Grøn og retfærdig genstart

Page 6

Energi, forsyning, energieffektivisering, boliger - kort sigt

1. Udfas af olie- og naturgasfyr og erstat med varmepumper og fjernvarme Husholdninger skal have vejledning og en økonomisk håndsrækning til at udfase deres olieog naturgasfyr, så de i stedet bliver opvarmet med fjernvarme, hvis muligt, og ellers individuelle varmepumper. Ca. 450.000 boliger har i dag olie- og naturgasfyr ifølge Dansk Energi. Udskiftningen bør kombineres med energibesparelser. En hjælp til at få udfaset de forurenende olie- og naturgasfyr vil, især i yderområder, føre til en efterspørgsel på VVS’ere, teknikere, elektrikere mv. til nedtagning af fyret og installation af varmepumper. Energibesparelser vil give efterspørgsel efter bygningshåndværkere. I dag er fortjenesten ved at erstatte et naturgasfyr med en varmepumpe begrænset. Dansk Energi har foreslået en pulje til udskiftning af olie- og naturgasfyr til varmepumper: Der skal etableres en pulje på 140 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til skrotning af olie- og naturgasfyr ved installation af en varmepumpe eller tilslutning til fjernvarme - samt til at dække husstandenes omkostninger til afkobling til naturgasnettet. Der er også behov for gratis, uvildig rådgivning om udskiftning og energibesparelser for at få husejeren hurtigt i gang. Desuden er der behov for lavt forrentede lån til yderområder, fx sikret med statsgaranti 1, så vi får alle med.

2. Luk op for straksrenoveringer i Landsbyggefonden I Landsbyggefonden ligger en større renoveringsopgave i det almene byggeri, som skal håndteres i de kommende år. Regeringen bør lukke op for straksrenoveringer under Landsbyggefonden, hvor der ligger en pulje på omtrent 18 mia. kr., som kan aktiveres til at energirenovere vores bygninger i den almene boligsektor. Ifølge Synergi ligger mere end 70.000 boliger over hele landet og venter på at komme i gang med at renovere hos Landsbyggefonden. Dog har langt fra alle disse projekter fokus på ambitiøs energirenovering og CO2-reduktion. Mange handler om køkkener, badeværelser, udeområder, blandet vedligehold og mindre klimaskærmstiltag uden reel klimaeffekt. Vores forslag er at lade landsbyggefonden screene listen af afventende projekter og derefter udvælge og igangsætte de projekter med størst mulig energisparepotentiale og dermed størst mulig CO2-reduktionspotentiale. Disse projekter har alle fokus på bl.a. omfattende energisystemer og større klimaskærmsrenovering. De vil derfor, udover energisparepotentialet og den medfølgende indeklimaforbedring, byde på et visuelt løft af områderne, der vil være til glæde for de almene områder, beboerne og bymiljøet. Regeringen vil med dette dedikerede grønne tiltag kunne sætte eftertrykkeligt gang i aktiviteten i byggebranchen, sikre beboernes driftsomkostninger på sigt, sikre de nødvendige reduktioner i udledningerne fra disse boliger, og tage et stort skridt for den grønne omstilling. Hvis disse energirenoveringer laves ambitiøse nok, vil en del af udgifterne kunne betales ved de fremtidige energibesparelser. Som en slags almene esco projekter. Det åbner op for et muligt samarbejde med fx pensionsselskaber og energiselskaber, der vil kunne være med til at finansiere disse renoveringer.

1 Ved at give statsgaranti med en garantiomkostning på 1% af restgælden sikres at kun husejere, der ikke kan få lån uden statsgaranti vil benytte sig af ordningen. Det vil også bidrage til at holde staten skadesløs. Alternativt kan gives statslån med rente 1% over obligationsrenten side 6


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.