nr.77731
HAVEN OG MÅLTIDET_ nr.77731
1
INDHOLD De 9 Kirker
p.2-3
Gethsemane Kirke Ide og vision
p.4-5
Koncept
p.6
Længdesnit og Situationsplan
p.7
Forbindelse
p.8
Bæredygtighed, Beplantning og Sundhed
p.9
Kirkens åbning Rumbeskrivelse
p.10-11
Sammenbindning
p.12-13
Beplantning-Uddybelse
p.14
Budget
p.14
2
SCT. MATTHÆUS KIRKE KRISTKIRKE
ENGHAVE KIRKE
GETHSEMANE KIRKE
nr.77731
DE 9 KIRKER ÅBNING AF KIRKEN OG AKTIVERING AF NÆRMILJØET Kirken fungerer i dag som en af de få ikke-kommercielle offentlige bygninger på lige fod med biblioteker og medborgerhuse. Dette gør den til et vigtigt samlingssted for mennesker på tværs af kulturelle og sociale forhold.
TRE EKSEMPLER PÅ ÅBNING AF KIRKEN SCT. MATTHÆUS KIRKE Kirken beholder sin nuværende funktion som koncertsted. For at åbne mere op for lokale brugere implementeres øvelokaler der giver en daglig færden, samt et tilhørsforhold til bygningen.
Derfor skal kirken, som den har været før i tiden, være mødested for borgere i lokalmiljøet. Ved at aktivere nærområdet samt stille nye faciliteter til rådighed i kirken, inviteres folk indenfor og kirken får en ‘både og’ funktion. Hver af Vesterbros kirker skal have et særligt fokus der tilbyder noget nyt til områdets beboere eller tilfører kirkens nuværende funktion nye dimensioner. Udover kristne handlinger og arrangementer med kirkeligt formål, vil der med de nye programmer være dagligt besøg af borgere fra nærmiljøet. At give borgerne et ejerskab via nyttehaver, øvelokale, værksted etc. giver et engagement og en daglig aktivering af kirken.
PAUSE OG MØDESTED Kirker benyttes af et snævert antal mennesker på trods af, at de er en vigtig del af byrummet og har historie for at være samlingssted for alle typer mennesker. Den kristne menighed har mulighed for at bruge kirken som et mødested eller som en pause til fordybelse og åndelighed i hverdagen. Det skal stadigt være muligt i dag at få denne pause, men i et nutidig perspektiv. Derfor kan pausen og mødet opleves i forskellige sammenhænge, fx i form af koncerter, måltider, film og idræt.
KRISTKIRKEN Ved at omdanne dele af kirken til idrætsfaciliteter trækkes lokalmiljøet og brugerne af sportsfaciliteterne på enghaveplads ind i kirken. ENGHAVE KIRKE Med det nye kulturområde på Carlsberg og de mange kreative beboere i nærmiljøet skal dele af Enghave Kirke indeholde værksteder for kunstnere.
3
GETHSEMANE KIRKE
4
nr.77731
PLADSEN OG KIRKEN
HAVEN OG MÅLTIDET
Litauens Plads ligger i øjeblikket stort set ubrugt hen. Ved at lave nyttehaver giver man beboere, skole, børnehave og fritidshjem i området et tilhørsforhold til pladsen og dermed et ansvar for stedet.
Gethsemane have var det sted, Jesus samlede sine disciple og talte til dem dagen før hans korsfæstelse. Vesterbro var før Københavns udvidelse dækket af nyttehaver, ligesom kirker, især i forbindelse med klostre, har tradition for køkken- og urtehaver.
Haven som et producerende sted giver en programmatisk overgang til køkkenet og måltidet. Her kan man dyrke sine råvarer og derefter tilberede dem. I forvejen byder kirken på et ugentligt måltid, samt kaffe og kage efter gudstjenesten. Dette er en god idé som bør vedligeholdes og udvikles.
de
m Fritidshje
lig Privat bo Listevej
gade Estlands
Kirken URTEHAVER
I Gethsemane Kirke fungerer måltidet som pause og mødested for mennesker.
ga
gsgade Dannebro
Derudover åbnes der op for arrangementer af forskellig art så som suppekøkken og madlavningskurser, der har måltidet og mødet mellem mennsker som tema.
ed Ist
e Saxogad
Gårdarealet på kirkens sydside fungerer ligeledes som en have, der skaber forbindelse til pladsen. Skole, børnehave, fritidsordning og beboere tildeles nyttehaver og kan benytte kælderarealet til hjemkundskab, undervisning, fritidsaktiviteter mm.
Denne historiske baggrund understøtter temaet omkring Gethsemane Kirkes fornyelse.
Skole
Både programmatisk og formmæssigt trækkes haven ind i kirken, idet der graves ud foran frontgavlen og skabes en flydende overgang mellem pladsen og kælderen. Kælderetagen kommer til at fungere som et mødested omkring måltidet med køkken og spisestue.
gade Letlands lig Privat bo
rB de n Sø
o
e ul
r va
d
e Saxogad
Beboerne, fritidshjemmet og børnehaven får tildelt nyttehaver. SITUATIONSPLAN 1 : 2000 Adgangsveje/nyttehave diagram Dette giver et engagement og en aktivering af pladsen.
5
BÅDE OG
NY KONSTRUKTION
Både-og er et vigtigt kodeord i den fremtidige anvendelse af kirken, både programmatisk og formmæssigt. Derfor er indgrebet koncentreret i den ene side, mens den anden står uberørt. Fra den ene side, nord, fremstår kirken som den altid har gjort. Mens man fra syd, oplever forandringen og de nye muligheder straks man passerer forbi den. Ved at skabe en mere flydende overgang mellem byrum og kirkerum, bliver kirken lettere tilgængelig. De mange indgange giver mulighed for at komme til kirken på forskellig vis: Ad hovedtrappen direkte til scene- og kirkerummet, via kælderen med køkken og opholdsrum eller gennem gårdhaven, hvor der med en indendørs have skabes en mere porøs overgang mellem have og kirke.
KONCEPT DIAGRAM
EKSISTERENDE
Både-og-tanken markerer sig både i de alternative anvendelsesmuligheder og i hvordan kirken fremstår uforandret fra den ene side og markant anderledes fra den anden.
Arkitektonisk åbnes kirken mod Litauns Plads. Ved at grave ud foran kirken sammenbindes pladsen og kirken i en flydende bevægelse. Pladsen og gårdhaven forbindes som et grønt haveforløb, der åbner kirken og gør overgangen mellem byrum og kirkerum mere flydende. 6
nr.77731
LÆNGDESNIT 1 : 500
DANNEBROGA
DE
BØRNEHAVE
NYTTEHAVER
FRUGTHAVE
SKOLEHAVER
URTEHAVER
BOLDBANER OEHLENSCHLÆGERSGADES SKOLE
U URT URTEHAVER RT RTEEH EHA HA H AV VER VE EER R NYTTEHAVER
SKOLEHAVER
SITUATIONSPLAN 1 : 500
7
FORBINDELSE Arkitektonisk åbnes kirken mod Litauens Plads ved at grave ud foran frontgavlen og sammenbinde pladsen og kirken i en flydende bevægelse. Pladsen og gårdhaven forbindes som et grønt haveforløb, der åbner kirken og gør overgangen mellem byrum og kirkerum mere flydende og tilgængeligt. Den nye glaskonstruktion på frontfacaden, giver indtryk af at kirken svæver idet pladsen trækkes ind under. Trækket fra pladsen med nyttehavernes niveauforskydning forplanter sig i kirken som et felt af tableauer i skiftende højde. Nyttehaverne og tableauerne i kirken dannes ud fra et grid, der tager afsæt i kirkens søjler og tagkonstruktion. For at kunne udnytte selve kirkerummet til alternative formål, opløses den dominerende sidderetning mod alteret med et felt af niveauforskydninger til at sidde og gå på. Sydvæggen fungerer som skærm til filmfremvisning og midteraksen bibeholdes, da den har en betydning i mange kirkelige sammenhæng. Der skabes et rum, hvor opmærksomheden kan rettes mod alteret såvel som skærmene eller hinanden.
VEST FACADE 8
nr.77731
BÆREDYGTIGHED Udover den CO2 neutrale zone, og muligheden for at dyrke egne afgrøder, implementeres solceller på den sydvendte facade. Solcellerne genererer energi til nedkøling af bygningen samtidigt med at de beskytter mod sollyset. Pile og poppeltræer der plantes på pladsen skaber et CO2 neutralt område. Begge trætyper vokser hurtigt og udvikler derfor konstant rene rødder der aktivt renser luften.
BEPLANTNING Pile og poppeltræer samt frugttræer, bær og nøddebuske beplantes på pladsen. Murene omkring pladsen, og den nye kirkemur, beplantes med kaprifolier, blåregn og klematis. I gårdhaven plantes krydderurter og grøntsager. I den indendørs have og under taget plantes tropiske planter samt frugtbærende planter der giver afgrøder til brug i køkkenet og cafeen.
SUNDHED I kælderkøkkenet sættes der fokus på sundhed gennem ernæring. Undervisning, madklub og suppekøkken danner i forlængelse af nyttehaverne ramme for en sundere forståelse af måltidet.
SYD FACADE 9
ÅBNING
Depot
Kirkens sydlige facade erstattes af en glaskonstruktion, der knyttes til den eksisterende bærende konstruktion af murstenssøjler. Dette træk forplanter sig som en indskæring i selve kirkerummet, idet det ene sideskib afskæres med en glasvæg. Derved skabes et mellemrum, der kan benyttes som en indendørs offentlig have. Til indgrebet bruges glas, der kan blive mat, hvis man ønsker at afskærme kirkerummet eller bruge glasvæggen til fx filmfremvisning.
wc Våbenhus
Kontor
wc
Gårdhave
Gårdhave køkken
undervisningplads
indendørs have
Kirkerum/Scenerum
Den ro og fordybelse kirken indbyder til bibeholdes. Derfor vender den nye glasfacade i kirken mod gårdhaven og kommer med beplantningen til at fremstå som en porøs overgang mellem kirke og have. Skærme
Havecafé
spiseplads Indendørs have
Møderum Skærme
Kirkerum/Scenerum
Elevator
Indendørs have Spiseplads
Elevator
Garderobe
Fyrrum
Køkken Gårdhave
maskin wc rum
Undervisningsplads
Præsteværelse
Depot
KÆLDERPLAN 1 : 200
10
STUEPLAN 1 : 200
RUM DIAGRAM
nr.77731
RUMBESKRIVELSER Kælderplan Fra Litauensplads er der indgang til kælderen via to glasdøre, samt fra det nye trappetårn i syd siden. Det forreste WC og garderobe flyttes, om muligt, til nord siden af rummet. Kælderen åbnes op til et multifunktionelt rum med mulighed for rumopdeling via en skydevæg. Den sydvendte del af rummet er domineret af trappeplateauer, der muliggør udgang til gårdhaven og giver direkte adgang til gårdhaven. Trappeplateauerne fungerer også som siddepladser fx i forbindelse med undervisning. I den nordvendte del af rummet placeres køkkenfaciliteter, mens der i syd siden vil være plads til et spisebord, hvor mødet omkring måltidet kan finde sted. De direkte trapper til gården gør det muligt at trække måltidet uden for om sommeren.
Indendørs have
Havecafé
Stueplan Den gamle hovedtrappe erstattes med en ny trappe i stål. Trappen spændes op i wire, der giver en svævende fornemmelse og gør det muligt at se kælderetagens åbne glaskonstruktion. Våbenhuset bevares som entre og det sydvendte WC flyttes, om muligt, til nord siden. Midterskibet og det nordvendte sideskib bevares som scenerum/kirkesal, dog fjernes nuværende inventar. Alter, døbefont, prædikestol, præsteværelse, kirketårn, elevator og kontor bevares i deres nuværende form. De grønne plateauer fra pladsen udenfor bliver trukket ind i stueplan og fungerer som siddepladser i forskellige niveauer. Med stolelandskabet og mulighed for projicering i begge sider af rummet, opløses rummets dikterede synsretning. Salen får karakter af et multifunktionelt rum der både kan bruges som et traditionelt kirkerum, en foredragssal, koncertsal og en biograf. Det sydvendte sideskib og teknikrum bliver afskåret fra scenerum/kirkesal og våbenhus med en flytbar glasvæg de ligger uden på den nuværende konstruktion.
Sydmuren erstattes med en glasvæg der placeres uden på den yderste konstruktion af muren og fortsætter op til taget. Dette åbne rum, der løber fra kælder til loft beplantes med kaprifolier og blåregn og afskæres i stueplan med et gelænder. I det sydvendte sideskib trækkes de grønne plateauer også ind, her både som plantekasser og siddemuligheder. Sideskibet vil få funktion af en indendørshave, et mødested og en afslappet læsesal hvorfra man kan gå ud i det nye trappetårn og her fra videre ud i gårdhaven. Balkon De to trapper i nordsiden, korværelset samt syd- og midterbalkon bevares i deres nuværende funktion og form. Syd balkon lukkes af ud mod scenerum/kirkesal med en glasvæg, som går i forlængelse af den nederste glasvæg. Ud mod syd vokser fortsættelsen af det åbne beplantede rum op og løber fra kælderplan og op til loft. Balkonen skærmes af på syd siden af et gelænder, således rummet kan bruges til mødelokale og undervisningsrum. Fra den sydlige balkon er der udgang til nord siden gennem en glasskydedør til midterbalkon og til syd gennem det nye trappetårn. Loftplan Haven forplanter sig op langs den yderligste sydvendte glasvæg og ender, på loftsplan, ud i en indendørs have og café. Glas ydervæggen mod syd slutter op om svalegangen samt det uindtagede loftsrum og lukkes af via et glastag der kobles til og sammensættes med den nuværende konstruktion i kirkens tagryg. Loftet vil således bestå af to niveauer af indendørs have afskærmet af gelænder ud mod kigget ned til kælderplan, den nedre indendørshave samt mødesalsniveau. Der vil væres adgang til loftet fra den nye sydtrappe samt fra klokketårnet i nord.
TAGLOFTSPLAN 1 : 200
11
LÆNGDESNIT 1 : 100 12
nr.77731
SAMMENBINDING Glaskonstruktionen på kirkens sydside føres hele vejen op til tagryggen og muliggør anvendelse af tagetagen. Her skabes et rum i to niveauer, hvor den eksisterende trækonstruktion og den nye stålkonstruktion flettes sammen. Rummet fungerer som væksthus og havecafé med udsigt over Vesterbro. På den måde sammenbindes indgrebet i snittet fra kælderen, op gennem kirkerummet og fæstnes i tagkonstruktionen.
TRAPPE ELEVATOR INDRE CIRCULATION YDRE CIRCULATION INDGANGE
CIRKULATIONS DIAGRAM
TVÆRSNIT 1:100 13
BEPLANTNING - UDDYBELSE
ØKONOMI
UDENDØRS
Priserne der fremgår af budgettet er inkl. håndværker udgifter, men eks. moms.
På Litauens Plads beplantes park og haveanlæg med planter, træer og buske. Haven skabes som en dansk have med frugttræer, plantekasser, bær og nøddebuske, omkranset af pile og poppeltræer. Træerne renser aktivt luften og opsluger CO2 udslippet fra de omkringliggende veje, så de fungerer som en skærm for nyttehaverne.
Til beplantning og udvikling af Litauens Plads, kan der eksempelvis rejses midler gennem Københavns Kommunes Byudviklingspulje samt Københavns Byøkologiske Fond.
Budget overslag Enheder
Nyttehaverne fordeles i kasser, og de omkringboende samt skole og fritidshjemsbørn kan her få deres egen have. Visionen er at skabe et haveområde for alle byens borgere uanset samfundsgruppe og alder. Ved at skabe haveområdet på pladsen og åbne kirken op integreres beboerne omkring pladsen. De får et tilhørsforhold til pladsen, der giver dem en interesse i at opholde sig der og en interesse i at holde området ved lige. Murene omkring pladsen samt den nye kirkemur beplantes med slyngplanter som kaprifolier, blåregn og klematis, der både kan holde til det danske vejr, og samtidigt er smukke i deres blomstingsperioder. For at få mere kraftige planter til at dække de øverste dele af muren, plantes vin og sølvregn der hurtigt vokser opad og dækker muren. Det danske blomstringsår er primært fra marts til oktober. For at sikre en have der fungerer året rundt styres beplantningen med en blanding af hårdføre planter og sartere blomsterplanter. Planterne placeres strategisk på pladsen så der bliver en glidende overgang af blomstringen i årets løb.
INDENDØRS Med den store glasfacade mod syd kommer der meget lys ind i kirkerummet. I rummet mellem kirkekonstruktionen og glasfacaden breder en vin sig op og fungerer som bindeled mellem alle kirkens etager. Mellemrummet mellem kirkerummet og glasfacaden er en indendørs have, der kan ses både ude og indefra. Den indendørs have er beplantet med mere tropiske planter der kan tåle stærk og direkte sol. I væksthuset på kirkens loft dyrkes der tomater, agurker og andet drivhusgrønt, samtidigt med at der er plads til at sidde og nyde udsigten.
Mål
Nedrivning, midlertidig afstivning og stillads Sydfacade Frontfacade Sydfacade Stålkonstruktion med glas Solceller integreret i glasfacaden Sidetrappe Frontfacade Stålkonstruktion Fundament forstærkning Glas Stålkonstruktion (trekant) Glas(trekant) Hovedtrappe Tag Tagkonstruktion Stålkonstruktion med glas Solceller integreret i glasfacaden Indvendigt arbejde El Ventilation Vvs Køkkener Glasskydedøre Indre glas - lamineret Niveauer kælderplan Niveauer stueplan Grønne planter inventar
Uforudsete udgifter I alt Byggeplads og styring Rådgivningsudgifter I ALT
I alt 100.000 100.000 300.000 100.000
4.000.000 1.000.000
468 344 4
m2 m2 etager
8.500 3.000 80.000
52 37 37
m2 m2 m2
8.000 5.000 5.000
194 194
m2 m2
8.500 3.000
12 133 185 140
stk m2 m2 m2
I alt
14
Pris pr. enhed
Terrænarbejde Udgravning Overgang Belægning (beton) Afvanding/dræn
25.000 8.000 3.000 3.000
3978000 1032000 320000
500.000 350.000 416000 185000 185000 150.000
2.500.000 1.649.000 582000
600.000 750.000 1.200.000 600.000 300000 1064000 555000 420000 200000 300000 23436000
5
%
1171800
10 12
% %
24607800 2460780 2952936 30021516
nr.77731
15