet kan forandre sig uopretteligt med ekstreme vejrsituationer – med oversvømmelser, bl.a. på grund af afsmeltning af isen og stigninger af havet, eller kraftig tørke med skovbrande.

Weekendavisens tilgang er derimod mere optimistisk: Naturlige klimaforandringer har altid fundet sted, bl.a. forårsaget af ændringer i Solens udstråling af energi, så Jorden og klimaet skal nok klare sig, fornemmer man.

– Information gengiver klimaforskernes opfattelser, mens Weekendavisen omvendt søger andre, naturlige forklaringer, baseret på sol-forskning, som ikke anerkendes af Klimapanelet.

Der er også stor forskel på de kilder, medierne vælger – det lader til, at journalisterne vælger de kilder, som de på forhånd ved bekræfter avisens grundtone i klimadækningen, forklarer Oluf Danielsen.

Konkrete forslag Oluf Danielsen har nogle konkrete forslag til, hvordan journalisterne kan forbedre deres klimadækning og komme udover blot at referere resultaterne fra den nyeste klimaforskning eller begivenheder uden konkrete resultater.

– Journalisterne kunne i højere grad påpege og udstille forskellen på, hvad der siges som led i klimaforhandlingerne, og hvordan der handles, lyder en af opfordringerne fra forskeren. gb

» DEN 1. JUNI skiftede Det Økologiske Råd adresse til Kompagnistræde 22, 3. sal.

Det Økologiske Råd er flyttet Vi har fået nye lokaler i Kompagnistræde 22, der ligger centralt i København.

D

et Økologiske Råd har holdt flyttedag.

Efter nogle travle dage med oprydning og nedpakning kunne vi 1. juni rykke ind i nye lokaler i Kompagnistræde, centralt beliggende, få minutters gang fra Christiansborg.

Vi var nødt til at flytte, da vores tidligere lejemål på Blegdamsvej, hvor vi har

Får du vores nyhedsbrev?

Husk at du kan få vores nyhedsbrev, som udkommer hver måned med nyt om Det Økologiske Råds arbejde.

Her kan du også læse om debatmøder, konferencer og andre begivenheder, vi arrangerer.

Nyhedsbrevet er helt gratis, og du kan tilmelde dig på www.ecocouncil.dk

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

holdt til i adskillige år, blev opsagt, da bygningen blev sat til salg.

Medarbejderne er ved at finde sig til rette i de nye omgivelser og vi glæder os til at byde alle interesserede velkommen i de nye lokaler.

Vores telefonnummer er uændret: Tlf. 33 15 09 77 Adressen er: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K.

NYT FRA RÅDET ■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

Projekt om biogas til tunge køretøjer afsluttes

Organisk husholdningsaffald i biogasanlæg Det Økologiske Råd afslutter i juni et projekt for Energistyrelsen om brug af kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOH) i biogasanlæg. Projektet fokuserer på den barriere, der ligger i, at Mejeribranchen hidtil ikke har villet modtage afgasset biomasse – som gødning – fra biogasanlæg, hvis der blev tilført KOH til anlægget. Med den store udbygning af biogasanlæg, der ses i disse år, bliver der netop brug for at bruge KOH til at hæve tørstofindholdet og dermed hæve energiproduktionen, når der bruges gylle med lavt tørstofindhold. Problemet er i Sverige løst med en certificeringsordning, som vi kan lære af i Danmark.

Foto: CCBY flickr

Det Økologiske Råd har stået i spidsen for et projekt, hvor der er indført gasdrevne skraldebiler i Københavns kommune, i samarbejde med bl.a. EON, OK-benzin og Scania – se artikel herom andetsteds i bladet. Projektet blev afsluttet med en velbesøgt konference d. 16. april med deltagelse af bl.a. transportminister Magnus Heunicke. Det Økologiske Råd arbejder i lighed med en række andre organisationer for at få politikerne til at sænke afgiften på gas til tunge køretøjer for at gøre det attraktivt for vognmænd at anskaffe gasdrevne køretøjer, selv om disse er dyrere i anskaffelse.

» FRA EN demonstration i Tyskland mod TTIP.

Kritisk analyse af oplæg til frihandelsaftale EU-USA Det Økologiske Råd deltager aktivt i TTIP-netværket, som organiserer kritisk debat om forberedelserne til en frihandelsaftale mellem EU og USA. Der lægges bl.a. op til en problematisk såkaldt ISDS-mekanisme, hvor investorer/selskaber kan sagsøge stater, hvis disse f.eks. strammer kli-

Her blev Tue Damsø, Marie Münster og Erling Jensen nyvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen skal 8. juni konstituere sig med ny formand og forretningsudvalg. Årsberetning og årsregnskab kan også ses på hjemmesiden. Det fremgår, at Rådet har udført rigtig mange aktiviteter i det forløbne år, har været meget synlige både i medierne og i vigtige processer med politikere, erhvervsliv m.v. Desuden er Rådets økonomi særdeles sund.

Generalforsamling afholdt 21. april

Grøntelvalg.dk

Det Økologiske Råd afholdt 21. april et velbesøgt seminar om klima og økonomi med formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og repræsentanter for Energistyrelsen, Pension Danmark, Rockwool og WWF. Præsentationerne kan ses på www.ecocouncil.dk. Mødet blev efterfulgt af generalforsamling.

Det Økologiske Råd redigerer netguiden Grøntelvalg.dk, hvor forbrugerne kan finde de bedste produkter inden for ‘strøm med klimavalg’, hvor man typisk betaler lidt ekstra for, at strømmen er produceret med hensyn til de globale klimaproblemer. Vi anbefaler at bruge guiden, når man skal vælge el-leverandør.

ma- og miljølovgivning på en måde, som kan føre til, at selskabernes fortjeneste mindskes. Tobias Sørensen repræsenterer DØR i dette netværk.

Tobias har skrevet en analyse af TTIP forberedelserne, som kan ses på www. ecocouncil.dk

Der er nu tre produkter i den bedste klasse A – ‘Global Energi’ fra Seas-NVE, ‘Basis el med omtanke’ fra Dong Energy samt ‘Ren Energi Plus’ fra Naturenergi.

Nyt projekt om bygningsreglementet Det Økologiske Råd har fået et nyt projekt med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. I projektet ses nærmere på fordele og ulemper ved den nuværende mulighed i Bygningsreglementet for at indregne VE i opfyldelsen af Bygningsreglementets energikrav i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Det er f.eks. i dag muligt at isolere bygningen lidt ringere, hvis der bliver sat solceller på taget. Og det er muligt at forbedre bygningens energimærke ved at opsætte VE.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B4B Blegdamsvej 2200 København NN 2200 København

Giv en grøn gave

Tak for dit engagement i miljødebatten!

Kære læser,

... der varer hele året

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling G L som GLog BAL – samtidig er derGbrug for konstruktive kritiske i forhold BA Lbåde kan være L vagthunde, L BA BA L ØKOLOGI GGLLBAL ØKOLOGI I OGII OLOG ØKOLO ØKOL ØK til regeringens miljøogG klimapolitik.

26

mere natur og Vi skal have gsstøtten klima for landbru

28

g Grønt landbru for en milliard

29

Vitus: Ny bog af Lone rer” ”Mad vs. fødeva

Hurra for Naturpla n Danmark

8. DECEMB ER

22

25

30

Miljø og sundhed for glitrende guld betaler i Tanzania

2014 | NR . 4 | 21. Å RGANG

22. S

på

28

3

Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi

Hvad er BNP for det gode liv?

11

Det konventionelle landbrug er på tålt ophold

RGANG . 3 | 21. Å 2014 | NR EPTEMBER

scenarier for fremtidens landbrug

22

Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere

1. JUNI 2014 | NR. 2 | 21 . ÅRGANG

MAGASIN DANMARKS GLOBALE OG MILJØ FOR KLIMA, NATUR

DANMARKS GLOBALE FOR KLIMA, NATUR MAGASIN OG MILJØ

GLOBALE MAGASIN DANMARKS MILJØ NATUR OG FOR KLIMA,

4

9

Randers har medvind cykelstierne

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

NG 22. ÅRGA | NR. 1 | TS 2015 10. MAR

4

Det Økologiske Råd landbrug have ny formand skal Agro-økologisk lande gs bedst i udviklin

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der GRØN TRANSPORT rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og resVirksom heder fjerner frivilligt Bisphenol A sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end det gamle?

TEMA SIDE 8-27

m et a o it m rs Te dive bio

TEMA OM FARLIG KEMI SIDE 14-21

om ma dbru rt te s lan Sto den mti fre

g

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kermening ogværet varer hele året. med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen neværdi har altid faglig formidling jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks en nødvendighed.

globale miljømagasin i de næste 12 måneder.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde Det koster kun 345 kr./år. de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling Global vil fortsætte. Økologi skriver om:

● ● ● ●

Klima Med venlige hilsner, Natur Tina Læbel, redaktør Global Økologi Miljø Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. debat, baggrund og analyser.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ...... ...... ...... ......

Fra: ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ......

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag