Indholdsfortegnelse Kulturpsykologi .................................................................................................................................................. 3 Edgar Schein .................................................................................................................................................. 3 Edgar Schein’s idé om de 3 lag i en organisation ...................................................................................... 3 Kommunikation og kropssprog ......................................................................................................................... 4 Verbal kommunikation .................................................................................................................................. 4 Non-verbal kommunikation .......................................................................................................................... 4 Forstyrrende elementer ift. kommunikation ................................................................................................ 4 Johari-vinduet ................................................................................................................................................ 4 ALARM-teorien .............................................................................................................................................. 5 Arbejdslivets psykologi ...................................................................................................................................... 6 Virksomhed i et udviklingsperspektiv ............................................................................................................ 6 Den sociale ramme .................................................................................................................................... 6 Arbejde og identitet .................................................................................................................................. 6 Hvorfor arbejder vi? .................................................................................................................................. 7 Fra samlebånd til moderne organisationsteori ............................................................................................. 7 Taylor – Scientific Management ................................................................................................................ 7 Motivation og behov ................................................................................................................................. 8 Maslows behovshierarki ........................................................................................................................... 8 Flere perspektiver på gruppen (grupper og gruppedynamik) ..................................................................... 10 Gruppeprocesser ..................................................................................................................................... 11 En gruppes udvikling................................................................................................................................ 11 Virksomheden som organisation ................................................................................................................. 12 Ledelse og grupper .................................................................................................................................. 12 Det psykiske arbejdsmiljø ............................................................................................................................ 13 På vej mod ”det gode arbejde” ............................................................................................................... 14 Intelligenser og læring ..................................................................................................................................... 16 Stabilitet og forandring i moderne menneskers liv ......................................................................................... 20 Narcissistiske personlighedsforstyrrelser ........................................................................................................ 23 Forsvarsmekanismer ....................................................................................................................................... 23 Højdepunktsoplevelser (menneskers selvrealisering) ..................................................................................... 24 Freuds psykoanalyse........................................................................................................................................ 25
Side 1 af 29
Gruppeprocessor, identitet og parforhold ...................................................................................................... 26 Ungdom og identitet ....................................................................................................................................... 28
Side 2 af 29
Kulturpsykologi Kulturpsykologi handler om det særlige som er i en gruppe, organisation eller et land. Typisk vil individet hævde at deres lokalkultur (den kultur som de lever i) er den bedste. Kulturelle forskelle er ikke afhængige af bestemt areal eller en bestemt befolkningsmængde. På tværs af landsdele er der kulturelle forskelle men også på f.eks. små øer findes der store kulturelle forskelle som kan være provokeret er mange forskellige ting. Men der findes også kulturelle forskelle som påvirker sprogbruget i egne eller landsdele.
Edgar Schein
Amerikansk psykolog Grundlægger af kulturpsykologien Forsket i organisationsliv med speciel interesse for kulturer og deres betydning.
Edgar Schein’s idé om de 3 lag i en organisation 1. Det ydre, artefakterne: Dét, der kan ses, høres, lugtes, smages, føles. I dette lag kan man gå videnskabeligt til værks. Her kan der måles, vejes, bevises og entydigt nå frem til hvad der kendetegner kulturen. 2. Værdier: De normer og regler som gælder. I dette lag kan det være lidt mere vanskeligt. Her kan man prøve at forklare om der er nogle bestemte sammenhænge som er gældende for den pågældende kultur. 3. De grundlæggende antagelser: Dét, der regnes for værende sandt uden for diskussion. Er meget abstrakte at håndtere og det er derfor vi i bedste fald er i stand til at forstå netop hvad der er kendetegnende ved den pågældende kultur. Antagelser kan også dække over påstande, fordomme osv.
Side 3 af 29
Kommunikation og kropssprog Verbal kommunikation Ordet ”kommunikation” kommer da det latinske ord ”Communicare” hvilket betyder ”at gøre fælles” (Common). Den verbale kommunikation består af: 1. Tale 2. Skrift Supplerende findes der en ekstra verbal kommunikationsform nemlig den måde talen eller skriften udføres (siges) på.
Non-verbal kommunikation Den non-verbale kommunikation består af følgende:
Gestus Mimik (øjne, mund, næse) Berøring Påklædning Lugt Kropsholdning
Under kategorien musisk kommunikation består både at verbal og non-verbal kommunikation. (f.eks. at male, synge, spille musik)
Forstyrrende elementer ift. kommunikation Følgende ting er ting som forstyrrer en kommunikation:
Støj, utydelig tale. Forskellig sprogbeherskelse. o Forskellig forståelse af ord. o Forskelle på accent. o Forskellige sproglig niveau. Manglende evne til at forstå og vurdere den pågældende situation.
Johari-vinduet I enhver form for kommunikation er man selv værktøjet for kommunikation med de styrker og svagheder som man nu engang har. Johari-vinduet er en model af mennesket i forhold til andre mennesker (lavet af de 2 amerikanske psykologer Joe Luft og Harry Ingham). 1. Frit område Kendt af dig selv og af andre. 3. Skjult område Kendt af dig selv, men ikke kendt af andre.
2. Blindt område Ikke kendt af dig selv, men kendt af andre. 4. Ukendt område Ikke kendt af dig selv og ikke kendt af andre.
Side 4 af 29
ALARM-teorien Assertiv kommunikation er fokus på, hvordan man kommunikerer med andre uden at ”tabe ansigt”, og opnår respekt og selvtillid.
A – afvent (undgå ”automatiske reaktioner”)
L – lyt (og vis, at du gør det!)
A – analyser (kendsgerninger, følelser, behov)
R – Registrer ulogisk argumentation
M – målfastsæt (beslut hvad du ønsker at gøre)
Side 5 af 29
Arbejdslivets psykologi Virksomhed i et udviklingsperspektiv Arbejdspsykologi Grenen af psykologien som bl.a. beskæftiger sig med sammenhængen mellem menneskets identitet og udførelsen af erhvervsarbejde, og hvordan trivslen påvirkes af forskellige måder at organisere arbejdet på. Dog skal der bemærkes at inden man træder ind i arbejdslivet har man gennemgået en socialisation til arbejdet/arbejdslivet. Den sociale ramme Den sociale ramme bliver defineret af mange forskellige faktorer som f.eks. ens kultur, samfundets normer og værdier, det miljø man vokser op i og selvfølgelig de mennesker man omgås. Disse faktorer danner tilsammen baggrund for det enkelte menneskes/individs identitet, selvværd, normer og værdier, alt efter sammensætningen af den sociale ramme. Også arbejdspladsen udgør en del af den sociale ramme for individet. Der foregår altså en påvirkning mellem både individ og virksomhed og videre mellem virksomheden og samfundet. Hvis virksomheden f.eks. tilbyder et spændende arbejde med udfordringer og en motiverende ledelse vil virksomheden påvirke individet i en positiv retning. Arbejde og identitet For det voksne individ i den vestlige verden er erhvervsarbejdet en af de vigtigste identitetsgivere og kilde til personlig udvikling. Det er nemlig i samarbejde og omgang med andre individer at individet selv bliver oplyst om dets styrker og svagheder såvel som andre individers styrker og svagheder. Dette gøres ved at sammenligning mellem individerne (kast tankerne mod socialpsykologi). Det er herfor vigtigt for individets identitet og selvværd at det trives på arbejdspladsen; har tilfredsstillende opgaver som byder på udfordringer og gode kolleger. Det er specielt vigtigt for det voksne individ da dette tilbringer meget af sin tid på arbejdspladsen. En af grundene til at identiteten er så tæt knytter til status på arbejdsmarkedet er bl.a. i den måde vi forholder os til andre mennesker. Når vi møder nye mennesker vil et af de første spørgsmål vi stiller dem være ”Hvad laver du?”. Vi forventer her en betegnelse af personens stilling og arbejdsopgaver, endvidere vil det næsten ses som et normbrud (eller være højst uventet) hvis personen svarer med en beskrivelse af hvad de laver i deres fritid. En titel som direktør eller ingeniør kan automatisk give status som en klog og dygtig person, også uden at man yderligere har bevist sit værd. Jeg mener at vi gør dette fordi vi leder efter en stereotype som vi kan putte ned over personen, en måde at skelne mellem nye personer og en måde at hurtigt finde ud af om det er en person som man kan få noget ud af eller som vil gavne en selv blot ved venskab. For et hvert forhold til andre individer er grundlæggende set baseret på at vi ønsker at ”udnytte” personen, at få noget ud af dem som vil gavne os selv på kort eller længere sigt. Dette kommer af nogle urmenneskelige mekanismer som ikke har ændret sig i de sølle par tusinde år vi har eksisteret her på jorden. For mennesker som arbejdsledige eller mennesker som har mistet eller ingen arbejdsevne har, kan det være svært at tackle interessen i andre menneskers arbejdsliv. Det kan være svært at vende overstående spørgsmål til noget positivt og individet kan ofte føle sig tvunget til at sige: ”ikke rigtigt noget..”. Nu hvor
Side 6 af 29
arbejdet er så identitetsgivende kan dét ”at stå” udenfor arbejdsmarkedet være med til at skabe identitetsproblemer eller forvirring hvis man efter mange års arbejde samme sted mister sit arbejde. Hvorfor arbejder vi? Et grundlæggende spørgsmål kan være: ”Hvorfor arbejder vi?” Er det noget specielt menneskeligt ”at arbejde”. Nogle mennesker ville helt klart svare ja. Nogen ville mene ”at arbejde” adskiller os (menneskene) fra dyrene. Men det mener jeg ikke, for dyrene arbejder også. Mange af dem lever endda bare for at arbejde. Det er den måde vi organisere vores arbejde på, hvordan det påvirker vores sociale liv og muligheden for selvrealisering som gør menneskets arbejde forskelligt fra dyrenes arbejde. Inden for den humanistiske skole interesserer nogle psykologer sig specielt for menneskets motiv for arbejde som noget selvrealiserende, altså findes motivet hos det enkelte individ. Den kulturhistoriske skole betragter dog arbejdet fra en noget anden vinkel. Fra denne vinkel er menneskets bevidsthed ikke noget som dannes gennem passiv erkendelse men derimod gennem aktiv handling – altså gennem arbejdet. Altså mener denne skole at motivet for arbejde er bevidsthed for det enkelte individ. Diskutér, s. 13-16 i virksomhed. Hvorfor det pludselige hop til ”sprog og redskaber”. Hvad mener Vygotsky og Leontjev?
Fra samlebånd til moderne organisationsteori Synet på mennesket som produktionsfaktor har ændret sig meget gennem tiden, både fra arbejdsgiveren og medarbejderens side. Industrialiseringen markerede starten på masseproduktion af varer. Maskiner gjorde stadigt flere arbejdere overflødige, hvilket bl.a. kunne mærkes i landbruget, som før havde beskæftiget en stor del af befolkningen – både primært såvel som sekundært. Den overflødige arbejdskraft søgte herfor hurtigt ind mod de hurtigt voksende byer (urbaniseringen) hvor fabrikker under tider skød op med et stigende behov for arbejdskraft. Der blev i starten sat lighedstegn mellem de maskiner og de arbejdere som arbejdede som fabrikken, dette kaldes det mekanistiske menneskesyn. Man gik ud fra at mennesket som arbejdskraft handler forudsigeligt og efter ordre som maskinerne. På dette tidspunkt foregik produktionen med arbejderne som ”opsynsmænd” og operatører af maskinerne, f.eks. en drejebænk eller transport af råvare til maskinen. Altså fag som krævede en hvis form for håndværk. Taylor – Scientific Management Omkring start af 1900’tallet eksperimenterede ingeniøren Frederic Taylor med at øge produktiviteten i fabrikkerne – som resultat har han æren af at have opfundet samlebåndet som vi kender det i dag. Scientific Management går ud på at dele arbejdeprocessen op i mindre dele. Ved observation - en form for heutistisk afsøgning efter den hurtigste fremgangsmåde – fastlage Taylor nogle procedurer som skulle følges for hver del/led af produktionsfasen hvormed arbejdet kunne udføres med størst mulig præcision og hurtighed. Denne produktionsform ville sikre et mere ensartet produkt da hver del af produktet nu undergik samme behandling. Endvidere gjorde denne metode virksomhederne mere topstyrede og mere uafhængige af specielle arbejdere. Det skete fordi ”ufaglærte” nu kunne komme i arbejde uden nogen form
Side 7 af 29
for egentlig hårdværksmæssig baggrund, blive oplært i en bestemt del af produktionen og herefter overtage en plads. Håndværkerne blev altså overflødiggjort. Taylor vidste at det ville kræve øget motivation af arbejderne nu hvor de blev overflødiggjort og ikke længere havde den ansvarsfølelse som de måske havde tidligere. Det var herfor akkordsystemet blev indført – her er lønnen afhængighed af hvor hurtigt og fejlfrit der bliver arbejdet. ”The downsides” for denne nye revolutionerede produktionsform var dog øget nedslidthed, arbejdet blev rutinepræget (monotont, indholsløst). Endvidere på grund af den høje larm fra maskiner i produktionen blev arbejderne kastet ind i et form for sprogløst univers hvor de sociale processer gik i stå dels fordi der ikke var tid til snak når arbejdet skulle gøres så hurtigt og fordi larmen ikke tillod at blive overdøvet. Motivation og behov På samme tid som Fords implementering af Taylors Scientific Management i 1920’erne begyndte flere produktionsvirksomheder at lave forsøg omkring betydningen af det sociale miljø på arbejdernes produktivitet. De såkaldte Howthrone-undersøgelse gik ud på at undersøge hvorfor der herskede uro, utilfredshed og faldende effektivitet blandt fabriksarbejderne på General Electric. Alle fysiske omgivelser blev undersøgt men her blev der intet fundet som kunne ligge til grund for den faldende effektivitet, heller ej det økonomiske havde en virkning på effektiviteten. Det var først af Howthrone begyndte at rådføre sig med arbejderne selv omkring arbejdsforhold og lod arbejderne komme med forslag til ændringer at der skete en væsentlig forbedring i produktiviteten. Desuden blev det også observeret at arbejderne trivedes i arbejdsgrupper hvor de følte en tilknytning til hinanden og dette havde en gunstig effekt på hinanden. Denne reaktion, at mennesker ændrer adfærd og bliver mere tilfredse, fordi de føler at der bliver næret omsorg for dem kaldes Hawthorne-effekten. Som reaktion på de psykologiske undersøgelser på arbejdspladserne som startede på Hawthorne i 1920’erne begyndte en gradvis erstatning af det mekanistiske menneskesyn som blev erstattet af det organiske menneskesyn som udspringer af den humanistiske skole. Det organiske menneskesyn bygger på at der bliver taget udgangspunkt i det hele menneske – hvor de psykologiske aspekter spiller hovedrollen. Viden om at mennesket er et komplekst sammensat individ med en følelsesmæssig baggrund med både psykologiske såvel som fysiske behov giver nu arbejdsgiverne bedre forudsætninger for at kunne forbedre arbejdsvilkårene. Maslows behovshierarki 1 Abraham Maslow inddeler individets behov i seks forskellige kategorier hvor den understående kategori skal tilfredsstilles før en overstående kategori kan begynde at blive tilfredsstillet. Så snart de fysologiske behov er tilfredsstillet vil de ikke længere ”eksistere” som et mål for bevidstheden for individet. De vil frigives bevidsthed for at gøre plads for nye behov og mål. I det moderne samfund vil de fleste mennesker aldrig føle de fysologiske behov da disse allerede bliver dækket. Det er her dermed de mere psykologiske behov som vil have indflydelse på individets adfærd/tilstand.
1
Se bilag nr. 1
Side 8 af 29
Hierarkiet består fra bunden af en række grundlæggende fysologiske behov, som først og fremmest skal tilfredsstilles før de mere psykologiske behov kan få indflydelse. De fysologiske behov er de vigtigste for mennesket at få tilfredsstillet, De består bl.a. af behov for føde, væske, passende temperatur, hvile og sex som anses for værende en betingelse for menneskets eksistens og sundhed. I niveauet over de grundlæggende fysologiske behov hører behovene for tryghed og sikkerhed. Ligeledes findes her behovene for stabilitet, beskyttelse, tilhørsforhold, struktur, orden, regler, grænser og frihed fra angst, kaos osv. Det næste niveau af hierarkiet består af behovene for kærlighed og samhørighed (også kaldet de sociale behov). Disse behov dækker over ønsket om at give og modtage følelser, hengivenhed og accept. Hvis dette behov for at have meningsfyldte relationer til andre mennesker ikke tilfredsstilles, vil dette give en følelse af ensomhed og afsavn. Selvom mennesket godt kan leve uden sociale relationer til andre mennesker mener Maslow at dette vil betyde alvorlige psykologiske mén hvis individet vokser op uden at få behovet for gensidig hengivenhed tilfredsstillet. Næste niveau i hierarkiet består af behovet for selvagtelse. At føle at det man opnår gennem sit arbejde i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen, individet har brug for følelsen af at føle sig værdifuld og kompetent. Endvidere er det vigtigt for individet at det ses som værende dygtig og værdifuld af andre mennesker (anseelse og respekt betyder meget i omgangen med andre mennesker). En tilfredsstillelse af dette behov vil betyde øget selvtillid, følelsen af styrke og følelsen af at være betydningsfuld. Hvis dette behov ikke tilfredsstilles vil det føre til mindreværd og hjælpeløshed. Næste niveau (det næsthøjeste niveau) i hierarkiet opstår i forbindelse de kognitive og æstetiske behov som opstår ud fra et ønske i bevidstheden om at tilegne sig ny viden, at få stillet sin nysgerrighed, at opnå forståelse for forskellige sammenhænge i livet (de kognitive behov). Herudover vil det blive stillet behov til omgivelsernes udseende – skønhed og symmetri giver mennesket æstetisk nydelse. Disse behov ligger op til et mere indgående og kritisk samspil mellem mennesket og omgivelserne. Det højeste niveau i hierarkiet består af behovet for selvrealisering. Når alle andre behov er helt eller delvist tilfredsstillet vil individet/mennesket føle en trang til at se indad og søge selvudfoldelse. Ifølge Maslow vil kun få mennesker i udpræget grad få dækket de lavere liggende niveauer i en sådan grad at de vil nå dette niveau. Maslows teori bruges indenfor arbejdspsykologien til at belyse vigtigheden af, at væsentlige faktorer skal være opfyldte for at en medarbejder kan yde sit bedste. Frederic Herzberg Herzberg har efterfølgende fremsat en endnu mere detaljeret teori omkring hvilke faktorer som spiller ind i menneskets motivation på arbejdspladsen. Han har delt sin teori op i 2 kategorier nemlig: vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer. Vedligeholdelsesfaktorer omfatter bl.a. det fysiske arbejdsmiljø, forholdet til kollegerne og ikke mindst lønnen.
Side 9 af 29
Motivationsfaktorer omfatter bl.a. at opnå resultater, at få anerkendelse, og mulighed for personlig såvel som faglig udvikling.
Flere perspektiver på gruppen (grupper og gruppedynamik) Det er en ganske almindelig iagttagelse at man opfører sig forskelligt alt efter hvem man er sammen med, uden at det derfor må betegnes som hykleri. Der er tale om en række særlige lovmæssigheder, som gør sig gældende i menneskers sociale samkvem. Der synes således at være visse lovmæssigheder, som gælder generelt for dynamikken i mindre gruppedannelser, de såkaldte primær-grupper. Vi har forskellige slags grupper. Primær-grupper: Kendetegnes ved en stor grad af intimitet, ansigt-til-ansigt kontakt og et vist samarbejde. Disse omfatter familien, kammeratskabsgrupper, arbejdsgrupper, nabofællesskaber osv. Sekundær-grupper: Kendetegnes ved at bestå af et større antal medlemmer end det enkelte individ kan lære at kende. Disse omfatter f.eks. partier, fagforeninger, større institutioner, staten osv. Derudover denne opdeling kan man på tværs af primær- og sekundær-grupper inddele grupperne efter hvor formelle de er. En formel gruppe er en gruppe, som styres af et bestemt formål, som f.eks. arbejdsgruppen der sammensættes efter den arbejdsopgave som skal udføres og ofte med en formel leder. Uformelle grupper dannes spontant af to eller flere individer ud fra f.eks. en fælles interesse eller et personligt tilhørsforhold. I denne type gruppe er den enkeltes position ikke bestemt ud fra forskrifter eller regler men derimod ud fra sin individualitet og samspillet med de øvrige medlemmer. Somme tider kan et gruppemedlems adfærd være anderledes eller ligefrem i strid med den adfærd som gruppe som helhed har/repræsenterer. Dette kan forklares med begreberne referencegruppe og medlemskabsgruppe. En medlemskabsgruppe er en gruppe som man er medlem af hvorimod at man ikke behøver at være medlem af en referencegruppe. En referencegruppe kan udmærket være en anden gruppe som man ønsker at være medlem af og derfor forsøger man at leve op til denne gruppes normer. Det kan også være at man blot sammenligner sig med den anden gruppe og derved bruger denne som reference. Her taler man hhv. om referencegruppens normative (tilpasser, forsøger at leve op til)funktion og dens komparative (sammenligner) funktion. Et skema med disse begreber kan ses i bilag 2. Også forholdet til andre grupper kan bestemme gruppemedlemmers adfærd. Der vil skelnes mellem ”vores gruppe” og ”de andres gruppe” hhv. mellem egengruppe (os) og fremmedgruppe (de andre). Sammenholdet indenfor gruppen styrkes ofte når man har en udenforstående gruppe at ”kæmpe” imod. Der findes ligefrem sociologiske teorier som går ud på at den solidaritet som findes i en gruppe vokser jo større modsætningsforholdet er til den anden gruppe. Dette forhold vil ofte fremkalde bestemte gruppeholdninger som ofte er stereotype og oftest i fordomme af en eller anden slags. Fremmedgruppen
Side 10 af 29
bliver ”syndebukken” som måske får skylden for den modstand som gruppen måske kommer ud for. Fjendtlighed udadtil giver ofte sympati indadtil. En af de faktorer som har den største indflydelse på det enkelte individs adfærd i gruppen er placeringen i gruppe (formel som uformel) dvs. den sociale position eller den sociale rolle. Man kan både have en central position, en perifer position eller ligefrem måske en isoleret position. Der vil ofte også findes et slags hierarki i gruppen. Placeringen i gruppen for det enkelte individ afhænger ikke kun af individets individuelle egenskaber men også af gruppe og de andre medlemmer – altså hvilke muligheder som findes indenfor gruppens struktur. Man har i socialpsykologien defineret summen af de forventninger, der stilles til et menneske i en bestemt position som gruppemedlemmets rolle, denne sum/rolle er de forventninger som vi har gruppemedlemmet. Hvordan skal det med konflikter skrives nemmest? Side 33-34 Gruppeprocesser Den amerikanske Schutz fremsatte i 1958 en teori om gruppers udvikling. Heri nævner han 3 problemer som alle gruppedannelser bevidst eller ubevidst må tage stilling til og finde en løsning på. Det første problem: Der må tages stilling som gruppe hvem man vil acceptere som medlemmer i gruppen og samtidig må hvert enkelt medlem af gruppen overveje om denne gruppe er noget for vedkommende. Dette problem kalder Schutz for in-konklusion eller gruppens inde/ude-dimension. Det andet problem: Hvilke forskelle er der på gruppens medlemmer? Er der forskel på dygtighed, myndighed (hvem skal bestemme) osv. Skal gruppens leder bestemme det hele eller skal beslutningsprocessen dele ud på de enkelte medlemmer/helegruppen? Kort sagt: Hvem skal bestemme? Dette problem kalder Schutz for kontrol eller oppe/nede-dimension (oppe-nede i gruppens hierarki). Det tredje problem: Det egentlige møde mellem gruppen medlemmer. Her udtrykkes normalt temaer som f.eks. hengivenhed, kærlighed, fjendtlighed, jalousi, pardannelser osv. (alle i forskellige åbne, lukkede, skjulte, åbenlyse tilstande). Dette problem sammenfatter Schutz som hengivenhed eller nærhed/distancedimension. En gruppes udvikling Lenneer-Alexson og Thylefors har i Arbejdsgruppens psykologi beskrevet en gruppes udvikling ved hjælp af følgende stadier: Indledningsfasen: I denne fase er rollerne i gruppen uklare og gruppen har derfor stadigt ingen normer. Kommunikationen er overfladisk og der foregår magtkampe omkring positioner i gruppen. Hvedebrødsdagene: Man undgår i denne fase konflikter i gruppen. Gruppen er præget af storsind og tilfredshed – kommunikationen er god. Vi-gruppen: I denne fase er rollerne i gruppen fordelt og der begyndes at dannes undergrupper. Kommunikationen bliver fortsat bedre og følelsen af at være medlem af gruppen forstærkes til en ”vifølelse”. Man undgår stadig konflikter.
Side 11 af 29
Konflikter: Gruppens konflikter kommer op til overfladen og der gøres bevidste forsøg på at behandle disse. Plateauet: Denne fase af gruppens udvikling kan indtræde forskellige steder i udviklingen og er præget af en træthed blandt gruppemedlemmerne og nogle medlemmer her måske lyst til at træde ud af gruppen. Andre ønsker måske blot et pusterum. Den effektive gruppe: Gruppemedlemmernes loyalitet overfor gruppen er stor og kommunikationen er særdeles god og arbejdsmålene er høje. Afsked: I denne fase udtræder et enkelt medlem måske ud af gruppen eller gruppen opløses helt. Det siger selvfølgelig sig selv at alle grupper følger denne udvikling slavisk og nogle grupper går i stå i udviklingen. Andre gruppe går i opløsningen inden alle faser af gruppens udvikling er gennemlevet. Skal vi tage projektive identifikationssystemer og ”Gruppen som et system” med? Synes umiddelbart det ligger langt fra noget af det vi har snakket om.
Virksomheden som organisation Synergi-effekten: når flere mennesker koordinerer deres indsats og derfor kan udrette mere. Når det kommer til stykket er en organisation ikke andet end nogle gensidige forbindelser mellem personer, dette kaldes en strukturel kobling. Helt forenklet kan man sige at organisationspsykologien beskæftiger sig med forholdet mellem organisationens formelle opbygning og disse psykologiske mekanismer. Endvidere beskæftiger organisationspsykologien sig også med forholdet mellem leder og medarbejder. Enhver organisation har en bestemt placering i den samfundsmæssige arbejdsfordeling, men set fra organisationens synspunkt udgør det omgivende samfund det miljø hvori organisationen skal leve. Alle organisationer udgør en vekselvirkende effekt i og med at de både optræder som modtager og afsender. Organisationen beskrives altså som et åbent system. Ledelsen har rolle af at kontrollere og bestemme hvem som skal passere organisationens indre og ydre grænser. Tænk på Miller & Rice. Organisationens hovedopgave er at producere en vare eller yde en service/ydelse som derved dækker et behov i det omliggende samfund. Ledelse og grupper Som sagt er der mange faktorer som påvirker gruppen og dens arbejde. Også ledelsesformen har en effekt gruppen, dette kaldes en del af gruppens psykologiske klima. Ledelsesform Kendetegn
Autoritær For mange indgreb. For mange krav
Psykologisk atmosfære i
Skaber tryk
Demokratisk Gruppeorienterede indgreb. Udviklingsorienterede krav. Skaber sikkerhed og en
Side 12 af 29
Laissez-faire Ingen indgreb. Ingen krav
Skaber usikkerhed.
gruppen Virkning på gruppen
oplevelse af frihed. Fremkalder tendens til Fremkalder Fremkalder tendens til hakkeorden. ligeberettigelse og ”jungle-lov”. fællesskab. Virkning på den enkelte Behov for selvhævdelse En oplevelse af at være Behov for selvhævdelse og dermed intolerance lige så god og at være og dermed intolerance overfor andre. medbestemmende og mod andre. dermed tolerance overfor andre. Afsnit ”Informationssamfundet” er undladt, det gav sig selv og uden nogle fagbegreber. Læs selv.
Det psykiske arbejdsmiljø Enhver arbejdssituation påvirker mennesket både fysisk såvel som psykisk. Der bliver brugt så megen tid og så mange ressourcer i arbejdspladsen som bliver brugt til både faglig og personlig udvikling at medarbejderne ikke kan undgå at blive påvirket af arbejdspladsens miljø og menneskesyn. Det psykiske arbejdsmiljø består af en bred vifte af faktorer som alle påvirker medarbejderens generelle trivsel og selvopfattelse. Disse faktorer omfatter bl.a.:
Arbejdsopgaver og deres sværhedsgrad i forhold til den tid der er til rådighed til at udføre dem. Social kontakt med kolleger, klienter, kunder, patienter osv. Forhold til overordnede og ledelsen, dvs. organiseringen af arbejdets udførsel og lederens syn på medarbejderne.
Når der bliver investeret så megen tid og så mange ressourcer på arbejdspladsen påvirker trivselen på arbejdspladsen selvfølgelig også privatlivet og familiens medlemmer som det før er beskrevet i afsnittet om den sociale ramme. En person med et tilfredsstillende og udfordrende job (tænk Maslow og Herzberg) vil generelt være gladere og have mere overskud end en person som ikke bryder sig om sit arbejde. Hvis en person ikke trives (mistrivsel, chikane, eller arbejder under stort stress- eller højt støjniveau) på arbejdspladsen kan dette virke næsten energidrænende for personen hvilket så vil påvirke dennes privatliv og familie. Undersøgelser viser at mennesker med jobs som indebærer selvstændighed og motiverende arbejdsopgaver også er mere udadvendte og positive i deres fritid end mennesker som har et monotont og dårligt stimulerende job. Et godt psykisk arbejdsmiljø bliver som regel ikke bemærket i dagligdagen hvorimod et dårligt psykisk arbejdsmiljø gør. Hvis den tid som gives til at løse en arbejdsopgave ikke stemmer overens med den tid som er behøvet for at løse en opgave kan dette betyde at der kan forekomme stress og overbelastning for medarbejderen. Hvis opgavens krav til kvalifikationer er for store i forhold til medarbejderens kvalifikationer vil dette betyde utilfredshed da medarbejderen ikke vil kunne udføre opgaven tilstrækkeligt. Dette vil højst sandsynligvis betyde ”et tab” for medarbejderen psykisk som måske ikke vil føle at de slår til på arbejdspladsen. Modsat vil det bliver opfattet negativt hvis arbejdsopgaverne er for få eller for nemme. Ifølge Maslow og Herzberg har et individ behov for at anvende sine kundskaber/færdigheder for at følge sig værdifuld og
Side 13 af 29
blive motiveret til at yde en stabil indsats. Det er herfor vigtigt at omfanget af arbejdsopgaverne og sværhedsgraden af disse konstant udfordrer medarbejderen som herved vil føle en både faglig og personlig udvikling gennem den gode og tilstrækkelige udførsel af meningsfyldt arbejde. Samarbejde og støtte fra kolleger er også vigtigt for at få tilfredsstillet det social behov for samvær. Af følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø kan komme arbejdsbetinget stress og andre psykiske belastninger på arbejdspladsen hvilket hovedsageligt giver psykosomatiske symptomer altså viser den psykiske belastning sig fysisk/kropsligt. Disse symptomer kan være følgende:
Forhøjet blodtryk Mavesår Søvnbesvær Dårlig mave Hovedpine Højere modtagelighed overfor sygdom da immunforsvaret bliver påvirket af den psykiske mistrivsel.
Udbrændthed er en tilstand som typisk rammer de mennesker som i deres arbejde bruger deres sind/psyke som det primære arbejdsredskab. Det er typisk kvinder som lider af udbrændthed da det er de kvindedominerede fag som kræver brug det netop dette arbejdsredskab. Endvidere er meget engagerede medarbejdere i større risiko for at lide af udbrændthed. Symptomerne på udbrændthed er som følgende:
Psykosomatiske symptomer hvor kroppen reagerer på den psykiske mistrivsel med f.eks. dårlig mave, manglende appetit, søvnløshed osv. Lavt selvværd og oplevelsen af at indsatsen på arbejdspladsen er utilstrækkelig. Negative følelser overfor de personer som arbejdet indebærer kontakt med. Følelsesmæssig og fysisk træthed hvor opgaver og engagement i andre mennesker føles uoverkommeligt.
For sat undgå risikoen for udbrændthed der i værste fald kan ende i en depression er det vigtigt at ledelsen engagerer sig i medarbejdernes trivsel og at der findes et miljø hvor kollegial støtte og feedback præger hverdagen. Et eksempel kan være Johannes Møllehave som efter arbejdet som fængselspræst har lidt af rædselsmareridt samt har han været i en svær depression, om netop det er præstearbejdet som har forsaget dette kan vi ikke undersøge men det kan være grunden hertil. På vej mod ”det gode arbejde” Der blev i 1950’erne eksperimenteret en del med at forbedre arbejdsforholdene på mange arbejdspladser. Utilfredsheden med samlebåndsarbejdet og de bivirkninger – både fysiske og psykiske var nu så udtalt at virksomhederne nød til at gøre en indsats for er holde på deres medarbejdere. Ændringerne foregår vertikalt i organisationsdiagrammet/hierarkiet – altså påvirkes ledelsesstrukturen ikke, det er udelukkende medarbejderne som rokeres i et forsøg på at skabe bedre arbejdsbetingelser.
Jobrotation betyder at medarbejderne f.eks. skifter plads ved samlebåndet i løbet af dagen hvorved arbejdet er mere afvekslende og mindre nedslidende.
Side 14 af 29
Jobudvidelse består af flere jobfunktioner som bliver slået sammen for at gøre arbejdet mere udfordrende.
Fælles for de 2 overstående arbejdsformer er dog at menneskerne ikke får mere socialt samvær ud af det. Endvidere vil arbejdet efter et stykke tid for nogle medarbejdere virke nærmest lige så monotont som før. I 1960’erne blev der arbejdet videre med jobudformningen med udgangspunkt i Maslow og Herzberg, det var her ord som jobberigelse og selvstyrende grupper så dagens lys. Disse ændringer mere radikalt på organisationsdiagrammet/hierarkiet da mellemlederstillingerne blev inddraget for at give medarbejderne mere indflydelse.
Jobberigelse kunne ske ved at give medarbejderne større ansvar, beslutningskompetance, mulighed for personlig udvikling og at avancere. I selvstyrende grupper får medarbejderne lov til selv at bestemme arbejdsmetoden, at fordele arbejdsopgaverne osv.
Side 15 af 29
Intelligenser og læring Pavlov
Skinner
Adfærd, ydre handlinger, reaktioner. Stimuli = påvirkning. ”Ivan Petrovitj Pavlov (14. september 1849 – 27. februar 1936) var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks” – Fra wiki. Naturvidenskabeligt udgangspunkt: tese forsøg teori. Stimuli (Ubetinget reaktion) Reaktion Lyd Spidse øre Kød Spyt Han ville så lave en forbindelse mellem lyden og spytdannelsen. Han ringede med klokken og gav hunden kødet så hunden til sidst producerede spyt når den hørte lyden. Det kaldte han en betinget reaktion. Ved at ”aflære” den det igen så gav man den ingen mad. Amerika er meget behavioristisk og Europa er meget mere psykoanalytisk og psykodynamisk. Burrhus Frederic Skinner (20. marts 1904 – 18. august 1990) var amerikansk professor i psykologi ved Harvard University. Han studerede Ivan Petrovich Pavlov og byggede videre på hans forsøg og teorier om behaviorisme. Han bliver kaldt "fadder" til den nyere undervisningsteknologi. – fra wiki ”Skinner box”
Musen trykkede på knappen og så fik den mad. Uregelmæssig forstærkning er hvis f.eks. der ikke altid lå mad deri men kun en gang i mellem. Så ville musen stadig en gang i mellem trykke på knappen. Øjeblikkelig forstærkning er hvis den/man får noget ud af det hver gang. Straf – aversion (straffen tilknyttes situation og ikke handling).
Side 16 af 29
Piaget
Veldoseret fremmedhed
Dette kan vise at forstærkning er ”højere/stærkere” end straf i underbevidstheden/psyken. Jean Piaget (9. august 1896 i Neuchatel - 16. september 1980) var en schweizisk psykolog, der er kendt for sine studier af tankeprocessen hos børn. Hans resultater har haft betydelig indflydelse på vor tids undervisningsmetoder. Piaget betragtede barnets opfattelsesevne som ustabil, forvredet og fyldt med illusioner og indlæringsprocessen, eller opvæksten, som en gradvis tilnærmelse til en mere ordnet og systematisk erfaringsverden, der hjælper barnet til at tilpasse sig sine omgivelser. – fra wiki Han er meget vigtig. Hans faser: - Den senso-motoriske fase (0-2 år) o Sanser: Høre Se Smage Lugte Føle o Barnet opfatter i helheder o Elsker gentagelser o Separationsangst o Lærer ved at handle (en handling) (se figur 1) Gentagelse o Akkomodoation Handlemønstre opbygges og bliver målrettet Forskellige i fht. f.eks. genstanden o Mere målrettede i deres leg/handlinger (slutningen af fasen) o Kopiere omgivelserne o Signal ord (vov, mijaw, muh) - Den præ-operationelle fase (2-7 år) o Barnet tænker over ting men ikke logisk o Betragter verden selvcentreret (ego-centrisme) o Fantasi (Magiske ting, udvikling af der kognition) o Bruger meget deres sanser (f.eks. forsøg med 2 glas, inden de er 6 år) o Udbygning af deres sprog så det bliver mere abstrakt - Den konkret-operationelle fase (7-11 år) o Styret af fornuft o Tænkning Tænkning (sanser) Lære at regne, skrive - Den formelt operationelle fase (11 resten af livet) o Ikke afhængig af gentagelser ved læring o I stand til at tænke abstrakt o Opstille hypoteser o Intuitiv tænkning (modsat af logisk tænkning) Ved at sætte en tilpas begrænsning på den frie udfoldelse tvinges man til at prøve noget nyt, og afprøve nye teknikker og grænser. Ellers vil man blot udføre opgaven på samme måde som man kender den.
Side 17 af 29
Gardners mange intelligenser
Ligeledes er det vigtigt med tryghed – så udfordringen skal være tilpasset således at eleven stadig er tryg ved situationen, trods udforingerne. (Tyskeren, Thomas Ziehe) (amerikansk psykolog, Howard Gardner) 1. Sproglig intelligens. Man kan lide at lege med ord, ordspil, kryd&tværs samt at bruge sprogets nuancer. Fx digtere og forfattere. 2. Logisk-matematisk intelligens Elsker at løse logiske problemer, lege med tal, fx soduko, finde systemer samt at tænke abstrakt. Fx matematikere og revisorer og efterforskere. 3. Visuel-rumlig intelligens Tænker i billeder, god til at tegne. Fx kunstnere, malere – fodboldspillere (blik for spillet) 4. Kropslig-kinæstetisk intelligens Kontrol over kroppen, udfoldelse af kroppen, kontrol over lemmer og muskler – fx fodboldspillere, dansere, gymnaster. 5. Musisk intelligens Følsom overfor toner, rytmer og klang. Kan lytte og evt spille instrumenter, og kan huske remser fra barndommen samt skole tiden. Fx musikere, sangere 6. Interpersonel intelligens (social intelligens) God til at læse og forstå andre mennesker, empati for andre, kan lide at være social. Husker bedst situationer udført med andre. Fx folk der arbejder med omsorg. Fx plejepersonale, dagplejer m.v. 7. Intrapersonel intelligens (personlig indre intelligens) Stor selvkontrol og kender sine egne svagheder og styrker, samt følelser og værdier man indeholder. Fx kunstnere og filosoffer.
De to boglige intelligenser: sproglig- samt logisk-matematisk intelligens. De tre praktiske intelligenser: visuel-rumlig- og kropslig-kinæstetisk samt musisk intelligens. De to personlige intelligenser: interpersonel- samt Intrapersonel intelligens.
Gardner definere intelligens som at kunne tage ved lære af tidligere erfaringer samt at reagerer hensigtsmæssigt i nye situationer. Kriterier for anerkendelse af en teori: 1. Hver intelligens har et symbolsprog, som bruges til at kommunikere indbyrdes mellem mennesker om det, som intelligensen handler om. 2. Hver intelligens har sin egen udviklingshistorie 3. Hver intelligens kan svækkes som følge af skader i bestemte områder af hjernen. 4. Hver intelligens har sine egne kulturelt værdsatte slutstudier.
Intelligens kvotient
Beregning af en persons intelligens niveau (intelligens kvotient) = IK eller IQ, hvor 100 er det normale.
Side 18 af 29
Læringsstil Vygotsky
Uzbekistan undersøgelsen Hukommelse
Måden hvorpå vi lærer, og der findes en læringsstil til hver type intelligens. (s. 16 + 17 i ”Psykologiske temaer”) (Lev Vygotsky, 1896-1934) Vygotsky’s teori bygger på teorien indenfor området kognition. Den del af psykologien der har med tænkning, sprog, hukommelse, erkendelse og perception at gøre. Vigotsy’s definition af ”zonen for den nærmeste udvikling”: Forskellen mellem niveauet for løste opgaver, der kan klares under vejledning og ved voksnes hjælp og niveauet for løste opgaver, der kan klares selvstændigt, er zonen for den nærmeste udvikling. ZNU = Zonen for den Nærmeste Udvikling Vygotsky udtrykker det sådan, at mentale funktioner optræder to gange i et individs udvikling. Første gang optræder de som en social handlen, dvs. som en interpsykisk funktion. Noget der sker mellem mennesker. Anden gang ses de som en individuel aktivitet, dvs. som en intrapsykisk funktion. Noget der sker inde i den enkelte. Når den mentale funktion er blevet intrapsykisk, åbner den for nye muligheder for social handlen, der igen kan blive intrapsykisk, og sådan fortsætter (læringen) og (dermed) udviklingen. Undersøgelse der bekræftede teorien om sammenhængen mellem kultur og kognition. 3 principper: - Varighed af det huskede - Hvor tydeligt man husker - Hvad det er man husker Sansehukommelse - Kortvarig - Men kan lagre specielle oplevelser Korttidshukommelse - Sekunder til minutters varighed. - ”arbejdshukommelse” - Afbrydelse – så kan man glemme Langtidshukommelse - Timer, år
Genkaldelse bevidstheden. Ikke selv kan huske men det kan andre |”falsk” hukommelse huske når man hører Følelsesmæssige reaktioner
Side 19 af 29
Stabilitet og forandring i moderne menneskers liv To personlighedstyper
OSN
Henrik Høgh-Olesen mener der findes to forskellige slags personlighedstyper: Det forsigtige menneske & det nysgerrige menneske Forskellen på disse to personlighedstyper er deres behov for stilumi. Vi mennesker kan blive overstimuleret, understimuleret og optimalt stimuleret. ”Optimalt stimulationsbehov” Det forsigtige menneske Lavt OSN Lav ukendthedstolerence Ringe risikovillighed Højt strukturbehov
Stress?
Forskel på stress og travlhed? Typer af stress
Margaret Mahlers teori: Barnets psykiske fødsel
Symbiosen (0 - ca. ½ år)
Det nysgerrige menneske Højt OSN høj ukendthedstolerence Høj risikovillighed Lavt strukturbehov
Vores OSN er styret af vores omgivelser og vores hverdag i forhold til hvad vi er vant til at blive udsat for / opleve. : det er en tilstand, man befinder sig i, når man belastes. Det er, når der opstår et misforhold mellem de krav, der stilles til én, og de ressourcer, man har. Både de indre og ydre ressourcer. Du kan føle en vis glæde og travlhed. Man stryger derud af, og ih, hvor det kører. Men ved stress er der en grad af ulyst. Man har det ikke godt. Akut stress: Når man oplever noget livstruende – f.eks. naturkatastrofer eller krig. Almindelig stress: Kan forekomme både fysisk og psykisk, f.eks. i forbindelse med arbejde med tidsplaner som man ikke selv er herre over. Hvor hårdt stressen rammer en fysisk afhænger af ens fysiske form. Mahler skildrer, at der er forskel på barnets fysiske- og psykiske-fødsel. Den biologiske fødsel er en dramatisk og iagttagelig begivenhed – altså starter barnets liv udenfor moderen med en dramatisk start. Denne start kan ”formindskes” ved ikke at fremskynde fødslen, at vente med at klippe navlestrengen til lungerne selv fungerer, samt at barnet ligger ved moderen efter fødsel. Den psykiske fødsel er en intrapsykisk proces, men som sker i samspil med omgivelserne. Den psykiske fødsel kaldes også ”Udklækning” Mahlers teori skelner mellem to faser: 1. Symbiosen (fra fødsel til ca. ½ år) 2. Separations- og individuationsfasen (fra ca. ½ år til ca. 3 år) Differentieringsfasen (6 – 10 mdr.) Øvelsesfasen (10 – 18 mdr.) Gentilnærmelsesfasen (18 – 24 mdr.) Konsolidering og på vej mod konstans (24 – 36 mdr.) Det beskriver den udifferentierede tilstand af sammensmeltning med moderen, hvor ”jeg” endnu ikke adskilles fra ”ikke-jeg”, og hvor inde og ude først lidt efter lidt opleves som noget forskelligt.
Side 20 af 29
Barnet oplever sig som en sammensmeltet helhed med sin mor (Rene Spitz – amerikaner der udførte undersøgelse med dødeligheden på børnehjemsbørn til forskel fra andre børn i 30’erne – fjernet fra moder, depression, dødsårsag) Symbiosen er altafgørende for barnet i forhold til barnets forhold til andre mennesker For at ”fremme” symbiosen er det vigtigt med øjenkontakt og amning fra moderen til barnet. Ligeledes er tale og sang til barnet vigtigt. Moderen skal kunne ”containe” barnet Det kræver empatiske omsorgspersoner for en god symbiose Nøgleord for barnets udvikling i symbiosen: Kontakt, empati, overvægt af stabilitet Erik Erikson (tysk-amerikansk psykolog)
Basal tillid eller basic trust The Erikson life-stage virtues, in the order of the stages in which they may be acquired, are: 1. hope - Basic Trust vs. Mistrust - Infant stage. Does the child believe its caregivers to be reliable? 2. will - Autonomy vs. Shame and Doubt - Toddler stage. Child needs to learn to explore the world. Bad if the parent is too smothering or completely neglectful. 3. purpose - Initiative vs. Guilt - Kindergarten - Can the child plan or do things on his own, such as dress him or herself. If "guilty" about making his or her own choices, the child will not function well. Erikson has a positive outlook on this stage, saying that most guilt is quickly compensated by a sense of accomplishment. 4. competence - Industry vs. Inferiority - Around age 6 to puberty. Child comparing self worth to others (such as in a classroom environment). Child can recognize major disparities in personal abilities relative to other children. Erikson places some emphasis on the teacher, who should ensure that children do not feel inferior. 5. fidelity - Identity vs. Role Confusion - Teenager. Questioning of self. Who am I, how do I fit in? Where am I going in life? Erikson believes that if the parents allow the child to explore, they will conclude their own identity. However, if the parents continually push him/her to conform to their views, the teen will face identity confusion. 6. love (in intimate relationships, work and family) - Intimacy vs. Isolation Young adult. Who do I want to be with or date, what am I going to do with my life? Will I settle down? This stage has begun to last longer as young adults choose to stay in school and not settle. 7. caring - Generativity vs. Stagnation - the Mid-life crisis. Measure accomplishments/failures. Am I satisfied or not? The need to assist the younger generation. Stagnation is the feeling of not having done
Side 21 af 29
anything to help the next generation. 8. wisdom - Ego Integrity vs. Despair - old age. Some handle death well. Some can be bitter, unhappy, dissatisfied with what they accomplished or failed to accomplish within their life time. They reflect on the past, and either conclude at satisfaction or despair. ”Hospitalisme”
”Containe”
Svækket livsduelighed med mere sygdom og større dødelighed til følge, ved lav udviklingskvotient, ringe sproglig udvikling og ringe motorisk udvikling. Rene Spitz – amerikaner der udførte undersøgelse med dødeligheden på børnehjemsbørn til forskel fra andre børn i 30’erne – fjernet fra moder, depression, dødsårsag. Se også Symbiosen ovenfor. (Donald Winnicott – engelsk børnelæge) ”the good enough mother”
Separations- og individuationsfasen (ca. ½ år – ca. 3 år)
Moderen skal kunne rumme barnet og dets følelser (både godt og skidt), samt skabe et holding enviroment skaber tryghed for barnet og holder om det både fysisk og psykisk, da barnet ikke selv er i stand til det. Separation = separeret, adskilt Barnet bliver et selvstændigt individ, og adskiller sig fra sin tilknytning til sit symbiotiske forhold (moder eller anden). ”Barnet har lyst til separation” 1. Differentieringsfasen (fra 6 mdr. – 10 mdr.) - små forandringer Hvis denne separation sker for hurtigt eller for langsomt i forhold til barnets behov opstår der separationsangst – også kaldet forceret separation. Moder og barn begynder adskillelsen i den første fase, differentieringsfasen. Der kan ske en adskillelses depression, hvis, at barnet bliver helt fjernet fra moderen i en længere periode. (hospitalisme efter 5 mdr. fravær) Der kan ligeledes opstå hæmmet separation – hvis moderen vil forblive i symbiose stadiet. Herved hæmmes barnets udvikling. 2. Øvelsesfasen (10 mdr. – 18 mdr.) - mange og store forandringer Vigtigt at barnet lærer at stå og begynder lidt senere så småt at gå Under hele denne fasen er moderen stadig et vigtigt punkt, da hun fungerer som tryghedsbasen barnet vender tilbage til, og tanke op af den fysiske behov for kontakt.(tryghed) 3. Gentilnærmelsesfasen (18 mdr. – 24 mdr.) - kommet for langt væk, og vil hjem – Barnet ønsker ”at sætte separationen i stå, og vende tilbage til symbiosen”. At være sammen med moderen igen. Før kendte barnet kun til den ”gode” mor og far – men nu kan barnet også
Side 22 af 29
genkende mor og far som ”sure”. Barnet udlever her Splitting – altså barnet har ambivalente følelser (modsatrettede følelser) Barnet kan her opleve både adskillelses- og opslugelses-angst – men derudover også kærlighedstabangst – hvor barnet er bang for at miste forældrenes kærlighed. Barnet kan her udvikle to sider af sig selv – den side som barnet ser som elskværdige for andre, og som andre omsorgspersoner ønsker at se. De andre fraspaltes. Herved får barnet et falsk selv: overfladen, som vises ud af til, og det sande jeg: som er de sider som barnet må undertrykke eller fraspalte. BARN: (Sandt selv) / (Falsk selv) 4. Konsolidering og på vej mod konstans (2 år – 3 år) - oplevelsen af andre, samt sig selv – Objektkonstans: oplevelse af andre Selvkonstans: oplevelsen af sig selv I denne fase aftager splitting – og barnets ”god eller ond” udskilles af ”god og ond”.
Splitting Opslugelsesangst eller omklamringsangst Emotionelle eller følelsesmæssige udvikling Motorisk udvikling Kognitiv udvikling Permanens eller objektpermanens Overgangsobjekter
BARN: godt og ondt MOR: godt og ondt Oplever skiftevis, og husker ting/personer som helt gode, eller helt onde. Husker altså kontraster (sort /hvis, god/ond), og kan ikke skildre nuancerne, fx grå. Barnet vrister sig fri når det har behov for at være sig selv Tilknytning, adskillelseslyst, adskillelsesangst
Barnet lærer/kan kravle, gå, stå Tænke, huske, tale Barnet husker fx ansigter – så når moderen gemmer sig bag puden har barnet stadig fokus på puden og forventer at moderen kommer frem igen, ligesom at hun kan kalde hende frem fra bevidstheden i vuggestuen. Sutteklud, bamse eller anden ting som barnet forbinder med symbiosen
Narcissistiske personlighedsforstyrrelser Modsætninger i personligheden
Ønsket om at være perfekt Ydre sikkerhed og frimodighed, indre usikkerhed Mellem at være barn og voksen – det tager længere tid at udvikle sig fra barn til voksen, men man presses mod at blive voksen, fx via medier. Ydre: etablerer et selvstændigt liv, indre: føler sig ufærdig og afhængig af forældrene.
Side 23 af 29
Narcissistisk ”selvkærlighed” og ”selvoptagethed” personlighedsforstyrrels e Afhængig af andres opmærksomhed Narcissistens to sider: I. Ydre: Selvoptagethed, prangende, selviscenesættende. II. Indre: Følelse af ikke at være noget, af tomhed, lavt selvværd. Tegn og symptomer på narcissistisk personlighedsforstyrrelse: 1. Svingende selvfølelse (magt / afmagt, ufejlbar / skam) 2. Sårbar overfor kritik 3. Følelse af indre tomhed 4. Hypokonder, optaget af egen krop og bange for forandringer, forfald. 5. Umætteligt behov for andres opmærksomhed og beundring 6. Forstyrret forhold til andre mennesker, herunder mangel på respekt og urealistiske idealiseringer. 7. Angst for afhængighed – herunder kærlighed, opmærksom og bekræftelse fra andre 8. Misundelse / jalousi / vrede på andre der besidder noget individet ikke selv besidder. 9. Seksuelle forstyrrelser – skiftende partnere grundet manglende følelse af kontrol og tilfredsstillelse føles mangelfuld. 10. Usikker identitetsfølelse Narcissistisk personlighed vs. narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Forsvarsmekanismer ”Psykens immunforsvar” Fælles for alle forsvarsmekanismer er, at de er forskellige måder at forsvare sig på i situationer man føler ubehagelige. Oplevelser, der enten kommer fra omgivelserne eller personen selv. En persons bug af forsvarsmekanismer er mere eller mindre ubevidste, og personen ved typisk ikke at de bruger forsvarsmekanismerne. Fortrængning Projektion Forskydning Rationalisering
Identifikation Kompensation
Man ”glemmer” ubehagelige forestillinger, tanker og oplevelser på et bevidst plan, men det lagres i det ubevidste. Men tillægger andre sine egne følelser, impulser og tanker osv. En følelse (fx angst, aggression) eller tanke overføres fra en person eller genstand til en anden uden, at der tilsyneladende er forbindelse mellem disse. Man bortforklarer noget ubehageligt, som er sket, noget man har gjort sig skyld i. Eller man prøver at give en rationel/fornuftbaseret forklaring på noget, som har en følelsesmæssig grund. Men identificerer sig med en/nogen, som besidder positive egenskaber, som man ikke selv har. Ofte identificerer man sig med ”den stærke” ”tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellerne”. En handling, som erstatter eller modvirker en anden, fx trøstespisning.
Side 24 af 29
Reaktionsdannelse
Flugt Regression Sublimering Fornægtelse
Man reagerer med modsat følelse og holdning i forhold til det, man egentlig føler. Fx overdreven omsorg overfor nogen man afskyer, men som man i forhold til alm. Opfattelse ikke må afsky, fx sine egne børn, forældre eller bedstemor. Man flygter fra det ubehagelige enten ved konkret eller dagdrømmeri Tilbagevenden til adfærd og reaktionsmåder, der tilhører et tidligere udviklingstrin. Man afreagerer gennem skabende aktiviteter. At hæmmet seksualdrifter eller aggressioner kommer til udtryk i fx musik eller kunst. ”hvad jeg ikke ser, har jeg ikke ondt af”
Højdepunktsoplevelser (menneskers selvrealisering) Højdepunkter ved ”peak experiences”
1. 2. 3. 4. 5.
Usædvanlig koncentration i oplevelsen Oplevelsen medfører at man glemmer sig selv Egen indre værdi (”livets mening”) Bevidsthed om tid og sted glemmes Føler sig heldig, lykkelig, begunstige (terapeutisk virkning)
Maslows behovsteori
Fysiologiske behov: mad, søvn, sex, væske Behov for sikkerhed: beskyttelse mod smerte, farer, stabilitet, orden, struktur og velvære Behov for kærlighed: modtage og give accept, tillid, intimitet, omsorg, gruppeselskab Behov for anerkendelse: at blive bekræftet, respekt, selvrespekt, uafhængighed Erkendelsesmæssig behov: mening, udforskning, kompetence og præstation Behov for selvrealisering: udfoldelse, udleve talenter, kreativitet
”Maslows behovspyramide” ! Behovspyramiden er den ene, af to vigtige psykologiske modeller. Den anden er Freuds ”ægget”.! Mangelbehov
Fysiologiske behov, sikkerheds behovene, behovene for kærlighed, og for at hører til og behovene for anerkendelse.
Vækstbehov
Erkendelsesmæssige behov, og behovene for selvrealisering
Freuds psykoanalyse Sigmund Freud (1856 – 1939, østriger) Psykoanalysen:
Side 25 af 29
OVER-JEG (SUPER EGO) Samvittighed: forbud og påbud, rigtig og forkert Ideal-jeg: de idealer, personen forsøger at leve op til JEG (EGO) Oplever, føler, beslutter og handler DET’et (ID) Medføte drifter og fortrængte følelser og behov Det er JEGets opgave at tilfredsstille både OVER-JEGet og DET’et. I et sundt og velfungerende menneske, ifølge Freuds, skal JEG’et fylde det meste i personlighedsmodellen. Neurotiske mennesker er især styret er OVER-JEG og DET’et og herved kommer JEG’et i klemme. OVER-JEG samvittighed er en internalisering, dvs. inderliggørelse = at gøre noget ydre til noget indre, af de værdier og normer, der er i familien og samfundet i øvrigt. OVER-Jeg, ideal-jeg: de idealer som personen skal leve op til, denne er ligeledes en internalisering, indirekte forventninger til hvordan barnet skal være fra fx forældrene. Psykoanalysen som terapi Freuds udviklingsteori
Ødipus komplekset
At gøre noget ubevidst bevidst igen – og drømmetydning er kongevejen til det ubevidste, ifølge Freud. Freud udgav bogen ”Drømmetydning”. Seksualdriften er drivkraften Psykosexuelle faser 5 faser fra fødsel til ungdom I. Orale-fase II. Anale fase III. Fallisk-ødipal fase IV. Latens fase V. Gentital fase
Udtrykket ødipuskompleks stammer fra den græske sagnkonge Ødipus, der blev gift med sin mor.
Side 26 af 29
Ødipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til forælderen af det modsatte køn (for sønnen er det kærlighed til moderen, og for datteren er det kærlighed til faderen)samt et had til forælderen af samme køn, opstået i en meget tidlig barndom og som regel hurtigt fortrængt til underbevidstheden. Barnet knytter sig til moderen. Barnet bliver seksuelt stimuleret via det orale organ, så barnet får seksuel stimulans når det får mad. Barnet ønsker, at faderen skal forblive borte, da det vil give barnet mere tid med moderen. Men dette lykkes ikke for barnet, barnet ser at faderen er større og stærkere end ham selv, og får kastrations angst. Barnet indser kampen om "mor" er tabt, og vil så der efter søge en kæreste/kone, som minder barnet om dens mor.
Gruppeprocessor, identitet og parforhold Socialpsykologien Kultur Normer
Samspillet mellem individ, gruppe og samfund Måden hvorpå med en fælles baggrund har indrettet sig på, omgås hinanden, styres af normer, roller, moral osv. Menneskers måde at opfører sig på. Normer fortæller os direkte eller indirekte hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvad der forventes af os. Formelle normer: De 10 bud, eller fx de love der udstedes af folketinget. Uformelle normer: Uskrevne regler for, hvordan vi skal opføre os i forskellige situationer. Opnå kendskab til de uskrevne normer: Observation af slående ensartethed i adfærden hos forskellige individer i gruppen. Observation af, om individer i nye situationer har en tendens til at reagere på en fælles måde, snarere end en individuel. Observation af, om sanktioner, dvs. straffe og belønninger, benyttes for forskellige former for adfærd. Normer er omgivelsernes pres på den enkelte til at gøre, som han / hun plejer at gøre. Normer / sanktioner er en slags social kontrol.
Social norm Gruppeprocessor
Normer (forventninger) der er knyttet til en bestemt position (læge, politi mv.) Stanley Milgrams (autoritet og lydighed – ”elektrisk stød forsøg”) Hvor langt vil folk gå i forhold til straf, og for at adlyde autoriteter.
Opdragelse Socialisering
Bevidste og planlagt påvirkning af børn Påvirkning af børn og unge, som ikke er bevidst eller planlagt, som fx kammeratskaber, foreninger, via nettet Indre disposition til at reagere på en bestemt måde på det, holdningen drejer
Holdning
Side 27 af 29
Fordom
Stereotyper Fysiske og psykiske afstande mellem mennesker
Gruppe
sig om. Negativ holdning til en gruppe mennesker eller til en person, alene fordi gruppen eller personen tilhører en bestemt kategori af mennesker, det kan være hårfarve, nationalitet, race eller religion. Forenklede, standardiserede og firkantede forestillinger om, hvordan andre mennesker er. Edward T. Hall Intim afstand: Når mennesker er mindre end 0,5 meter fra hinanden. Erotikkens, trøstens og beskyttelses afstanden. Personlig afstand: Når mennesker er fra 0,5 meter til 1,3 meter, her føres en personlig samtale oftest med øjenkontakt. Social afstand: Fra 1,3 meters afstand til 3,75 meter imellem mennesker, afstand i sociale sammenkomster En gruppe er karakteriseret ved: Interaktion: personerne kommunikerer indbyrdes Normer: Forventninger til hinandens opførsel Roller: særlige forventninger til forskellige personer Identitet: en slags vi-følelse Primærgruppe: Små grupper, med nære og tætte forbindelser mellem ansigterne (familie, venner m.v.) Sekundærgruppe: Større gruppe, hvor man er samlet grundet ens interesser, og at man måske ikke kender alle medlemmer af gruppen (sportsforening eller tilskuer til en begivenhed/kamp) Formelle grupper: Forening med formand, eller mor og far Uformelle grupper: Kammeratskabsgrupper Medlemsgrupper: Referencegrupper: Grupper som man sammenligner sig med, referere til. kan både være grupper som man er medlem af, men også grupper man ikke er medlem af, men som har værdier der er sammenfaldende med ens egne værdier.
Kulturel frisættelse
Egengruppe: (in-group) + Fremmedgruppe: (out-group) “os, og de andre”. Modsætningsforhold (forholdet mellem jøder, muslimer og kristne) Frisættelse for mange af de sociale normer og den sociale kontrol, som normerne medfører. Ziehe:
Side 28 af 29
”det afgørende er, at man har detraditionaliseringen (opløsningen af traditionerne) fælles. Alle vokser op og lever i en verden med kontingensproblemer, dvs. oplevelsen af, at intet ligger fast, at alt principielt er muligt. Det er blevet en normal erfaring. Der, der før var intense pubertetsproblemer: hvem er jeg? Og hvad skal der blive af mig? Hvad vil fremtiden bringe? Det er blevet spørgsmål, der angår os alle. Medfører individualiseringen Kontingens Anomi
Intet ligger fast, at alt er principielt muligt. Anomi, når normalopløsningen fører til ustabilitet, som af mennesker kan opleves som manglende mening i tilværelsen.
Ungdom og identitet Erik Eriksons teori
Erik Eriksons 5. std.: identitet contra identitetsforvirring Eriksons taler om to dimensioner i identiteten: Vertikal dimension: den personlige identitet Horisontal dimension: den sociale identitet ”den personlige identitet har at gøre med at opleve sig som den samme som sig selv – den samme i dag som i går”. ”den sociale identitet har at gøre med at opleve sig selv som den samme som andre”. Ungdomsår = identitetskrise
Psykosocialt moratorium
Positiv identitet: Føler sig hjemme i egen krop, ved hvad man vil og stiler imod, og føler sig tryg i visheden om at man bliver anerkendt for det man gør af ens nærmeste. Negativ identitet: Identitet dannes i trods mod andre, ofte mod forældrene. Der kan opstå tilfælde hvor det ikke lykkes at udvikle en identitetsfølelse = identitetsforvirring. Identitetsforvirring der kan fører til psykose eller narcissistisk personlighed. Unge har brug for at frirum, et frirum hvor de har mulighed for at afprøve forskellige sider af deres identitet.
Side 29 af 29