Børneneuropsykolog Pia Stendevad
Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
-
1
Plan Introduktion Hjernen – set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed,
social kognition Psykosociale vanskeligheder
Råd til hverdagen 2
Hjernen Ofte hører man om
hjernens to sider
Højre side: handledelen kreativ
Venstre side: sproglig del struktureret
3
Hjernens overordnede områder Occipitallap (synslap) Parietallap (isselap) Temporallap (tindingelap)
Frontallap (pandelap) Cerebellum (lillehjernen)
4
Hjernen – dybereliggende dele Hippocampus og mange andre
5
Hjernen – inddelt i endnu flere områder Ansigtsgenkendelse (37)
Social forståelse
(38,9,10,20,21,22,37,47) Sprogforståelse
(22,20,21,37,39,40,5,7,6, 9,10,23,26,29-31, 38,43,44,45,47)
6
Hjernen i praksis Hver del sin funktion, MEN intet sker uden
samarbejde Plasticitet Træning giver mening – men fikser ikke alt
7
Vanskeligheder - generelt ď Ž Der er ingen vanskeligheder, som er
specifikke for børn med epilepsi ď Ž
men hos patienter med epilepsi ses vanskeligheder oftere end hos andre
8
Epilepsidebut i barndommen Epileptiske anfald kan gribe forstyrrende ind i barnehjernens optimale udvikling – generelt eller specifikt ”Byggesten” kan mangle ”bygningen” bliver vakkelvorn eller ligefrem skæv
9
Epilepsi kan medføre problemer med
Opmærksomhed Eksekutive funktioner (overblik, planlægning mm.) Mental fleksibilitet og hastighed Hukommelse Ordfinding, sprog og tale Social kognition Abstrakt tænkning Opfattelse af helheder Generel indlæring 10
11
Vanskeligheder med opmærksomhed Vigtigt at identificere
vanskelighederne
for at kunne forstå barnet for at kunne hjælpe barnet
12
Udredning Forældresamtale, oplysninger fra børnehave
og skole, observation, testning
Fx ”Staty” – en opmærksomhedsprøve
Luk øjnene indtil du bliver bedt om at åbne dem igen Hold øjnene lukket hele tiden
13
Ofte har børn med opmærksomhedsvanskeligheder svært ved at: fastholde opmærksomheden ved leg eller opgaver høre efter og følge instruktioner
organisere og færdiggøre aktiviteter eller opgaver holde styr på ting og huske aftaler holde kroppen i ro, de er ”i gang” hele tiden lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og
rolig måde
14
Råd i hverdagen Genkendelig hverdag –
så ved barnet, hvad der skal ske Hav mange rutiner –
skaber ro Forberedelse i form af
enkle og tydelige beskeder 15
Råd i børnehave/skole
Lille gruppe
Pictogram
Stilleplads
Punkt-støtte
”Pille-ting”
Tid og plads til bevægelse 16
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og børnehave/skole
Pædagogisk konsulent Specialklassekonsulent Tale/hørekonsulent Psykolog Psykologisk vurdering Pædagogiske anbefalinger Valg af børnehave/skole Vejledning til familie og profesionelle
17
Praktiske forslag Ved velkendt arbejde kan man bruge høretelefoner med kendt
og selvvalgt musik Lav gerne skriftlige huskesedler, da det giver støtte til at huske Anvend mobiltelefon til at minde om aftaler Giv små, korte pauser undervejs (fx hent en bog, gå på toilet,
løb en tur i gården) Giv meget, relevant ros
18
19
Social kognition Menneskets tænkning i
social sammenhæng Hvordan man afkoder andre
menneskers tegn og adfærd Hvordan man forstår det,
man oplever i det sociale samvær
cand. phil Klaus Møller Kristensen, Syddansk Universitet
20
Social forståelse I socialt samvær er det vigtigt at forstå andres mentale tilstand - at kunne forstå, at et andet menneske kan have en
tankegang, som er anderledes end ens egen (viden, følelser, hensigter, vilje, ønsker) - at have evne til at forstå en anden persons
overbevisning, meninger eller ironiske bemærkninger
21
Social forståelse – at aflæse tegn
22
Problemer med social forståelse En del epilepsipatienter har det svært i det
sociale samvær En del oplever, at de har svært ved at
fastholde kammeratskaber og bliver ensomme
23
Udvikling af evne til social forståelse 0 – 5 mdr.: Opmærksomhed på menneskers mimik, lyde og bevægelser 5 – 9 mdr.: Opmærksomhed på verden omkring sig Efterligning af sprogets melodi Ordlignende lyde
24
9 – 12 mdr. Evne til kommunikation omkring noget fælles udvikles Evne til at se, hvad den anden er optaget af Evne til social reference ved tolkning af tvetydighed
Beherskelse af den kommunikative gestus (give,
modtage, anmode, indvillige)
25
1 – 4 år 1 – 1½ år: Laver relevante lyde for at
kommunikere 1½ - 3 år: begyndende evne til at se den andens
synsvinkel, hensigter, forstå snyd, sand viden
Fra 4 år: forstå den andens handlinger ud fra
falsk tro (Smarties-test) 26
At forstå den andens perspektiv At være i stand til at opfatte andres følelser, tanker
og hensigter. At forstå, hvordan andres handlinger hænger
sammen med deres hensigter, ønsker, viden osv
Fra 5 år: beskriver i telefonen det, som den anden ikke kan se
27
Råd ved vanskeligheder med social forståelse Social træning Støtte i leg og samvær
Punkt-støtte Mindre, overskuelig
gruppe Anvisninger til forventelig adfærd
28
Råd til træning af social forståelse
Træn små hverdagssituationer Træn særlige situationer (fx til fødselsdag) Spil små skuespil Tal med barnet om de situationer, der gik godt Kig på billeder af situationer, som gik godt Træningen skal være kortfattet og så længe barnet synes, det er sjovt/interessant 29
Social forståelse – vigtig kunnen Vigtigt, at barnet har god social forståelse og
lærer at begå sig socialt
Giver trivsel, selvværd og glæde for barnet Giver ro og tro hos forældrene
30
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og
børnehave/skole
Pædagogisk konsulent
Gode ideer til pædagogisk indsats Vejledning til familie og professionelle
Psykolog
Psykologisk vurdering - rådgivning Valg af børnehave/skole 31
32
Indlæringsmæssige vanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder
33
Specifikke indlæringsvanskeligheder Læse- og staveproblemer Matematikproblemer
Motoriske problemer
34
Råd ved specifikke vanskeligheder Få undersøgt omfanget af vanskelighederne Specifik træning Specifikke hjælpemidler, fx it-rygsæk,
lommeregner, oplæsning Tilpas forventninger Eksamen på særlige vilkår
35
Generelle indlæringsvanskeligheder Vanskelighederne findes i dansk, matematik,
frikvarter osv. Der kan være nogle fag, hvor barnet klarer
sig bedre Barnet får tiltagende svært ved at følge med
både fagligt og socialt
36
Råd ved generelle indlæringsvanskeligheder Få undersøgt omfanget af vanskelighederne Forståelse er vigtig
Træn – men med tilpassede forventninger Brug relevante hjælpemidler, fx lommeregner Eksamen kan måske gennemføres i udvalgte fag
37
Praktiske forslag Giv klar beskeder Undgå komplicerede, lange sætninger
Tjek, at barnet har forstået fælles beskeder (tal med barnet efter
beskeden er givet) Gør matematikbog/læsebog simpel (forstør, klip) Giv én opgave ad gangen
Brug TimeTimer til at vise arbejdstid 38
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Samarbejdspartner for forældre og
børnehave/skole
Pædagogisk konsulent Specialklassekonsulent Tale/hørekonsulent Psykolog PPR vurderer i samarbejde med skole og forældre, hvilken støtte, barnet skal have 39
Støtte i børnehave/skole Støtte bør gives til børn med
indlæringsvanskeligheder, sociale vanskeligheder og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder
Støtten gives altid i form af ’punkt-støtte’ Støtten gives ud fra barnets individuelle kunnen Støtten kan gives af primær pædagog/lærer 40
Børn med epilepsi bør følges Alle børn, der går i stå/taber færdigheder bør
vurderes neuropsykologisk Børn, der mistrives, bør støttes og baggrunden derfor bør vurderes Med relevante mellemrum bør et barn med epilepsi og deraf følgende vanskeligheder vurderes neuropsykologisk
i forhold til social funktion i forhold til generel trivsel i forhold til indlæring/opmærksomhed 41
Tak for opmĂŚrksomheden
42