Sommerinspiration 2017 folderformat pdf

Page 1

Benene op - og læs en god bog! Personalet på Egedal Bibliotekerne anbefaler bøger til DIN ferielæsning


Gode romaner om alt mellem himmel og jord Zenia Johnsen: Hjerneskælv - en postkortroman

Hjerneskælv er en smuk og tankevækkende selvbiografisk roman. Den handler om forfatterens eftervirkninger af en hjernerystelse, og hendes kamp for at komme tilbage til en hverdag der ikke styres af hjernerystelsen. Romanen er skrevet i små poetiske afsnit, og selvom udgangspunktet er alvorligt, fik den mig også til at trække på smilebåndet. En virkelig rørende fortælling, som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Julie

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Holder man af litteratur og papirbøger, kan man ikke andet end at have medfølelse med franske Guylain Vignolle, som er bogens hovedperson. Guylains job er nemlig at makulere bøger ved hver dag at hælde flere tons kasserede bøger ned i det store makuleringsmonster, Zerstor. Guylain hader sit job, og ind imellem lykkes det ham at smugle løsrevne sider med hjem. Sider som han næste dag læser op for lyttende medpassagerer i morgentoget kl. 06.47. Guylains begrænsede vennekreds af pudsige skæbner introduceres i bogen, blandt andet Guiseppe, som tidligere har mistet begge sine ben i en arbejdsulykke med Zerstor og nu har som livsmission at eje alle trykte eksemplarer af bogen: ”Haver og Køkkenhaver før i tiden”. Bogen har mange litterære referencer – sikkert også flere end jeg lige opdagede. Jeg læste bogen – i papirudgaven - på en flyvetur og synes det er en charmerende lille nørdet bog om litteraturens magt og tiltrækningskraft. Hanne

John Rash: Serena

Rigmanden Pemberton er ved at opbygge et tømmerimperium i vildmarken i USA i 1929. Han mangler kun en ting – en god smuk kone. Hende finder han i den unge kvinde Serena. Men Serena vil ikke blot være til pynt. Hun har store ambitioner for tømmerimperiet. Der udfolder sig nu en historie, hvor det unge par ikke skyr NOGEN midler for at udvide deres imperium. Tragedien rammer dem dog, da Serena mister sit ufødte barn og får at vide, at hun aldrig kan blive gravid igen. Nu optændes Serena af hævn, som kommer til udtryk i en iskold kynisme. Hun fejer alle væk på sin vej for at udvide tømmerimperiet. Bogen giver en skræmmende beskrivelse af den uhæmmede kapitalisme og de rystende forhold, som arbejdere i datidens USA måtte udholde. Serena bliver år for år mere og mere psykopatisk, og som læser fascineres og skræmmes man. Man søger næsten fortvivlet efter en forklaring på, hvordan en ung kvinde kan blive så rå og kynisk. En stor underholdende fortælling om en barsk periode i USAs historie. Pia

Patrick Modiano: De dunkle butikkers gade

En mand uden anden viden om sin fortid end et tilfældigt navn fra en tilfældig barejer leder efter sin identitet og sin historie. Hans graven fører ham rundt i Paris og Frankrig på jagt efter folk, der kan huske ham og steder og historier, der kan vække hans erindring. En stilfærdig roman i et klart sprog om, hvordan identiteten forsvinder, når den ikke er bundet til historien.

Patrick Modiano: Et forbasket forår & Smertepunkter

To små romaner i en. Det er smuk og nænsom erindringskunst, der handler om stedets betydning for historien og erindringens betydning for identiteten. Ulla S.


Britt Karin Larsen: Der vokser et træ i Mostamägg

Første del af en norsk slægtskrønike om den unge skovfinne, Lina, der lever i de dybe skove mellem Sverige og Norge. I første bog er vi i midten af 1800-tallet, og skovfinnerne er som efterkommere af finske emigranter en etnisk minoritet, som kun dårligt bliver tålt af bygdefolkene. Lina er stukket af fra sin plads med sit nyfødte spædbarn. I skoven støder hun på eneboeren og bjørnejægeren Taneli, og sammen kæmper de en barsk og hjerteskærende kamp for en værdig tilværelse. Mel til brød må blandes med malet bark og benmel, børnene går barfodede rundt i skovene, og sulten er en alt for velkendt følgesvend. Det er en rørende fortælling om naturens luner og kampen for overlevelse, om et liv med sorger og glæder samt ikke mindst et stort sammenhold. Bogen er første del af serien Folket i Finnskogen, hvor der indtil videre på dansk er udkommet de første tre af syv planlagte bøger. I finder mig i reserveringskøen til de kommende bind, for jeg må bare vide, hvordan det kommer til at gå med de forskellige skæbner fra Mostamägg. Hanne

Liane Moriarty: Vanvittig skyldig

Fra første side ved man, at der er sket noget helt forfærdeligt og livsændrende ved den barbecuefest, som to vennepar har deltaget i hos et tredje par et par måneder tidligere. Langsomt rulles historien op, og der skiftes hele tiden mellem de forskellige involveredes synsvinkler. Der er det ”kedelige” og halvneurotiske revisorpar Erica og Oliver, deres mere livlige og flyvske vennepar Clementine og Sam og værtsparret Tiffany og Vid, der altid er gode for et brag af en fest. Der skiftes også imellem nutiden, hvor man hører om forandringerne efter festen, flashbacks til den skæbnesvangre dag og endnu længere tilbage til fortiden, som – måske – forklarer, hvorfor vennerne reagerer, som de gør. Jeg vil ikke røbe, hvad ”det forfærdelige” er, men på det varmeste anbefale en ualmindelig velskrevet roman, som holder til sidste side. Vibeke

Mikkel Rosengaard: Forestillinger om Ana Ivan

Xiaolong Qiu: Mord på en rød heltinde

John Irving: Indtil jeg finder dig

Ulrik Lange: Tyven: Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene

Roman om en ung, dansk forfatterspire der i New York møder den fængslende, rumænske kunstner, Ana Ivan. Hun fortæller ham historier fra sin opvækst i Rumænien, og læser og forfatterspiren bliver suget ind i hendes fortælling. Ulla S.

Hvis du har lyst til en lang god roman til at fordrive tiden i sommerferien med, er John Irving den rette forfatter. Jeg elsker hans kringlede fortællinger, der kan bevæge sig meget langt væk fra hovedhistorien, men alligevel holder sig på sporet. Her handler det om Jack, der hele livet mere eller mindre direkte leder efter sin far. Først rejser han som 4-5årig rundt med sin mor og opsøger tatovørmiljøet, bl.a. i Nyhavn i København. Senere, da moderen er død, på egen hånd. Lone O.

En national mønsterarbejder findes myrdet, og opklaringen sender læseren rundt på fisketur, i korridorlejligheder, stormagasiner, gennem klassisk kinesisk poesi via kulturrevolutionen til dagligdagen i 1990’ernes Shanghai. Ulla S.

Underholdende biografi om en svindler og tyv, der burde have kunnet bruge sine betydelige talenter på en lovlydig måde. Ulla S.


Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah

Hvad ved du om Nigeria og indbyggernes forhold til USA? Hvis det er ligeså lidt, som jeg vidste, og hvis du har lyst til at udvide din horisont, er dette et rigtig godt bud på en spændende roman. Ifemelu fra Nigeria er studerende i USA, og oplever livet som afrikansk kvinde i USA. Hun får stor succes med en blog om sine iagttagelser og oplevelser. Da hun igen vender hjem til Nigeria, må hun dog sande, at virkeligheden er mere nuanceret end sort og hvid og glat eller krøllet hår. Lone O.

Tatiana de Rosnay: Manderley for altid.

"I nat drømte jeg, at jeg vendte tilbage til Manderley". Denne dejlige sætning indleder både bogen og filmen ”Rebecca” og derfor også denne biografiske roman om Daphne du Mauriers liv. Den fortæller om hendes private liv som forfatter, hvor hun opnåede stor økonomisk succes med sine dystre fortællinger, og om hendes liv som kvinde, om forelskelser i både mænd og kvinder og om livet som mor. Og også om inspirationen til hendes forfatterskab, bl.a. den elskede ejendom Menabilly. Bogen er autofiktion, og det betyder, at forfatteren tager sig nogle friheder i forhold til ”sandheden” for at kunne fortælle en medrivende og fængende historie. Daphne du Maurier var et meget sammensat menneske, så bogen bliver aldrig kedelig. Christel

Erik Fosnes-Hansen: Løvekvinden

En tankevækkende og meget velskrevet - og på sine steder også morsomroman om pigen, der bliver født med hår over hele kroppen i et lille lokalsamfund i Norge i 1912. Hun bliver af sin far holdt væk fra andre mennesker, dels fordi han er flov over hende, dels for at beskytte hende mod den ondskab han ved vil ramme hende. Men han kan jo ikke være over hende hele tiden, så hun finder sprækker i sin begrænsede verden og bevæger sig prøvende udenfor. Lone O.

Bernard Cornwell: Det sidste kongerige

Er du vild med vikinger, så er denne bog lige noget for dig. Bogen er en farverig og spændende historisk roman, som virker uhyre godt researchet Den engelske høvdingesøn Uhtred er i rollen som fortæller, og vi møder ham første gang, hvor han overværer et vikingeangreb på sin borg og modigt angriber selveste vikingehøvdingen. Vikingehøvdingen bliver imponeret over Uhtreds mod og adopterer ham, og Uhtred optages i det frie vikingesamfund og lærer om de nordiske guder, kulturen og ikke mindst krigerhåndværket. Han følger med på togterne i de forskellige dele af det engelske ørige og bliver til nytte på begge sider af fronterne, mens han udvikler sig fra dreng til kriger Bogen kom for et par år siden som tv-serie. Hvis det en aften er regnvejr, så lån den i stedet. Else Marie


Majgull Axelsson: Jeg hedder ikke Miriam

Når man har læst hvor frygteligt jøderne blev behandlet, så sætter det tingene i perspektiv, at der var en befolkningsgruppe, som var endnu ildere stedt. Romaerne blev regnet for absolut ingenting og rangerede under jøderne. Vores hovedperson, romapigen Malika, tager en død jødisk piges identitet i Ravensbrück for at redde sit liv! Malika overlever kz-lejren men mister alle hun kender – både familie og venner. Hun udsættes for de frygteligste ting og oplevelser. Ved krigens afslutning kommer Malika til Sverige og afslører stadig ikke sin nye identitet - heller ikke over for sin mand. Men da hun bliver 85 år, fortæller hun sit barnebarn sin skræmmende historie. Denne roman fokuserer på tiden efter Holocaust. Hvor traumatiserede de overlevende var, og hvor svært det var for dem at få sig en nogenlunde normal tilværelse. Og det gælder i særlig grad for Malika, da hun oven i købet må skjule sin sande identitet og sørge over sin familie i fuldstænding ensomhed. Et frygteligt indblik i en overset forbrydelse under Holocaust. Ligeledes et spændende indblik i romaernes særlige kultur. En barsk roman som er svær at slippe. Miriam bliver hos læseren længe efter, at sidste side er vendt. Pia

Erika Riemann: Sløjfen i Stalins skæg

En spændende og skræmmende selvbiografi om pigen Erika. Erika sendes som 15-årig i fangelejr – for at tegne overskæg på en plakat med billede af Stalin! Hun må udstå frygtelige pinsler som straffefange i en tidligere kz-lejr. Da hun løslades som 23-årig, er hun voksen kvinde med en brutalt frastjålet ungdom. Det får store konsekvenser for resten af hendes liv. En barsk beretning om et overset kapital i efterkrigstiden, og ikke mindst en kvindes kamp for at få en normal tilværelse efter at have gennemlevet et ødelæggende fængselsophold. Ikke læsning for sarte sjæle.

Pia

Kristin Hannah: Nattergalen

“I kærlighed opdager vi, hvem vi ønsker at være. I krig opdager vi, hvem vi er.” Det er temaet for denne roman, der handler om kvindernes krig i det besatte Frankrig. Om hvad der sker med døtrene og hustruerne, der bliver ladt tilbage, når mændene drager til fronten. Hovedpersonen Vianne, som nu bor alene med sin 10 årige datter, tvinges til at huse en tysk kaptajn og må derfor flere gange vælge at gå på kompromis med sin egen moral og ideologi for at sørge for sin egen og sin datters sikkerhed. Viannes rebelske lillesøster Isabelle vælger derimod kompromisløst at kæmpe, både for sig selv og for Frankrig. Men romanen har, udover beretninger om hjemmefronten og de svære vilkår kvinderne havde med sult, angst, kulde og overgreb, også en kærlighedshistorie. Det er en stærk, smuk og rørende roman. Christel

Chris Cleave: Alle tapre bliver tilgivet.

Alle tapre bliver tilgivet er en barsk fortælling fra London i de første krigsår, hvor byen bliver bombet næsten hver nat, fra det første kaotiske tilbagetog fra Normandiet, og senere fra Malta, som også bliver bombet dag og nat, og hvor de tyske krigsskibe opretholder en blokade, og madrationerne derfor bliver mindre og mindre. Hovedpersonerne er Mary, hendes veninde Hilda, Tom, som bliver kæreste med Mary, Alistair, Toms bedste ven, og Zachary, en sort amerikansk dreng, hvis far bliver dræbt under bombardementerne, og som Mary føler en særlig forpligtigelse over for, selv om det bestemt ikke er velset, at hun omgås sorte. De prøver alle at overleve bedst muligt i en hverdag, som er præget af død og ødelæggelse, og hvor kærligheden, hjælpsomheden og medmenneskeligheden alligevel kan findes på trods af alle odds. Der er sorgløshed på den ene side, og de mange bekymringer for fremtiden på den anden. Tapperhed bliver pludselig noget helt andet, når der er noget på spil, og man har meget at leve for. Christel


Affinity Konar: Mischling

Mischling betyder blandet eller halvblods og var i Det Tredje Rige betegnelsen for mennesker af blandet arisk og jødisk herkomst. De 12-årige polske enæggede tvillinger, Pearl og Stasha, ankommer i september 1944 til Auschwitz sammen med deres mor og bedstefar. De bliver med det samme udvalgt af lægen Josef Mengele, ”dødsenglen” eller onkel, som han foretrækker at blive kaldt, til medicinske forsøg. I første halvdel af bogen fortæller de to piger på skift om livet i lejren. De bor i en barak med andre tvillinger, får lidt mere mad end andre fanger og klarer sig igennem p.g.a. deres nære forhold til hinanden. Den jødiske læge Miri, som selv har været udsat for tortur og ”tvillingefar”, som er opsynsmand i drengenes barak, er i høj grad med til at holde børnene i live. Vi hører om nogle af de grusomme eksperimenter især tvillinger, men også sigøjnere og dværge blev udsat for, men rædslerne bliver aldrig udpenslet – nærmere kun antydet. I anden halvdel er pigerne blevet skilt ad, endnu et eksperiment for at observere hvordan de reagerer på savnet. Da Den Røde Hær i januar 1945 befrier Auschwitz, indleder nazisterne en dødsmarch gennem de polske skove med alle de fanger, der overhovedet kan stå på benene. Mischa, som er blevet venner med drengen Felix, overlever med nød og næppe da de kommer væk fra gruppen. Mischa er overbevist om, Pearl er død, men styres af ønsket om at opsøge og slå Mengele ihjel. Historien er fortalt mange gange før, men bogen gør særligt indtryk, fordi det er børn der fortæller ligefremt og uden filter – de evner at indordne sig og acceptere forholdene og dermed overleve – måske fordi de har hinanden. Sproget er utrolig flot, næsten for poetisk i forhold til emnet og jeg vil give den min varmeste anbefaling. Eva

Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må. Alle vil hjem, ingen vil tilbage. Der findes ingen helhed.

Trilogi fra en lille bygd i Telemarken i Norge. Tre barndomsvenner, Tarjei, Trygve og Kristian, lader sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine og drengene bliver dræbt på stedet. Hele lokalsamfundet bliver ramt fordi alle kender alle. I første bind er det fire stemmer fra bygden, som fortæller; de afdøde venner Tarjei og Trygve samt Tarjeis nabo Jon Olav og hans mor Karin. Tarjei var et følsomt gemyt som var udset til at arve forældrenes gård, men han kunne aldrig forlige sig med at kreaturerne blev sendt til slagtning. Trygve var hemmeligt forelsket i Jon Olavs søn Sigurd, men ingen kendte til forholdet. I anden del er der gået halvandet år siden katastrofen. Her er stemmerne givet til

Tarjeis søster Julie og hendes kæreste Mats, samt Sigurd. Julie gør hvad hun kan for at holde forældrene og gården oven vande. Forældrene er blevet apatiske og ser hverken hinanden, Julie eller barnebarnet Solveig og kreaturerne lider overlast. Det går skævt mellem Julie og Mats, som er dyrlæge og bymenneske og hellere vil bo i Oslo. Sværest er det imidlertid for Sigurd, som siden Trygves død er blevet passiv og opgivende. Han består ikke sine eksamener og har konstant skyldfølelse, fordi han tror, Trygve drog i krig p.g.a. deres forhold. I tredje og sidste bind er der gået fem år og sorgen har skiftet karakter. Det store spørgsmål er nu ”Var det det værd?”, som der står som overskrift i Aftenpostens kronik med et stort foto af de tre drenge, smilende, lige inden de dør. Fortællerne er Tarjeis forældre Karin og Hallvor, drengenes kammerat Bjørn og lægen Ragnhild. Karin har mødt Henning på et seminar i Bergen og der er kommet en ny lethed ind i hendes liv. Men den dårlige samvittighed gnaver i forhold til Hallvor, som er gået til bunds i depressionen og overser nogle alvorlige sygdomstegn. Bjørn har mistet tre kammerater, de er blevet helte, han er blevet usynlig. Da de andre kørte patrulje, lå han syg i lejren og nu konfronteres han konstant med, hvor heldig han har været at overleve. Ragnhild har været der for hele bygden i alle årene; hun har lyttet, udskrevet nervepiller og sovemedicin. Hun stortrives, fordi hun er uundværlig, men er samtidig meget ensom og lever alene med sin kat. Trilogien er et psykologisk studie af de efterladte og deres sorg. At drengene tog en militæruddannelse og tog til Afghanistan var ikke et udslag af moden overvejelse, men snarere en flugt fra livet i bygden og at gøre noget sammen med slænget. Det er spændende, at der er forskellige fortællere, så adfærd, der virker uforståelig, bliver indlysende, når den næste fortæller. Helga Flatland skrev bind et, da hun blot var 25 år og har med rette modtaget flere litterære priser for serien. Kunne du lide ”Berlinerpoplerne”, så læs også disse. Eva


Rainbow Rowell: Eleanor & Park

Siri Pettersen: Ravneringene #1-3

Ravneringene er en vidunderlig og gennemført fantasy-trilogi som kan læses i alle aldre. Den er inspireret af nordisk mytologi, men er helt sin egen. Mens der udspiller sig et kompliceret og velskrevet magtspil mellem det etablerede og det nye, oplever vi desuden hovedpersonen Hirkas kamp for at finde sig selv og sit ophav i en verden, der hader hende, fordi hun er anderledes. Kathrine

Året er 1986 i Nebraska. 16-årige Eleanor er lige flyttet dertil med sin mor, søskende og voldelige stedfar og hun passer ikke ind nogle steder – hun er småtyk, har ildrødt hår og besynderligt tøj, der holdes sammen af sikkerhedsnåle. Den eneste ledige plads i skolebussen er ved siden af Park, som er både smuk og cool. Vi følger deres spirende kærlighed over et skoleår, hjulpet på vej af kassettebånd med The Smiths, U2 og Joy Division i et årti uden iPhones og Facebook, og hvordan Park langsomt indgyder Eleanor den selvtillid, hun behøver for at sige fra derhjemme. Kathrine

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken F. Marryat: Børnene i Nyskoven

Nogle gange er det dejligt at genlæse nogle af de bøger, man som barn bare var så glad for. I 1648 raser den engelske borgerkrig mellem Cromwells regeringstropper og de kongetro, som støtter Karl den Første. Oberst Beverley falder i slaget, og hans kone dør kort tid efter. De fire børn – Edward, Humfrey, Alice og Edith – må flygte og søge tilflugt hos skovløberen Armitage i en hytte i Nyskoven. Drengene må lære at gå på jagt for at skaffe føde, og pigerne må lære at passe hus og lave mad. De fire søskende får brug for al deres snarrådighed, da en røverbande huserer i skoven. Else Marie

Er du til fantasy? Så er her et rigtig godt bud på en genial og velskrevet bog i fantasygenren, og så er den til og med dansk. Den er nemlig skrevet af debutanten Malene Sølvsten, og handlingen udspiller sig i Ravnssted, som skal forestille at ligge i Nordjylland. Her bor hovedpersonen Anne med sin hund Monster. Men selvfølgelig er Anne ikke en helt almindelig pige. Hun er fjernet fra sin familie som helt lille, har levet et turbulent liv hos plejefamilier og på institutioner, og så kan hun se hændelser fra fortiden. Historien udvikler sig hurtigt, og før man ved af det, er man havnet midt i Ragnarok. Anne kæmper med sine hyppige flashbacks, hendes mistillid til andre mennesker, afsavnet til familien og kærligheden. Dette krydres med en seriemorder på fri fod og en god portion nordisk mytologi. Jeg kan kun anbefale dig at gå i gang med dette 700 sider lange første bind i en trilogi, som jeg er sikker på bliver noget helt særligt. Første bind var nomineret til Læsernes Bogpris, og selvom den ikke løb med prisen, så fik den i hvert fald min stemme. Julie


Lynn Austin: Alt bliver nyt

Sidste sommer læste jeg ”Bibliotekarens virkelige eventyr” af samme forfatter. En skæg, meget uskyldig og hurtigt læst bog. Jeg blev dog ikke inspireret til de store eventyr! Denne bog har en anden tone. Vi er i Richmond, Virginia og møder kvinderne fra familien Weatherly de sidste dage af Den Amerikanske Borgerkrig. Da de får information om, at krigen er slut, beslutter de at vende tilbage til Plantagen. De ved ikke om den stadig står og ved ikke, om brødre og ægtemænd har overlevet. Men de vågner op til en totalt forandret virkelighed, som gør, at de må ændre fokus fra ”at leve” til at overleve. Husets datter Josephine har længe stillet spørgsmålstegn ved den måde tingene er, og ender med at erfare, at trods de mange vanskeligheder og uhyggelige eftervirkninger af krigen, så bliver man nødt til at se fremad. Lykke

Sanne Munk Jensen: Dig og mig ved daggry

Hvis man godt kan lide at knibe en lille tåre, når man læser, er den et godt bud. Den er et tilbageblik på tiden før to unge menneskers fælles selvmord, og man følger derouten og ser hvordan fejlgreb og dumheder fra alle parter er med til at bane vejen for den. Lone O.

Erling Jepsen: Hjertets dannelse

Det er ganske vist, at H.C. Andersen har boet på kroen i Bramstrup. Værelsesnummeret er ikke helt sikkert, så det skifter alt efter, hvor der er ledigt. Da en ung studerende kommer til byen og giver sig til at pille ved den historie, og kommer under vejr med andre og mere pikante historier, kommer der gang i de indfødte, for sådan en forræder kan man ikke have i Bramstrup. Som altid en sjov og spiddende historie fra Erling Jepsen. Jeg er vild med hans observerende fortælling om sit eget ”hjemland”. Hans seneste mere eller mindre selvbiografiske roman Gramhavet, kan også anbefales. Heri får vi bl.a. at vide hvordan man i Gram gradbøjer psykiske problemer; karruselli, nerfig, psykiske nerver og når det er helt galt; psykisk, og så må man som regel en tur omkring Augustenborg Psykiatriske Sygehus. Lone O.

Anna Jansson: Skæbnegudinden fra Salon d´Amour

Bogen indledes med følgende citat af George Burnes: Det er ærgerligt, at alle dem, som virkelig ved, hvordan landet skal styres, har travlt med at køre taxa eller klippe hår. Dette citat siger meget om vores hovedperson Angelika Lagermark. Hun klipper og matchmaker i stor stil - og rammer for det meste rigtigt med de lidt skæve mennesker, der besøger hendes salon. Men hvad med hendes eget kærlighedsliv? Hvem skal hjælpe hende på vej? Det er en dejlig, humoristisk kærlighedsroman med et tvist af alvor, som gjorde, at jeg fik læst den på få dage. Lykke


Sidsel Falsig Pedersen: Hestens fødselsdag

Det hele er faktisk ad helvede til. Hun er fyret, fordi hun bed chefen, kæresten er smuttet, og hun har ingen penge, og venner er det også så som så med. Men hun får job som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Det er faktisk dødsygt, og hun skal forbandet tidligt op om morgenen. Hun kan ikke engang skære en ordentlig skive rugbrød. Hvad skal der dog blive af hende. Hun passer ikke rigtig ind nogen steder, men gør mange ihærdige krumspring for at komme til det. Med mange tragikomiske episoder til følge. Jeg grinede og græmmede mig. Lone O.

Helen Russell: Mit år som dansker

Helen flytter med sin mand fra London til Billund og forundres over danskerne. F.eks. tror hun, da de ankommer i januar, at der er sket en katastrofe, da der ingen mennesker er på gaden – og får forklaret at de er hjemme og ”hygger”! Det er altså sjovt, når hun tror at hendes mand er syg, når han er hjemme kl. 15 om fredagen. Men så tidligt har danskerne jo fri – de skal hente børn :-) Vi får et underholdende indblik i mange fritidsinteresser, som Helen og hendes mand afprøver, da de nu har en voldsom mængde fritid, som de ikke havde i London. Man fniser højt flere gange når Helen dybt forundret – men kærligt - betragter os danskere og vores mange traditioner. Og man tænker, at vi faktisk har det ret godt her I Danmark. Pia

Fredrik Backman: Ting min søn skal vide om verden

Homer Hickham: Med Albert på bagsædet

Med Albert på bagsædet er en finurlig og lidt besynderlig historie om et roadtrip gennem USA med en kvinde, hendes mand, en alligator og en hane. Den minder om bøger som Big Fish og Pi’s Liv i sin eventyrlighed og i og med at læseren må gøre op med sig selv, hvor meget af det der er sandt. Jeg valgte at tro på det hele – det gør livet lidt mere spændende. Kathrine

Jonas Jonasson: Morder-Anders

En galopperende, crazy historie om Morder-Anders, der er kommet ud af fængslet og vil slå ind på en anden bane og vælger en karriere som prædikant. Sammen med sine venner får de stablet en kirke på benene. En meget morsom roman. Lone O.

Fredrik Backman skriver fantastisk. Han er morsom og observant og har en enestående evne til at give os først et billede af en karakter og så langsomt men sikkert ændre vores syn på vedkommende. Ikke alting er helt som man tror ved første blik. Ting min søn skal vide om verden er ikke en skønlitterær bog i traditionel forstand, men nærmere et brev til hans søn – et brev, som fik mig til både at le højlydt og fælde en tåre. Og hvis man kan lide hans humor, vil jeg også anbefale En mand ved navn Ove, Min mormor hilser og siger undskyld og Britt-Marie var her. Gerne i den rækkefølge. Kathrine


Maria Gerhardt: Transfervindue

Udgivelsen af Transfervindue kom til at falde sammen med Maria Gerhardts alt for tidlige død, og det har selvfølgelig været med til at give den massiv medieomtale. Men bogen er i sig selv så fin og bevægende, at den fortjener at blive læst af rigtig, rigtig mange uanset den triste baggrund. Det er en lille sag med meget lidt tekst på siderne, og den kan læses på under en time, men jeg er sikker på, at den vil være med i din bevidsthed i lang tid. Hele Nordsjælland er omdannet til et luksushospice. Her er alt hvidt, man kan deltage i aktiviteter med de andre patienter eller køre i golfvogne til Strandvejen og shoppe. Nonner og sygehjælpere sørger for, at man hele tiden er velmedicineret med ”olie”, som fjerner alle smerter og bekymringer Det lyder som et fantastisk sted, men også som et fængsel, for man kan ikke have kontakt til de pårørende udenfor og man kan heller ikke flytte derfra – medmindre man bliver mirakuløst helbredt. Imellem beskrivelserne af hospicet hører man om Marias eget voldsomme kræftforløb. Om alle de mulige og umulige kure hun har afprøvet, om ting hun har spist og drukket i håbet om helbredelse. Om hendes forandring fra feteret DJ med et liv i overhalingsbanen til dødeligt syg, og hvordan vennerne langsomt falder fra. Og om det forfærdelige i at skulle acceptere, at hendes lille søn vil miste sin mor – og at skulle forlade den elskede Rosa, til hvem hun skriver: ”Det smukke i, at du aldrig finder en, der kan erstatte mig. Det smukke i, at du gør.” Vibeke

Stedman, M. L.: Lyset i havet

Denne bog er bare så gribende, at man får ondt langt inde i hjertet. I 1926 er et ungt ægtepar de eneste beboere på en isoleret ø ud for Australiens kyst, hvor de bor i et fyrtårn og lever i fred og ro. For kvinden Isabel er det en helt ny verden. Hun er noget yngre og har ikke boet så isoleret før, men det nyligt indgåede ægteskab med Tom giver hende mod på livet og det barn, de begge så brændende ønsker sig. Isabel aborterer flere gange, og da de finder et spædbarn i en strandet båd, forandres deres liv for altid. De træffer en afgørende beslutning, der mange år senere får fatale konsekvenser, da pigens sande historie kommer frem. Parret står i et frygteligt etisk dilemma, som lige meget hvad de gør, vil få store konsekvenser for mange menneskers liv. Else Marie

Lauren Groff: Skæbne og hævn.

Bogen fortæller om Lottos og Mathildes ægteskab og viser, hvordan to menneskers opfattelse af virkeligheden kan se vidt forskellig ud. Lotto møder Mathilde – eller er det omvendt? Efter to uger er de gift, og selvom omgivelserne ikke spår deres forhold noget godt, så holder de fast i kærligheden og er udadtil det perfekte par; høje, smukke, fantastiske, overmenneskelige. I glimt aner man dog uråd, der er noget der ikke helt stemmer. Første del hedder ’Skæbne’, og fortæller om ægteskabet fra Lottos synspunkt, fra hans opvækst i Florida til universitetstiden i New York, hvor han møder sin skæbne, den helt igennem vidunderlige Mathilde. I anden del ’Hævn’ skifter perspektivet, og man får Mathildes historie om hendes opvækst, der ikke er helt så glamourøs som Lottos, og som viser en lidt anden version af kærlighedshistorien. For hende ser ægteskabets hemmeligheder og fortielser ud på en helt anden måde. Det er en roman, der ligesom et ægteskab ikke er fuldendt uden begge historier. Christel

Stine Askov: Bjørneklo

Drengen Ulf får en noget ublid start på livet, da hans mor føder ham alene hjemme i køkkenet. Om det er denne voldsomme oplevelse, der gør, at hun aldrig rigtig knytter sig til sin søn, vides ikke, men fra starten synes hun, at han er mærkelig og opfører sig forkert. For eksempel græder han ikke som andre spædbørn gør, og hun niver ham, når de er alene, for at prøve at få en reaktion fra ham. Faren er meget mere glad for sin lille dreng og er god til at acceptere hans særlige væsen. For Ulf er altid anderledes end de andre børn. Han er fysisk meget større, og intelligensmæssigt langt foran sine jævnaldrende – og så er der lige det med arrene, som stammer fra nærkontakt med en bjørneklo. Man følger Ulf og familien fra hans start på køkkengulvet, hører om farens død i teenageårene og slipper ham først, da han på vej ud af puberteten begynder at finde sin vej i livet via et bekendtskab med en ældre kunstner, der er lige så meget outsider, som ham selv. Stine Askov har en utrolig fin måde at se og forstå verden gennem Ulfs øjne. I det hele taget er hun meget stærk i sin beskrivelse af de sociale relationer og forholdene mellem de forskellige personer. En varm anbefaling af en bog til stille og tænksomme stunder. Vibeke


Victoria Hislop: Øen

I 2001 rejser den unge engelske kvinde Alexis til Kreta. Hendes mor stammer fra Kreta, men har aldrig villet tale om sin fortid. Alexis opsøger sin mors veninde og får af hende fortalt sin families historie. En historie om to søstre – forskellige som nat og dag – og deres tilværelse i en landsby på Kretas kyst. Ud for kysten ligger den lille ø, Spinalonga, hvor indbyggere fra Kreta sendes til, når de rammes af spedalskhed. Desværre rammes søstrenes mor af spedalskhed og de vokser op uden en mor. Vi hører om livet blandt de spedalske på den lille ø samtidig med at både kærligheds- og krigsdramaer udspiller sig i landsbyen på Kreta. En rigtig underholdningsroman, som også bekriver et overset kapitel i moderne europæisk historie (faktisk smittes 200.000 årligt med spedalskhed på verdensplan). En roman om den store kærlighed, fortielser og ofre som bringes for familiens bedste. Pia

Jenny Colgan: Rosie Hopkins søde drømme

Lillian Hopkins har siden 2. verdenskrig drevet en slikbutik i en lille engelsk by. Nu begynder helbredet at svigte, og butikken skal lukkes og Lillian på plejehjem. Til at hjælpe med det praktiske hidkaldes den unge grandniece Rosie. Rosie forlader lidt modvilligt sit travle liv i London og den ret træge kæreste Gerard. Og selvfølgelig falder Rosie hurtigt til i den lille by og får nye venner, kommer tæt på den gamle, gnavne tante og får sat skik på slikbutikken, som vel egentlig ikke nødvendigvis skal lukkes? Og de lokale mænd er altså også en del mere attraktive end den dovne Gerard…. Forudsigeligt og hyggeligt og lige så sødt som bolcher, nougatmus og vingummibamser. Vibeke

Kate Morton: Lake House

En vidunderlig roman om en velhavende engelsk familie. En sommeraften i 1933 forsvinder den 1-årige søn sporløst fra familiens landsted Lake House. Familien går bagefter mere eller mindre i opløsning. 70 år senere opdager den unge kriminalbetjent Sadie tilfældigvis det forladte landsted og fordyber sig i gåden om drengens forsvinden. Hun afdækker langsomt en slægtshistorie, hvor intet er som det ser ud til på overfladen. Familiens liv har været påvirket af forsvindingen i årtier. En helt igennem skøn roman skrevet i et virkelig godt sprog og med nogle overraskende drejninger i handlingen. Pia

Lucinda Riley: Pigen på klippen

Den unge kvinde Grania returnerer til sit barndomshjem i Irland for at komme sig over et knust hjerte. En dag møder hun en lille pige, som står i stærk blæst på en klippe og kigger ud over havet. Da pigens far ofte er væk på forretningsrejser, bliver Grania tilknyttet pigen som en slags ”guvernante”. En tragedie opstår og Grania bliver Aurora’s stedmor. Det viser sig, at Auroras og Granias familier’s historier har været vævet ind i hinanden siden 1. verdenskrig og deler en lang og kompliceret historie om kærlighed, tab og ikke mindst hemmeligheder. Alt dette udrulles nu for os læsere – og det er meget underholdende! Og lige som man tror man har regnet hele plottet ud, tager det en ny uventet drejning. Jeg læste bogen på en kroatisk strand sidste år, men den kan anbefales til en hvilken som helst strand. Pia


Cathy Kelly: The Perfect Holiday

Denne anbefaling går ikke specielt på ”The Perfect holiday” (selvom det er en rigtig hyggelig historie, der lige passer til sommerlæsning), men på hele serien af Quick reads, der er overkommelige bøger med engelsk tekst. En ud af seks voksne briter har af forskellige årsager svært ved at læse. The Reading Agency er en velgørenhedsorganisation, der har som mission at opmuntre flere til at læse mere, og at være fælles om de gode oplevelser, der er forbundet med at læse. Quick Reads er skrevet af en lang række kendte forfattere, som har fået til opgave at skrive kortere bøger, som skal være lette af forstå. Samtidig koster de sjældent mere end et par £, for at give alle samfundslag mulighed for at være med. Godt for briterne – men også for dig - som måske aldrig er blevet helt fortrolig med engelsk eller som gerne vil genopfriske dit skoleengelsk. Quick reads findes inden for mange genrer – søg på vores hjemmeside eller spørg personalet næste gang du er på biblioteket. Vibeke

Barbara Bickmore: Øst for solen 1-2

Skildring af tre kvinder, mor, datter og barnebarn, hvis livsgerning bliver nært knyttet til Afrika, hvor de tilsammen tilbringer over 50 år som læger og sygeplejersker på udsatte poster I 1926 bryder den 20-årige nyuddannede sygeplejerske Liliane op fra sin beskyttede tilværelse i Buffalo for at rejse til en lægestation i Congo. Snart er Liliane helhjertet involveret i det krævende arbejde på det primitive junglehospital. Datteren Carolyn tager arven op efter sin mor, og ringen sluttes ved at Lilianes barnebarn tilsidesætter sin forelskelse i en læge i Cape Town for at tage til Zimbabwe og opbygge en lægestation som den, hendes mormor drev i Congo. Barbara Bickmore skriver romantiske romaner fra spændende og fremmedartede steder. Personerne optræder som rigtige mennesker med humor, lidenskab og handlekraft. De vil gerne gøre noget ved den elendighed, som de ser omkring sig. Bøgerne er fyldt med dramatik og masser af handling. Personerne er hele mennesker, der oplever kærlighed, succes, sorg og glæde. Et er sikkert: med Barbara Bickmore bliver man godt underholdt. Else Marie

Mhairi McFarlane: Fra og med dig

Fra og med dig er en både rørende, sjov og intelligent kærlighedshistorie. 32-årige Anna er succesfuld og charmerende, men bærer på en traumatisk fortid med voldsom mobning. Da hun pludselig tvinges til at arbejde sammen med den dreng (nu mand) der dengang ydmygede hende, må hun se sin fortid i øjnene og måske også, at mennesker kan forandre sig til det bedre. Kathrine

Marcelle Bernstein: En nonnes kærlighed 1-2

Efter tretten år som nonne i et kloster i Wales, må Anna træde hjælpende til, da hendes bror begår selvmord og efterlader familiens spinderivirksomhed på fallittens rand Svigerinden Lynn er højgravid og magter ikke pasningen af de 2 små drenge. Anna kæmper med sit løfte som nonne, mens hun langsomt får styr på spinderiet, personalet, regnskaberne og de nye ordrer, som skal leveres. På spinderiet arbejder også den søde og hjælpsomme Hal. Anna oplever for første gang en spirende forelskelse, og hun har ingen ide om, hvad hun skal stille op med sine følelser. Hvis nogen svagt kan genkende handlingen, så er det nok fordi, bøgerne blev filmatiseret og sendt som tv-serie i 1993. Else Marie


Krimi, uhygge og spænding Clare Mackintosh: Jeg lader dig gå

5-årige Jacob slipper sin mors hånd på vej hjem fra skole, løber over gaden og bliver dræbt af en flugtbilist. Så dramatisk starter denne psykologiske thriller, hvor tingene aldrig er, hvad man først tror de er. Mordet vender op og ned på Jenna Grays liv, hun flygter til en lille hytte i Wales og ernærer sig ved at tage turist billeder af ord skrevet i det våde sand på stranden. Hun møder også kærligheden i form af den lokale dyrlæge, indtil den dag hvor fortiden indhenter hende. Sideløbende hører vi om kriminalkommisær Ray Stevens undersøgelse af flugtbilistsagen og om Rays problematiske familieliv og hans stadig større interesse for kollegaen Kate. Synsvinklen skifter hele tiden i bogen og indtil det sidste er man i tvivl om, hvilken forbindelse Jenna Gray har til Jacob. En skræmmende og bevægende thriller lige til hængekøjen – og så er slutningen MEGET overraskende. Clare Mackintosh har selv arbejdet indenfor politiet i 12 år. Eva

Nova Lee Maier: Sundhedsplejersken

I Holland har man den ordning, at en sundheds- eller sygeplejerske kommer de første dage efter en fødsel og støtter den nybagte mor. Didi har haft en svær graviditet og fødsel, så det er en stor hjælp, da den smukke og omsorgsfulde sundhedsplejerske Hennequin kommer på besøg. Men snart sker der sære og uhyggelige ting; Didis elskede kaniner dør, hendes baby Indy græder meget og kan ikke blive mæt af den mælk, hun med møje og besvær får pumpet ud med en brystpumpe og Didis mand Oscar bliver mere og mere fraværende og samtidig forblændet af den attraktive sundhedsplejerske. Det viser sig da også, at Hennequin ikke er den hun udgiver sig for og selv har fabrikeret sine eksamenspapirer. Sideløbende undersøger Miriam de Moor, kriminalinspektør ved Rotterdams politi, sin brors mystiske dødsfald. Broderen var gift med Hennequin og faldt kort efter brylluppet ned ad en trappe. Det viser sig, at Hennequin har haft flere ægtemænd, som har fået en voldsom død. Bogen er en såkaldt domestic noir, som er kendetegnet ved at foregå i hjemmet blandt familie og nære relationer – altså der hvor man føler sig mest tryg. Den er hurtig læst på en sommerdag i hængekøjen, vildt spændende og har en meget overraskende slutning. Eva

S. K. Tremayne: Faldet Shari Lapena: Naboparret

Anne og Marco hygger sig hos naboen. Deres barn Cora på 6 måneder sover inde ved siden af, og forældrene skiftes til at kigge til barnet. De får ret meget at drikke, og Marco hygger sig lidt med nabokonen ude i haven. Da Anne kigger til barnet får hun et chok; Cora er forsvundet! Forældrene går i panik og ringer til politiet. Men hvem er egentlig skyldig? Hvorfor er politiet så fokuseret på forældrene? En spændende ægteskabskrimi, hvor det er umuligt at gætte slutningen. Rigtig god sommerlæsning. Tove

Hvis du har brug for bare lidt søvn, så begynd ikke på denne bog. Den er virkelig spændende. Denne psykologiske thriller handler om ægteparret Angus og Sarah, der flytter til en isoleret ø i Skotland. De har økonomiske problemer og vil forsøge at starte et nyt liv, efter en tragedie ramte deres ellers lykkelige liv. Parrets ene tvillingedatter døde nemlig pludseligt i en voldsom ulykke. Siden dødsulykken opfører den tilbageværende søster sig foruroligende mærkeligt. Hun påstår at være den døde tvillingesøster og pigens mor bliver i tvivl – hvilket af hendes børn er egentlig død? Tremayne skriver virkelig godt og bogen er fuld af overraskelser – ikke mindst slutningen! Tove


Jo Nesbø: Tørst

Vores gode ven Harry Hole er i usædvanlig fin form! Tørlagt, gift, roligt liv i forstæderne, har lagt det hårde politiarbejde på hylden og underviser nu på politiskolen. Men nu spreder en række modbydelige mord skræk i Oslo. Unge kvinder myrdes – og tømmes for blod – i deres egne hjem efter at have været aktive på datingsiden Tinder. Den usympatiske og temmelig korrupte politidirektør Bellman, giver Hole ”et tilbud han ikke kan afslå” for at få ham til at hjælpe med at finde denne ”vampyrist”. Anmelderne har ikke været ovenud begejstrede for Tørst, som de mener er for lang, men jeg var som sædvanlig solgt fra første side – jeg er vild med Nesbøs måde at sprede små hints rundt på siderne, så man fatter mistanke til en bestemt person, som så viser sig at være uskyldigheden selv. Hvis du kender Harry, er jeg sikker på, at du enten allerede har læst Tørst, eller står i kø til den. Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med ham, synes jeg du skal hoppe 20 år tilbage og starte med Flagermusmanden, så du lærer ham at kende fra hans mest drukfældige og selvdestruktive side – han vinder altså ved nærmere bekendtskab. Vibeke

John Hart: Rødt vand

Adam Chase vender tilbage til sit barndomshjem efter at være blevet frikendt for et mord, han ikke har begået. Da nye mord sker, bliver de lokale bekræftet i, at han var den skyldige. Adam må nu grave i sin fortid for at blive frikendt, og skeletterne rasler ud af skabet. Hans rige familie har mange mørke hemmeligheder, men er der også en morder i familien? En rigtig sydstatskrimi, som fænger fra første side. Pia

Jakob Knudsen: Hjemløs

I den fjerde bog i krimiserien om Kristian Swane og hans team kaldes de til Aalborg. En hjemløs er blevet myrdet, og det er svært at finde motiv. Snart sker der et andet brutalt drab i miljøet. Et stort arrangement skal til at finde sted med VIP-deltagelse fra EU, i samme område hvor de hjemløse holder til. Er der en sammenhæng? En af de hjemløse går under navnet Soldier Boy. Han er en af de få, der ud over en joint om aftenen ikke er hverken alkoholiker eller narkoman. Han er tidligere udsendt soldat, er intelligent og har evner, som gør, at han foretager sin egen private og ikke ufarlige efterforskning parallelt med Swanes team. Else Marie

Inger Wolf: Brændte sjæle

Anton er en venlig mand, som alle kan lide. Da Anton forsvinder, er der kun et øre af ham tilbage i lejligheden. Der er også et skab fyldt med euforiserende svampe. Psykiateren Christian, som er i gang med et forskningsprojekt om seriemorderes hjerner, skal hjælpe politiet med opklaringen, og snart er Christians projekt og mordet på Anton vævet ind i hinanden på mystisk vis. Her er den perfekte underholdning til ferien, bogen er skrevet i en frisk tone og indimellem er der plads til et lille grin. Lone Aa


Viveca Sten: I sandhedens navn

En flok børn er samlet til sejlerlejr på øen Lökholmen ud for Sandholm i Sverige. Pludselig forsvinder et af børnene, og politimanden Thomas Andreasson bliver tilkaldt. Umiddelbart ligner det et resultat af mobning, men det viser sig at stikke dybere. Samtidig begynder Andreassons veninde Nora Linde sin sværeste retssag som anklager. En direktør har begået underslæb i sin egen virksomhed og er parat til at gå meget langt for at undgå retsforfølgelse. Efterhånden finder de ud af, at begge sager kan forbindes til hinanden. En rigtig god bog, med et rigtig godt plot. Intet er som man tror det er. Spændingen bliver holdt ud til sidst. Bogen er 8. fritstående bind om Thomas Andreasson og Nora Linde og måske en af de bedste i rækken af bøger, som Viveca Sten har skrevet. Niels

Jakob Knudsen: Håbefulde hjerte

Ægteparret Willadsen bliver en sommernat bortført fra deres hus i Hjørning. Politiet tilkaldes og snart må Kriminalkommissær Kristian Swane ligeledes afbryde sin Skagensferie, for at hjælpe sine nordjyske kollegaer. Der finder man nemlig parrets afskårne hænder og fødder, hvilket ændrer sagen totalt. Man sætter alt ind for at finde en mulig dobbeltmorder og optrævle sagen, der viser sig at have rødder i krigen på Balkan. Håbefulde hjerter er den første af 4 bind med Kriminalkommissær Kristian Swane og hans team som hovedpersoner. Plottet i bogen er velgennemtænkt og den er forholdsvis nem at følge med i. En rigtig god bog. Niels

Carin Gerhardsen- Domino Dette er 8.bog og sidste bog i Carin Gerhardens Hammerby-serie, som jeg tidligere har anmeldt på bibliotekets hjemmeside. Bogen starter med, at en dreng og en ældre kvinde der bliver bestialsk myrdet midt på gaden i Stockholm. Tilsyneladende har ofrene intet med hinanden at gøre. Det bliver en svær sag for kriminalinspektør Conny Sjøgren og hans team at løse, for sagen tager uventede drejninger. En rigtig god bog, fyldt med spænding. Selv om alle bøger kan læses selvstændigt, vil læseoplevelsen være ekstra god, hvis man kender persongalleriet i forvejen og ved hvad der er sket i de tidligere bøger. Så denne bog kan jeg klart anbefale. Niels

Gunnar Staalesen: Storesøster

Gunnar Staalesen har efter flere års pause skrevet en ny krimi i serien med privatdetektiven Varg Veum fra Bergen. Serien startede i begyndelsen af 1980’erne, og gennem årene har Veum været på alkohol afvænning, blevet skilt og nu er han blevet farfar. Denne gang opsøges Varg Veum af en ældre dame, der hævder at være hans søster. Hendes guddatter er forsvundet, og der er en vis forbindelse til en gammel voldtægtssag. Undervejs finder Veum brikker til sin egen families ukendte historie. Else Marie


Inger Gammelgaard Madsen: Brændende skyld

En politibetjent bliver kørt ihjel udenfor sit hjem, journalist Anne Larsen sætter sig for at opklare hvorfor, har det sammenhæng med en mystisk gaseksplosion for en del år siden, hvor betjentens elskerinde omkom? Forfatteren har lavet en lang række krimier med Roland Benito og Anne Larsen som gennemgående figurer. Denne bog er udenfor nummer og kan enten kaldes en lang novelle eller en meget kort bog, den er kun på 162 sider. Så orker du ikke at læse ret meget, så er dette et godt bud. Else Marie

Marco Marvaldi: Det forkerte kort (En BarLume krimi )

Her er første bind i en rigtig hyggelig krimiserie fra Italien. Vi er i den lille toscanske by Pineta, og bogen starter med, at liget af en ung pige bliver fundet i en container. Massimo, ejeren af CafeLume, bliver involveret i opklaringen af mordet, og han er ikke alene om det, for hans stamgæster, som består af fire gamle mænd, er vældigt optaget af sagen. Det er en lille krimi, som man bliver i godt humør af at læse, for det er virkelig sjovt at følge ping-pong dialogen mellem gamlingene og Massimo på CafeLume.

Marco Marvaldi: Den femte spiller (En BarLume krimi)

Vi er tilbage på CafeLume, hvor alle er optaget af den nye sag: En ældre japansk kemiprofessor myrdes under en international konference. Det må være en af de andre deltagere, som er morderen, så Massimo bliver bedt om at hjælpe til. Han har nemlig forstand på computere, så han kan finde skulte spor i den myrdede professors pc. Også i denne krimi er der en vældig stemning på BarLume, hvor vi er i godt selskab med de tre gamlinge. Tonen i romanen er lun og underfundig, og der er hyggelig italiensk stemning for alle pengene. Lone Aa

Peter James: Dødenkelt (En Roy Grace krimi)

Michal skal giftes med sin drømmekvinde, men inden da er der polterabend med vennerne. For sjov begraver de Michael i en kiste, mens de tager på stripbar et par timer, tror de da! De kører nemlig galt og omkommer alle fire. Hvordan skal det nu gå Michael? Kriminalkommissær Roy Grace kommer på en svær opgave. Bogen er både spændende og velskrevet. Lone Aa

Julie Hastrup: Mirakelmanden

Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald og savner noget spænding i sit liv. Derfor tager hun op til sin svenske kæreste Nicklas Lundell i Stockholm. Snart får hun færten af, at alt ikke er som det bør være. Nicklas har hemmeligholdt, at han tidligere havde været gift og at hans daværende kone Magdalena var død. Muligvis myrdet. Dette mysterium er han fuldstændig besat af at opklare, og selv om han nægter at involvere Rebekka, tvinger hun ham alligevel til at tage sig med i hans jagt på Magdalenas mulige morder. Rebekka fortsætter den research, som Magdalena var i gang med i sin egenskab af journalist, som centrerer sig om værestedet Gøgereden, et behandlingssted for psykisk syge. Det ligger på en lille ø i den finske skærgård, og her findes muligvis nøglen til Magdalenas død samt en række andre mistænkelige dødsfald i Magdalenas nærhed. Dette er 6.fritstående bind om drabsefterforsker Rebekka Holm. Bogen er rigtig spændende. Den tager en række vigtige diskussioner op om, hvordan man behandler psykisk syge og til hvilken pris. En nervepirrende slutning, der dog efterlader spørgsmål omkring persongalleriet, som vi må vente til 7.bind med at få opklaret. Niels


Smørum Bibliotek

Ølstykke Bibliotek

Flodvej 68 2765 Smørum 7259 7700 smorum.bibliotek@egekom.dk

Østervej 1A 3650 Ølstykke 7259 7750 olstykke.bibliotek@egekom.dk

Åbningstider: Mandag til torsdag Fredag Lørdag og søndag Betjente åbningstider: Mandag Tirsdag til fredag Lørdag

Åbningstider: Mandag til torsdag Fredag Lørdag og søndag Betjente åbningstider: Mandag Tirsdag til fredag Lørdag

7 - 21 7 - 19 7 - 17 13 - 20 13 - 17 10 - 14

Ganløse Bibliotek Østergade 12, Ganløse 3660 Stenløse ganlose.bibliotek@egekom.dk

Selvbetjeningstider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

7 - 21 7 - 19 7 - 17 13 - 20 13 - 17 10 - 14

Biblioteket i Stenløse Kulturhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 7259 7730 stenlose.bibliotek@egekom.dk

7 - 21 7 - 21 7 - 21 7 - 21 7 - 19 7 - 17 7 - 17

Åbningstider: Mandag til torsdag Fredag Lørdag og søndag Betjente åbningstider: Mandag og Torsdag Tirsdag Onsdag Fredag

7 - 21 7 - 19 7 - 17 10 - 17 15 - 19 13 - 17 10 - 13

ikke betjening på I uge 29, 30 og 31 er der lturhus biblioteket i Stenløse Ku

Egedal Bibliotekerne


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.