NY HA VN Udgave nr. 01
Turen går til:
Dansk udgave
Sightseeing: Et autentisk Nyhavn?
Afgængere: Emilie Zinck Katrine Legêne
Studio Urban Design Transformation
Arkitektskolen Aarhus Vinter 2019
Turistmålet Nyhavn er en kulisse, en scene for nostalgi og essens af dansk kultur og identitet, hvor Dannebrog, fadøl, sømænd parasoller og kanalrundfart er fast inventar på Guldkysten.
København 1. Nyhavn 2. Gothersgade 3. Kongens Have 4. Botanisk Have 5. Søerne 6. Frederiksstaden 7. Kastellet 8. Gammelholm 9. Slotsholmen 10. Christiansborg 11. Tivoli 12. Christianshavn
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
2
City map 3
city map
5 7
4 3
Billeder og grafik
6
2
1
8
10
11
Bykort over Københavns Indre By. Omkranset af Københavns Havn og Søerne.
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
9
12
situat
Ceci n’est pas une pølse
”Billedernes bedrag” (1928-29) er et maleri af René Magritte med påskriften ”Ceci n’est pas une pipe” (”Dette er ikke en pibe”). Maleriet understreger forskellen mellem billede og virkelighed ved en naturtro gengivelse af piben. Det er ikke en pibe, men et billede af en pibe! Man taler om begrebet selvreference. Er Nyhavn essensen af dansk kultur?
Et autentisk Nyhavn?
5
Nyhavn er sted i byen, hvis genkendelighed er stor. Et symbol på den kulørte kliché og klassiske turisme, hvor forlystelses-effekten er høj. Det forbliver en kulisse som står og minder os om, hvad der engang var, et billede der ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. ”Det er lidt som om at Nyhavn ikke findes. Som om det ikke er virkelighed.” - Martin Kongstad, Bearnaise er Dyrenes Konge Projektet indskriver sig i problemstillingen vedrørende den voksende turisme i København, undersøger hvordan den kan udvikle sig, og diskuterer Nyhavn som attraktion og billede på et autentisk sted i byen. Der opstår et behov for at gentænke steder, som Nyhavn, og skabe nye associationer og identiteter i det magttomrum, der vil opstå når den klassiske turisme finder nye veje. Ambitionen er at løsne knuden. At skabe en forståelse for Nyhavn som kvarter eller sted i byen frem for blot attraktion. At udfolde stedets potentialer for at gøre det klar til at træde ind i en ny tid. Ved at stille spørgsmål ved Nyhavns nuværende tilstand, som i sig selv er kontroversiel med sit generiske program og særegne farvestrålende ydre, indledes diskussionen omkring, hvordan vi opfatter, oplever og forstår steder - en stillingtagen til egen by, identitet og kultur. Nyhavn er et af Københavns ældste områder og rummer en arkitektonisk kulturarv, som værdsættes af mange. Som følge af sin lange levetid har området gennem tiden skiftet scene og karakter op til flere gange. Argumentationen for transformation ligger netop i historien, der fortæller at forandring ikke er fremmed for stedet. Kulissen, som i dag er en af byens største turistattraktioner, har gennem sine forvandlinger tillagt sig lag i form af skiftende programmer, publikum, renoveringer og regulativer, som kan gøre det svært umiddelbart at gennemskue stedet ved første øjekast. Projektet skal ikke ses som en afskrivning af eksisterende kvaliteter, men som et led i en diskussion omkring stillingtagen til egen by. Et forsøg på at dechifrere stedet, tilføje nye lag og associationer, som et første skridt til at optegne scenarier for Nyhavns fremtid - et nyt sceneskifte common ground.
6 nyhavn?
1. Nyhavns-collage Bernard Tschumi: Advertisement for Architecture, Venice Architecture Biennale, 2012.
common ground ?
Concept, not form, is what distinguishes architecture from mere building.
commonplace Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
INDEX 1. 2. 3. 4.
7 Welcome Sight-seeing Site-seeing Common ground
Intro AfsĂŚt Historie Sight / site Autenticitet Gazes Turisme Sted Arkitektur Game board Program Transformation Materialitet Refleksion
Welcome to Nyhavn!
Mappings, cv, litteratur
Essentials
Why go? Good to know Check this out ! Picture time Ways of seeing I love Nyhavn The place to be! Where to go? Top attractions What to do ! How to get there Atmosphere Recommendation
10 24 36 54 13 14 16 19 27 31 35 38 43 46 52 56 66 81 82
Souvenirs
Det at kunne fortælle om vores oplevelser er en vigtig del af vores selviscenesættelse, og souvenirs bliver derfor vigtige rekvisitter, som kan dokumentere sandhedsværdien af vores selvfortællinger. Souvenirs fungerer som beviset på, at man virkelig har været der. I arbejdet med Nyhavn, har vi derfor skabt vores egne souvenirs, der hver især repræsenterer en iagttagelse af og refleksion over Nyhavn som sted.
souven
irs
reflektio
n
1010
Welcome
Sight-seeing: Et Et autentisk Nyhavn? Sight-seeing: autentisk Nyhavn?
1. Welcome
Welcome Header
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn? Title
11
Nyhavn...
12
Danmarks cool hovedstad er ustoppelig, lyder det fra Lonely Planet, der nu har udråbt København som ’The world’s top city’ for 2019. Men når forskellige turister bliver spurgt hvad de egentlig synes om storbyen falder svaret dog: ”Det mest skuffende var Nyhavn. Maden er dårlig, og alle barerne ligner hinanden. Det er som om, at det er blevet mere turistet, end det er ægte”1 Hvad er konsekvensen af et Generic Nyhavn?
selvfølgelig! Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Welcome to Nyhavn!
13
Turistmålet Nyhavn er en kulisse, en scene for nostalgi og essens af dansk kultur og identitet, hvor Dannebrog, fadøl, softice, sømænd, parasoller, veteranskibe og kanalrundfart er fast inventar på Guldkysten. Stedet bærer præg af en massiv turisme, der uden tøven, slår sig ned i kulissen og sluger det hele råt i én slurk. Afgangsprojektet tager afsæt i Nyhavn, en 450 meter strækning af borgerlige bygninger, hvor de kulørte facader, fremstår som et levende postkort fra en svunden tid. I Nyhavn findes der en solside og en skyggeside, et billede, der også kan overføres til den aktivitet, der udspiller sig imellem de to. Nyhavns opmærksomhedskrævende energi og magnetiske effekt skaber et leben af international karakter, og der er nu fåtal af lokale i dette lille stykke med Danmark. I forbindelse med den igangværende diskussion om turisternes indtog i København, ønsker projektet at undersøge, hvordan Nyhavn som attraktion og sted i byen kan manifestere og udfolde sig i denne udvikling. Projektet udforsker Nyhavn og indlejrer sig i en bymæssig kontekst, der i øjeblikket kun fremstår som turistattraktion. Hensigten er at redefinere og gentænke urbane rum for at bringe Nyhavn tilbage til byens cyklus og genoprette stedets kollektive værdi.
I Nyhavn findes der en solside og en skyggeside, et billede, der også kan overføres til den aktivitet, der udspiller sig imellem de to.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Afsæt
14 Wonderful Copenhagen har i foråret 2018, i samarbejde med Københavns Kommune, formuleret en ny turismestrategi 1 med den kontroversielle overskrift : The end of tourism as we know it. “We pay our respects to the tourists of the past .. We bid farewell to an era of tourism as an isolated industry bubble of culture and leisure experts. We leave behind days of equating tourism marketing with glossy picture-perfect advertising.” 2
+
Strategien kommer af en reaktion på og frygt for at de lokale københavnere bliver trætte af turist-masserne og dermed har negativ indflydelse på turistens oplevelse af byen. En tendens man ser i andre storbyer med demonstrationer m.m. til følge. Man vil derfor, blandt andre tiltag, undersøge potentialet i at sprede turismen ud i byens brokvarterer (Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg) og lade de besøgende få indblik og plads i det autentiske lokale København.
=
“We welcome the arrival of today’s traveller: the temporary local seeking not the perfect still picture to take home, but the emotional connection to an instantly shared experience based on interests, relations and authenticity.” 2 Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har resulteret i en ny tursimestrategi for byen. Bent Lohmann, Indre By Lokaludvalg: Der er behov for at samarbejde, for at vi i fællesskab kan nå frem til gode løsninger både for turismen og for borgerne i Indre By. Jeg mener derfor, at vi skal arbejde videre med den fælles dialog. Jeg synes, vi skal have fokus på, at hvis byen ikke er interessant for borgerne at leve og bo i, er den heller ikke interessant at besøge. Det skal vi huske, når vi tænker byudvikling.4
N Y H A V N 17 17
Welcome
I efteråret blev strategien opfulgt af endnu en rapport, der uddyber ønsket om en turisme, der har positiv indvirkning på byudviklingen. Turister skal være en del af den by eller det sted, de besøger. Ikke blot være gæster på gennemtræk, men midlertidige lokale i deres søgen efter det autentiske bag destinationens facade. Vi skal undgå at skabe faciliteter udelukkende til besøgende, og i stedet skabe synergier, der også gavner lokalbefolkningen. Målet er ikke færre besøgende, men at der gøres bredere brug af destinationen og skabes plads til folk i byen, hvad enten det er lokalbefolkningen eller midlertidige lokale. 3 Afgangsprojektet skal tolkes som en direkte reaktion på dette udsagn - 1:1 læsning. Her har vi set to mulige retninger: At arbejde i forlængelse af rapporten omkring turisme i fremtid og udbredning, som følge af rapportens ønske om at eskortere turismen ud i brokvarterene. Eller at arbejde med en stillingtagen til det “efterladte” og “uddaterede”. Da vi ikke søger at opfinde et nyt turistmål, det nye “place to be” - finder vi det mere relevant at forholde os til det, der allerede er. Strategien giver os dermed en nøgle til det hellige Nyhavn. Hvis turisten søger nye veje og guides væk fra de klassiske turistmål, hvad skal og kan der så ske med attraktioner som Nyhavn?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
15 “An interregnum is a period of discontinuity or ”gap” in a government, organization, or social order. Archetypally, it was the period of time between the reign of one monarch and the next, and the concepts of interregnum and regency therefore overlap.” Kilde: Wikipedia. To scenarier foran Nyhavn 17. Nyhavn bliver gennemgribende renoveret og omlægges til gågade i 1980’erne. 5 I dag er Nyhavn en yderst populær strækning.
Welcome
Vi ønsker ikke at afskrive Nyhavns nuværende miljø, men at arbejde med og i forlængelse deraf. Nyhavn er en del af en industri og med sin stærke placering som ikon for Danmark, rummer stedet informationer og koder, der for os, som arkitekter, er interessante at afkode, for at kunne forstå arkitekturen som rammen om en stærkt voksende turistindustri. Nyhavn befinder sig i et interregnum 2, hvor opfattelsen af Nyhavn som sted fremfor attraktion er essentiel. Vi mener, at stedet potentielt har mulighed for at transformeres fra at være en massiv turistmagnet til at være et sted med lokal nerve. En neutral grund - common ground - der henvender sig både til den lokale og midlertidigt lokale turist. Projektet understreger hvordan gentænkningen og bevaringen af eksisterende potentialer, både arkitektoniske og stemningsgivende, kan bidrage til kvalificeringen af et forslag til området og byens fremtidige udvikling. Nyhavn har ofte skiftet indhold, men aldrig ansigt. Med afsæt i strategien gøres Nyhavn til et muligt site og projektet bliver en reaktion på udsagnet om en ny turisme.
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Historie
16 Christian V indviede i 1673 “Gyldenløves Kanal”, Nyhavn. Kanalen skulle skabe bedre forbindelser og positionere København som førende handelscenter i Østersøen. I det nittende århundrede udviklede området sig til et levende paradis for sømænd, der med sit brede udvalg af barer, tatoveringer og glædespiger allerede her anlagde en dagsorden for stedets ånd. Nyhavn var i mange år blandt byens mere skumle kvarterer og området gennemgik derfor en gennemgribende renovering i 1980’erne, hvor etablering af nye restauranter, caféer og barer pustede fornyet liv i de kulørte kulisser, der nu bidrager til det mest genkendelige billede af København. 6
I forlængelse af 1600-tallets udvidelse af København påbegyndte Kong Christian 5. i 1671 udgravningen af den ”Nye Havn”.
Nyhavns farverige huse har gennem tiden været hjem for velkendte kunstnere som H.C. Andersen og adskillige balletdansere og digtere.
Nyhavn i dag er betegnelsen for det område, der udspiller sig omkring Nyhavnskanalen. På land foregår det meste byliv på solsiden langs Nyhavns indre kanal. Det dominerende program er restauration og café, hvor udeservering og udskænkning sker i forlængelse af arkitekturen. Handlingen udspilles langs facaderne under sirligt opstillede parasoller og ensartede opdækninger. Pølsevognen, flødebolleboder og gademusikanter fungerer i essentielle stemningsgivende biroller. Den mere rolige skyggeside blev omlagt i 2013, så den nu fremstår med en smal granitbelagt promenade langs kajkanten og en cykelforbindelse, som forbinder Kgs. Nytorv med Christianshavn via Inderhavnsbroen.4 Skyggesiden byder på et par souvenirshops, en turistinformation og få restauranter, samt udstillingsbygningen Charlottenborg. Nyhavnsområdet er centralt placeret i den historiske Indre By i middelalderlig opbygning. Grænsende op til området er Frederiksstadens orthogonale bystruktur, Gammelholms klassicistiske ydre, havnefrontens strækning af ikoniske byggerier samt Kvæsthusmolen. Etableringen af Inderhavnsbroen, genåbningen af Kongens Nytorv og løftet af havnepromenaden i forlængelse af Kvæsthusmolen er alle tegn på vigtigheden af og interessen for Nyhavnsområdet. I løbet af 2019 står fjerde etape af Københavns metrobyggeri, Cityringen, færdig. Den nye metrostrækning skal forbinde Københavns brokvarterer med Indre By og bringer derved Nyhavn tættere på de tilstødende områder i byen.7 Tiltagene omkring området har gavnet København på et større bymæssigt plan, men ser man på Nyhavn alene, vil vi påstå at området står isoleret tilbage. Byudviklingen har skabt potentialer, men endnu ikke formået at koble Nyhavn til sin kontekst. Facade-striben er et overskyggende symbol for byens turisme og området opfattes derfor i højere grad som attraktion fremfor kvarter eller sted. I Nyhavn er humøret nemlig højt - men som et kommercielt og stærkt overbelastet turistmål er området generelt undgået af lokalbefolkningen.8
Kong Frederik 9. er én af mange, der er blevet tatoveret i den legendariske Tattoo Ole i kælderen på Nyhavn 17. Tatovøren er i dag truet med lukning.9
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
17 1550 Befolkningvækst grundet ekspansion af handel. Fæstningsby. Slottet fungerede som centralt punkt, placeret der hvor Slotholmen findes i dag. Vor Frue placeres på byens højeste punkt. 1650 Byen for status som hovedstad. Københavns størrelse fordobles under Christian IV. Flåden etableres langs kysten. Inspireret af Amsterdams bystruktur konstrueres Christianshavn. Arkitektur blev anvendt for at demonstrere magt og prestige. 1750 Nyhavn udgraves i forbindelse med udvidelsen af København, Ny-København. Frederiksstaden opføres efter renæssancens planlægningsmønstre; orthogonale linjer og gridstruktur. Havnen udbygges i folængelse af Christianshavn til den Kgl. flåde. 1850 Byens afgrænsning rykkes grundet stærk overbefolkning og giver mulighed for at udvikle nye bosættelsesområder. København får sin første banegård. To kongelige haver, Frederiksberg Have og Søndermarken gøres offentligt tilgængelige. 2018 Dagens København. En tæt urban by hvor byudvikling langs havnen har taget fart de seneste år.
Kollektiv hukommelse er sammen med de fysiske spor af fælles historie og kultur fundamentet for forståelsen af identitet, følelsen af tilhørsforhold og opfattelsen af sted. Alligevel kan kollektive erindringer undertiden blive ekskluderende og undertrykkende. De kan tjene eksisterende magtstrukturer og stå i vejen for transformation og udvikling.10 Det gør sig også gældende i Nyhavn. Når Nyhavn beskrives som en attraktion og et postkort, er det fordi stedet synes at være et fastfrosset motiv, der bare er, som det nu engang er. Men i stedets historie findes dokumentation af de forandringer og forvandlinger Nyhavn er undergået siden første spadestik og frem til idag. Der har udspillet sig et væld af scenarier bag facaderne, som naturligvis har ændret sig med tiden. Her må man altså på afstand for at kunne se det store perspektiv, zoome ud, men også ind, for ikke at overse en afgørende detalje. Om den egentlige fare ligger i turismens overtag, eller vor kollektive evne til at lade stå til og acceptere, forsøger projektet at undersøge ved at opstille scenarier for forandring - transformation, om man tør.
1550
1650
1750
2018 2018
Genihitia volupta eptatenit, ut eicim aut volupitium unte dolorat iatiosant qui ommoluptatus aut ut velitibusam, eatemque nusaped.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Guldkysten
Velstand og materialistisk mæthed skruer op for vores oplevelses- og rejselyst. Nyhavn gøres væsentlig af turismeindustrien gennem iscenesættelse, hvor historien, motivet udnyttes som fastlåst tidsbillede. Men bag den umiddelbare generiske stribe og overfladiske forståelse for sted, gemmer sig en arkitektur, en kulturarv og fortælling om Nyhavns forskellige ansigter. Little Denmark Town?
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
18
sight / site
19
Nyhavns scene
Privat
Scene Service Ophold Flow Ophold Scene
Diagrammatisk model af Nyhavns scene.
Projektet ønsker at få en forståelse for site - et sted, kontra den gængse opfattelse af Nyhavn som sight - en attraktion/seværdighed. Gennem diskuterende scenarier for forandring undersøger projektet i sine indledende faser stedets dybere historie og palimpsest, som vi mener kan afdækkes og bearbejdes gennem arkitektur. Scenarierne opstår ud fra en metode, hvor sitet anskues fra en objektiv tilgang. Scenarierne skal forstås som nedslag, der undersøges og giver os forståelse for stedet før, under og efter en mulig transformation. Ydermere udarbejdes et index over Nyhavns bygninger og programmer. Registreringen og analysen af den nære kontekst, områdets arkitektoniske kvaliteter, symbolik og historiske lag er tillagt stor værdi i projektet. Fordelingen af turister og lokale beboere er tilstede, for folk bor faktisk i Nyhavn, men prioriteringen af brugergrupperne er i ubalance og bagsiden af Nyhavn skjult bag fadøl og smørrebrød. “Inspected by generic tourism which does not speak its language, the monument is unable to “remember”, is dumb. Present with only its physical shell, its meaning is emptied out”.11 Vi ønsker at lægge op til Nyhavnsturister, der ikke er ‘sightseers’ (visuelt orienterede, postkort-fotografer) men site-seers (oplevere af/deltagere i steder og deres dybe historier og fortællinger, også i Nyhavn). På baggrund af vores analyse af sight/site samt indblik i teori om turisme, rustes vi til at overføre vores viden om stedet i en fysisk transformation af Nyhavn.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Nyhavn uden karakteristiske facader og restauranter, et neutraliseret Nyhavn.
Little Denmark Town Nyhavn som forlystelse-stribe.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
21
VÌrktøjer for projektets udvikling; Selfie-stick, Problemformulering/Guide, Nyhavnsindex.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
17
19
21
23
25
27
31
33
35
37
39
Hus Nr. nummer
facader Facader
Nyhavns F ¶rgekro
Hong Kong
HAVFRUEN
Skiltning skiltning
Hong Kong
indgange Indgange
parasoller Parasoller
Bolig bolig
service Service
kontor Kontor
Forbindelser forbindelser
smørrebrød Smørrebrød
Burger burger
Nyhavns Solside, udsnit af Index.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
41
43
45
47
49
51
Madam Toftes Gaard
La Sirene
Vaffelbageren
Nyhavnskroen
McJoy’s Choice
Ved Kajen
Hereford House
Havfruen
Nyhavn 37
Café Nyhavn
Fiskens Pub
29
On the Sunny Side
Skipperkroen
Hyttefadet
Galionen
15
Cap Horn
13
Restaurant Skagen
11
Rajissimo
9
Nyhavn 17
The Tinderbox
7
Tatovør Ole
Leonore Christine
5
Hering
Hong Kong
3
Klods Hans
Færgekroen
22
Øresund Café
1
Habour Grill
Barock
Solsiden
53
Facader
Cafe Liva *
Sømandshjem
38
24
22
20
Den Sorte Ravn
40
Bådteateret *
42
Souvenir-shop
44 Hus Nr.
23
Souvenir-shop
Navigatørens Hus
Skyggesiden
18
16
14
nummer
facader
Skiltningskiltning
indgange
Indgange
flag
Parasoller
Bolig
Service
Kontor
Erhverv
bolig
service
kontor
erhverv
26 *
både Både
Nyhavns Skyggeside, udsnit af Index.
Welcome
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
16 *
12
10
8
6
4
24
Welcome Sight-seeing
Sight-seeing: Et Et autentisk Nyhavn? Sight-seeing: autentisk Nyhavn?
2. Sightseeing
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
25
A table for 2
Når vi erfarer, at der ligger en lang række af restriktioner på den ydre facade og håndtering af udeservering, bliver vi overrasket, når vi træder op i de høje stuer og ind i selve kulissen. Her overlader de sceniske indretninger ikke meget til fantasien, når kulturen er malet på væggene. “As an easily digestible substitute for art, Kitsch is the ideal food for a lazy audience that wants to have access to beauty and enjoy it without having to make too much of an effort.”12
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
26
Autenticitet
27
Udadtil er byen både centrum for og funktion af en række rumligt definerede programmer, som tilsammen konstituerer byens opland. Byen indadtil er en fysisk struktur, inden for hvilken individer gennem sociale og kulturelle mekanismer definerer og defineres af rumlige underinddelinger.13 Her finder vi Nyhavn. Et sted hvor sociale og kulturelle mekanismer har defineret et miljø, der orienteres mere mod turisterne end de lokales behov. Dette ses bl.a. gennem solsidens udsmykning med parasoller, skiltning, sceniske indretninger, udeservering og facadefarver. Der er opstået en standardisering af Nyhavn gennem kommunale restriktioner, turismeindustrien og målrettet branding. Skiltningen er angivet på flere forskellige sprog og menukortet byder stort set på det samme. Ensartede parasoller (4x4m) og blomsterkasser antyder at kopien har taget magten og sløret originaliteten af stedet. På samme måde som René Magritte i sit værk “Ceci n’est pas une pipe” leger med iagttagerens forventning 14, stiller vores projekttitel “Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?” spørgsmål ved Nyhavns eksistens i dette set-up. For er Nyhavn autentisk?
Kronprinsparret bliver solgt som souvenirs.
Smørrebrød på menuen.
Eksempel på udsmykning i Nyhavn.
En enkelt google-søgning bekræfter at Nyhavn er det dominerende billede på København. En 1:1 billedliggørelse af dansk hygge og et mustsee for byens besøgende turister. Italesættelsen og udpegningen af det autentiske Nyhavn, skaber forventninger, som ved første øjekast imødekommes. Men spørgsmålet er, hvorvidt begrebet autenticitet mister værdi idet det italesættes? Den umiddelbare første betragtning stemmer ikke overens med den egentlige læsning af stedet. Projektet ønsker at stille spørgsmål ved denne indøvede opfattelse af Nyhavn. Sætte det selvfølgelige til debat. Nyhavn er et stykke kulturarv, et velkendt motiv, der må tages hånd om for at kontrasterne fortsat kan stå skarpt og billedet ikke vil flyde ud og blive en skygge af sig selv. ”En dag vil billedet selv sammen med det navn, som det bærer, blive berøvet sin identitet af en kopi, der uendeligt forskydes gennem en serie.” - Nyhavn, Nyhavn, Nyhavn, Nyhavn. 14
Nyhavns foretrukne siddemøbel.
Ikoniske Nyhavn 17 brygger egen øl.
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
28
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
29
route
flow
lokale turister
Flow
ade
dg
Bre
Local Tourist re
Sto
e
æd
str
and
Str
Sa
nk
e
æd
ns nge
str and
tA
nn
æ
Pla
ds
e
gad
alie
Am
tr le S
rv yto
Lil
N
Ko
n
hav
Ny
e
gad
rgs
ibe
He
ade
dg
bo
Told
ade
usg
sth
Kvæ
de
sga
erg ldb
Ho
e
gad
vne
Ha
branding
Branding
koncept
Local
Forventning
Global
Local / global First gaze / second gaze Local gaze ?
First Gaze
Second Gaze
Local Gaze?
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
New Ways of Seeing
30
John Urry er en engelsk sociolog, der bl.a. interesserer sig for den voksende turisme som følge af globaliseringen. I The Tourist Gaze beskriver han ‘the tourist gaze’ som en række forventninger, den besøgende stiller til stedet og lokalbefolkningen i jagten på den ‘autentiske oplevelse’. Han taler samtidig om, hvordan et sted kan være designet til et bestemt gaze, et bestemt blik.15
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Gazes
31
Mickey Mouse, Nyhavn. Et produkt af 1. gaze-attraktionen.
Ifølge Urrys tidlige studier kan turister groft set deles op i to grupper. Den ene gruppe, first gazers, har det bedst med at følge flokken. De er (turist-)målrettede og besøger de attraktioner, som fremhæves gennem brochurer som symboler på byen eller stedet. Den anden gruppe, second gazers, ønsker at distancere sig fra masseturismen og vil søge at besøge steder, som endnu fremstår originale og uspolerede. En selvstændig turist, der søger det “usynlige”. 16 Urry beskriver the tourist gaze, som et blik der udvikler sig med industrien og dermed sin samtid. Det er altså et fænomen af flydende karakter. Derfor er gaze-teorien i fortsat udvikling, og det bliver vigtigt at understrege, at vi alle besidder de forskellige gazes, på forskellige tidspunkter og steder. Det står os frit for at vælge, hvordan vi vil opfatte og se et sted. I sine senere studier peger Urry på forholdet mellem gazers og gazees, turisten og den lokale, hvor der opstår et local gaze eller mutual gaze: “The local gaze is based on a more complex, two-sided picture, where both the tourist and local gazes exist, affecting and feeding each other, resulting in what is termed the mutual gaze.” 17 De ser med andre ord hinanden. Også i Nyhavn. For at de kan mødes, vil vi, udover at anerkende og forholde os til de to første blik, med projektet introducere et third gaze - hvor tolkningen af local gaze kan rumme en dobbeltbetydning, som et fælles blik og ståsted. På den måde vil projektet søge at etablere common ground og mediere mødet mellem lokal og turist.
Lille Strandstræde 20, baggård. Et uspoleret/uopdaget sted i byen.
Gennem en stillingtagen til Nyhavn, som værende både sight og site, vil vi gennem registreringer og læsning af stedets nære kontekst undersøge hvilke virkemidler vi kan tage i brug for at danne grundlag for et mere sammenhængende Nyhavnskvarter. Etableringen af common ground kan være en del af den forandring, vi mener, Nyhavn står over for og derfor må reagere på. Projektet vil arbejde med common ground ved at: 1. Skabe visuelle og fysiske forbindelser 2. Skabe diversitet i udbud af programmer 3. Skabe stedsspecifikke transformationer 4. Skabe opmærksomhed på eksisterende kvaliteter (arkitektoniske, historiske og stemningsgivende)
Sankt Annæ Plads 18, kig ud over det mulige Nyhavnskvarter.
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
32
Nyhavn 3 Café Øresund
Nyhavn 9 Leonore Christine
Nyhavn 17 Nyhavn 17
Nyhavn 19 Restaurant Skagen
Nyhavn 21 Cap Horn
Nyhavn 23 Galionen
Nyhavn 25 Hyttefadet
Nyhavn 27 Skipperkroen
Nyhavn 31 Venezia
Nyhavn 31 Venezia
Nyhavn 51 La Sirene
Nyhavn 51 La Sirene
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
33
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
I
Nyhavn
Turning Space into a Place - er kernen af branding. Navngivning af et sted bidrager til at skabe afgrænsede geografiske områder. Place branding bidrager til at forenkle folks beslutningsproces, når de søger et sted at besøge. 16 Ikonet Nyhavn, er for turisten blevet “The place to be” og inviterer naturligvis til turismeadfærd, såsom en forevigelse af besøget manifesteret ved en indgraveret hængelås. Et ritual, der udspilles på globalt plan. Been there done that!
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
34
Turisme
35
Nyhavnsturist
Turisterne er vilde med Danmark - og København især med dens seværdigheder er et must-see for de besøgende. Over hele verden har man fået øjnene op for hovedstaden, og for ottende år i træk har Københavns turisme-rekord slået sig selv 18, ja, den er tilmed kåret som 2019’s mest cool by! 19 Det er noget, der mærkes i en belastet og over-turistet Indre By. Det er derved blevet nødvendigt at tænke nyt og proaktivt i forhold til den globale udvikling. Den klassiske turisme er visuelt orienteret mod iagttagelse og fotografering af nye omgivelser 20. Den kan ses som en temporær overskridelse af grænser og indebærer en indtrængen i andres territorier. Den fysiske grænseoverskridelse af etablerede territoriale strukturer er implicit i al turisme. Overskridelsen er frivillig fra turistens side og en stor del af oplevelsesværdien ligger i kontrasten til hverdagslivet og dets vante grænser. 21 Som følge af den voksende turismeindustri er fokus på place branding og visuel formidling taget til. Brugen af skiltning og logo krydser internationale grænser og sproglige barrierer - og kommunikerer et entydigt forståeligt budskab.16 Konsekvensen af industrien og turismens ekspanderende udvikling ser vi på solsiden. Her skiltes for både beer, burger og boobs, når flokke guides i retningen af kanalrundfarter og restauranter. Området har fået besøg af gademusikanter, der sætter stemningen. Og selveste Mickey Mouse, har fundet vej ind i Little Denmark Town. “The monument is never just background, evidence of a time gone, but it is actor in the tragicomic show of life and city.” 11
Sight-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
2. Siteseeing
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
37
Sted Scenarier Baggården Bag facaden Gateway to Nyhavn Aksen / boulevarden Charlottenborg Have På vandet Gårdtransformation Mindeankeret Den Gamle By Ruinen Programudveksling Punktering Kanaludfyldning Add-on Ny gangbro Biopsi / passager Dead-End / kvartershus
38 I projektets udfoldelse af området undersøges en række potentielle scenarier for forandring. De udvalgte scenarier knytter sig til Nyhavn og dens nære kontekst. Scenarierne er på forskellig vis opstået i forbindelse vores indledende undersøgelser af Nyhavns historiske udvikling, palimpsest samt vores forudindtagede oplevelse af et mange facetteret Nyhavn. Som følge af scenariernes forskellige karakterer undersøges transformation i form af subtraktion, addition og penetration. Med blik for stedet, dets dybe spor og strategiske betydning, kvalificerer vi valget af placering for transformation og common ground. Eksempler på Nedslag: 3. Gateway to Nyhavn. Her åbnes op for diskussionen omkring Kgs.Nytorvs møde med Nyhavn. Der er potentiale for at arbejde med ankomsten/”billetlugen”, by-aksen og overgangen fra torv til stræde. Mindeankerpladsen, som støder op til Kgs.Nytorv har ligeledes potentiale for at kunne gentænkes, i forhold til pladsens oprindelige intention (børs, terminal, frit udsyn fra Gothersgade). 16. Biopsi. Skal forstås som en biopsi af stedet og dets arkitektur. En undersøgelse af forside/bagside-forhold, sammenvævning af programmer og forbindelser. Her er der mulighed for at undersøge facaden, som kulisse, barriere, en grænse, der potentielt kan nedbrydes. 17. The Dead End. For enden af Nyhavn ligger Nyhavn Hotel i et af strækningens gamle pakhuse. Her ligger en oplagt mulighed i en opkobling til Skuespillerhuset og Kvæsthusmolen. Stedet er beskrevet i Lokalplan 512, hvor der tages stilling til promenaden fra Nyhavn til teateret - fra gammelt til nyt. Et scenarie der undersøger hvorvidt arkitektoniske tiltag kunne gøres til en new start for strækningen.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
17
39
13
1
Kvæsthusbroen Kvæsthusgade
11
15
Havnegade
16
12
Larsens Plads Toldbodgade
Toldbodgade Amalienborg Plads
6
10
Herluf Trolles Gade
9
1
Sankt Annæ Plads
2
Holbergsgade
Lille Strandgade
8
Heibergsgade
e
or
4
3 Bredgade
Kongens Nytorv
Dronningens Tværgade
Palæ
gad
e
Bredgade
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
7
de
ga
nd
ra
St
5
14
St
Scenarieplanen udforsker Nyhavnskvarteret potentialer for forandring. Nogle mere radikale end andre!
1. baggård
2. bag facaden
udvidelse af stedet mix af program invitation infiltrering
synliggørelse af eksisterende strukturer
4. aksen/boulevarden
5. charlottenborg have
udvidelse af stedet mix af program invitation infiltrering
40
3. gateway to Nyhavn
8
tro mod attraktionen gennesigtighed ansvar for by/turist
10
nye forbindelser grønne rum historiske lag/palimpsest
13
6. på vandet
7. gård transformation
udvidelse af stedet mix af program invitation infiltrering
nye forbindelser grønne rum historiske lag/palimpsest
Scenarier: 1 - 7 Implementeres i scenariplanen.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
16
avn
8. mindeanker pladsen
9. den gamle by
ny ankomst flow/forbindelse knudepunkt
10. ruin kulturarv laden stå til
13. kanal udfyldning nye ophold iscenesættelse
radikal tilgang autentisk? bevaring
11. program balance/diversitet introduktion af ny adfærd
14. add -on tranformation iscenesættelse i form af nyt
12. punktering udvidelse af program rumlige forløb
15. gangbro forbindelse aktivering af “dead end” havnegade/promenade
17. Dead End - kvarterhus transformation af/omkring pakhus definering af “dead end” introduktion af nyt program
16. biopsi / passager forbindelser på tværs bryde med aksen loop city
Scenarier: 8 - 17 Implementeres i scenariplanen.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
41
I’m a monument
42
Uddrag fra The Pleasure of Architecture af Bernard Tschumi: “Architecture [....] constantly plays the seducer. Its disguises are numerous: facades, arcades, squares, even architectural concepts become the artifacts of seduction. Like masks, they place a veil between what is assumed to be reality and its participants (you or I).”22
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Arkitektur
Forståelsen for site udfoldes yderligere gennem case studies af Nyhavns bygninger; Skipperkroen + Fiskens Pub (nr.27+29) og Restaurant Nyhavn (nr.37). De 2 case studies repræsenterer hver især forskellige eksempler på Nyhavnsstribens arkitektur, opbygning og hierarki. De er et eksempel på den transformation stedet har undergået og undergår, som ikke er synlig i (postkort)facaden.
Case 1 Nyhavn 27+29 Opført: Ombygning: Fredning: Etager: Program: Service: Bolig: Kontor:
1789 1971 + 3 Restaurant -1. - 3.etage -
Tidligere:
Café Bulbjerg Café Shanghai
Case 2 Nyhavn 37 Opført: Ombygning: Fredning: Etager: Program: Service: Bolig: Kontor:
1691 - 1712 + 3 Restaurant -1. - 1.etage 2. - 4.etage -
Tidligere:
Café Texas Nyhavns Bar Tattoo Jacks værksted
Ønsket om at komme bag Nyhavns umiddelbare kulisse/maske afslører en række arkitektoniske principper. Elementer såsom facaden, for-, side- og baghuset, niveauskifte, indgangen og passagen er alle virkemidler, der udgør en del af Nyhavns byggesten. Virkemidler som i projektet tages i brug for at kommunikere, appropriere, rekonstruere og rekontekstualisere kultur og atmosfære i Nyhavn. Forståelsen for arkitekturen bliver dermed et redskab i udviklingen af projektet. Ved at arbejde med stedets eksisterende arkitektoniske kvaliteter kvalificeres projektet i sin indskrivning i Nyhavns kontekst.
Case 1
Site-seeing
43
Case 2
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
princip
analyse
Nyhavnsprincipper:
01
forbindelser i dybden
02
forlængelse af arkitektur
03 niveauskifte
04
skiltning / udsmykning
05
overdækket gårdrum
06
07
forbindelser på tværs
08 indgange
09 kompleksitet
10
overdækket passage
11 symmetri
12
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
malet skel
delt program
Nyhavn 27 + 29
45 Case 1 Nyhavn 27+29 Principper:
02 forlængelse af arkitekturen 03 niveauskifte 04 udsmykning 05 overdækket gårdrum 07 forbindelser på tværs 09 kompleksititet 12 delt program
Skipperkroen i stueplan
bagtrappe / personalerum
29 Fiskens Pub i kælderen ydermur
gavl
personale
baggårdsservering
MENU
case
Principper:
27 Skipperkroen i hele ejendommen
case
Case 2 Nyhavn 37
Nyhavn 37
ydermur
01 forbindelser i dybden 02 forlængelse af arkitekturen 05 overdækket gårdrum 08 indgange 09 kompleksititet 10 overdækket passage baghus
sidehus
forhus
køkken
restaurant
udeservering
overdækket passage bar
indgang gæst / beboer
udeservering
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Game Board B C S O *
Boliger Boliger og serviceerhverv Serviceerhverv Institutioner og fritidsområder Særlige bestemmelser
46
Nyhavn undersøges gennem registreringer af stedets palimpsest, nylige transformationer samt kommunale bestemmelser og udviklingsplaner23. Nyhavns solside er ifølge kommuneplanens rammer udlagt til C*-, S2- og O3*-område (bolig- og serviceareal). Fordelingen af programmer i Nyhavnsstriben (C*) er vertikalt fordelt. Serviceerhverv i form af udeservering og restauration findes i gadeplan og boliger fra 1.-2. etage og op. Vores registreringer af nylige transformationer peger på en udvikling, der overlapper den egentlige kommuneramme for plottet. Altså kan vi konkludere at initiativerne er påbegyndte og vil argumentere for at den skal/kan styres i en retning, der først og fremmest tilgodeser site. Projektet ønsker at arbejde forebyggende med udviklingen samt koble Nyhavn op på kommunale initiativer. På baggrund af scenariernes udfoldelse af mulige interventioner i området fastlægges gårdrummet (biopsien) som katalysator for forandring og kvartersforståelse samt opfattelse af Nyhavn.
Nyhanvs kontekst undersøges i historiske lag - stedets palimpsest afslører muligheder for forandring.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
47 Kommunerammer:
S2 C
O1*
C
C
S2 S
C*
C*
C*
O
B
S
S
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
B
O3*
S2
O1*
48 Historiske lag: A 1757 Palæhaven Haven var et forlystelsessted, der hørte til Thotts Palæ (nu Den Franske Ambassade). Palægade anlægges i 1870’erne og får sit knæk fra havens forløb.
M
B 1647 Kongens Nye Torv Katalysatoren for forandring er Kongens ønske om Den store Byudvidelse. Pladsen går på denne tid under navnet “Hallands Ås” og fungerer som byens losseplads. C 2019 Nyt Bynet I sommeren 2019 åbner Cityringen og løfter den samlede kollektive transport i hovedstadsområdet med 17 nye metrostationer. D 1951 Mindeankeret indvies Mindeankeret er sat til minde om den danske sømand der mistede livet i krigens år 1939-1945.
A
E
F 1874 Det Kgl. Teater Teateret opføres til afløsningaf det foregående teater, som lå mellem det nuværende teater og det nuværende Magasin. M 1667 - 73 Amaliehaven Barokhaven var omringet af en bred kanal, der skulle tjene til at afvande det fugtige område. Den aflange Sankt Annæ Plads har sin form og bredde fra denne kanal.
I
E 1706 Strandstræderne Stræderne lå oprindeligt ud til stranden og var en landevej. I 1706 står Garnisons Kirken færdig. I 1689 Nyhavn Nyhavns første huse skyder frem. J 1673 Nyhavn Nyhavnskanalen indvies af Frederik III. Nyhavnsbroen anlægges i 1874. K 1699 Charlottenborg
D
B C
Palæet er nu i Dronning Charlotte Amalies eje og skifter navn til Charlottenborg. Bygningen overdrages senere til Kunstakademiet og fungerer i 1883 som udstillingsbygning.
K
F
Site-seeing
J
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
49 G 1667 - 73 Amalienborg Dronning Sophie Amalie får opført et lystslot af navnet Sophie Amalienborg. Slottet brænder ned i 1689 men navnet Amalienborg hænger ved.
G
N 1700 Solsiden På denne tid er de fleste grunde i Nyhavn bebygget. Det er dog kun de færreste, der har bevaret deres oprindelige udseende. O 1672 - 1677 Gyldenløves Palæ Kongens søn Ulrik F. Gyldenløves Palæ står færdig i hollandsk barok stil med dertilhørende park i 1677. P 1787 Botanisk Have Charlottenborg overdrages til Kunstakademiet, parken omdannes til Københavns Botaniske Have. Haven flyttes til sin nuværende placering i 1874. 9
8
7
6
5
4
3
2
1
10
12
R 1707 Toldbodgade Økonomien er i kraftig vækst, store tømmerpladser anlægges på grundene langshavneløbet. Dæmningsvejen kaldes Ny Toldbodgade. S 1700 Nyhavn
N
X
Bebyggelsen er på dette tidspunkt ikke afsluttet og åbner op ud mod havnen. Bagsiden er ubebygget med mulighed for fortætning. T 1969 Optimering af boligforhold De gamle gårdrum rives ned for at skabe bedre levevilkår for karréens beboere. U 1690 Mastebassin Som en del af Bremerholmens funktion som base og værft anlagde man mellem reberbanen og Nyhavn et mastebassin. W 2007 Skuespilhuset
O
T
Bygningen forstærker byens kulturelle position og tilfører aktivitet til den historiske havn. Det nye hus definerer havnen som byens kulturelle centrum. Tidligere fungerede grunden som industri- og færgehavn. X Nyhavns Hoved Området var frodigt med et rigt fugleliv.
P
Site-seeing
U
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
13
W
11
S
50
Nyhavn 11 Renovering af lejligheder i baggården.
Nyhavn 31 Potentialer i sammenlægning af gårdrum. Forbindelser på tværs.
Nyhavn 63 Etablering af restaurant og café i baggården.
Nyhavn 2 Udveksling af program: café, bogshop, udeservering.
Nyhavn 22 Potentiale for transformation af forskningsinstitur for velfærd.
Nyhavn 38 Gårdrummet saneret i 1970’erne.
Nyhavns kontekst undersøges i historiske lag - stedets palimpsest afslører muligheder for forandring.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Nyhavn 71 Løft af havnefront i forb. med Skuespilhuset.
51
Udvalgt gårdrum. Mappings af eksisterende forhold.
Selvom der i kortlægningsarbejdet åbnes op for flere mulige relevante nedslag og transformationer bliver gårdrummet (biopsien) omdrejningspunkt for projektet.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Program
52
Valget af baggården er en accept af den eksisterende turismeindustri, men en udfoldelse af potentialer der i dag ligger uudnyttet hen. Vi anerkender stedets dybe historie (erindring) og arbejder med Nyhavn både som postkort og palimpsest - netop fordi det åbner op for at invitere den midlertidige lokale ind bag Nyhavns facader. Baggården ligger i tværgående forlængelse af Nyhavns solside og faciliterer primært parkeringspladser til virksomheder og beboere. I gården ligger der derfor et potentiale for at aktivere de ellers menneske-forladte arealer. I Nyhavn sker aktiviteten i forlængelse af arkitekturen, en aktivitet vi ønsker at arbejde med i det passive gårdrum. Når vi åbner op for baggården, vil de eksisterende bygninger gå fra at være bagsider af privat karakter, til at blive forsider, der danner grænse for et nu mere offentligt program. Projektet forholder sig til de mulige udfordringer der kan opstå i mødet mellem beboer og besøgende, ved nøje at overveje tilgængelighed, placering af programmer og aktivitet. Når vi folder det offentlige rum ind i gårdmiljøet, er det med fare for, at det sker på bekostning af det private rum. Derfor et det vigtigt for os, at understrege, at vi vurderer at det eksisterende miljø vil nyde gavn af projektets nedslag og give noget tilbage til gårdens beboere. Vi mener at en genprogrammering vil skabe bedre sammenhæng og forhold i et ellers fortabt miljø, hvor a room with a view er lig med parkeringspladser og nedrullede persienner. I etableringen af common ground i Nyhavns-baggården opstår nye overgange mellem offentligt og privat, service og bolig. Der arbejdes med rumlige forløb og en invitation ind i Nyhavns lag og arkitektoniske fortællinger. Ønsket om at komme bag facaden imødekommes på flere planer helt bogstaveligt men også i overført betydning i forbindelse med etableringen af tilgængelighed samt læsningen af stedet i dybden. Ved at skabe tværgående forbindelser nedbrydes områdets lineære forløb langs kanalen og skaber rumlige forbindelser til både Lille Strandstræde, Sankt Annæ Plads og Toldbodgade. På samme tid markerer gårdrummet i sin afgrænsning rum for fælles fornyet identitet - sociale netværk, kulturelle fællesskaber og fysiske områder. 13
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
53 Med ønske om et differentieret udvalg for både den lokale og turisten, søger vi at tilføje et nyt lag til det generiske Nyhavn. Vi ser projektet som havende en indirekte effekt på forslystelses-Nyhavn. Ved at tilføre nye programmer og mix af aktiviteter, håber vi at tiltrække et andet segment - en ny målgruppe.
Diagram: Amaliensborgsaksen forlænges gennem gårdrummet og kobles op på Nyhavnsstriben.
Scenarierne åbner op for en diskussion om, hvordan en transformation kan udfolde sig i Nyhavn og introducerer i den forbindelse tanken om et kvartershus; et Ny-hus. Visionen om at skabe kvarters-forståelse og -opfattelse peger tanken i retning af et samlingssted for områdets borgere og besøgende. Et kvartershus, som vil kunne bidrage med et bredt udvalg af sammensatte programmer og agere neutral grund for både lokal og turist. Idéen om et isoleret kvartershus i forlængelse af Nyhavnsstriben er dog modstridende i forhold til projektets gennemgående mål - at arbejde med og undersøge stedets iboende potentialer. Den kompleksitet programsammensætningen i kvartershuset åbner op for afskrives imidlertid ikke. Med gårdrummet som katalysator for forandring af Nyhavn fastlægges kvartershuset som afsæt for program og med et ønske om at indlemme lokale aktiviteter, behov og forankring i Nyhavns nære kontekst. “...ved at fjerne de triste gårdmiljøer og bebygge dem med baghuse til folk med beskedne indtægter opnår man både at øge den sociale kompleksitet, som kendetegner en rigtig storby, og at intensivere den labyrintiske stemning: Bag enhver dør er der endnu en dør, for there is more to the picture than meets the eye.” 24
Diagram: Projektet placeres i overgangen mellem offentlig og privat.
Ambitionen om at skabe nye byrum, common ground, i Nyhavns-kvarteret peger på en udvidelse af det offentlige rum. En udvidelse, der gennem sin infiltrering i den eksisterende kontekst og program-mæssige sammenhænge, byder mere nuancerede brugergrupper velkommen. Nyhavns generiske program henvender sig til den konsumerende besøger-skare og står i skarp kontrast til den tilbagetrukne baggård. Der er tale om en hyperpolariseret kontekst, hvor kontrasten opstår i klart definerede grænser mellem en aktiv forside og en passiv bagside. Projektet introducerer et programudbud præget af diversitet, som en kommentar til det generiske; Bolig, erhverv, kultur og fritid.
Diagram: Projektets programmer spredes ud i flere nedslag i gårdrummet.
Site-seeing
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
54
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
2. Common ground
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
55
Common ground Søren Ulrik Thomsen Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med ”City Slang” i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere. Thomsen har bevæget sig fra at erfare et mytologisk storbymiljø i 1980’erne over et mere religiøst og erkendelsesmæssigt rum i 1990’erne til at opnå en status som en nærmest folkelig poet i 2000-tallet.25
“Her vil bo mennesker efter os. Og hvis en by, skal være en rigtig storby, må den konstant udvikle sig, ændre sig og knuse ned for at række ud efter sin tids drøm om det kommende.” 26 - Søren Ulrik Thomsen Nyhavn er et ladet og på samme tid fredet området. Bevaring i denne sammenhæng skal derfor ses som et værktøj, der går hånd i hånd med transformation. I grænsefeltet mellem forside og bagside, offentligt og privat opstår muligheden for at transformere Nyhavn gennem stedsspecifikke arkitektoniske interventioner. Projektet arbejder med transformation, hvor genanvendelse, reprogrammering og iscenesættelse af stedet i højere grad understøttes - fremfor store indgribende interventioner. Gårdrummenes eksisterende forhold analyseres gennem registreringer af facader, belægning, afgrænsning, overgange, indgange, flow, vegetation, lysforhold og programmer. Ydermere tages der højde for de forskellige bygningers grad af fredningsværdi. Aflæsningen danner grund for placering af nedslag. Projektet ser potentiale i en sammenlægning af flere af gårdrummene, for på den måde at knytte fladerne sammen og åbne op for nye forbindelser på tværs af gårdrum og videre ud i Nyhavnskvarteret.
Common ground A common ground is the overlap between the positions of parties that may otherwise disagree. ”Finding common ground” is a technique people use to facilitate interpersonal relationships. To find common ground between parties, participants must search for signals of recognition. Kilde: Wikipedia
Common ground
56
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
57
Toldbodgade
Lille strandstræde
Sankt Annæ Plads
Nyhavn Vegetation
Primær ophold
Hård traffik
Port indgange
1 : 1.000
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Sekundær ophold
Let traffik
58
potentiale for transformation
vegetation
indgange
let trafik primær / sekundær hård trafik
hotel restaurant
hostel
spiseted værksted grønt område butik
kontor
ny transformation
sekundær ophold
ny planløsning eventuel nedrivning
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
r
beboerhu s lejelokaler
event / scene
beboerhu s lejelokaler
event / scene
er
primær ophold
erhverv
ophold
feriebolige
feriebolig
er
boghandler
boghandler
souvenir shop
souvenir shop
studio galleri værkste d erhverv vinbar
“åben”struktur
event / scene ophold
feriebolige
feriebolig
galleri erhverv
grønt område
erhverv
event / scene ophold
ophold
hotel restaurant
hotel
“åben”struktur kontor
passage
spiseted værksted butik
hostel
passage
hotel
studio værksted
vinbar
r
59
Common ground
09:00 juni eksisterende forhold
09:00 juni potentielle forhold
12:00 juni eksisterende forhold
12:00 juni potentielle forhold
18:00 juni eksisterende forhold
18:00 juni potentielle forhold
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Indgreb B
60 Genprogrammering
Boliger Områderne anvendes til boligformål, serviceerhverv såsom butikker, restauranter, liberale erhverv, kollektive anlæg, institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger.
C
Boliger og serviceerhverv
B
C
C
B
B
B
S
S
S
S
Områderne anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der kan indpasses i området.
S
Serviceerhverv Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der kan indpasses i området. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv.
O
Institutioner og fritidsområder Områderne anvendes til offentlige formål samt private institutioner, faciliteter og funktioner m.v. af almen karakter, som kan indpasses i det pågældende område. Områderne O1 anvendes til sports- og fritidsanlæg, parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde, naturområder, kolonihaver samt de til områderne hørende drifts- og servicefunktioner.
*
Særlige bestemmelser
Kilde: Københavns Kommune
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
61 Transformation
B
CO
S
S
S
C
S
O
C
O
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
62 Nyhavnsprincipper:
Nyhavn er i sig selv et sluttet miljø, men vil i forlængelse af projektets udfoldelse i baggården sløre den ellers tidligere skarpskårne opdeling. Transformationen vil dermed skabe nyt flow og vil i kraft af sin genprogrammering kunne tilbyde nye former for ophold og aktiviteter i Nyhavn. I grænsefeltet mellem det offentlige og private introduceres forskelligartede programmer, der hver især forholder sig til baggårdens nye byrum.
Lille Strandstræde 20B Nyhavnsprincip: 02 forlængelse af arkitektur 06 malet skel 07 forbindelser på tværs 08 indgange 10 overdækket passage 12 delt program
Stueplanet anvendes i dag til erhvervslokaler. Det transformeres ogder dannes rum for genprogrammering. Etableringen af en moderne kantine vil skabe en aktiv facade, der henvender sig til det store gårdrum. En gårdrumszone i forlængelse af facaden giver mulighed for udeservering. Genprogrammering Kantine
Nyhavn 31G Genprogrammeringen af det eksisterende stueplan danner rum formindre erhvervslokaler, såsom værksteder, butikker, og vinbar. Programmer der henvender sig til en bredere og mere sammensat brugergruppe af både lokale og turister. Nyhavnsprincip: 02 forlængelse af arkitekturen 04 skiltning 07 forbindelser på tværs 12 delt program
Genprogrammering Vinbar Værksted Butikker
Nyhavn 31D Nedrivningen af et eksisterende et-plans byggeri muliggør etableringen af et nyt infill-byggeri. Byggeriet gør brug af Nyhavns arkitektoniske principper og vil facilitere galleri og ateliers. Der er tale om en ny konstruktion, hvilket gør det til projektets konkrete arkitektonisk bud på en ny arkitektur i Nyhavnsgården. Bygningen introducerer den glaserede teglsten, som facademateriale. Infill Nyhavnsprincip: 01 forbindelser i dybden 03 niveauskifte 04 skiltning 08 indgange 09 kompleksitet 10 passage
Common ground
Galleri Ateliers Terrasse
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
63 Nyhavnsprincipper:
Toldbodgade 19B Transformationen af et eksisterende byggeri, der i dag fungerer som erhverv, omdannes til erhvervslokaler og bolig. Stueplanen vil udelukkende bestå af erhverv, hvorimod 1.-3. etage er en kombination af de 2 programmer. Facaden trækkes tilbage, åbnes op i større vinduespartier og refererer tilbage til den indre søjle struktur i sit udtryk. I og omkring det nu blotlagte bygningsaftryk etableres grønne flader og ophold. Transformation
Nyhavnsprincip: 02 forlængelse af arkitektur 07 forbindelser på tværs 08 indgange 12 delt program
Bolig Erhvervslokaler
Nyhavn 31E Endeligt introduceres kvartershuset. En transformation af et eksisterende boligbyggeri, tidligere erhverv. I bygningens stueplan skabes der gennemgang i form af passager. Butikker (kiosk, cykelshop) etableres med indgang fra passagerne og visuelle facader ud mod pladsen foran bygningen. Der skabes derudover adgang via et trappeløb til en ny offentlig tagterrasse. Kvartershuset vil fra 1.-5. sal facilitere en scene, kontor- og udlejningslokaler samt boliger med privat opgang i bygningens ene halvdel. Tranformation
Nyhavnsprincip: 01 forbindelser i dybden 02 forlængelse af arkitekturen 04 skiltning 05 overdækket uderum 06 malet skel 08 indgange 10 overdækket passage 12 delt program
Kontor- og udlejningslokaler Scene Kiosk Cykelshop Offentlig tagterrasse Bolig
Lille Strandstræde 18P Kvarterhusets åbne grundplan skaber fysisk og visuel forbindelse bygningerne imellem. Den besøgende ledes videre til en sideliggende bygning. Her dannes rammer for administrationen og en bog-café med plads til udeservering. Den nordvendte facade åbnes op ud mod den tilstødende gård og der skabes en passage til samme gård gennem bygningens kolde kvadratmeter i stueplanet. Det lineære forløb i den tilstødende gård understreges i anlæggelsen af en rampe og et plateau, der fungerer som forbindelse mellem de 2 større gårdrum. Transformation
Nyhavnsprincip: 03 niveauskifte 04 skiltning, 05 overdækket uderum 10 overdækket passage 11 symmetri 12 delt program
Common ground
Administration Kontorlokaler Bog-café
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
64 Nyhavn 31D Galleri
tagflade
beton vinduer
shingle teglsten
IPE 200 profiler
in situ betondæk
tilstødende trappetårn trappe, pulverlakeret
terrasse værn, indfarvet beton indgang galleri, offentlig indgang atelier, privat sænket betongulv, niveauskifte
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
65 Nyhavn 31E Kvartershus
udkigspost
tagterrasse
cirkulation udvidelse af eksisterende åbninger kvarterhus boliger
trappetårn som vertikal forbindelse bagsiden åbnes op passage / ophold grundplanet fritgøres kiosk cykelshop
dele af facaden fjernes og der skabes passage. Overgang mellem ude og inde.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Materialitet
66
“I København er de enkelte kvarterer kendetegnet ved forskellige farver. Slotsholmen og Frederiksstaden er præget af de lyse stenfarver som sandstenen i de fine palæer. De gråhvide nyklassicistiske kvarterer i Laksegade, Boldhusgade, Højbro Plads, Kompagnistræde og Vestergade følger vindens retning fra sydøst den dag i 1795, da der gik ild i noget tømmer på Gammelholm, og en femtedel af byen nedbrændte. Kulørte farver som bolsjer i en pose finder vi derimod i nogle af de kvarterer, som aldrig brændte: Nyhavn, Christianshavn og Larsbjørnsstræde-kvarteret. Bykvarterernes forskellige farver er en kvalitet. Byen ville blive fattigere, hvis man malede kulørt midt i Amaliegade eller gråt i Nyhavn”27 Gårdrummets facader står pudsede og kalkede i forskellige farver, der spænder fra varm orange til mere kølige toner i den nordlige del af baggården. Facaderne står umiddelbart i kontrast til hinanden, men ser man på helheden, forstår man den balance der er til stede i gårdrummet, som et velkomponeret stjerneskud. Kan det tænkes, at der findes en opskrift på den rigtige tilgang til transformation af et sted? Nyhavnsprincipperne er i dette tilfælde udgangspunktet for en metode - en tilgang til transformation. Den stedsspecifikke transformation består af en række tilvalg og fravalg af principper forankret i den konkrete kontekst. Nedslagene kan ses som en slags akupunktur i miljøet i form af konkrete transformationer og interventioner.
b
b
b
b CYKELSHOP
k
c
Forbindelse fra Nyhavn 31. Galleriet (31D) lægger sig som infill mellem det mere private og det offentli-
gårdrum port kvartershus passage ge rum der etableres i forbindelse med det nye (31E). bolig
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
c1
galleri
kvarterhus
udstilling atelier
cykel-shop kiosk kontorlokaler udlejningslokaler venue
67 Johannes Exner har formuleret fire nøgler, som han har arbejdet med i sine restaureringer. De fire nøgler er: originalitet, autenticitet, identitet og narrativitet. Den tredje nøgle, identitet, læner sig op af begrebet atmosfære, når Exner beskriver det således: “Identitet (fremtoning, eng. appearance) defineres som det udseende, den fremtoning og personlige karakter, bygningen på et bestemt tidspunkt i sit historiske procesforløb har erhvervet sig og dermed udstråler.” Exner påpeger, at identiteten altid vil ændre sig, ligesom en historisk bygning også kan have haft mange identiteter gennem tiden. Herefter uddyber han: “Identiteten er arkitektens store ansvar og melder sig, hvad enten han forsøger at være anonym eller træder frem med nye tilføjelser”.28 Atmosfære kan beskrives som forholdet mellem objekter og mellem subjekter og objekter. Man må antage, at når forholdet ændres, ændres også atmosfæren. Transformationen af eller indgrebet i et sted vil derfor altid være atmosfære-transformerende i udpegelsen og viderebringelsen af det eksisterende.
bolig
bolig
bolig
bolig
kiosk
cykelkælder
administration administration reception bog-café
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
c2
Stjerneskud
Klassisk Stjerneskud af James Price 29
4 stk. rødspættefileter 1 stk. skalotteløg 2 dl hvidvin 1 stk. æg 1 håndfuld rasp 1 smule olie 4 stk. asparges 150 g søkogte rejer (I sæson kan fjordrejer benyttes.) 1 bæger lakserogn (I sæson kan stenbiderrogn benyttes.) 1 stk. hjertesalat
6868
69
Gürdrummets facader undersøges i tegning og model.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Galleriet facadeelement i glaseret bølget teglsten.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
71
Kalket/pudset gul
Kalket/pudset rød
Kalket/pudset pink
Kalket/pudset blĂĽ
Murede teglsten Stock bond brick
Glaseret teglsten Facadeelement
Flise
Beton
Terrazzo
Teglsten Stack bond
Pigsten
Brosten
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
72 Lille Strandstræde 18P Bogcafé
der arbejdesii forlængelse forlængelse af det af det lider arbejdes lineære forløb, hvor halvmuren neæreskaber forløb, halvmuren skaber læ og hvor framer forbindelsen de toforbindelsen gårdrum. læ og mellem framer mellem de to gårdrum.
bogcafé
springvand springvand
passage passage skaber forløb ramperampe ny adgang ny adgang udeservering
udeservering
trappetrappe forbinder to gårdrum forbinder dede to gårdrum
Der skabes visuelle og fysiske der skabes visuelle og fysiske forbinforbindelser gennem den massive delserbagside. gennem den massive bagside
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
73 Toldbodgade 20B Bolig og Erhverv
tagflade tagflade
erhverv
erhverv
bolig bolig
ny facade ny facade fransk altan fransk altan
søjler markerer søjler markerer indre struktur indre struktur
fælles indgang fælles indgang
erhverv erhverv
terrasse etableres
terrasse etableres
bygningen forkortes
at skabe bedrefor forbindelse bygningenforforkortes gårdrummene imellem. at skabe bedre forbindelse i gårdrummene imellem.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
74 Lille Strandstræde 18P. Udsnit af belægning og interiørplan. Her tilføres pigsten, bordursten, terrazzo samt tegl til de eksisterende brosten. Belægningen understreger nye forløb og mulighed for ophold i forbindelse med bogcaféen. Gårdplan med nye grundplaner over de aktuelle bygninger i baggården.
Gårdrummets atmosfære påvirkes idet projektet kommer med nye tilføjelser i de aktuelle rum. Fysiske barrierer nedbrydes og rummene flettes sammen gennem belægninger, materialitet og de nye tilførte programmer. Når vi transformerer i baggården er der tale om indgreb af stedsspecifik karakter. Transformationen forholder sig dermed til den nære kontekst og afspejler en læsning af det omkringliggende. Vi forholder os til de eksisterende flader, både horisontale og vertikale. De nye forløb understreges gennem belægning, hvor bordursten, piksten, teglsten og større flader i terrazzo markerer flader for ophold, bevægelse og aktivitet. Indgrebene tilfører stedet et nyt lag, der flettes sammen med de eksisterende. I vores indgreb, arbejdes der med at trække facadens karakter videre ind i rummet. En bygnings (31E) bagside af mere “rå” karakter foldes ind og fortsættes i det nu blottede fundament, hvor der skabes forbindelse mellem inde og ude og inviteres til overgang mellem de forskellige programmer. Vi introducerer desuden glaserede teglsten, for at arbejde aktivt med Nyhavn som kulisse. Det tilførte materiale bearbejdes og projektet leger med ideen om det sminkede Nyhavn. På den måde vil indgrebene stå i kontrast til det eksisterende og skabe spil mellem facadernes stoflighed og dermed en forståelse for stedets identitet.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
75
lager
toilet
lager
toilet
toilet
lager
toilet
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
76
Passage til Sankt Annæ Plads. Der arbejdes med belægning og materialitet i gårdrummet samt genprogrammering af det eksisterende stueplan i Lille stranstræde 20 B.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
77
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
78
KANTINE
Lille stranstræde 20 B. Udsnit af belægningsplan og snit (F). passage
Common ground
passage
kantine
gennemgang til Sankt Annæ Plads
spisested erhvervslokaler bolig
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
erhverv/ bolig
erhverv/ bolig
79
Toldbodgade 20B. Udsnit af belægningsplan og snit (F). Der etableres grønne arealer og ophold af mere privat karakter i forb. m. de nye boliger. erhverv/ bolig
grønt område vegetation
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
f1
Toldbodgade 20b
grønt område
bolig erhverv
sti vegetation terrasse
f2
80 Verdens ældste fungerende tatovørbutik ligger i Nyhavn, men nu er den truet af lukning efter en indtil videre 134 år lang historie. Naborestauranten skal udvide sit køkken og ejendomsspekulanten, som ejer det meste af Nyhavn, har opsagt tattooshoppen, der skal være væk til oktober. Københavns Museum mener, at tatoveringsbutikken i allerhøjeste grad er bevaringsværdig, da den fortæller en vigtig del af ikke bare Nyhavns historie, men også Københavns historie.30 Hvordan bevares den immaterielle kulturarv?
Oles special Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Refleksion
81
“.. Vi [får] et Europa hvis historiske bykerne på en gang er blevet alt for tømte og alt for fyldte. Tømte for lokalt liv og overfyldte med de samme flagship stores som i enhver anden storby. Og med et anmasende udbud af kultur. Der til gengæld skal profilere netop denne by. Men i en ikke så fjern fremtid, vil man snarere end at være i Paris, befinde sig i temaparken Paris. En metaby hvis aura nok hentes fra de skønne musea-bygninger og boulevarder. Men da ikke mindst lever af henvisningen til et forsvundet folkeliv, og derfor leder tanken hen på Søren Kierkegaards marskandiser-vindue, hvor man læste på et skilt at; Her rulles. Ville man komme med sit tøj for at få det rullet, så var man narret. Thi skiltet er blot til salgs.“ 26 Projektet forholder sig til problemstillingen, der præsenteres i WCs 2020 strategien; turismen er i transformation. En turisme, der er foranderlig, deterministisk og udvikler sig med og i kraft af sin samtid. Er tiden i den sammenhæng kommet, hvor Nyhavn endnu en gang kan tillægge sig et nyt ansigt? Måske kan Nyhavn favne bredt og åbne op, fremfor at lukke sine hænder om ølglasset under parasollen. Som turist i egen by fremstår Nyhavn parodisk eller uvirkelig, præcis som stedet skal være det, for at lokke, blinke og gøre sig til for beskueren. Turistmålets attraktion består i sin særegenhed, historie og i sin evne til at skille sig ud fra det almindelige. The common. Så hvordan hører common ground hjemme i et projekt om turisme? Kunne det tænkes, at det var muligt at finde noget usædvanligt i det sædvanlige, ved at forstå de forskellige lag, og lade noget stå tydeligere frem, ved at tilføre nye lag. Projektet favner Nyhavnsmiljøets virkemidler gennem materialevalg, aktivitetsudbud og mulighed for at gå på opdagelse i den særlige kontekst. Ved opgavens begyndelse, skulle det være vovet, anderledes og uvirkeligt at gribe ind i det folkekære Nyhavn. Vi har dog løbende erfaret styrken i at gøre minimalt, som en øvelse i at skrælle af, lægge til og skrælle af igen. Vores indgreb fremstår nu som nye lag i baggården, hvor de peger hinanden ud gennem spor og i materialitet. Indgrebene er vores og et resultat af en aktiv stillingtagen til Nyhavn. Vi håber med projektet at indlede diskussionen omkring, hvordan vi opfatter, oplever og forstår steder - en stillingtagen til egen by, identitet og kultur. Så vi kan værne om kulturen, ikke ved at sætte den i ramme, men ved at bevæge os i den og bidrage til den. Derved kan der opstå helt nye møder, der på egen vis skaber nye fortællinger i stedets egen ånd.
Common ground
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
82
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Maps
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
83
DK / København Dyssegård
fig.1
Hellerup
KBH turistmål Nordhavn
Emdrup Østerbro
Svanemølle
Ryparken
Nørrebro
Indre By Frederiksberg
CITYRING EN 2 019
Bispebjerg
Christianshavn
Vesterbro
Nordhavn
Amager Øst
Amager Vest Sydhavnen
Nørrebro
Fuglebakken Østerport
Grøndal
DK turistmål
Flintholm Vanløse
Nørreport Lindevang
Forum
Frederiksberg Fasanvej
Kgs. Nytorv
KB Hallen
Vesterpost Christianshavn Hovedbanegården
Ålholm
Langgade Danshøj
Dybbølsbro
Islands Brygge
Amagerbro
Øresund
Carlsberg
Valby
Lergravsparken Amager Strand
Kilde: VisitDanmark
DR Byen Sydhavn Ny Ellebjerg
Sjælør Femøren Sundby
Bella Center
Åmarken
Kaastrup
Ørestad
Nyhavn
Metro station
Område grænser
Turistmål *
Havn
Tog station
Cityringen
Turistzone * Visit Denmark
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
fig.2 Helsingør
København ven Dyreha Bakken
Kronborg Slot
riet
imenta
Eksper
lot rg S sbo den t Fre see mu nds Frila rup
Helle
lle Hi
p
d rø
dru
t te or kf Fla
Em
ølle
Svanem
rken
Bis pe bje rg
Rypa
Nordhavn
ro
k gis olo um Zo use M rre b
Lan
Elm e
Grø
avn
nne
gad
e
Ros Slo enborg t
ade dsg går Blå
Rundetårn
Nørreport
Bota Hav nisk e
rsb rge
4 km
6 km Lund
de
ni hr
tia
is
is
hr
tia
C
riet
rt
a
erpo
dam
ns rg
bo
H
nd
Sø
vn ha
en
b Kø
er
l na io m et at u N use ek ot M pt ly G li vo Ti
j
sve
k Have
ve berg Ha
rn Væ
neta
Vest
Pla
iks Freder
Zoologis
Peter Bangs Vej
KB Hallen
vn nsha
istia
Chr
C
Jæ
Forum
Nyh
org gad e
gad e
Fugl ebak
l Grønda
Frederiksberg
a
era
Fasanvej
kke
r Ba
age
Nom
Op
2 km
de
stræ
1 km
stræ
die
get
Stu
Lindevang
on
Am
Gefi
K
Pile
Flintholm
llet
SM
Strø
Roskilde
Den Hav Lille frue
Kas te
Østerport
nje
n y ge ar ha or en mp od op e o C ont t F C ree St
ken
Nø
geli
BLO X
Bo
Bry
ke n
øls
bb
Islands Brygge
bro
Le
Dy
yen
ager
Am
k
lmø
Mu
Am
seu
ag
er
St
Am
ag
ra n
er
en Ark
Ma
dp
rg
Str an
ar
d
be
rls
Ca
Øre
su
nd
bro
y Valb
gade
Lang
rg
e
ad
ra vs p
dg
rg B
gge
ar
nds
Iste
sbe
Carl
rd
va
ule
Ålholm
Isla
m
DR Byen
Amager Fælled dh Sy
Ny r
lø
Fe m øre
Sjæ
n
jerg
eb
n av
Ell
n ke
r Pa
Kø ge
y lb Va
De n
Blå
Pla
ne
t
Sundby
Bella Center
up
tr Kas
n
hav
Luft
Møn
Ørestad
Nyhavn
Kultur
Byudvikling
Top 30 * +
Havn
Sigtelinjer
Supercykelsti
Stationer
Transformations potentiale
By-akser
Cityringen
Udvalgte gader * * (WC) Wonderful Copenhagen
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Nyhavn
fig.3 ven Dyreha Bakken
Helsingør Kronborg Slot
t
tarie erimen
Eksp
Lan geli nje Den Hav Lille frue Kas tell et Gefi on
hav
ne
aks en
Am alie hav en
Am alie nbo rg
era en
e
Op
gad bod
e
San
nnæ
1 km
Nyh
ds
Sku
esp
ilhu
avn
aks en
de
stræ
Pile
Pap irøe n
kul tur
Pla
set
Rundetårn
Strø
Have iksberg Freder k Have Zoologis
Herl
get
uf T rolle
sG
Stra
Cort
ndp
ark
ade
lers
Ama
ger
Ade Gad e
d
er S
ran
Ped
St
Gl.
kra
hr is
tia
ns
bo
rg
de
sga
kjold
ens
ms
Tord
de GA
de stræ e die æd Stu sstr rn bjø Lars t e ri neta yen rg B sbe m Carl seu Mu en Ark Pla
s er øy Kr ads Pl
t ne
tia ris
Blå
De
n
l na t io m at u eke N use t o M pt en ly rk li G Pa vo Ti lby Va
Ch
Pla
nia
C
Roskilde
Grø
nne
gad
kt A
Dokøen
Kvæ sth
usb
Told
roe n
kst
kon ge
kon te
kke
ade
aks en
Ros Slo enborg t
Blå
NYH AVN S
rsg
r Ba age a
the
Nom
Go
Am
Jæ rge rsb org Elm gad ega e de gård s g ade Bota Hav nisk e
SM
K
t n y te e r or ag ora kf h Fla en mp od op e C ont Fo C et re St
Zo olo gi sk
M
us em
lot rg S sbo t den see Fre mu nds la ri F
Louisiana
up
tr Kas
BLO X Isla nds B
n
hav
Luft
ryg
ge Amager Fælled
Nyhavn
Kultur
Byudvikling
Top 30 (WC)* +
Havn
Sigtelinjer
Supercykelsti
Stationer
Transformations potentiale
By-akser
Cityringen
Udvalgte gader (WC)* * (WC) Wonderful Copenhagen
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Aksen
fig.4 1
Søerne
Gothersgade
2
9
8
Want to know more ?
4
Kongens Have
Strøget
Frederiksstaden
Gammel Holm
6
Transformations potentiale
Botanisk Have
Nørreport
5
7
3
Nyhavn
By-akser
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Cityringen
Udvalgte gader (WC)*
Pladser
01 Christiania 674.190 m2
fig.5
02
Assistens Kirkegården 240.900 m2
03
Islands Brygge Havnepark 139.240 m2
04 Tivoli 83.380 m2
05 Strøget 43.910 m2
06 Superkilen 38.420 m2
07 Rådhuspladsen 33.670 m2
08
Kongens Nytorv 26.760 m2
09 Kødbyen 23.440 m2
10
Nørrebro gårdrum 19.770 m2
11
Israels Plads 17.100 m2
12
Dronning Louises Bro 16.140 m2
13 Nyhavn 13.070 m2
14
SEB Headquarters 12.550 m2
15
Kvæsthusbroen 12.000 m2
16
Nyhavn gårdrum 8.000 m2
17 Blågårdsplads 6.920 m2
18
Amager Torv 4.850 m2
19
Sankt Hans Torv 2.000 m2
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Monumenter
fig.6
01 Nyboder 1631-1795
02 Christiansborg 1733
03 Amalienborg 1750
04 Operaen 2005
05 BLOX 2018
06 Det Kongelige Bibliotek 1748-1999
07 Skuespilhuset 2007
08 Design Musem 1757
09 Charlottenborg Kunsthal 1670
10 Børsen 1620
11 Vor Frue Kirke 1817
12 Marmor Kirken 1894
13 Christiansborg Kirke 1813
14 Thorvaldsens Museum 1838
15 Nikolaj Kirke / Kunsthal 1915
16 Holmens Kirke 1641
17 Rosenborg Slot 1633
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
90
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
Metodisk beskrivelse
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
91
Nyhavn 31 Metodisk beskrivelse på baggrund af Nina Ventzel Riis pdh.afhandling. ”At håndtere det uhåndterbare”
Baggrundsdata Nyhavn 27/8-2018 siteseeing, atmosfære
bilag 92 1
1. Vi undersøger Nyhavn som helhed, og søger derfor at komme bag facaden. Gårdrummet er i dag afskåret fra offentlig adgang i form af en port med glasparti. Porten åbnes med kode, og vi får adgang til gårdrummet med hjælp fra en maler, senere en medarbejder fra den tilstødende restaurant.
1. Forhold til gårdrummet 2. Ankomst 3. Overgang
2. Vi bevæger os fra solsidens hektiske leben, går langs facaderne, på striben, der er forbeholdt personalets indbydende poseringer (flirten med gæsten). Som fodgænger, har du vigepligt for tjeneren. Bevægelser afbrydes af gæster og andre gående, det massive flow kræver en øget opmærksomhed på vores færden. Det føles klaustrofobisk og overvældende, da blikket flakker mod alle de lokkende eller ukendte flader i Nyhavns farverige scenografi. Porten ligger som en pause i den generiske stribe med udeservering overdækket af parasoller. Her er ingen parasol, men en port, hvis glasparti, skærper vores opmærksomhed mod bagsiden. 3. Passagen leder os ind i et mindre gårdrum, hvor vi bliver mødt af varme orange facader. Her er lyset mere sparsomt. Gården tilsluttes af yderligere to passager, en i forlængelse af ankomsten, en på venstre hånd. Vi drejer til venstre, hvor endnu et gårdrum folder sig ud. En gård af mere privat karakter, dog mere luftigt, grønt og lyst. Gårdrummet omsluttes af en halvmur, en blotlagt facade, et baghus og lejligheder. Samt en bygning af monolitisk karakter i okker-rød bindingsværk. Belægningen skifter fra brosten til pigsten. Tilbage i første gård og ind gennem næste passage. I passagen, afslører lyset, at vi begiver os ind i et større gårdrum. Blikket blokeres dog af en bygning i bleg-gul nuance. Gårdrummet folder sig ud i en stor blotlagt brostensflade. Fortsat mennesketomt. Til venstre ser vi facaden på baghuset (fra den førnævnte gård), der står klemt inde mellem to bygninger, i én etage. Gårdrummet fungerer som parkeringsplads, der støder op imod facaden af en rød bygning med store vinduespartier, hvor stueetagen fremstår nyistandsat, lejemålene står dog tomme. Ni træer står i kvadratisk komposition i gårdens østlige hjørne og danner cykelparkering. Det bagerste lejemål er beboet og forsøgt skærmet mod parkeringspladsen, med bl.a. Pileflet, potteplanter, Christianiacykel og havemøbler. Den bleggule bygning danner et knæk, bryder gårdrummet op og
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
93 man bevæger siger sig dermed dybere ind i rummet. Gårdrummet afsluttes af en mere markeret parkeringsplads defineret af en halvmur, der forlænges vertikalt af tre træer. Bag halvmuren anes endnu et større gårdrum. En blå bygning med dominerende altaner, står tilbagetrukket på højre hånd, hvor der dannes et ophold i forbindelse med cykelparkering og kælderindgang. Bygningen adskiller sig fra de tilstødende bygninger, både i farve og form - en konsekvens af at tydeligt facadeløft. Begiver vi os til venstre indsnævres gården af en lavere gul bygning, vi træder ind i endnu en lomme af mere introvert karakter, hvor stueetagen er inddelt i lukkede grønne træporte. På de øvrige etager er der boliger. Endnu en passage leder os ind i et aflangt gårdrum af mere dunkel karakter, hvor etagerne fremstår livløse. Slutteligt træder vi ud af en kort, lav passage og ender på Lille Strandstræde, hvor byens lyde og strømninger får tag i os.
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
CV
94
Katrine Stefanie Elvekjær Legêne
Emilie Zinck Munksgaard
Teaching Programme 1: Territories, Architecture and Transformation, 1C Studio Transformation
Teaching Programme 1: Territories, Architecture and Transformation, 1A Studio Urban Design I Landscape
F 18 9. Semester Transformation af Cape Town Stadium, Cape Town Projekt: En by i byen Vejleder: Mo Michelsen Stockholm Krag E 17 8. Semester Transformation af rundbuehallerne, Svendborg Projekt: The virtual is real Vejleder: Leif Høgfeldt Hansen F 17 Orlov Praktikophold fortsat Dark Matters Udstilling: “I am Black Velvet..” Designmuseum Danmark E 16 7. Semester Praktikophold Dark Matters, København Udstilling: “Monets Magiske Have” Ordrupgaard F 16 Orlov Copenhagen Architecture Festival (Cafx) Programansvarlig for temaet Københavns Forvandlinger
Want to know more ?
Sight-seeing: Et autentisk Nyhavn?
F 18 9. Semester Development of the South Harbour District, Aarhus Projekt: Diversity in the South Harbour District Vejleder: Charlotte Baad E 17 8. Semester Projekt: Reclaiming the sub-urban communities Vejleder: Jens Christian Pasgaard F 17 Orlov Selvstændigt projekt støttet igennem fondsmidler, Projekt: Paris - en by i divergens Udstilling: “Paris - en by i divergens” Arkitektskolen Aarhus E 16 7. Semester Praktikophold ved Dominique Perrault Architectes Opgave: Hippodrome de Longchamps, Paris E-F 16 Orlov Praktikophold ved Dorte Mandrup, København
Litteraturliste 1. https://www.dr.dk/nyheder/indland/turisteri-verdens-bedste-storby-det-mest-skuffende-var-nyhavn, Oktober 2018 2. Tourism as we know it is over Wonderful Copenhagen: http://localhood.wonderfulcopenhagen.dk/wonderful-copenhagen-strategy-2020.pdf 3. Tourism for Good, Wonderful Copenhagen: https://www.visitcopenhagen.dk/sites/default/files/asp/visitcopenhagen/Corporate/ PDF-filer/Strategier/tourismforgood.pdf 4. https://www.kk.dk/sites/ Referat af offentligt dialogmøde om turisme i Indre By. 5. Nyhavn - 10 år efter, Arkitekten #4 92, København: Akademisk Arkitektforening, 1992 6. Nyhavn 1673-1998: En havn gennem 325 år. Mylius Thomsen, Allan København: Copenhagen This Week, 1998 7. Lokalplan 512 Nyhavn og Gammelholm: Lokalplan 512, 22. januar 2015 Københavns Kommune 8. Atlas of the Copenhagens Simpson, Dean & Kathrin Gimmel, Anders Lonka, Marc Jay, Joost Groostens, Berlin: Ruby Press, 2018, s. 330-331 9. Nyhavn Copenhagen, Greiner, Kim http:// www.rejsefortaelling.dk/nyhavns_huse/nyhavns_huse.html 10. Concepts of Transformation Research Lab 1, Territories, Archtecture and transformation, Aarhus: Arkitektskolens Forlag, 2018 s. 7 11. Building the Common Space, Galofaro, Luca & Mariabruna Fabrizi, Fosco Lucarelli, Rom: ESA, Atelier D6, 2011 12. Atlas of Places: https://atlasofplaces.com/ The-Structure-of-Bad-Taste-Umberto-Eco 13. Territorialitet: Rumlige, historiske og kulturelle perspektiver, Tonboe, Jens (Humanistisk Forskningscenter) Odense: Odense Universitetsforlag, 1994 14. Dette er ikke en pibe. Foucalt, Michel (På dansk ved Rasmus Ry Nielsen og Jeanne Pontoppidan), København: Hans Reitzels Forlag, 1998
15. Tourism and Strategic Planning. Pasgaard, Jens Christian, KADK 2012 16. Branding, Teori, Modeller, Analyse. Hansen, Heidi, København: Samfundslitteratur, 2012 17. The Tourist Gaze 1.0, 2.0, and 3.0, Larsen, Jonas, RUC: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/54167464/JLLew_4488_c24_ main_4_2.pdf 18. Beboere i Indre by gør op... Berlingske Tidende: https://www.berlingske.dk/samfund/beboere-i-indre-by-goer-oproer-vi-er-ved-at-blivekvalt-i-turister, Samfund, 8.august 2018 19. Best in Travel 2019, Lonely Planet: https://www.lonelyplanet.com/denmark/ copenhagen, Oktober 2018 20. The Tourist Gaze, Urry, John, Californien: SAGE Publications, 1990 21. Territorialitet: Rumlige, historiske og kulturelle perspektiver, Kaae, Berit Charlotte, Odense: Odense Universitetsforlag, 1994 22. The Pleasure of Architecture, Tschumi, Bernard: http://media.crossfit.com/cf-video/ Tschumi_PA_excerpts.pdf 23. Københans Kommune. https://kp15.kk.dk/ artikel/områdetyper 24. Riv byen ned, Politiken: https://politiken.dk/ ibyen/byliv/art5568918/Riv-byen-ned-SørenUlrik-Thomsen-blæser-til-kamp-mod-lys-ogluft, Byliv, 5. marts 2015 25. https://forfatterweb.dk/oversigt/thomsen-soren-ulrik 26. En hårnål klemt inde bag panelet, Thomsen, Søren Ulrik, København: Gyldendahl, 2016, s. 27. Byens Farver, Lange, Bente, Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/ art5386789/Byens-farver, Septemper 2014 28. At håndtere det uhåndterbare. Riis, Nina Ventzel. Phd-afhandling AAA, 2015 29. https: //www.dr.dk/mad/opskrift/klassisk-stjerneskud 30. https://borsen.dk/opinion/blogs/ view/17/5118/hovedlast_ejendomsinvestor_ salger_ud_af_nyhavn.html