Ledelsesberetning
Hove d a k t i v i tet Jysk Energi er en moderne forbrugerejet energivirksomhed med hovedsæde i Holstebro, som har snart 100 års historik. Jysk Energis aktiviteter er centreret omkring forretningsområderne: El-distribution, energisalg, fiberbredbånd samt tekniske ydelser og service inden for højspænding og tele. Derudover investeres der i værdipapirer samt i tele og vedvarende energi.
Ø ko no m i sk beretni ng Koncernen har i 2020 realiseret en omsætning på 736 mio. kr., hvilket er en vækst på 70 mio. kr. i forhold til 2019. Væksten i omsætningen er sket på trods af markante prisfald i elmarkedet, som isoleret set har den største indflydelse på omsætningen. Omsætningsfremgangen skal således tilskrives vækst i flere af koncernens forretningsområder, hvor især salg af fiberydelser er øget med 140% sammenlignet med 2019. Det skyldes fortrinsvis opkøbet af Fiber Backbone, der for første gang i 2020 er fuldt indregnet i årets omsætning. Udover købet af Fiber Backbone er der også investeret kraftigt i organisk vækst, hvilket har medført, at langt flere af områdets huse har adgang til hurtigt internet. I 2020 udgjorde resultatet før afskrivninger, EBITDA, 78,5 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mindre end i 2019. Faldet i EBITDA skyldes primært en mindre indtægtsramme i NOE Net, hvilket er kommet andelshaverne til gode i form af lavere tariffer. Omkostningsniveauet i koncernen er under kontrol, selv om der er sket en stigning i personaleomkostningerne. Stigningen skyldes hovedsageligt tilgangen af nye medarbejdere generelt og i særdeleshed integrationen af medarbejderne fra Fiber Backbone. Det er med stor tilfredshed, at Jysk Energi kan fortsætte med at sikre attraktive medarbejdere til Vestjylland samt bidrage til at uddanne nye talenter, der kan danne fundamentet for vækst i fremtiden. Jysk Energi investerer fortsat i branding og markedsføring af Jysk Energi koncernen for at sikre et bredt kendskab til andelsselskabet og de aktiviteter, koncernen udfører i det vestjyske område. Corona og nedlukning af mange erhvervs-, kultur- og fritidsaktiviteter har været en stor udfordring i 2020, men Jysk Energi har fastholdt niveauet for kommercielle sponsorater trods en mindre eksponering. Derudover har bestyrelsen besluttet at yde ekstraordinære store bidrag til regionen ved at støtte op om regionens ildsjæle og de mange foreninger, der har mistet indtægtsgrundlag og har haft det svært. Dette er gjort gennem
12
| Årsrapport 2020
udlodning af i alt 4,2 mio. kr. til kultur- og foreningslivet i området. Af- og nedskrivninger er i 2020 øget til 49,6 mio. kr. (+11,8% i forhold til 2019). Også her er det tilgangen af Fiber Backbone, der er den primære årsag til øgede afskrivninger. Der er foretaget en gennemgang af materielle anlæg i NOE Net, Jysk Energi Fibernet og i Fiber Backbone, der har bekræftet værdiansættelsen af de bogførte aktiver i selskaberne. Udover en stærk primær drift har investeringerne også bidraget positivt til årets resultat. Det gælder specielt overskuddet fra vindmøllerne i Nissum Bredning, der igen i 2020 har leveret som forventet. Derudover har der været et afkast på selskabets investeringer i værdipapirer på ca. 36 mio. kr. Specielt afkastet på værdipapirerne var bedre end ventet set i lyset af, at året startede med fald på næsten 100 mio. kr. på grund af usikkerheden i kølvandet på coronapandemien. Samlet set lander koncernens resultat før skat på 85,7 mio. kr.. Det er et resultat, der er blandt de bedste nogensinde og væsentligt bedre end budgettet for 2020. Dette anses for at være meget tilfredsstillende. Fortsat høj investeringsaktivitet og fokus på udbygning af fibernettet Jysk Energi fortsætter med at styrke og udbygge både elog fibernet i forsyningsområdet. I alt er der i 2020 investeret 74 mio. kr. i nye fiber- og elnetanlæg, hvoraf ca. 52 mio. kr. er investeret i udvidelse af fibernettet, mens 22 mio. kr. investeret i elnettet. Udover investeringer i elnet og fiber, er der investeret i en landejendom med henblik på at afsøge mulighederne for at etablere en solcellepark inden for de kommende år, ligesom der er investeret i internetudbyderen FastSpeed og biogasselskaberne Danish Bio Commodities og DBC Invest Koncernens samlede balancesum er øget til 2.430 mio. kr., hvoraf egenkapitalen udgør 1.727 mio. kr. Soliditetsgraden er 71,1%, og Jysk Energi koncernens økonomiske fundament er således fortsat meget solidt. Koncernens kapitalstruktur er tilrettelagt for at kunne imødekomme kapitalkravene på såvel kort som langt sigt. Andelshaverne tilgodeses Bestyrelsen og repræsentantskabet har fastlagt en klar ramme for selskabets udlodningspolitik. Der er lagt vægt på at skabe en balance, som kan understøtte koncernens fremtidige soliditet og handlefrihed og samtidigt sikre, at der skabes mest mulig værdi for andelshaverne gennem