FOKUS PERSPEKTIV / INSPIRATION / HANDLING SOMMER 2022 MAGASINET ET SJÆLDENT ÅNDEHUL Da et kloster blev transformeret, kom det klimaet og beboerne til gavn Side 17 FOKUS PÅ ADFÆRD Det grønne valg skal være nemt, ind bydende og give status på samme tid Side 22 EN UDVEJ FOR SKIBSFARTEN Forbud mod dumping af miljøfarlige stoffer kan få skibsfarten på rette kurs Side 20 Vores brug af havet som losseplads har sat dybe spor. Nu gælder det om at få livet under overfladen tilbage GRØNT HÅB FOR DET BLÅ OCEAN
AF BJARKE MØLLER DIREKTØR, RÅDET FOR GRØN OMSTILLING LEDER Ud af det fossile greb FRA RÅDET FOR GRØN OMSTILLING NYT
Vi er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe bæredygtige valg.
PROJEKT INDEKLIMAKOMMUNER Indeklimaet halter i kommu nernes skoler, daginstitutioner, plejehjem, kultur- og idræts bygninger og rådhuse. Det koster samfundet dyrt hvert eneste år pga. af tabt indlæ ringsevne, lav produktivitet og mindre velvære og trivsel. Vi er i gang med et pilotprojekt, hvor vi undersøger interessen og muligheden for at forbedre indeklimaet i de kommunale bygninger gennem et nyt tilbud, hvor kommunerne kan blive nia.ProjektetIndeklimakommuner.erstøttetafRealdaLæsmerepå rgo.dk �
Den gode nyhed er, at beslutningstagerne i Dan mark og i EU gerne vil accelerere den grønne omstil ling. Krigen i Ukraine har fået dem til at fokusere. Den 18. maj var statsminister Mette Frederiksen vært for et topmøde i Esbjerg med Ursula von der Leyen og regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien. De lovede at stille mindst 65 GW havvind op i Nordsøen inden 2030 og at nå mindst 150 GW i 2050. Det kan give grøn strøm til 230 millioner husstande. Forhåbentlig er det begyndelsen til et større vindeventyr, hvor Nord søen forvandles til Europas grønne kraftværk.
PUTINS INVASIONSKRIG I Ukraine har rystet os alle og sendt millioner af ukrainere på flugt. Krigen har også afsløret, hvor sårbare vi er i EU-landene. Næsten en fjerdedel af al vores energi er importeret fra Rus land. Fortsætter de rekordhøje energipriser, kan EU i år ende med at importere fossile brændsler for over 400 mia. euro fra Rusland og andre autoritære regimer. Energipolitik afgør vores sikkerhed og selvstæn dighed. Og den er afgørende i klimapolitikken. FN´s internationale klimapanel har slået fast, at der er behov for øjeblikkelige CO2-reduktioner. Vi har kun tre år til at knække kurven med stigende udledninger, hvis vi skal holde de globale temperaturstigninger et godt stykke under 2 grader, og helst ikke over 1,5 grader.
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Vi er en organisation, der har brug for vores medlemmer for at skubbe samfundet i en bæredygtig retning. Så tak for, at du støtter den grønne omstilling. Det gør en verden til forskel.
2 MAGASINET GRØN OMSTILLING
Samtidig vil Kommissionen med sin nye RePow erEU plan frigøre EU fra 2/3 af gasimporten inden næste vinter. De vil øge ambitionerne for vedvarende energi til mindst 45 procent i 2030. Kommissionen vil have mere energieffektivisering, løfte bygninger op i bedre energiklasser, kræve flere solceller på tagene og accelerere staternes godkendelse af nye VE-anlæg, og sparer dermed næsten 93 mia. euro i import af fossile brændsler om året. At øge mængden af grøn brint til de tungeste indu strier er også fint. Men desværre vil Kommissionen in vestere mange milliarder i infrastruktur og terminaler til mere flydende naturgas. Det er en dyr panikløsning, som først virker om tre til fem år. EU låser sig dermed fast til fossile brændsler (lock-in) de næste 20-30 år og får større metanudslip, bl.a. fordi vi så skal impor tere amerikansk fracking-gas. Vi skyder os i foden og spilder milliarder, der skader klimaet. I stedet burde vi øge kravene til energieffektivise ring, så vi går fra at spare 13 procent til 20-23 procent af energiforbruget i dette tiår. Det er teknisk og øko nomisk muligt med skrappere energikrav i byggeriet, transporten og industrien. Den bedste og billigste måde at frigøre sig fra fossil afhængighed er at spare på energien og ændre adfærd. Elbilrevolutionen og elektrificeringen af samfundet kræver langt mere sol og vind og et fremtidssikret elnet, så vi bør opskalere investeringerne i vedvarende energi, der er billigere end fossil Regeringenenergi.bør presse på for højere ambitioner i EU, og Danmark kan selv gå foran som grøn frontløber. Vi kan omlægge det danske energisystem, så vi bliver 100 procent selvforsynende med vedvarende energi på land senest i 2040. Og ved at udlægge endnu mere hav vind i Nordsøen kan vi hjælpe vores europæiske naboer med at frigøre sig fra importen af fossile brændsler, så vi sammen kan knække CO2-kurven i tide. God sommer– og god læselyst! NY DIREKTØR VELKOMMEN OMBORD Den 1. juni tiltrådte vores nye direktør, Bjarke Møller. Han har tidligere stået i spidsen for Tænketanken Europa, været chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og har i dette halvår været forfatter på en grønbog om, hvordan vi skal slippe ud af vores afhængig hed af russisk gas og olie. Læs portrætinterviewet på side 20. � PROJEKT KLIMAFORTÆLLINGER Kan man lave journalistik, der giver læserne lyst til at ændre adfærd? 86 procent af danskerne betragter klima som et alvorligt problem, og 65 procent mener, at livsstilsæn dringer er nødvendige. Men det kniber gevaldig med at træffe grønne valg i forhold til bl.a. vores mad, forbrug og rejser. Kan historier i medierne være med til at ændre på det, så det fremmer grønne vaner og Detteengagement?servinærmere på i projektet Konstruktiv klimakom munikation, der er støttet af KR Foundation. �
GRUNDDESIGN OG LAYOUT Birgitte Fjord / FJORD : Visuel kommunikation KORREKTUR Tone Grube Jørgensen/Læselampen TRYKKERI KLS PurePrint A/S er Svanemærket og Cradle-to-Cradlecertificeret. Magasinet er trykt på 150/120g PurePrint® Uncoated.
DETTE NUMMER Nr. 1, 2022. Årgang 29 Udgivet 15. juni 2022 ISSN 2597-0208 (trykt) ISSN 2597-0216 (online)
ANNONCESALG info@rgo.dk / Tlf. 3315 0977 LÆS MERE OM MAGASINET GRØN OMSTILLING www.rgo.dk
ABONNEMENT Bliv medlem, eller tegn et abonnement her: www.rgo.dk Kontingent: 395 kroner eller 195 kr. per år for studerende, ledige og pensionister. UDGIVER Rådet for Grøn Omstilling – din miljøorganisation, der arbejder for at skabe et bæredygtigt samfund. Kompagnistræde 22, 3. sal 1208 København K Tlf: 3315 0977 Mail: info@rgo.dk Web: www.rgo.dk
MAGASINET GRØN OMSTILLING 3 HENSSELMIKKELJAKOBSEN,EMILLANGE,TROELSFOTO/ILLUSTRATION: 4 FOKUS: Det haster med landbruget 8 FOKUS: Mission ålegræs 12 FOKUS: Kunsten at undgå miljøfarlige stoffer 14 FOKUS: Skibsfarten på afveje 16 Kultur 17 Et kloster forvandles 20 Ny direktør 22 De svære grønne vaner 24 Inde bag Indholdmurene sommer 2022 Ålegræsset – den skrøbelige klimahelt Frivillige og forskere vil plante ålegræs langs kysterne, så småfisk, yngel og mange andre organismer igen har et sted at leve og vokse op. Samtidig binder planterne også kulstof i rødder og stængler på niveau med en skov. Men ålegræsset er også skrøbeligt, og derfor er der brug for hjælp. 8 4EU-frist rundt om hjørnet Vi har længe vidst, at alt for mange nærings stoffer fra landbruget ender i havmiljøet og ødelægger økosystemerne. Nu har vi kun fem år tilbage inden den endelige EU-frist for et sundt vandmiljø. Så det haster med at gøre noget ved landbruget.
FORSIDEILLUSTRATION Mikkel Henssel Savner du flere nyheder om klima og miljø? Så følg os på Facebook og Twitter, og tilmeld dig vores nyhedsbrev på: www.rgo.dk MAGASINET
20Nydirektør ”Vi har brug for håb for at løse den grønne omstilling, ellers klarer vi den ikke. Men vi skal også være hudløst ærlige om, hvor svær en opgave vi står over for. For alt det, vi har gjort hidtil, skal ændres,” siger Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstillings nye direktør.
ANSVARSHAVENDE Bjarke Møller REDAKTØR Helene Chéret, redaktion@rgo.dk
Vi har kun fem år tilbage, før havet langs kysterne skal være i god tilstand. Det er vi forpligtiget til med EU’s vandrammedirektiv. Men landbrugets udledning af næringsstoffer presser fortsat livet under vand. Det er tid til at revurdere den måde, vi driver landbrug i Danmark VI GØR NU, DESTO HURTIGERE FÅR VI LIVET I HAVET TILBAGE
LANDBRUGET I HENSSELMIKKELILLUSTRATION: AF NIKLAS JØRGENSEN
�
JO MERE
4 MAGASINET GRØN OMSTILLING
Vi kigger ofte ud over det, havet. Det omgiver vores kystnation, og der er aldrig længere end 52 km til vandet, hvor end i landet man befinder sig. Dem, der kender til den verden, der udfolder sig under overfladen, er bekymrede. De beretter ofte om, hvordan et mylder af liv mange steder er forsvundet. Hvordan man som fisker før i tiden blot skulle kaste snøren ud for at få bid, mens man i dag sejler langt omkring i sin søgen efter fisk. Hvordan havbunden mange steder er forvandlet fra ålegræsskove, der er biodiversitetens arnested langs kysterne, til en gold, mudret slette uden synlige tegn på liv. Heldigvis er det muligt at vende udviklingen, og det tog man hul på i EU for snart tre årtier siden. I midten af 1990’erne indså man i EU, at der var brug for en samlet plan for at sikre et godt vandmiljø i medlemslandene. Den daværende lovgivning var for fragmenteret, og vandets tilstand
MAGASINET GRØN OMSTILLING ET RENT HAV FOR ALLE VI MENNESKER ER ved at presse havet til det yderste med forurening fra landbrug, industri, husholdninger og skibsfart. Men vi kan stadig nå at skifte kurs. Magasinet Grøn Omstilling ser her nærmere på, hvordan vi kan gøre noget ved forureningen og genskabe det væld af liv, der før var ved kyster og fjorde. Målet er et rent hav – både for havets skyld og vor egen. iltsvind
Kvælstof og fosfor Tungmetaller, fluorstoffer og hormonforstyrrende stoffer Tjærestoffer og tungmetaller (og svovl og nitrat) CO2, NOx, svovl, partikler og sod SKIBSFARTEN SPILDEVAND Ålegræs forsvinder
’’
Rent vand, god sigtbarhed, grønne enge af ålegræs og et rigt dyreliv. Det er, hvad havet kan byde på, når den økologiske tilstand er god. Desværre gælder dette for kun fem procent af vores kystvandsområder
BLOT FEM PROCENT HAR DET GODT Rent vand, god sigtbarhed, grønne enge af ålegræs og et rigt dyreliv. Det er, hvad havet kan byde på, når den økologiske tilstand er god. Desværre gælder dette for kun fem procent af vores kystvandsområder, som er den del af havet, der ligger inden for en sømil fra kysten. Faktisk har hele 73 procent af områderne ringe eller dårlig tilstand, viser målinger fra sidste år. Der kan eksempelvis være for mange alger, for mange miljøfarlige stoffer i vandet, eller ålegræsset kan være forsvundet. Nogle steder er vandet så grumset, at lyset ikke trænger ned til bunden. Her opstår der iltsvind, og bunden dækkes af et mudret lag af dødt plankton. Med andre ord: golde, livløse havbunde. Når vi bedømmer havets tilstand, ser vi efter lysforholdene, mængden af plankton, bundplanter og -dyr samt indholdet af kemiske og miljøfarlige stoffer. Alle disse elementer skal være i god tilstand, før et vandområde samlet set også er det. Og hvorfor er de så ikke det? Vores brug af havet har betydning – ek sempelvis kan bundslæbende trawl ødelægge havbundens økosystemer, når fiskenettene slæbes af sted hen over havbunden. Skibsfar tens brug af forurenende brændstof påvirker også havmiljøet. Men forurening fra landbrug og spildevand spiller en helt særlig stor rolle.
Når vi ser det danske land fra oven, er omkring 61 procent af landet inddelt i de så velkend te geometriske figurer i forskellige farver: marker. Vi er et intensivt dyrket land, hvor hvede, byg, majs og den skinnende gule raps fylder meget i det landlige billede. Op mod 80 procent af vores landbrugsareal bruges til at producere foder til vores mange svin, køer og andre landbrugsdyr. De store mængder dyr og afgrøder kræver store mængder næringsstof fer, særligt kvælstof og fosfor. Derfor tilfører landbrugene gødning til markerne – og også mere, end planterne optager. Det resulterer i, at de overskydende næringsstoffer udvaskes fra markerne af regnvand. De ender i vandløb og søer, hvorfra de føres videre ud i havet. Her fungerer de som næring for havets planter i stedet for raps og hvede. Desværre har vi i årtier udledt så mange næringsstoffer, at sær ligt én af havets plantearter har alt for meget vækst, nemlig alger. Processen kaldes eutrofie ring, og den store mængde alger nedbryder ha vets økosystemer. Økosystemer, der kan være svære og tidskrævende at reetablere. Vi har længe vidst, at det stod skidt til, og siden starten af 1990’erne har vi da heldig vis sænket udledningen af kvælstof med 45 procent og fosfor med hele 70 procent. Men det skyldes især, at vi har forbedret spilde vandsrensningen markant, ikke udlednin gen fra landbruget. Og vi er slet ikke i mål endnu. Landbruget står i dag for 70 procent af kvælstofudledningen og 65 procent af fosforudledningen, og udviklingen er her stagneret. Det hænger sammen med, at man med landbrugspakken i 2015 gav lov til at gøde mere end hidtil, hvilket EU har kritiseret de danske myndigheder for. Politikerne baserede desuden indsatsen for at sænke udledningen af næringsstoffer på frivillige ordninger. Det var dermed op til landmændene selv, om de havde lyst til f.eks. at etablere et vådområde, der tilbageholder næringsstoffer. De tiltag har slet ikke leveret i det omfang, man skønnede, og det går ud over havet.
BAGGRUND FRA MARKER TIL HAV ’’
DET STORE BEHOV FOR GØDNING
var særdeles presset af især udledning fra landbruget, spildevand og aktiviteter til havs. Efterfølgende årelange forhandlinger før te endelig til, at Vandrammedirektivet blev implementeret i år 2000. Direktivet pålægger samtlige medlemslande hvert sjette år at udar bejde planer, der sikrer god tilstand i alle søer, vandløb, kystvande samt grundvand. Alle med lemslande skulle ifølge direktivet have opnået god tilstand i 2015 – men med mulighed for udsættelse til senest 2027. Som så mange andre lande nåede Danmark slet ikke målet i 2015. Vandrammedirektivet er i dag 22 år gammelt, og vi har fem år tilbage før den endelige frist for et sundt vandmiljø. Så nu presser vigtige spørgsmål sig på: Hvor langt er vi nået i dag, opnår vi god tilstand i havet inden 2027, og hvis ikke, hvad gør vi så?
6 MAGASINET GRØN OMSTILLING
Her i slutspurten mod 2027 mangler modet stadig. Mod, der skal til for at leve op til vores forpligtelser over for både vandmiljøet og EU
HENSSELMIKKELILLUSTRATION:
SKUBBER PROBLEMET TIL SENERE EU’s Vandrammedirektiv foreskriver, at medlemslandene hvert sjette år udarbejder en vandområdeplan for, hvordan der skal sikres god tilstand i vandmiljøet. Herhjemme er et udkast til den nuværende og sidste plan frem mod 2027 i høring indtil 22. juni i år. Planen beskriver, hvad man politisk vil gøre for at sikre god tilstand. Men det ser ikke godt ud. De seneste udregninger har vist, at for at nå god tilstand i vandmiljøet skal kvælstofudled ningen reduceres med en fjerdedel, hvilket vil sige 13.000 ton per år. Fosforudledningen skal reduceres med omkring 6 procent eller 110 ton. Men de planer, som regeringen har frem lagt, indeholder kun indsatser for 10.800 ton kvælstof og blot 7 ton fosfor. Man har dermed skubbet resten af problemet til senere. Kvælstof betyder overordnet set mest for havets tilstand, og det er samtidigt mere omkostningseffektivt at begrænse kvælstof udledningen. Men fosforen må ikke glemmes. Fosfor skaber også eutrofiering, særligt i
MAGASINET GRØN OMSTILLING 7 NÅR ALGERNE TAGER OVER Store
Vi importerer gødning og foder til dyrene, som in deholder store mængder fosfor, der ophobes på marker og i havet. Vi må derfor helt stoppe importen af fosfor og udnytte og recirkulere de fosforressourcer, der er herhjemme, bedre. Et skridt på vejen er at lægge en afgift på importeret fosfor. Et andet er, at vi begrænser, hvor meget fosfor man må tilføre markerne, så vi kan udnytte de puljer, der er ophobet i jorden.
Derudover skal vi sørge for, at der stilles strengere krav til rensning af spildevand, så endnu flere miljøfarli ge stoffer og næringsstoffer fra byer, industri og hospita ler fanges, inden de når vandmiljøet. Teknologien findes, så politikerne skal blot tage en beslutning (se artikel på sideDet12).haster med at komme havmiljøet til undsætning. Men løsningerne findes. Vi når ikke god tilstand i havet langs kysterne til 2027, og vi skal sandsynligvis lægge år tier til. Men det kan lade sig gøre. Jo mere vi gør nu, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage. � Niklas Jørgensen er rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling Landbruget står i dag for 70 procent af kvælstofudlednin gen. Hvad angår fosfor, udledes 65 procent fra landbrugets marker, samt når jorden langs vandløb eroderes og iblandes vandet, hvilket landbruget i høj grad forårsager. Spildevand står for henholdsvis 6 og 25 procent af kvælstof- og fosfor udledningen. Resten udgøres af et naturligt bidrag, som ville være der uden menneskelig aktivitet, samt mindre mængder fra eksempelvis industri og dambrug.
FORDELING AF KILDER TIL KVÆLSTOF-UDVASKNING LANDBRUGSPILDEVANDANDET70%4% 6% NATUR 20%
VI KAN GØRE LANGT MERE Det kan tage årtier for havets økosystemer at genetablere sig, selv hvis vi når reduktionsmålene. Af samme grund opnår vi langtfra god tilstand i alle områder inden fristen i 2027. Men det er værd at huske på, at jo mere vi gør nu, desto hurtigere vil vi opnå god tilstand efter 2027. Derfor skal reduktionsmålene nås nu – og ikke udsættes, som man netop har gjort med udkastet til vandområdeplaner ne. Vi må som minimum levere det, vi skal. Derudover kan vi gøre langt mere for vandmiljøet ved at sætte ind både på land og til havs. Vi skal først og fremmest have øje for tilførslen af næringsstoffer, frem for ensidigt at fokusere på udledning fra markerne. Ud tagning af lavbundsjorde, skovrejsning og randzoner er eksempler på virkemidler, der effektivt mindsker tilførsel af næringsstoffer, da man ophører med at dyrke arealer ne. Det vil også tilbageholde flere næringsstoffer, sænke udledningen af drivhusgasser og forbedre biodiversiteten. Det går lige nu alt for langsomt. Vi skal have fart på disse tiltag.Samtidigt skal det gå hånd-i-hånd med en reduktion i antallet af husdyr og dermed også mængden af husdyr gødning. Færre dyr vil frigive store arealer, som vi i dag bruger til at dyrke foderafgrøder til dyr. Jord, vi kan tage ud af produktion. At spise mindre kød er ikke kun for klimaets skyld, det kan også være for havets.
falderdervokse.såsomkanigennem,trængervandetgrumsetderstorenæringsstoffermængdergivermængderalger,igengiveruklart,vand.Nårerforgrumset,lysetikkeogdermedbundensplanterålegræsikkeDestoremængalgerivandettilbunds,nårde i løbet af sommeren dør. På bunden nedbrydes det mudrede lag af dødt plankton i en proces, der forbru ger meget ilt. Og når iltniveauet sænkes, får fisk og andre dyr svært ved at overleve – og derfor hører vi til tider om døde fisk, der skyller op langs kysten, når iltsvindet er særligt Størstedelenslemt. af næ ringsstofferne kommer fra landbruget, men de udledes også med vores spildevand og kan frigives fra luften til vandet. fjordene, og næringsstoffet ligger som store ophobninger på landbrugets jorder, som udvaskes over tid til skade for vandmiljøet. Det er derfor særligt kritisabelt, at man kun har fundet 7 ton reduktioner i en årlig udledning på omkring 2.000 ton. Man kan ikke blot basere indsatsen på, at mindre kvælstof skal ende i havet, fordi det er dyrt at gøre noget ved fosforproblemet. Alt i alt gør vi ikke nok, og vi gør det ikke godt nok. Der mangler politisk mod til at gøre op med vores alt for store husdyrproduktion og tilførsel af gødning til marker ne. Vandmiljøet bekymrer sig ikke om virkemidlernes omkostningseffektivitet, og det koster nu en gang noget at rydde op efter årtiers forurening og omstille vores landbrugspraksis. Her i slutspurten mod 2027 mangler modet stadig. Mod, der skal til for at leve op til vores for pligtelser over for både vandmiljøet og EU. Vi bliver nødt til at revurdere den måde, vi driver landbrug i Danmark.
Tallene taler et tydeligt sprog: Det er særligt hos landbruget, vi skal sætte ind. I Rådet for Grøn Omstilling sætter vi med projektet ‘Et rent hav for alle’ fokus på, hvordan vi kan forhindre forureningen af havet fra landbrug, industri, husholdninger og skibsfarten. Næringsstoffer og miljøfarlige stoffer skader planter, dyr og hele økosystemer. Der er brug for handling nu, så vi sætter skub på de processer, som i dansk sammenhæng skal sikre fremtidens rene havmiljø. Projektet er støttet af VELUX RÅDET FOR GRØN OMSTILLING HVAD GØR VI?
LANGETROELSFOTO: Frivillige og forskere giverlivhavbundenpåny Et planteskud ad gangen. Sådan vil forskere og frivillige genskabe de ålegræsenge, der engang florerede langs danske kyster og fjorde BAGGRUND KAN MAN FÅ ÅLEGRÆSSET TILBAGE?
PRESSET FRA AGERLANDET Opfiskning af sten til veje og byggeri, fiske riets brug af trawls og skraberedskaber hen over bunden, forureningen fra skibsfarten og udledning fra byernes spildevand. Det har alt sammen gennem tiden skadet havmiljøet. Men ifølge Mogens Flindt er næringsstofferne fra landbruget den altoverskyggende årsag til havets dårlige tilstand. ”Før i tiden havde byerne ikke god rensning af deres spildevand, så de dårlige forhold stammer også fra dengang. Men vi skal ikke fjerne fokus. De sidste rigtig mange år er det helt klart afstrømningen fra agerlandet, der presser havmiljøet mest,” siger han. Selv langt op i 1960’erne, hvor man begyndte at intensivere landbruget med kunst gødning, var der pæne forekomster tilbage af ålegræs, siger Mogens Flindt. Ålegræsset kun ne håndtere belastningen, fordi de er gode til at optage næringsstoffer og vokse. Lyset trængte stadig ned til bunden ved de lavvandede kyster. Men på et tidspunkt blev koncentrationen af næringsstoffer for stor. Under 1980’ernes store iltsvind med den massive fiske- og jomfru hummerdød i Kattegat og de mange døde fisk ved Limfjorden gik ålegræsset også til i stor stil. De dårlige miljøforhold i dag går ud over bio diversiteten, fiskebestande og dermed også de små kystsamfund. Men hvis man kunne få åle græsset tilbage, kunne det gøre en stor forskel.
HAVETOMOSOGPAAMANDZOFIAHELENE-JULIEFOTO:
MAGASINET GRØN OMSTILLING 9
Os Om Havet blev startet op af tre biologi studerende, der efter en rejse vendte hjem med et ønske om at gøre noget ved alt det affald, der flyder i havet. Sammen med andre frivillige ar rangerer de såkaldte clean up-events rundtom i landet, hvor dykkere og andre frivillige samler skrald fra havbunden og stranden. Katrine Larsen har været frivillig i organisationen i halvandet år. ”I flere år har vi fjernet noget, der er rigtig skidt for havet, nemlig skrald. Men med åle græsudplantningen i juni kan vi også være med til sætte noget tilbage i havet, der kan forbedre forholdene under vand. Og så kan vi samtidig hjælpe med at fortælle, at man faktisk kan gøre noget. Vi mærker stor opbakning, og folk fra alle steder i Danmark har meldt sig som frivil lige til ålegræsudplantningen,” siger Katrine Larsen, der også er ansvarlig for organisatio nens sociale medier. Katrine Larsen studerer biologi ved Køben havns Universitet, er vokset op i Hornbæk, har sejlet som barn og dykket meget i udlandet. I Os Om Havet har hun fundet et fællesskab omkring sin passion – at dykke og samtidig hjælpe havmiljøet. ”En dykker ved, hvilken betydning ålegræs har. Hvis man dykker et sted, hvor der vokser ålegræs, er det bare en anden oplevelse. Du ser fiskestimer og et smukt undervandslandskab. Men desværre er havbunden mange steder i dag mudret og livløs. Vi ved, at ålegræs har be tydning og er forsvundet, men ikke mange ved, hvordan de kan hjælpe. Og det er der mulighed for her,” siger hun.
AF HELENE CHÉRET ”At være med til at plante ålegræs giver så meget mening, og derfor skal jeg ud i Vejle Fjord i Sådanjuni.”lyder det fra Katrine Larsen. Hun er frivillig i organisationen Os Om Havet og skal koordinere et event i juni, hvor frivillige mødes ved Vejle Fjord for at udplante ålegræs. Det sker som led af et større naturgenopretningsprojekt under Syddansk Universitet og Vejle Kommune.
Tidligere voksede store ålegræsenge under vand, men siden 1900 har Danmark mistet hovedparten af de marine bede, der sikrede et væld af liv og høj biodiversitet. I ålegræsset lever småfisk, yngel og mange andre organis mer, der også er føde for større dyr. Før i tiden kunne man nemt fange fladfisk, ål og torsk ved kysterne, og det skyldtes, at deres yngel kunne vokse op i ålegræsset. I dag ser situationen helt anderledes ud. Det fortæller Mogens Flindt, som er forsknings leder ved Biologisk Institut på Syddansk Uni versitet i Odense og koordinerer projektet Sund Vejle Fjord, der genopretter ålegræs, stenrev og muslingebanker.
�
ET SKUD AD GANGEN Man starter på land nær kysten. Her står et hold og binder ålegræsskud rundt om et jernsøm. Når skuddene er klar, tager dykkere et bundt med ud i vandet og ned til nøje udvalgte områder. Her er niveauet af næringsstoffer ikke for højt, og vandet er forholdsvist klart, så lyset kan trænge ned. De frivillige sætter et ålegræsskud ad gangen fast i havbunden. Derefter er det bare om at krydse fingre for, at skuddene danner nye rødder, så de for alvor kan holde fast i havbunden. Og så vokser de ved at danne sideskud – lidt som skvalderkål. ”Det er et fantastisk økosystem. I et projekt ved Horsens Fjord plantede vi dem ud i lav tæt hed i 2017 i form af skaktern. Ud fra kortma teriale er det tydeligt at se, hvordan de i 2019 er blevet de flotteste, tætteste skaktern, der er ved at vokse sammen. Og i 2020 og 21 er vi ved at være i mål,” siger Mogens Flindt. Efter to års udplantning i Horsens Fjord er der i dag 70 gange flere ålegræsskud, end der blevBådeudplantet.vedHorsens Fjord og Vejle Fjord har frivillige hjulpet til med ålegræsset.
OS OM HAVET Katrine Larsen er frivillig i organisationen Os om Havet, som arrangerer clean upevents, hvor de samler skrald fra hav bunden og stranden. Til juni skal hun for første gang være med til at plante ålegræs i Vejle Fjord. Det glæder hun sig til.
”Folk vil gerne hjælpe, helt almindelige folk fra dykkerklubben, gymnasieelever, lystfiskere eller kajakroere. Og det er dejligt, for så sikrer man også medejerskab i lokalområdet,” siger Mogens Flindt.
”Det står skidt til for havet. Når min forskningsgruppe er ude i felten, støder vi på det hele ti den; denne her mudderbund med meget få dyr og lav biodiversi tet. Kommer man ud på nøgen sandbund, er der mere liv, og finder man noget langsdetge.et1960’erne,Fjordprocentmangeafsigerålegræs,makroalgesamfundordentligtogenddasåerdetfuldafliv,”hanogfortsætter:”Vihartabtstorearealerålegræsgennemdesidsteår.F.eks.var50afarealetiOdensedækketmedålegræsiogidagstårderparspredtetottertilbaPåtilsvarendemådeermangeandrestedervorekysterogfjorde.”
BAGGRUND KAN MAN FÅ ÅLEGRÆSSET TILBAGE?
I Sønderjylland mærker Erik Haar Niel sen også, at lokalsamfundet gerne vil hjælpe havmiljøet. Han er marinbiolog og arbejder hos Danmarks Sportsfiskerforbund, der har hovedkontor i Vingsted ved Vejle. Han er leder af projektet Kysthjælper, der skal gøre det muligt for frivillige at skabe et bedre havmiljø ved kysterne. Det skal bl.a. ske ved at udplante ålegræs. Projektet koncentrerer sig om fire lo kaliteter i Aarhus, Horsens, Aalborg og Assens. Erik Haar Nielsen har mødt mange frivillige, der gerne vil gøre noget for havmiljøet. Både så de kan fange flere fisk og for miljøets skyld. ”En del har allerede været med til at forbedre vandløbene i deres lokalområde. Så nu giver vi dem mulighed for at komme ud på kysten. Samtidig skal projektet også gøre folk opmærksom på, hvilke problemer havet står over for, og hvordan de kan være med til at løse dem,” siger han. Projektet skal udvikle en online værktøjs kasse, der kan gøre det enkelt for frivillige at gå i gang, hvis de gerne vil gøre noget godt for f.eks. deres vig. Hvad skal man gøre fra a til z? Hvordan udvælger man det rigtige område? Hvordan laver man en ansøgning til kystdi rektoratet, hvordan høster man et skud fra et sundt ålegræssted, hvordan planter man ud, hvad er vandkvaliteten, hvordan ser bunden ud osv. Hvis den er mudret, kan skuddene ikke overleve, og hvis der er for uklart eller for stort et iltsvind, vil de ikke kunne vokse. Ud over ålegræs vil projektet Kysthjælper også arbejde med andre naturgenopretninger, som at lægge muslinger ud, der gør vandet klart, og genoprette stenrev. Det har de gode erfaringer med fra tidligere. ”I Horsens fik vi sten fra de lokale land mænd, da stenene var i overskud fra mar kerne. Det er jo ikke altid, at vi i de grønne organisationer er enige med landmændene. Men det her var et eksempel på et rigtig godt samarbejde,” siger Erik Haar Nielsen. EN SKRØBELIG KLIMAHELT Ålegræs er lidt af et vidundermiddel. Det binder store mængder næringsstoffer, men også kulstof. Nogle steder binder ålegræs lige så meget CO2 som en skov og holder på det i mange år i stængler og rødder. ”Ålegræsset er det eneste af de naturli ge virkemidler, som både kan siges at være ægte naturgenopretning såvel som at være klimagevinst, nærringsstofgevinst og styrke biodiversiteten i havet,” siger Mogens Flindt. Men samtidig er ålegræs skrøbeligt. Dets frø vejer meget lidt, og de skal igennem vin terstorme, bølger og strøm og blive liggende et sted med gode bund- og lysforhold, før de kan spire og blive til nye bede, og det sker sjældent. Derfor er udplantningen den bedste vej at gå lige nu. Målet for Mogens Flindts forskerhold er at udplante nogle sunde ålegræsbede i alle små vige inde i fjordene, for så produce rer de deres egne frø. Hvis de har en heldig sæson, kan en del af frøene måske lave nye ålegræsbede.“Dererdog lang vej endnu. Lige nu kan man kun udplante ålegræs i de yderste dele af fjordene, hvor næringsstofbelastningen er blevet fortyndet af havvandet. Når vi går i gang med et ålegræsprojekt, laver vi testtransplan tationer ude gennem fjorden. I de indre dele af fjordene, tæt på belastningskilderne, dør skuddene. De kan ikke klare sig. Miljøtilstan den er så forarmet, at ålegræsset ingen chance har for at retablere sig. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget ved næringsstofbe lastningen fra landbruget,“ siger han. Både Mogens Flindt, Erik Haar Nielsen og Katrine Larsen ville ønske, at politikerne fik øjnene op for alvoren og fik bremset udled ningen fra markerne, men også engagerede sig i ålegræsudplantningen. For lige nu kan det være svært for trængte kommuner at priorite re naturgenopretning i havet over ældrepleje og daginstitutioner.”Vibliverkontaktet af rigtig mange kom muner, som gerne vil i gang. Men faktisk er de ikke myndighed på den marine miljøtilstand, det er staten. Jeg synes, det har knebet for staten at engagere sig tungt nok i det. Nogle kommuner tager det ud af egne budgetter, mens andre ikke har samme indtægtsmu ligheder. Så det kunne jo være fair om staten hjalp med en pulje, som kommunerne kunne bruge,” siger Mogens Flindt. Mogens Flindts forskningshold har dog for nyligt fået projektmidler af Miljøministeriet til at måle ålegræssets økosystemtjenester. Hvis resultaterne er gode, bliver retablering af åle græs formentlig et virkemiddel i de kommen de planer for forbedring af havmiljøet. Mogens Flindt håber, at Miljøstyrelsen så rækker ud efter kommuner og frivillige organisationer Når koncentrationen af næringsstoffer bliver for stor, vokser alger frem, herun der epifytter. De sætter sig på ålegræs sets blade og skygger for lyset, bruger ilten og kvæler langsomt ålegræsset.
10 MAGASINET GRØN OMSTILLING
MAGASINET GRØN OMSTILLING 11
VIL DU OGSÅ GIVE HAVET EN HÅND?
Her er to muligheder: Os Om Havet arrangerer events, hvor du kan hjælpe med at samle skrald i havet. Det kan være ved strandkanten, i kajak, på paddle board eller med dykkerudstyr. Og i juni skal Os Om Havet også udplante ålegræs i Vejle Fjord. Se mere på: osomhavet.dk eller face Projektetbook.com/OsOmHavetKysthjælperskal lave forskellige naturgenopretninger, hvor du kan hjælpe til. Find ud af hvordan på: sportsfiskeren.dk/ kysthjaelper. Tilmeld dig deres nyhedsbrev, så skriver de ud, når de skal i gang. for at hjælpe med udplantningerne. Ifølge Erik Haar Nielsen er der også brug for folkelige opbakning. “Der burde afsættes flere midler fra staten. Men for at påvirke politikerne kan man også skubbe på nedefra. Vi vil gerne have, at almene danskere får øjnene op for problemet: at hav udsigten på din gåtur eller fra dit sommerhus muligvis er rigtig flot, men havet har det bare ikke særlig godt under overfladen. Og du kan faktisk gøre noget, der har en effekt. På den måde kan vi få folk til at engagere sig,” siger han.Katrine
LANGETROELSFOTO:
Larsen ser frem til eventet i juni. ”Vejle Fjord var nærmest helt død før, og man kunne nærmest ikke se en fisk. Men nu skal vi være med til at genetableret disse habitater for biodiversiteten og fiskeynglen. Så det er megafedt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme havet til undsætning,” siger hun. � ’’ Ålegræsset er det eneste af de naturlige virkemidler, som både kan siges at være ægte naturgenopretning såvel som at være klimagevinst, nærringsstofgevinst og styrke biodiversiteten i havet
Mogens Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet
AF LONE MIKKELSEN Endelig er det igen den tid på året, hvor mange af os valfarter til de danske badestrande for at tage en svømmetur eller plaske i vandet med vores børn. Det er billedet af ren sommeridyl. Desværre er billedet knap så idyllisk, når vi bevæger os under havoverfladen. For i det danske vandmiljø udledes der skadelige stoffer fra land, og vi har ikke fuldt overblik over hvor meget eller hvorhenne. I ti år har Danmark overhørt dét, som miljøminister Lea Wermelin selv kalder ‘krads kritik’ fra EU-Kommissio nen: Vi har ikke tilstrækkelig viden om, hvilke stoffer der er i det danske vandmiljø. Vi ved dog nok til, at noget må gøres – og vi skal gøre det nu.
I starten af 2021 kom det frem, at vores drik kevand og vandmiljø flere steder i landet er forurenet med det giftige kemikalie PFOS, der bl.a. stammer fra brandslukningsskum. Den sag har fået miljøfarlige stoffer i vandmiljøet højere op på den miljøpolitiske dagsorden. Således har politikerne skærpet grænseværdi erne for giftstoffet PFOS i drikkevand og jord herhjemme.Mennårdet kommer til spildevand, er der ikke sat grænseværdier for, hvad der må være i selve spildevandet, heller ikke for PFOS. I ste det findes der fra EU’s side grænseværdier for, hvad der må være i det vandmiljø, man udleder til. Det betyder, at man i værste fald kan for tynde sig ud af problemerne. Det er, på trods af at miljøfarlige stoffer kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for plante- og dyreliv i havet. De kan bl.a. være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, og forskningen har vist mange eksempler på forstyrrelser i økosy stemerne, som f.eks. kønsforstyrrelser hos fisk og snegle.Netopfordi man ved, at spildevand in deholder miljøfarlige stoffer, der kan være farlige for menneskers sundhed, har man lavet vejledende grænseværdier for spilde vandsslam. Det spredes ofte på marker og kan
Miljøfarlige stoffer skal fjernes, inden de ender i havet Ønsker vi rent badevand? Og et hav, hvor dyr og planter ikke udsættes for miljøfarlige stoffer? Så skal vi rense spildevandet og forbyde de mange skadelige kemikalier i vores produkter ’’ Vi ved altså ikke, hvad og hvilke koncentrationer af kemikalier vi og vores børn bader i, eller hvad fisk og muslinger er omgivet af og optager via føden
12 MAGASINET GRØN OMSTILLING KRONIK DE SKADELIGE KEMIKALIER I SPILDEVANDET
RINGE KRAV TIL SPILDEVAND
HENSSELMIKKELILLUSTRATION:
MAGASINET GRØN OMSTILLING 13
ROST-9D-ISTOCKFOTO:
DER SKAL RENSES Ud over at vi skal måle mere på havets kemiske tilstand, så ligger især ét initiativ lige til højrebenet. Fra husstan de, industri og hospitaler ryger der massive mængder miljøfarlige stoffer til renseanlæggene, som ikke er bygget til at fjerne alle disse stoffer. Men rent faktisk har mange danske miljøteknologiske virksomheder allerede en række effektive renseløsninger, som endda også ofte er mere energieffektive end konkurrerende teknologier.
dermed ende i vores korn og majs. Men ingen har sat krav til, at renseanlæggene skal fjerne de miljøfarlige stoffer i spildevandet. Dette burde gå hånd i hånd. I Danmark er renseanlæg bygget til at rense spilde vandet for næringsstoffer og organisk stof, men ikke for miljøfarlige stoffer. Det er vigtigt at have fokus på næringsstofudledningen, da vores særdeles intensive landbrug udleder enorme mængder næringsstoffer, som i høj grad bidrager til havmiljøets dårlige tilstand. Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal der være ‘god økologisk tilstand’ senest i 2027, og der skal gøres noget ved næringsstofferne. Samme direktiv stiller dog også krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet, men her har Danmark mildest talt sovet i timen. 85 procent af de danske kystvande er i ‘dårlig kemisk tilstand’. For resten af det danske vandmiljø – bl.a. søer og vandløb – står det i værste fald endnu værre til. Her har vi slet ikke målt på hovedparten af de områder, der er krav til. Alligevel har Danmark valgt at overhøre direkte kritik fra EU-Kom missionen, som går helt tilbage til 2012, og som blev gentaget i 2019. De målinger, der trods alt findes, viser, at vi via spildevand, vandløb og luften forurener havet med bl.a. fluorstoffer, flammehæmmere, PAH’er, medicinrester og pesticider. Og det er blot et udvalg af mange flere typer af miljøfarlige stoffer, som kan ende i vandmil jøet omkring os. Ikke alle er skadelige, men mange er. Og vi ved altså ikke, hvad og hvilke koncentrationer af kemikalier vi og vores børn bader i, eller hvad fisk og muslinger er omgivet af og optager via føden. Målerne ved badestrande og havnebade tjekker for bakterier, ikke kemikalier og andre miljøfarlige stoffer.
De seneste år har vi heldigvis set en tendens til, at EU fritningopnåbitionenfastsætterPagt’,‘EU’sKommissionenIfremlægges.lovforslagstrategierind,bæredygtighedtænkernårnyeog2019lanceredeGrønnederbl.a.amomatnulforureogetgiftmiljø
GRØNNE TONER FRA EU Den store udledning af miljøfarlige stoffer skyldes primært to ting – dels at vi ikke i tilstrækkelig grad forbyder og på anden vis regulerer de kemikalier, der an vendes i byggeri, elektronik, cremer og andre forbruger produkter, dels at vi har for få krav til, hvad der udledes til vores vandmiljø, f.eks. via renseanlæg. De seneste år har vi heldigvis set en tendens til, at EU tænker bæredygtighed ind, når nye strategier og lovforslag fremlægges. I 2019 lancerede Kommissio nen ‘EU’s Grønne Pagt’, der bl.a. fastsætter ambitionen om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø. Som led i denne ambition præsenterede Kommissionen året efter ‘EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’. Her så vi for første gang, siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, reelt muligheden for en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset. Og i forlængelse af denne strategi har Kommissionen for nyligt fremlagt en køreplan, der lægger op til forbud mod tusinder af skadelige kemikalier. I dag undersøger man ét kemikalie ad gangen og tager ikke hensyn til, at mange ligner hinanden kemisk og dermed sandsynligvis også har ensartede effekter. Med denne køreplan lægges der op til, at grupper af kemikalier skal kunne forbydes på én gang, hvilket kan betyde forbud mod flere tusinde kemikalier ad gangen. Det hele skal dog stadig forhand les på plads og siden vedtages.
Lone Mikkelsen er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling ’’
Dem burde vi kigge på og udbrede til hele landet. Mil jøministeriet herhjemme affejer dog disse teknologier med, at det er for dyrt. Men har vi i virkeligheden råd til at lade være? Og vil vi virkelig sidde EU’s krav til ‘god kemisk tilstand’ i vandmiljøet overhørig, når det skal være opfyldt senest i 2027? Det kan vi simpelthen ikke. Omkostningerne ved at lade stå til er alt andet lige langt større, da det vil gå ud over havmiljøet, fisk, muslinger og kystsamfundene. Desuden er antallet af forskellige kemikalier og den mængde, vi anvender, historisk kun gået en vej –Løsningenopad.erderfor klar. Politikerne skal hurtigst muligt sørge for, at alt vand, der udledes i miljøet, renses for miljøfremmede stoffer. Det gælder rensning af vand på både centrale og decentrale renseanlæg (f.eks. industri og hospitaler). Og der skal stilles lovkrav om, at danske renseanlæg skal reducere deres udledning af mil jøfarlige stoffer. Det er virkelig på høje tid, at Danmark lægger sig i selen for at skabe et rent hav for alle. �
GEMMER OS BAG UVIDENHED Mindre positiv er udsigten til, at der stilles flere krav til det spildevand, vi udleder. EU har kun få initiativer for at begrænse kemien i vandmiljøet. Det er et overset – nærmest helt ignoreret – miljøproblem. Forurening med næringsstoffer er derimod et veldefineret og aner kendt problem, og man kender konsekvenserne. Vi ved simpelthen alt for lidt om de effekter og konsekvenser, som miljøfarlige kemikalier har for vand- og havmiljø ets økosystemer. Måske er det netop derfor, at vi fortsat ikke måler i tilstrækkelig grad, selvom Kommissionen har været efter os. Vi har længe gemt os bag denne ‘lykkelige’ uvidenhed. Men vi ser heldigvis lyspunkter. Et eksempel er det partnerskab for miljøfarlige stof fer, som miljøministeren har nedsat under strategien for miljøfarlige stoffer. Her sættes der netop fokus på vidensindsamling med henblik på genbesøg af vand områdeplanerne i 2023/24. Det vil også være afgørende, at regeringen sikrer midler til at styrke Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø (NOVANA), så vi kan blive meget klogere på, hvad der gemmer sig af kemikalier i vandet, og hvilke effekter de har.
”Den grønne omstilling er i gang alle andre steder i samfundet. Hvorfor skal skibsfarten så bare kunne udlede giftstoffer til luften og i havet? Det kan vi ikke acceptere. Vi er i det 21. århundrede, og alligevel bruger vi havet som losseplads,” siger han.
SKRUBBERE SOM BILLIG UDVEJ
Skibe trækker dybe spor i havmiljøet
ynder gerne at beskrive Dan mark som et grønt foregangsland, der bygger vindmøller og sætter høje mål for klima og miljø. Men når det kom mer til skibsfartens forurening af havet, er der bekym rendeSådantavst.”lyder det fra Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. Danmark bør efter hans vurdering tage ansvaret på sig hurtigst muligt og gå foran for at forhindre, at skibe kan udlede forurening i den størrelsesordning, de gør i dag. Skibe, der sejler på tung bunkerolie, udleder store mængder tjærestoffer, tungmetaller, partikler og gasser. En del af forureningen flyver via luften over land og gør skade på mennesker og natur, mens meget af forureningen også ryger i havet. Tjærestofferne og tungmetallerne opkon centreres i havbunden eller optages i dyr og planter og ophobes i fødekæden, så de senere hen kan ende i vores skaldyr og fisk eller skade vores marine økosystemer.
Kåre seniorrådgiver,Press-Kristensen,Rådetfor Grøn Omstilling
Med så befærdet og samtidig følsomt farvand som det danske bør vi gå forrest og sætte en stopper for skibsfartens forurening af havmiljøet
På længere sigt skal skibsfarten ifølge Kåre Press-Kri stensen væk fra fossile brændsler og over på ammoniak, lavet ved hjælp af sol- og vindenergi. Men lige nu hand ler det om at mindske udledningen af svovl, tjærestoffer og partikler fra skibsfarten. Det kræver, at rederierne udskifter deres nuværende brændstof, den tunge bun kerolie, med mindre svovlholdig bunkerolie og renser røggassen med både filtre og katalysatorer. Desværre er tendensen lige nu en hel anden. Det hænger sammen med, at man fra international side forærede skibsfarten et smuthul, da man satte ind mod svovlforurening. Svovlindhold i luften er skadeligt og kan føre til luftvejssygdomme og dødsfald. Luftforurening fra skibsfarten giver helbredsskader i Danmark svaren de til halvdelen af de helbredsskader, som de danske forureningskilder på land medfører. For at reduce re luftforureningen fra skibsfarten besluttede FN’s Søfartsorganisation, IMO, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl modsat de tidligere 2,5 procent uden for lavemissionsområder. I lavemis sionsområder som i farvandene omkring Danmark skal skibene bruge brændstof, som maks. indeholder 0,1 procent svovl. Det er dog fortsat 100 gange mere svovl end almindelig vejdiesel. Og det er her, at rederierne, der ejer skibene, får ser veret et alternativ, der har afgørende betydning for den grønne omstilling af skibsfarten. De kan vælge at sejle på det dyre mere miljø- og klimavenlige brændstof. Eller de kan sejle videre på det billigere, men mere svovlhol dige brændstof, hvis de installerer såkaldte skrubbere på deres skibe. Skrubbere kaldes til tider røgrensere, men de fjerner ikke forureningen. De blander røg, der ellers var blevet udledt gennem skorstenen, med havvand og
14 MAGASINET GRØN OMSTILLING AF HELENE CHÉRET BAGGRUND FORURENING FRA SKIBSFARTEN Et lille land , en stor søfartsnation. Danmark har verdens femtestørste handelsflåde, kun overgået af Grækenland, Singapore, Kina og Japan. Desværre har denne stolte flåde en alvorlig brist. Langt de fleste af vores skibe sejler på tung bunkerolie – et af verdens mest forurenende fossile”Debrændsler.danskepolitikere
HENSSELMIKKELILLUSTRATION: ’’ Den ogstofferudledebareskibsfartenHvorforiandreiomstillinggrønneergangallestedersamfundet.skalsåkunnegifttilluftenihavet?
Endnu en udfordring er, at uanset om skibe sejler på let eller tung bunkerolie, udleder de store mængder kvælstofoxider (NOx), der kan gå i forbindelse med regn eller overfladevand og ende i havet som nitrat. Nitrat er med til at øge algevækst og dermed forårsage iltsvind i havet. Så selvom landbruget er den største udleder af næringsstoffer (se side 4), så bidrager skibene til den problematik, også om sommeren, hvor udledningen fra markerne ellers er mindre. ”Hvis du tager alle biler, kraftværker og andre kilder på dansk jord, der udleder kvælstofoxider (NOx), så udleder skibsfarten i farvandene omkring Danmark godt det dobbelte. Og mens de landgående kilders forurening vil falde drastisk de næste ti år – dels pga. af skrappere EU-krav til kræftværker og biler, dels pga. af flere elbiler – så vil NOx-forureningen fra skibsfarten stige. Det skyldes, at der lige nu sker en stigning i antallet af skibe på havet og deres hastighed. Vi har indført ambitiøse regler, der regulerer NOx-udledningen fra 2021. Men den gælder kun nye skibe. Så alle de eksisterende kan fort sætte med at forurene. Løsningen er ellers her ret enkel. Der skal bare en katalysator på skibenes skorstene, der kan fjerne de skadelige partikler,” siger han.
ROST-9DFOTO: ’’
Den bedste måde at komme af med tung bunkerolie er ifølge Kåre Press-Kristensen at gå efter et forbud mod udledning af røggasvand. I første omgang gælder det om at få et forbud i dansk territorialt farvand. Dvs. i området ca. 12 sømil (22 km) ud fra kysten. Det kan den danske stat nemlig selv beslutte, og det vil betyde, at skibe ikke kan dumpe røggasvand nær kyster og inde i vores havne. Lande som Kina og Malaysia har lavet sådanne forbud. ”På den ene side vil et forbud ikke betyde alverden, for de fleste store fragtskibe sejler i de internationale dele af vores farvande. På den anden side vil det sende et klart signal om, at vi ikke ønsker skibe på tung bunke rolie. Og krydstogtskibene vil ikke kunne sejle ind i f.eks. København eller Aarhus Havn og udlede en hulens masse røggasvand, når de ligger til kaj og skal lave elektri citet til kahytter, pools og kasinoer. Hvis vi så kan få mange andre lande til at gøre det samme, f.eks. i EU, så begynder det at blive bøvlet at være et fragtskib eller et krydstogtsskib med skrubber på tur i Europa,” siger han og tilføjer, at nogle europæiske lande allerede har lavet forbud mod røggasudledning i f.eks. havne, floder eller fjorde.Etglobalt forbud mod udledning af skrubbervand er det optimale mål, der en gang for alle vil tvinge skibsfar ten til at droppe den tunge bunkerolie. Men modstanden er stor, og arbejdsgangene i IMO er langsommelige. Imens stiger antallet af skibe, fordi flere og flere varer skal transporteres. Dermed stiger antallet af skibe med skrubbere og udledningen af giftstoffer til havet. De danske havområder er særlig følsomme, da de er små, indelukkede og lavvandede. Her sker ikke stor fortyn ding, og stofferne akkumuleres meget mere i fisk og sedimenter, end de gør i de store åbne oceaner. ”Så Danmark må tage ansvaret på sig og forbyde det herhjemme, ligesom mange andre stater allerede har gjort. Det skal jo gerne være sådan, at vi i fremtiden kan bade i de danske havne, og at vi kan fiske og samle muslinger, og spise dem. Så vi må sætte en stopper for forureningen og derved tvinge skibene over på renere brændstoffer,” siger Kåre Press-Kristensen. �
Ved at tillade skrubbere har man legitimeret, at skibe fortsat kan sejle på noget af det mest forurenede brænd stof i verden: tung bunkerolie
NEJ TAK RØGGASVANDTIL En del af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med (Sverige, Norge, Tysk land, Frankrig og USA), har restriktioner for udledning af røggasvand fra skrubbere. Nogle har forbud i deres terri toriale farvande, andre i deres floder og fjorde. Men lande som Ber muda, Kina, Ægypten, Malaysia og Qatar har helt forbudt udlednin gen af røggasvand og er derved et mileskridt foran Danmark.
Læs mere på rgo.dk om den grønne omstil ling af skibsfarten.
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
dumper al forureningen urenset i havet. Røggasvandet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer og giftige tungmetaller.Konsekvensen er, at antallet af skibe med skrubbere er eksploderet det sidste årti. For 13 år siden var der en håndfuld skibe med skrubbere – i dag bruger over 4.000 skibe teknologien. Ifølge Kåre Press-Kristensen er det tæt på katastrofalt, at man valgte at give rederierne den udvej.”Svovlkravene er helt nødvendige, og svovlniveauet er dalet betydeligt i luften over Danmark siden 2014. Men ved at tillade skrubbere har man legitimeret, at skibe fortsat kan sejle på noget af det mest forurenede brændstof i verden: tung bunkerolie. Det ser måske fint ud over vandoverfladen – for med en skrubber, sender skibene ikke nær så mange skadelige partikler og gasser ud gennem skorstenen. Til gengæld dumper de miljø farlige stoffer direkte ud i vandet. Så man har ikke løst et forureningsproblem, men blot flyttet det et andet sted hen – til havet,” siger han og fortsætter: ”Her har vi gjort naturen i havet en kæmpe bjørnetje neste. Det skulle vi aldrig have gjort.”
FUGLE FANGET I OLIESPILD En anden god grund til at komme tung bunkerolie til livs er at undgå de voldsomme skader på naturen, når et skib støder på grund, oplever et læk eller med vilje vasker deres olietanke. De fleste har set billeder eller video af fugle og fisk, indsmurt i sort olie. Den tunge bunkerolie nedbrydes meget langsomt og skyller op på strande, hvor fugle og andre dyr bliver fanget og forgår. Hvis ski bet i stedet lækker let bunkerolie, fortyndes det hurtigere og laver ikke så store skader på økosystemerne. ”Næsten hver dag sker der havarier på et skib et sted på planeten. Og nogle gange fører det til alvorlige olie udslip, også herhjemme. Samtidig er der en del søfolk af den gamle skole, der stadig kan finde på at vaske deres olietanke i havet, selvom det er ulovligt. Forsvaret flyver rundt og overvåger havområderne for at sikre sig, at det ikke sker. Men alt for mange ser stadig havet som en losseplads,” siger Kåre Press-Kristensen.
DET SKAL VÆRE BØVLET
MAGASINET GRØN OMSTILLING 15
16 MAGASINET GRØN OMSTILLING
PAAMANDZOFIAHELENE-JULIEHAVETOMOSFOTO:/DINESENULRIK(2022)“BLODSTEN”VÆRKSTRANGESSONJAFOTO:
REPORTAGE LIVET VED MINERNEMAGASINET GRØN OMSTILLING ANBEFALER KULTUR
PODCAST Jour nalist Lene FoghsgaardOutzen møder i podcastserien ‘Hverdagens klima helte’ mennesker, der på forskellige måder har valgt at gøre deres for at løse klimakrisen. Hver udsendelse ser dermed nærmere på initiativer og folkene bag. Hun kommer omkring Grønne Nabofælleskaber, det at skralde, bæredygtige investeringer, at skrive en bog, plante en skov, grønne kirker og meget mere. Med et langsomt tempo giver hun indblik i mange menneskers bevæggrunde for at tage initiativ til grønne løsninger. Fælles for dem er, at de er dybt bekymrede for klimaet, og at de har brug for at gøre noget. Lyt og bliv inspireret. Detendergrønt.dk GIV HAVET EN HJÆLPENDE HÅND EVENT Har du lyst til at gøre noget konkret og hjælpe havmiljøet i Danmark? Så kan du møde op til et clean up-event. Os Om Havet er en frivilligorganisation, der arbejder for at fjerne noget af alt det skrald, der flyder i havet. Til deres oprydningsarrangementer rundtom i landet er der flere muligheder. Hvis du har dykkercertifikat, kan du hoppe i vandet og hjælpe med at samle skrald fra bunden. Hvis ikke, kan du låne deres kajak eller samle skrald ved vandkanten. Der bliver stillet affaldsgrab bers, handsker, indsamlingsnet og metalmag neter til rådighed. Alle er velkomne – både børn og voksne. Dagens skraldefund bliver vejet og sorteret, hvorefter der også udloddes præmier! Tjek deres facebookgruppe, og find næste event.
Sorøkunstmuseum.dk IDA AUKENS FORTÆLLING BOG Med bogen ‘Tro på det – Klima, håb og handlekraft’ giver politikeren Ida Auken sit indspark til, hvordan vi skal komme klimaet til undsætning. Hun tror på, at vi kan nå at om stille samfundet, inden det er for sent. Også selvom opgaven er stor, og vi har rygende travlt. I bogen fletter hun politiske begivenheder, personlige erfaringer og overvejelser sammen med behovet for klimahandling og håb. Ida Auken er uddannet teolog. Hun har beskæftiget sig med klimaog miljøpolitik i mange år, først som SF’er og miljøminister, så som radikal og nu som socialdemokrat. Forlaget Grønningen KOM MED UNDER HAVOVERFLADEN UDSTILLING Udledning af næringsstoffer fra landbruget har forvandlet levende havmiljø er langs de danske kyster til livløse mudrede sletter. I filmen ‘Ørken under vandet’ følger vi en lokal fisker, der tidligere fangede skrubber, ål, rødspætter og torsk i Aalborg Bugt, men som i dag næsten ingen fisk kan finde. Vi mø der også de biologer, der arbejder med at finde ud af, hvor slemt det står til, og som har svar på, hvordan vi får havmiljøet tilbage på rette kurs. Og så kommer seerne også med under havoverfladen, når en frivillig undervandsfo tograf og lystfisker arbejder med at dokumen tere forholdene i Isefjorden i Vestsjælland. Filmen er produceret af Greenpeace Nordic. Greenpeace.org
TILBAGE TIL NATUREN UDSTILLING Kan vi tilnærme os naturen på ny? Det undersøger kunstnere med deres værker i udstillingen ‘Tilbage til rødderne’ på Sorø Kunstmuseum. Udstillingen tager afsæt i en erkendelse af, at menneskets overforbrug skaber et stort pres på naturens ressourcer, og at kloden har brug for økosystemerne for at overleve. Så nu er mennesket ved at gen opdage naturen, også på et sjæleligt plan. I udstillingen peger værkerne på vores kom plekse forhold til naturen, men også på vores fascination og ønske om at være den nær. Og så fremhæver kunstnerne nødvendighe den af at lytte og være åben for nye mulige sameksistenser.
Osomhavet.dk
MØD KLIMAHELTEHVERDAGENS
� I klostergårdens skyggefulde stilhed mellem de røde mure, der tårner sig op hele vejen rundt om os, er det slet ikke til at forstå, at vi befinder os på den hektiske og trafikerede Strandvejen på ydre Østerbro. Gården egner sig til en spad seretur eller til besøgende børnebørn, der skal have brændt krudt af, fortæller Else Neerbek. Hun er beboer på stedet og viser os rundt mel lem de store rododendronbuske og tempel træet, der lige er blevet beskåret og endnu ikke sprunget ud her i marts måned. Vi er taget på besøg i klosterfællesskabet i København for at se nærmere på, hvad ombyg ning frem for nybyggeri kan betyde – både for klimaet og for beboerne. Og hvad sker der, når man vælger at transformere et sted med en så lang historie og unik stil som et kloster? Her blandt massive murstensmure og farvede kirkevinduer får man lyst til at dæmpe stemmen, men alle de beboere, vi møder på rundvisningen, smiler venligt, har kække kommentarer til Else Neerbek og byder os velkommen. Else Neerbek peger på kirken, der gemmer sig bag de farverige, glasmalede vinduer.”Når der er lys inde i kirkesalen om aftenen, er det simpelthen så smukt herude i gården,” siger hun. I mere end 100 år har klostret på Østerbro været hjem for de katolske Sankt Joseph Søstre. Men pga. af færre og færre søstre fik bolig selskabet BoVita lov til at købe klostret af pa vestaten i 2014. Selskabet ønskede at omdanne de gamle bygninger til seniorbofællesskab – en såkaldt transformation. Else flyttede ind i 2019 i en af de 29 nyrestaurerede seniorboliger, der findes i seniorbofællesskabet på Skt. Joseph Kloster.Daklostret blev solgt, blev det en del af aftalen, at alle Sankt Joseph Søstrene skulle få adgang til en bolig i seniorbofællesskabet Sankt Joseph eller på Klostergårdens Plejehjem, som er blevet bygget ved siden af klosteret og kirken. Lige nu bor der fem søstre i bofællesskabet, mens 14 søstre bor på plejecentret.Else Neerbek er ikke selv nonne. Hun vinker til en beboer, der går ud ad sin hoveddør på den anden side ad korsgangen. ”Det var søster Agnes. De går ikke i dragter. De er helt lige med os andre. Alle hilser på alle, vi kender jo hinanden,” siger hun. Efter transformationen har man beholdt et rum til kapel, hvor der kommer en præst og holder messer indimellem. Her er alle beboere velkomne. Vi står et øjeblik i kapellets enkle indretning, rolige farver og bløde lys, mens fotografen tager billeder. Klosteret har et smit tende nærvær, så man, katolik eller ej, føler en trang til at sætte sig i en af de bløde stole og lade roen og fordybelsen synke ind.
KAN DET BETALE SIG AT TRANSFORMERE? Under omdannelsen fra kloster til seniorboliger har der været stort fokus på at bevare klostrets ånd og historie, så søstrene fortsat kunne se sig selv i seniorboligerne. Der har både været eti ske og arkitektoniske argumenter for at bevare bygningen. Men det kan også i stor grad betale sig klimamæssigt at transformere eksisterende bygninger.Nårdet kommer til klimapåvirkning fra byggeri, har man historisk primært fokuseret på bygningers energiforbrug, og hvordan der kan spares på varme og strøm gennem isole ring og energieffektivisering. Nye bygningers drift er optimeret, så varmen ikke siver ud gen nem utætte vinduer, og loft og ydervægge er velisolerede.
AF SIGNE SAND OG JULIE BANGSGAARD ABRAHAMS
MAGASINET GRØN OMSTILLING 17 REPORTAGE BÆREDYGTIGT BYGGERI Når klimahensyn, arkitektonisk ånd og fællesskab går hånd i hånd
Men hvad med al den energi og CO2, der bli ver udledt, inden vi tager bygningerne i brug? Dette kaldes den indlejrede CO2. Det omfatter udledningen, der sker i forbindelse med udvin dingen af råstoffer, produktion af byggemate rialer, transport og udledning fra selve bygge pladsen under opførelsen af byggeriet. Studier viser, at udledninger fra den indlejrede CO2 ved nybyggeri er væsentligt højere end udledninger fra bygningers driftsenergi. Det kræver meget energi − og dermed også CO2 − at producere de byggematerialer, vi bruger. Så der er brug for fokus på både energi forbrug og indlejret CO2. Det skal gå hånd i hånd. Energieffektive bygninger behøver ikke nødvendigvis være nye. Vi river hvert år 2-3 millioner m2 bygninger ned. Og årsagen er langtfra altid, at bygningerne er i faldefærdige tilstande. Ofte er det nye ønsker, behov og ad færd, der bærer skylden for, at mange brugbare bygninger rives ned. Det har en stor klimabe lastning til følge, når nye skal opføres i stedet.
Visse steder erstattes eksisterende byg ninger paradoksalt nok med et argument om, at nye bygninger jo er mere energieffektive og dermed klimavenlige. Men Rambøll konklu derede i en rapport fra 2020, at den laveste klimabelastning og laveste totaløkonomi opnås ved renovering frem for nybyggeri i samtlige af deres undersøgte cases. Der er således et stort uforløst potentiale i at bevare og forbedre vores eksisterende bygningsmasse, når det kommer til klimahensyn. Samtidig kan de ombyggede steder bidrage til at leve mere miljøvenlige liv, skabe stærke fællesskaber og giver mere kva litet. Det er klosterfællesskabet i København et eksempel på.
Ved at transformere et kloster i København til seniorfællesskab har man gjort klimaet en stor tjeneste. Samtidig har det givet beboerne tryghed, ro og muligheden for en mere simpel livsform. Vi har besøgt et af byens sjældne åndehuller
Seniorbofællesskabet har udrettet me get siden etableringen i september 2019. Det skyldes det stærke ejerskab, som bofællerne har til stedet. Beboerne melder sig frivilligt ind i arbejdsgrupper, der spænder vidt over have gruppen, køkkengruppen, værkstedsgruppen, biblioteksgruppen og ventilationsgruppen. Sidstnævnte følger klostrets ventilationsanlæg meget nøje.
KLOSTERETS KLIMAAFTRYK Skt. Joseph Klosteret på Østerbro blev i 2014 købt af boligselskabet BoVita, som har transformeret det til et seniorbofællesskab. Ifølge en livscyklusanalyse af byggeriet er den totale udledning 3,91 kg/CO2/m2/år. Det vil sige den totale udledning lige fra produktionen af byggematerialer, driften og til sidst nedrivning af bygningen. Klosterets CO2-udledning er under halvdelen af et tilsvarende nybyggeri.
”Det er min blå sofa og lænestole,” siger hun. Seniorboets huskunster har leveret male rier, der pynter på væggene. Hver dag klokken 15 mødes Nørklegruppen i dagligstuen for at strikke, brodere og reflektere. Eller som Else Neerbek”Noglebeskriver:kommer med hækletøj, andre med strikketøj. Men alle kommer med snakketøjet.”
18 MAGASINET GRØN OMSTILLING ET MERE SIMPELT LIV En anden beboer, Britta Søe-Jensen, inviterer os indenfor i sit hjem. Hun kan godt lide tanken om at være mere fælles om tingene og at have mindre selv. ”Jeg så gerne, at vi generelt boede mere sydlandsk, hvor man deler og hjælper hinan den,” siger Rundvisningenhun.
FØLELSEN AF USIKKERHED OG TRANG TIL NYT Mange transformationer bliver droppet til for del for nybyg. Det skyldes, at mange bygherrer såvel som rådgivere i byggebranchen føler en naturlig usikkerhed ved renovering. Selvom al byggeri indebærer en vis tids- og procesmæs sig usikkerhed, kan man trods alt ved nybyg geri forudsige de væsentligste elementer, der skal tages højde for. Ved en renovering kender man ikke alle ubekendte, før maskinerne er på pladsen og i gang. Hvad finder man under gulvbrædderne? Er der giftige stoffer i den gamle maling? Skal spærene alligevel skiftes på grund af svamp? Den slags løbende overraskel ser koster tid på byggepladsen, og tid koster penge. Hertil kommer, at mange foretrækker at kunne designe en bygning helt fra bunden, og at man i vores kultur har tendens til at tænke, at nyt i sig selv er et kvalitetsstempel.
REPORTAGE BÆREDYGTIGT BYGGERI
i hendes etværelseslejlighed tager kort tid, men Britta Søe-Jensen fortæller glædeligt, hvordan den rummer alt, hvad man har brug for. Der er højt til loftet, et dejligt stort køkken, hvor hun elsker at lave mad, og der er masser af dagslys fra det store vindue, hvor hun kan følge med i magnolie træets forårsforvandling lige ude foran. ”Jeg lever efter downcycling-princippet − én ting ind, én ting ud,” siger hun. De fleste beboere på klosteret kommer fra store hjem med mange flere kvadratmeter at opvarme og fyldt med møbler. Det betyder, at klostrets fællesområder som gangarealer, køkken og fællesrummene både er møbleret med møbler fra det gamle kloster, men også donerede møbler fra beboerne. Else Neerbek viser os ind i den fælles dagligstue.
MAGASINET GRØN OMSTILLING 19
BYGNINGER
RÅDET FOR GRØN TRANSFORMATIONOMSTILLINGAFEKSISTERENDE
Else Neerbek har boet i seniorfællesskabet Skt. Joseph Kloster siden 2019. Her viser hun sit hjem frem.
Når man står med noget så bevaringsvær digt som et gammelt kloster, der har udtjent sit formål og nu skal tilfredsstille nye behov, hersker der ikke nogen tvivl om, at bygningen skal transformeres frem for at rives ned. Men ironisk nok var klima faktisk ikke et emne, der blev snakket om til projektmøderne. I stedet blev der fokuseret på at bevare mest muligt ud fra etiske, kulturelle, historiske og æstetiske hensyn. Hensyn, der går rigtigt godt i hånd med miljø- og klimahensyn, idet man har for bedret bygningens kvalitet og forlænget dens levetid, men med et minimalt forbrug af nye ressourcer. Og de få udvalgte nye materialer er valgt med omhu: omkring dørene i klostergan gen er der for eksempel sat en ny, kraftig ramme i massivt egetræ. Og til de vinduer, der er udskiftet, er ligeledes valgt massivtræ, hvortil plastikvinduerne fra en tidligere reno vering pludselig står i grel kontrast.
De mange nybyggerier, der popper op overalt i bybilledet, belaster klimaet massivt. Ved i stedet at gentænke og transformere eksisterende bygninger kan man både gøre klimaet en stor tjeneste og samti dig bidrage til at leve mere miljøvenlige liv og skabe stærke fællesskaber, der giver mere kvalitet.
I samarbejde med Rambøll arbejder vi med et projekt, hvor de gode eksempler på transformationer bliver præsenteret. Det kan være alt fra gamle industribygninger, der er blevet til hoteller og gadeidrætshuse, til det gamle kloster, der er omdannet til seniorbofællesskab. Projektet er finansieret af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Læs mere på rgo.dk
KRØNERJONASOGBILLESBØLLENYNNEFOTO:
Denne nænsomhed i renovering og nidkær hed i materialevalg vidner om en respekt for bygningskulturen, der får lav ressourcebe lastning, minimalt klimaaftryk og arkitektonisk ånd, fællesskab og beboertilfredshed til at gå hånd i hånd. Denne tilgang og erfaring kan med fordel bruges som et eksempel på, hvad andre bygherrer og ejere kan gå efter. Også selvom det ikke drejer sig om et kloster. Det handler om at se værdien i vores eksisterende, historiske, skæve, arkitektoniske og interes sante bygninger. Vi to unge kvinder, der besøgte klosteret for at snakke om klima og bygningskultur, fik en uventet forventningsfuldhed ved pludselig at se frem til at blive ældre, da alderen jo er adgangsbilletten til at bo i et seniorbofællesskab som Sankt Joseph. Ånden, fællesskabet og de trygge rammer mærkes tydeligt, fra man træder ind ad hoveddøren, og man er ikke i tvivl om, at dette er et dejligt sted at være senior. Stemningen ville være umulig at genskabe i nybyggeri, og det giver håb for en både grønnere fremtid for byggeriet såvel som en mere værdifuld bygningskultur og ramme om livet – ungt som gammelt. � Signe Sand og Julie Bangsgaard Abraham er rådgivere hos Rådet for Grøn Omstilling.
Men ligesom vi skal vænne os til at kigge efter tøj i genbrugsbutikker og reparere, inden vi smider ud, skal vi også forlænge livet for vores eksisterende bygninger. Her er Sankt Joseph Kloster et eksempel på en vellykket transfor mation med tilfredse beboere i smukke rammer, men også med en meget lav klimabe lastning – selv for en renovering.
Ruslands angreb på Ukraine har på en måde revet vores skyklap per af. Vi er blevet chokerede over ødelæggelserne og brutaliteten, som vi troede hørte fortiden til i Europa. Men samtidig er det også blevet tydeligt, hvor afhængige vi er af at importere gas, olie, træ, kunstgød ning og fødevarer.IfølgeBjarke Møller bliver vi nødt til at gøre samfundet mere robust. Og det kræver helt nye måder at gøre tingene på. Han er fortaler for, at Europa så hurtigt som muligt omstiller energisektoren til 100 procent vedvarende energi. Ifølge en rapport fra Stanford Uni versitet vil det koste 5200 mia. euro. ”Det lyder af meget, men i coro naepidemiens første år lykkedes det EU at finde 4800 mia. euro til de statslige nødplaner. Samtidig er denne løsning ifølge rapporten markant billigere end det fossile spor. Desuden kan det europæi ske samfund undgå mange af de 400.000 dødsfald om året, der i før ste række skyldes luftforurening fra afbrænding af fossile brændsler,” siger Bjarke Møller. ”Med krigen i Ukraine har vi pludselig opdaget, at vi bliver nødt til at gøre noget ved den energiafhængighed, som vi som narkomaner har lullet os ind i de senere år. Og samtidig ved vi nu, at den fossile økonomi er blevet den dyreste vej, man overhovedet kan vælge. Den ødelægger vores miljø og klima, og den koster næsten lige så ”ViDIREKTØR har brug for en følelse af, at vi faktisk godt kan klare det”
”Vi har brug for håb for at løse den grønne omstilling, ellers klarer vi den ikke. Men vi skal også være hudløst ærlige om, hvor svær en opgave vi står over for. For alt det, vi har gjort hidtil, skal ændres.” Sådan lyder det fra Bjarke Møller, som er ny direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Han har tidligere været direktør for Tænketanken Europa, chefredaktør hos Mandag Morgen og arbejdet på en række medier som journalist. Han befinder sig lidt i et krydsfelt mellem journalistikken, det akademiske og det miljøaktivistiske, og så beskriver han sig selv som en stifinder, en, der gerne vil finde nye løsninger.BjarkeMøller er overbevist om, at vi kan skabe grøn forandring over hele linjen, hvis bare vi vil. Men det kræver, at vi lytter, sætter os sammen og er modige. Og vi skal i gang nu, for det haster. FN’s seneste klimarapport viser, at vi kun har tre år til at knække CO2-udlednings kurven, og at vi lige nu har kurs mod over tre graders temperaturstigning. ”Vi skal handle øjeblikkeligt. Vi har accelererende klimaforan dringer, en biodiversitetskrise og ødelæggelser af den natur, som vores økonomi hviler på. Og vi er slet ikke på rette kurs. Det bliver vi nødt til at erkende. I over 100 år har vi ødelagt naturen, og vi støtter og investerer stadig i fossil infrastruktur,” siger Bjarke Møller og fortsætter: ”Derfor kan vi ikke satse på små korrekti oner med lidt CO2-afgifter her og lidt anden grøn omstilling der. Det er for naivt. De små korrektioners politik fører til klimaforandrin ger, der bringer os ud over tipping points, hvor vi mister muligheden for at handle. Der findes en masse små løsninger derude, men det skal op i en helt anden skala.”
ET MERE ROBUST SAMFUND
20 MAGASINET GRØN OMSTILLING
For Bjarke Møller er det vigtigt, at folk for står, hvor afhængige vi mennesker egentlig er af naturen, at vi ikke står uden for naturen som store kejsere, der kan dominere og bruge den som instrument. At vores velstand afhænger af den rigdom, der skabes i naturen. Han har tidligere været miljøaktivist i NOAH, hvor han i 1980’erne var optaget af de lokale vandløb, dernæst Tjernobylkata strofen, og da FN’s Brundtlandrapport om global bæredygtighed landede i 1987, blev det hele tydeligt for ham: Klima og miljø var grænseoverskridende problemer, som havde brug for en europæisk tilgang. Imens bevægede verden sig desværre længere og længere mod, hvor vi er dag, med overforbrug, pres på natur ressourcerne og EU’s afhængighed af energi fra Rusland og andre ustabile stater.
AF HELENE CHÉRET INTERVIEW NY
• Har i 30 år har været gift med Ana Maria Munar, der er spanier og er lektor på CBS. De har sammen tre voksne børn og bor på Østerbro. mange menneskeliv, som coronaepidemien pga. af luftforurening. Det sikkerhedsmæssige og økonomisk rationelle valg i dag vil være at satse massivt på vedvarende energi. Og under coronaepidemien fandt vi pengene, så vi kan også gøre det nu,” siger han.
• Arbejdet som journalist hos bl.a. Information
JAKOBSENEMILFOTO:
Tiden er inde til helt nye løsninger, lyder det fra Rådet for Grøn Omstillings nye direktør, Bjarke Møller
• Forfatter til bogen ‘Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt’
• Selvstændig fra 2019
Hvis folk føler sig involveret og kan se sig selv i omstillingen, kommer de med langt mere ambitiøse forslag end politikerne.
• Direktør for Tænketanken Europa 2014-2019
MAGASINET GRØN OMSTILLING 21
• Har været landsformand for SF’s Ungdom i 1986-1989
HÅB ER AFGØRENDE Når Bjarke Møller skal beskrive sig selv, tager han afstand til ord som optimist, pessimist eller idealist. Han vil hellere tale om håb. ”I øjeblikket er det populært at sige, at håb ikke er en strategi. Det er noget pladder. Håb er den afgørende del af enhver strategi for sam fundsforandring. Hvis ikke folk har en følelse af håb for, at vi kan komme ud på den anden side, så er der ingen strategier og ingen samfunds forandringer, der kan lykkes. Vi har brug for en følelse af, at vi faktisk godt kan klare det,” siger han og fortsætter: ”Nu har vi erfaringerne fra coronakrisen, hvor vi i Danmark kom nogenlunde helskin dede igennem, og hvor man i Europa skaffede milliarder af vacciner, så vi kunne få vores fri hed til at bevæge os tilbage. Historien har vist, at når vi rykker sammen på tværs af forskelle, kan vi godt klare det. Og derfor er jeg håbefuld, også for klimaet.”
• Chefredaktør for Mandag Morgen fra 20082013
Men Bjarke Møller mener ikke, vi blot kan sætte vores lid til eksperter og politikere. Borgerne skal være med, ellers vil det ikke lykkes. Derfor ser han borgerting som en god mulighed.”Grønomstilling er ikke kun en opgave for politikerne. Det er også dig og mig. Vi kan sammen gøre en forskel. Derfor er der brug for borgerting, som involverer folk tidligt i processen, så vi kan få alle de gode ideer frem. Samtidig ved vi fra adfærdspsykologien, at hvis folk oplever, at de bliver påtvunget noget, så reagerer de imod det. Samfundsforandringer skabes med folk. Hvis de føler medejerskab, så får du adfærdsændringer med det samme. Når man sætter sig omkring et bord, så sker der noget. Det har vi set i Frankrig og i Danmark med klimaborgerting. Der ligger en enorm vilje til at være med til at løse de her problemer. Folk skal kunne se sig selv i forandringen, og at der er nogle konkrete måder at gøre det på. Og så er det, du ser forslag som i Frankrig, hvor de vil nedlægge indenrigsflyruter for at få folk over i tog – meget mere radikale ting, end politikerne turde foreslå.” I det hele taget mener Bjarke Møller, at den grønne omstilling kan bringe mange gode ting med”Detsig. er jo et kæmpeproblem, at biodiversiteten er truet og temperaturerne stiger. Men måske kan det også være en frigørende kata strofe, dvs. vi har her mulighed for at skabe et bedre samfund med balance i forhold til naturen, men som også er socialt bæredygtigt. Dvs. et samfund, hvor mennesker trives, har det meget bedre og ikke går ned med stress. Så for mig handler den grønne omstilling om en større transformation af vores samfund, hvor vi får en ny relation til naturen og til hinanden. Vi kan kun glæde os til den fremtid.” �
KORT OM BJARKE MØLLER
• Uddannet ved Orientering, P1, DR
• Født 1966
KLØFTEN MELLEM VENSTRE OG HØJRE
Klimaholdninger kan påvirkes af meget andet end klimavidenskab. Her nævner Andrea Veggerby Lind politisk ståsted som et vigtigt i eksempel, og I USA er det særligt tydeligt.
”Hvis din politiske identitet er tæt bundet sammen med din holdning til klima, er fakta alene ikke nok til at ændre din holdning. I USA kommunikeres klima i høj grad som et venstreorienteret emne, og det støder de højreorienterede væk. I Danmark har vi en mindre kløft mellem højre og venstre, og samlet set er vi mere progressive. Derudover har vi grønne fortællinger som det danske vindmølleeventyr, der kobler grøn omstilling og økonomisk vækst. Så sammenhængen mellem ideologi og klimaopfattelser ser meget anderledes ud i Danmark.”
AF THERESE HOLTER
Hvordan kan det være, at så mange af os er langsomme til at ændre vaner i en mere grøn retning? Vi ved, at vores livsstil har voldsomme konsekvenser for livet på kloden. Men når jeg betragter mig selv og mennesker omkring mig, tager vi måske nok lidt mere grønne valg i livet, men få laver fundamentale skift. Hvorfor er det sådan?
Hvordan kan jeg selv tale om klima og grøn omstilling med venner og familie, som er mindre klimaengagerede, uden at skabe unødig afstand eller konflikt? Er det overhovedet en god idé at prøve?”Det gør en kæmpe forskel, at man overhovedet taler om klimaet privat. Hvis vi mennesker opfatter, at der er social konsensus om f.eks. at spise mindre kød, så er det mere sandsynligt, at vi selv ønsker det. Så samtale giver vigtig information, og derfor er samtale vigtigt i sig selv,” siger Andrea Veggerby Lind og fortsætter: ”Hvis du spørger til, hvad andre selv gør eller synes, så giver det samtalepartneren mulighed for selv at formulere sine begrundelser og værdier. De færreste bryder sig om at blive belært, så dialog indebærer respekt og nysgerrighed på andres bekymringer. Det er forskelligt, hvad vi hver især tillægger værdi – for nogle drejer klimahandling sig om at levere verden videre til børnebørn, for andre om at passe på naturen. Når man diskuterer klima blandt venner og familie, bliver man tvunget til at gøre sig klart, hvad ens eget standpunkt er, og for langt de fleste vil det vise sig at være til omstillingens fordel.”
Hvordan skubber vi grønne vaner på vej?
Selvom de
22 MAGASINET GRØN OMSTILLING INTERVIEW KLIMA OG ADFÆRD
deresklimakrisenanerkender,flesteatkræverhurtighandling,kniberdetmedatændreadfærd.Toeksperterihhv.kommunikationogpsykologigiverherbudpåhvorfor
Det spørgsmål har jeg bedt to eksperter om at besvare. Den første er Andrea Veggerby Lind. Hun skriver ph.d. på Københavns Universitet om klimakommunikation ud fra et psykologisk perspektiv. Hun starter med at slå fast, at viden ikke er nok. ”Mange tror, at forstår man videnskaben, så rykker man på sin adfærd. Men ikke alle har lavet de konkrete link mellem deres egne handlinger og klimaforandringerne. De har brug for mere viden om, hvorfor de skal betale ekstra for bestemte varer, eller hvorfor de skal undvære bestemte ting. De anerkender, at der skal ske forandringer, men er usikre på, hvad og hvor meget de selv bør ændre,” siger hun. Jeg selv oplever, at der kan opstå en lidt akavet stemning, når jeg forsøger at hjælpe menne sker omkring mig med at forstå, at vores adfærd hænger sammen med klimakrisen. Ifølge Andrea Veggerby Lind handler det om, at langt de fleste i dag anerkender problematikken ved klimaforan dringerne, men at der alligevel kan være modstand mod grøn omstilling. ”Modstanden kan være sværere at pinpointe som modstand. Det kaldes også ‘forsinkelsesdis kurs’. Det kan f.eks. være, at man kun vil acceptere ikke-transformative løsninger, dvs. at løsninger ikke rigtigt må koste noget eller ændre synderligt på vores normale levevis. Eller at man går ud fra, at teknologien løser det hele. Ofte ligger der rationelle overvejelserne bag dele af de holdninger, og dem klynger folk sig til. Men i det store billede kan de forsinke tilstrækkeligt ambitiøse ændringer i tide. Det kan være et godt udgangspunkt at forsøge at forstå, hvor de forståelser af omstillingen kommer fra. Sådan kan I finde en fællesnævner, og så kan du begynde at tydeliggøre med fakta, hvorfor de holdninger faktisk kan forsinke omstilling ved at vildlede debatten,” siger hun.
Jeg nævner min egen lyst til eventyr ved at rejse til steder, der kræver flytransport – det er let, billigt og nydelses fuldt. Så det vil være op ad bakke for mig at ændre den vane, ikke sandt? Efter Simon Elsborg Nygaard mening lyder det ikke, som om jeg kan flyve 100 procent lykkeligt, fordi det strider mod nogle af mine værdier. Hvis det er eventyret i rejsen, der er vigtigt, så må jeg finde eventyr, der er i samklang med mine værdier. ”Sæt dig ind i, hvilke alternative eventyr der findes, og som ikke kræver et fly. Hvad er et eventyr for dig? Kunne det være overnatning i de danske skove, udflugt på en fiskekutter eller vandring på Hærvejen?” spørger han. ”Hvis du vil lette den grønne vej for andre, kan du også bruge de fem faktorer. Lav lækker grøn mad, når du inviterer naboen til middag, og fortæl, hvor enkelt og billigt det var at lave. Vær selv en positiv rollemodel. Vi taler tit om klima og bæredygtighed i negative fremtids scenarier og om en livsstil præget af forbud. Vi har brug for attraktive, positive billeder på det gode grønne liv: sundhed, natur, en roligere livsstil, eventyret i nye måder at leve på.” Det lyder som en god plan. Nu skal jeg have en aftale med naboen i kalenderen. Så laver jeg en god, grøn mid dag, hvor vi kan drømme om ferieeventyr i togafstand �
SOLSTOCKFOTO: ”Det gør en kæmpe forskel, at man overhovedet taler om klimaet privat. Hvis vi menne sker opfatter, at der er social konsensus om f.eks. at spise mindre kød, så er det mere sandsynligt, at vi selv ønsker det” siger Andrea Veggerby Lind fra Institut for Kom munikation, Københavns Universitet.
Therese Holter er konsulent hos Rådet for Grøn Omstilling
Så ifølge Simon Elsborg Nygaard kan vi gøre det nem mere at skrue ned for varmen ved at lægge yndlingstrøjen frem på hjemmekontorpladsen. Så er det hurtigere at tage den på end at rejse sig og skrue op for varmen. Eller aftale at bruge de penge, jeg sparer i energiregning, på en lækker middag eller en koncertoplevelse. Fra samfundets side kan man fremme grønnere adfærd ved at udnytte viden om sociale normer og sørge for, at den adfærd, vi ønsker, er synlig ved f.eks. at lade offentlige arbejdsplad ser gå forrest som rollemodeller.
DE POKKERS FLYREJSER
MAGASINET GRØN OMSTILLING 23
DET SKAL VÆRE NEMT Hvordan kan man hjælpe ændringer i adfærd på vej? Det ved Simon Elsborg Nygaard en del om. Han er ph.d. i bæredygtighedspsykologi.”Nårvitaleromgrønne valg, handler det ofte om at gøre ‘det rigtige’. Men der er flere ting, vi mennesker synes er ‘det rigtige’ at gøre. Nogle gange er de modstri dende. Mange er enige i, at det rigtige er at bruge mindre energi. Men det rigtige kan også være at sørge for, at familien ikke fryser derhjemme, og dermed at skrue op for varmen. Ud over det etisk rigtige er der andre vigtige faktorer på spil. Det betyder noget, om valg er lette at tage, om de er nydelsesfulde, og om vi kan opnå noget, vi gerne vil have,” siger han og fortsætter: ”Dernæst er det også vigtigt, at vores valg understøt tes af de sociale normer. Hvis det ‘rigtige valg’ er dyrt, besværligt, mindre nydelsesfuldt og ikke er noget, andre gør, så vil vi være mindre tilbøjelige til at gøre det. Hvis jeg f.eks. er bekymret for at tabe social status ved at gå i genbrugstøj, vil jeg være mere tilbøjelig til at købe nyt. Det er lettest at handle, når de fem motiverende faktorer peger i samme retning. Altså når det, der er etisk rigtigt, samtidig er nemt, nydelsesfuldt, vinder tid, penge eller status og understøttes af sociale normer.”
INDE BAG MURENE
Billedet foroven er egentlig ganske smukt. Bydelen med det blålige skær og lysene, der spejler sig i vandet. Men de fine facader har en høj pris.Bygninger er nemlig forbundet med en høj klimabelastning og et stort forbrug af naturressourcer. Det starter, lang tid inden bygningen står færdig og er klar til at blive taget i brug. Store mængder af sand hentes ind fra ind- og udland for at lave cement og beton – processer, der koster meget på energikontoen og udleder store mængder CO2. Selve byggeprocessen sluger især strøm og brændstof til maskinerne, og mange materialer går til spilde. Når bygningsværket så står færdigt, vokser dets CO2-aftryk i kraft af al den strøm og varme, som beboerne bruger. Og om mange år, når nogen får trang til at bygge nyt, bliver mure, gulve og loft revet ned igen. I disser tider tales der meget om genanvendelse og genbrug. Men mange af de nedrevne byggematerialer kan ikke bruges igen, da de kan indeholde skadelige kemikalier. Kemikalierne befinder sig i malingen, loftet, fugemasse og gulvet og er i værste fald kræftfrem kaldende og hormonforstyrrende. Udover at kemikalierne kan være et affaldsproblem, kan de diffundere ud i rummene, hvor vi og vores børn opholder os, og kan altså potentielt skade os. Alligevel bruger byggeriet flere og flere kemikalier. Hele bygningens livscyklus presser dermed klimaet, naturen og vores egen sundhed. I det lys kan det give en snert af klimaangst at stå og betragte byens mange byggepladser. Det virker, som om en usynlig kraft har overtaget byerne for at smide kugler og kraner mod eksiste rende bygninger, fjerne alt det gamle for så at banke nyt op. Uden at ænse klimaet. Vi mangler boliger, lyder det. En ny dansk regel er dog på vej. Fra 2023 skal alle store bygninger (over 1000 m2) overholde krav til, hvor meget CO2 bygningen maksi malt må udlede i sin levetid. Og fra 2025 gælder det alt nybyggeri. Det er et skridt i den rigtige retning, men slet ikke ambitiøst nok. Vi kan ikke undvære bygninger. Vi bor, opholder os og arbejder i dem hele livet. Men vi bliver nødt til at trække i byggebremsen og tænke os om. Kan en bygning renoveres frem for at blive revet ned?
Afsender Magasinet Grøn Omstilling c/o Rådet for Grøn Omstilling, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K
Hvordan skal vi opvarme bygningen? Hvordan bruger vi energien? Og hvordan kan vi bygge mere bæredygtigt med lavere klimaaftryk og uden brug af skadelige kemikalier? Måske kan du, kære læser, også tage disse overvejelser med, hvis du på et tidspunkt selv føler trang til at bygge nyt. �
Lone Mikkelsen, Signe Sand, Julie Bangsgaard Abrahams, Christian Jarby og Helene Chéret, Rådet for Grøn Omstilling
LANGETROELS/OLLI0815-ISTOCKFOTO: Kan vi tænke os til byer, hvor vi ikke bare bygger nyt, men i stedet bevarer, bruger grøn energi og undgår skadelige kemikalier i vores bygninger?
