1 minute read

Sådan griber vi det an

Vores strategi for at opbygge en brancheledende indsats for bæredygtighed er opdelt i tre faser:

Fase 1: Vi starter med os selv - hvor vi fokuserer på miljøpåvirkningen fra Esmarks egne aktiviteter. Vi arbejder med energiforsyning, energiforbrug, transport, affald og indkøb, og med at involvere alle medarbejdere i udviklingen af små som store indsatser, og allervigtigst implementering af disse i den daglige drift.

Advertisement

Fase 2: Vi samarbejder med vores omgivelser – hvor vi bruger vores erfaringer fra fase 1 og samarbejder med aktører i lokalområdet til at sikre, at vores gæster under deres ophold kan få inspirerende oplevelser i balance med naturen.

Med erfaring fra fase 1 samt samarbejde med offentlige og private partnere i lokalområdet, rådgiver vi husejerne omkring, hvordan de kan styrke miljøprofilen på deres huse.

Fase 3: Vi tager ansvar for fremtiden - hvor vi bygger på grundsten for partnerskaber og samarbejde etableret i fase 2, så vi kan sætte og leve op til fælles, offentligt tilgængelige standarder, som gør sammenligning af feriehuse på tværs af udlejningsselskaber mulig.

Vi ønsker at kunne tilbyde CO2-neutrale feriehusophold, hvilket kræver udvikling af nye standarder og certificeringsmuligheder, som vi vil være blandt de første til at benytte os af. Det skal gøre os til den foretrukne samarbejdspartner i vores branche.

Vi vil på den måde tage et endnu større ansvar for fremtiden og bidrage endnu stærkere til, at vi passer på vores miljø i lokalsamfundet til glæde for både nuværende og fremtidige generationer.

Siden strategiens udformning i 2020 har vi erfaret, at indsatsen i de tre faser overlapper tidsmæssigt. For selvom vi stadig leder efter de bedste løsninger sammen med husejere og gæster (fase 1), samarbejder vi allerede med aktører i lokalsamfundet og husejerne om at reducere CO2-udledninger og øge opmærksomheden på naturen i forbindelse med sommerhusferier (fase 2) og vi er samtidig aktive i samarbejdet i vores branche (fase 3).

Vi er derudover blevet bekræftet i, at de mange aktører vi er omgivet af, påvirker os og har indflydelse på de rammer, vi driver virksomhed inden for. Vi ved, at kun med fælles indsatser kan vi skabe de bedste resultater, og vi involverer os derfor i samarbejder med en række interessenter.

Derfor er det ikke meningsfyldt at vise vores strategi som om, hver fase afløser en anden, som er helt afsluttet, når det sker. Ligesom det er vigtigt, at ikke kun Esmark indgår som aktør i forhold til strategien. Snarere skal strategien ses som overlappende faser med flere aktører i hver.

This article is from: