Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 1 af 19
Noter Indhold Menneske og samfund ...................................................................................................................................... 2 Det normale liv, side 17-21............................................................................................................................ 2 Kulturel kode og livsstil, side 21-26 ............................................................................................................... 3 Levevilkår og ulighed, side 26-29 .................................................................................................................. 4 Kulturelle konflikter, side 29-33 .................................................................................................................... 5 Samfundsudvikling og socialisering, side 33-42 ............................................................................................ 5 Ideologi og velfærd ............................................................................................................................................ 6 Liberalismen, side 42-51 ................................................................................................................................ 6 Konservatismen, side 51-58 .......................................................................................................................... 7 Socialismen, side 58-65 ................................................................................................................................. 8 Staten og friheden, side 65-67 ...................................................................................................................... 9 Økonomi, økonomisk politik og arbejdsløshed ............................................................................................... 10 Det økonomiske kredsløb ............................................................................................................................ 10 Mål og prioriteringer ................................................................................................................................... 10 De økonomiske politikker ............................................................................................................................ 12 Pengepolitik ............................................................................................................................................. 12 Finanspolitik............................................................................................................................................. 13 Indkomstpolitik ........................................................................................................................................ 14 Valutapolitik............................................................................................................................................. 15 Strukturpolitik .......................................................................................................................................... 16 Politik – folket styrer?...................................................................................................................................... 17 Principperne: demokrati, magtdeling og menneskerettigheder. ................................................................ 17 Demokrati ................................................................................................................................................ 17 Det direkte demokrati ............................................................................................................................. 17 Det repræsentative demokrati ................................................................................................................ 17 Magtdeling............................................................................................................................................... 17 Menneskerettigheder og retssystem ...................................................................................................... 18 Partiets beslutninger ................................................................................................................................... 19 Andre organisationer................................................................................................................................... 19 Massemedierne ........................................................................................................................................... 19
-1-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 2 af 19
Menneske og samfund Det normale liv, side 17-21 Menneskets grundlæggende værdier fastlægges tidligt i livet, og kernefamilien er afgørende for denne ”primære” socialisering. Social norm: Den normale adfærd i en bestemt situation Socialisering: Indlæring af de sociale normer. Barnets/Den unges verden udvides med skolekammerater, fritidsaktiviteter osv. I den sekundære socialisering lærer den nu unge at håndtere normerne i grupper og adfærden overfor for fremmede mennesker i ukendte situationer. Endelig så påvirkes barnet også at det store, brede samfund, af medierne og eventuelle idoler. Selvom der er mange som er med til at sende normer og påvirke i dens opvækst så har forældrene nok en af de mest vigtige roller. Alle disse påvirkninger medfører til at barnet får indlært en etik – en opfattelse af hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Hvilke handlinger der er normale og hvilke handlinger vi skal undgå. Se den etiske trekant.
Normal adfærd Bevidste valg
Unormal adfærd Frasorteres ubevidst
Hver kultur og religion har sine egne tabuområder. Toleranceniveau er også meget skiftende fra samfund til samfunde. Et samfund kan have meget brede grænser for normalitet hvorimod andre samfund kan have meget snævert definerede rammer for hvad der er normalt (hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt). Jeg har den teori at de multietniske samfund
-2-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 3 af 19
generelt er mere brede i forhold til hvad de accepterer som normalt. Det stammer fra at disse samfund rummer mange forskellige religioner, normer osv. på den måde ”tvinges” samfundet til at acceptere mere. Det modsatte af dette kan f.eks. ses ved samfund og lande hvor politik og religion er blandet sammen og derfor normalen er defineret efter hvad religionen siger.
Kulturel kode og livsstil, side 21-26 Adfærd Afkodning
Holdninger
Styring
Værdier
“Adfærd” er alt det som man kan se og høre. Bag vores adfærd ligger vores ”holdninger” som kommer frem hvis vi f.eks. beder folk begrunde deres adfærd, f.eks. deres livsstil eller tøjstil. Bag vores ”holdninger” og vores ”adfærd” ligger vores ”værdier” som styrer de 2 overstående. Adfærd, holdninger og værdier danner sammen en kulturel kode der skaber sammenhæng i vores liv. Værdierne styrer holdningerne, som igen styrer vores adfærd. ”Kulturel blindhed” betyder at man ikke kan forstå mennesker med en anden kulturel kode, f.eks. kan en dansk pige have svært ved at forstå en muslimsk pige med tørklæde. Den amerikanske kulturelle kode: Individualisme, maskulisme: Det enkelte menneske står i centrum og skal have frihed til at tilkæmpe sig en høj levefod. USA er også et samfund præget meget af ulige magtfordeling, her er det normalt at have dominerende ledere som fastlægger nogle klare normer og hvor medarbejderne tilpasser sig lederens beslutninger. Den danske kulturelle kode er helt anderledes. Her trives vi fint med en løs struktur og nogle uklare normer. Vi bryder os ikke om for stærke ledere, en dansk virksomhed fungerer dårligt hvis ledelsen er for dominerende og prøver at kommandere med dens medarbejdere. Ledelsen skal derimod have en samtale med medarbejderne. Os danskere ligger vægt på de feminine værdier om trivsel. Endvidere er det ikke normalt at fremhæve sig selv eller at prale (Janteloven). Værdier og livsstil, se bilag 1
-3-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 4 af 19
Levevilkår og ulighed, side 26-29 De 5 socialgrupper fra SFI. Oversigt over de 5 socialgrupper Socialgruppe I (9%) Store selvstændige: Selvstændige i by-erhverv med lang, videregående uddannelse. Selvstændige i by-erhverv med 21 ansatte og derover. Godsejere. (propritærer) Topfunktionærer: Funktionærer med lang, videregående uddannelse. Funktionærer med 51 underordnede og derover. Socialgruppe II (16%): Større selvstændige: Selvstændige i byerhverv med mellemlang, videregående uddannelse Selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte. Højere Funktionærer med 11-50 underordnede. Funktionærer Funktionærer med MVU Socialgruppe III (17%): Mindre selvstændige i by-erhverv: Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte Mindre selvstændige i landbrug: Gårdejere Mellem-funktionærer: Funktionærer med 1-10 underordnede Socialgruppe IV (37%): Husmænd Underordnede Funktionærer: Funktionærer med 0 underordnede Faglærte arbejdere
Socialgruppe V (21%): Ikke-faglærte arbejdere Udenfor socialgruppeinddelingen (9%): De der aldrig har haft arbejde
-4-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 5 af 19
Kulturelle konflikter, side 29-33 Segregering: Kulturerne lever hver for sig. Gensidig tilpasning/integration: Begge kulturer tilpasser sig. Assimilation: Tilflytterne tilpasser sig. Hvis ikke en strategi vælges vil en del af nydanskerne ende i en ”marginalisering”, hvor de hverken har fodfæste i deres forældre kultur eller i den danske kultur.
Samfundsudvikling og socialisering, side 33 -42 Traditionssamfundet Tiden før industrialiseringen (som startede omkring 1750). Industrisamfundet Grundlaget for industrisamfundet er den teknologiske udvikling i 1700tallet, som gjorde os i stand til at udnytte de fossile brændstoffer: Først kul, dampmaskiner og elektricitet og senere olie, benzin. Med mere effektive maskiner kunne bonden nu producere mad til endnu flere mennesker. Denne udvikling har senere vist sig at bringe fedme-relaterede sygdomme med sig. Informationssamfundet Voldsom teknologisk igangværende udvikling.
-5-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 6 af 19
Ideologi og velfærd Liberalismen, side 42-51 ”En hver er sin egen lykkes smed.” ”Liber” betyder fri på latin. Markedsøkonomi er et vigtigt begreb for liberalisterne. At have et frit marked for alle kan producere og sælge varer og hvor forbrugerne frit kan vælge mellem alle disse varer. Fordelingen af varerne sker automatisk fordi priserne kan styre ”udbud” og ”efterspørgsel”. Se bilag 2 for at se hvor udbuds- og efterspørgselskurve (linære) bliver sammenslagt. Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteori : Reservationsprisen (betalingsvilligheden) er udtryk for en forbrugers betalingsvillighed for en given vare på et givet marked. Det er altså det maksimale beløb forbrugeren vil betale for varen, og antages derfor at måle, hvor højt forbrugeren selv værdsætter varen. Det antages, at forbrugerne handler rationelt, og forbrugerne derfor bedre end et objektivt mål kan bedømme, hvor meget de får ud af at købe en given vare. Forbrugeroverskuddet er summen af forskellen på alle forbrugernes reservationspriser og ligevægtsprisen. Måler altså (i penge) forbrugernes nettogevinst ved at købe en mængde vare. Forbrugeroverskuddet kan i et udbuds/efterspørgsels-diagram fortolkes som arealet mellem efterspørgselskurven, prisen og 2. aksen. Producentoverskuddet er summen af forskellen på alle producenternes samlede produktionsomkostninger (målt som alternativomkostninger) og ligevægtsprisen. Måler altså (i penge) producenternes nettogevinst ved at sælge en mængde vare. Producentoverskuddet kan i et udbuds/efterspørgsels-diagram fortolkes som arealet mellem udbudskurven, prisen og 2. aksen.
-6-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 7 af 19
Den amerikanske velfærdsmodel Baseret på liberalisme og på den amerikanske kulturelle kode med individulisme og maskuline værdier. Der en begrænset offentlig sektor og borgerne betaler en forholdsvis lav skat = egen betaling ved hospital besøg, skole osv. Resultatet: et samfund med stor ulighed og social nød. Et voldeligt samfund med stor utryghed, hvor mange bærer våben i frygt for deres medborgere.
Konservatismen, side 51-58 ”Konservatisme” bygger på at bevare tingen som de er, at konservere. Det konservative ønsker at fastholde de symboler som viser vores fællesskab – f.eks. flaget, kongehuset, kronen, forsvaret og den danske folkekirke der har opbygget en række traditioner og symboler som skaber en tryg ramme omkring mange vigtigt begivenheder i menneskets liv. Der er et ønske om en ganske omfattende nationalstat som skal videreføre traditionerne, sikre den nødvendige autoritet og sørge for de svageste – en række love om beskyttelse af arbejderne blev gennemført af dybt konservative politikere. De liberale og de konservative har fået en fælles fjende i form af socialdemokraterne og den voksende offentlige sektor. Begge ideologier er imod at staten fjerner ansvaret fra det enkelte menneske eller fra de naturlige fællesskaber. Og både liberale og konservative opfatter social ulighed som en naturlig ting og de afviser at starten skal lege ”Robin Hood” ved at tage fra de rige og give til de fattige. Den tyske velfærdsmodel
-7-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 8 af 19
Den tyske model bygger på ideen om nogle nære og naturlige sociale fællesskaber som er rammen om menneskets liv: Familien og arbejdspladsen. I familien er der en gensidig forsørgelsespligt mellem børn og forældre. Først er forældrene forpligtet til at betale for børnene under uddannelse og børnene bliver pålagt at betale for forældrenes plejehjem hvis forældrene ikke selv kan betale eller har en tilstrækkelig pension. På arbejdspladsen er lønmodtagerne dækket af forsikrings- og pensionsordninger som betales af lønmodtagerne og arbejdsgiverne i fællesskab. Fascisme og ”Det nye højre” En række af de konservative tanker genfindes i fascismen hvor kom frem i Italien i 1920’erne. Fascismen lagde dog endnu mere vægt på det nationale fællesskab og nationalismen. Nazismen er en variant af fascismen men som tilføjer racisme – en teori om at racerne har forskellig kvalitet og at de højerestående racer har ret og pligt til at bestemme over de laverestående racer og om nødvendigt udrydde særligt uheldige elementer (f.eks. jøder, sigøjnere, homoseksuelle, psykisk afvigende (også selv hvis de er den højerestående race)). Derfor skal den højerestående race renses ved at forbyde raceblanding. Nazismen førte en meget aggressiv udenrigspolitik, hvor den italienske fascisme lagde mere vægt på det indre sammenhold. Dansk Folkeparti ligger et sted mellem socialkonservatisme og ”Det nye Højre”, i det såkaldte spændingsfelt.
Socialismen, side 58-65 Det sociale er afgørende for mennesket, fællesskabet er vigtigt for menneskets udfoldelse. Dette er en direkte modsætning til den liberalisme individualisme. Arbejdere, lige løn, sikring i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, arbejdsulykker osv., fagforeninger, arbejdsløshedskasser, sygekasser, strejkekasser er hoved ordene i dette emne. En fagforening: En sammenslutning af arbejdere med samme fag – de ufaglærte er f.eks. organiseret i SID som er en del af LO (som samler alle de danske arbejdere uanset fag).
-8-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 9 af 19
Staten og friheden, side 65-67
stor offentlig sektor
Det konservative folkeparti
Venstre
Dansk folkeparti
Det radikale venstre
Socialdemokr aterne
Socialistisk folkeparti
Enhedslisten
Partierne og den offentlige sektor
lille offentlig sektor
Ideologi, frihed og velfĂŚrd Statslig tvang mod borgerne
Kommunisme
Fascisme Liberalkonservatisme lille offentlig sektor
stor offentlig sektor
Socialkonservatisme Socialdemokrater Nyliberale
Socialliberale
Ingen statslig tvang
-9-
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 10 af 19
Økonomi, økonomisk politik og arbejdsløshed På græsk betyder ordet økonomi ”det at føre en husholdning”. Fra traditionssamfundet til informationssamfundet har det økonomiske kredsløb ændret sig. I traditionssamfundet var det baseret meget på de primære erhverv og mindre på handel. En landmand kunne næsten være selvforsynende og det var det som traditionssamfundet var bygget op om; at være selvforsynende. I nutidens informationssamfund (som er en senere fase af industrisamfundet) arbejder man for x antal valuta som man så forbruger og køber vare for. Man er ikke selvforsynende.
Det økonomiske kredsløb Det grundlæggende kredsløb Husholdninger
Virksomheder Det udvidede kredsløb Se bilag 3 Husholdninger Udland
Banker
Den offentlige sektor
Virksomheder
Læg mærke til ar pilene går begge veje.
Mål og prioriteringer Før i tiden var os danskere fattige og vi havde brug for nogle flere varer som kunne sikre os et bedre liv. Det var derfor et vigtigt mål at opnå økonomisk vækst – en stigende produktion af varer. Denne målsætning om økonomisk vækst er stadig helt central i dag for flertallet af verdens befolkning. Men for meget vækst skal være usundt se: USA. Dog er den økonomiske vækst vigtig for at modvirke arbejdsløsheden. Vi skal have en vækst på omkring 2% årligt på grund af den teknologiske udvikling. Arbejdsløshed er også dyr for statskassen og den kan skabe social uro og kriminalitet.
- 10 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 11 af 19
Høj økonomisk vækst giver også risiko for inflation = stigende priser på varer og arbejdskraft. For meget vækst giver altså stigende import og faldende eksport og vi får en negativ betalingsbalance. Så må vi tage et lån i udlandet for at betale underskuddet tilbage. En god betalingsbalance + lille udlandsgæld = stabil valutakurs. Konklusion: Det er godt med en vis økonomisk vækst som kan holde arbejdsløsheden nede. Men hvis væksten bliver for stor kan der komme problemer med inflation, negativ betalingsbalance, stigende udlandsgæld og ustabil valutakurs. Det er også et mål at skabe et rent miljø så vi og vores børn kan leve et sundt liv. Høj vækst kan skabe miljøproblemer men denne sammenhæng er mindre sikker. Et højt forbrug medfører et større forbrug af ressourcer og giver mere forurening fordi der skal produceres flere varer. Men med høj vækst kommer også ny teknologi og et overskud som kan skabe en miljøvenlig/rigtig produktion og mindre forurenende produkter. Udlandsgælden = alle danskeres gæld til udlandet. Højrefløjen – liberalisterne og de konservative = lægger stor vægt på at undgå inflation og gæld. De ønsker at fastholde velfærdsstaten men de mener ikke at staten skal skabe mere lighed. Der skal spares i den offentlige sektor så skatten kan holdes nede på den måde. (Maskuline værdier) Socialdemokraterne = har samme ønsker om at undgå inflation og gæld. Men for dem er lav arbejdsløshed og et godt miljø også ting som står højt på dagsordenen. Socialdemokraterne ligger stor vægt på tryghed, lighed og offentlig service. Derfor skal vi have en stor offentlig sektor og må så leve med et højt skattetryk. (feminine værdier) Venstrefløjen = er mindre bekymrende over gældsproblemerne og de er villige til at øje skattetrykket for at forbedre den offentlige service og skabe mere lighed.
- 11 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 12 af 19
De økonomiske politikker Pengepolitik Pengepolitik indebærer at nationalbanken påvirker den økonomiske aktivitet i samfundet ved at hæve eller sænke renten. De kan ændre renten for deres diskonto (renten når andre banker låner af dem) og på den måde give et signal til de andre banker om at de bør hæve renten som dem.
Alt i alt kan man altså godt nedbremse en højkonjunktur med en høj rente men det skaber problemer særligt for arbejdsløsheden men også for investeringerne.
- 12 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 13 af 19
Finanspolitik Ved børskrakket (på Wall Street, 1929) og verdenskrisen i 1930’erne blev det gjort klart at pengepolitikken ikke kunne klare en dyb økonomisk krise. En lavere rente kunne ikke afhjælpe høj arbejdsløshed og massiv social nød – firmaerne turde ikke investere så længe folket (kunderne) ikke havde råd til at købe deres varer. Finanspolitik indebærer at staten påvirker den økonomiske aktivitet ved at have overskud eller underskud på de offentlige finanser. I en situation med lavkonjunktur kan staten føre en ”ekspansiv” finanspolitik ved at øge sine udbetalinger eller sænke sine indtægter. Staten kan f.eks. sænke momsen så folk kan købe flere varer og så kommer der gang i det økonomiske kredsløb.
Den ekspansive finanspolitik kan altså sænke arbejdsløsheden men prisen for dette er højere inflation, større statsgæld og stigende import fordi en del af den øgede købekraft bruges på købe udenlandske varer. Små lande (som ikke har en masse eksport) har svært ved at føre en ekspansiv finanspolitik over en længere periode, med mindre de har en masse udenlandsk valuta som kan betale for den store importregning.Vi er i Danmark nød til at køre med en ”stram” finanspolitik hvor staten kører med overskud på de offentlig budgetter for at nedbringe den store udlandsgæld vi har. I teorien burde finanspolitikken være god til at udglatte konjunkturerne. I højkonjunkturerne kan staten køre med overskud på statsfinaserne som dæmper inflation og import og som opbygger en formue. Og i lavkonjunkturerne kan staten bruge formuen fra højkonjunkturerne og samtidig have underskud på statsfinanserne fordi det dæmper arbejdsløsheden.
- 13 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 14 af 19
Indkomstpolitik Med pengepolitik eller finanspolitik må man vælge mellem arbejdsløshed eller problemer med gæld og inflation. Indkomstpolitik indebærer at staten sørger for at dæmpe stigningen i indkomsterne, først og fremmest lønningerne. Når virksomhederne skal betale lavere lønninger så stiger varerne ikke så meget i pris. Det bliver altså lettere at eksportere og konkurrere med de udenlandske virksomheder (importvarene) – arbejdsløsheden falder og betalingsbalancen forbedres. Når så priserne på varerne ikke stiger så meget så kan arbejderne fastholde deres forbrug selv med den lave lønstigning. Altså er indkomstpolitikken bedre end pengepolitikken og finanspolitikken? Nej, kun på overfladen..
Indkomstpolitikken har problemer med ligheden. Fordi hvis holder lønningerne nede så bliver virksomhedsejerne rigere (som elsker indkomstpolitik). Men indkomstpolitikken skaber også ulighed mellem lønmodtagerne. Store grupper på arbejdsmarkedet forhandler nemlig direkte med den enkelte arbejdsgiver (minimallønsområderne: mange funktionærer og faglærte). Her kan virksomheden være nødsaget til at hæve lønnen ret meget for at holde på en medarbejder så de ikke går til andet firma. Men de offentlig ansatte og de ansatte indenfor ”normallønsområdet” (mange ufaglærte) kan ikke forhandle deres løn direkte med deres arbejdsgiver. Her bliver lønnen fastlagt af en overenskomst som forhandles af deres fagforening. Det er derfor særligt denne gruppe som bliver ramt af indkomstpolitikken. Altså tager indkomstpolitikken penge fra de lavtlønnede og de offentligt ansatte uden at berøre store grupper på arbejdsmarkedet som i forvejen har en bedre løn. Dog er en hvis indkomstpolitik nødvendig for hvis de danske lønninger bliver alt for høje så kommer der problemer med betalingsbalancen og arbejdsløsheden. Men indkomstpolitikken har som sagt problemer med ligheden.
- 14 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 15 af 19
Valutapolitik Valutapolitik indebærer at staten og nationalbanken påvirker økonomien ved at ændre valutakursen. En ”devaluering” af den danske krones værdi indebærer at vi skal betale flere danske kroner for at købe udenlandsk valuta. En ”devaluering” af kronen forbedrer altså de danske virksomheders konkurrencesituation og muligheder. Hvis den danske krones værdi er faldet i forhold til f.eks. USD så betyder det at virksomheden kan sænke deres produkters pris på det amerikanske marked fordi virksomheden får flere danske kroner per. USD. Den danske virksomhed kan derfor sælge flere varer og det øger eksporten. Men samtidig falder importen fordi det amerikanske marked er nød til at hæve priserne på det danske marked fordi de ikke få så mange USD for de danske kroner. En ”devaluering” giver altså en bedre betalingsbalance og flere arbejdspladser fordi den forbedrer konkurrenceevnen (samme måde som indkomstpolitikken, men uden de upopulære indgreb i lønningerne).
Denne politik kan være fristende for danske politikere. Men for et lille land som Danmark er det vigtigt at være venner med de gode/store udlande. Denne politik præger nemlig udlandene på den måde at de får arbejdsløshed og eksportproblemer. Devalueringen medfører altså at de importerede varer stiger i pris og de danske virksomheder skal betale mere for de råvarer som de køber i udlandet. Begge disse ting giver inflation som på længere sigt vil svække vores konkurrenceevne. Devaluering er et redskab de danske politikere kun vil bruge i yderste nødstilfælde!
- 15 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 16 af 19
Strukturpolitik Strukturpolitik indebærer at vi skal udvikle vores økonomiske strukturer således at den bliver bedre til at skabe vækst. Strukturpolitik handler om at vi skal være dygtigere til at udnytte ny teknologi og markedsmuligheder. Ved at udvikle specielle områder skal disse områder give flere arbejdspladsen, større eksport og så vil de hjælpe på arbejdsløshed, statsbudget og betalingsbalancen. Strukturpolitik handler også om arbejdsmarkedet. De danske unge skal være så dygtige som overhovedet muligt så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. De 2 grupper har altså brug for hinanden. Virksomhederne skal tiltrække de kloge unge så de ikke tager til udlandet og de unge skal udvikle sig i virksomhederne og på skolerne. Liberalisterne mener at der skal stases på det fri marked hvor det er markedet som vælger de bedste ”the winners”, de mener også at skatterne skal sænkes for at det bliver mere attraktivt at investere og arbejde. Sociallisterne står på den anden side og tror på at markedsøkonomien fungerer bedst i en stærk statslig ramme. Visionen om den effektive økonomi lyder smuk men de mere konkrete strukturpolitiske tiltag er mere tvivlsomme. Under alle omstændigheder har strukturpolitikken den svaghed at den kun virker på længere sigt. Det tager lang tid at fortage og gennemføre grundlæggende ændringer i det økonomiske kredsløb.
- 16 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 17 af 19
Politik – folket styrer? Principperne: demokrati, magtdeling og menneskerettigheder. Demokrati Kommer fra græsk og betyder ”folket styre” Direkte demokrati: folket diskuterer sagerne og træffer beslutningerne om samfundets udvikling. Repræsentativt demokrati: Folket vælger nogle repræsentanter som så styrer landet for folket i en valgperiode. Det direkte demokrati Fandtes i oldtidens små græske bystater. Alle diskuterede byens problemer og fremtid, vedtog love og afgjorde retssager. Men allerede dengang var der problemer: En dygtig taler kunne få alt for meget indflydelse og mange beslutninger var dårligt gennemtænkt (eller var udtryk for en ophidset folkestemning). Her i Danmark i dag er det fuldstændig utænkeligt. Hvis alle skulle samles og stemme. Det repræsentative demokrati Opstod i starten af industrisamfundet. Borgerne udvælger frit nogle repræsentanter som så skal styre landet frem til næste valg. Det er altså et indirekte styre hvor politikerne træffer beslutningerne på borgernes vegne. For at det fungere skal der være ytrings- og pressefrihed så politikerne har mulighed for at lægge deres synspunkter frem for folket. Der skal være foreningsfrihed så borgerne kan danne partier. Og til sidst skal der være frihed til borgerne skal opstille og vælge deres repræsentanter ved en hemmelig valghandling. Denne styreform er nok den eneste mulighed for et moderne folkestyre fordi det direkte demokrati ikke er realistisk. Men der er svagheder som at der kan komme en distance mellem borgerne og politikerne på Christiansborg. Politik kan til sidst blive en vare som skal sælges som vaskepulver. Magtdeling Montesquieu’s magtdelingslære: Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt skal adskilles.
- 17 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 18 af 19
Menneskerettigheder og retssystem 2 to ben: Det ene skal beskytte borgerne mod overgreb fra staten. Det andet beskriver en række krav som borgerne kan stille til staten. I den danske grundlov beskrives en række individuelle friheder f.eks.: Personlig frihed: Hvis politiet anholder en borger så skal denne person stilles for en dommer inden for 24 timer. Og boligen er ukrænkelig uden en dommerkendelse. Ejendomsret: Staten må ikke beslaglægge vores ejendom uden at give en erstatning. Religionsfrihed: Statsmagten må ikke forhindre borgerne i at dyrke en bestemt tro. Problemer i magtdeling: Hitlers Tyskland: her var de ikke adskilt = borgerne undertrykte. Iran i dag med præstestyre = heller ikke adskilt = borgerne undertrykte. Danmark: det var normalt medarbejdere i Justitsministeriet eller i anklagersystemet som blev dommere. Så de var på politiets side fra starten. Det burde jo være sådan at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Og varetægtsfængslinger.
Det politiske kredsløb Input
Modtagere
Sendere
Output
- 18 -
Thomas Stig Jacobsen 31. oktober 2008
Noter til eksamen.docx Side 19 af 19
Partiets beslutninger En ideologi: et sæt holdninger om hvordan samfundet er eller burde være. Partiets valg af politik
Ideologi og partiets tidligere politik Vælgere (kernevælgere og marginalvælgere) Samarbejdsmuligheder med andre partier
Andre organisationer En græsrodsbevægelse er en gruppe af mennesker der arbejder sammen, som søger at påvirke i samfundet i en bestemt retning. Deltagelse i gruppen er frivillig. Aktiviteterne foregår oftest i deltagernes fritid. Medlemmernes aktivitet og arrangement er den ressource som driver græsrodsbevægelserne. Som Greenpeace. En interessegruppe er noget som dansk idrætsforbund. Struktureret osv.
Massemedierne ”Den fjerde statsmagt”
Kanyleteorien: bygger på erfaringer fra 1930’erne hvor et helt folk blev stærkt påvirket af nazisternes propagandamaskine. Dette førte til den teori at mennesket er forsvarsløst overfor målrettet propaganda (som at sprøjte et stof ind med kanyle). Men det viste dig ikke at være helt rigtigt. Fordi hvis folk har en robust kulturel kode og man giver disse mennesker en masse information som ikke ”hører” til deres kulturelle kode så frasorteres det ubevidst. Opinionsteori er enig i at vi har et forsvar i vores kulturelle kode. Men denne teori mener at vi kan påvirkes ved at gå gennem mennesker som vi har tillid til – vores opinionsledere. Overfor disse 2 teorier står markedsteorien som mener at det er borgerne som styrer medierne. Borgerne har frit valg mellem de mange medier og de kan vælge de information de har lyst til. Hvis en avis frasorteres på grund af den holdninger er den nød til at skifte holdninger for at genvinde folkets tillid og få deres penge.
- 19 -