Global Økologi nr. 3, 20. årgang 2013

9 Helle Thorning lover os et grønnere Danmark

7

26

Ida Auken til afhøring hos affalds-agenterne

Håbet om en grønnere landbrugspolitik i EU brast

OKTOBER 2013 | NR. 3 | 20. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

GL BAL ØKOLOGI

Økologien blomstrer i Lejre Kommune Tema om kommuner SIDE 14-25

Global Økologi er Danmarks globale magasin med baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

Indhold

ISSN 0909-1912

• OVERBLIK

Ansv. redaktør: Gustav Bech.

Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk redaktion@ecocouncil.dk I redaktionen: Peder Agger, Thorfinn Deluran, Bent Kristensen, Tina Læbel, Kåre PressKristensen, Ulla Skovsbøl, Katrine Vestermark Køber, Xenia Thorsager Trier, Claus Wilhelmsen.

3 Ingen prioritering af virkemidler i ny klimaplan GUSTAV BECH

4 Kommende landmænd skal lære om økologi GUSTAV BECH 5 Helle Thorning lover os et grønnere Danmark GUSTAV BECH

4

9 Stem grønt 19. november CHRISTIAN EGE 10 Pensionskasser frasiger sig ansvaret for investeringer i klimakatastrofer RUNE SKOVBO / THOMAS MEINERT LARSEN

8

Pris: 345 kr./år – for stud., pens. og ledige: 195 kr./år.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

/ ELSE ØSTERGAARD ANDERSEN

12 Regeringens klimaplan – fra plan til handling CHRISTIAN EGE

14 Økologien blomstrer i Lejre GUSTAV BECH 16 Lokal klimaindsats mangler nationale rammer

14

Global Økologi og skribenterne.

©

SINE BEUSE FAUERBY

18 Lovgivning kan sikre strategisk kommunal energiplanlægning TUE DAMSØ 22 København er et grønt laboratorium CLAUS WILHELMSEN 25 Den gode by skaber liv CLAUS WILHELMSEN

Det er tilladt at citere magasinets indhold med kildeangivelse.

Forside-fotos: Colourbox og Ulla Skovsbøl

11 Dårlig kommunikation om erfaringer med lavenergi-byggeri skader en god sag VERNER HASTRUP PETERSEN

• BAGGRUND OG ANALYSER

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation Tryk: KLS Grafisk Hus.

8 Merkel vil svække miljøkrav til nye biler GUSTAV BECH • LEDER OG OPINION

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt.

Udgiver: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77 info@ecocouncil.dk

6 Ida Auken til afhøring hos affalds-agenterne ULLA SKOVSBØL

26 Håbet om en grønnere landbrugspolitik i EU brast LEIF BACH JØRGENSEN / KAREN OXENBØLL

18

• BØGER

28 Kemien truer GUSTAV BECH 28 Efterlysning: Biodiversitet i danske skove PEDER AGGER 30 Kemikalier i politik og hverdag ULLA SKOVSBØL • NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

No. 001

31 Støt os med 50 kr.

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

28 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

32 Giv en grøn gave

OVERBLIK Foto: Ulla Skovsbøl

» REGERINGENS KLIMAPLAN omfatter et katalog med 78 virkemidler. Men virkemidlerne er ikke regnet ordenligt igennem, og regeringen ved heller ikke, hvordan den vil prioritere, lyder kritikken.

Ingen prioritering af virkemidler i ny klimaplan Beregningerne i regeringens klimaplan er usikre, og Det Økologiske Råd frygter, at transportsektoren endnu en gang slipper for let. klimaplan

H

Af Gustav Bech

ele Danmarks energiforsyning, inklusiv energiforbruget til transport skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Det er det langsigtede mål i den klimaplan, som klima- og energiminister Martin Lidegaard efter et helt års forsinkelse kunne præsentere efter sommerferien.

– Klimaforandringerne er en realitet.

De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle.

Danmark er et rigt land og har mulighed for at vise vejen. Det gør vi med klimaplanen, siger Martin Lidegaard.

Klimaplanen skal på kort sigt reducere det danske CO2-udslip, så vi i løbet af de kommende syv år frem til 2020 skærer 40

pct. af udslippet målt i forhold til udgangspunktet i 1990.

Ifølge Lidegaard skal klimahensynet være en integreret del af både transportpolitikken, landbrugspolitikken og alle øvrige sektorer.

De store samfunds- og adfærdsændringer skal dog ifølge planen ske på en ‘omkostningseffektiv måde, så omstillingen ikke går ud over velfærden’.

– Regeringen vil vise, at en ambitiøs klimapolitik kan forenes med økonomisk udvikling og gode rammevilkår for erhvervslivet. Kun derved kan vores eksempel inspirere andre, hedder det i klimaplanen.

Glemmer positive effekter Det Økologiske Råd er skeptisk over for de samfundsøkonomiske beregninger i regeringens klimaplan, især på trafikområdet.

Hvis man kun gennemfører de billigste tiltag, slipper transporten endnu en gang for CO2-reduktion, og det vil være en stor fejl, mener rådet.

Sekretariatsleder Christian Ege, som var inviteret med til pressemødet, kritiserede blandt andet de samfundsøkonomiske beregninger i planen, som han betegner som ‘et katalog af uprioriterede virkemidler’.

I planen forsøger regeringen at beregne, hvor mange tons CO2-reduktion hvert virkemiddel kan bidrage med, og hvad det samfundsøkonomisk koster at gennemføre. Men desværre er beregningerne lavet på et alt for snævert grundlag, som resulterer i en usikker bundlinie, mener Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han mener, man glemmer de langsigtede effekter for for eksempel folkesundheden.

– Vi er generelt skeptiske over for denne type af samfundsøkonomiske beregninger, bl.a. fordi man fokuserer snævert på, hvad det koster at reducere CO2, og fordi man ikke inddrager de langsigtede effekter, siger Christian Ege. Læs også analysen side 12

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 3

OVERBLIK

Kommende landmænd skal lære om økologi Først nu bliver økologi indført som en obligatorisk del af undervisningen på landbrugsskolerne.

Foto: Colourbox

» HYUNDAI PRÆSENTEREDE en brintbil ved den internationale biludstilling i Frankfurt 17. september 2013.

Mere brint til tyske biler Seks tyske selskaber går sammen og vil etablere et stort landsdækkende net af tanskstationer, der skal forsyne fremtidens brintbiler med brændstof.

I dag er der kun 15 tankstationer, der tilbyder brint, men frem mod 2013 skal der ifølge planen etableres 400 tankstationer med brint.

Adskillige bilfabrikker er på vej med en brintbil. Toyota håber at kunne præsentere den første i 2015. Også Hyundai, Kia og Honda er med i kapløbet om at producere brintbiler

Af Gustav Bech Danske forbrugere køber flere økologiske fødevarer end alle andre, og knap syv procent af landbrugsarealet er i dag omlagt til økologisk drift. Alligevel er det først nu, at økologi bliver indført som en obligatorisk del af undervisningen på landets landbrugsskoler, hvor de unge efter endt praktik kan gøre deres landbrugsuddannelse færdig.

Hidtil har alle elever på landbrugskolerne haft mulighed for at vælge økologi som valgfrit fag, men nu skal økologien være obligatorisk.

Alle ny-udklækkede landmænd vil derfor fremover have et grundlæggende

kendskab til økologisk produktion, når de forlader landbrugsuddannelsen.

Kan træffe et oplyst valg Det glæder udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen i NaturErhvervstyrelsen, der de senere år har arbejdet for at få mere økologi ind i undervisningen i Danmark.

– Der skal være plads til både det økologiske og konventionelle landbrug i Danmark. Men det er vigtigt, at alle elever nu får en viden om økologi, så de kan træffe et oplyst valg – uanset hvilken produktion, de ønsker, siger Karsten Biering Nielsen.

Uddannelsesordningen fastsætter et minimum af økologiindhold, som den enkelte landbrugsskole skal leve op til, men der er ikke nogen øvre grænse.

Omfanget af undervisning i økologi kan altså skaleres op eller ned afhængig af den enkelte landbrugsskoles interesser.

Tank gas til bilen Inden årsskiftet vil busser, renovationsvogne og private biler kunne tanke gas på en tankstation i hovedstadsområdet. OK og energikoncernen E.ON vil etablere to-tre tankstationer med gas.

I Sverige har man gode erfaringer med for eksempel busser, der kører på gas i byområder, og udbygningen fortsætter.

Svenskerne har sat sig som mål, at alle bybusser i Skåne skal køre på CO2-neutral biogas i 2015.

Coca-Cola tabte sag om greenwashing

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

Foto: Colourbox

Forbrugerombudsmanden har givet Verdens Skove medhold i en klage over Coca Colas massive markedsføring af sodavandsgigantens såkaldte ‘plantbottle’.

– Det var en længe ventet sejr – men den er i princippet stadig aktuel og derfor ekstremt vigtig, siger Kristian Jørgensen, talsmand for Verdens Skove.

» ØKOLOGI HAR været stærkt underprioriteret i undervisningen på landbrugsskolerne, men nu bliver det obligatorisk for de unge vordende landmænd at lære om de mest basale økologiske sammenhænge, før de kan afslutte uddannelsen som driftsledere.

OVERBLIK

Foto: Colourbox

» REGERINGENS TRE stærke kvinder på vej til pressemøde. Oppositionen hånede Helle Thorning-Schmidt for at tale om kartoffelskræller og salatrester i sin åbningstale.

Helle Thorning lover os et grønnere Danmark – Vi skifter sort kul ud med grønne vindmøller, sagde statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning. klima

Af Gustav Bech

-D

et Danmark, vi efterlader til vores børn og børnebørn, skal være i en bedre stand end det,

vi selv fik i arv.

– Det er regeringens princip, når det gælder økonomi. Når det gælder vores solidariske fællesskab. Og naturligvis også, når det gælder vores natur og miljø.

– Derfor skifter vi sort kul ud med grønne vindmøller. Derfor begrænser vi brugen af sprøjtemidler, så vi fortsat har rent drikkevand direkte fra hanen.

Sådan lød det, da Helle ThorningSchmidt 1. oktober holdt sin åbningstale i Folketinget.

Hun lovede os ikke guld og grønne skove, men talen var afstemt i grønne nuancer, som vandt genklang hos de grønne organisaitoner, og statsministeren fik også sagt nogle velvalgte ord om både affald, madspild og vores

brug af klodens ressourcer, som gav bonuspoint.

med Togfonden’ og ressourcestrategien, som miljøministeren kunne præsentere få dage senere.

Affaldet skal udnyttes Vi skal nemlig lære at få mere ud af ressourcerne.

– Derfor bruger vi vores affald til at producere el til vores virksomheder og varme til vores huse. Gennem de seneste 20-30 år er Danmark blevet blandt de bedste i verden til at brænde affald og få energi ud af det, sagde statsministeren.

Også madrester skal det være slut med at smide i skraldespanden.

– Hvert år smider vi 670.000 ton madaffald ud, og det bliver brændt. Hvis vi i stedet for putter det i biogasanlæg, så får vi el til tusindvis af boliger. Vi får et renere miljø. Og vi er beredt til en fremtid, hvor busser og biler kører på biogas.

– Regeringen vil sætte et ambitiøst mål for, at vi skal genanvende langt mere af husholdningernes affald end i dag, bebudede Helle Thorning-Schmidt.

Mens statsministeren af oppositionen reelt blev hånet for at tale om kartoffelskræller og salatrester, blev talen positivt modtaget i Det Økologiske Råd, som glæder sig over, at den grønne del af regeringens politik fik en relativ fyldig omtale. Det gælder både ‘det flotte initiativ

Mindre trafik og bilos i København Rådet savner dog en udmeldning om, hvordan regeringen vil følge op på betænkningen fra Trængselskommissionen, som kom ugen før.

– Vi savner en melding fra statsministeren om at sætte effektivt ind over for den stigende trængsel i Hovedstadsområdet. Desværre har regeringen allerede afvist det mest effektive middel til at bekæmpe trængslen, nemlig roadpricing, siger sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologiske Råd.

Han efterlyser også en melding fra regeringen om, at man vil finde penge til at gennemføre nogle af forslagene i Naturog Landbrugskommissionens rapport.

– Vi har ikke fantasi til at forestille os, at det kan gøres, uden at regeringen er villig til at overflytte noget af den hektarstøtte, som i dag gives til landbruget, så den i stedet skal støtte målrettede initiativer til at reducere landbrugets klima- og miljøproblemer, lyder det fra Det Økologiske Råd.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 5

OVERBLIK

Ida Auken til afhøring hos affalds-agenterne Affaldsagenterne fra fjerde klasse i Gl. Rye Skole jagter skraldeskurke og stillede nærgående spørgsmål om affaldssortering og genbrug, da miljøministeren kom forbi. ressourcestrategi

» VIVI KIER, miljøordfører for de konservative, er klar til at finde penge til en indsats for mere natur.

Konservative vil finde penge til naturfond Det Konservative Folkeparti vil gøre natur til en ny mærkesag og melder sig også som tilhænger af en ny national naturplan, som er en del af regeringsgrundlaget.

De konservative støtter idéen om at etablere en naturfond, som er et af forslagene i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen. Partiet er klar til at afsætte 300 millliner kroner til formålet.

Den konservative miljøordfører Vivi Kier mener ifølge Altinget, at ‘rapportens mange gode anbefalinger viser, at man godt både kan få mere natur og give landbruget mulighed for at vækste’.

Højmose hædres for at opsuge CO2

Som det første naturområde i verden høster Lille Vildmose i Nordjylland nu hæder for sin evne til at opsuge CO2 og bliver udpeget til internationalt beskyttet natur område under Ramsar-konventionen.

– Ingen naturområder er tidligere blevet udpeget som internationalt bevaringsværdige ud fra deres evne til at lagre CO2. Der er ingen tvivl om Lille Vildmoses store naturmæssige værdi, men jeg synes, at det er utroligt positivt, at Ramsar-konventionen nu klart signalerer, at der er grund til at beskytte klimavenlige naturtyper, siger miljøminister Ida Auken.

-S

Af Ulla Skovsbøl

orterer du selv dit affald derhjemme? Er du god til det? Hvor mange dele sorterer du i?

Affaldsagenterne fra fjerde klasse på skolen i Gammel Rye i Skanderborg Kommune havde mange nærgående spørgsmål til Ida Aukens private affaldssortering, da hun besøgte skolen som led i en landsdækkende affaldsturne.

Miljøministeren svarede, at hun sorterer affaldet, men i tråd med målsætningerne i regeringens ressource- og affaldsstrategi tilføjede hun, at hun gerne ville sortere mere, og at hun især gerne ville sortere kartoffelskræller og andet organisk affald fra, så der kan blive lavet biogas af det.

– Det kan man bare ikke, der hvor jeg bor. Det har kommunen ikke sørget for.

Men det kan være det kommer, når jeg sige siger til dem, at de skal, sagde hun til de ivrige elever, som flokkedes om hende.

De gode eksempler Ida Auken havde dagen før fremlagt regeringens strategi for, hvordan vi kan håndtere affaldet bedre og udnytte det som en ressource i stedet for blot at brænde det hele af. Allerede dagens efter tager hun rundt i landet for at se lokale projekter, der kan tjene som gode eksempler til efterfølgelse.

– Det er vigtigt for mig at få samlet nogle af de mange eksempler på både, hvad der går godt, og hvad der kan være svært. Derfor har vi valgt forskellige ste-

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

der i landet og kigget på de kommuner, som er gået foran, siger hun.

Gl. Rye kom med på hendes liste, dels for at hun kunne besøge de sorteringsivrige affaldsagenter, der har haft et undervisningsforløb om affald, og som har fået autorisation til at jagte skraldeskurke, men også fordi det fælleskommunale affaldsselskab Reno Syd har indført obligatorisk emballagesortering.

RenoSyd sorterer emballage Siden maj 2012 har alle borgere i Skanderborg og Odder Kommuner skullet sortere alt emballage af plast, glas og metal fra i en særlig beholder, der bliver tømt en gang om måneden. Initiativet har øget mængden af glas til genbrug med 67 procentMængden af plast er seksdoblet, og mængden af metal er firedoblet.

– Der har været indkøringsudfordringer, men borgerne har taget godt imod det, og mange har bestilt større værdibeholdere, end vi oprindeligt gav dem, siger direktør i Reno Syd, Annemette Fuglsang.

Ingen ekstra regning – Der har også været utilfredshed, men det vil der altid være, når man indfører noget nyt, og modviljen er efterhånden overvundet, vurderer hun.

De to kommuner har kunnet gennemføre emballagesorteringen, uden at det koster hverken kommunekasserne eller borgerne ekstra. Ekstraomkostningerne betales af en besparelse, som opnås ved at borgerne selv skal trille deres affaldsbeholder ud i indkørslen. På den måde er ordningen udgiftsneutral.

– I princippet kunne alle kommuner gøre det samme, men det er jo ikke sikkert, at alle kan finde tilsvarende bespa-

OVERBLIK

Foto: Ulla Skovsbøl

» DE IVRIGE affalds-agenter flokkedes om miljøminister Ida Auken og Socialdemokraternes miljøordfører Jens Joel.

relser, og så bliver det jo vanskeligere, siger Annemette Fuglsang.

Foto: Ulla Skovsbøl

Organisk affald skal med Miljøminister Ida Auken besøgte et af de private hjem i Gl. Rye, hvor Liselotte og Peder Berg sorterer emballage på livet løs og er glade for ordningen. De behøver kun at grovsortere. Et genbrugsselskab tager sig af finsorteringen i fraktioner, og det høstede ros hos Ida Auken.

– Det er godt, når det kan gøres så enkelt som muligt, sagde hun.

Hun havde ros til de to østjyske kommuner og deres fælles affaldsselskab, fordi de går foran. Men selv om dagen mest var til rosende ord, erkender miljøministeren dog, at der skal mere til, hvis affalds- og ressourcestragiens mål om 50 procent genbrug skal nås i 2020.

– Jeg så gerne, at kommuner som Skanderborg og Odder også på et tidspunkt tager næste skridt og får det organiske affald med.

- Det er godt, de får fat i plast og glas, men det vil være rigtig godt, hvis de også kan få sorteret det organiske affald ud og får etableret biogasanlæg, sagde Ida Auken.

Affalds-agenterne i Gl. Rye jagter skraldeskurken Affalds-agenterne fra fjerde klasse foran agent-eden, som giver dem autorisation til at jagte og fange den lede skraldskurk.

- Jeg sværger ved værdiagentens genbrugspistol, at jeg aldrig vil smide værdier i skraldespanden. Gør jeg det, må du gi´mig en på panden..., lyder de første par linier.

n Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for Global Økologi

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 7

OVERBLIK Sorte penge til pensionen Hvis pensionskasserne mener, hvad de siger, burde de straks sælger deres aktier i kul, olie og gas og investere i vedvarende energi, siger WWF. Men landets største pensionsselskaber melder hus forbi.

– Vi synes faktisk, at vi på klimaområdet har gjort, hvad vi kan, siger Ulrik Weurder, underdirektør i ATP med ansvar for energi og infrastruktur til Information.

Læs også kommentaren side 9

Kemikontrol skærpes

Intensivt landbrug truer fugleliv Hver ottende fugleart i verden er truet af udryddelse, og intensivt landbrug er den største trussel mod verdens fuglearter. Det er et par af konklusionerne i i en rapport, som i juni blev offentliggjort på BirdLifes verdenskonference i Ottawa i Canada.

Få EU-lande har klima-strategi Kun 15 af 27 lande i EU har en klimatilpasningsstrategi og endnu færre en egentlig klimatilpasningsplan.

Derfor lægger Kommissionen op til at overvåge landenes indsats frem mod 2017. Er landene ikke nået langt nok til den tid, åbnes der mulighed for, at der kan komme bindende regler.

Store dele af Afrika vil ikke kunne opdyrkes Store dele af Afrika vil ikke kunne opdyrkes, og halvdelen af den asiatiske millionby Hong Kong vil stå under vand, når følgerne af de globale klimaforandringer slår igennem i løbet af de kommende årtier. Sådan lød det i sommer, da Verdensbankens leder Dr. Jim Yong Kim i et liveinterview med Reuters chefredaktør intrængende advarede om alvoren i de globale klimaforandringer.

Foto: Colourbox

Enhedslisten og miljøminister Ida Auken er blevet enige om at bruge 20 millioner kroner over de næste tre år på at skærpe kontrol med tekstiler, legetøj og elektronik, som børn og unge er i berøring med. Det sker som led i kampagnen ‘Kemikontrollen – Ren barndom’.

» ANGELA MERKEL kommer de tyske bilproducenter til undsætning.

Merkel vil svække miljøkrav til nye biler Den tyske kansler Angela Merkel får kritik for at gå de store bilfabrikanters ærinde. Tyskland blokerer for skærpede krav til bilers forbrug af brændstof.

E

U indgik før sommerferien et kompromis om kravene til, hvor brændstofeffektive nye biler skal være i 2020. Kravene betyder, at nye biler i gennemsnit må udlede 95 g CO2/km.

Men efter først at have fået udskudt den formelle godkendelse af aftalen, forsøger Tyskland nu i stedet at udvande kravet og hæve niveauet til 104 g CO2/km.

– Det er dybt useriøst og decideret uansvarligt af Tyskland. Efter først helt ureglementeret at have presset sig til at få afbrudt den formelle godkendelse af aftalen, så det kunne ske efter det tyske valg, prøver de nu reelt at ødelægge hele aftalen. Det er en skandale, siger Jeppe Juul, trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Fabrikanterne snyder med tallene En del af kompromisset betyder også at brændstoftallene fremover bliver mere

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

retvisende ved overgang til en ny testprocedure.

– Der er ingen tvivl om, at Tyskland holder hånden over den del af den tyske bilindustri, der de senere år har manipuleret massivt med deres brændstoftal, men som nu skal til at levere i den virkelige verden, siger Jeppe Juul.

En undersøgelse fra organisationen ICCT viser ifølge Det Økologiske Råd, at de tyske bilmærker BMW, Audi og Mercedes er blandt dem, der fejler mest, når producenterne skal opgive, hvor langt bilen kører på literen. Producenternes tal passer slet ikke. Hos BMW ligger virkelighedens forbrugstal i gennemsnit hele 30 procent over, hvad der står i BMWs markedsføringsmateriale.

BMW har lobbyet – Det er ikke nogen hemmelighed at flere tyske bilproducenter – og især BMW – indædt har lobbyet for nye smuthuller og en betydelig svækkelse af EU’s krav til bilers brændstofeffektivitet i 2020. Og tilsyneladende er de ligeglad med, at det er deres kunder, der skal betale de ekstra brændstofomkostninger, siger Jeppe Juul.

Han understreger, at disse tyske producenter allerede får en betydelig rabat, fordi de generelt producerer tungere biler. gb

LEDER

Stem grønt 19. november Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

D

er er valg til kommuner og regioner 19. november. Der er færre der stemmer til disse valg end til Folketinget. Særligt er der mange unge, der ikke stemmer. Det er en skam. Der er mange gode grunde til at stemme. En af dem er klima og miljø. Selv om kommuner og regioner er i ret stramme økonomiske tøjler, er der meget, de kan gøre for klima og miljø. Det gælder f.eks. cykling, som går tilbage på landsplan, men går frem i de byer, som satser aktivt på at give cyklisterne gode forhold, f.eks. i København og Odense. Det viser klart, at grøn politik faktisk virker. En kommune eller en region kan også sørge for, at der er gode muligheder for, at den egne ansatte kan komme til og fra arbejde uden bil. F.eks. har Hillerød sygehus tilsluttet sig arbejde-stations-cykel projektet, som Det økologiske Råd udbyder med støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje. Det betyder, at medarbejdere meget billigt kan leje en cykel til at transportere sig til og fra stationen, så de kan komme hurtigt frem, som en kombination af tog og cykel OGSÅ I FORHOLD til energibesparelser ser vi at grøn politik virker. Nogle kommuner og regioner er fremme i skoene med at få energirenoveret deres bygninger, mens andre er bagefter. Nogle kommuner har kapaciteten til selv at stå for disse energirenoveringer. Men har man ikke selv den kapacitet, behøver man ikke give op – så kan man bruge ESCO-modellen, hvor et firma står for energirenoveringen og garanterer resultatet. Det har Middelfart kommune gjort med succes.

Også regionerne har mulighed for at sænke energiforbruget i deres store bygningsmasse, især hospitalerne.

F.eks. har Region Midtjylland kæmpet for at få lov til at

bygge sit nye supersygehus som lavenergibyggeri – efter at staten under den tidligere regering først ikke ville stille et tilstrækkeligt rammebeløb til rådighed til at man i praksis kunne lave lavenergibyggeri. Det gav resultat, og i 2012 blev der givet ekstra låneadgang til at bygge lavenergi-sygehuse.

DER ER OGSÅ store muligheder for at stille klima- og miljøkrav til offentlige indkøb, som udgør omkring 200 mia. kr pr. år. Kommuner og regioner kan melde sig ind i Partnerskabet for Grønne Indkøb, som opstiller forpligtende mål. Det har bl.a. Århus, Herning, Sønderborg, Gladsaxe og Egedal kommuner samt Region Midtjylland gjort. Bl.a. kan man fremme økologiske fødevarer – her gør bl.a. Lejre kommune en stor indsats som økologisk forsøgskommune. Kommuner og regioner har også en stor bilpark, og de køber desuden mange transportydelser, f.eks. skolebuskørsel, taxa og renovation. Her skal stilles krav til køretøjernes CO2-udslip. Der kan f.eks. stilles krav om elbiler til persontransport og om biogas til tunge køretøjer. Og det skal ikke kun gælde kommunens egne køretøjer, men også deres køb af transportydelser.

Som en første start kan man blive klimakommune.

Det kræver, at man lover at reducere sit CO2-udslip med mindst 2% om året. Det har 74 ud af landets 98 kommuner tilsluttet sig. Nu skal vi bare have de sidste med – og så skal der følges op på det. De første 2% er jo de letteste.

Kommunerne skal holdes til ilden, så de bliver ved med at sænke CO2-udslippet.

Der er altså rigtig mange ting, en kommune eller region kan gøre for klima og miljø. Mød op på vælgermøder og spørg kandidaterne, hvad de vil gøre. Eller skriv indlæg i medierne – både papirbårne og de sociale – og bed kandidaterne forholde sig til, hvad kommunen eller regionen kan gøre for at fremme klima og miljø.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 9

OPINION Solanlæg kan fremstille brint

Sol afløser naturgas til fjernvarme Danske fjernvarmeværker investerer som aldrig før i solenergi. 40 kæmpe-store solvarmeanlæg producerer nu nok til at forsyne over 7.500 almindelige parcelhuse med varme, og flere er på vej.

Ifølge Dansk Fjernvarme er der tale om et boom for solvarme, som i løbet af det kommende år vil vokse til næsten det dobbelte. Op mod en femtedel af fjernvarmen vil i 2020 komme fra solvarme, spår Dansk Fjernvarme.

EU-bank skifter til grøn energi Kul og olie er på vej ud. Til gengæld er vedvarende energi, energieffektivitet og energiinfrastruktur nye fokusområder for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Banken har vedtaget en ny lånepolitik. Den betyder, at banken som udgangspunkt kun må finansiere energiprojekter, der udleder mindre end 550 gram CO2 pr. kilowatttime.

25 familier skal teste fremtidens teknologi Udstyret med alt lige fra solceller til elbiler og styret af et intelligent smart grid bliver 25 familier i Østjylland en del af et levende laboratorium. De skal teste fremtidens teknologier og bliver udstyret med alt det ypperste inden for bæredygtigt energi-udstyr.

DELTAG I DEBATTEN Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.ck

Foto: Colourbox

Amerikanske forskere ved universitetet i Boulder i Colorado har udviklet en ny teknik, der ved at koncentrere solens stråler splitter vand til brint og ilt. De håber at kunne etablere en produktion af brint i stor skala.

– At splitte vand med sollys er den hellige gral inden for bæredygtig brintøkonomi, siger lederen af forsøget, professor Alan Weimer til onlinemediet phys.org.

Forskningen har stået på et par år og er støttet af det amerikanske energiministerium samt National Science Foundation.

Pensionskasser frasiger sig ansvaret for investeringer i klimakatastrofer

Af Rune Skovbo Johansen og Thomas Meinert Larsen

M

eningen med at have en pensionsopsparing er at sikre sin fremtid. Alligevel har danske pensionskasser store milliard-investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, hvis forretningsmodeller er uforenelige med at begrænse omfanget af fremtidens klimakatastrofer.

Vores egne pensionsopsparinger er dermed investeret i at fylde vores fremtid med oversvømmelser, voldsomme storme, og globale uroligheder forsaget af tørke-relaterede tab i landbrugsudbytte og svindende landarealer brugbare til beboelse.

Det er veldokumenteret af bl.a. Carbon Tracker Initiative, at op mod 80% af alle de kendte globale reserver af kul, gas og olie må forblive i undergrunden, hvis vi skal holde os under 2 graders opvarmning af kloden. Dette er den videnskabeligt underbyggede grænse, som verdens regeringer er enige om, at vi skal holde os under for at undgå en total klimakatastrofe.

Ikke desto mindre er kul-, gas- og olieselskaberne værdisat efter, at samtlige reserver kan afbrændes, og paradoksalt nok fortsætter efterforskningen efter flere fossile brændsler uhindret. Selskaberne ignorerer fuldstændigt de fremtidsanalyser, der viser, at vi umuligt blot kan

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

fortsætte med „business as usual“. Det samme ignorerer pensionskasserne.

Endvidere er det samtidig en økonomisk usikker investering. Hvis man i risikovurderinger ikke kun antager „business as usual“, men også ser på andre mulige scenarier for, hvordan verden vil håndtere klimaudfordringerne, så kan investeringerne i kul-, gas- og olieselskaber meget vel vise sig at miste deres værdi. Fremtidige politiske indgreb, fremprovokeret af den klimamæssige nødvendighed, kan gøre en stor del af de fossile energiressourcer værdiløse. Dette bliver helt overset af finansielle modeller, der udelukkende baserer sig på firmaers hidtidige resultater.

Indtil videre har pensionskassernes svar på kritikken været skuffende undvigende. Pensionskasserne har travlt med at henvise til de miljøvenlige investeringer, de trods alt har, men det ændrer ikke ved, at deres investeringer i kul-, gas- og olieselskaber er mange gange større end i vedvarende energi. De adresserer heller ikke de grundlæggende problematikker påvist af Carbon Tracker Initiative og WWF, men fejer det i stedet af vejen med, at klimamæssigt ansvarlige investeringer ikke er deres opgave.

I græsrodsinitiativet AnsvarligFremtid opfordrer vi derfor danskerne til opråb, for at presse pensionsselskaberne til at investere mere moralsk og økonomisk forsvarligt og påtage sig et ansvar for fremtiden. n Rune Skovbo Johansen er initiativtager til AnsvarligFremtid – ansvarligfremtid.dk og Thomas Meinert Larsen er talsperson for Klimabevægelsen i Danmark– klimabevaegelsen.dk

OPINION

Dårlig kommunikation om erfaringer med lavenergi-byggeri skader en god sag Verner Hastrup Petersen og Else Østergaard Andersen har bygget et super-dejligt energivenligt hus i Thy og har kun gode erfaringer at fortælle om.

”M

iljøprædikant fik øjenåbner, da han selv skulle bygge grønt.”

Sådan var overskriften i Ingeniørens blog d. 16. august 2013.

Videre i bloggen hedder det: ”Erfaringen fra byggeriet har givet Kåre Press-Kristensen nogle klare anbefalinger til politikerne”. Og afslutningsvis konkluderer KPK, at: ”Ellers er det jo kun miljøflippere som mig, der gider bygge lavenergi og miljøvenligt. Man får aldrig resten af befolkningen med, hvis det ikke bliver billigere”.

Det er yderst uheldigt, at Det Økologiske Råd kommunikerer på en måde, som giver anledning til den slags skriverier. En enkelt bygherres dårlige oplevelser med nogle håndværkere – som han kunne have oplevet ved et hvilket som helst byggeri – kommer til at overskygge de positive erfaringer, der relaterer sig til lavenergibyggeriet. Det, det egentlig handler om, nemlig de gode erfaringer med lavenergibyggeri, var hurtigt glemt.

Det er dårlig kommunikation – nærmest grænsende til vildledende.

Gad næsten ikke læse Ingeniørens blog Vi gad næsten ikke læse Ingeniørens blog med de mange kommentarer, hvor fordommene hurtigt kom til at stå i kø.

Vi har selv gennem fx artikler i Information og Ingeniøren på det varmeste anbefalet andre at gøre som os: Give sig i kast med at bygge et hus, der producerer mere energi end det bruger til varme, ventilation, husholdning, m.m. Det er sund fornuft – og tilmed dejligt!

En god kontrakt med en totalentreprenør kan sikre en mod oplevelser med dårlig byggestyring. Det er sund fornuft uanset, om man vil bygge i 2010-, 2015eller 2020-klassen. Det er en svær sag at styre et byggeri, derfor skal man lade fagfolk gøre det.

Den enkelte kommunes og bygningsreglementets bestemmelser om fx parkeringspladser m.m. gælder jo for alle. Huset skal jo også have niveaufri adgang selvom ingen af husets indbyggere sidder i kørestol.

Hvis Det Økologiske Råd ville fremme energivenligt byggeri, bør man kom-

AKTUEL KOMMENTAR

Af Verner Hastrup Petersen og Else Østergaard Andersen munikere på en mere motiverende måde.

Man bør således fremhæve de gode erfaringer for, hvad den enkelte selv kan gøre, hvis man skal renovere eller bygge nyt. Begreber som ”best practice” eller ”next practice” i ledelsesteori, handler jo netop om at vise det gode eksempel og gøre ting, som andre gerne vil lære af og gøre mindst lige så godt. Motivation er ligesom økonomi og sund fornuft væsentlige elementer, hvis vi skal have en mere klima- og miljøvenlig bygningsmasse i fremtiden.

Det Økologiske Råd bør desuden opfordre politikerne til at tænke nyt og gøre lavenergibyggeri til standard. Det gælder fx at droppe den trinvise optrapning af kravene til nybyggeri (BR10, BR15 og BR20), som gør, at alle fabrikanter af byggematerialer skal kunne levere tre forskellige varianter af fx vinduer og døre.

Ikke spor dyrt, men kræver prioritering På Ingeniørens blog kommer KPK’s erfaringer desuden til at fremstå som om, at lavenergibyggeri er dyrt og ikke kan betale sig. Vores oplevelse er, at det ikke er spor dyrt – men bare kræver fokus og prioritering. Om det kan betale sig? Tja, hvad er værdien af, ikke at bruge penge på energi de næste 30 år eller resten af livet? Det er vel også et spørgsmål om prioritering – udover det selvfølgelig kan laves til kolde beregninger.

Fokus på tilbagebetalingstid giver med vores erfaringer dog ikke rigtigt mening, når det handler om nybyggeri. Den økonomiske ramme for, hvad man har råd til at bygge for, lægges jo normalt af kreditforeningen. Bygherren skal så inden

for den økonomiske ramme prioritere, hvad der er vigtigst. Der er så mange valg at træffe, når man bygger nyt – og hver gang er mulighederne i forskellige prisklasser. Hvilke materialer, hvilket design, hvilket mærke og hvilken energiklasse er alt sammen elementer, der indgår i prioriteringen.

Enorme forskelle på tilbud Som et eksempel indhentede vi tre tilbud på inventar til køkken og bad (samme kvalitet og udtryk). Forskellen på det dyreste og det billigste var ca.

150.000 kr. Vi valgte det billigste køkken.

Det kunne rigeligt finansiere et 4,8 kWp solcelleanlæg på taget inkl. montering. På vores solcelleanlæg er det altså absurd at tale om tilbagebetalingstid.

I sidste instans er de økonomiske betragtninger over tilbagebetalingstiden jo et spørgsmål om cost- og benefit. Hvad man gerne vil have og hvor meget man er villig til at betale for det. Men hvordan fastsættes den økonomiske benefit af, at vi dagligt kan glæde os over ikke at have udgifter til energi?

Vi tror at andre, ligesom os, gerne vil dele erfaringer med at bygge et klimavenligt hus. Vi anbefaler derfor Det Økologiske råd at indhente de mange gode erfaringer, der findes med lavenergibyggeri og uddrager den bedste læring heraf til motivation hos den enkelte og til inspiration for politikerne. n Verner Hastrup Petersen er civilingeniør og HD(O). Else Østergaard Andersen er cand. scient. & MPA og leder af Nationalpark Thy.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 11

KLIMA

Foto: Ulla Skovsbøl

Regeringens klimaplan – fra plan

» DET ØKOLOGISK Råds sekretariatschef, Christian Ege, var blandt oplægsholderne, da Martin Lidegaard lancerede regeringens klimaplan.

Regeringen præsenterede i august sin plan for, hvordan Danmark kan skære 40 pct. af CO2-udslippet i 2020. Klimaplanen er først og fremmest et katalog af uprioriterede virkemidler.

Hvis man kun gennemfører de billigste tiltag, er der fare for, at transport-sektoren endnu en gang trækker frinummer. analyse

14

Af Christian Ege

. august udkom regeringens klimaplan. Den skal sikre, at regeringens mål om 40% reduktion af klimagasser i 2020 realiseres. Energiforliget fra 2012 skulle sikre de første 34%, og her friholdt man transport og landbrug – som derfor bør være i centrum, når det gælder om at skaffe de sidste 6% i klimaplanen.

Det var et vigtigt skridt, da den nye regering hævede Danmarks målsætning fra 30 til 40% reduktion. Det flugter med, at Danmark har et højt CO2-udslip pr. indbygger, så vi har en forpligtelse til at være blandt de lande, der tager de største skridt til at nedbringe det. Samtidig rummer det store muligheder, hvis vi går i spidsen med mere klimavenlig teknologi, som så senere kan eksporteres

til andre lande. Klimagasreduktion er en mulighed, ikke en trussel.

I energiforliget var omlægning af kraftvarmeværker til biomassefyring et af de vigtigste virkemidler. Her gik man ud fra at brug af biomasse er 100% CO2neutralt, men det er faktisk ikke tilfældet.

Derfor vil forliget med en reel beregning dække mindre end de 34%. Det betyder igen, at klimaplanen og den kommende klimalov bør bidrage med mere end 6% reduktion.

Katalog af virkemidler Klimaplanen består først og fremmest af et katalog af virkemidler. Regeringen har så beregnet, hvor mange tons CO2reduktion hvert virkemiddel kan bidrage med, og hvad det koster at gennemføre.

Der er mange problemer i denne type af samfundsøkonomiske beregninger, bl.a. fordi man går ud fra at alle i dag handler økonomisk rationelt. Ser man snævert på hvad det koster at reducere CO2, er de fleste tiltag i transport og landbrug dyre.

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

Men heldigvis har disse tiltag også andre gavnlige effekter – såkaldte synergieffekter. Mange tiltag i landbruget vil f.eks. reducere klimagasser og kvælstofforurening på én gang.

Hvis man fordeler initiativets pris på begge gavnlige effekter, viser det sig ofte, at det ikke er så dyrt at reducere CO2.

Ja, flere tiltag inden for landbruget giver faktisk overskud i en samfundsøkonomisk beregning.

Det betyder ikke, at det nødvendigvis giver overskud for den enkelte landmand.

Derfor er det nødvendigt at ændre på pengestrømmene for at sikre at disse tiltag faktisk gennemføres. Det kan ske ved at bruge en større del af EU’s landbrugsstøtte til at finansiere sænkning af udledning af både drivhusgasser og kvælstof.

Heldigvis åbner landbrugsreformen, som EU’s ministerråd vedtog i juni, mulighed for at flytte en større del af landbrugsstøtten over på miljøstøtte frem for blot at udbetale som hektarstøtte.

Nu gælder det bare om, at politikerne har mod til faktisk at gennemføre dette – også selv om ikke alle EU-lande vil følge trop.

Glemmer sundhedseffekter Regeringen har i klimaplanen prøvet at inddrage disse synergieffekter, men det er kun delvist lykkedes. Og på trans-

KLIMA

til handling portområdet er det kun lykkedes i beskedent omfang. Det skyldes, at flere af de positive effekter ikke opfanges gennem de traditionelle samfundsøkonomiske beregninger.

Man værdisætter effekten af støj og luftforurening, men f.eks. tager man ikke sundhedseffekten af ultrafine partikler med – fordi EU ikke har en grænseværdi for disse, selv om det hører til den allerfarligste del af luftforureningen.

Man medregner heller ikke den positive effekt på folkesundheden, når folk stiller bilen og cykler eller går – i kombination med kollektiv trafik. En meget stor del af vores sundhedsudgifter er knyttet til mangel på motion – derfor kan der spares milliarder, hvis flere får motion.

Man medregner heller ikke, at brug af elbiler kan være med til at skabe forudsætningerne for fremtidens fleksible energisystem – som er en nødvendig forudsætning for en kraftig udbygning med vindmøller.

Perspektiv udover 2020 Klimaplanen skal have perspektiv udover 2020 – frem mod målet om et fossilfrit samfund i 2050. Her nytter det ikke blot at sige, at vi f.eks. højst vil betale 300 eller 500 kr pr. ton CO2-reduktion.

Gør man det – og hvis man bygger på de traditionelle samfundsøkonomiske beregninger, kommer transporten til endnu engang at trække frinummer. Og så forpasser man chancen for at slå flere fluer med ét smæk og både reducere transportens klimagasudslip, dens store bidrag til sundhedsskadelig luftforurening, trængslen og de store folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion.

Klimaplanen skal snarest omsættes til handling. Det er faktisk muligt at reducere med mere end de 6% - svarende til 4 mio. ton CO2 – hvis man bruge nogle af de effektive virkemidler, som er indeholdt i regeringens katalog. Men det kræver, at regeringen ikke afskærer sig fra at bruge alle virkemidler, som indebærer brug af afgifter – det er nemlig i høj grad dem, der give de største reduktioner, som man kan se i boksen.

Regeringens nye klimaplan mangler endnu prioriteringer. Det Økologiske Råd vil gerne hjælpe klima- og energiminister Martin Lidegaard med en prioriteringsliste.

■ Listen er lavet ud fra disse principper, som vi vil opfordre ministeren til også at følge: E Planen skal række ud over 2020 E Transporten skal med i planen E Vi kan ikke prioritere alene ud fra kr./ton CO2-reduktion, for så er der vigtige synergieffekter, som ikke kommer med.

E Sundhedseffekter af forurening med ultrafine partikler og af mangel på motion skal regnes med i den samfundsøkonomiske effekt af CO2-reduktioner i transportsektoren.

■ På denne baggrund har vi prioriteret 4 af katalogets virkemidler med størst effekt højest: E Lad handels- og servicesektoren betale elafgift – men refundér denne efter antal ansatte i virksomhederne- 1,1 mio. t CO2 E Tag et større landbrugsareal ud af drift – dyrk græs (til slet eller græsning) og plant skov i stedet– ca. 1,2 mio. t CO2.

E Indfør med det samme en ekstra afgift på 40 øre pr. l benzin/diesel – 740.000 t CO2 E Lad senere (om 6-7 år) denne ekstra afgift afløse af roadpricing - 1,3 mio. t CO2 ■ Andre gode forslag, som kan hjælpe Danmark på vej mod det fossilfrie samfund: E Ekstra kystmøller: 500.000 t CO2 E Mere biogas i landbruget, ca. 140.000 t CO2 E Flere efterafgrøder og evt. mellemafgrøder i landbruget: 150.-300.000 t CO2.

E Det offentlige skal stille energikrav til sine indkøb – og det skal omfatte både varer og transportydelser. Derfor vil det give langt mere end de 42.000 t CO2, som angives i kataloget, hvor kun køb af transportydelser er medtaget E Lav en national cykelstrategi, herunder med el-cykler, som er egnet til de lidt længere afstande (på 5-20 km + ældre borgere) – effekt ikke beregnet af regeringen Disse tiltag ville tilsammen bringe os i mål med de 4 mio. t reduktion, som kræves for at nå de 40%, sammen med energiaftalen. Dette på trods af at ikke alle de nævnte tiltag er beregnet i regeringens plan.

Foto: Colourbox

n Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Prioriteringsliste til klima- og energiministeren

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 13

KOMMUNER

Økologien blomstrer i Lejre – Vi tager lokalt medansvar for den grønne omstilling, som Danmark er i gang med, siger SF-borgmester Mette Touborg. Sammen med borgerne og det lokale erhvervsliv har hun gjort Lejre på Sjælland til Danmarks første økologiske forsøgskommune. forsøgskommune

S

Tina Unger, mens vi en dag sidst i august sidder omkring et havebord i Paradisbakkernes nyttehaver.

Tina Unger er kommunens klima- og bæredygtighedskoordinator og har i anledning af Global Økologis besøg samlet fire af de aktive kvinder, som har taget initiativ til haveprojektet.

Af Gustav Bech

idste år var det blot en lidt stenet, skånende mark i udkanten af byen, som ingen rigtig vidste, hvad man skulle bruge til. I dag er nogle af de mange sten samlet i små og store bunker eller danner fine, afgrænsede lodder, hvor kartofler, gulerødder skyder op af jorden side om side med farvestrålende blomster.

En stor blomstrende fælleshave i Paradisbakkerne i Hvalsø sydvest for Roskilde er et af de mange synlige tegn på den forvandlingsproces, som byen og resten af kommunen er midt i.

Hvalsø er en del af Lejre Kommune, som for to år siden sagde ja til at deltage i et stort ambitiøst forsøgsprojekt om at blive Danmarks første økologiske forsøgskommune. Det skete i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

Projektet blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse tilbage i april 2011.

Politikerne var dengang enige om, at det var en oplagt mulighed at gå ind i samarbejdet for at sætte skub i udviklingen af den lille midtsjællandske landkommune, fortæller SF-borgmester Mette Touborg.

– Helt personligt har jeg hele tiden ment, at der er rigtig meget fornuft i projektet, forklarer hun.

– Dette med at lade den økologiske tankegang gennemsyre beslutninger i lighed med økonomiske hensyn, når der skal findes løsninger på hverdagens ud-

» – VI HAR med afsæt i projektet kastet os ud i den svære øvelse, at tage lokalt medansvar for den grønne omstilling af Danmark.

Men ikke på en elitær måde. Idéerne skal komme fra de mennesker, der ønsker udviklingen, og som ønsker at føre idéerne i mål, siger Lejres borgmester, Mette Touborg.

fordringer. Lejre Kommune har en rig og ren natur, betydningsfulde drikkevandsressourcer og spændende kulturværdier – alt sammen noget, som vi skal passe på, samtidig med at vi som kommune skal kunne udvikle os i takt med ønsker fra kommunens borgere, foreningsliv og erhvervsliv.

Borgerinddragelse og selvforvaltning er noget, de lægger meget vægt på i Lejre.

– Vi kan ikke få noget som helst godt til at ske, hvis borgerne ikke vil. Selv om vi gerne vil tænke økologi ud i alle kroge af kommunene, forsøger vi ikke at trække noget ned over hovedet på folk. Vi fanger idéerne, skaber netværk og giver en hjælpende hånd, hvor vi kan, forklarer

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

Fællesskabet er en vigtig drivkraft Alison, Birgitte, Ulla og Anne er enige om, at fællesskabet er en vigtig drivkraft.

Det er sjovere at dyrke sin have, hvis man er flere.

– Det startede, fordi Ulla og jeg er med i Lejre Klimagruppe, som med inspiration fra bl.a. Transition Towns, har til formål at sætte projekter i gang. Vi fik kig på dette stykke jord, som alligevel ikke rigtig blev brugt til noget. Herefter henvendte vi os til kommunen og fik grønt lys til at gå i gang, fortæller Alison Michell, der er formand for Paradisbakkernes nyttehaver.

Haveprojektet er blevet mødt med stor velvilje.

– Det lyser op med alle blomsterne og de gule solsikker. Folk, der går forbi, spørger interesseret til projektet, og det virker som om, de er glade for det. En har uopfordret foræret os hestemøg og vi har også fået gaver i form af frø og jordbærplanter, fortæller de fire kvinder, der også har planer om at lave skolehaver, så børnene kan få jord under neglene.

Skolehaven som læringsrum – Vi har meget fokus på skolehaver og alle kommunens skoler har projekter, der handler om at tænke natur og økologi ind som en integreret del af undervisningen.

Indtil videre har 70 lærere været på kur-

KOMMUNER

Foto: Gustav Bech

sus for at høre mere om skolehaver, og hvordan man kan bruge skolehaven som læringsrum, fortæller Tina Unger.

Flere steder i kommunen er skolehaverne allerede i gang. Det gælder blandt andet i Allerslev. Også Osted har haft skolehave i flere år.

Det er ikke kun haverne, der skal dyrkes økologisk i Lejre Kommune, hvis det står til borgmester Mette Touborg.

– Stort og småt er spiret frem de seneste år. Paradisbakkernes nyttehaver, havenetværket og Lejre – Økologiske Fødevarefællesskaber er rent borgerdrevne initiativer, som har fået liv, især fordi flere Lejre-borgere taler sammen på kryds og tværs. Men der er også helt andre typer initiativer i gang. F.eks. har vi flere udviklingsprojekter i gang indenfor fødevareområdet, som er vældig spændende.

– Jeg hører ofte, at nogle af Lejres dygtige fødevareproducenter tidligere kiggede ud af Lejre, når de skulle finde samarbejdspartnere. Det er som om mange så at sige har fået øje på hinanden og nu ser nye muligheder ved at samarbejde lokalt. Det er meget spændende og i høj grad med til at styrke fællesskabet i kommunen, fortæller Mette Touborg.

Danmark. Men ikke på en elitær måde.

Idéerne skal komme fra de mennesker, der ønsker udviklingen, og som ønsker at føre idéerne i mål. På den måde styrker projektet Lejre Kommunes særlige profil og attraktion som en grøn kommune, hvor det er godt at bosætte sig og drive erhverv, understreger Mette Touborg.

Nye job og flere tilflyttere En af nyskabelserne i kommunen er Lejre Fødevare Fællesskab, der leverer lokale, økologiske grøntsager til medlemmerne fra lokale landmænd. De ledige bliver til grønne omstillingsagenter, og flere virksomheder melder om stigende beskæftigelse.

» EN STENET mark er forvandlet til Paradisbakkernes nyttehaver. På billedet ses Alison Michell, Birgitte Gudmand, Ulla Høcky, Anne Gyde Thomsen og bagerst Tina Unger.

Den grønne omstilling er med til at skabe ny dynamik. Både borgere og erhvervsliv bakker op, og det har samlet set skabt flere nye arbejdspladser. Projektet har også gjort det lettere at tiltrække nye familier til kommunen, fordi den nu er blevet en grøn mønsterkommune, hvor mange gerne vil bo med deres børn.

Medansvar for grøn omstilling Efter hendes mening har projektet vist, at den brede tilgang giver mening.

– Vi har med afsæt i projektet kastet os ud i den svære øvelse, at tage lokalt medansvar for den grønne omstilling af

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 15

KOMMUNER

Lokal klimaindsats mangler 74 danske kommuner arbejder sammen med Danmarks Naturfredningsforening på at nedbringe deres CO2-udslip med minimum to procent – om året. Men kommunerne har ikke mange kroge at hænge deres indsats op på. Et krav fra staten om, at alle landes kommuner skal reducere deres CO2- udslip ville optimere indsatsen. kommuner

H

Af Sine Beuse Fauerby

er i september er det seks år siden, Danmarks Naturfredningsforening søsatte klimakommune-konceptet.

74 kommuner landet over har siden underskrevet en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening – og dermed sagt ja til at reducere deres CO2udslip med minimum to procent om året, og to kommuner mere er på vej.

Da Danmarks Naturfredningsforening sidste år markerede fem-året for klimakommune-konceptet, var der ros fra klima-, energi-og bygningsminister Martin Lidegaard, men han gjorde det samtidig klart, at vi ikke skulle forvente, at Klima-, energi- og bygningsministeriet tager ansvar for kommunernes CO2reduktion. Og han sagde overraskende, at klimakommunekonceptet gjorde det meget bedre, end staten kunne have gjort det. I sin tale til medarbejderne i klimakommunerne sagde han, at han var meget glad for deres indsats, men at han ikke havde nogen gave med til dem, der gør en stor indsats ude i kommunerne.

Klimaplan uden krav til kommuner For nylig kom ministeren så med et udspil til klimaplan og et virkemiddelkatalog over, hvad der kan gøres for at reducere CO2-udslippet blandt andet i kommunerne – men fortsat ingen krav, der forpligter kommunerne til at gøre noget. Status er altså, at en frivillig aftale med en NGO er den eneste knage, kommunerne har til at hænge deres energispare-/klimaindsats på.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har som NGO ikke nogen muligheder for at skubbe på de kommuner, der er for langsomme til at komme ud af klimastartshullet. Og der er heller ikke

ressourcer til detaljeret at gennemgå kommunernes opgørelser minutiøst.

Men DN har et kæmpe overblik over, hvad der sker ude i kommunerne, hvad de slås med, og hvad der virker – og det er helt uforståeligt, at Klima, Energi- og Bygningsministeriet ikke ønsker, at det overblik ligger i deres ministerium.

Danmarks Naturfredningsforening vil med glæde overdrage en stor succes med klimakommunerne til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard eller tilbyde ham, at han helt gratis må bygge videre på dette koncept - f.eks. ved at gøre det lovpligtigt, at alle kommuner skal reducere deres CO2-udledning med minimum to procent om året. Og de burde have ressourcer og interesse i at analysere og sprede viden om, hvad der virker i kommunerne. Det ville være et tiltag, der vil gøre, at klimakommunerne kan spare penge. Så ikke engang Kommunernes Landsforening (KL) vil kunne kræve penge til kommunerne – for her er der jo tale om, at kommunen sparer penge på driften af deres bygninger og i deres egen transport.

Det betyder noget I forbindelse med fem-års fødselsdagen spurgte vi blandt andet klimakommunerne om, hvad klimakommuneaftalen har betydet for dem.

75% svarer, at det har haft middel eller rigtig stor betydning for kommunens klimaindsats at blive Klimakommune – kun 3, at det ingen betydning har haft. Over 70% svarer, at klimakommuneaftalen har betydet politisk fokus på at reducere energiforbruget – kun en kommune svaret, at det ikke har betydet noget. Derudover svarer 48 %, at det har givet kommunerne en ramme at arbejde med klima indenfor. Og 31% siger, at det med klimakommune-aftalen er blevet håndgribeligt at komme i gang med klimaarbejdet.

Derudover spurgte vi dem, hvad klimakommuneaftalen ellers har betydet, og

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

45 % svarede, at kommunen har sparet penge på at reducere deres energiforbrug i bygningerne. Derudover har 32% fået flere ressourcer til energi og klimaområdet.

Det billede, der viser sig i de danske kommuner, er, at de arbejder efter bedste evne og inden for de rammer, de nu en gang har for at bidrage til en mere ansvarlig klimaindsats. De laver projekter på skoler, får solcelleanlæg på offentlig bygninger osv. Og ofte bliver de beskyldt for det, man kalder sub-optimering – at de laver optimering af enkeltdele uden øje for helheden, og at deres indsats ikke rigtig gør nogen forskel i det store billede, så længe der ikke nationalt bliver iværksat initiativer til at få omlagt til vedvarende energi.

Store gennemtænkte systemiske forandringer ville klart være at foretrække, men skal kommunerne sidde med hænderne i skødet ind til da? Det, at kommunerne er i gang og skaber konkrete synlige resultater og det lokale ejerskab til klimadagsorden, skal ikke underkendes. Det er vigtig i forhold til at gøre klimahandling konkret for borgerne.

Hvor er staten?

Mens vi alle venter på den store omstilling af vores energiforsyning , bliver der i mange kommuner gjort rigtig meget – og fortjener det ikke mere end et endnu et inspirationskatalog, som det vi så fra ministeren 29. august: ‘Klimaguide med gode eksempler på klimavenlige initiativer i kommunerne’, som de skrev i ministeriets pressemeddelelse: ‘Dermed kan kommunerne inspirere hinanden til endnu flere klimavenlige initiativer.’ Var det virkelig det? Skal staten ikke snart tage ansvar for den konkrete indsats, der skal til, hvis kommunerne skal bidrage til statens målsætning om en reduktion af energiforbruget med 12 % i 2020 en energiforsyning fri af fossile brændsler inden 2035 - og en transport uden fossilebrændsler i 2050?

KOMMUNER

nationale rammer

n Sine Beuse Fauerby er cand. techn.soc og klima-, energi- og miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Hvem er det, der har overblik over, hvad der sker i kommunerne? Og ikke mindst i forhold til den planlægningsopgave, der er i kommunerne, når staten end ikke vil gøre det til et bidende krav at lave tværgående strategisk planlægning.

Hvem sikrer, at der bliver koordineret mellem udbygning og omlægning af kraftværker, biogas, affaldsforbrændingsanlæg osv. Ligegyldigt hvad man ellers måtte mene om overblik og planlægning, så er det vejen frem, hvis vi skal sikre en national omstilling til et bæredygtigt samfund. Når man spørger kommunerne selv, så svarer 42%, at de efterspørger klare nationale retningslinjer for deres klimaarbejde, og mere end 40 % ønsker national planlægning af energi og varmeforsyningen.

» MANGE KOMMUNER har investeret i solceller for at nedbringe deres udledning af drivhusgasser.

Sådan bliver din kommune Klimakommune Fire skridt til at blive Klimakommune 1.

Underskriv Borgmestererklæring Det er en politisk beslutning af blive Klimakommune.

2.

Lav opgørelse over nuværende CO2-udledning Hvor står kommunen i dag – hvor kan vi gøre en forskel.

3.

Udarbejd klimahandlingplan Hvordan vil vi gøre en forskel og hvornår.

4.

Implementer planerne og overvåg af udviklingen Hvad gør vi så for at nå vores mål på minimum 2% pr. år.

» KOMMUNERNE MARKERET med rødt er endnu ikke med som Klimakommune.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 17

KOMMUNER

Lovgivning kan sikre strategisk Der er et stort potentiale i den kommunale energiplanlægning, men der mangler en lovgivningsmæssig ramme, der kan sikre en sammenhængende energiplanlægning og tværgående koordination af klimaindsatsen i kommunerne. klimastrategi

D

Af Tue Damsø

er kan næppe længere herske tvivl om, at arbejdet for at undgå ukontrollerbare klimaforandringer og de hermed følgende voldsomme konsekvenser for fremtidige generationer bliver en af vores generations største udfordringer.

FN’s klimapanel anslår, at det vil kræve reduktioner på mellem 50 og 85% af den globale drivhusgasudledning i 2050 for at undgå disse forandringer, hvilket i praksis nødvendiggør en reduktion på 80-95% for de industrialiserede lande.

Da den overvejende andel af udledningen kommer fra fossile brændsler, medfører det et behov for en komplet udfasning af disse fra energiforsyningen indenfor den samme tidsramme. Med den seneste energiaftale fra marts 2012 er der et bredt politisk mandat bag det mål, men som forhandlingerne om klimaplanen også viser, er der langt fra enighed om alle de nødvendige virkemidler, vi skal bruge til at nå det mål.

Lokal vilje til omstilling En væsentlig gruppe af aktører i denne omstilling, som ofte overses, er de danske kommuner og regioner. Kommunerne har ansvaret for en række opgaver med betydning for, om Danmark kan leve op til sine mål, og de kan spille en væsentlig rolle som en aktør, der kan gå fra overordnede mål til konkrete omstillingsplaner.

Samtidig er der en betydelig vilje til forandring på lokalt plan. Mange danske kommuner har mål for reduktion af drivhusgasudledningen, og hele 74 af 98 kommuner har indgået en klimakommune aftale med Danmarks Naturfred-

ningsforening. I USA har mere end 1.000 byer tilsluttet sig ’Mayors for Climate Protection Act’, og i Europa er mere end 5.000 kommuner en del af EU’s borgmesterpagt, der dermed dækker mere end 171 millioner indbyggere i EU. I en tid hvor det internationale forhandlingsspor er strandet, og hvor miljøpolitiske ambitioner nemt går tabt i den økonomiske krise, synes der at være en langt større handlekraft på det lokale end det globale niveau. Derfor mener jeg, at det er en oplagt mulighed at realisere store dele af Danmarks klimamål gennem det væld af lokale omstillingsplaner, der bliver produceret her og nu.

Der er dog også udfordringer. Der er ingen sikkerhed for, at kommunernes mange projekter og idéer virker optimalt i samspil med hinanden, om de forskellige kommunale planer ligefrem modarbejder hinanden, eller om de vil sikre alle de nødvendige initiativer på lang sigt. At løse disse udfordringer kræver en mere langsigtet og sammenhængende energiplanlægning, og denne artikel gennemgår mit bud på, hvordan den kan se ud.

I marts 2010 fremkom Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen med et oplæg til en Strategisk Energiplanlægning (SEP) i kommunerne. Dette oplæg er tænkt som et værktøj, hvormed kommunerne kan planlægge et energisystem, der er mere fleksibelt og energieffektivt samt forsynet med en stigende andel vedvarende energi.

Jeg mener, at SEP er et nyskabende bud på hvordan den kommunale energiplanlægning kan fungere. Der lægges op til at se på tværs af forskellige energisektorer (el, varme, køling etc.) og på hele energikæden fra energibehov til -produktion.

Det er en væsentlig udvidelse fra alene at se på varmeforsyningen. Dertil skal planerne have et langsigtet perspektiv og bidrage til udviklingen hen imod en

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

fossilfri energiforsyning. Der lægges altså op til en langt mere aktiv rolle for den kommunale planlægning end tidligere og desuden til en betydelig koordination på tværs af kommunegrænser.

Et bud på en fremgangsmåde En række aktører er i færd med at indholdsdefinere dette planarbejde, men det fremhæves flere steder, at denne planlægning både vil kræve at kommunerne klædes bedre på, og at der udstikkes retningslinjer for planlægningen fra statens side. Vi har set en række relevante indspark i debatten, ikke mindst Energistyrelsens omfattende vejledningsmateriale. Der er dog fortsat en del usikkerhed om, hvordan de strategiske energiplaner skal opbygges, og hvilke metoder der kan

KOMMUNER

k kommunal energiplanlægning Foto: Colourbox

og bør benyttes i udviklingen af planer, som kan modvirke suboptimale løsninger på problemerne. I den sammenhæng vil jeg gerne bidrage med mit bud på en fremgangsmåde. Som led i mit speciale ved miljøplanlæggeruddannelsen på RUC (TekSam) har jeg forsøgt at udvikle en fremgangsmåde for strategisk energiplanlægning og anvendt den til udvikling af en strategisk energiplan for Region Sjælland som testområde.

Min fremgangsmåde for planlægningen tager sit udgangspunkt i et koncept kaldet backcasting, der har sine rødder helt tilbage i Amory Lovins arbejde i 1970’erne. Backcasting er en fremtidsstudieteknik, hvor man i stedet for at foretage forskellige fremskrivninger af sandsynlige fremtider, begynder med at

formulere en vision om en ønskværdig fremtid. Det er en normativ teknik, hvor man arbejder baglæns fra et fremtidigt mål. Med visionen om at udvikle en fossilfri energiforsyning mener jeg, at en normativ og målorienteret fremgangsmåde som backcasting er særdeles velegnet i den strategiske energiplanlægning.

I dette metodiske forløb formuleres visionen altså først, hvorefter fokus vendes tilbage mod situationen i dag. Der foretages herefter en kortlægning af det nuværende energisystem og af de øvrige forudsætninger for omstillingen, hvoraf de væsentligste er udviklingen i energibehov, muligheden for at gennemføre energibesparelser og størrelsen på det tilgængelige energiressourcepotentiale.

Dernæst kan der formuleres en omstil-

» HVIS DER skal være ressourcer nok til den globale omstilling, må det være afgørende, at vi kan forsyne os selv.

lingsrute for energisystemet og beregnes en målsituation, der jo gerne skal gå i retning af idealet.

Energiomstilling i Region Sjælland Hvis vi kort skal illustrere denne fremgangsmåde, kan blikket vendes mod Region Sjælland.

Som vision for omstillingen tog jeg udgangspunkt i målet om en energiforsyning alene baseret på vedvarende energi i 2050, hvilket er på linje med Klimakommissionens udspil og energiaftalens langsigtede mål. Dette mål suppleres

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 19

KOMMUNER

Foto: Colourbox

» OMSTILLINGEN SKAL i ske som følge af de valg, borgere og virksomheder træffer hver dag. Derfor må vi opbygge et bredt forankret ejerskab og i videst muligt omfang en klokkeklar sammenkædning med erhvervsudviklingsmuligheder, økonomi og jobskabelse.

med nogle krav om, at efterspørgslen efter energiservices til enhver tid skal kunne dækkes, og at regionen som minimum bør producere samme mængde energi, som den forbruger, og derudover ikke bruge biomasse i et større omfang, end det kan gendannes på bæredygtigt vis.

Hvorvidt det er den samme energi, der anvendes eller om regionen både importerer og eksporterer energi, er for mig at se mindre væsentligt, såfremt den importerede biomasse lever op til samme bæredygtighedskriterier. Hvis der skal være ressourcer nok til den globale omstilling, må det være afgørende at vi KAN forsyne os selv.

Disse krav betyder, at energi- og ressourceeffektivitet bliver en hjørnesten i planlægningen. Samtidig skal der dog også tages hensyn til den betydelige usikkerhed, der omgærder langsigtet energiplanlægning. Hvilke teknologier vil der være til rådighed? Hvad lægger rammebetingelserne op til? Hvordan bliver energiforbrugets udvikling? Og hvad er energiressourcens faktiske størrelse?

Denne betydelige usikkerhed nødvendiggør, at der anvendes meget fleksible løsninger. At vi tilstræber den højest mulige robusthed og fleksibilitet for de trædesten, der udpeges på vejen mod 2050.

El, varme, transport og landbrug Vender vi blikket mod situationen i basisåret, forbrugte regionen samlet set mere end 27.000 GWh og havde en samlet CO2-udledning på mere end 9,5 millioner ton, eller knap 12 ton pr. indbygger.

Denne mængde fordeler sig primært på elektricitet, varme og transport, der hver tegner sig for 20 procent eller derover.

Herefter følger landbrug og industri med hhv. 16 og 14 procent. Hvis dette udgangspunkt efterfølgende relateres til den udvikling i energiefterspørgslen, som Klimakommissionens arbejde var baseret på, vil regionens energiforbrug næsten blive fordoblet frem mod 2050. Der er dog betydelige potentialer for at modvirke denne stigning ved at gennemføre energibesparelser. Det anslås, at næsten 60% af den efterspurgte energi i 2050 kan spares væk navnlig gennem efterisolering og udbredelse af elbiler (der er mere energieffektive), så det faktiske energiforbrug falder til 21.000 GWh frem for at stige til 53.000 GWh. Foruden udviklingen i energiefterspørgslen er en væsentlig forudsætning for energiplanlægningen at afdække det tilgængelige ressourcepotentiale.

Der har jeg forsøgt at se på alle de forskellige vedvarende energiressourcer og hvad deres mulige bidrag er, men det er uomgængeligt, at vindenergi og biomasse vil blive de mest centrale byggesten i fremtidens forsyning. Gennem en omfattende analyse af det tilgængelige areal har jeg anslået, at der kan produceres mere end 19.000 GWh elektricitet med vindmøller på land og til havs og desuden med solceller på tagene. Hertil kommer et bæredygtigt biomassepotentiale på omtrent 16.000 GWh. Der er altså samlet set 35.000 GWh energi til rådighed i regionen, hvilket kan dække forbruget i 2050, hvis der gennemføres betydelige besparelser, og hvis vi bruger det klogt.

Lokalt og fleksibelt Ud fra denne kortlægning har jeg forsøgt at opstille en mulig fremtidig forsyning med vedvarende energi. En sådan

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

forsyning vil møde en række gennemgående udfordringer, som det kan være relevant kort at skitsere. For det første har de vedvarende energikilder en markant anderledes karakter end dem, vores energisystem bygger på i dag. Mange af dem har en variabel og delvist uforudsigelig produktion, og de tilbageværende brændsler i vores system (biomassen) har typisk en lavere energitæthed, end vi er vant til.

Dertil har vedvarende energi helt generelt en markant lavere effekttæthed.

Eller sagt med andre ord, er de mere geografisk spredte end de fossile alternativer. Da energiforbruget i industrier og storbyer er meget koncentreret, er det en stor udfordring at få energien samlet sammen og koncentreret i tilstrækkelig grad.

Det peger for mig at se mod et strukturelt andet system med en langt mere lokal forsyning, der kan udnytte energien hvor den er, frem for at flytte den rundt og tabe en masse energi undervejs. En del energi skal dog stadig flyttes rundt, og her tror jeg, at vi vil se en større anvendelse af elektricitet som energibærer og en langt mere integreret ressourceudnyttelse. Det betyder, at vi ikke kun skal omstille vores forsyning, men hele vores samlede system til at være langt mere fleksibelt og mere lokalt.

En omstilling i den størrelsesorden er utrolig vanskelig, da infrastruktur har en meget langsom omsætningshastighed.

Det tager mange år, før kraftværker er udtjente og for gasrør er tidshorisonten endnu længere. Så for at undgå for store tabte investeringer, bør omstillingen spredes ud over en lang periode og gerne begynde allerede i dag.

KOMMUNER

Samtidig er der en betydelig usikkerhed om, hvilke teknologier vi så skal indfase, og flere af de nye teknologier er endnu ikke på et niveau, hvor de er klar til markedet. Derfor bliver vi nødt til at arbejde med elementer, der kan agere trædesten for udviklingen og med en skridtvis omstilling, hvor vi først sigter mod et system i 2030, der stadig har en række fossile elementer, men som vi er i stand til sidenhen at bruge i omstillingen frem mod 2050.

Centrale elementer Det vil her være for omfattende at udrede den samlede omstillingsplan og de overvejelser, der ligger bag, men enkelte centrale elementer er værd at fremhæve: For varme anvendes der en betydelig udbygning af de kollektive systemer og for de individuelt opvarmede områder en udbredelse af individuelle varmepumper og solvarme. For transporten anvendes der en elbaseret forsyning alle de steder, det vurderes muligt, og en række biobaserede drivmidler i den tunge transport og luftfarten. For procesenergi omstilles der i meget høj grad til anvendelse af el og varme fra nettet frem for brændsler på den enkelte fabrik. Og så udvides elforbruget naturligvis betydeligt med el i transportsektoren, industrien og varmepumperne, og der arbejdes med en lang række fleksible forbrug for at udbalancere vindmøllernes variable produktion, hvor særligt fjernvarmen, elbilerne og ikke mindst industrien er vigtige elementer.

De mange forskellige bioenergifraktioner omdannes i et væld af processer for at tjene alle de formål, som vindmøllestrømmen ikke kan udfylde. Det stiller krav om nogle avancerede bioraffinaderider og en meget høj konverteringseffektivitet. Biomasse er i den sammenhæng slutstenen i denne omstilling, og planen står og falder med, at den kan udfylde forsyningshullerne.

Besparelser, vindmølller og bioenergi De væsentligste byggesten er energibesparelser, vindmøllestrøm og en intelligent og fokuseret anvendelse af bioenergi. Det er meget i tråd med de omstillingsvisioner og planer, der er lavet for Danmark i de senere år. Og tanken er da også at spejle denne udviklingsretning i en regional omstillingsplan, der kan fungere som et grundlag for de kommunale og navnlig tværkommunale udvik-

lingsplaner og diskussioner af, hvordan biomasseressourcerne skal anvendes, hvor anlæg skal placeres, samt hvilke byggesten der er nødvendige på lokalt plan, hvis kommunerne skal understøtte Danmarks mål om en fossilfri energiforsyning.

Videreudvikling af plansystemet Formålet med denne regneøvelse var, at få et bedre grundlag for at diskutere om en kommunal strategisk energiplanlægning har en berettigelse i det danske omstillingsarbejde. Her er det mit klare indtryk, at kommunerne kan og vil spille en betydelig rolle i omstillingen, men at det til gengæld kræver at der udvikles nogle klare rammer for den kommunale indsats.

For det første skal vi huske, at 2050 er 37 år ude i fremtiden, og det er en meget lang planlægningshorisont. En detaljeret udviklingsplan for det fulde tidsrum vil aldrig blive gennemført som den er, og derfor vil jeg anbefale at arbejde med milepæle undervejs. Ved at formulere hvilke robuste elementer i 2030 vi kan bygge videre på mod en fossilfri forsyning i 2050, kan den kommunale planlægning arbejde langt mere konkret og fokuseret mod 2030 målene. Den trinvise omstilling kan hjælpe til at imødegå den betydelige usikkerhed der er når man planlægger langsigtede systemomstillinger, men det kræver klare udmeldinger om hvilke strukturer og udfaldsrum vi sigter mod i Danmark.

Lokal styring og planlægning For det andet mener jeg, at en mere lokal forsyning bør kombineres med mere lokal planlægning og styring. Der kan overføres en større grad af ansvar og beslutningskompetence til kommunerne, men det vil samtidig stille store krav til staten, der skal levere klare udmeldinger om rammerne for den kommunale planlægning samt levere god vejledning og rådgivning. Indsatsen vil drage stor nytte af mere klarhed omkring arbejdsdelingen, og hvilke muligheder kommunerne har for reelt at regulere energiområdet.

Her tror jeg, at der er en potentiel rolle for et tværkommunalt planlægningsniveau. En enhed der kan understøtte den kommunale implementering, og et forum hvor kommunerne kan drøfte og afgøre tværkommunale prioriteringer om anlæg og ressourcer. Det kan fra et tek-

nisk synspunkt være en vanskelig øvelse, da ressourcegrundlag og energisystemer ikke nødvendigvis følges ad og kun yderst sjældent flugter med kommunegrænser.

Man kan dog se en del eksempler på denne praksis i initiativer som Gate 21 og Energiklyngecenter Sjælland, hvor kommunerne organiserer sig på tværs i denne planlægning. Denne udvikling mod regionale koordinationsfora og på sigt mod fælleskommunale enheder, der understøtter den kommunale planlægning og implementering, er for mig at se helt central og et tiltag, vi bør fremme.

Den daglige omstiling Endelig skal vi huske, at planlægning og omstilling ikke er en og samme ting.

Planer skal implementeres, og uden et fokus på hvordan vi fastholder engagementet og styrker finansieringen, tror jeg ikke, at den kommunale energiplanlægning vil udgøre det bidrag, den potentielt kan i energiomstillingen. Her er det først og fremmest vigtigt at engagere og interessere politikerne i de mål, der opstilles på kommunalt niveau. Det kan ganske givet være vanskeligt, for de strategiske energiplaner adskiller sig fra klimaplanerne ved i højere grad at fokusere på tekniske systemer og strukturer end på reduktionsprocenter.

Omstillingen skal i sidste ende afstedkommes gennem de valg, borgere og virksomheder træffer hver dag. Skal de valg pege i den rigtige retning, må der opbygges et bredt forankret ejerskab og i videst muligt omfang en klokkeklar sammenkædning med erhvervsudviklingsmuligheder, økonomi og jobskabelse.

Denne sammenkædning har med stor succes skabt betydelige miljøforbedringer i kommuner som Kalundborg, Samsø og Ringkøbing-Skjern, og den bæredygtige energiomstilling kan potentielt være vejen til at skabe fremtidens job i udkantsområderne.

Denne relation er central at huske på, hvis den strategiske energiplanlægning også skal omsættes til reel omstilling.

n Tue Damsø (tnjd@ruc.dk) er Ph.d.studerende i energiplanlægning ved Roskilde Universitet. Artiklen er baseret på hans speciale, som kan hentes i sin fulde længde på: rudar.ruc.dk/handle/1800/7455

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 21

Foto: Colourbox

KOMMUNER

København er et grønt laboratorium er berømt i det meste af verden for sine super-cykelstier og har lige vundet en global pris for sin klimatilpasningsplan. Som en ekstra fjer i hatten kan københavnerne se frem til at leve i den europæiske miljøhovedstad i 2014. Claus Wilhelmsen gennemgår hovedstadens grønne scoringsliste. københavn

K

Af Claus Wilhelmsen

øbenhavn har lige fået Climate Leadership-prisen, en global pris for sin klimaplan KBH 2025, designprisen INDEX:Award for sin klimatilpasningsplan, er i 2013 kåret til den bedste by at leve i af tidsskriftet Monocle og er i 2014 udnævnt til at bære stafetten som europæisk miljøhovedstad, den såkaldte European Green Capital Award. Den dybereliggende årsag til disse fire aktuelle succes-cases skyldes en historisk set lang række tiltag, som samlet har bragt hovedstaden op i miljøets superliga.

København fik topkarakterer som grøn by foran 17 andre europæiske byer i kampen om at vinde prisen som European Green Capital 2014. Det er blandt andet Københavns indsats for at få flere til at cykle, ambitionen om at blive CO2-neutral i 2025 og sikre københavnerne god adgang til grønne og blå områder, der har imponeret eksperterne. Og ikke mindst evnen til at koble miljøtiltag med fokus på livskvalitet og ønsket om vækst.

Cykelkulturen i København er unik, historisk og kulturel, såvel som naturgeografisk betinget. København er flad, byens geografi gør det nemt og hurtigt at komme rundt, og der er en lang tradition for at cykle. Dette fundament har kommunen bygget ovenpå igennem mange år ved at udbygge cykelsti-nettet, lave cykelstrategier, supercykelstier og cykelkort.

Senest tilkommet er Appen I bike CPH, en mobil ruteplanner til smartphone og web. Appen kender de gode smutveje, hvor man må cykle mod ensretningen, i hvilke parker osv.

Ruteplanneren er med til at gøre det lettere at være cyklist og få flere op på cyklen i en travl hverdag. De mange tiltag støtter op om målsætningen om at blive verdens bedste cykelby. En eksportvare med succes, som i New York omtales som ”Copenhagenization”. Metro city-ringen, busser og s-tog samt støtte og infrastruktur til biler på alternative brændsler er med til at understrege og gøre billedet komplet, af indsatsen for en grøn mobilitet i København.

CO2 neutralitet i 2025 Målsætningen om at blive en CO2neutral hovedstad KBH 2025 udspringer af Københavns klimaplan fra 2009, der blev til op til COP15, og hvor visionen om

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

CO2-neutralitet blev besluttet. KBH2025 tager afsæt i denne, men er også grundlæggende anderledes i sin tilgang. Fordi det her er implicit, at så ambitiøst et mål kun kan nås, hvis de rette produkter og løsninger faktisk findes - og bliver efterspurgt på markedet. Derfor er selve tilblivelsen af planen også sket med inddragelse af over 200 aktører fra forskning og erhvervsliv. Og det er fortsat med indgåelse af partnerskabs aftaler med en række store erhvervsvirksomheder og universiteter.

Bygningsrenovering som case Boligmassen og bygningsrenovering kan tjene som et eksempel på en af indsatserne i KBH 2025. Det er en af målsætningerne i klimaplanen, at renoveringstakten skal øges i den eksisterende bygningsmasse. Dette skal ske for at målsætningerne om at reducere varmeforbruget med 20 %, og samme 20 % reduktion i elforbruget i handels- og servicevirksomheder og 10 % i boligmassen. Der vil blive udarbejdet en samlet kortlægning af bygningsmassen i København. På dette grundlag bliver der udarbejdet en strategi for energirenovering i København. Indsatsen er også betinget af, at danske firmaer indtager en førerposition indenfor energioptimering af den eksisterende boligmasse.

KOMMUNER

Fotos: Københavns Kommune

De konkrete løsninger indenfor energirenovering og nybyggeri – skal skabe grøn vækst og forbedre livskvaliteten på samme tid – OG være bæredygtige for vores klode. 75 % af CO2-udledningen i dag i København stammer fra energiforbrug i bygninger (varme og el). Vi står som samfund betragtet både overfor et stort renoveringsbehov – og et stort potentiale for energibesparelser. Vi står også med kendte teknologier, men desværre også med en række barrierer af finansiel, organisatorisk og lovgivningsmæssig karakter, der medfører, at energiforbruget ikke reduceres så meget som ønsket/muligt. Et eksempel er, at beregninger viser, at både el- og varmebesparelser er såvel en samfundsøkonomisk såvel som en privatøkonomisk fordel.

En husstand vil gennemsnitligt spare flere penge ved at spare på energien end ved at købe den i fremtiden. Alligevel går det altså trægt med energirenoveringerne.

Internt i kommunen foregår der således et arbejde for at overkomme de barrierer, der er for, at disse teknologier og løsninger kommer i sving. Hvordan bliver de styrket på markedet, bliver efterspurgt mere, og udviklet og billiggjort, der hvor der er behov. Herunder ses der på den rolle kommunen selv kan spille for at sænke disse barrierer – og nå i mål.

Fremme af en vedvarende energiproduktion Reduktion af energiforbruget er selvsagt et oplagt sted at starte, og den billigste i forhold til at producere den energi, der er nødvendig. Her er vind, sol,

biomasse, geotermi og affald de primære kilder, specielt i 2025. Målet er, at succeshistorien fjernvarme (som i dag forsyner 98 % af byen) i 2025 er CO2-neutral.

Snarligt kommer der salg af vindmølleandele på Prøvestenen, som borgere i en radius af 4,5 km omkring møllerne først får mulighed for at købe andele i. Salget bliver varetaget af vindmølleadministrationen i Miljøpunkt Indre By/Christianshavn, som også stod for salg af andele i Middelgrundens vindmøller i sin tid (og som i parentes bemærket også har været en god forretning for andelshaverne). De mange kilder til energi i fremtiden er med til at sikre en fleksibilitet i energisystemet.

Mere grønt og blåt Adgangen til blå og grønne områder er et andet kendetegn ved Københavns indsatser disse år, og noget der arbejdes på at skabe flere af i fremtiden. Samtidig med, at byen bliver klimatilpasset og sikret mod oversvømmelser fra fremtidige skybrud! Skybruddet d. 2. juli 2011 satte for alvor gang i dette arbejdet. Seneste skud på stammen er en skybrudsplan, der nu er foldet ud i konkrete projekter på bydelsniveau, som københavnernes lige nu kan komme med deres input til. Længst fremme, og som demonstrationsprojekt for resten af byen, er Skt. Kjelds Klimakvarter, hvor sløret senest er løftet for, hvordan Tåsinge Plads kommer til at se ud som byens første fuldt ud klimatilpassede byrum.

Københavnerne med på banen I Københavns nye Agenda 21-plan

» DER SKAL Der skal sikres en fleksibilitet i energisystemet.

”Grøn hverdag og livskvalitet” skal københavnerne mere med på banen.

Københavnerne er en vigtig og central medspiller i alle miljø- og klimaplaner, fx fordi en 1/3 af CO2 udledningen stammer fra aktiviteter, hvor borgerne spiller en direkte rolle. Planen søger væk fra de traditionelle kampagner, og den illusion at viden alene fører til handling. I stedet vil kommunen med planen skabe nye løsninger for københavnerne, sammen med københavnerne og med virksomheder, lokaludvalg, miljøpunkter og andre aktører i byen. Tankegangen og metoden er inspireret af borgerdreven innovation og ”Nudging” tankegangen, hvor løsninger designes, så det bliver oplagt at vælge de for miljøet mest optimale løsninger, men hvor borgeren stadig har det frie valg til at vælge selv. Planen består af i alt 17 aktiviteter som er et destillat af ca. 500 ideer som er blevet til på tre forskellige workshops, hvor kommunen idegenererede med borgerne om deres forslag til grønne løsninger.

Intentionen er at skabe en by som gør det oplagt for københavnerne at praktisere en grøn hverdag – dvs. til at træffe de miljø- og klimavenlige valg. Således at byen på den store klinge er CO2 neutral, og hvor københavnerne har nemt ved at leve en grøn hverdag på de mange små tandhjul. Eksempler er ”Ren kærlighed til København”, hvor det

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 23

KOMMUNER gøres nemmere og mere oplagt at bruge affaldsspanden og giver alle et grønnere København. Cykelappen ”I Bike KBH” gør det nemmere at lave ruteplanlægning, og cykel gratis med i S-tog gøre det nemmere og billigere at komme omkring. Økologi i egne institutioner Et sidste grønt eksempel er kommunens mangeårige indsats for at fremme økologisk mad i børnehaver, vuggestuer, plejehjem og kantiner. Her er økologiandelen steget støt siden 2005. Og i begyndelsen af 2013 udgør økologi-andelen 76 procent. Det bliver ganske vist svær at nå helt op til målet om 90 procent. Det kræver et højt fagligt niveau og et målrettet fokus i hver enkelt institution. Udover denne fej for egen dør-indsats følges borgernes forbrug af økologi også ved studier af bonner fra frivillige udvalgte af slagsen. Denne andel er i dag den dobbelte i forhold til resten af landet og ligger omkring 18 procent.

Alle de førnævnte eksempler og mange flere følges der hvert år op på i Københavns Miljøregnskab. Seneste udgave kom før sommerferien og lister resultaterne op fra 2012 og kan læses på kommunens hjemmeside.

Københavns indsats som Miljøhovedstad Til næste år er København European Green Capital. Med sloganet Sharing Copenhagen skal alle indsatser understøtte Københavns brand som sammenhængende grøn hovedstad, hvor livskvalitet, vækst og miljø går hånd i hånd. Indsatserne skal udvikle og styrke Københavns internationale position, tiltrække investeringer og skabe vækst. Samtidig skal prisen fungere som løftestang for at gøre københavnerne stolte over deres by og engagere dem i grøn omstilling.

Københavns kommune vil gerne gøre København til stedet, hvor hele Europa deler løsninger og løfter vidensniveauet på områderne miljø, klima og livskvalitet. København håber at kunne sætte en miljøpolitisk dagsorden, der peger fremad og gør bådeKøbenhavn og Europa grønnere. Partnerskaber, samarbejde på tværs af landegrænser og inspiration fra andre byer er afgørende for at skabe en grøn CO2 neutral by, der er dejlig at bo i. Samtidig er flere forhold vigtige for kommunen; at fejre prisen sammen med københavnerne, at engagere erhverv og organisationer i partnerskaber omkring

København håber at kunne sætte en miljøpolitisk dagsorden, der peger fremad... de planlagte aktiviteter i 2014, at understøtte de mange igangværende og allerede planlagte aktiviteter, og herved understøtte de allerede vedtagne miljøpolitiske målsætninger.

Arbejdet er selvsagt i gang mod 2014, senest afholdt Københavns Kommune en partnerworkshop med 110 deltagere ultimo august. Her var og er fokus på at finde ud af, hvordan en række partnere kan blive en del af Sharing Copenhagen og hvordan fx den enkelte virksomhed, organisation eller event kan passe ind i programmet for 2014. Sharing Copenhagen året bliver delt op i 5 temaer, som i rækkefølge kommer til at omhandle Fremtidens gode byliv, Ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug, Den blå og grønne by, Grøn mobilitet og sidst på året Klima og grøn omstilling. For hvert tema forsøger København at inddrage partnere fra hele regionen, selvom prisen er givet til København, fordi vi som region og land har mange løsninger at vise frem for udlandet. En involvering af byens borgere, brugere og virksomheder er samlet set et væsentligt aspekt. Ligeså vigtigt er det at skabe noget, som har blivende værdi for københavnerne. For borgerne bliver der tale om at De kommer til at pege på de bedste grønne løsninger i byen. Desuden bliver det, gennem test og prototyper afprøvet, hvordan borgerne kan engageres og involveres i de aktiviteter, som løber af stablen.

Miljøudfordringer i fremtiden Lad mig til sidst pege på et par af de største miljøudfordringer for byen, også efter 2014 er gået. En af de største er at nå målet om at blive CO2-neutral og samtidig skabe plads til og få bygget op til 45.000 nye boliger med varierende ejerformer, størrelser og priser, så der er boliger til de anslået 100.000 flere københavnere, prognosen siger, der vil være i 2025. En anden er selvsagt arbejdspladser, uddannelsestilbud, attraktive udeare-

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

aler, daginstitutioner og folkeskoler, da de fleste af de nye borgere vil være unge og børnefamilier.

Luftforureningen i hovedstadsområdet er en anden udfordring, der hvert år er skyld i cirka 1.500 for tidlige dødsfald, mange tusinde sygedage og et væld af følgesygdomme som bronkitis og astma.

Luftforurening har længe været det vigtigste miljøspørgsmål for borgerne i byen, og samtidig det, som er sværest for kommunen at få gjort noget ved, da meget afhænger af national og EU lovgivning.

Luftforureningen i København skyldes i høj grad trafikken, og ‘… derfor må Folketinget stramme lovgivningen, så vi fremover kan stille krav om partikelfiltre på varevogne og personbiler’, siger Ayfer Baykal, der er teknik og miljøborgmester i København.

Ny luftplan Borgerrepræsentationen har netop vedtaget en ny luftplan, som skal dæmme op for de lokale kilder til forurening, og det prioriteres højt politisk, og som Frank Jensen siger: ‘Københavnerne har ret til, at deres liv ikke forringes af den luft, de indånder. Luftforureningen har voldsomme konsekvenser for ikke mindst de svageste og mest belastede borgere i København. Det er uacceptabelt, og derfor vil jeg prioritere ren luft-planen i de kommende budgetforhandlinger’.

De konkrete tiltag afhænger af de kommende budgetforhandlinger for næste år, men mere miljøvenlige busser, renere havnetrafik, mindre forurenende arbejdsmaskiner og nyere brændeovne er de primære indsatsområder. Sidstnævnte nok et tema, som Det Økologiske Råd skal blande sig i debatten om.

Sidst skal nævnes det faktum, at København er sakket bagud i forhold til andre europæiske storbyer, når det gælder om at tiltrække arbejdspladser og investeringer. Ambitionen er derfor at gøre København til en motor for bæredygtig innovation og grøn vækst, så dette billede kan vendes, og så der også i fremtiden er penge til fortsat at være i proces med at skabe verdens bedste storby at leve i. n Claus Wilhelmsen er med i redaktionen for Global Økologi og uddannet kulturgeograf.

Læs mere på. www.sharingcopenhagen.dk

KOMMUNER

Den gode by skaber liv københavn

grøn storby

F

vil i 2014 byde på en rejse gennem en

Af Claus Wilhelmsen

or København er der en lang tradition for at tænke livet mellem husene ind i planlægningen af byen. Byen består pladser og byrum, som inspirerer til et aktivt byliv og øger livskvaliteten. Det er en af grundene til, at København går fra den ene succes til den anden og næste år kan kalde sig Europas grønne Hovedstad i 2014.

En årsag til denne succes er netop, at det er lykkes at løse nogle væsentlige miljøproblemer og samtidig skabe økonomisk vækst i en by med en høj livskvalitet og et aktivt byliv ved hjælp af grøn byudvikling.

I København er det lykkedes at skabe grønne innovative byløsninger, der både resulterer i vækst, men også håndterer de mange miljømæssige udfordringer, alverdens storbyer står overfor. De mange klimatilpasningsløsninger, der til dagligt fungerer som grønne byrum eller rekreative rum og under tungt regnvejr fungerer som vandafledere, er blot nogle af mange eksempler på løsninger, der både adresserer nogle miljøudfordringer og samtidig er med til at skabe en bedre by for københavnerne.

Verden kigger på København I 2014 vil Europas og resten af verdens øjne være rettet mod København. Der er stor bevågenhed om byen, og særligt hvordan København takler mange af de udfordringer, den moderne storby

står overfor, når det eksempelvis handler om ressourceeffektivisering, bæredygtigt energiforbrug, og livskvalitet. Derfor lancerer Københavns Kommune ’Sharing Copenhagen’ i 2014.

Det handler i korte træk om at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. Ingen by har løsningerne på alle udfordringer, når det gælder om at skabe verdens bedste by. Gennem hele 2014 inviterer Københavns Kommune derfor Europa og resten af verden til at dele viden og løsninger - på tværs af landegrænser, på tværs af erhverv og vidensinstitutioner og på tværs af organisationer. Det handler om at dele ressourcer, kompetencer, idéer, ansvar og initiativ.

En rejse på vej mod det gode byliv København vil i 2014 invitere til en rejse gennem en grøn storby. En rejse, der byder på alt lige fra et rigt gadeliv til forelæsninger, masterclasses, demon­ strationsprojekter og udstillinger.

Rejsen vil blive inddelt i temaer: Fremtidens gode by, ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug, den grønne og blå by, Grøn mobilitet og Klima og grøn omstilling. Alle temaer med hvert deres fokus handler ikke kun om huse og arkitektur. Det handler også om samspillet med arkitekturen, bygningerne og alt det, der forgår imellem husene og inde i husene. Og så handler det om at gøre tingene smart. n Claus Wilhelmsen er med i redaktionen for Global Økologi og uddannet kulturgeograf.

Foto: Colourbox

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 25

EU-REFORM

Håbet om en grønnere landbrug Økonomisk trængte lande får mulighed for at flytte miljøstøtte til direkte landbrugsstøtte. Dermed risikerer miljø og natur at blive den store taber, når de enkelte lande skal udmønte EU’s landbrugsreform. landbrugspolitik

Af Leif Bach Jørgensen og Karen Oxenbøll

E

U´s landbrugspolitik er blevet reformeret endnu en gang.

Den seneste reform faldt på plads i september og gælder frem til 2020. Resultatet er skuffende.

Det markerer et brud på mange års tendens til udvikling væk fra produktionsstøtte og mod øget støtte til miljø og bedre levevilkår i landdistrikterne.

Landbrugspolitikkens overordnede struktur ændres ikke. Der vil fortsat være den direkte støtte i Søjle I, der betales til alle landmænd, uanset hvad de gør med jorden. Og en Søjle II med midler til landdistriktspolitikken, som også dækker de frivillige miljøordninger. Landmændene skal fortsat overholde en lang række såkaldte krydsoverensstemmelseskrav for at opnå den fulde støtte. Det er specifikke krav fra gældende lovgivning, som landmanden skal overholde for at få støtte. Bliver kravene ikke overholdt, giver det fradrag i landbrugssøtten.

Grønne ambitioner er slået fejl Kommissionens ambition om at legitimere den fælles landbrugspolitik ved at gøre den grønnere må siges at være slået fejl. De vil øge de obligatoriske mindstekrav, landmanden skal opfylde for at modtage direkte betalinger under Søjle 1. Sagt med andre ord bliver barren hævet for den fælles miljøstandard, alle landmænd skal leve op til, hvis de ønsker at modtage fuld støtte.

30 pct. af midlerne i Søjle I gøres således afhængig af specifikke krav til: • Mere alsidigt afgrødevalg • Permanente græsarealer • Økologiske fokusområder Allerede i februar lagde Ministerrådet

grunden til det dårlige resultat med en beslutning om, at kravene om et grønnere landbrug ikke må gå ud over nogen landmænds indkomst. Samtidig har nye ækvivalensregler og undtagelsesbestemmelser reduceret effekten af kravene.

F.eks. er alle bedrifter under 15 hektar undtaget fra kravet om økologiske fokusarealer – dette alene indebærer, at 89 pct. af de europæiske landbrug og 35 pct. af landbrugsarealet i EU er fritaget fra kravet. Kun bedrifter med mere end 30 ha skal opfylde et krav om at dyrke mindst tre forskellige afgrøder – det fritager 94 pct. af alle ejendomme og 46 pct. af landbrugsjorden!

Det har også været et mål i reformen, at den fælles landbrugspolitik skulle være mere simpel og mindre bureaukratisk.

Men resultatet er en mere sløret struktur.

Der stilles ganske vist nye nye miljøkrav som betingelse for støtte fra Søjle I og via de frivillige miljøordninger under landdistriktsprogrammet, men den miljømæssige effekt af de nye miljøkrav under Søjle I bliver meget lille både generelt i EU og i særdeleshed i Danmark.

Beskæring af landbrugsstøtten De største ændringer vedrører finansieringen af landbrugspolitkken. Der er besluttet en mindre reduktion af støtten målt i løbende priser, men den reduceres dog reelt mere i takt med inflationen.

Samtidig sker der en vis udjævning af forskellene mellem betalingen til gamle og nye medlemslande, herunder også indførelsen af en minimums hektarstøtte på 196 euro.

Landdistriktsstøtten under Søjle II beskæres relativt set mest. Det samlede EU-budget for Søjle I i 2020 er beskåret med 13 pct. og søjle 2 med 18 pct., målt i faste priser i forhold til niveauet i 2013.

I Danmark er der samlet set udsigt til, at landdistriktsmidlerne beskæres med 25 pct. 2020 – samtidig med at vi for alvor skal i gang med implementering af Vandrammedirektivet, Naturplaner, klimaplan

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

og en sikring af biodiversiteten.

Mere fleksible ordninger Reformen lægger op til en øget fleksibilitet i landenes fordeling af midlerne.

Der bliver mulighed for, at landene kan overføre op til 15 pct. fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og miljøstøtten (modulation). Men det er også blevet muligt at overføre midler den anden vej (omvendt modulation) – helt op til 25 pct. for udvalgte lande.

Kravet til national medfinansiering er samtidig blevet lempet. I den nye landbrugspolitik er der krav om 25 pct. national medfinansiering for miljø-tiltag mod før 100 pct. På den ene side giver det lande som Danmark mulighed for at overføre flere penge til landdistriktspolitikken, uden at det får uoverskuelige statsfinansielle konsekvenser. På den anden side reducerer det støtten til miljø-programmer i de lande, som vælger at overføre midler fra miljøstøtte til direkte støtte, både i kraft af overførslen af midler og fordi de slipper med færre midler som medfinansiering til den resterende miljøstøtte.

Sammenfattende rummer implementeringen af den nye udgave af Eu’s fælles landbrugspolitik, CAP, en masse fleksibilitet for de enkelte lande. Her er blot nævnt mulighederne i forbindelse med udformning af miljøkrav og finansiering. Men der skal træffes beslutninger vedrørende f.eks. udligning af støtten internt i det enkelte land, støtteordningerne til unge landmænd og mindre landbrug, brug af koblede betalinger samt ydelser til områder med naturbetingede begrænsninger.

FAKTA 1 Søjle I er direkte landbrugsstøtte og markedsordningen. Hovedparten af støtten er afkoblet fra produktionen og betinget af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd (krydsoverensstemmelse).

2 Søjle II finansierer landdistriktspolitik og miljøstøtte. Udbetalingen forudsætter generelt national medfinansiering af samme størrelsesorden.

EU-REFORM

ugspolitik i EU brast

Danmark har ligesom Holland og Storbritannien i årevis reguleret landbrugets tab af næringsstoffer. Dermed er der mindre spillerum for en fortsat regulering med generelle virkemidler, hvor alle landmænd skal opfylde de samme krav.

Vi har derimod brug for en målrettet regional indsats på de mest sårbare jorder og der, hvor problemerne er størst, f.eks. de mest belastede vandområder omkring Limfjorden og i SydøstJylland.

De enkelte lande kan flytte støtten Fleksibiliteten giver mulighed for indholdsmæssigt at vælge effektive virkemidler i forhold til den hidtidige regulering og de konkrete mål, samtidig med, at modulationen finansielt gør det muligt for regeringen at håndtere de store miljømæssige udfordringer, som vi har forpligtet os på, herunder de tiltag, der er skitseret i Natur- og Landbrugskommissionens rapport.

Men samtidig vil mange kriseramte lande uden tvivl gribe muligheden for at flytte miljøstøtte til direkte støtte – dels for at støtte et kriseramt erhverv, dels for at spare national medfinansiering til miljøordningerne. Dette vil ydermere presse de rege-

både via BERAS-samarbejdet i Østersøområdet2 og i videns- og forskningsprojektet Fremtidens Landbrug. som gennemføres i samarbejde med forskere fra Københavns og Århus Universitet.

» EUS LANDBRUGSMINISTRE besøgte Vadehavet, da de sidste sommer var i Danmark.

ringer, som ønsker at bruge en større del på miljøstøtte, idet landbruget så vil henvise til konkurrencevilkårene i forhold til de lande, der flytter penge den anden vej.

En glidebane eller nye muligheder?

Fleksibiliteten skaber de nødvendige forudsætninger for, at regeringer, som reelt ønsker at yde en indsats for natur og miljø, også har mulighed for at gøre det. Men samtidig kommer miljøet til at betale en urimelig stor del af regningen i en række andre lande.

Det er vigtigt at erkende de begrænsede muligheder for anvendelse af generelle politikker og regelsæt, både nationalt og gennem obligatoriske krav i EU-politikken.

Derfor skal vi analysere forskelle i udfordringer og behov landene imellem, og vi skal i fællesskab udvikle effektive politikker for forskellige lande og regioner.

Det Økologiske Råd er involveret i et sådant arbejde i samarbejde med EEB1 ,

NOTER 1 Europæisk NGO paraplyorganisation, European Environmental Bureau) 2 EU-projekt under Baltic Sea Region Program. Det Økologiske Råd er dansk partner. Udviklingen af scenrier for Fremtidens Landbrug i Danmark sker i et projekt finansieret af Velux-fonden. Læs flere artikler, rapporter om EU’s landbrugspolitik og om Det Økologiske Råds landbrugsprojekter på www.ecocouncil. dk under temaet Landbrug og vand.

n Leif Bach Jørgensen er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og Karen Oxenbøll er medlem af Det Økologiske Råds landbrugsgruppe.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 27

NY RAPPORT

Kemien truer Ny bog fra Jette Rank om kemikalierne omkring os.

Af Gustav Bech Kemi i almindelige hverdagsprodukter er et stigende problem, fordi stoffernes skadelige effekter ikke har været ordentligt belyst, før de blev taget i brug.

Jette Rank, der cand. mag i kemi og biologi har derfor skrevet bogen ‘Usynlige trusler’ om de mange farlige og problematiske kemikalier, der omgiver os i hverdagen. Det kan være DDT, PCB, Glyphosat, Nonylphenol eller parabener.

Usynlige trusler er bygget op om 11 kemikalier, som ifølge forfatteren alle er begyndt som en succeshistorie.

Kemikalierne har haft en vigtig samfundsmæssig funktion, ofte i form af gode tekniske egenskaber som stabilitet og lav brændbarhed.

Men med tiden er også de uheldige virkninger kommet frem i lyset. Kemikalierne har givet skader for mennesker og miljø, og hver især kan de udvalgte kemikalier fortælle en særlig historie om manglende indsigt i virkningerne, mangelfuld regulering eller manglende politisk vilje til regulering.

Rammen for bogen er to indledende kapitler om EU’s kemikalielovgivning og et kapitel, der beskriver den metode, som anvendes i forbindelse med risikovurdering af de enkelte kemikalier.

Industri og forbrugere repræsenterer polerne i den politiske kontrovers i hele dette felt, og midt imellem har miljømyndighederne det egentlige ansvar. De er pressede fra begge sider og har et stort arbejde med at få EU’s nye kemikalielov, REACH, til at fungere. n Jette Rank: Usynlige Trusler. 198 sider. Vejledende pris: 198 kr. Roskilde Universitetsforlag.

Efterlysning: Biodiversitet i danske skove En kritisk rapport efterlyser en mere målrettet indsats for biodiversiteten i skovene. Udover den omfattende rydning, der ændrede Danmark fra et skovland til et landbrugsland, er det driften i de tilbageværende skove, der har skabt fortsatte problemer for biodiversiteten. Skovrejsning er fint til de fleste formål, men løser ikke det akutte problem, skriver Peder Agger. anmeldelse

D

Af Peder Agger

anmark er et gammelt skovland. For 10.000 år siden var hovedparten af landet dækket af en blandet løvskov. Derfor er en meget stor del af den oprindelige danske biodiversitet knyttet til skov. Siden er det gået støt tilbage. Arealmæssigt blev bunden nået for 200 år siden, da skoven kun dækkede 3-4 procent af landets areal. Og selvom skovarealet siden er vokset, til i dag at dække 14 procent, er biodiversiteten slet ikke fulgt med, tværtimod. Derfor var der god grund til, at Naturstyrelsen har bedt en række forskere om at evaluere, hvordan det gik med indsatsen for at fremme biodiversiteten i skoven. Der foreligger nu en rapport på nettet med ovennævnte titel. Der er tale om et dokument på 91 sider udarbejdet af en snes forskere ved universiteterne i København og Århus.

En strategi for naturskove Det er nu 20 år siden, at Biodiversitetskonventionen blev vedtaget i Rio. For ikke at komme helt tomhændet til mødet blev miljøminister Per Stig Møller dengang forsynet med en til lejlig-

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

heden udfærdiget ’Naturskovsstrategi’, der blev publiceret et par år efter.1 Her blev det bl.a. annonceret, at vi i 2000 ville have udlagt 9.000 hektar skov som hhv. urørt skov (5.000 hektar) og skov i gamle driftsformer 4.000 hektar (plukhugst, græsning og stævning). For 2040 var målet 40.000 hektar. Det svarer til 1 procent af skovarealet og knap 1 promille af landets areal. Da udgangspunktet var, at vi før da kun havde 217 hektar. urørt skov, var der, set med danske briller, tale om noget nær et paradigmeskift. Set fra udlandet f.eks. Brasilien, hvor de globale græsrødder den gang krævede mindst 10 procent af amazonregnskoven skånet, var de danske ambitioner knap så imponerende. Årsagen til problemerne Udover den omfattende rydning, der ændrede Danmark fra et skovland til et landbrugsland, er det driften i de tilbageværende skove, der har skabt fortsatte problemer for biodiversiteten: Tab af kontinuitet pga renafdrift, jordbehandling og træartsskifte med ensaldrede monokulturer, tab af levesteder for bl.a. insekter og svampe i gamle træer og dødt ved, tab af naturlig dynamik forårsaget af græsning, stormfald og naturlig grundvandstandsvariation, indførelse og indslæbning af fremmede arter f.eks. sitkagran og ædelgran og med juletræs-

NY RAPPORT

Foto: Ulla Skovsbøl

dyrkningen: anvendelse af gødskning og pesticider. Alt dette har bidraget til, at over halvdelen af de i dag truede arter i Danmark kun netop (endnu) overlever i skoven.

Naturnær skov Midlerne til at fremme biodiversiteten er generelt skovrejsning, urørt skov, gamle driftsformer, flersidig skovdrift med hjemmehørende arter og naturlig foryngelse, samt mere specifikke tiltag som etablering af naturlig hydrologi og sikring af gamle træer og dødt ved. Det er midler, man søger at kombinere i det dyrkningskoncept, der kaldes naturnær skovdrift.

Rapporten vurderer, at der fra 19902012 er etableret 95.000 hektar. ny skov.

Det svarer til 5.000 hektar om året, og dermed til det tempo, hvormed der i gennemsnit skal etableres skov, hvis det skovpolitiske mål fra 1985 om at fordoble det danske skovareal indenfor en trægeneration skal opfyldes.

Skovrejsning er fint til de fleste formål.

Det holder landbruget på afstand, så arealet og grundvandet skånes for gylle og pesticider, og det giver adgang for friluftslivet, det er godt for CO2-regnskabet og med tiden vil det gavne den lokale biodiversitet. Men den løser ikke det akutte problem for de truede arter på den nationale rødliste.

Udpegningen af arealer med urørt skov og gamle driftsformer er nu så langt, at 35.000 hektar er udlagt med biodiver-

sitet som hoved- eller delmål. Det svarer til 6 procent af skovarealet og er dermed både kvantitativt og kvalitativt et godt stykke fra det delmål, om at nå op på 10 procent biodiversitetsskov, som blev vedtaget i 2002.

Til gengæld er naturnær skovdrift indført på alle Naturstyrelsens arealer fra 2005. Også her kan man tale om et paradigmeskift. Men da en sådan omlægning naturnødvendigt må være meget langsigtet, har det ikke været muligt for forskerholdet at bedømme effekten på biodiversiteten, selvom den isoleret betragtet er et skridt i den rigtige retning.

Akutte problemer kræver akut hjælp Det er den naturnære drift imidlertid ikke, mener forskerne, hvis den forleder andre til at tro, at den hellige gral nu med skovrejsning og naturvenlig skovdrift er velforvaret. Det er den ikke, fordi akutte problemer for biodiversiteten kræver akut hjælp. Derfor argumenterer rapporten for iværksættelse af meget specifikke indgreb, hvor man går efter at opspore de særligt truede arter og naturtyper og sætte ind med konkrete indgreb netop der. Og hvis det skal lykkes, påpeger forskerne, kræver det mere forskning og overvågning.

Man må håbe, at den Naturplan Danmark, der nu er under forberedelse i styrelsen, og det reviderede skovprogram, der ventes vedtaget i Folketinget i 2014, vil tage højde for dette problem. Uden at agerlandet, kysten, havet og bylandskabet

» 35.000 HEKTAR med urørt skov eller gamle driftsformer er udlagt med biodiversitet som hoved- eller delmål. Det svarer til seks procent af arealet, men målet er ti procent.

skal glemmes, drejer det sig her på en måde trods alt om halvdelen af Danmarks natur.

1 Johannsen m.fl.(2013): ”Evaluering af indsatsen…” Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

2 ”Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper.” Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1994.

Vivian Kvist Johannsen m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversitet i de danske skove 1992-2012. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. n Peder Agger er professor emeritus, tidligere naturovervismand og med i redaktionen for Global Økologi

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 29

NYT FRA RÅDET

Kemikalier i politik og hverdag Ny e-bog om kemikalier og den EU-baserede regulering på området giver vidensbaseret indsigt i EU’s kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter.

Kemikalie r i politik o hverdag g EU’s kemik aliepolitik REACH, ho stoffer, na rmonforsty nomateria rrende ler og cock taileffekte r

E

Af Ulla Skovsbøl

U’s kemikaliepolitik kan være svær at få overblik over, men den nye e-bog Kemikalier i politik og hverdag fra Det Økologiske Råd er en god guide til den, der vil forstå kemien bag de mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som vi omgiver os med i hverdagen, deres kemiske og biologiske effekt på sundhed og miljø samt den lovgivning, som regulerer dem.

Bogen er tænkt som undervisningsmateriale til gymnasiet og videregående uddannelser inden for sundhed, natur- og samfundsvidenskab. Den kan bruges i flere forskellige fag og kan tilpasses forskellige undervisningsforløb og studieretningsprojekter, men er også god at få forstand af for almindelige læsere med interesse for området.

Kemikalier i politik og hverdag kan læses fra ende til anden, eller man kan vælge at koncentrere sig om et enkelt kapitel efter interesse og behov. De enkelte afsnit er skrevet til at kunne stå alene, men henviser til underbyggende afsnit, hvis særlige passager kræver uddybning for bedre forståelse.

Naturvidenskabelig forståelse - Min hensigt med e-bogen er at give de studerende en naturvidenskabelig forståelse for, hvordan kemikalierne virker og dermed påvirker sundhed og miljø.

Denne viden sættes i relation til den politiske regulering på området og fører til en forståelse for, i hvor høj grad vi udsættes for de miljø- og sundhedsskadelige kemikalier i hverdagen, og hvilke konsekven-

»HÆFTET KAN downloades gratis via www. ecocouncil.dk.

ser det kan have. Der har længe manglet et grundigt materiale som rummer alle tre dimensioner, siger Det Økologiske Råds kemikaliefaglige medarbejder Lone Mikkelsen, der er cand. scient. ph.d. med speciale i nanotoksikologi.

Hun håber, at bogen kan give både de studerende og andre læsere en forståelse for, hvorfor det er så vigtigt, men en stærk og restriktiv kemikalieregulering i EU. Kemikalier i politik og hverdag gennemgår først selve beslutningsprocessen i EU og redegør for EU’s kemikalielovgivning REACH. Bogen rummer dernæst en udførlig beskrivelse af de vigtigste grupper af hormonforstyrrende stoffer, og af hvordan vi hver dag udsættes for dem, og hvad det betyder for menneskers sundhed

og miljøet. Samspillet mellem forskellige kemikalier, de såkaldte cocktaileffekter, og nanomaterialer bliver gennemgået særskilt, ligesom muligheden for at erstatte skadelige kemikalier med bedre stoffer – substitution – har fået sit eget afsnit.

Kemikalier i politik og hverdag - EU´s kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter er et produkt af projektet Bedre regulering af kemikalier, som er et treårigt samarbejde mellem Det Økologiske Råd, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet finansieret af Villumfonden.

· Lone Mikkelsen: ”Kemikalier i politik og hverdag - EU´s kemikaliepolitik REACH, hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer og cocktaileffekter”, Det Økologiske Råd, Kbh. 2013.

Layout: Birgitte Fjord · Niveau: Højniveau i gymnasiet og videregående uddannelser · Fag: Biologi, samfundsfag, videregående uddannelser med fokus på sundhed, miljø og/eller politik

»LONE MIKKELSEN som er forfatter til et nyt hæfte fra Det Økologiske Råd.

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013

· GRATIS download via webshoppen på www.ecocouncil.dk; dansk og engelsk udgave

Støt Det Økologiske Råd og giv os en gave på mindst 50 kr.

Vi har brug for at modtage mindst 100 gavebidrag om året á mindst 50 kr for at være godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver.

Derfor er en 50’er eller selvfølgelig gerne lidt mere en særdeles kærkommen gave, som ikke alene luner i pengekassen, men også åbner mulighed for flere bidrag.

Du kan overføre 50 kr. eller mere til konto nr. 8401 1014176 med angivelse af navn og adr. på bidragsyder.

Der kan overføres flere bidrag fra samme konto, hvis vi modtager navn og adresse på hver bidragsyder – pr. mail på info@ecocouncil.dk.

Du kan også overveje at tilslutte betalingen PBS, så beløbet overføres hvert år. Det har andre allerede har gjort.

Når vi op på 100 gavebidrag på mindst 50 kr. bliver Det Økologiske Råd godkendt til at kunne modtage fradragsberettigede gaver.

Hvis du giver et lidt større beløb, kan du altså trække det fra. Husk at bidrag til flere organisationer kan lægges sammen for at nå op på minimumsbeløbet 500 kr. Der kan maximalt fratrækkes 15.000 kr.

På forhånd tak for din støtte.

Foto: Colourbox

Støt os med 50 kr.

Regeringens Klimaplan fremlagt 14. august fremlagde regeringen sin klimaplan. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard havde inviteret 4 repræsentanter for hhv. Dansk Industri, Landbrug&Fødevarer, forskningsverdenen og de grønne NGO’er til at kommentere planen. Christian Ege, Det økologiske Råd repræsenterede NGO’erne. Se Analyse-artikel andetsteds i bladet.

Summer School om energipolitik 29.-31. august arrangerede Det Økologiske Råd på vegne af Energifonden Summer School for 48 inviterede deltagere fra alle de betydningsfulde parter på energiområdet i Danmark. Formålet var at give deltagerne øget indsigt i og en fælles forståelse af de store udfordringer, vi står overfor på energiområdet i de kommende år. Læse mere på www. ecocouncil.dk

Foto: Colourbox

Slaget om biobrændstofferne i EU Det Økologiske Råd følger sammen med vores NGO-kolleger i det øvrige Europa tæt forhandlingerne i EU om Kommissionens forslag til regler for brug af biobrændstoffer i transportsektoren.

11. juli skete et fremskridt i Parlamentets miljøudvalg, som vedtog at også de indirekte CO2-udledninger – kaldet ILUC – skal tælles med, når man vurderer om et biobrændstof er bæredygtigt. I Kommissionens forslag skulle det indirekte udslip blot beregnes, men ikke tælle med ved afgørelsen af om et biobrændstof er bæredygtigt. Derimod gik miljøudvalget et lille skridt baglæns, da det besluttede at

ved opfyldelse af kravet om mindst 10% vedvarende energi i transportbrændstoffer må op til 5,5% være 1. generations biobrændstoffer, dvs. være fremstillet af afgrøder, som kan bruges som fødevarer eller foder. Men det er dog bedre end Industriudvalget, som i forsommeren anbefalede 6,5%. I Kommissionens forslag var det kun 5% - kun lidt mere end svarende til i dag, hvor det er 4,7%.

Tyskland forsinker sænkning af bilers CO2-udslip Vi følger også forhandlingerne om reduktion af CO2-udslip fra person- og varebiler. Den tyske regering har efter pres fra den tyske bilindustri forpurret en aftale, som ellers blev lavet af de øvrige lande 24. juni. Det betyder, at de store besparelser i brændstof, som europæerne ellers ville få gavn af nu forsinkes, hvilket koster kolossale summer. Vi har lavet en tæller på www.ecocouncil.dk, som hele tiden viser hvor meget den tyske manøvre nu har kostet europæerne i tabte besparelser.

■ Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

GLOBAL ØKOLOGI ∙ OKTOBER 2013 ∙ 31

Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B4B Blegdamsvej 2200 København NN 2200 København

Giv en grøn gave

Tak for dit engagement i miljødebatten!

Kære læser,

... der varer hele året

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en GL bæredygtig udvikling BAL l Ba ØKog OLOG I – samtidig er der brug for vagthunde,Gl som både kan være konstruktive kritiske i forhold økoloGi Gl Bal Gl Bal til regeringens miljøog klimapolitik. økoloGi økoloGi 19

9

Færre mennesker for kloden.

Klimaet kræver handling nu

24

Nyt håb for naturen

er helt

JULI 2013 | NR. 2 | 20. ÅRGANG

10

riO+20

11

: Klima-flygtAction Aid Bangladesh en FN-konvention. ninge skal have

RIO+20 endte næsten i minus

12

NG | 20. ÅRGA 13 | NR. 1 MARTS 20

MAGASIN DANMARKS GLOBALE OG MILJØ FOR KLIMA, NATUR

Sodpartikler er et hidtil overset klimaproblem

9

Nano-lovgivning utilstrækkelig.

Kemi-lov overser lavdosis-effekter ved hormonforstyrrende kemikalier.

14

Professor i økologisk økonomi: Vi skal regne i natur.

Latinamerika

16

Den grønne energiøkonomi er et skridt på vejen.

DECEMBER 2012 | NR. 4 | 19. ÅRGANG

22

paLæstina

Det skal kune betale sig at redde regnskoven.

26

Unikt vandsystem på Vestbredden ødelægges af israelsk hegn.

SEPTEMBE

DANMARKS GLOBALE FOR KLIMA, NATUR MAGASIN OG MILJØ

5

vil være en fordel

R 2012 | N R. 3 | 19. ÅRGANG

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. ræn Hvordan får man klima og resFarligere end fx forenet dsler, Et bud på fremtiden n Biob s landbrug 4 Brug biomasse testen afslører mad og jord klogt sourcedagsordenenStort – tema nårom energi: et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end Baggrund og analyser det gamle?

Hormonforstyrrende stoffer:

SIDE 16

SIDE 10

SIDE 13

Første år i miljø- og energihuset SIDE 14

SIDE 10-23

Dansk bistand til Nepal: Sol på verdens tag SIDE 18

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kermening ogværet varer hele året. med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen neværdi har altid faglig formidling jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks en nødvendighed.

globale magasin i de næste 12 måneder.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde Det koster kun 345 kr./år. de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling Global vil fortsætte. Økologi skriver om:

Klima Med venlige hilsner, ● Natur Tina Læbel, redaktør Global Økologi ● Miljø ● Grøn omstilling. ●

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet. debat, baggrund og analyser.

Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til info@ecocouncil.dk eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ...... ...... ......

Fra: ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ......

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag