2 minute read
Forord
VERDENS BEFOLKNING VOKSER
og vil sandsynligvis passere 11 mia. mennesker i år 2100. Efterspørgslen på jord til at dyrke fødevarer, energiafgrøder og fibre vokser også, og det samme gør konkurrencen om vandet. Naturen presses tilbage på mindre og mindre plads, og klimaet og den globale biodiversitet er truet. Med den nuværende kurs vil vi aflevere en klode i betydeligt ringere tilstand til de kommende generationer.
Dette hæfte stiller spørgsmålet: Hvordan brødføder vi verden? Og kan befolkningsvækst og stigende fødevarebehov gå hånd i hånd med bæredygtig udvikling?
Gennem en introduktion og seks temaer / lektioner søger vi svar – som på ingen måde er simple. Temaerne viser dilemmaer og udviklingsspor, som hver for sig i dag optræder som benspænd for en mere bæredygtig udvikling.
Introduktionen kridter banen
op med status og forudsigelser om udviklingen i befolkningstal og fattigdom. Verdenssamfundet har i årtier talt om bæredygtighed og om vores fælles ansvar for klima og biodiversitet. Kursen er fortsat kritisk, men FN’s globale bæredygtighedsmål er et godt skridt på vejen.
I første tema ser vi på, hvordan sult og underernæring eksisterer parallelt med fejlernæring og fedme. Bekæmpelse af fattigdom og flere ressourcer til kvinder i fattige områder kan afhjælpe manglen på mad. Men under alle omstændigheder er der behov for at producere flere fødevarer.
Vi undersøger i andet tema, hvordan produktionen kan øges via udvidelse af landbrugsarealet, højere produktivitet og økologisk drift.
Efterspørgslen på jord stiger voldsomt globalt set. Derfor ser vi investeringer i landbrugsjord over hele kloden – også investorer fra andre lande, der investerer i jord i fattige lande uden de lokale bønders viden og samtykke. Det kaldes 'land-grab' og er temaet for tredje lektion.
En parallel problematik handler om, at udviklingslande i stigende omfang producerer råstoffer til den industrialiserede fødevareproduktion i de rige lande. Dette er temaet i fjerde lektion, der sætter fokus på sojaproduktionen, som i dag indebærer inddragelse af enorme naturarealer, herunder fældning af regnskov.
En voksende middelklasse og stigende velfærd betyder en kraftig stigning i kødforbruget. Produktion af kød kræver store arealer og meget vand, og samtidig belaster det klimaet. I femte lektion går vi i dybden med problematikker om kødproduktionen. Der er behov for udvikling af alternative og bæredygtige udviklingsspor for landbruget – både i relation til den intensive produktion i den rige del af verden og i relation til smålandbrug i udviklingslandene.
Lektion 6 udforsker bæredygtighedsbegrebet – eksemplificeret ved forskellige holdninger til spørgsmålet: Hvordan kan kød og mælk produceres bæredygtigt?
Hæftet og de tilhørende opgaver
er målrettet gymnasiet og HF. Materialet sætter spot på udviklingen i de fattigste lande, og har samtidig et særligt fokus på kildekritik. Evnen til at se bag om de mange citater er en nødvendig kompetence, som kan bruges i mange sammenhænge – hvad er de forskellige landes, multinationale selskabers, og organisationers interesser i udviklingen? Og hvordan kan man forholde sig kritisk til de mange udsagn om bæredygtighed?
God læselyst!
Forfatterne
