Choir Pieces
arranged by John Høybye for mixed choir SATB
Dur. c. 5′
These choral pieces are dedicated to Stephan Bomberg as thanks for an engaged Tritonus chairmanship
T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk
Edition·S publications are supported by the Danish Arts Foundation / Edition·S udgivelser er støttet af Statens Kunstfond
Korsatser (arr. 2008)
Choir Pieces
arrangeret af John Høybye for blandet kor SATB
Var. ca. 5′
I drømme
Elskede du Elskede du Gi’ mig din mund
1. Ganske unge elskede du giver mig din mund Hvad er det for løgne jeg ser i denne stund
2. På skrænterne stå byske de store grønne træer se sivenes og vandets sølvhvide silkeskær
Alt det jeg ser er stærkt og skønt
3. Alt det jeg ser omrking mig er mildt og strækt og skønt Som kys af dine læber så sødt og sommergrønt
4. Jeg kysser dine læber nær ved den hvide strøm Og ganske unge elskede jeg aner alt er drøm
Elskede du jeg går Duft af dit hår
5. Jeg ganske unge elskede og hvor er det jeg får Og hvem er det, der giver mig duften af dit hår?
Kaj Hoffmann
1. Det slog igen en natterglal i løvet
Ak, vidste du mit hjerte, om din sang skal dale
Som en vellydregn i støvet og lædske nye blomstervers engang
Og vidste du, om klangen af din røst
Engang skal kue andre hjerters kummer.
Så drag med smil imod den mørke høst
Og søg din grav i skyggen af mit bryst, fredfuld og rolig vorder da din slummer!
2. Men denne lyse nat har intet svar
Kan nattergalens lyse røst i løvet.
En sky af sang, der stiger sølver klar
Som stråleregn i støvet
Og denne lyse nat den ved ej selv [eller synke eller synke]
Om sangen, født i fuglens fulde strube,
Skal stige mod en ukendt himmels hvælv
Eller synke som den trætte elv
I jordens skød og glemsels skjulte grube.
3. Så spørg ej hjerte mer
Ned sangens klare sødme
Ny sang skal blomstre af dit brudte ler
Og skænke nye elskovsroser rødme
Thi sangen er som
Den lever der hvor ingen ser dem strømme
Dybt spejler den de hvide nætters hvælv hvor store stjerner sagte sår sig selv som blomsterfrø i sommerhjertets drømme.
Hans Hartvig Seedorff
Midsommervise
1. Sig ham, birkens blade er som silke
Ak den vilde rose bluser nu
Spørg ham om han elsker mig og hvilke nætter han nu mindes hører du!
2. Du, min fugl, hvis lyse sang jeg lærte
Flyv og sig ham natten står i glans
Sig ham natten er min egen lykke som har brændt sit bål ved Sankte Hans
Hulda Lütken
Tekst: Kaj Hoffmann
Korsatsen er tilegnet Stephan Bomberg som tak for et engageret Tritonus-formandsskab
Musik: Else Marie Pade Korsats: John Høybye
Blidt q = ca. 88
1.Gan (3)det ske jeg un ser ge om
mund. skønt som
Hvad kys er af det di for ne
mund skønt
mund. skønt
ser sødt i og den som ne mer
stund. grønt.
œ œ œ œ
Hvad kys er af det læ jeg ber,
ser sødt i og den som ne mer
grønt. stund
Hvad kys er af det læ jeg ber
ser sødt i og den som ne mer
Tekst: Hans Hartvig Seedorff
Korsatsen er tilegnet Stephan Bomberg som tak for et engageret Tritonus-formandsskab
Musik: Else Marie Pade
Korsats: John Høybye
Tekst: Hulda Lütken
Korsatsen er tilegnet Stephan Bomberg som tak for et engageret Tritonus-formandsskab
Musik: Else Marie Pade
Korsats: John Høybye
1.Sig
2.Du, ham, min bir fugl, kens hvis
dum
œ œ œ
œ œ œ næt som ter har han brændt nu sit
Spørg Sig ham ham om nat han ten
el er sker min mig e og gen
(tekst som S)
Spørg Sig ham ham om nat han ten
Spørg Sig ham ham om nat han ten
œ œ œ œ œ œ œ min bål des, ved hø Sank rer te
el er sker min mig e og gen
œ œ œ el er sker min mig e og gen
˙ # du!
Hans.
œ næt som ter har
œ han brændt nu sit
næt Sank
ter te
œ œ œ min bål des, ved hø Sank rer te
hvil lyk ke ke
du!
Hans.
Midsommervise (original)
Du, min Fugl i Skovens Birkekrone, lad mig lytte til din lyse Sang.
Syng mig Sommernattens blide Tone. Se, jeg venter under Birkens Hang.
Ak, det er den samme mørke, ømme Skælven, som jeg hører i din Røst. Kender du de lyse Nætters Drømme? Bor den samme Længsel i dit Bryst?
Flyv, min Fugl, i Nattens lyse Øde, sig min Ven, at Somren staar i Glans. Mind ham om, han loved mig at møde her ved Midnatstid, ved Sankte Hans.
Flyv og sig ham, aldrig nogen Sommer var saa skøn som den, der venter her. Sig ham, at det haster, at han kommer, at jeg venter ham i Nat især!
Flyv og sig ham, Kløverblomsten drømmer nu i Nat sin hemmelige Drøm, at i Skoven Edderkoppen sømmer Natten lang sin fine Silkesøm.
Flyv og sig ham, alle Bække blaaner, og nu modnes Markens spæde Straa, at den blide Sommermaane straaler, naar de lyse Nætter falder paa.
Sig ham, Birkens Blade er som Silke, at den vilde Rose blusser nu. Spørg ham, om han elsker mig, og hvilke Nætter han nu mindes – hører du!
Du, min Fugl, hvis lyse Sang jeg lærte, flyv og sig ham, Natten staar i Glans. – Sig ham, Natten er mit eget Hjerte, som har tændt sit Baal ved Sankte Hans.
Hulda Lütken: Sjælens Have Nyt Nordisk Forlag, Kbh., 1931