Hæfte 3
Borgernes Hus
Helhedsplan
DGI Projekt- og landskabsværksted Tegne- og legestue Arkitekt MAA. Finn Refslund Konsulent Bo Fisker Konsulent Ole Brændgaard Cand. polit. Kirsten Brusgaard Art Director Erik Reinert Knebel 2010
Helhedsplan Forståelsesramme for helhedsplanen.
At arbejde med udgangspunkt i Borgernes Hus, som landsbynetværkets mødested betyder, at skabe rum og rammer for en bevidst arbejdsproces. Hvor hensigten er en visualiseringer og at opsætte pejlemærker for en udviklings- og forandringsproces med et visionsgrundlag. Helhedsplanen tager udgangspunkt i de sammenhænge af nutidige og fremtidige sammenhænge af områdets brug, som defineres. De værdivalg, tanker og handlemåder Borgernes Hus har haft, har og vil have i fremtiden. Det betyder at de visioner samt den betydning de tillægges, er af afgørende betydning for udviklingen af helhedsplanen. En helhedsplan med et klart visions grundlag vil derfor tage udgangspunkt i en visualisering og analyse af de ønskede fremtidsperspektiver og derefter en fortløbende stillingtagen til hvilke områder der skal fremmes og hæmmes. Disse valg skal sættes i forhold til de tekniske, menneskelige og økonomiske rammer som Borgernes Hus har.
En helhedsplan som udtryk for faste vedtagne rammer eller en helhedsplan som udtryk for muligheder.
Helhedsplanen benytter sig at en planlægningstænkning, som tager sit udgangspunkt i en udpegningen af mulige potentialer.
Helhedsplanen er dermed ikke en færdig master plan, men et arbejdsredskab, som giver pejlemærker og forsøges levendegjort gennem det fortsatte planlægningsarbejde. Selvom det umiddelbart kunne se ud. som en modsætning er helhedsplanen netop et forsøg på at skabe en plan, som ønsker at sikre fleksibilitet, åbenhed, robusthed og involvering i en åben plantænkning. Den anviser muligheder på baggrund af den viden og de fremtidsperspektiver som Borgernes Hus har og ser.
SELV MODSTRIDENDE SYNSPUNKTER KAN FORENES I EN SLAGS MANGFOLDIGHEDENS HARMONI
Faciliteter skaber rammer mennesker skaber kultur.
Aktiviteter og sammenhæng med den omgivende verden skaber fundamentet for livet, hvor bygninger, pladser og grønne områder er rammerne for livet. Medarbejderne, foreningsfolket og borgerne er områdets aktørkreds, som hver dag indtager og skaber livet i området. De udfylder rammerne og det er i samspillet mellem aktørkredsen og rammerne husets fremtidsplaner og udviklingskvalitet bestemmes. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen – og de udfordringer som udviklingen af fremtidens mødested står overfor – vil vi gøre opmærksom på en afgørende faktor, den kulturbevægelse som skal skabe liv i det nye område. Det er afgørende at der skabes muligheder for at arbejde på tværs af kulturområder og de forskellige kulturer ser sig selv, som en del af fremtidens kulturelle mødested.
Landsby-begrebet
Landsbyen var et leve og bosted, der omfattede forskellige funktioner, kirken, forsamlingshuset, boligen og forskellige erhverv, den klassiske landsby er under forvandling. Landsbyen udtømmes for arbejdsliv og bliver mere og mere det gode leve og opholdsted. Helhedsplanen tager udgangspunkt i disse forandringstendenser og sætter fokus på de udfordringer fremtidens landsbynetværk står overfor. Fremtidens multifunktionelle, åbne og fleksible landsbynetværk kan være en af flere mulige veje for at undgå en landsbyudtømning. Ingen landsbyer har det hele, men sammen har vi alt.
Hovedgreb Et stort centralt uderum skal forbinde Borgernes Hus og skoleområdet og en fleksibel ud - og ombygning af Borgernes Hus, hvor en tunnel skal åbne området og bygningen op. Mødestedet skal være et kraft centrum, som trækker på kryds og tværs, således skabes rummet og rammerne for landsbynetværkets mangfoldige kulturliv. Borgernes hus skal indeholde “alverdens” faciliteter, ex. springfaciliteter, café , internet, legeområde for børn, borgerservice, kunstværksteder, multirum, motionsfaciliteter, mødeog forsamlingsfaciliteter m.m. Bygningsmassen åbnes op så der er visuel kontakt til de mere lukkede faciliteter i bygningen og der skabes en ”sluseindgang” til bygningsmassen. Den nuværende parkeringszone reetableres med ny indgang til Borgernes Hus – samt en transport vej til ”forsiden af huset”. En bred bevægelses allè på langs af området skal skabe kontakt mellem Borgernes Hus og skolen samt være indfaldsvej til området for cyklende og gående. Bevægelses alléen er forbindelses led til de forskellige bygninger i området og har opkobling til en sti, som omkredser hele området. Bevægelses stien er et væsentligt element, som rammer området ind og danner gode forbindelseslinjer til de forskellige rekreative oplevelses rum og området funktioner. Der skabes åbning mellem det nuværende spejderområde og resten af området, således at der bliver sammenhæng mellem bygningsmassen og hele det udendørs område. Graden af kulturel integrering afgøres af, hvor meget samarbejde skole, forening, hal og landsbynetværkets ønsker der skal samarbejdes om.
Kulturel og funktionel integrering, et hovedgreb - i hvilken grad kultur samtĂŚnkes i forhold til den multifunktionelle struktur Hensigt Overordnet er der arbejdet med, at skabe et sammenhĂŚngende kulturomrĂĽde, som i videst mulig grad tilgodeser forskellige interessenter.
.
Tilgang For at kunne diskutere en helhedsplan for omrüdet, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsÌt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, finder vi det nødvendigt at opstille en rÌkke principper for arbejdsprocessen. Fleksibilitet ‡ $NWLYLWHWHUQH HU HQ IXVLRQ PHOOHP UHNUHDWLRQ LGU W VNROH pasning og kulturaktiviteter ‡ )OHUH IXQNWLRQHU VDPPHQO JJHV IRU DW PXOLJJ¥UH driftgrundlag og lokal involvering ‡ 6DPPHQO JQLQJ DI DNWLYLWHWHU IRU DW RSWLPHUH XGQ\WWHOVHQ af den nuvÌrende bygningsmasse og de fremtidig faciliteter ‡ 6LNUH HQ PXOWLIXQNWLRQHO PDQJIROGLJKHG JHQNHQGHOLJ variation
kultur
foreningskultur
foreningskultur skolekultur
foreningskultur skolekultur pasningskultur
pasningskultur fÌlles mødested for kultur
pasningskultur
fÌlles mødested for kultur
skolekultur fÌlles mødested for kultur
Det lokale ‡ 6WHGHWV LGHQWLWHW XGVSULQJHU DI V USU JHW L E\JQLQJVPDVVHQV placering og omrüdets placering samt de nuvÌrende funktioner - et landsbynetvÌrks fÌlles mødested ‡ %RUJHUQHV +XV RJ ODQGVE\QHWY UNHWV P¥GHVWHG E¥U GLIIHUHQWLHUH VLJ PDUNDQW IUD WLOVW¥GHQGH KDOOHU NXOWXUDQO J i omrüdet ‡ 8GQ\WWH SODFHULQJHQ VNROH SDVQLQJV RUGQLQJHQV FHQWUDOLVHULQJ og foreningslivets tilknytning
struktur
Landsbyernes FÆLLED
Åbenhed ‡ %\JJHULHW KHOKHGVSODQHQ VNDO Y UHW SU JHW DI JHQQHPV\Q og synlighed ‡ $NWLYLWHWHUQH VNDO NXQQH IRUDQGUHV RYHU WLG ‡ )DFLOLWHWHU IRU GHW XIRUXGVHWH IUHPWLGLJH DNWLYLWHWHU vÌre multifunktionelle ‡ $NWLYLWHWHUQH HU WLO JHQVLGLJ LQVSLUDWLRQ VNDEHU OLY synlighed og synergi
Landsbyernes ARENA
Landsbyernes mødested
6DPPHQK QJ ‡'H IRUVNHOOLJH NXOWXUHUV VDPDUEHMGH HU HQ IRUXGV WQLQJ IRU en forandringsproces ‡'HU VNDO Y UH SODGV WLO IOHUH IRUVNHOOLJH NXOWXUHOOH DNWLYLWHWV former ‡(W NXOWXU RJ P¥GHVWHG IRU DOOH ‡.XOWXU IDFLOLWHW RUJDQLVHULQJ RJ NRPPXQLNDWLRQ hÌnger tÌt sammen
GENNEMGÅENDE GANG FRA PARKERINGSPLADS TIL AKTIVITETSOMRÅDER
STUEPLAN
Bygnings hovedgreb
DEPOT
SPINNING
HAL
OMKLÆDNING OG BAD OMKLÆDNING OG BAD NUVÆRENDE AKTIVITETER
MØDERUM
TRAPPE TIL CAFÉ OG AKTIVITETSOMRÅDE
RAMBLA UDFORDRER FANTASI OG BEVÆGELSE
Der skabes en fordelings- og forbindelsestunnel gennem det nuværende indgangsparti, samt et nyt indgangsparti. Områdets kulturaktiviteter finder sted på sydsiden af bygningen og ideen er derfor at skabe en direkte forbindelse til området. Rumlige kvaliteter
De rumlige kvaliteter skabes ved en stor variation og fleksibilitet. Der spilles i den rumlige bearbejdning på inde og ude, åbent og lukket og ikke mindst på lyse farver. Det tilstræbes, at alle faciliteter udføres med størst mulig fleksibilitet. Herved opnås muligheder for såvel store åbne rum til mange folk og små og mere intime rum for de få. Der skal arbejdes med fleksible rumdelinger, således at samme rum kan bruges multifunktionelt. I overgangen mellem de forskellige rum arbejdes med glaspartier, som styrker gennemsigtigheden i bygningsmassen. Det gælder også i forbindelse med overgangene mellem ude og inde.
Materialeholdning
Bygningsanlægget kan eksempelvis udføres med et enkelt bygningssnit, lette facadematerialer og beton. Der bør tænkes i energirigtige og miljømæssige løsninger. Generelt bør projektet gennemføres med udgangspunkt i en lavteknologisk holdning som svar på de miljømæssige spørgsmål, de driftsmæssige omkostninger og involveringen af frivillighedskulturen. Ved valg af materialer og konstruktioner bør der blive lagt vægt på kendte byggematerialer, der er robuste og vedligeholdelsesvenlige. Materiale valget skal være med til at sikre at drift og vedligeholdelsesomkostninger minimeres.
Hovedgreb udendørsarealer Fremtidens forbindelseslinjer og kryds
Hovedindgange til området Rumforbindelse Centrale forbindelsesområder Hovedlinjer for området Sti i området
Hovedgreb udendørsarealer Fortætningszoner
Mellemrums fortætning og områdeudveksling
Funktions fortætning
Mellem
r
rtæt ums fo
ning ions Funkt
og om
dvek rådeu
sling
Grænse fortætning Aktiverings fortætning
Aktiverings fortætning
ions Funkt
og o
udve mråde
ksling
Hovedindgange til området Rumforbindelse Fortætningszoner Hovedlinjer for området Sti i området
Modelforklaring Strategi fortætning gennem aktivering af nuværende punktnedslag og udvidelse med nye destinationspunkter
Strategi grænsefortætning mellem to områder
Strategi områdeudveksling og funktionsudvidelse
Strategi mellemrumsfortætning
Strategi funktionsfortætning
En strategi der indebærer, at en række forskellige punktnedslag aktiveres og nye destinationspunkter udvikles. De enkelte punkter kan indeholde forskellige funktioner og aktiverer både de områder, som de ligger i, ligesom de kan sprede aktiviteterne videre ud i det omkringliggende område og derved skabe mere aktivitet, synergi og tyngdeforskydning i området. De forskellige punknedslag skaber muligheden for sammen med forbindelseslinjer at stimulere bevægelsesmønstret i hele området.
Udover placering af særlige destinationspunkter placeres nye bygninger i områdets kanter og mellemrum. Strategien er at placeringen på randen mellem to områder samler de to før adskilte områder. En attraktor placeret på selve grænsen mellem de to områder kan blive centrum for forskellige former for social og bevægelsesmæssige udvekslinger. Strategien fokuserer på, at man placerer et rum, en bygning eller en anden form for attraktion for at skabe udveksling og interaktion mellem forskellige områder.
Strategien om fortætning gennem aktivering af nuværende punktnedslag og udvidelse med nye destinationspunkter fungerer ikke entydigt alene. Livet og bevægelsen til og fra de forskellige destinationspunkter medfører at andre dele af området sættes i spil. Således forsøger områdestrategien at skabe et eller flere attraktive forankringspunkter til gavn for hele området. Internt samles områdetaktiviteter og via en udveksling med omgivelserne spredes nogle af disse aktiviteter, som ringe i vandet, ud i det omgivende område. Forankringspunkterne skaber således ikke kun fortætning på udvalgte steder, men de skaber også bevægelser på tværs af området. Strategien er at skabe en levende sammenhæng mellem forskellige områder ved hjælp af gode forbindelseslinjer og derved en høj gennemstrømning af mennesker.
Ved udarbejdelse af en helhedsplan med pejlemærker for de fremtidige udvidelsesplaner, som udvider området og dermed afstanden mellem de forskellige funktioner, er det væsenligt at se på mellemrummene. Fremtidens område udvides og fortættes samtidig ved at sætte fokus på de eksisterende mellemrum. I fremtiden ønsker man derfor at aktiverer og skabe uderum i de eksisterende mellemrum, som findes i den nuværende bebyggelse. Målet er at forstærke og udvikle den eksisterende struktur og give de eksisterende rum en klar identitet. Den selvstændige karakter er med til at skabe mangfoldighed i hele området og samtidig med til at skabe fremtidens identitet for hele området.
Strategien tager udgangspunkt i enten at fortætte samme funktioner samme sted eller samle forskellige funktioner samme sted. Funktionsfortætningen kan være med til at skabe overblik og sammenhæng mellem samme funktioner eller skabe en udfordrende samarbejdskultur mellem forskellige funktionsområder. Derudover kan der være tale om en synliggørelse gennem fortætningen og demed være en del af den samlede identitetsdannnelse af området.
LandsbynetvĂŚrket LandsbynetvĂŚrket.
Nørre Vissing
Borgernes Hus, hal, forsamlingshus, ungdomsklub, juniorklub og skole, er placeret i det übne land centralt placeret i et netvÌrk af landsbyer. Skolen har ca 170 elever, samt en børnehave med ca 60 børn. Skole og børnehave er fÌlles for 6 landsbyer med opland pü ca 1300 borgere,
ca. 3 km. ca. 5 km.
ca. 2 km.
Landsbyernes afstand til skole og Borgernes hus er fra ca. 1,5 km. op til ca. 6 km.
ca. 5 km.
/DQGVE\QHWY UNHW 9RUHV XQGHUV¥JHOVHU RJ DQDO\VHU SHJHU Sn DW GH RPNULQJOLJJHQGH ODQGV E\HU RSIDWWHU %RUJHUQHV +XV PHG WLOVW¥GHQGH DUHDOHU VRP HW ´I OOHV P¥GHVWHG¾
LandsbynervĂŚrkets Kultur- og idrĂŚtshus ca. 6 km. ca. 3,5 km.
ca. 1,5 km.
ca. 4,5 km.
Udsyn, indblik og risikovillighed
NetvĂŚrk og deltagelse
Kulturskabelse og foreningsliv
Borgernes Hus - et netvĂŚrk af landsbyer
Ingen har det hele... tilsammen har vi alt
UdstrĂĽling, stemning og stolthed
Rum, rammer og mødesteder
Fremtidige forhold
Borgernes Hus og de udendørs arealer Helhed og sammenhæng Borgernes Hus er placeret på et centralt sted i forhold til landsbynetværket. Der er etableret cykelsti fra Hårby og afstanden fra de enkelte landsbyer til Borgernes Hus er i cykelafstand. Endvidere er sti forbindelserne i det nye område etableret således at der skabes optimale overgange til samtlige områder omkring Borgernes Hus. Alle kan være i gang med forskellige aktiviteter, men kan alligevel holde øje med hinanden, fordi stedet er varieret og med stor grad af synlighed mellem de enkelte faciliteter og funktioner. Stedet skal syde af aktiviteter og et væld af muligheder, så det er her landsbynetværket tager hen, uanset om man skal udøve idræt, kultur eller bare hænge ud. Det skal være et sted, hvor man kan møde en vifte af indendørs og udendørs aktiviteter, hvor det er muligt både at dyrke de kendte idrætter eller deltage i mere ukendte idrætsformer. Det er stedet, hvor man kan møde det mangfoldige kulturelle kulturliv. Her er både det mere organiserede og det mere uorganiserede kultur- og fritidsliv under samme tag. Et sted, hvor der kan skabes variation, rigdom og plads til nye ideer og uprøvede muligheder. Der er plads til brugernes og foreningernes ønsker og erfaringer kan indgå i de aktiviteter, der udfolder sig i området.
Borgernes Hus skal være et idrætsog kulturelt centrum for landsbynetværkets mangfoldige udfoldelser. Borgernes Hus danner rammen for både det store og lille fællesskab. Der er muligheder for store arrangementer og små gruppers aktiviteter. Et multifunktionelt mødested for de mange forskellige former for kulturliv.
Perspektiv fremtidens miljø
Liv i forsamlingshuset
BevĂŚgelse i hallen
Gymnastikliv i hallen
Liv i det grønne rum
Gennemsyn og udsigt i hallen
Borgerhuset i Veng Plan, snit og facader Fremtidige forhold 1. etape 2. etape 3. etape
Borgernes Hus i Veng
1. etape
Plan, snit og facader
Fremtidige forhold 1. etape
Hovedgreb Der etableres et ankomstareal med overdækning og infovæg Tunnel forbinder ankomsarealet med idrætsanlæg og omklædning Trappen ved omklædningsrummene bevares som etageforbindelse Hal
Parkering
Rambe til ny foyer
Forsamlingshus Foreningslokaler Omklædning
Idrætsanlæg
Stueplan 1. etape Overdækket ankomstareal med gennemsyn til hal
Adgangsvejene i stueplanet fra parkeringspladsen og idrætsanlægget til hallen, omklædningsrummene og foreningslokalet sker via ny tunnel
Disponibelt areal
Adgang fra stueplanet til café og forsamlingshus på 1. sal sker via eksisterende trapperum
Hal
Mødelokale med gennemsyn til hallen
Princip
Redskabsrum
Trapperum
Installationsgang til IT, kloak, el og vand varme
Omklædning Juniorklub
Forbindelsesgang og instalationsgang
Idrætsanlæg
Overdækket ankomstareal og mellembygningen
Direkte gennemgang til bagvedliggende idrætsanlæg
Akomst gennem overdækket ingang til omklædningsrum og halaktiviteter, glasfacade bruges som transparent velkomst væg
1. sals plan
Parkering
1. etape
Transparent tag
Adgangsvejen til 1. sals plan fra parkeringspladsen sker via en rampe til ny ombygget foyer Grønt tag
Adgangsvejen til forsamlingshuset sker via foreningslokalerne eller alternativt via en hængebalkon langs hallens højeste væg ind mod foreningslokalerne og forsamlingshuset
Hallen
Adgangsvejen fra forsamlingshuset til toiletterne sker via foreningslokalet eller via den tidligere foreslåede balkon
Gennemsyn til hal Foyer
Forbindelsesbalkon
Den nye mellembygning kan etableres med grønt tag Dame
Foreningslokale
Herre
Kiosk
Forsamlingshus
Køkken
Overdækket ankomstareal med transparent tag
Klub
Idrætsanlæg
Mellembygning, foyer, tunnel og ankomst
Hallen åbnes op for gennemsyn både fra parkeringsplads og fra foyer
INFO Mellembygning
Ankomst gennem overdækket ankomstareal til omklædningsrum og halaktiviuteter Gennemsyn til hallen og infovæg
1. sals plan
Parkering
1. etape
Samme tagdækning
Den nye mellembygning og nyt overdækket ankomstareal kan etableres med samme tagdækning Det overdækkede ankomstareal har en transparent forside som kan bruges til information Fra ankomstarealet er der gennemsyn til hallen
Hallen
Forsiden af mellembygningen anvendes som fordelingsinfo til de forskellige aktiviteter Gennemsyn til hal Foyer
Forbindelsesbalkon
Dame
Foreningslokale
Herre
Kiosk
Forsamlingshus
Køkken
Klub
Idrætsanlæg
Overdækket ankomstarel med transparent lodret skive til info mod parkeringsplads
Overdækket ankomstareal Modulopbygget mellembygning Ny foyer og glasvæg mod eksisterende trapperum
Borgernes Hus i Veng
2. etape
Plan, snit og facader
Fremtidige forhold 2. etape
Hovedgreb Der etableres et ankomstareal med overdækning og infovæg Tunnel forbinder ankomsarealet med idrætsanlæg og omklædning Trappen ved omklædningsrummene bevares som etageforbindelse
Hal
Rambe til ny foyer
Parkering
Forsamlingshus Foreningslokaler Omklædning
Idrætsanlæg
Stueplan 2. etape Overdækket ankomstareal med gennemsyn til hal Depot
Adgangsvejene i stueplanet fra parkeringspladsen og idrætsanlægget til hallen, omklædningsrummene og foreningslokalet sker via ny tunnel
Depot
Fitting med gennemsyn til hallen
Adgang fra stueplanet til café og forsamlingshus på 1. sal sker via eksisterende trapperum
Hal
Mødelokale med gennemsyn til hallen
Redskabsrum
Trapperum
Omklædning Juniorklub
Idrætsanlæg
Direkte gennemgang til bagvedliggende idrætsanlæg
Akomst gennem overdækket ingang til omklædningsrum og halaktiviuteter
1. sals plan
Parkering
Møde Hygge
2. etape
Det åbne rum mellem hallen og mellembygningen overdækkes
Gennemsyn til hal
Mulighed for balkon evt. med gennemsyn
Squash
Squashbane og udvidet foyer etableres med gennemsyn til hallen evt. med balkon
Hallen
Arbejdsmodel Gennemsyn til hal Foyer
Forbindelsesbalkon
Dame
Foreningslokale
Herre
Kiosk
Forsamlingshus
Køkken
Klub
Idrætsanlæg
Arbejdsmodel
Modulopbygning Etapevis eller samlet
Borgernes Hus i Veng
3. etape
Plan, snit og facader
Fremtidige forhold 3. etape
Hovedgreb Ny tilbygning mod idrætsanlægget til café og ophold I stueetagen foreningsrum og disponibelt rum
Hal
Parkering
Forsamlingshus Foreningslokaler Omklædning
Idrætsanlæg
Parkering
Stueplan 3. etape
Overdækket ankomstareal med gennemsyn til hal Depot
Direkte adgang fra parkeringspladsen til hallen, omklædningsrummene, fitnesslokalet og mødelokalerne
Depot
Fitting med gennemsyn til hallen
Adgang fra stueplanet til café, bevægelseslokaler og aktivitetsrum på 1. sal sker via nyt trapperum
Hal
Adgang fra parkeringsarealet Mødelokale med gennemsyn til hallen
Redskabsrum
Omklædning Trapperum Garderobe
Juniorklub
Idrætsanlæg
Direkte gennemgang via tunnel til parkeringsplads
Ankomst gennem overdækket ingang til omklædningsrum og halaktiviuteter
1. sals plan
Parkering
Møde Hygge
3. etape
Det åbne rum mellem hallen og mellembygningen overdækkes
Gennemsyn til hal
Multifunktionelle lokaler etableres med foldevægge Hallen
Mulighed for balkon evt. med gennemsyn
Squash
To 70m2 lokaler til dans, squash eller andre fysiske aktiviteter Møde/hyggerum i forbindelse med squash og andre aktiviteter er hyggeligt indrettet og altid rengjorte
Gennemsyn til hal Foyer
Forbindelsesbalkon
Kiosken nedlægges Eksisterende køkken forsyner forening, borger og forsamlingshus
Squash Dame
Dansestudio
Herre
Aerobic
Multifunktionelle lokaler
Møde Hygge
Klub
Café
Idrætsanlæg
Modulopbygning Etapevis eller samlet
Arbejdsmodel
Køkken
Facade vest
Facade 3. etape
Det åbne rum mellem hallen og mellembygningen overdækkes Multifunktionelle lokaler etableres med foldevægge To 70m2 lokaler til dans, squash eller andre fysiske aktiviteter Møde/hyggerum i forbindelse med squash og andre aktiviteter er hyggeligt indrettet og altid rengjorte Kiosken nedlægges Eksisterende køkken forsyner forening, borger og forsamlingshus
Hovedgreb
Modelfacade syd
Integreret bevægelsesbænk og etageunderstøtning
Aktiviteter 3. etape
Forskelige alternativer til aktiviteter med varierede rumkrav
• • • • • • • •
Dans og motion
Fest
Dans Kunst Bio Net café Værkstedsfunktioner Sundhedsrelaterede funktioner Borgerservice funktioner Kunstudstilling
Modelfoto af sydfacaden 3. etape
Tegning af sydfacaden 3. etape
Model
De udendørs områder
Oversigts- og funktionsplan - uderum
Stjær Veng Bil indgang Cykel indgang
Indgang P-plads Skoleindgang Levende hegn Indgang Borgernes Hus Bagindgang Skole
Hal Borgernes Hus
Børnehave
Klatrevæg Forsamlingshus Motions- og sundhedscenter Ungdomsklub
Indgang fra cykelsti Legeområde
Bevægelsesalle Legelandskab
Asfalt idræt
Boldlandskab Løbe og motionssti
Asfalt arena
Redskabsrum Løbesti
Udskiftningsbænk
Det grønne spejderhus
Fodboldbane
Bevægelsestorv
Uderum Amfiscene Opholds- og bevægelsesområde Boldhegn
Boldens Arena Telt og lejrplads Udskiftningsbænk Skoleskov
Redskabsskur
Å hytten
Delområde 1 P-plads
Nuværende P-plads
Beton element
Gennemsyn
P- anlægget skal fremstå indbydende med klare forbindelseslinje til øst og vest siden af bygningsmassen. Et p-anlæg med tag af opstammede træer og gennemsyn til den nye indgang til Borgernes Hus. Det nuværende areal har præg af manglende vedligehold – stabilgrus overfladen er hullet og træerne med underbeplantning mangler vedligehold. Arealet kunne være en grøn bevægende velkomstplads til Borgernes Hus. Opstammede lindetræer med betonkummer placeret i
Bænke
Idé
forbindelse med P- båse. Belægning af enten kalkstabilgrus eller asfalt og en direkte forbindelsesvej øst om bygningen. Spejdernes areal beplantes. Den åbne plads møbleres med betonelementer til ophold og bevægelse. Fladen, elementerne og rummet skal have karakter, således det kan bruges til andet end p – plads. Her kan der startes op på løbeturen, her kan der spilles petanque – eller løbes på rulleskøjter mellem træerne, alt afhængigt af hvilken belægning der vælges.
Delområde 2 Det grønne rum
Spejderhuset Amfiscenen Uderum
Camp
Arealet syd for Borgers Hus, spejdernes hus og tilstødende arealer åbnes op således der er gennemsyn og adgang. Der beplantes og beskæres således at området fremstår med enkelte grupper af træer – den nedre del bevares med tæt beplantning. Der etableres tre udsparinger med brug af natur sten og en belægningen
af græs og grus. Et scene rum, et opholdsrum og et aktivitetsrum. Området etableres med brug af træ og naturlige sten, som de bærende elementer. Huset udbygges med en træ-terrasse med mulighed for overdækning med sejl. På nord siden af huset etableres der en indgang til bygningen, som skaber sammenhæng til Borgernes hus.
Delområde 3 bevægelses-landskab
Nedgravet trampolin
Beton bordtennis
Cykel
En organisk rum flade danner overgangen mellem det grønne spejder rum og foldboldbanen. Det nuværende foldboldhegn flyttes tættere på den eksisterende foldboldbane, således at hegnet bliver en naturlig afgrænsning mellem det nye store grønne bevægelses rum. Elementer og funktioner i rummet er motionsredskaber og eller en spilplads for slagboldspil eks. tennis.
Delområde 4 bevægelses allé
Bevægelses bænke
Nuværende Der etableres en bevægelses allé øst – vest, som er forbindelseslinje mellem Borgers Hus og Skolen. En allé med mulighed for ophold og bevægelse. Etablering af en flade med gummiasfalt, allé træer og bevægelses bænke skal understrege det lange gennemsyn og områdets sammenhæng. Her finder vi løbebaner, bevægelses- og opholdsbænke. Bevægelsesbåndet indgår i områdets motionssti.
Delområde 5 løbe og motionssti
Udfordringer på stien Hele området indrammes af en gang, løbe og motion sti – med muligheder for forskellige udfordringer. Stien etableres som en trampe sti med kalkstabilgrus og de forskellige udfordringer er de elementer der allerede findes i området. Stien vil kunne få en længe på ca. 1. km.
Kalk-stabilgrus
Udfordringer på stien
Delområde 6 boldens arena
Bølgelandskab
Boldens arena er et udfordrende anlæg – et miljø med bølgende flader og forskellige belægninger. Betonflader og vægge giver udfordrende træningsmuligheder og gode lege muligheder med bolden. Her er mulighed for at sparke til væg, spille fodtennis, og spille bande bold – området er både til leg og målrettet træning. Den gennemgående overflade er gummiasfalt og kunstgræs. Området taler sammen med den eksisterende asfalt flade, som bruges til basketbold og andre bevægelsesformer der kræver hårdt underlag.
Delområde 7 legelandskab
Det nuværende legeanlæg reetableres idet bevægelsesbåndet skærer området igennem. Området indarbejdes med en organisk amøbeform i bevægelsesbåndet, således at områdets funktioner bibeholdes. Følgende områder er ikke medtaget i helhedsplanen: skolegården ca. 800 m2 og børnehavens uderum ca. 420 m2 begge områder kunne indgå, som delområder i planen. Skolegården som fremtidens område for skater/rulleskøjter og børnehaven, som uderummet for de mindste børn.
Skolegård
Økonomi
Anlæg og finansiering Projektet er økonomisk vurderet med anlægsomkostninger ud fra 2009 og 2010 priser. Priserne er eksklusiv moms og er en overordnet vurdering. Nedenfor er angivet en etapemæssig investering ud fra de nævnte etaper.
Etape 3 Område Nybygning
Etape 1 Område Nybygning
Ombygning
Renovering
I alt
Areal
Pris
Økonomi
80 m2 overdækning indgang 60 m2 foyer 192 m2 gennemgang m.m. 35 m2 glas m.m.
Ca. 15.000 - 17.000 kr. pr. m2
Ca. 5.900.000 kr.
I alt 367 m2 80 m2 – tunnel 60 m2 - ny indgang 80 m2 – ombygning af mødelokale og omklædning i stueplan I alt 220 m2 Maling og reparation af eksisterende rum
Ca. 8.000 - 12.000 kr. pr. m2
Ombygning
Ca. 2.300.000 kr.
Ca. 1.000 – 3.000 kr. pr. m2
Ca. 1.000.000 kr.
’
Ombygning
Ca. 15.000 - 17.000 kr. pr. m2
Ca. 5.100.000 kr.
Ca. 9.000 - 12.000 kr. pr. m2
Ca. 4.600.000 kr.
Areal
Pris
Økonomi
Balkon hal 30 m2 Opholdsareal 35 m2 Gangareal 30 m2 Squash- m.m. 70 m2
Ca. 15.000 - 17.000 kr. pr. m2
Ca. 2.700.000 kr.
Ca. 9.000 - 12.000 kr. pr. m2
Ca. 800.000 kr.
Total ca. 320 m2 50 m2 – stueplan disponibel rum 340 m2 - 1 sal, squash og multisal
Ca. 9.200.000 kr.
Glasåbning og gennemsyn 30 m2
I alt
55 m2 møde og ophold 30 m2 mellemrum cafe 170 m2
70 m2 trapperum og garderobe 20 m2 gang/tunnel 35 m2 møde og ophold 15 m2 støttebænke 25 m2 udvendig trappe
I alt
I alt 75 m2 240 m2
Økonomi
I alt 165 m2 stueplan
I alt 600 m2 m2
I alt 165 m2 Indretning af 45 m2 disponible rum på 1 sal.
Pris
I alt 255 m2 - 1 sal
Etape 2 Område Nybygning
Areal
Total ca. 390 m2 m2
Bygningsombygning Total Område Nybygning
Areal
Pris
Økonomi
Ca. 685 m2
Ca. 10.900.000 kr.
Ombygning
Ca. 852 m2
Renovering
Ca. 600 m2
Ca. 15.000 - 17.000 kr. pr. m2 Ca. 9.000 - 12.000 kr. pr. m2 Ca. 1.000 – 3.000 kr. pr. m2
I alt Ca. 3.500.000 kr.
Ca. 9.700.000 kr.
Tilslutningsafgifter ca.70.000 kr. Omkostninger ca. 12 % Øvrige udgifter ca. 15 %
Ca. 9.900.000 kr. Ca. 1.600.000 kr. Ca. 22.400.000 kr.
Økonomi
Anlæg og finansiering Projektet er økonomisk vurderet med anlægsomkostninger ud fra 2009 og 2010 priser. Priserne er eksklusiv moms og er en overordnet vurdering. Nedenfor er angivet en etapemæssig investering ud fra de nævnte etaper.
Udendørs områder Total Område
Areal
Pris
Økonomi
Delområde 1 P – Plads
Ca. 3950 m2
Reetablering og anlæg af ny indkørselsvej 375 kr. pr. m2
Ca. 1.500.000 kr.
Delområde 2 Det grønne rum
Ca. 50 m2 terrasse Ca. 20 m2 udbygning Ca. 100 m2 udsparinger
Ombygning og udbygning af hus – 1000 – 1200 kr. pr. m2 Arealfornyelse, beplantning, rydning og etablering af tre udsparinger – 375 kr. pr. m2. Udendørs motionsredskaber, etablering af rum og flytning af hegn 375 kr. pr. m2 Etablering af flade med gummiasfalt Allé træer og bevægelses-bænke 500 kr. pr. m2 Etablering af sti med kalkstabilgrus 250 kr. pr. m2
Ca. 100.000 kr.
Delområde 3 Bevægelses-landskab
Delområde 4 Bevægelses alle
totalt areal Ca. 3000 m2 Ca. 1700 m2
Ca. 3480 m2 12 x 290 m.
Delområde 5 Løbe og motionssti
Ca. 1580 m2 2 x 760 m. Total længde 1050 m. inkl. 290 m. i delområde 4
Delområde 6 Boldens arena
Ca. 2800 m2
Delområde 7 Legelandskab
Ca. 1500 m2
I alt
Ca. 100.000 kr.
Ca. 400.000 kr.
Ca. 640.000 kr. Ca. 1.500.000 kr.
Ca. 390.000 kr.
Etablering af anlægsflade og elementer 650 kr. pr. m2
Ca.1.820.000 kr.
Reetablering af areal – 300 kr. pr. m2
Ca. 450.000 kr.
Finansiering Lokale- og anlægsfonden Realdania Nordea Friluftsrådet Landdistrikt puljen DGI Lånefond Kommunen Sponsor Lån
Ca. 6.900.000 kr.
Lokal indsamling Aktivitetsudvikling Drift omlægning Brugerbetaling Foreningskontingenter
Organisering og drift Mange forskellige aktiviteter, meget liv og mange forskellige brugere er afgørende for Borgernes Hus, hvis huset skal udvikles og forandres til ”landsbynetværkets” fælles kulturelle mødested. Det er også en forudsætning for at sikre god økonomi. Samtidig er det forudsætningen for en opbakning at der sker en bedre udnyttelse af de eksisterende og fremtidens faciliteter. Drift
Det anbefales at der i løbet af efteråret 2010 nedsættes en tværgående task - force gruppe, som skal videreudvikle organiserings- og driftsformen samt begynde at udarbejde en finansieringsstrategi. For at styrke den fremtidige drift af Borgernes Hus er det dog vigtigt der etableres faciliteter i anlægget, som kan være med til at dække og finansiere de fremtidige driftsomkostninger. Eksempelvis er det vigtigt, at udnytte Borgernes Hus fuldt ud, således man undgår, at lokaler står uudnyttet hen. Det gælder også de ”tomme” arealer, som skolen har når den ikke er i brug. Det er afgørende for at kunne skabe et fælles mødested for landsbynetværket at alle de nuværende arealer indtænkes og der ses på hvordan de kan komme i spil. Et andet eksempel er, at der kunne etableres forskellige kommunale borgernære servicefunktioner i den nuværende og kommende bygningsmasse, f.eks. sundhedscenter funktioner og biblioteks funktioner m.m. Det er desuden vigtigt der tænkes i mulighederne for eksempelvis at etablerer kontor fællesskaber og kunstværksteder m.m. Disse funktioner skal både være med til at skabe mere liv og økonomi i fremtidens kulturcenter. Driften af Borgernes Hus har følgende muligheder: • forskellige foreningers anvendelse i regi af folkeoplysningsloven • institutioners og aktørers anvendelse på baggrund af aftaler • enkeltstående betalingstilbud til borgerne • en kommunal drift aftale Derudover er et afgørende element i driften at udvikle en stærk frivillighedskultur i landsbynetværket.
Organisering
De danske kommuner er generelt økonomisk presset derfor er det interessant at undersøge mulighederne for andre drift- og organiseringsformer. Kommunerne arbejder selv med forskellige modeller for hvordan de kan skabe nye drift og organiseringsformer til løsnings af de kommunale opgaver. Der er forskellige muligheder f.eks. • kommunalt eje • privat eje • Fonds eje • Forenings eje Et eksempel på en kombinations model kunne være at driften overlades til en selvstændig driftsenhed enten, som en erhvervsdrevet fond eller en forening. Driften bør bygge på en længevarende aftale ca. 20 år. Denne model kendes fra eksempelvis Vejen Idrætscenter. Forudsætningen for en ændring af den nuværende organisering af Borgernes hus er et tæt samarbejde og involvering af foreningslivet, landsbynetværket og landsbyordningen som bruger og borgergrundlaget for fremtidens fælles mødested.
Driftsorganisation
Fremtidens hus og mødested skal have en stærk driftsorganisering, der kan manøvrere mellem de mange forskellige aktører og interesser. Driftsenheden kan udvikles ud fra den eksisterende organisering med et ”armslængdeprincip” eller nyorganiseres gennem en fond eller forening. Under alle omstændigheder bør der kun være en driftsenhed i Borgernes Hus og de økonomiske midler bør sikres i enheden. Erfaringer fra andre kultur- og idrætsfaciliteter viser, at det er afgørende der er en aktiv og udviklingsorienteret driftsenhed som har opmærksomhed på at skabe og tiltrække folk. Herunder involveringen af frivillige og løst ansatte medarbejdere. Det er afgørende for en vellykket kulturel driftsenhed at den er aktiv kultur skabende – uden aktiviteter som er med til at vise vejen er der stor risiko for at faciliteterne ikke udnyttes optimalt og det ønskede kulturliv udebliver. Derudover skal det lokale engagement, landsbynetværket, skolen, foreningslivet sikres indflydelse på driftsenheden. ( I forbindelse med udviklingen af en drift organisation anbefaler vi der tages kontakt til DGI Huse og Haller)