VISIONSPLAN
FREMTIDENS BANGSBO
Titel: Fremtidens Bangsbo – Visionsplan
Udgivelse: Januar 2024
Udgiver: Destination NORD
Rådgiver: Hird&Ko ApS
Layout: Designwerke
FORORD
Bangsbo er i dag et af Nordjyllands mest besøgte områder, og gennem årene har det udviklet sig til et område fuld af oplevelser, historie og naturlig skønhed – dog mest for lokale. Denne visionsplan for Bangsbo tager fat på potentialet for områdets fremtidige udvikling og muligheder for at styrke oplevelserne nationalt og internationalt.
Bangsbo har en lang og rig historie, der kan spores tilbage til det 12. århundrede. Fra dengang og fortsat den dag i dag har Bangsbo været et centrum for kulturelle, historiske og naturskønne oplevelser. Området byder på en bred vifte af seværdigheder – store som små, kommercielle som ikke-kommercielle aktører, såsom: Restaurant Møllehuset, Kystmuseet Bangsbo, Dyrehaven Bangsbo, Bangsbo Botaniske Have, stier og ruter – både vandre-, cykle- og ridestier, Danmarks højeste udsigtstårn Cloostårnet og ikke mindst Pikkerbakken.
Denne visionsplan for Bangsbo er et redskab i arbejdet med at udvikle områdets potentiale for kvalitetsoplevelser. Den bygger på dialog og samarbejde mellem kommercielle aktører i Bangsbo, Frederikshavn Kommune og andre relevante aktører, som danner grundlaget for en bæredygtig og langsigtet udvikling af området.
Gennem nærværende visionsplan ønskes det at sætte fokus på Bangsbo-områdets unikke muligheder for at tiltrække og begejstre besøgende nationalt og internationalt. Det ønskes at skabe
en oplevelse, der favner både Bangsbos historie, kultur og potentialet for aktive oplevelser. Ved at trække samlet på styrkerne som eksempelvis hos restaurant Møllehuset, Kystmuseet Bangsbo, Bangsboskoven, Bangsbo Botaniske Have, de mange stier, Cloostårnet og Pikkerbakken, kan der skabes en unik og mindeværdig oplevelse for alle, der besøger Bangsbo.
De første naturlige skridt kunne omfatte etableringen af Udviklingsforum Bangsbo, hvor alle relevante aktører inden for en fælles målsætning kan samles og arbejde sammen. Dette forum ville give mulighed for udveksling af viden, erfaringer og koordinering og planlægning af fremtidige indsatser.
Et sådant udviklingsforum vil sikre, at alle aktører vil være opdateret om de seneste udviklinger inden for den fælles vision og retning. Det anbefales, at indsatserne i visionen bliver prioriteret. Ved at prioritere og allokere ressourcer er det muligt at nå målsætningen for visionen.
I sidste ende vil etableringen af et udviklingsforum og en nøje prioritering af indsatserne i visionen være afgørende for at skabe et stærkt fundament for vores fælles mål. Ved at stå samlet og arbejde sammen kan vi sikre, at indsatserne er fokuserede, effektive og bæredygtige, og at visionen imødekommer en positiv forandring.
God læselyst!
TAK FOR HJÆLPEN!
En lang række personer har i løbet af 2023 bidraget til Fremtidens Bangsbo med viden, erfaringer, holdninger, debat og gode råd. Gennem interviews, møder, workshops, rundture i Bangsbo og lange telefonsamtaler har disse personer spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af Fremtidens Bangsbo.
• Steen Heftholm, chefkonsulent, Frederikshavn Kommune
• Karl Erik Slynge, bestyrelsesmedlem, TRIGON Fonden
• Thomas Eriksen, kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune
• Bo Storm, naturvejleder, Frederikshavn Kommune
• Maria Groes Eldh, salgs- og marketingchef, Nordjyllands Kystmuseum
• Per Frank Hansen, bestyrelsesformand, Nordjyllands Kystmuseum
• Henrik Gjøde Nielsen, direktør, Nordjyllands Kystmuseum
• Kenneth Kristensen, museumsformidler, Nordjyllands Kystmuseum
• Hanne Lauritsen, fritidskonsulent, Frederikshavn Kommune
• Marianne Bredevang, general manager, Scandic The Reef
• Lonnie Pichler, kommunikationskonsulent, Restaurant Møllehuset
• Elvin Frandsen, ejer, Ishuset
• Herluf Johansen, næstformand, Bangsbo Botaniske Have
• Preben Reinholt, bestyrelsesformand, Bangsbo Botaniske Have
• Ellen Ræbild, projektleder, Bangsbo Botaniske Have
• Inge Thomsen, erhvervskonsulent, Erhvervshus Nord
• Jan Landberg Svendsen, chef og garnisonskommandant, Flådestation Frederikshavn
• Mikkel von Seelen, sekretariatschef, Udvikling Hærvejen
BAGGRUND
Bangsbo-området er for de fleste mennesker uden tilknytning til Frederikshavn i høj grad en velbevaret hemmelighed. For frederikshavnerne er Bangsbo-området til gengæld et smukt åndehul, der byder på en perlerække af interessante oplevelser i den sydlige udkant af Frederikshavn. Rigtig mange frederikshavnere – og stadig flere gæster – besøger hvert år Bangsbo-området for blandt andet at finde ro, bevæge sig, få frisk luft, se på blomster, nyde udsigten, gå på stranden og opleve historiens vingesus.
Med Fremtidens Bangsbo sætter Destination NORD og en række engagerede interessenter fokus på at skabe vækst og udvikling i Bangsboområdet. Fremtidens Bangsbo er en visionsplan, der udstikker en mulig retning for udviklingen af Bangsbo-området. Visionsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i et stærkt lokalt ønske om at udnytte områdets stedbundne potentiale i forhold til at skabe et område, der har så stor attrakti-
Bindesbøll-bro over voldgraven ved Bangsbo Hovedgård
onskraft, at det kan tiltrække gæster lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det handler om at sætte Bangsbo-området og dermed Frederikshavn på landkortet. Og så handler det ikke mindst om, at frederikshavnerne meget gerne deler Bangsbo-området med deres gæster. Frederikshavnerne viser gerne Bangsbo-området frem.
Processen med at udarbejde Fremtidens Bangsbo har tydeligt vist, at der i Frederikshavn er en stærk tro på, at Bangsbo-området i fremtiden endnu mere end i dag kan bidrage til at gøre Frederikshavn til et fantastisk sted at besøge, leve, arbejde og drive virksomhed. Der er potentiale til meget mere i Bangsbo-området.
Udstilling på Kystmuseet Bangsbo
Der er mange grunde til, at Bangsbo-området har et stort potentiale i forhold til at tiltrække endnu flere gæster end i dag. Det gælder blandt andet:
• Bangsbo-området er smukt, spændende og indbydende.
• Der findes allerede i dag en række spændende oplevelsestilbud, som kan udvikles sammen og hver for sig.
• Stadig flere mennesker efterspørger aktive oplevelser i den friske luft.
• Mange – og ret forskellige – interessenter har udtrykt vilje og interesse i forhold til at indgå i et tæt samarbejde om at udvikle området. Der er faktisk en lang tradition for samarbejde – blandt andet gennem det såkaldte Bangsboudvalg.
• Bangsbo-området er et historisk område, der gemmer på en skattekiste af interessante fortællinger – og der er i dag et stigende fokus på kultur- og kulturarvsturisme som motivation for at besøge et sted.
• Bangsbo-områdets placering tæt på motorvej, landevej og færge gør, at det er nemt at besøge området. Og så ligger området lige i udkanten af Frederikshavn. Hertil kommer, at Nordjylland er danskernes foretrukne feriedestination.
• Hærvejen går gennem området, hvilket er særligt interessant set i lyset af den udviklingsproces, som er igangsat på tværs af 15 kommuner, hvor Frederikshavn Kommune spiller en vigtig rolle, da Hærvejen starter / slutter i Frederikshavn.
• Frederikshavn har stor overnatningskapacitet, hvilket betyder, at gæster ikke behøver at skynde sig, når de besøger Bangsbo-området – og dette uanset om de går på museum, cykler, vandrer eller sidder og kigger på det smukke område.
• Bangsbo-området er en velbevaret hemmelighed, hvilket giver mulighed for at skabe en grundlæggende fortælling om området. En fortælling, der rækker ind i fremtiden for området.
• Bangsbo-området er autentisk. Der er ikke behov for at ”opfinde” historier om området.
• Søværnet, som holder til i Bangsbo-området, står sandsynligvis over for at skulle byde flere medarbejdere velkommen. Søværnets og Sergentskolens medarbejdere er flittige brugere af Bangsbo-området.
BANGSBO-OMRÅDET
Historien om Bangsbo-området er tæt knyttet til hovedgården Bangsbo, hvis historie går helt tilbage til 1345. I dag har Kystmuseet Bangsbo til huse i bygningerne. Navnet Bangsbo kommer fra Bangsboodh ‘Bangs bod’, hvilket henviser til små fiskerhuse, boder, der en gang tjente som opholdssted for fiskerne i forbindelse med sæsonbestemt fiskeri i Kattegat.
Bangsbo-området har gennem mange år været et af mest besøgte naturområder i Frederikshavn Kommune. Dette skyldes ikke mindst, at det tilbyder en attraktiv kombination af skønhed, natur og spændende oplevelser. Allerede i 1944 blev en stor del af området ved Bangsbo Hovedgård og den omkringliggende skov fredet, hvilket understreger områdets attraktivitet. Bangsbo-området er i dag ikke et præcist afgrænset område. Det er i høj grad defineret af områdets mange muligheder for interessante oplevelser. Taler man med frederikshavnerne, handler forståelsen af Bangsbo-området om
den måde, hvorpå de hver især anvender området. Nogle frederikshavnere har en Bangsbo-oplevelse, når de besøger ishuset ved den historiske restaurant Møllehuset. Andre fortæller, at det for dem handler om at nyde livet på stranden eller på Neppens havn. Andre igen fortæller, at for dem, så er en ægte Bangsbo-oplevelse en vandretur i ro og mag gennem Bangsbo Dyrehave, som er den indhegnede del af de skovområder, der præger Bangsbo-området. I dag er omkring halvdelen af skovområdet indhegnet.
Bangsbo-området er i dag et levende område, som tiltrækker rigtig mange gæster. Fra lokale, der går tur med hunden, over medarbejdere eller kursister fra Søværnets anlæg i skoven til udenlandske turister med interesse i f.eks. 2. verdenskrig.
KORT OVER BANGSBO-OMRÅDET
Kystmuseet/ Bangsbo Fort/ Bangsbo Bunker
Bangsbo Botaniske Have
Pikkerbakken
Cloostårnet
Bangsbo Å
Kystmuseet Bangsbo
Frederikshavn Rideklub
Bangsbo Legeplads
Bangsbo Hundeskov
Søværnets område
Skovhuset
Restaurant Møllehuset
Neppens Havn
Frederikshavn Isstadion
Bangsbo Dyrehave
Ishuset Møllehuset
Vandværkssøen
Vandværksskoven
Punkt på Danmarks længste riderute
Punkt på vandrerute Hærvejen
Punkt på cykelrute Hærvejen
Dronningestien
OPLEVELSERNE
Bangsbo-området byder i dag på mange spændende oplevelser, som for eksempel:
Kystmuseet Bangsbo
Museet ligger i den gamle hovedgård og en række omkringliggende bygninger. Museet sætter blandt andet fokus på livet omkring år 1900, hvor store forfattere og kunstnere, som for eksempel Herman Bang, Gustav Wied og Betty Nansen, brugte stedet som samlingspunkt. Herudover kan man opleve en besættelsestidsudstilling, det enestående Ellingåskib fra 1163 og mange flere interessante udstillinger. Museet har desuden både butik og café.
Kystmuseet Bangsbo Fort
Fortet, som ligger 82 meter over havet, er et befæstningsanlæg bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Museet omfatter ikke mindre end 80 bunkere, hvoraf ca. 20 er i brug i dag. Nogle af bunkerne er indrettet som dengang, de var i brug. Udsigten fra fortet udover Kattegat er intet mindre end fantastisk.
Bangsbo Dyrehave
Bangsbo Dyrehave er kendt under forskellige navne som Bangsbo Skov, Bangsboskoven og Dyrehaven. Bangsbo Dyrehave er i dag en idyllisk
naturperle med 55 ha. indhegnet skov og eng med ca. 60 dådyr og kronvildt.
Pikkerbakken
Pikkerbakken er en del af en 3 km lang kystskrænt, som blev dannet i istiden, og den ligger 71 meter over havet. På toppen af Pikkerbakken finder man en udsigtsplatform, der giver en fantastik udsigt over Frederikshavn og Kattegat.
Stier og ruter
Der er i Bangsbo-området etableret en række stier, som benyttes flittigt af både lokale og gæster. Det gælder for eksempel Dronningestien, Kongestien, Nordsøstien, Hærvejen og flere andre stier. Det er også muligt at opleve Bangsbo-området på cykel. Den nationale cykelrute Østkystruten, den lokale Tolneruten og flere andre ruter går gennem Bangsbo-området. Der findes desuden et mountainbike-spor, som blandt andet omfatter Pikkerbakken.
Bangsbo Botaniske Have
Bangsbo Botaniske Have er Danmarks næststørste botaniske have, beliggende omkring Bangsbo Hovedgård. Haven er på ca. 8 ha og indeholder botaniske samlinger af meget stor variation, herunder et af verdens største Spaltebede, Tufbede, Norsk Bjergvæg, Rosenhave, Læge/krydderurtehave, Danmarks Vilde Planter, Bonsaisamling og meget, meget mere. Første weekend i juni afholdes Bangsbo Blomsterfestival med over 5.000 besøgende. Mange picnicpladser og Haven er døgnåben.
Vandværksskoven
Vandværksskoven er en hyggelig gammel skov, hvor et tidligere vandreservoir i dag er blevet omdannet til en idyllisk skovsø. De mange gamle bredkronede bøgetræer bidrager til den hyggelige stemning.
Cloostårnet
Cloostårnet er et 60 meter højt udsigtstårn i Vandværkskoven. Cloostårnet tilbyder ikke blot en god udsigt, men også en god historie. Købmand og konsul Christian Cloos testamenterede ved sin død i 1914 området samt et pengebeløb til Frederikshavn Kommune med krav om, at et udkigstårn skulle være opført senest i 1962. På dage med klart vejr er der for eksempel udsigt til Skagen og Læsø. Cloostårnet er Danmarks højeste udsigtstårn.
Og Bangsbo-området er så meget mere… det er meget svært at beskrive alle oplevelser – store som små – i Bangsbo-området. Her finder man nemlig også Bangsbo Å, Neppens havn, Danmarks længste riderute, madpakkehytte, skovlegeplads, en strand, en jernaldergravplads, en rideskole og et isstadion. Anemoner, skovsyre, østershatte, bellis, brombær, kaprifolie, grævlinge, bjergvipstjert, musvåge, grønspætte, stor flagspætte, huldue, flagermus, natugle, kærnebider, isfugle og ørreder findes også i området..
VI HAR VÆRET I BOTANISK HAVE OG
PÅ PIKKERBAKKEN, OG NU ER VI VED FORTET OG SKAL SE, HVAD DET
ER. DER ER FAKTISK MERE AT LAVE, END JEG HAVDE REGNET MED.
KVINDE, 58 ÅR, SYDSJÆLLAND (EPINION 2023)
FREMTIDENS BANGSBO
VISION FOR 2035
I 2035 er Bangsbo-området en sammenhængende destination i international særklasse. Det er et område, der for alvor sætter Frederikshavn på landkortet. Et område, man rejser langt for at opleve. Et område, der tilbyder mindeværdige oplevelser af meget høj kvalitet hele året rundt. Og dette uanset, om man søger aktiviteter eller ro og tid til refleksion. Sådan har det været i mange år, og sådan vil det være fremover. Det handler om naturen, den friske luft, historien, udsigterne, roen og om at bevæge sig både mentalt og fysisk. Og så handler det om at passe godt på Bangsboområdet, så man som gæst altid får følelsen af, at man er på besøg i et naturområde.
Uanset hvilken oplevelse, man søger i Bangsboområdet, så er rammerne fantastiske. Sådan er det i dag, og sådan vil det være i fremtiden. Oplevelserne i Bangsbo-området er meget forskellige, men de har mindst to vigtige ting til fælles. De udspringer alle af områdets stedbundne karakteristika, og de er alle af høj kvalitet. Bangsboområdet består derfor af en lang række forskellige kvalitetsoplevelser – store som små – der alle på deres helt egen måde bidrager til at skabe en samlet destination i international særklasse. Bangsbo-området er i 2035 en integreret del af frederikshavnernes hverdag. Her føler frederiks-
havnerne sig tilpasse. Her møder de gæster fra hele verden, og her opdager de hele tiden nyt. Frederikshavnerne er stolte af Bangsbo-området, og de fortæller gerne andre om de mange oplevelser.
Visionen for Bangsbo-området i 2035 er ambitiøs, og det er den, fordi Bangsbo-området har et stort uforløst udviklingspotentiale i forhold til at skabe gode oplevelser for rigtig mange mennesker. Dermed har Bangsbo-området samtidig et uforløst potentiale i forhold til at gøre Frederikshavn til et endnu mere attraktivt sted at bo og besøge.
TRE SIGNATUROPLEVELSER
Visionen om, at Bangsbo-området i 2035 er en sammenhængende destination i international særklasse kræver, at Bangsbo-området har noget ganske særligt at tilbyde. Og dette i et marked, hvor konkurrencen bliver stadig mere intensiv – både i forhold til naturbaserede oplevelser og kultur- og kulturarvsoplevelser.
I arbejdet med at udvikle Fremtidens Bangsbo er der blevet udpeget tre signaturoplevelser, der hver især og ikke mindst samlet vil give Bangsbo-området et markant løft ved at tiltrække mange mennesker.
Signaturoplevelse #1
Udvikling af Kystmuseet BangsboForttil en kulturattraktion af international standard
Frederikshavn – eller måske rettere Nordjylland – mangler en stor international attraktion. Og af flere grunde er det oplagt at rette øjnene mod Kystmuseet Bangsbo Fort. Der er tale om et museum med en fantastisk smuk beliggenhed, en betagende udsigt, særdeles gode infrastrukturforhold og god plads. Samtidig er der allerede i dag tale om et museum, der sætter fokus på aktuelle emner, som interesserer mange mennesker på tværs af nationaliteter.
Kongestien
Signaturoplevelse #2
UdviklingafoplevelserirelationtilHærvejen, somgårgennemBangsbo-området.
Hærvejen står samlet set over for en spændende udvikling på tværs af 15 kommuner med Udvikling Hærvejen i en koordinerende rolle. Hærvejen er allerede kendt i både ind- og udland. Med den udvikling, der er igangsat og med den opmærksomhed, som Hærvejen vil få fremadrettet, er det vigtigt for Frederikshavn at udnytte dette til fulde i forhold til Bangsbo-området. Ikke mindst da Frederikshavn er det nordligste punkt for Hærvejen. Det vil blandt andet være oplagt at udvikle to eller flere Hærvejssløjfer, som inviterer til udforskning af Bangsbo-området.
Signaturoplevelse #3
UdviklingafetsærligtBangsboaktivitets-ogvelkomstcenter
Et center i Bangsbo-området skal samle mennesker, der har en fælles interesse i forhold til at anvende Bangsbo-området til outdoor-aktiviteter som vandring, cykling, løb mv. Her skal være faciliteter til Frederikshavns forskellige klubber, her skal være plads til besøg fra klubber, og her skal være plads til, at både lokale og gæster fristes til, at starte eller slutte for eksempel en lang gåtur. Her er plads til opbevaring af grej, her er plads til salg / udlejning af grej, her er plads til undervisning og møder, og her er plads til at bytte gode historier.
INDSATSOMRÅDER FOR
EN SAMMENHÆNGENDE DESTINATION
Der er fire overordnede indsatsområder i forhold til at udvikle Bangsbo-området frem mod 2035. For hvert af disse indsatsområder er der desuden
I forståelsen
Det er vigtigt, at alle, der arbejder med at udvikle de mange forskellige dele af Bangsboområdet, har fokus på, at der er tale om ét område, som består af en lang række oplevelser, der alle er Bangsbo-oplevelser.
Tiltag:
1. Styrkelse af en fælles identitet og udvikling af fælles visuel identitet.
2. Udvikling af en fælles kernefortælling om Bangsbo-området.
3. Fælles kommunikationsstrategi – markedsrettet og investorrettet
4. Etablering af et stærkt Udviklingsforum Bangsbo – med deltagelse af erhvervslivet i Frederikshavn Kommune.
5. Nye navne til eksisterende oplevelser, således ”Bangsbo” indgår.
6. Udvikling af fælles digitalt formidlingskoncept.
7. Involvering af frederikshavnerne i udviklingen af Bangsbo-området. Det kan være frivillige, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.
udpeget en række mulige konkrete tiltag. Der vil naturligvis løbende blive identificeret nye tiltag i takt med, at udviklingen skrider fremad.
I ankomsten
I forhold til at skabe én sammenhængende destination er det vigtigt, at både lokale og gæster ved, hvornår de rent faktisk er ankommet til Bangsbo-området.
1. Udpegelse af attraktive ankomststeder, hvor det er tydeligt, at man er ankommet, når man stiger ud af bilen eller stiger af cyklen. Det kan være hensigtsmæssigt at placere disse ankomststeder i områder med kommerciel aktivitet samt gode toiletforhold. Det kunne være ved Møllehuset / Ishuset, Cloostårnet eller Kystmuseet Bangsbo.
2. Bangbo-området breder sig over et stort område, og derfor er det vigtigt at hjælpe gæster til at forstå, hvornår de rent faktisk befinder sig – eller bevæger sig ind i – Bangsbo-området. Man kunne kalde det et mentalt hegn.
I sammenhængen
Bangsbo-området skal være ét sammenhængende område på trods af den store variation på tværs af de forskellige oplevelser. Og det skal være nemt at orientere sig og finde rundt.
1. En fælles Bangsbo manual – til inspiration ved udvidelser, anlæg etc.
2. Udvikling af et Bangsbo skiltnings- og wayfindingkoncept.
3. Gentænkning af stier og ruter i lyset af Hærvejsindsatsen.
4. Konkret: Udvikling af ”En dag i Bangsbo” guides – digitalt.
I oplevelserne
Udvikling af nye oplevelser og styrkelse af eksisterende oplevelser med udgangspunkt i områdets stedbundne karakteristika, traditioner og historie. Det handler om at skabe oplevelser, der naturligt hører til i Bangsbo-området.
1. Styrkelse af eksisterende oplevelsestilbud.
2. Naturpleje – beskyttelse af det, der er hjørnesten i Bangsbo-området.
3. Konkret: Udvikling af opholdssteder, der inviterer til at tage en pause, nyde en udsigt eller tale sammen.
4. Konkret: Indarbejde Frederikshavn Rideklub i Bangsbo-området.
5. Konkret: Kunst i naturen.
6. Konkret: Events.
7. Konkret: Yderligere aktivering af Skovhuset, der ligger smukt placeret i Bangsbo Dyrehave.
8. Konkret: Etablering af luksusshelters.