![](https://assets.isu.pub/document-structure/230504130547-5148529b526ea44e5b2531e351dbe9ff/v1/39b089e80375f476a1a33f0f5381750e.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Forårets
from EGebladet | Maj 2023
by EGebladet
Foråret bringer mildere vejr, friske blomster og nye begyndelser. Årstiden er et symbol på nyt liv, og for mange af os kan vi ikke undgå at blive mere optimistiske eller bedre til mode, når forårssolen begynder at bryde igennem vinterens tunge skyer
Skoleåret er snart slut, og for mange elever er eksamensperioden, som nærmer sig med hastige skridt, en af de mest travle og stressfyldte på ethvert skoleår, i særdeleshed for afgangseleverne. Men bare rolig: efter eksamenerne kommer en god, lang sommerferie (og for afgangseleverne kommer der også studentertiden!)
Advertisement
I denne udgave af EGEbladet, som er den sidste for i år, har vi samlet en masse ting, som vi forbinder med forår. begivenheder i Esbjerg by, gode film og serier, to 2.g'eres interviews omkring oplevelser med udveksling, pinlige historier, hueregler og meget mere. Og selvfølgelig lidt spas og løjer ;)
Vi håber du nyder denne udgave af EGEbladet :)
Hej alle
Ja så gik der næsten endnu et skoleår og dette er sidste nummer af EGebladet for dette skoleår. Endnu engang en kæmpe tak til redaktionen for et helt igennem fantastisk skoleblad - tak.
Siden sidst har vi haft besøg af Julius Mygind som levende og hudløst ærligt fortalte om sin egen ungdom og hans klare budskab til jer alle, var at holde fast i jeres egen værdier og finde det tempo i livet som passer jer Udover dette har vi haft easter-eggs-hunt, hvor jeg så nogle meget morgenfriske elever være på rov og ikke mindst en nådesløs jagt på påskekyllingen:). Yderligere har vi haft fester og caféer og sikken et brag af en kunstnerfest med Top Gunn i topform.
Om man er afgangs- eller fortsætter elev - så er det blevet tid til eksamen og jeg vil ønske jer alle et stort held og lykke med denne og gør nu jer selv og jeres kære undervisere ære og giv den gas - held og lykke.
Endelig ønsker jeg jer alle en fantastisk sommer når vi kommer så langt og til dem der ikke fortsætter til august, kan jeg allerede nu fortælle at der til marts 2025 vil komme et brag af en "gammel-elev-fest" - ses:)
Sune