Hæfte 1
Borgernes Hus
Landsbyernes mødested
DGI Projekt- og landskabsværksted Tegne- og legestue Arkitekt MAA. Finn Refslund Konsulent Bo Fisker Konsulent Ole Brændgaard Cand. polit. Kirsten Brusgaard Art Director Erik Reinert Knebel 2010
Forord
Danskernes idræts- og motionsvaner udvikles og forandres markant i disse år. Flere og flere ønsker at dyrke idræt udendørs og forskellige aktivitetsformer i uderummet øges. Landsbyudviklingen peger i retning af et tæt samarbejde mellem de mange mindre landsbyer, hvis der stadig skal være forskellige kultur og service tilbud i landsbyerne. I lyset af disse tendenser er det ikke uvæsentligt at skabe mere samarbejde på kryds og tværs i lokalområderne. I dag er det at dyrke idræt noget vi gør, når det passer ind i den travle hverdag også selvom vi bor udenfor de store byer. Samtidig har vores frivillighedskultur udviklet sig. Det stiller krav til, hvordan de nye kulturelle mødesteder udformes og hvordan vi organiserer os. En bred vifte af tilbud til folk i alle aldre kan være med til at “lokke” folk til. Vi skal ikke bare tænke etableret idræt, men også den idræt, der kan udøves når som helst og hvor som helst. Kombineres denne tendens med det mere organiserede tilbud og flere forskellige kulturtilbud kan der skabes mere liv og dermed aktivitet. Pilotprojektet viser nogle pejlemærker for, hvordan et samarbejdende landsbynetværk kan skabe et fælles mødested for kultur og idræt med muligheder for borgernære servicefunktioner.
indhold • Forord • Indhold • Baggrund Opgaven Projektdesign Projektorganisering Projektplan
• Nuværende forhold Borgernes Hus og de udendørs arealer Stedets rum og placering Stedets funktion og forbindelse Stedets lag Stedets billeder Borgernes hus
• Perspektivering og opsummering Landdistriktsudvikling Et multifunktionelt mødested Sundhed, bevægelse og de grønne områder
es hus Projekt Borgern
Baggrund Pilotprojekt
Projektet: Formål:
for lt samlings sted multifunktione et er en tid m i fre rger. ernes hus også reninger og bo At sikre at Borg institutioner, fo af t af kr i de , bå lokalsamfundet
Arbejdsgruppe
:
Formål :
et eller flere huset. fra brugerne af jde, udarbejdes er be sk ar øn et eg og r ns ee Indsamle id eer samt gruppe de ønsker og id Ud fra indsamle hus. for Borgernes projektforslag
Deltager:
Opgaver:
Økonomi:
. r fra brugerne arbejdsgruppen Repræsentante fast formand i er 81 19 af ub Hårby Idræts kl uger af huset. og ønsker fra br set. til huset i Indsamle ideer ger og ønsker e aktiviteter i hu in dr tn an en r rv fo fo n af de g ighe klarin Undersøge mul ed henblik på af rger analyse, m bo en ge ta re Fo ) koledistrikt/sogn nærområdet (s t. le ia mater ojektet status. Bearbejde idé er. sentation af pr æ pr ed m ke konsekvens e ød m med økonomis er pl Afholde borger m se ek t rete projek Udarbejde konk ge midler. der for, samt sø tet. he ig ul Afklare m ation af projek e med præsent ød m er rg bo e Afhold r lje 2008, og ha Landdistriktspu ts rie te is in sm ler fra Velfærd ub har søgt mid es i Hårby Idræts kl fang de anvend 000,00. ojektet i det om pr / fået tildelt 130. en pp ru sg falder arbejd søgningen. Disse midler til grundlaget i an ed m se el m m overensste ler til projektet. på at søge mid t sa rt fo es jd Der arbe
Projektet skal udvikle grundlaget og visionen for at samle midler og lokale frivillige kræfter til et projekt, som skal gøre Borgernes Hus til et multifunktionelt fremtidssikkert samlingssted for områdets beboere.
Opgave • • • • • • • •
Indsamle ideer og ønsker fra borgerne, foreningerne og brugerne af huset Undersøge mulighederne for andre aktiviteter i huset Foretage en borgeranalyse med henblik på afklaring af forventninger og ønsker til huset Udarbejde idè- oplæg Afholde borgermøder med statusopgørelse vedr. projektet Udarbejde konkrete projekt eksempler Afklare mulighederne vedr. finansiering af delprojekter Afholde afslutningsmøde med præsentation af pilot-projekt
”vi skal se hvad der skal til for at vores sted kan fungerer de næste 20 år, udgangspunktet i projektet er Borgernes Hus, som er vores hal – forsamlingshus – ungdomsklub - juniorklub, som er en samlet enhed, dette sted ligger i forbindelse med vores skole, som er en lille landsbyskole med ca 170 elever, samt en børnehave med ca 60 børn. – disse ting er fælles for 6 landsbyer med opland, ca 1300 borgere, stedet er placeret ude på landet.Sikre at Borgernes Hus også i fremtiden er et multifunktionelt samlingssted for lokalsamfundets institutioner, foreninger og borgere” 6.2008 Hårby den 09.0
Projektdesign Områdets forskellige aktører, aktiviteter og sammenhæng med landområdet skaber livet i og omkring Borgernes Hus. Bygninger, pladser og grønne områder er rammerne for livet. En udviklingsproces i forbindelse med Borgernes Hus må derfor være med til at skabe et kendskab til området, dets aktiviteter og forskellige aktører. Samt ikke mindst en forståelse for de mangfoldige behov og forskelligartede ønsker. Borgerne, foreningerne, institutionerne er projektets aktører kreds, som hver dag indtager området. Borgernes Hus er bygget op af stedets liv, områdets rum, områdets aktivitetstilbud, områdets indre struktur og dialogen mellem de forskellige aktører. Noget kan ændres her og nu andet tager lang tid at ændre. Pilotprojektet skal vise forandringsmulighederne for Borgernes Hus, som ramme for et mangfoldigt landsbyliv for flere mindre landsbyer.
Det er borgerne, der skal udfylde rammerne og det er i samspillet mellem borgerne, rammerne og organiseringen at visionens udviklingskvalitet bestemmes. Udgangspunktet byder både på begrænsninger og muligheder. Disse skal afdækkes og synliggøres sideløbende med igangsættelsen af udviklings- og forandringsprocessen for området. Derfor indgår der forskellige undersøgelser og analyser af stedets lag – kultur, sideløbende med udarbejdelsen af skitseprojekter af de fysiske rammer for området.
Undersøgelsesfeltet indeholder • • •
• •
Borgernes Hus`s identitet Huset med beboernes øjne Husets profil og dialog med det omgivende samfund Husets tilbud af aktiviteter set med beboernes øjne Borgernes forventninger til husets udvikling
Undersøgelsesmetoder
Aktantmodel Aktørmodel Område/fortætningsmodeller Samspilsmodel
Kvalitative metoder
Produkt
Borgerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyers anvendelse, oplevelse og fremtids ønsker af områdets rum, rammer og aktiviteter belyses ved en række metoder.
• • •
Interview/samtaler med aktører for at skabe et billede af tilfredsheden og mulighederne med og for områdets indretnings- og aktivitetskvalitet Egne oplevelser og observationer på stedet Interview med udvalgte grupper for at afdække hvad de anvender, hvad de synes om og hvad de savner
Kvantitative metoder - registrering af... • • •
fotoregistrering af pladser, arealer og bygninger registrering af aktivitetsudbud spørgeskemaundersøgelse
Er visionen kendt og accepteret af beboerne og byen?
Derudover fortages der en statusopsamling af tidligere igangsatte fællesmøder og interne undersøgelser, samt kommunes politiske udmeldinger vedr. landsbyudvikling.
Er vision og kultur anderledes end andre som det kan sammenlignes med?
Kilder:
Lever Borgernes Hus op til de værdier, som fortælles, at det har?
?
Hvordan er omdømmet?
Betyder omdømmet noget for beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer? Hvad forventer beboerne af fremtidens hus? Fortæller Borgernes Hus effektivt sin vision til beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer? Hvordan skabes der mere aktivitet og synergi i området? Hvordan bruger beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer området i dag? Pilotprojektet skal være med til at danne et billede af området og være med til at pege på forskellige handlemuligheder for aktørerne i forbindelse med deres ønsker om udvikling af Borgernes Hus.
Borgermøder og foreningsseminar- referater HIK 81 og skolen har i samarbejde arbejdet med tanken om en sammenkoblingen mellem Landsbyordningen, Borgernes Hus og naturen. Besøg af bevægelseskonsulenten Mads Brodersen, Mads Brodersens rapport HIK – rapport -brugernes ønsker og forventninger til Borgernes Hus Kommunens landsbykatalog Indtastning af ”forny din hal analyse” Arkitektfirmaet KAMP. Borgernes Hus - ombygning 31.10.2007
Analysemetode
Følgende modeller er blive sat i spil i forbindelse med analysen af området nuværende tilstand og oplevet tilstand med udgangspunkt i de indsamlede data.
Pilotprojektet afsluttes med fem hæfter, som indgår i en samlet afrapportering og fremlægges på et fællesmøde. Hæfte 1. Borgernes Hus – landsbyernes mødested Hæftet indeholder baggrund for projektet, de nuværende forhold og en perspektivering. Hæfte 2. Borgernes Hus – borgerperspektiv Hæftet indeholder de forskellige analyser og undersøgelser. Hæfte 3. Borgernes Hus – helhedsplan Hæftet indeholder skitseprojekter af bygningsmassen og de udendørs arealer samt en problematisering af organiseringsformen af området. Hæfte 4. Borgernes Hus – ideèr og arbejdsskitser Hæftet indeholder forskellige arbejdsskitser og forarbejder udarbejdet i forbindelse med pilotprojektet. Hæfte 5. Borgernes Hus – resume
us Borgernes H
pektiv
v. Esben Overgaard -HIK81 den 25-2-2010
Borgerpers
Statusopgørelse
us Borgernes H
n Helhedspla
Projektorganisering
Hæfte 2
Hæfte 4
Hæfte 1
sværksted og landskab DGI Projektstue Tegne- og lege . Finn Refslund Arkitekt MAA Fisker Konsulent Bo Brændgaard Konsulent Ole gaard Kirsten Brus Cand. polit. Erik Reinert Art Director Knebel 2010
sværksted og landskab DGI Projektstue Tegne- og lege . Finn Refslund Arkitekt MAA Fisker Konsulent Bo Brændgaard Konsulent Ole gaard Kirsten Brus Cand. polit. Erik Reinert Art Director Knebel 2010
Det er derefter aftalt at DGI Projekt- og landskabsværksted ved can. polit Kirsten Brusgaad, arkitekt Finn Refslund, konsulent Ole Brændgaard, designer Erik Reinert og projektleder Bo Fisker, udarbejder en helhedsplan for projektet. Helhedsplanen skal indeholder en opsamling af nuværende ideèr og viden, en undersøgelse og analyse samt en visualisering af projektet med udgangspunkt i den ansøgte projektbeskrivelse. Der vil løbende være møder mellem projektgruppen og styregruppen, samt orientering af baggrundsgruppen. Derudover vil der løbende være information om projektet på HIK81, s hjemmeside.
us Borgernes H
r
bejdsskitse
I forbindelse med den fortsatte projektafvikling har der været møder mellem projektstyregruppen og DGI Projekt- og landskabsværksted, hvor der er udarbejdet en ny tid og handlingsplan samt ansøgt om en forlængelse af projektperioden hos velfærdsministeriet. Projektperioden er forlænget til 1-9-2010.
Ideér og ar
HIK81 og Landsbyordningen har bedt DGI’ landskabsværksted arbejde videre med materialet og hjælper os med at køre projektet til ende. Det store spørgsmål er så, hvad det skal ende med! Jf. vores projektoplæg skulle vi til sidst stå med en model som afspejler, hvad borgerne i nærområdet, samt brugerne af Borgernes Hus, tror der skal til for at bevare huset de næste mange år, som det foretrukne mødested i lokalområdet.
us Borgernes H
Sideløbende med denne proces har HIK81 været aktiv med at etablere nye aktiviteter i hallen og har lavet tiltag, som kan sikre, at de etablerede idrætter kan bruge hallen fremover. Det er blandet andet sket ved, at vi har fået etableret 2 fleksible net vægge i hallen, så der kan udøves flere slags idrætter i hallen samtidig. Af nye aktiviteter kan nævnes spinning og aerobic i foredragssalen om aften, samt ældre-gymnastik torsdag formiddag, samt multiskole i sommerferien, som det eneste sted i Skanderborg kommune.
Hæfte 3 sværksted og landskab DGI Projektstue Tegne- og lege . Finn Refslund Arkitekt MAA er Fisk Bo Konsulent Brændgaard Konsulent Ole gaard Kirsten Brus Cand. polit. Erik Reinert Art Director 0 201 Knebel
d es mødeste Landsbyern
Det er ikke for at tingene har stået stille i Borgernes Hus tværtimod. HIK81 og skolen har arbejdet med tanken om en sammenkobling mellem Landsby-ordningen, Borgernes Hus og naturen omkring området. I den forbindelse har vi haft besøg af bevægelseskonsulenten Mads Brodersen, som så mange muligheder herude. Med baggrund i Mads Brodersens rapport og den HIK - rapporten, som blev fremvist på sidste møde om brugernes ønsker og forventninger til Borgernes Hus, gik HIK81 og skolen til DGI Østjyllands arkitekt- og landskabsværksted og lod dem bearbejde materialet.
sværksted og landskab DGI Projektstue Tegne- og lege . Finn Refslund Arkitekt MAA Fisker Konsulent Bo Brændgaard Konsulent Ole gaard Kirsten Brus Cand. polit. Erik Reinert Art Director Knebel 2010
Projektplan
- Borgernes Hus febuar 2010 - september 2010 Februar
Møde mellem konsulentgruppen og styregruppen Fremlæggelse af proces og rev. projektplan Konsulentgruppen udarbejder projektplan som godkendes af styregruppen Research, planlægning og analysearbejde Undersøgelse, opsamling og skitsearbejde Konsulentgruppen arbejder med skitseoplæg og overordnet planlægning/hovedgreb for området borgernes hus og landsbyernes mødested Konsulentgruppen undersøgelse og indsamler data
Marts
Dialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppen Konsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg og overordnet planlægning/hovedgreb for området Styregruppen etablerer hjemmeside Research, planlægning og analysearbejde Undersøgelse, opsamling og skitsearbejde Konsulentgruppen arbejder videre med skitseoplæg og den overordnede planlægning for området Konsulent gruppen udarbejder borgerundersøgelsesdesign
April
Dialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppen Konsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg og overordnet planlægning/hovedgreb for området Research, planlægning og analysearbejde Konsulentgruppen arbejder med skitseoplæg og overordnet planlægning og hovedgreb for området Konsulentgruppen udarbejder borgerundersøgelse
Maj
Dialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppen Konsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde herunder Borgerundersøgelsen Research, planlægning og analysearbejde Identificere mulige finansieringskilder Indarbejder resultaterne fra borgerundersøgelsen i helhedsplanen Der udarbejdes aktivitetskalender for maj, juni og juli
Juni
Dialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppen Konsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg Research, planlægning og analysearbejde Konsulentgruppen arbejder med skitseoplæg Drift og økonomi vedr. projekt Identificere mulige finansieringskilder
Juli
Konsulentgruppen arbejder med indhold
August og september
Møde med styre- og baggrundsgruppen Projektafslutning Konsulentgruppen afleverer og præsenterer afrapporteringen Offentligt møde m. fremlæggelse Projektafslutning Styregruppen fremlægger og præsenterer rapporten m. hjælp fra konsulentgruppen
September
Styregruppe og konsulentgruppe udarbejder evaluering til ministeriet
NuvĂŚrende forhold
ca. 3 km. ca. 5 km.
ca. 2 km.
ca. 5 km.
Landsbynerværkets Kultur- og idrætshus ca. 6 km. ca. 3,5 km.
ca. 1,5 km.
ca. 4,5 km.
Nuværende forhold
Stedets rum, placering og funktioner
Stedets forbindelseslinier og funktionsområder 1
skole
2
legeområde
3
fodboldbaner
4
børnehave
5
privat område
6
p - plads
7
Borgernes Hus
8
spejder
9
løbebane
10
trampe sti
6
7
5
4
1
2
8
hoved forbindelseslinjer rumindgange
3
9
10
STEDETS LAG aktivitet
kultur
mødet
skole pasningsordning foreningsliv kulturaktiviteter
instutionsliv utionsliv fforeningsliv fo reningsliv
aktiv møde passiv møde
voksen voksen barn barn barn voksen
kropsligmøde rekreativmøde offentligmøde
netværk
projekt udvikling Borgernes Hus
fortætning
Landsbyernes Fælled
landskab ab det åbne ne land la græsarealet real hegn parken n
landsbyudvikling skoleudvikling foreningsudvikling aktivitetsudvikling facilitetsudvikling
linier
karakter
punkter
forbindelseslinjer til landsbyen, sti og vej gennemgående sti i området
landbrugslandskabet frivilligheden landsbyerne lan arbejdspladsen
skolen hallen p-pladsen skolegården fodboldbanerne banerne udeområdet
samarbejde
bygni bygningsmasse ma
mødesteder
skolen hallen klubhuset bålhytte cykel og redskabsskur
Borgernes Hus og Landsbyernes Fælled er et udviklingsprojekt, hvor vi skal se hvad der skal til for at vores sted kan fungerer de næste 20 år. Udgangspunktet i projektet er Borgernes Hus , som er vores hal-forsamlingshus-ungdomsklub-Juniorklub. Stedet ligger i forbindelse med skolen, som er en lille landsbyskole med ca 170 elever, samt en børnehave med ca 60 børn. Stedet og dets kultur er fælles for 4 landsbyer med et opland på ca. 1300 borger.
Stedets billeder...
... et mangfoldigt liv
Billeder registrering
Billeder registrering
Billeder registrering
6LWXDWLRQVSODQ %RUJHUKXVHW L 9HQJ
%HOLJJHQKHG L IRUKROG WLO LQVWLWXWLRQHU LGU WVRPUnGH RJ VSHMGHU %RUJHUKXVHW L 9HQJ
%RUJHUKXVHW IXQJHUHU VRP IRUHQLQJVKXV IRUVDPOLQJVKXV RJ EUXJHV DI IRUVNHOOLJH LQVWLWXWLRQHU ,GU WVDQO JJHW HU GHW I OOHV XGHUXP IRU LQVWLWXWLRQHUQH ERUJHUQH RJ IRUHQLQJHUQH
,QVWLWXWLRQVRPUnGH 6NROH E¡UQHKDYH P P
2PUnGHW HU I OOHV FHQWUXP IRU GH RPNULQJOLJJHQGH ODQGVE\HU
6SHMGHU ,GU WVDQO J
EF PDF
Stueplan
Eksisterende forhold
Parkering
Adgangsvejene i stueplanet fra parkeringspladsen og idrÌtsanlÌg til hallen og omklÌdningsrummene sker via trapperummet ved halhjørnet Hal
Adgang fra stueplanet til cafeteria og forsamlingshus pĂĽ 1. sal sker via trapperummet
Redskabsrum
Spinning
OmklĂŚdning Juniorklub
IdrĂŚtsanlĂŚg
Snit - Juniorklub - Køkken - Hal
Snit - Hal - Redskabsrum - OmklĂŚdning - Cafeteria med kiosk
EF PDF
1. sals plan
Eksisterende forhold
Parkering
Adgangsvejen til 1. sals plan fra parkeringspladsen sker via en rampe Adgangsvejen til forsamlingshuset sker via cafeteriaet
Hal
Adgangsvejen fra forsamlingshuset til toiletterne sker via cafeteriaet Foyer
Cafeteria Køkken Toiletter
Forsamlingshus
Kiosk
Juniorklub
IdrĂŚtsanlĂŚg
Cafeteria
Forsamlingshus
Redskabsrum Snit gennem cafeteria og forsamlingshus
Køkken
SFO
Depot
EF PDF
Facader
Facade mod vest
Ă˜st - vest Eksisterende forhold
Adgangsvejen til 1. sals plan fra parkeringspladsen sker via en rampe Adgangsvejen til omklÌdning sker via trapperum pü 1. sals plan eller direkte fra idrÌtsanlÌgget Adgangvejen til klubben sker via sydøsthjørnet i bygningskomplekset Parkering
Rampe
1. sal - kiosk og cafĂŠteria
OmklĂŚdning
IdrĂŚtsanlĂŚg
Facade mod øst
Klub
Parkering
EF PDF
Facader
Facade mod syd
Nord - syd Eksisterende forhold
Adgangsvejen til omklÌdning sker via trapperum pü 1. sals plan eller direkte fra idrÌtsanlÌg Adgangsvejen til 1. sals plan med cafeteria, kiosk og forsamlingslokalet med køkken sker via en rampe direkte fra parkeringspladsen Parkering
Klub
1. sal - kiosk og cafĂŠTERIA OmklĂŚdning
Adgangvejen til klub sker via sydøsthjørnet i bygningskompleksets
Facade mod nord
BORGERNES HUS Klub
1. sal - kiosk og cafĂŠ Parkering
OmklĂŚdning - IdrĂŚtsanlĂŚg
Perspektivering og opsummering
Opsummering Projektet Borgernes Hus er omgærdet af stor interesse, hvilket understreges af igangsættelsen af projektet og de forskellige enkeltstående undersøgelser. Selvom projekt processen har været lang og haft op og nedture peger en samlet vurdering i retning af, at visionen for Borgernes Hus, har interesse i lokalområdet.
Det er vores vurdering at grundlaget for at træffe de valg der skal fremme visionen om Borgernes Hus, som et central mangfoldigt kulturelt mødested for ”landsbynetværket” er til stede. Det er ikke ensbetydende med der ikke Àndes barrierer for denne udviklings- og forandringsproces. Her vil vi pege på følgende udfordringer samt anbefalinger med udgangspunkt i vores undersøgelser:
De forskellige undersøgelser, analyser og vores samtaler med arbejdsgruppen og centrale aktører peger i retning af, at der er interesse for at udvikle området.
De forskellige undersøgelser og analyser peger på forskelligartede forventninger til Borgernes Hus i fremtiden. Det er vores klare opfattelse at større kulturel integrering er nødvendigt. En udvidelse af de kulturelle tilbud, en udvidelse af foreningslivet, en udvidelse af tilgængeligheden og Áeksibiliteten samt en fokusering på alle aldersgrupper, kan være med til at skabe både den nødvendige lokale frivillige opbakning og den politiske - økonomiske opbakning. Borgernes Hus og Veng Fællesskole er placeret centralt i det vi kalder et ”landsbynetværk”. De omkringliggende landsbyer ligger indenfor en afstand af 1,5 km. op til 6 km. Områdets skole, børnehave, idrætsforening, spejdergruppe og forsamlingshus m.m. er placeret i dette centrale område Placeringen skaber unikke muligheder for samarbejde og synergi mellem de enkelte landsbyer.
”
”ingen har det hele... men sammen kan vi alt. Projektet Borgernes Hus bør ikke kun fokuserer på hallens udbygning og de aktiviteter der Àndes her, men bør i fremtiden se på hele området i relation til det vi har kaldt landsbynetværket”
Udsyn, indblik og risikovillighed
Netværk og deltagelse
Graden af kulturel integrering mellem hal, forsamlingshus, skole og foreningsliv skal afklares Der skal skabes et effektivt samarbejdsforum mellem de forskellige kulturer Organisationsformen for Borgernes Hus skal afklares Der bør skabes en fælles kommunikationsplatform Tilgængeligheden til og fra området bør udvikles Der bør udvikles et stærkt landsbynetværk omkring området Foreningslivet bør fortsætte deres udvikling af nye aktivitetstilbud Der skal skabes kultur og en rammer for andre kulturelle tiltag i området Der bør fokuseres på involvering og udvikling af frivillighedskulturen Der bør involveres flere forskellige foreningstyper
Kulturskabelse og foreningsliv
Borgernes Hus - et netværk af landsbyer
Ingen har det hele... tilsammen har vi alt
Det er vores vurdering at udarbejdelsen af dette undersøgelsesprojekt kun er første skridt på vejen frem mod det fælles mødested. Vores undersøgelser peger på at der Àndes et godt grundlag for udviklingen af det fælles mødested. Samtidig vil visualiseringen og skitseprojektet til en udbygning af Borgernes Hus og det tilstødende ude område være med til at sætte billeder på hvad og hvordan området kan udvikles. Vi vil pege på at første skridt er en stærk fokusering på at udvikle og skabe en fælles mangfoldig kultur.
Udstråling, stemning og stolthed
Rum, rammer og mødesteder
”Faciliteter skaber rum og rammer, mennesker skaber kultur”
Landsbyfolk er bymennesker i forklædning Der findes masser af folkelige kræfter, ubrugte og dårligt anvendte fysiske ressourcer for kulturel og idrætsaktiviteter i landsbyerne.
Danskernes idrætsdeltagelse på landet er under forandring Over en femtedel af Danmarks befolkning bor på landet, defineret som landsbyer med op til 999 indbyggere, og de mange landsbyidrætsforeninger udgør i dag et ganske broget billede. Det er dog stadig sådan, at langt de største foreninger, medlems- og aktivitetsmæssigt i landdistrikterne, er de frivillige idrætsforeninger, som har præget foreningslivet på landet siden opkomsten af Skyttebevægelsen i 1867. Det er derfor noget af et paradoks, når idrætsforeningslivet i landdistrikterne stort set er fraværende i den pulserende, aktuelle debat om videreudvikling af landdistrikterne i Danmark. I dagens landdistriktssammenhæng spiller foreningerne stadigvæk en betydelig rolle i landbefolkningens daglige tilværelse, hvor børn, unge og ældre året rundt mødes på idrætsanlægget, i klubhuset og i idrætshallens cafeteria til idræt og samvær omkring de idrætslige udfoldelser og andre fritidsaktiviteter, som idrætsforeningerne traditionelt står for ude på landet. Ganske mange forhold peger dog på, at nye og store udfordringer ligger lige om hjørnet for disse frivillige landsbyidrætsforeninger. Danskernes idrætsdeltagelse er under forandring samtidig med, at livet på landet ændrer sig i retning af et samfund, hvor den funktionelle, økonomiske, sociale og kulturelle samhørighed mellem landbrug, landsby og landliv nu definitivt er opløst. Den større mobilitet betyder, at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud findes Det er sikkert at tage munden for fuld at postulere, at gode idrætsforeninger, der følger med tiden og arrangerer en masse idræt, er
altafgørende for landsbyernes og landdistrikternes udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at både idræt og idrætsforeninger spiller en ganske betydelig rolle i landsbyerne. Dette betyder, at det lokale landsbyliv går i opløsning, når alle landsbyens folk pendler til og fra arbejde, de lokale butikker er lukket, børnene går på centralskolen 4 km væk i en større by og man fravælger den lokale idrætsforening til fordel for byernes fitness centre eller uorganiseret idræt. Folk i landsbyerne er ligeså involveret som dem i byerne og fører også stort set den samme livsstil. Man kan vel sige, at nutidens landsbyfolk er bymennesker i forklædning. Derfor er det helt naturligt, at den større mobilitet, vi alle sammen lever med og af i dag, betyder at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud findes.” Nutidens udfordringer for idrætsforeningerne og idrætslivet på landet kan spændes ud mellem følgende fire, og muligvis endda flere, forankringspunkter: 1. 2. 3. 4.
danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring de fysiske rum og rammer er utidssvarende, nedslidte og ufleksible foreningerne køres efter forældede organisationsformer der er manglende opbakning fra lokalsamfundene
Men hvad kan man så gøre, for at imødekomme ovenstående problemstillinger?
Det ligger lige for at etablere idræts - SFO’er, dagplejemødesteder, senioraktiviteter, IT – cafeer, teater og film i alle afskygninger, ligesom man også i langt større omfang kan bruge hallerne/klubhusene, som udgangspunkt for både organiseret og uorganiseret idræt og anden kulturel aktivitet. Idrætshallerne/klubhusene skal være mødestedet i landsbyerne og det skal være her, hvor folk er sammen i fritiden. Ikke nok med det, der skal både være plads til dem, der dyrker idræt for at vinde, dem der dyrker idræt med fokus på det sociale aspekt og dem der dyrker idræt i uorganiseret form. Der skal med andre ord være stor fleksibilitet og multifunktionalitet. Hallerne skal opgraderes, udvides og tilføres nye aktiviteter og faciliteter, der samler idræt, sundhed og kulturelle tilbud, samt en eller flere kommunale servicetilbud. Det kræver at de lokale aktører går sammen og skaber nyt liv i landsbyens hal, det er mennesker der skaber kultur. Foreningslivet i landdistrikterne og landsbyerne er væsentlige for civilsamfundets udvikling og netværk. Man må dog se i øjnene, at mange aspekter og udviklingstrends i samfundsudviklingen skaber store udfordringer for disse foreninger. At lukke øjnene for disse udfordringer vil være katastrofal, og nye måder at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på, vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik og for det enkelte lokalråd/landsbyråd. Kilde: Jørgen Møller. ”Når pilen vendes - Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” i bogen ”Foreningsliv i landdistrikter” Syddansk Universitet 2008.
Forenings- kultur- og facilitetsudvikling - en stærk treklang med musik i
Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når de er færdig, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold. Der er ingen der har planer om, hvad og hvordan det skal ske. Interessen fortaber sig når monumentet er færdigt.
Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Der drøftes ofte hvordan skal det se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene hvem er det til glæde for? Hvad skal der ske? Og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til at ideen, som ellers var god ændres, fordi ingen kan finde ud af, hvem den er god for og hvem der skal skabe kulturen omkring ideen. Modsat kan det skabe utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder af eksisterende faciliteter og rum og spændende udvidelses perspektiver af eksisterende faciliteter. Samt ikke at forglemme de spændende og udfordrende samarbejdsrelationer der kan opstå når idrætsforeningen går sammen med andre lokale aktører om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i samme hus.
Det drejer sig om sammenhængen mellem faciliteten, organiseringsformen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler til et projekt skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen. For os er der en tæt sammenhæng mellem • facilitetsudvikling • aktivitets- og kulturudvikling • foreningsudvikling • og lokal borgerinvolvering når der skal skabes grundlaget for et godt udviklingsprojekt. Landsbyernes haller, skoler og stadionanlæg behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv. Disse anlæg, som ofte er specialiserede anlæg indrettet for bestemte funktioner, bør udvikles til mødesteder for et mangfoldigt kulturliv. Her går biblioteket, det lokalhistoriske arkiv, kropsudfoldelsen og skolelivet hånd i hånd med en mangfoldig tilgængelig fleksibilitet. Idrættens forskellige anlæg kan blive fremtidens mødesteder for kultur- og fritidsliv, hvis idrætten og anlæggenes monokulturelle funktioner nytænkes og indrettes til mere end et mødested for sig selv og deres egen kultur. Der bør skabes mødesteder for den mangfoldige kulturelle udfoldelse - steder vi vil opsøge for at blive udfordret og opleve sammen med andre mennesker.
Sundhed bevægelse og grønne områder Vi rammes stadig af ”velfærdssygdomme” samtidig med at vi dyrker idræt og motion som aldrig før(Larsen, 2003). Et par gange motion og idræt om ugen kan ikke hamle op med vores inaktive hverdag. Alle ved det, bevægelse og fysisk aktivitet er godt og der skal mere fysisk aktivitet ind i dagligdagen.
Svenske og danske spørgeskemaundersøgelser (Hansen 2005, Grahn & Stigsdottir 2003, Stigsdottir 2005, Berggren-Barring 1995, Holm & Jakobsen 2001)) har undersøgt barrierer for ophold i grønne områder. Der er flere forskellige forklaringer på opholdsfrekvensen, også i forhold til forskellige målgrupper og længden af ophold i grønne områder. Blandt de vigtigste årsager er :
I de seneste årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tiltaget i takt med, at det moderne liv er blevet mere inaktivt og stillesiddende. Fysisk inaktivitet medfører en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme. For alle disse sygdomme gælder, der er ’stærk’ eller ’moderat’ effekt af at dyrke fysisk aktivitet (Klarlund & Saltin, 2003, Skive, 2003). Samtidig har flere undersøgelser påvist, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdomme. (Grahn & Stigsdotter 2003, Kaplan & Kaplan 1989) Samtidig underbygger andre undersøgelser, at grønne områder har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb (Ulrich 1984 og 1991, Kaplan & Kaplan 1989, Harrtig 2003, Grahn 2005)
• • • •
Sveriges Landbruksuniversitet (SLU) har i et spørgeskema undersøgt, hvordan tilfældigt udvalgte svenskere, fra ni større byer, oplever relationen mellem deres helbred og deres brug af grønne områder. Projektet, som gennemførtes af Patrik Grahn & Ulrika Stigsdottir (2003),konkluderer, at flere grønne arealer i boligkvartererne, tæt på folk, kan have en væsentlig indvirkning på byboernes helbred. Særligt med henblik på at skabe stressrekreation. De opfordrer lokale forvaltninger; sundhedsplanlæggere, byplanlæggere og landskabsarkitekter til, at udvikle et sundhedsperspektiv på tværs af den sektoropdelte forvaltning. Fra Holland viser et forskningsprojekt fra 2003, at der kan dokumenteres en positiv sammenhæng mellem antallet af grønne områder i boligområder og den enkeltes helbred. De udenlandske erfaringer viser, at byens grønne områder bør bevares og udbygges samt gøres mere tilgængelige og nytænkes i et sundhedsperspektiv. De skal være mere attraktive for flere af byens beboere og indgå i bestræbelserne på at forebygge velfærdssygdomme.
Mængden af fritid Afstand mellem grønt område og beboelse Formål med besøg Områdets kvaliteter og faciliteter
Sammenhængene mellem grønne områder og sundhed peger på at nærhed og kvantitet er vigtigst, medens områdets indhold eller kvalitet har mindre betydning for sundhedseffekten. Men samtidig vil en sammenhæng mellem nærhed, kvantitet, indhold og kvalitet samt en aktiv kulturskabelse have stor indvirkning på en samlet sundhedsstrategi. Et sammenhængende system af grønne områder, med en aktiv kulturskabelse er vigtigere for byboernes sundhed end ét stor central aktivitetsanlæg, selvom den sidstnævnte måske foretrækkes af andre grunde, bl.a. byens branding, image og tiltrækningskraft. (De Vries 2004)
Fysisk aktivitet må tænkes ind i nye rammer. Flere og længere ophold i grønne omgivelser med fokus på natur og bevægelsesoplevelser og ikke bare som ‘sur forpligtende sundhedsmotion’. Fysisk aktivitet skal direkte forbindes med en positiv oplevelse. Overordnet er problemstillingen at en mere aktiv hverdag forudsætter vanskelige livsstilsændringer. Det er ikke gjort med div. projekter alene. Hvis forskningsresultaterne om fysisk aktivitet skal omsættes i ændret livsførelse, for den halvdel af befolkningen, som ikke bevæger sig mindst 30 min. om dagen, peger det i retning af ‘den grønne ressource’. Her er potentiale og ramme for et mere aktivt hverdagsliv. (Klarlund & Saltin, 2003) Resultaterne peger på at ophold i grønne områder har en positiv indvirkning på den enkeltes sundhed bredt forstået. Hvis ’fysisk aktivitet og naturoplevelser’ sam-tænkes, kan vi måske fastholde og skabe muligheder for en mere aktiv livsførelse i hverdagen.
.
Der må skabes flere lettere tilgængelige og bedre sammenhængende indholdsmæssigt attraktive grønne områder. Her finder vi grundlaget for at nytænke byens Idræt/ friluftsliv i et sundhedsfremmendende perspektiv. Det betyder til gengæld at udformning og forvaltning af grønne områder må tillægges et nyt sundheds- og oplevelsesperspektiv, samt opprioteres i den forebyggende strategi.
Udsyn, indblik og risikovillighed “selv modstridende synspunkter kan forenes i en slags mangfoldighedens harmoni”
Netværk og deltagelse
Kulturskabelse og foreningsliv
Borgernes Hus - et netværk af landsbyer
Ingen har det hele... tilsammen har vi alt
Rum, rammer og mødesteder
Tak for samarbejdet, med håb om at helhedsplanen kan være med til at fremme den fortsatte landsbyudvikling i og omkring Borgernes Hus Ole Brændgaard
Kirsten Brusgaard
Finn Refslund
Erik Reinert
Bo Fisker
Udstråling, stemning og stolthed