Enerva Rapport by Ben Eshel

KONCEPT - ANALYSE - DOKUMENTATION Udarbejdet af Anders Herning - Ben Eshel - Kasper Pedersen

INDHOLD RESEARCH, ANALYSE & KONCEPT

INDLEDNING, METODE & KONCEPT

Problemstilling Problemformulering

METODE Porters 5 forces SWOT SMP SMUK Brugerscenarie Brugerundersøgelse

KONCEPT

ANALYSE AF VESTAS WIND SYSTEMS A/S VESTAS HISTORIE Struktur Mission, Vision, Strategi & Målsætning

PORTERS 5 FORCES Substituerede produkter Truslen fra nye konkurrenter Leverandørernes forhandlingsstyrke

SWOT Stærke sider Svage sider Muligheder Trusler Delkonklusion 2

8 9 9 9 9 9 10 10 10 10

11 11 13 13 14 14 15 15 16 16 16 17 17 17

ANALYSE AF MARKEDET MED UDGANGSPUNKT I SMP-MODELLEN Markedsføring

SEGMENTERING Geografi Adfærd Interesser

MÅLGRUPPE Størrelse og vækst Muligheder for bearbejdning Udgifter ved bearbejdning Konkurrencesituationen i segmentet Målgruppestrategi

POSITIONERING Delkonklusion

STRATEGISKE OVERVEJELSER THE WHAT & THE HOW Fase1 Delkonklusion Fase 2

BRUGERSCENARIE

ORGANISERING AF PROJEKT Arbejdsfordeling Tidsstyring Gantt kort og budget Risikostyring

PERSPEKTIVERING & KONKLUSION Perspektivering af projektet Konklusion

DESIGNMANUAL

18 18 18 19 19 19 20 20 20 21 21 21 22 22

23 23 23 24 25 25

26 26 27 27 27

28 28 29

LOGO

FARVEPALETTE

TYPOGRAFI

35 35 35

Sakkal Majalla Verdana

VISUEL IDENTITET FASE 1 Website

VISUEL INDETITET FASE 2

X-ELEMENT

TEKNISK DOKUMENTATION

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 1

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER

44 44 44

Klima Kamp Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. Destruction

LAYOUTSKABELONER Din mission Web episoder

44 45 45

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM

UDVIKLINGSMILJØ

46 46 46 47 47

Client-side-scripting ActionScript 3.0 Kodefragmenter Bibliotek Sideopdeling

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 2

WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER

FORSIDE

48 48

Slidemenu

ENERVA Om Enerva Klimadebatten Opret profil Tilføj blog indlæg Kommenter blog indlæg

SYDDANSK UNIVERSITET Om Syddansk Universitet Uddannelser Videnscentre og projekter Studievejledning

KLIMAPARKEN

36 37

48 48 48 48 48 48 48 48 48 49 49

Nyheder

49 49

MULTISAL

Om Multisalen Eventkalender

ADMINISTRATIONSSIDE Multisal - Eventkalender Klimapark - Nyheder Om Enerva – Klimadebatten

CONTENT MANAGEMENT SYSTEM (CMS) Back-end Speciel Front-end

LAYOUTSKABELONER & BOKSSTRUKTURDIAGRAM Index Standard

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM Front-end Back-end

49 49 49 49 49 49 50 50 50 51 51 51 51 52 52 53

MAPPESTRUKTUR

DATABASESTRUKTUR

54 54 55

Relationer imellem tabeller Tabeloversigt

UDVIKLINGSMILJØ

SERVER-SIDE SCRIPTING

56 56 56

PHP MySQL database

CLIENT-SIDE SCRIPTING JavaScript

EKSTERNE BIBLIOTEKER MooTools CKEditor famfamfam Kodefragmenter

KILDEFORTEGNELSE & BILAG

56 56 56 56 56 56 56

BĂŚredygtig

innovation RESEARCH, ANALYSE & KONCEPT 7

INDLEDNING, METODE & KONCEPT Problemstilling Politikere og medier har i øjeblikket fokus på den negative udvikling i ”udkantsdanmark”.1 Undersøgelser viser, at affolkning kan blive et stort problem, flere steder i landet.2Der findes flere årsager til dette. Vores samfund og system er i gang med en centralisering. Skoler og hospitaler lukker i de mindre byer, og i stedet bygges der nye i de nærtliggende større kommuner. Unge mennesker fravælger deres lokale gymnasium, for i stedet at møde andre studerende på de større uddannelsesinstitutioner. Eksperter mener, at udkanstdanmark er i fare for at uddø3. De konkludere, at affolkningen er en naturlig del af landets udvikling, og hvor nogle byer er nødsaget til at dreje nøglen rundt, blomstrer nye op4. Et eksempel på et område som er berørt af affolkning, er Lolland. I slutningen af april måned 2010, bebudede regeringen, at kommunerne skal spare 4 milliarder kroner, frem til 2013. For Lollands Kommune betyder det helt konkret, at ca. 80 offentlige stillinger 1 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_ knaekker/2010/04/25090634.htm 2 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_ knaekker/27130643.htm 3 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF 4 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF

nedlægges.5 Vindmølleproducenten ”Vestas”, har på sin fabrik i Nakskov ”Vestas Blades”, følt sig nødsaget til at nedlægge 315 stillinger, ud af en samlet arbejdsstyrke på i alt 630. Alt dette til stor ærgelse for hele Lolland. Der er måske udsigt til genansættelse af omkring 80 medarbejdere, pga. af en ny stor ordre, men intet er fastlagt endnu.6 Lolland Kommune foretog i 2008, en analyse af befolkningssituationen på Lolland. De udarbejdede efterfølgende en Erhvervsstrategi, med nogle retningslinjer for erhvervslivet. De forsøger at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at etablere sig på Lolland. ”I Lolland Kommune afsætter vi ressourcer til at realisere målsætningerne i et tæt samarbejde med virksomheder, erhvervsfremmeorganisationer, uddannelsesinstitutioner, organisationer, foreninger og personer, der har en interesse i at skabe gode betingelser for vores fælles fremtid.”7 (Stig Vestergaard, Lollands Borgmester)

5 http://www.tv2east.dk/artikler/kommuner-skalspare-4-milliarder 6 http://www.tv2east.dk/artikler/glaede-og-optimismei-nakskov-video 7 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.03

Citatet er et uddrag fra Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008. Strategien har til formål, at imødekomme nogle af de udfordringer Lolland står overfor: -Mangel på videregående uddannelser -Mangel på højtuddannet arbejdskraft -Image -Fraflytning af unge mennesker

Der er sket en firdobling af virksomhedsetableringer på Lolland, over de seneste 5 år. En positiv udvikling, som kommunen ønsker at se fortsætte i fremtiden. Der er gode muligheder for vækst på Lolland, men området kan se frem til en massiv affolkning som truer vækstmulighederne i hele regionen. Danmarks Radio forudser i perioden 2010-2040, en negativ befolkningsvækst på Lolland på -15,4%.8 En dyster forudsigelse, til et allerede ramt Lolland. Værst står det til i den vestlige del af kommunen, hvor Nakskov i perioden 2006-2009 oplevede en negativ befolkningsvækst på -2,5%.9 Det er primært de unge studerende, som flytter væk fra regionen, da der er et lavt udbud af uddannelsestilbud, og langt imellem ungdomsaktiviteterne. For at bremse affolkningen, vil kommunen forsøge at skabe sig et nyt image. Lolland er internationalt kendt for deres innovative energipolitik. Kommunen vil derfor satse på udvikling af vedvarende energi, og har valgt dette som et centralt parametre i deres erhvervsstrategi.10 For at nå sine mål, vil kommunen samarbejde tæt med det etablerede erhvervsliv. I perioden 2012–2018, er det planlagt at bygge en bro 8 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_ knaekker/27130643.htm 9 Analyse af den almene boligsektor i Lolland kommune 2009, s.08 10 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.04

imellem Lolland og Femern. Det er en gylden mulighed for at sætte Lolland på verdenskortet, og vækstmulighederne synes enorme.

Problemformulering

I hvilken grad, påvirker affolkningen Lolland. Kan vi hjælpe Lolland kommune og Vestas i samme kampagne. Hvordan rammer vi vores målgruppe bedst muligt, ved hjælp af visuelle kampagner.

METODE Porters 5 forces

Modellen er et strategisk værktøj, til at analysere de eksterne forhold i en organisation eller virksomhed.11 Vi bruger modellen til, at analysere vindmøllebranchens påvirkning af Vestas, og derved få et overblik over konkurrencesituationen inden for vindenergi.

SWOT

I denne model analyseres der både på de interne og eksterne forhold i virksomheden. Vi bruger modellen til, at skabe et overblik over de væsentligste forhold i Vestas.12

SMP

SMP-modellen, bruges til at fastlægge virksomhedens markedsføringsstrategi. 13 Overordnet er modellen opdelt i 3 analytiske faser: Segmentering, Målgruppevalg, og Positionering. Vi bruger SMP-modellen som analyseredskab, fordi den grundigt behandler de 3 marketingbegreber, og derfor giver et godt billede af hvilken markedsføringsstrategi vi skal overveje. 11 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.334 12 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.337 13 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352

SMUK

I SMUK-modellen, vurderes det valgte segment så man i sidste ende kan udvælge en målgruppe.14 Modellen vurdere segmentets: Størrelse og vækst, Muligheder for bearbejdning, Udgifter ved bearbejdning, og Konkurrencesituationen i segmentet. Vi bruger modellen, fordi vi gerne vil undersøge, om vores koncept er realistisk i forhold til segmentet, og derved vælge en målgruppe. 14 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.362

Brugerscenarie

Vi har opstillet et brugerscenarie, for at give læseren en situationsfornemmelse af, hvordan den endelige kampagne, skal fungere hos målgruppen.

Brugerundersøgelse

Vi lavet en brugerundersøgelse for, at indsamle data fra studerende ved Nakskov Gymnasium. Data fra undersøgelsen er blevet brugt til analyse, af vores segment/ målgruppe.

KONCEPT Vindmøllefabrikanten Vestas og Lolland Kommune opfører et fiktivt byggeri i Nakskov (Enerva). I bygningen vil der være spændende videregående uddannelser, som skal fastholde de unge som er opvokset på Lolland, og samtidigt tiltrække studerende og virksomheder til udefra. Uddannelsesområdet vil være inden for det naturvidenskabelige felt. Der er fokus på vedvarende energi og et bæredygtigt miljø. I bygningen vil der være lokaler til leje, som virksomheder kan leje sig ind i. Det er hensigten at uddannelserne og virksomhederne skal samarbejde, så der skabes et forskermiljø i bygningen. Virksomhederne kan herved drage fordel af et samarbejde med uddannelserne, da de bl.a. har mulighed for at få veluddannede unge kandidater, til deres virksomhed. I bygningen er der også en Multisal. Et sted hvor mange aktiviteter samles under et tag.

Multisalen skal bruges af hele Lolland, og samtidigt tiltrække folk udefra. Der vil blive afholdt koncerter, teater, og sportsaktiviteter i hallen. Enerva er opdelt i 3 områder: • Syddansk Universitet (Naturvidenskabelige uddannelser) • Klimapark (Leje af lokaler til virksomheder inden for vedvarende energi) • Multisal (kulturelle aktiviteter) I samarbejde med Enerva, vil vi udarbejde en kampagne som skal promovere stedet. Kampagnen er et led i et forsøg, på at vende den negative befolkningsvækst på Lolland, og skaffe specialister til Vestas.

ANALYSE AF VESTAS WIND SYSTEMS A/S VESTAS HISTORIE Som samarbejdspartner har vi til vores projekt valgt virksomheden Vestas Wind Systems A/S. Vestas arbejder med vindenergi og producere vindmøller til hele verden. Vestas Blades har en produktionsafdeling i Nakskov på Lolland. En afdeling som beskæftiger en stor del af Nakskovs arbejdsstyrke, og som på det seneste har været ramt, af massive nedskæringer. Nedskæringer som er et resultat, af den globale finanskrise. Energimarkedet er et emne som bliver diskuteret verden over. Folk bliver via diverse medier opfordret til, at være mere klima-bevidste. Eksperter siger at det er et spørgsmål om tid, hvis ikke der snart handles.15 Der er derfor en stigende efterspørgsel, på viden inden for vedvarende energi. Vestas er en moderne og innovativ virksomhed. Valget som samarbejdspartner til vores kampagne, synes derfor oplagt. I 1973, stoppede enkelte lande i mellemøsten eksporten af olie til de vestlige lande. Priserne steg dramatisk og man var nødt til at tænke i andre baner. Oliefirmaer havde 15 http://politiken.dk/debat/kroniker/article799554. ece

i mange årtier haft monopolstatus på energimarkedet. Disse firmaer var nu selv med til, at starte en revolution af nytækning inden for alternativ energi. Vestas var en af de virksomheder, der tog del i markedet. Siden da er Vestas blevet en betydelig spiller på vindmøllemarkedet og har i dag, en international markedsandel på næsten 14%.16 Peder Hansen startede i 1945, firmaet Vestjysk Staalvarefabrik A/S, der forkortes ”Vestas”. Med en startkapital på 75.000kr. begyndte virksomheden, at producere husholdningsartikler.17 I de følgende årtier skiftede Vestas jævnligt deres produktsortiment ud, for at matche den vekslende efterspørgsel på ståldele til markedet. I 1969 havde Vestas ca. 100 ansatte. De producerede kraner, hvoraf 96% blev eksporteret til udlandet. I slutningen af 1970’erne stod verdenen overfor sin anden oliekrise. Krisen skabte problemer for mange. Energipriserne steg og det skabte uro i Vesten.18 16 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view. html?id=46837 17 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/ 18 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser

Global market share, 2009 (TOP15)

Figur 1

Vestas GE Sinovel Enercon Goldwind Siemens Gamesa Suzion DEC REpower Nordex United Power Mingyang Mitsubishi Acciona Others 0%

10%

12%

14%

16%

Source: MAKE Consulting

Situationen resulterede i en oplagt mulighed for Vestas. Vestas så mulighederne i alternativ energi, og ville derfor satse på markedet. Den 3. oktober 1986 gik Vestas i betalingsstandsning pga. en ny skattelov i USA.19 Vestas koncernen bliver opløst, men den dannes hurtigt igen, nu under navnet Vestas Wind Systems A/S. Firmaet ville nu udelukkende fokusere på vindenergi. 19 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/

I de næste årtier vokser vindenergibranchen hurtigt, med Vestas i front. Vestas bliver i 1998 børsnoteret på Københavns fondsbørs. De ville have mere kapital, for at kunne følge med det vækstende marked. Efter mange år som verdens klart største vindmølleproducent, havde Vestas i 2009 kun en markedsandel på næsten 14% (24,6% i 2006). De er derfor kun akkurat verdens største vindmølleproducent i dag20.(figur 1) Det er primært det kinesiske marked, som har taget markedsandele fra Vestas i løbet 20 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view. html?id=46837

af de seneste år.21 Vestas, har i 2010 skiftet deres slogan fra ”No. 1 in Modern Energy”, til ” Wind. It means the world to us.”22 Måske et tegn på, at konkurrencen er blevet hårdere.

Struktur

Koncernen Vestas Wind Systems A/S har hovedsæde i Randers. Vestas har 15 datterselskaber som varetager produktion og salg over hele verdenen.23 Bilag 1, viser opbygningen af organisationen Vestas, anno 2010. Koncernen er opdelt i henholdsvis en teknologi, økonomi, produktions, personale og salgsafdeling. I disse afdelinger er der tilknyttet nogle stabsfunktioner. Under produktionsafdelingen er der placeret 4 produktionsenheder, som varetager produktionen af vinger, narceller, tårne og offshore. Ansvaret for de enkelte produktionsafdelinger, er samlet i koncernens produktionsafdeling. Under salg, har Vestas etableret seks regionale salgsselskaber: Vestas Central Europe, Vestas Northern Europe, Vestas Mediterranaen West, Vestas Mediterranaen East, Vestas Americas, og Vestas Asien Pacific. De regionale salgsselskaber har ansvaret for salg og service i de pågældende områder. Arbejdsdelingen i Vestas (den horisontale) er baseret på en kombination af, objekt og funktionsprincippet. Det øverste organisatoriske niveau er opdelt efter fagområder (funktioner) f.eks. økonomi. Det underliggende niveau er baseret på

21 http://www.metal-supply.dk/article/view. html?id=18677 22 http://www.euroinvestor.fr/news/story. aspx?id=11027579 23 http://www.vestas.com/en/about-vestas/companystructure.aspx

produkter (objekter).24 Salgsafdelingen er også baseret på objektprincippet, men på markeder i stedet for produkter. Den vertikale arbejdsdeling i Vestas består af linie og stabsafdelinger. 25 Linieprincippet i form af, at de enkelte produktionsafdelinger og de regionale salgsselskaber, kun har en overordnet, nemlig produktionsafdelingen, og salgsafdelingen. Vi ser stabsprincippet ved at der til det øverste organisatoriske niveau, er tilknyttet en række stabsfunktioner, som skal bidrage med specialiseret viden.

Mission, Vision, Strategi & Målsætning

Ditlev Engel tiltræder som ny koncernchef den 1. maj 2005. Siden da har koncernen arbejdet efter den nye strategi ”The Will to Win” med en række konkrete finansielle målsætninger. Vestas ønsker at skabe verdens stærkeste energibrand som markedsleder inden for vindkraft. Det er muligt, fordi vindkraft er finansielt konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren.26 Vestas har en vision om, at gøre vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer som olie og gas. Det kræver politisk vilje og engagement. Hvis de politiske beslutninger træffes, forventer Vestas en positiv fremtid. Vindenergien vil udgøre ca. 10% af det samlede elforbrug i 2020, hvor den i dag kun udgør ca. 2%. Det vil samtidigt være med til, at skabe næsten 2 mio nye jobs inden for sektoren.27

24 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.258 25 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.248 26 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx 27 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx

”Failure is not an option” det er missionen hos Vestas. Ordsproget afspejler Vestas ambitioner om, at have den laveste fejlmargin på sine vindmøller, og derved den bedste kvalitet og de gladeste kunder. 28 Det er målsætningen, at Vestas i 2015, har en markedsandel på 15% og en omsætning på EUR 15 mia. Forventninger for 2010: 10% markedsandel, og EUR 7 mia. i omsætning.29 28 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/vision.aspx 29 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/målsætning.aspx

PORTERS 5 FORCES For at analysere vindmøllebranchens påvirkning af Vestas, vil vi her bruge Porters 5 forces. Vi ønsker at få et samlet overblik, over konkurrencesituationen.

Substituerede produkter

Energi er i dag et stort marked, og der eksisterer mange forskellige former for energi. De forskellige former kan samles i to hovedgrupper: Vedvarende Energi og Konventionel Energi. Stigende udslip af CO2 og mangel på ressourcer gør, at man i stigende grad søger væk fra Konventionel Energi. Vedvarende energi er fremtiden, det er der ingen tvivl om. I takt med at olieprisen stiger, stiger efterspørgslen efter alternativ energi også. Vedvarende energi stod i 2007 for 17% af Danmarks energiforbrug.30 ”Vestas stiger i takt med olieprisen”, npinvestor.dk 20 April 2006.31 Artiklen beskriver hvordan Vestas har direkte sammenhæng med olieprisen og hvordan markedet generelt bliver negativt påvirket når olieprisen falder. Vi kan altså konkludere at olie, påvirker konkurrencesituationen i vindmøllebranchen. Vi har nu undersøgt substituerende produkter fra KE. VE er fremtiden, og spørgsmålet er, hvem der først kan udvikle teknologien til at matche efterspørgslen. Vandenergi og solenergi må anses for konkurrenter til vindenergien. 30 http://www.klima-it.dk/artikler/vedvarende-energii-danmark 31 https://npinvestor.dk/nyheder/aktier-let-sivendemarked-vestas-stiger-i-takt-med-olieprisen-135485.aspx

Truslen fra nye konkurrenter Vindmøllebranchen er uden tvivl en branche hvor der er store indtjeningsmuligheder. Der er over de sidste par år sket en række fusioner, og flere store virksomheder er dukket op på markedet. Flere konkurrenter på markedet betyder sværere vilkår for Vestas.

Vestas bruger en stor del af deres indtjening på, at udvikle og forske i ny teknologi. Ny teknologi bliver til patenter, hvor dem der udvikler en teknologi bliver beskyttet mod konkurrenter. Det er herved ikke umuligt at komme ind i branchen, for dette sker i stor stil, bare ikke som nystartet. Nye virksomheder kommer primært ind på markedet igennem opkøb. Som nystartet virksomhed i branchen, skal der etableres produktionsanlæg til milliarder. Det er derfor svært at træde ind på vindenergimarkedet. I Kina er der dog sket et boom inden for vindenergi, og store firmaer som ”Mitsubishi” har etableret sig på markedet.

Købernes forhandlingsstyrke Vestas har i dag mange forskellige kundegrupper, som alle har forskellige forhandlingsstyrker. F.eks. Elselskaber og enkeltmandsfirmaer. Elselskaber køber oftest store mængder af vindmøller, og har derfor en høj forhandlingsstyrke.

Leverandørernes forhandlingsstyrke

Vestas producere mange af virksomhedens egne komponenter til deres vindmøller. Dette gør de fordi de ønsker at være så uafhængige af leverandører som muligt. Vestas har nogle klare forventninger fra sine få leverandører, og de holder derfor skarpt øje med kvaliteten.32

Konkurrencesituationen

Vi tolker konkurrencesituationen som værende høj. Vestas befinder sig i en branche som er i rivende udvikling. Verdenen har åbnet øjnene for alternativ energi. Det er blevet ”trendy” at være miljøbevidst. Primært sælges der til de store energiselskaber, hvilket Vestas også satser på i fremtiden. Der er mange spekulationer om fremtiden, og politikerne har stor indflydelse på hvad den bringer. Der kommer nye virksomheder ind på markedet, hvilket gør konkurrencen hårdere. Det er specielt kinesiske virksomheder som satser på vindenergi. Det skyldes bl.a., at den kinesiske regering, har gjort det mere attraktivt at producere vedvarende energi i Kina.33

32 http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/6265.aspx 33 http://130.226.56.153/rispubl/risnyt/risnyt2006/2_2006/VE-attraktiv-investorer.htm

SWOT Stærke sider

Vestas har været i vindenergibranchen i mange år. De har en masse erfaringer fra vindenergimarkedet, og de må derfor anses for at have stor viden inden for branchen. Vestas er internationalt kendt, og de har igennem årene opbygget et stærkt brand, som verdens største vindmølleproducent. Deres produktionsanlæg er placeret over hele verdenen, så de kan dække så stort et geografisk område som muligt, og producere deres vindmøller billigt. Vestas er derfor stærkt placeret på det globale marked.

Svage sider

Vindmøller er store og tunge at transportere. De bliver typisk fragtet med skib eller lastbil, og der er en række udgifter i forbindelse med transporten af møllerne. De fleste skibe og lastbiler kører på diesel olie, og er derfor også påvirket af de stigende oliepriser. Vestas er derfor svagt stillet, da de også her er afhængige af prisen på olie. Vestas har på produktionssiden tilknyttet en række eksterne leverandører. Der stilles store krav til kvaliteten af leverandørerne, da det endelige produkt er Vestas eget. Hvis de eksterne leverandører er truet af lukning, kan det have stor indflydelse på Vestas, da det ikke er sikkert at de kan få den samme kvalitet hos andre leverandører.

I figur 2 har vi udarbejdet en SWOT-analyse, for at få skematiseret de interne og eksterne forhold for Vestas. Figur2

Muligheder

Trusler

34 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/ politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx

35 http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1727878.ece 36 https://npinvestor.dk/nyheder/forskermangel-sender-vestas-til-oesten-138739.aspx

Der bliver diskuteret klima i alle lande og den generelle holdning er, at vi skal passe bedre på miljøet. Det er blevet mere trendy at køre i el-bil, end at køre i store amerikanske benzinslugere. Der er derfor stor opbakning, bag den energi Vestas udbyder, hos befolkningen. Politikerne har en stor rolle for Vestas fremtid. De kan via lovgivning gøre det mere attraktivt og lukrativt for virksomheder, at beskæftige sig med vedvarende energi. Kina har netop lavet lempende lovgivning, om vedvarende energi, og derved gjort det lettere for virksomheder at etablere sig. Det er derfor et marked Vestas gerne vil have en større andel i.34

Prisen på vedvarende energi afhænger som tidligere nævnt af prisen på olie. Hvis olieprisen stiger, falder prisen på vedvarende energi og omvendt. Olieprisen er derfor en trussel for Vestas, når den falder. Vestas er også truet af det kinesiske marked, hvor der de seneste år er opstartet virksomheder som tilbyder billigere vindenergi end Vestas.35 Vedvarende energi er ikke kun vindenergi, men også sol, bølge, og jordenergi. Der er derfor et stort udbud af substituerende produkter, som udgør en trussel for Vestas. Der er mangel på specialister i branchen, og Vestas forsøger aktivt at gøre noget ved problemet.36 De har oprettet forskningscentre i hele verdenen, i håb om at tiltrække nye specialister til virksomheden. Vestas er afhængig af kvalificeret arbejdskraft med specialiseret viden for at overleve.

Delkonklusion

Vestas er i dag verdens største vindmølleproducent, og virksomheden har store vækstplaner for de kommende år, i form af deres 2015 målsætning. Virksomheden har igennem de seneste år, tabt markedsandele til nye virksomheder, primært fra Kina. Der er mangel på specialister i branchen, og det prøver Vestas aktivt at gøre noget ved i form af forskningscentre.

ANALYSE AF MARKEDET MED UDGANGSPUNKT I SMP-MODELLEN Markedsføring

Lollands Kommune har et behov. De ønsker at gøre det mere attraktivt for studerende og virksomheder at etablere sig, og derigennem bremse den negative befolkningsvækst. Vestas har et behov, i forbindelse med den manglende specialviden inden for vindenergi. Kommunen og Vestas, har derfor indgået en aftale om et nyt byggeri (Enerva), som skal tilgodese dem begge. Vi vil forsøge at dække begge interessenters behov, igennem en markedsføringskampagne for Enerva. I dette kapitel bruger vi analysemodellen SMP37, til at fastlægge vores markedsføringsstrategi. Vi har indsamlet data fra fem gymnasieelever ved Nakskov gymnasium Bilag2. Dataen er grundlag for udarbejdelsen af vores målgruppestrategi. For at sikre sig valid data, er det nødvendig at indsamle mere end hvad vi har gjort. Vi har ikke haft ressourcer til dette, hvilket resultere i et mindre validt grundlag.

37 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352

SEGMENTERING Overordnet har vi 2 delmarkeder vi skal segmentere. B2C (Business to consumer), og B2B (Business to business). B2C-markedet er aktuelt, fordi vi skal have fat i ”forbrugeren”, i form af studerende til Enerva. B2Bmarkedet er aktuelt, fordi vi skal have fat i de virksomheder, som kunne have interesse i, at etablere forskningslokaler hos Enerva. Vi har valgt at fokusere på B2C-markedet i denne rapport, da B2B først bliver aktuelt senere i markedsføringsprocessen. I figur 3 har vi opstillet 4 hovedformer, som hører ind under segmentering.38 Vi har opstillet nogle segmenteringskriterier, som har til formål, at sætte konkrete ord på hovedformerne, og derved give os nogle nøgleord, om hvilket segment Enerva henvender sig til. Efter vi har sat nogle ord på Enervas primære 38 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3. Udgave, 2009, s.356

Figur3

segment, kan vi lave en mere detaljeret beskrivelse, og udarbejde en profil af segmentet.39 Vi laver her en profilbeskrivelse af vores B2C segment, ud fra følgende parametre: Geografi, Adfærd, og Interesser. Vi kalder vores profil for ”De 15-30årige, som interessere sig for teknologi og naturvidenskab”.

Geografi

Vores segment er primært unge mennesker, som bor i hele Danmark. Enerva bliver bygget i Nakskov, og segmentet består derfor i høj grad også af unge mennesker, som enten bor på Lolland eller i nærheden.

Adfærd

Segmentet søger hovedsagligt viden på internettet, eller i videnskabelige magasiner. De er engagerede i deres skolegang, og foretrækker hellere, at spille computer, end at gå til fodbold eller dans. Når de vælger uddannelse er det primært inden for det naturvidenskabelige felt. Segmentet vægter ikke de humanistiske fag højt, og søger derfor væk fra traditionelle uddannelsesinstitutioner. De ønsker i høj grad, at specialisere sig inden for de fag de vælger, og er derfor meget målrettet. De bruger aktivt sociale medier til at blogge, eller debattere i online forums.

Interesser

Interesserne i segmentet er forskellige, men fælles for dem alle er, at de har en passion for naturvidenskab eller teknologi. 39 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.361

MÅLGRUPPE Segmentet er defineret, og vi skal derfor til at vurdere vores muligheder. Vi bruger her SMUK-modellen som analyseredskab.

Størrelse og vækst

Forskning i vedvarende energi har høj prioritet hos regeringen, og i 2007 udtalte ministeren for transport og energiområdet Jakob Axel Nielsen, at støtten til forskning i vedvarende energi, ville blive fordoblet til 1 milliard kroner.40 Der er derfor fokus på, at forskning inden for vedvarende energi skal have gode vilkår. I 2007 blev der optaget 14% flere studerende, på naturvidenskabelige uddannelser end i 2006. Samme år blev der optaget 12% flere studerende, på de tekniske universitetsuddannelser end året før.41

40 http://vbn.aau.dk/da/clippings/oekonomisk-stoettetil-forskning-i-vedvarende-energi-fordobles_a4e4e11a00ce-41a1-b6de-56ad2ec65abb.html 41 http://avisen.dk/det-stoerste-antal-studerendenogensinde_66487.aspx

Muligheder for bearbejdning

Hvor modtagelige vil segmentet være overfor vores kampagne, og hvilke salgskanaler og medier tror vi er mest hensigtsmæssige at bruge. Segmentet bruger til dagligt internettet til at søge viden, og til deres fritidsinteresser. De bruger aktivt de sociale medier til at kommunikere, og det vil derfor være oplagt, at bruge internettet som markedsføringsplatform til vores kampagne. For at ramme segmentet bedst muligt, er det essentielt at vi i vores strategi overvejer, hvor på internettet vi vil placere vores kampagnemateriale. Dette vil senere blive beskrevet i rapporten.

Udgifter ved bearbejdning

Hvis vi vælger at markedsføre os viralt over internettet, vil der være væsentlig lavere omkostninger, end hvis vi eksempelvis lavede trykte magasiner.42 Den logiske forklaring på dette er, at vi ikke har nogen udgifter til tryk og distributionen af magasinet. Segmentet har flere muligheder for at interagere i en viral markedsføringskampagne, og da vi antager at de har den nyeste teknologi til rådighed, vil segmentet kunne anvende de fleste web 2.0 værktøjer, og samtidigt se dem som en fordel.

Konkurrencesituationen i segmentet

Der er et stort udvalg af uddannelser i Danmark, men det er begrænset hvor mange uddannelsesinstitutioner der fokusere på vedvarende energi alene. Konkurrencesituationen i segmentet ser vi derfor som værende lav. Vi vurdere at der er gode muligheder for, at markedsføre Enerva til vores valgte målgruppe.

Vi har udarbejdet et budget for udviklingen af Enerva-kampagnen, og integreret det i vores Gantkort Bilag 3. Her fremgår det, hvilke faser af udviklingen der koster hvad, og hvor lang tid det vil tage at udvikle det færdige produkt.

42 http://www.viral-marketing.dk/

Målgruppestrategi

Vores målgruppe udgøre ikke en stor del af den danske befolkning. Vi vælger derfor en koncentreret markedsføringstrategi, hvor vi udarbejder vores kampagnemateriale, så det er direkte rettet mod ”De 15-30årige, som interessere sig for naturvidenskab”.

POSITIONERING Hvor på markedet vil vi positionere vores kampagne. Positionering igennem de traditionelle medier (TV, radio og aviser) er en relativ dyr markedsføringsform, sammenlignet med de online & sociale medier.43 I og med at de traditionelle medier kræver en stor kapital, kan kampagner køres billigere, eller endda gratis online. Markedsføringsplatformene for de traditionelle medier bliver i dag opfattet som værende begrænsede. I de nye sociale medier kan der udvælges kanaler og brugersegmenter mere specifikt end tidligere. Hvis man planlægger sin kommunikation nøje, kan man ramme alt fra én til flere millioner. I de traditionelle medier, går kommunikationen primært én vej, fra

afsender til modtager. Begrebet ”Sociale medier”, forklare i sig selv, at det sociale er i fokus, og dermed også dialogen. Blogs inden for samme emneområde, fx mode eller mad, bindes ofte sammen af, at de kendte bloggere læser og kommenterer hinandens indlæg. De populære blogs bliver fulgt af en gruppe loyale læsere, som læser og gemmer de forskellige blogs som sociale bogmærker. Bogmærker i form af links til f.eks. Twitter eller Facebook. Vi ved at vores målgruppe bruger deres computer til, at søge viden på internettet og at de også bruger de sociale medier aktivt. Vi er derfor interesserede i at bruge internettet og de sociale medier som markedsføringsplatform til vores kampagne.

43 http://positionering.wikidot.com/social-media-marketing

Delkonklusion

Segmentet er defineret, og vi har nu valgt en målgruppe og en markedsføringsplatform, ud fra analyser af segmentet. Vi skal nu overveje hvilken strategi vi vil bruge, til vores kampagne.

STRATEGISKE OVERVEJELSER Virksomheder arbejder med forskellige strategier. Fælles for dem alle er, at de vil være de bedste til det de gør, og derved altså gøre konkurrencen fra andre virksomheder irrelevant. Blue Ocean Strategy, er en moderne strategi, som forsøger at innovere, og effektivisere virksomhederne.44 I stedet for at lave produkter, som falder ind i mængden, handler det i høj grad om, at skabe nye markeder og unikke produkter. Enerva følger overordnet denne strategi med deres byggeri i Nakskov, hvor innovation er en vigtig del af læringsmiljøet.

THE WHAT & THE HOW Vores kampagne er opdelt i to faser:

Fase1

Formålet med denne fase er, at skabe nysgerrighed omkring Enerva. Fase 1 kampagnen bliver iværksat ca. 2 år før Enerva byggeriet er færdigt. Det er en viral markedsføringskampagne, hvor vi vil positionere os på de sociale medier: Facebook, Twitter, og mobiltelefonen. Det overordnede tema i kampagnen er ”Klima Kamp”.

Kampagnen er opbygget over 2 superhelte som repræsentere Enerva (Captain Climate & Miss Gaia). Vi placere internetbannere på Facebook af begge superheltene. Bannerne linker til et kampagnesite vi har udviklet til fasen Bilag4. På sitet kan brugeren læse om de to superhelte, og om deres bedrifter, i form af nogle ”Web episoder”. Episoderne vil være opbygget som en online

44 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.110

tegneserie. Brugeren har også mulighed for at spille et simpelt flash-spil kaldet ”Din mission”. I spillet kan man vælge, at spille med superheltene, en til drengene og en til pigerne. Efter man har gennemført en mission, kan man linke sit resultat til sin facebook-væg. Herefter kan ens venner se ens bedrifter, og måske blive fristet til at forsøge , at slå ”scoren”. På sitet er der er minimal information omkring hvad Enerva i virkeligheden er. Det er et bevidst strategisk valg fra vores side, at brugeren ikke skal fodres med informationer. Vi ønsker i stedet at brugeren udforsker kampagnesitet, og derfor bliver nysgerrig på, hvad Enerva i virkeligheden er. På sitet er Vestas repræsenteret i form af deres logo. Hvis du klikker på logoet, kommer du hen til en underside på Vestas.dk, som kort fortæller brugeren, at Vestas sponsorere Enervas klimakamp. Vi har tydeligt placeret to links til Twitter og Facebook, på sitet. Her kan brugeren klikke sig ind på Twitter, og deltage i debatten om Enerva Bilag5. Man kan også klikke sig ind på Enervas Facebook fanside Bilag6, og blive fan af Enerva. Herefter kan man få opdateringer, når der

Delkonklusion

udkommer en ny episode af ”Klima Kamp”, eller når der er andre nyheder. Vi forventer, at brugerne aktivt bruger de sociale medier til, at ”blogge” og diskutere, og derved sprede kampagnen viralt. Vi vil overvåge hvad der bliver diskuteret, og derudfra udvikle nyt kampagnemateriale. Derved er det brugerne selv, som bestemmer indholdet på siderne. Vi vil også bruge mobiltelefonen som medie. Indgangsvinklen til mobiltelefonen, er en annonce i gratisaviserne Bilag7. I avisen er der et billede af vores superhelte fra Enerva, hvor der nedenfor er en tekst: ”Vind en iPhone, send klimakamp til 1231, og modtag dit første spørgsmål”. Læseren modtager efterfølgende en sms med et spørgsmål: ”Captain Climate’s grønne farve symbolisere jorden. Hvad symbolisere Miss Gaia’s blå farve? A: Havet, B: Solen”. Når læseren har svaret modtaget de en sidste besked: ”Dit svar er rigtigt/forkert. Husk at du kan følge klima kampen på www.enerva.dk”. Derved forbinder vi alle medierne til vores kampagnesite.

Vores strategi for kampagnen er, at bruge de sociale medier til at markedsføre Enerva. Vi opdeler kampagnen i to faser, som hver især har deres formål. Vi fokusere på, at målgruppen skal være aktive under kampagnen.

Fase 2

Hvor fase 1 havde til formål at skabe nysgerrighed, er fase 2 en 100% informationskampagne, som skal rekruttere studerende og virksomheder. Fase 2 bliver iværksat et halvt år inden Enerva bygningen står færdig. Kampagnesitet fra fase 1, bliver udskiftet med Enervas endelige site Bilag 8. På sitet kan brugeren læse alt om Enerva, og om hvilke uddannelser og aktiviteter bygningen er ramme for. Der er fortsat links til Facebook og Twitter, men begge profiler vil blive re-designet, så temaet stemmer overens med den nye hjemmeside. Hjemmesidens design appellere til de studerende og virksomheder, som har interesse i vedvarende energi. Vestas er ligesom på fase 1 sitet, her repræsenteret i form af deres logo. Hvis du klikker på logoet,

kommer du hen til en underside på Vestas.dk som forklare om samarbejdet imellem Vestas og Lolland kommune. De to faser er visuelt og indholdsmæssigt meget forskellige. Fælles for dem begge er budskabet, hvilket kommer til udtryk i overgangen fra fase 1 til fase 2. Den første fase fokusere på ”Klima Kamp”, hvor de to superhelte fra Enerva skal redde klimaet. I den anden fase bliver superheltene skiftet ud med selve stedet Enerva. Enerva skal uddanne fremtidens forskere inden for vedvarende energi, og superheltene skal derfor opfattes, som synonym med de studerende på Enerva. Kampen om klimaet starter derved hos superheltene, og fortsætter på Enerva.

BRUGERSCENARIE Morten er 16 år gammel og bor på Lolland. Til dagligt går morten i 1.G på Nakskov gymnasium. Han kan godt lide biologi og fysik, og han bruger ofte sin computer. En dag sidder Morten foran sin computer. Han logger ind på sin facebook-profil, og lægger pludselig mærke til et banner han ikke har set før. På banneret er der illustreret en tegneseriefigur, og morten bliver nysgerrig, så han klikker på banneret. Morten kommer ind på en hjemmeside, hvor der er historier om superheltene fra Enerva. Morten kan ikke se hvad Enerva er, og han leder derfor efter en forklaring på sitet. Det eneste han finder af oplysninger, er en side hvor han kan læse, at Enerva er et nystartet projekt, som

Vestas og Lolland kommune i samarbejde har startet. Projektet fokusere på vedvarende energi, uddannelse, og kultur. Han finder et link til Twitter på hjemmesiden og klikker på det, da han vil se om der er andre som kan give ham nogle svar. Morten kommer ind på EnervaDK’s Twitter-profil, og kan se at folk diskutere på kryds og tværs, om hvad Enerva kan være. Igen finder han ingen direkte svar på hvad projektet går ud på. Morten går tilbage til Enerva.dk, og finder et link til Facebook. Igen klikker han, for at finde noget mere information. Linket fører ham til Enerva’s Fanside, hvor han finder den samme information som han tidligere har fundet. Morten bliver Fan af Enerva, så han med tiden kan få opdateringer omkring projektet.

ORGANISERING AF PROJEKT Arbejdsfordeling

Fra projektets start blev arbejdsopgaverne fordelt imellem gruppens tre medlemmer. Organisering af projekt Da alle har deres kernekompetencer i forskellige områder opgaven berører, er Arbejdsfordeling opdelingen af arbejdsopgaverne fastlagt så Fra projektets start blev arbejdsopgaverne fordelt imellem gruppens tre medlemmer. der Da drages bedst muligt fordel af dem. i forskellige områder opgaven berører, er opdelingen af alle har deres kernekompetencer

arbejdsopgaverne fastlagt så der drages bedst muligt fordel af dem.

Følgende ansvarsområder er tildelt gruppemedlemmerne. Følgende ansvarsområder er tildelt gruppemedlemmerne.

Fælles Konceptudvikling Rapport Evaluering

Kasper Pedersen Planlægning Interaktion

Ben Eshel Design Visuelt koncept

Anders Herning Organisation Kommunikation Markedsføring

Derudover er der valgt en projektleder/koordinator: Kasper Pedersen

Tidsstyring

Fra projektets start er opgaven blevet nedbrudt i emner og milepæle/delopgaver. Dette gør det muligt helt fra starten, at ligge en plan for projektets forløb, opdelt så alle gruppens medlemmer har en klar idé om hvad deres ansvarsområder er, og hvilken rækkefølge delopgaverne skal udføres i.

Gantt kort og budget

For at skabe et overblik over opgavens omfang og tidshorisont, er der fremstillet et Gantt kort. Gantt kortet gør det i øvrigt muligt at beregne omkostningerne, idet hver delopgaves tidsforbrug estimeres. Gantt kortet kan derfor bruges internt i gruppen, og kan danne grundlaget for et budget til kunden. [Gantt kort]

Risikostyring

For at begrænse risikoen for uforudsete problemer i de enkelte opgavefaser, gennemgås resultaterne løbende, gruppemedlemmerne imellem. Denne vidensdeling afhjælper mange af

Tidsstyring

Gantt kort og budget

For at skabe et overblik over opgavens omfang og tidshorisont, er der fremstillet et Gantt kortet. Gantt kortet gør det i øvrigt muligt at beregne omkostningerne, idet hver delopgaves tidsforbrug estimeres. Gantt kortet kan derfor bruges internt i gruppen, og kan danne grundlaget for et budget til kunden. Bilag3

Risikostyring

For at sikre at alle omkostninger dækkes, er der i budgettet medregnet et buffer på 10%. Dette sikre at opgaver der imod forventning tager længere tid en planlagt, ikke bliver et problem i forbindelse med at dækning af omkostningerne. For at begrænse risikoen for uforudsete problemer i de enkelte opgavefaser, gennemgås resultaterne løbende, gruppemedlemmerne imellem. Denne vidensdeling afhjælper mange af de problemer der kan forekomme, når der opstår individuelle idéer om hvordan opgaven kan løses, som ikke deles med resten af gruppen. Alle dokumenter og andet materiale der udvikles, lagres via applikationen Dropbox, hvilket gør det muligt at dele de enkelte filer med resten af gruppen. På den måde har alle mulighed for at være fuldt opdateret, og i tilfælde af sygdom e.lign. kan arbejdet fortsætte uændret.

PERSPEKTIVERING & KONKLUSION

Perspektivering af projektet

Effekten af vores markedsføringskampagne, skal resultere i flere ting, men hovedsagligt skabe interesse om Enerva. Studerende skal opfatte Enerva som et sted, hvor man kan specialisere sig inden for naturvidenskabelige fag, med fokus på vedvarende energi. Lolland skal derved blive et attraktivt sted at studere, for alle som har interesse inden for feltet. Virksomheder som arbejder med vedvarende energi, vil have mulighed for at få et unikt forskermiljø, hvor de sammen med andre virksomheder og studerende, kan være med til at skabe fremtidens forskere. Derved kan det blive et attraktivt sted for virksomheder, at slå sig ned. Udover at vores

kampagne ønsker at tiltrække studerende og virksomheder til Lolland, er der også en tredje ønsket effekt. Multisalen på Enerva, skal være et sted hvor hele Lolland kan mødes til koncerter og andre aktiviteter. Den ønskede effekt er her, at Lollænderne ser Enerva som et samlingspunkt, hvor en masse aktiviteter er samlet under et tag. Overordnet kan vores kampagne have den effekt, at flere mennesker forbinder innovation og klimaforskning, med Lolland og Vestas. Enerva skal derfor fremstå som et af Lollands varemærker, og ”trade-marks”.

Konklusion

Vi har analyseret os frem til, at der i dag er en negativ befolkningsvækst på Lolland. Kommunen forsøger derfor i samarbejde med erhvervslivet, at gøre det mere attraktivt at bo og arbejde der. Vindmøllefabrikanten Vestas mangler kvalificeret arbejdskraft til deres virksomhed, og de investere derfor i forskningscentre rundt om i verden. Ved at markedsføre Enerva, er der sandsynlighed for, at unge mennesker vælger, at studere

på Lolland, og det kan samtidigt blive mere attraktivt for virksomheder, at etablere sig. Vestas har mulighed for, at rekruttere de færdiguddannede kandidater, og kampagnen tilgodeser derfor begge parter. Vi laver en kampagne, som visuelt er opbygget over 2 superhelte. Vi skaber derved et miljø, præget af fiktion, som skal skabe nysgerrighed hos målgruppen og aktivere dem.

Bæredyg

gtig innovation DESIGNMANUAL

For at forstå funktionen og værdien af Enerva’s visuelle identitet, er det vigtigt at anerkende, at enhver organisation har en unik identitet. Den er som oftest illustreret ved logo eller slogan, og bliver præsenteret offentligt via trykte materialer, hjemmesider, og anden form for digital medie. Hvert element er med til, at give offentligheden et helheds indtryk af organisationen. I denne designmanual præsenteres den visuelle identitet for projektet Enerva, og for kampagnens to faser.

LOGO For at forbinde kampagne og projekt samt skabe en visuel genkendelighed, har projektet brug for et navn og logo. Navnet Enerva er en kombination af de latinske ord enérgia (energi) og rénovatio (fornyelse). Det er meningen at navnet skal forbinde stedet (Enerva bygning) med vedvarende energi. Man kunne fristes til at sige, at projektet Enerva skal give fornyet energi, til udviklingen inden for vedvarende energi.

Logoet kan deles i to. Det store “e” med cirklen og nerva.

E’et tager udgangspunkt i formen af et lille e, men ender ud i en pil, vids spids peger svagt opad. E’et signalere uendelighed og genbrug ved at være cirkelformet. På den måde associeres det, med det typiske tegn for genbrug, eller vedvarende energi, som f.eks. cirklen med de tre pile, som drejer i urets retning. De 3 pile danner grundlag for cirklen der omkranser e’et. I form tager den udgangspunkt i en cirkel sat i perspektiv. Den er delt op i 3, hvor hver del har en spids i urets retning. Herved opnås

Tagline

Bæredygtig innovation supplere Enervas logo/ navn. Det beskriver Enerva som et sted, hvor gennemtænkte og holdbare beslutninger bliver truffet, og hvor nye ideer blomstre op.

Bæredygtig innovation

e’et

Typiske genbrugs-logoer

cirkel der igen, en symbolsk betydning for evighed og uendelighed. Enerva kombinere uddannelse, kultur, erhverv og bruger gul, blå, grøn til at repræsentere lyset, havet/ himlen og jorden, derfor 3 dele. ‘nerva’ står i en font som kombinere de tynde og tykke linjer, samt de lige og kurvede former. På den måde harmonere det med e’et og cirklen. For at give ordet energi og dynamik, hælder bogstaverne forover i retning mod højre. Logoet skal udtrykke: Energi, bevægelse og uendelighed.

Symbolerne for genbrug og vedvarende energi cementere hvad projektet Enerva overordnet handler om. Enerva logoet kan præsenteres på to måder. I sin fulde størrelse, eller ved at bruge e’et og cirklen. På længere sigt er det meningen at publikum skal identificere e’et med Enerva. Et godt eksempel på det, er på plakaterne til fase 1. Her indgår e’et i illustrationerne på Captain Climate’s bryst og på Mrs. Gaia’s knapper lige over brystet.

FARVEPALETTE Logoet kan bruges sort på hvidt, eller hvidt på sort, og i forskellige gråtoner. Det kan i de fleste tilfælde bruges uden de 4 originale farver, men for at benytte logoet optimalt, anbefales det som et minimum at inkludere de 3 farver (gul/blå/grøn). De 4 essentielle farver gul, blå, grøn og grå indgår generelt i Enerva sammenhæng, digitalt og på tryk. Gul, blå og grøn varierer mellem to poler. På den måde er der feks. to variationer af grøn, mørk og lys. Derimellem

dannes en flydende overgang, fra den ene til den anden pol, med forskellige variationer af farven. De tre farver repræsentere hver især elementer fra naturen: Gul = Lyset/Solen Blå = Havet, himlen og vind Grøn = Jorden og dens afgrøder Alle er elementer, som mennesket i dag udvinder vedvarende energi af.

SAKKAL MAJALLA ABSDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ abcdefghijklmnopqrstuvxyz

Verdana

ABSDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ abcdefghijklmnopqrstuvxyz

#005791

#7FC241

#C89125

#949494

TYPOGRAFI Der er valgt to typografier, der anvendes til tryk og digitale medier.

Sakkal Majalla

Sakkal Majalla er en arabisk inspireret fonttype der kombinere arabisk kalligrafi, med bogstaver fra det dansk/engelske alfabet. Den blander tykke og tynde former i samme streg, og kan derfor både være let og elegant, men også tung og massiv. I Enerva-sammenhæng bruges den i logoet, til overskriften på plakater, og til overskrifter på trykte medier.

Verdana

Sakkal Majalla kan i mellemtiden være anstrengende at læse i meget lille størrelse og i tekst der omfatter mere end 5 ord. Derfor bruges fonttypen Verdana, til længere tekster i Enerva sammenhæng. Det er en kendt fonttype, og er standard-font hos de fleste pc og laptop brugere. Verdana er en let læselig sans-serif fonttype og kan bruges både på skærm og til tryk.

VISUEL IDENTITET FASE 1 Den overordnede visuelle stil for fase 1 er tegneserie. Mere specifikt, har stilen fra Marvel Comics været udgangspunkt for hvordan Captain Climate, Ms. Gaia og Dr.destruction blev tegnet. Marvel Comics blev grundlagt i 1939, som Timely Publications. Bladet har med tiden gennemgået et stilskifte, siden den første udgivelse (Marvel Comics #1, oktober 1939).I Mange forfattere og tegnere har sat deres unikke præg på Marvel Comic’s enorme samling af superhelte, som feks. Captain America, Fantastic Four og Ironman.II På den måde kan man ikke definere Marvel Comics som én stil, men mere som et univers af I http://da.wikipedia.org/wiki/Marvel_Comics II http://da.wikipedia.org/wiki/Marvel_Comics

mange. Fællestrækket for Marvel Universet er at superhelte - og heltinder som regel, bliver tegnet muskuløse og velproportionerede på et overnaturligt niveau. Oftest er de også velfriserede og har meget stærke henholdsvis feminine og maskuline ansigtstræk. De bære ofte meget tætsiddende tøj(dragt) som fremhæver deres markante former. Med andre ord, der er ingen tvivl om at man ser en superhelt på forsiden af et Marvel Comics blad. Ligeledes er er der heller ingen tvivl når man ser en superhelteskurk. De kan ligeledes være velproportionerede og muskuløse, men har som oftest en form for fysisk mutation eller dystert ansigt. Eksempler på Marvel superskurke er Dr. Doom, Magneto og Green

Goblin. Stereotyperne for superhelte og skurke har været inspirationskilde til fase 1. Visuelt er der markant forskel på godt og ondt i Klima Kamp kampagnen. Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. Destruction, har fået tildelt henholdvis grøn, blå og gul som primær farve. På den måde genbruges Enerva-farverne, og det skaber en rød tråd gennem fase 1 og 2. Alle tre superhelte bliver præsenteret som på en typisk Marvel tegneserie forside, med en stor markant overskrift og superhelten i færd med sin mest elegante bevægelse.

Website

På sitet går de tre farver igen (gul, blå, grøn). Layoutet kan beskrives som et smadret spejl vis dele ligger spredt ud på gulvet. Delene er dog, så tæt på hinanden, at man kan se hvor de har hængt samme. 6 af delene har dynamiske funktioner. Det fremgår tydeligt af illustration og skrift, hvad den enkelte del omhandler. På den måde genbruges figurer og farver, og der undgås det traditionelle firkantede hjemmesidelayout. Klima Kamp sitet har et umiddelbart dynamisk udseende, som forstærker tegneseriestilen og underbygger superhelte universet. Bilag 4

VISUEL INDETITET FASE 2 I fase to er Marvel Comic stilen skiftet ud med et mere minimalistisk, stramt look. Bilag8. Det essentielle ved denne fase er panorama fotografier af natur i nogle af dens bedste øjeblikke. Fotografierne illustrere kraften i naturen og dens potentiale inden for vedvarende energi. Grøn, blå og gul bliver brugt til at repræsentere uddannelse(Syddansk Universitet), erhverv(Klimapark) og kultur (Multisal). I denne fase er sløret løftet for hvad Enerva

er og hvor det geografisk ligger. Fase 2 har til formål at levere praktisk information. Derfor er fasen meget klar i sin udmelding og den præsenteres med klare ord og fotos, der er sammensat med et stramt og firkantet layout. Et godt eksempel på dette, er hjemmesiden. Brugeren præsenteres for et natur-foto, der er indrammet på en mørk baggrund. Fotoet er et godt og hurtigt blikfang, og tilføjer dybde til sitet.

Da fotoet er så stort, er det næsten uundgåeligt, at brugeren vil køre musen tværs over skærmen. På den måde aktiveres mouse-over effekten på en eller flere af de fire søjler, som fotoet er delt op i. Brugeren er nu introduceret til websitets indhold. Siden forsøger at aktivere brugeren, igennem intuitiv navigation. Den præsenteres meget klar, i sin firkantede og skarpe opdeling, jævnfør de fire søjler.

X-ELEMENT

Som vores X-element, har vi lavet en serie af T-shirts. X-elementet fungere som merchandise i vores kampagne. Det vil med tiden vĂŚre muligt, at vinde og kĂ¸be T-shirts pĂĽ kampagnesitet.

BĂŚredygtig

innovation

TEKNISK DOKUMENTATION

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 1 WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER Klima Kamp

Dette er forsiden hvor brugeren havner efter at have klikket sig ind på enerva.dk,under fase 1. Herfra kan brugeren skabe sig et overblik over hvilke sider der finde på hjemmesiden, samt blive opfordret til at læse mere og spille spillet.

LAYOUTSKABELONER Klima kamp

Superhelte (3)

Captain Climate, Ms. Gaia og Dr. Destruction

På hver af de tre superhelte sider, vil brugeren kunne finde en kort beskrivelse af den enkelte superhelt. Herfra kan der trykkes tilbage til forside eller vælges at gå videre til Klima Kamp spillet.

Din mission

Her kan du vĂŚlge hvilken superheltefigur du vil spille med i Klima Kamp spillet. Knapperne henviser dog ikke til noget spil i denne prototype.

Web episoder

Herunder kan brugeren se de tegneseriestriber laves til kampagnen. De tre episode-billeder pĂĽ siden linker dog ikke til noget i denne prototype.

Din mission

Web episoder

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM index.html

Klima Kamp

Captain Climate

Ms. Gaia

Dr. Destruction

Din mission

Web episoder

UDVIKLINGSMILJØ Client-side-scripting ActionScript 3.0

Brugen af ActionScript er begrænset til navigationsfunktionerne imellem de enkelte sider på websitet og eksterne websites der skal åbnes i en browser. Der er opsat to funktioner som bliver brugt til knapperne. Disse vises herunder: gotoLabel(labelName:String):void Navigere brugeren til den ønskede side. gotoURL(url:String):void Åbner browservindue med den ønskede eksterne hjemmeside.

Kodefragmenter

For at se eksempler på ActionScript flashsitet opbygges med, se bilag 12.

FLASHFILENS STRUKTUR & OPBYGNING Bibliotek

For at skabe en logisk opdeling af de mange billeder og knapper sitet indeholder, er der lavet en mappestruktur i flashfilens bibliotek, der opdeler objekterne så hver side på websitet har deres egen mappe.

Sideopdeling

Siderne er opdelt i hver deres frame på tidslinjen. Ved at stoppe flashfilens tidslinje i at kører, kan de enkelte frames der repræsentere en side, få en label så der kan henvises til dem via websitets knapper. Alle sider har desuden deres eget lag, for at skabe en overskuelig opdeling af indholdet.

TEKNISK DOKUMENTATION AF enerva.dk FASE 2 WEBSITETS INDHOLD & FUNKTIONER FORSIDE Slidemenu

Forsiden indeholder en opdeling af de fire hovedområder hjemmesiden indeholder. Ved at holde musen over får brugeren en præsentation af hvad det viste område består af.

ENERVA

Om Enerva

Denne side åbner som standard når brugeren vælger ”Om Enerva” fra forsiden. Her er der en kort tekst om hvad Enerva er.

Klimadebatten

Klimadebatten består af en blog som alle brugere kan oprette blogindlæg i, efter de er logget ind. Idéen med bloggen er at uanset hvem der vælger at benytte den, har de et ønske om at deltage i klimadebatten. Alle emner vil blive opstillet kronologisk, og brugeren kan klikke sig ind og læse nærmere.

Opret profil

Alle lige fra borgere, virksomheder og studerende kan oprette en profil. Kun ganske få informationer er påkrævet brugeren at oplyse. Skulle brugeren under oprettelsen give en masse informationer om sig selv, kan dette bruges til statistik og markedsføring, af Enerva. I prototypen er der dog kun opsat tekstfelter til de mest relevante oplysninger.

Det er også under oprettelsen at brugeren kan vælge om de vil modtage nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet bruges til at holde brugerens opmærksomhed på websitet. Hver gang der sker relevant aktivitet på sitet, bliver brugeren gjort opmærksom på dette og opfordres til at besøge sitet igen.

Tilføj blog indlæg

Alle kan tilføje blog indlæg. I stedet for at Enerva sætter dagsordenen, har brugeren mulighed for at tage den diskussion op, som de synes er relevant i klimasammenhæng.

Kommenter blog indlæg

Alle brugere der er logget ind kan kommentere på både andres og egne indlæg. Er brugeren ikke logget ind, vil de få vist en besked om at de kan logge ind eller oprette en profil, i stedet for at få vist et tekstfelt til at skrive kommentarer i.

SYDDANSK UNIVERSITET Om Syddansk Universitet

Denne side åbner som standard når brugeren vælger ”Syddansk Universitet” fra forsiden. Her er der en kort tekst om hvad Syddansk Universitets rolle er i forbindelse med Enerva.

Uddannelser

Kort beskrivelse og liste med uddannelser som Syddansk Universitet udbyder igennem Enerva.

Videnscentre og projekter

Beskrivelse af videnscentre og projekter i Enerva.

Studievejledning

Ved at udfylde en formular kan den interesserede bruger sende en anmodning til Syddansk Universitet om optagelse eller lignende.

KLIMAPARKEN Om Klimaparken

Denne side åbner som standard når brugeren vælger ”Klimapark” fra forsiden. Her er der en beskrivelse af hvad Klimaparken går ud på.

Nyheder

Listen indeholder punkter der er relevante for de erhvervsdrivende i Klimaparken, eller de studerende. Hensigten med listen er at det skal fungere som et nyhedstavle over de aktiviteter der foregår.

MULTISAL Om Multisalen

Denne side åbner som standard når brugeren vælger ”Multisal” fra forsiden. Her er der en beskrivelse af hvad Multisalen går ud på.

Eventkalender

Denne liste/kalender skal bruges til at se programmet for arrangementer og events.

Nogle af aktiviteterne vil være åbne for den almindelige borger. Dette afhænger af hvad administratoren vælger at skrive i teksten.

ADMINISTRATIONSSIDE Som administrator på websitet, er der mulighed for at kunne opdatere indholdet på nogle af siderne.

Multisal - Eventkalender

Der kan oprettes nye events i kalenderen. Et event indeholder dato, titel og beskrivelse af eventen. Eksisterende events kan redigeres eller slettes efter behov.

Klimapark - Nyheder

Der kan oprettes nye poster på nyhedslisten. De sorteres efter dato og indeholder dato, titel og beskrivelse. Eksisterende nyheder kan redigeres eller slettes efter behov.

Om Enerva – Klimadebatten

Administratoren kan vælge om et helt blogindlæg skal slettes, med tilhørende kommentarer, eller om det kun er nødvendigt at slette enkelte kommentarer. Dette kan være nødvendigt hvis en bruger skriver upassende, stødende eller irrelevante tekster. Hvis en bruger gentagende gange overtræder retningslinjerne for brugen af Klimadebatten, vil det være muligt at blokkere brugeren, da IP adressen fra brugerens computer er lagret i databasen ved oprettelsen af profilen. Brugerblokering er dog endnu ikke en funktion der er tilføjet websitet.

CONTENT MANAGEMENT SYSTEM (CMS) Brugen af CMS er begrænset til ganske få opgaver, som er essentielle for administratoren af websitet, at kunne. Ved at opbygge et CMS på websitet, letter det arbejdet når indholdet skal opdateres. Der skal ikke længere bruges en programmør eller designer, for at fuldføre simple opdateringsopgaver. Administratoren kan manipulere valgte siders indhold, efter en fast skabelon opsat af udviklerne, som bestemmer hvad der kan rettes, hvordan det skal se ud, samt hvilke oplysninger der som minimum skal angives af administratoren. For at simplificere beskrivelsen af CMSfunktioner, kan man se på websitet som opdelt i to.

Back-end

Denne del af websitet er kun tilgængelig for administratoren. Der skabes adgang ved at logge sig ind på en profil med ekstraordinære muligheder for ændring af indholdet. Denne admin-profil åbner op for adgangen til en ellers skjult side på websitet. Her igennem kan der udføres handlinger som ingen almindelig bruger kan udføre. For at logge sig ind skal man benytte følgende linkadresse og oplysninger: http://d21937.monline.dk/fase2/login/ Brugernavn: admin Password: 1234 Alle funktioner og filer der er brugt i back-end delen af websitet, er beskyttet ved at nægte adgang for uvedkommende.

body 1 div#wrapper 2 div#frame-content

3 div#frame-logos 4 div#frame-bottom 5 div#frame-links 6 div#content 7 .padding

6 2

3 4 5

Speciel

Specielle funktionssider som f.ek.s login-siden, opret bruger-siden, administrations-siden o.lign. er sat op med denne skabelon. Der er ikke billede i højre side, eller menu i toppen. Kun hvid baggrund.

Front-end

Front-end delen af websitet er den del som brugerne kan se, hvad enten de er logget ind eller ej. Her er der både tale om statisk indhold på siderne, men også indhold der hentes fra databasen. Når noget ændres i databasen, hvad enten det er af udviklere eller administratoren (via CMS’et), vil outputtet til brugeren ændre sig, da indholdet trækkes fra databasen hver gang en side åbnes af en bruger.

LAYOUTSKABELONER & BOKSSTRUKTURDIAGRAM body

body

1 div#wrapper

2 div#frame-content

3 div#frame-logos

3 div#frame-logos 9

4 div#frame-bottom

5 div#frame-links

6 div#content 7 div#sidebar 8 div#submenu 9 .padding

7 2

Standard

Alle andre almindelige sider på websitet er opsat med denne skabelon.

Index

Denne layoutopsætning bliver kun brugt på forside

FLOWCHART & NAVIGATIONSDIAGRAM Front-end 1 Alle ovenstående sider indeholder derudover følgende filer: index.php includes/configuration/config.php includes/configuration/db_connect.php includes/content.php includes/logos.html includes/users/link_menu.php css/stylesheet.css

Forside 2

Side der henter eller lagre data i databasen

Om Enerva 3 Klimadebatten

Opret indlæg

Blog indlæg

Opret profil

Om Syddansk Universitet 9 1 index.php Uddannelser 10 Videnscentre og projekter

includes/pages/forside.php

index.php?page=om-enerva&subpage=om-enerva includes/pages/om_enerva.php includes/pages/om_enerva/om_enerva.php

index.php?page=om-enerva&subpage=blog includes/pages/om_enerva.php includes/pages/om_enerva/blog.php

index.php?page=om-enerva&subpage=blog-tilfoej includes/pages/om_enerva.php includes/pages/om_enerva/blog_entry_add.php

index.php?page=om-enerva&subpage=blog-indlaeg&id=[VARIABEL] includes/pages/om_enerva.php includes/pages/om_enerva/blog_entry.php

index.php?page=login includes/users/login.php

index.php?page=signup includes/users/user_add.php

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=om-syddansk-universitet includes/pages/syddansk_universitet.php includes/pages/syddansk_universitet/om_syddansk_universitet.php

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=uddannelser includes/pages/syddansk_universitet.php includes/pages/syddansk_universitet/uddannelser.php

11 Studievejledning 12 Om Klimaparken

13 Nyheder

index.php?page=syddansk-universitet&subpage=videnscentre-og-projekter includes/pages/syddansk_universitet.php includes/pages/syddansk_universitet/videnscentre_og_projekter.php

11 index.php?page=syddansk-universitet&subpage=studievejledning includes/pages/syddansk_universitet.php includes/pages/syddansk_universitet/studievejleder.php

index.php?page=klimapark&subpage=om-klimaparken includes/pages/klimapark.php includes/pages/klimapark/om_klimaparken.php

index.php?page=klimapark&subpage=nyheder includes/pages/klimapark.php includes/pages/klimapark/nyheder.php

index.php?page=multisal&subpage=om-multisalen includes/pages/multisal.php includes/pages/multisal/om_multisalen.php

Eventkalender

index.php?page=multisal&subpage=events includes/pages/multisal.php includes/pages/multisal/events.php

Om Multisalen

Back-end Administrationssiden

Alle back-end sider kræver at brugeren er logget ind med administrator rettigheder

index.php?page=admin includes/admin/admin.php

index.php?page=admin&do=event-add includes/admin/events/add.php

Opret event

Alle sider lagre og henter data fra databasen

index.php?page=admin&do=event-edit-list includes/admin/events/edit_list.php

Rediger event (vælg)

Rediger event

index.php?page=admin&do=event-edit&id=[VARIABEL] includes/admin/events/edit.php

index.php?page=admin&do=event-delete-list includes/admin/events/delete_list.php

Slet event (vælg)

Slet event

index.php?page=admin&do=event-delete&id=[VARIABEL] includes/admin/events/delete.php

index.php?page=admin&do=news-add includes/admin/news/add.php

Opret nyhed

index.php?page=admin&do=news-edit-list includes/admin/news/edit_list.php

Rediger nyhed (vælg)

Rediger nyhed Slet nyhed (vælg)

index.php?page=admin&do=news-delete-list includes/admin/news/delete_list.php

Slet nyhed Slet indlæg (vælg)

index.php?page=admin&do=blog-entries-delete&id=[VARIABEL] includes/admin/blog/enteries_delete.php

index.php?page=admin&do=blog-comments-delete-list includes/admin/blog/comments_delete_list.php

Slet kommentar (vælg)

Alle ovenstående sider indeholder derudover følgende filer: index.php includes/configuration/config.php includes/configuration/db_connect.php includes/content.php includes/logos.html includes/users/link_menu.php includes/configuration/login_admin_check.php

index.php?page=admin&do=news-delete&id=[VARIABEL] includes/admin/news/delete.php

index.php?page=admin&do=blog-entries-delete-list includes/admin/blog/enteries_delete_list.php

Slet indlæg

Slet kommentar (vælg)

index.php?page=admin&do=news-edit&id=[VARIABEL] includes/admin/news/edit.php

index.php?page=admin&do=blog-comments-delete-list&id=[VARIABEL] includes/admin/blog/comments_delete_list.php

Slet kommentar

index.php?page=admin&do=blog-comments-delete&id=[VARIABEL] includes/admin/blog/comments_delete.php

MAPPESTRUKTUR

DATABASESTRUKTUR Oversigt over tabelopbygning og deres relationer i databasen.

Relationer imellem tabeller

Nogle af tabellerne referere til hinanden. Dette er for at lagre dataene i en logisk opdeling og for at undgå at databasen bliver for tung at arbejde med, når der på længere sigt skal opbevares store mængder data. Dette ’forældre/barn’ forhold imellem enkelte tabeller, vises i nedenstående illustration.

blog_entries

users ID created ip privileges username password email

ID FK_user_ID created title text

blog_comments ID FK_user_ID FK_entry_ID created text

6 Databasestruktur

Oversigt over tabelopbygning og deres relationer i databasen. Tabeloversigt

6.1 Tabeloversigt users Navn ID

created ip

privileges

Type INT

DATETIME VARCHAR INT

username

VARCHAR

password

events Navn ID

eventdate title

text news Navn ID

created title

text blog_entires Navn ID

FK_user_ID created title

text blog_comments Navn ID

FK_user_ID

FK_entry_ID created text

6.2 Relationer imellem tabeller

VARCHAR

Type INT

DATETIME VARCHAR TEXT

Type INT

DATETIME VARCHAR TEXT

Type INT INT

DATETIME VARCHAR TEXT

Type INT INT

INT

DATETIME TEXT

Nogle af tabellerne referere til hinanden. Dette er for at lagre dataene i en logisk opdeling 55 og for at undgå at databasen bliver for tung at arbejde med, når der på længere sigt skal

UDVIKLINGSMILJØ SERVER-SIDE SCRIPTING

EKSTERNE BIBLIOTEKER

PHP

MooTools

Brugen af PHP på websitet er ikke begrænset til de dynamiske effekter. For at vise siden der er ønsket af brugeren, benyttes PHP som værktøj til at inkludere de korrekte filer, så det rigtige indhold bliver vist. Derudover bruges PHP også til at validere brugerinput.

MySQL database

Som lagringsmedie er der benyttet en MySQL database. Grunden til dette er at der på websitet er en del funktioner der kan drage nytte af at hente dataene fra en tabel i databasen, frem for f.eks. en fil. Databasen gør det nemt at tilføje, fjerne og slette rækker, samt at sortere indholdet, før det bruges i applikationerne. At lagre data i en fil vil besværliggøre disse simple handlinger. Derudover kan man ’flette’ tabellerne sammen før man trække indholdet ud, hvilket effektivere processen yderligere.

CLIENT-SIDE SCRIPTING JavaScript

Forsidens menuslider er lavet via JavaScript. For at opnå den ønskede effekt er der brugt et eksternt kodebibliotek kaldet MooTools. Se mere under Eksterne biblioteker.

For at lette og effektivere arbejdsprocessen er der benyttet et JavaScript framework, kaldet MooTools. Dette kodebibliotek gør det nemmere at arbejde med JavaScript og er der findes mange scripts der kan implementeres, som mindsker arbejdstiden for opgaver, der ofte kan være meget omfattende. http://mootools.net/

CKEditor

I stedet for at benytte en simpel tekstboks til at skrive nyheder og events, benyttes der en WYSIWYG (WhatYouSeeIsWhatYouGet) editor. Denne editor har en overskuelig brugerflade og giver brugeren muligheder som f.eks. at formatere teksten eller indsætte links. Det eneste editoren gør, er at udskifte et tekstarea med editoren. Selve processen med at hente og lagre dataen, er programmeret så det passer til websitet. http://ckeditor.com/

famfamfam

Er en samling af små ikon-billeder der kan bruges til bl.a. CMS funktionerne. http://www.famfamfam.com/

Kodefragmenter

For at se eksempler på teknologierne websitet opbygges med, se bilag 9 – 11.

KILDEFORTEGNELSE & BILAG

Kildefortegnelse & litteraturliste

1 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/2010/04/25090634.htm 2 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm 3 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF 4 Danmark affolkes” artikel fra Samvirke PDF 5 http://www.tv2east.dk/artikler/kommuner-skal-spare-4-milliarder 6 http://www.tv2east.dk/artikler/glaede-og-optimisme-i-nakskov-video 7 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.03 8 http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2010/Danmark_knaekker/27130643.htm 9 Analyse af den almene boligsektor i Lolland kommune 2009, s.08 10 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi 2008, s.04 11 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.334 12 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.337 13 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352 14 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.362 15 http://politiken.dk/debat/kroniker/article799554.ece 16 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=46837 17 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/ 18 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/oliekriser 19 http://www.aktieinfo.net/nyhed8/ 20 http://www.metal-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=46837 21 http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=18677 22 http://www.euroinvestor.fr/news/story.aspx?id=11027579 23 http://www.vestas.com/en/about-vestas/company-structure.aspx 24 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.258 25 Kjær, Henrik m. flere: Organisation, Trojka, 4. Udgave, 2008, s.248 26 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi.aspx 27 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/vision.aspx 28 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx 29 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/målsætning.aspx 30 http://www.klima-it.dk/artikler/vedvarende-energi-i-danmark 31 https://npinvestor.dk/nyheder/aktier-let-sivende-marked-vestas-stiger-i-takt-med-olieprisen-135485.aspx 32 http://www.ue.dk/nyhedsarkiv/6265.aspx 33 http://130.226.56.153/rispubl/risnyt/risnyt2006/2_2006/VE-attraktiv-investorer.htm 34 http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/politiske-initiativer/markedsinformation/kina.aspx 35 http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article1727878.ece 36 https://npinvestor.dk/nyheder/forskermangel-sender-vestas-til-oesten-138739.aspx 37 Andersen, Finn m. flere: International Markedsføring, Trojka, 3. Udgave, 2009, s.352 38 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3. Udgave, 2009, s.356 39 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.361 40 http://vbn.aau.dk/da/clippings/oekonomisk-stoette-til-forskning-i-vedvarende-energi-fordobles_a4e4e11a-00ce-41a1-b6de56ad2ec65abb.html 41 http://avisen.dk/det-stoerste-antal-studerende-nogensinde_66487.aspx 42 http://www.viral-marketing.dk/ 43 http://positionering.wikidot.com/social-media-marketing 44 Andersen, Finn m. flere: International markedsføring. Trojka. 3.udgave, 2009. S.110

Naceller

Tårne

Produktion

Vinger

Middelhav Øst

Offshore

Teknologi

Stab

Koncernselskab

Middelhav Vest

Økonomi

Nord Europa

Salg

Central Europa

Amerika

Personale

Asien

Bilag 1

Bilag 2 2.1 Dataindsamling Vi har interviewet 28 studerende, fra Nakskov Gymnasium. Efterfølgende har vi analyseret dataen, og udvalgt fem profiler. Profilerne er udvalgt på baggrund af en række spørgsmål. Ved at analysere deres svar, kunne vi se at de havde flere ting til fælles, som var interessante for vores projekt. Nedenfor er udvalgt nogle spørgsmål, fra vores interviews af de fem studerende. Dataen er indtastet i Bilag 2, for at skabe et visuelt overblik. Udvalgte spørgsmål: • • • • • • •

2.2

Uddannelsesønske? Vil du studere videre på Lolland efter gymnasiet? Hvad er dit ønskejob? Er du interesseret i viden om vedvarende energi? Hvor mange timer om dagen bruger du på internettet? Hvilke sociale medier bruger du? Hvad bruger du de sociale medier til?

Profil spørgsmål: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Navn Alder Bopæl Yndlingsfag Fritidsinteresser Nuværende jobsituation Mor og far

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13