Tag hensyn til vores efterkommere! Seminar om diskonteringsrenten mandag d. 17. september 2012 kl. 13-16.30 i SFs gruppeværelse på Christiansborg Arr.: Det Økologiske Råd, Dansk Fjernvarme og Danmarks Vindmølleforening Gratis adgang. Tilmelding på www.ecocouncil.dk (tilmelding åbner d. 4. september) Diskonteringsrenten kan virke som et nørdet begreb, men den har stor betydning. Brugt på klima og miljøprojekter udtrykker den, hvor højt vi vægter kommende generationers levevilkår i forhold til vores egne – jo højere renten er, jo mindre vægter vi værdien af miljøskader, som vil opstå om 50 eller 100 år - eller som vi kan forebygge nu. Renten er i dag 5%. I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 varsles en sænkning af diskonteringsrenten, så den kommer mere på linie med de lande vi normalt sammenligner os med. Dette svarer til 3-3½.
Foreløbigt program: 13.00 Velkomst v. direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme 13.10 Prof. Mikael Skou Andersen, EU's Miljøagentur: Hvad betyder diskonteringsrenten for samfundsøkonomiske beregninger af klima- og miljøprojekter? 13.40 Økonom Jan Boom, Det Økonomiske Råds sekretariat: diskonteringsrenten og vandmiljø-området (Inviteret) 14.10 Økonom, klimaforsker Kirsten Halsnæs, Risø: Hvad betyder diskonteringsrenten for opstilling af klimaplaner, herunder Klimakommissionens rapport? 14.40 Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme: Hvad betyder diskonteringsrenten for fjernvarmeprojekter, herunder omlægning af nuværende naturgasområder? 15.00 Pause 15.20 Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd: Hvorfor beskæftiger en miljøorganisation sig med diskonteringsrenten? Hvad betyder renten for vindkraftprojekter? 15.40 Politikerdebat: Da diskontering vedrører både finans, energi og miljø inviterer vi et politikerpanel, som omfatter både energi-, miljø- og finansordførere: Steen Gade, SF (energi), Marianne Jelved (finans), Pernille Rosenkrantz-Teil, S (energi), Per Clausen, EL (energi/miljø), Lars Chr. Lilleholt, V (energi) og Ole Birk Olesen (finans) (inviteret). 16.25 Afrunding v. Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd