Forord

Delirium er en almindeligt forekommende tilstand ved sygdom og feber, der gennem tiderne har haft forskellige betegnelser. Omkring 1990 kom det første scoringsinstrument Confusion Assessment Method (CAM), som skulle sætte ikke-psykiatrisk personale i stand til at vurdere, om forvirrede hospitalsindlagte patienter havde delirium. Ti år senere kom CAM-ICU og ICDSC, der var rettet mod vurdering af delirium hos intensivpatienter. Tidligere blev betegnelsen intensivt syndrom anvendt, men nu havde tilstanden fået et navn, og personalet var i stand til hurtigt at vurdere, om patienten havde delirium.

Denne bog udkommer nu godt tyve år efter, at delirium blev en almindelig betegnelse for bestemte forvirringstilstande hos hospitalsindlagte patienter. Bogen er et ambitiøst projekt, hvor mange aspekter af delirium belyses gennem forskningsresultater og patientudsagn. Denne bog har været savnet, da stadigt mere af behandling og pleje retter sig mod patienter med skiftende bevidsthedstilstand og nedsat opmærksomhed. Bogen er rettet mod sundhedsprofessionelle og fagfolk i sundhedssektoren, der arbejder med patienter, som potentielt har delirium. Bogen giver et samlet overblik over nyere viden om delirium, som kan være særligt relevant for studerende, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, læger og andre.

Bogens tekst ledsages løbende af cases, der giver en patientnær forståelse af bogens emne. Mange af kapitlerne er skrevet af en forfattergruppe, der repræsenterer forskellige professioner med interesse for samme område af deliriumproblematikken. Dette giver en dynamisk introduktion til emnet og burde kunne fastholde læsere fra forskellige discipliner.

Overblik. Første kapitel præsenterer delirium i en kulturel, social og sundhedsmæssig kontekst. I dette kapitel får læseren et indtryk af oplevelsen og konsekvenserne af delirium. De kortsigtede og langsigtede følger beskrives og ledsages af patientfortællinger. Andet kapitel går mere fysiologisk til værks og beskriver deliriums patofysiologi, diagnosticering, biomarkører, klassifikation og motoriske subtyper. Det er et aktivt forskningsfelt med stadigt ubesvarede spørgsmål. I tredje kapitel springer vi til filosofiske betragtninger af delirium og bevidsthed, efterfulgt af neuropsykologiske beskrivelser. Bevidsthed bliver genstand for undersøgelsen, men hvad er bevidsthed?

Psyke og soma. Fjerde kapitel beskriver screening og diagnosticering af delirium ud fra de traditionelle psykiatriske definitioner i ICD-11 og DSM-V. Patienter indlagt på somatiske afdelinger kan vurderes ud fra mindre komplicerede scoringsredskaber, men guldstandarden er stadig en psykiatrisk vurdering af delirium. Kapitel fem beskriver muligheden for forebyggelse af delirium hos voksne patienter. Både farmakologiske og ikke-farmakologiske løsninger bliver præsenteret. Det ser ud til, at plejepersonalet kan påvirke forekomsten af delirium med ikke-farmakologiske løsninger, mens det har været vanskeligere at finde de rette medikamentelle præparater til at forebygge eller behandle tilstanden. Delirium er dog ikke kun et problem

for patienten, men også for de pårørende, hvorfor kapitel seks beskriver de pårørendes situation i forhold til en patient med delirium.

Særlige patientgrupper. Kapitel syv beskriver symptomer og risikofaktorer for delirium hos den kirurgiske patient med postoperativt delirium, og kapitel otte præsenterer delirium hos den akut og kritisk syge patient. Der er udviklet pakkeløsninger, som tager mange faktorer med i forebyggelse og behandling af delirium i intensivafdelingen. Som et nyere forskningsområde beskrives delirium hos kritisk syge børn i kapitel ni. Farmakologiske og ikke-farmakologiske løsninger præsenteres, samt konsekvenser af delirium hos indlagte børn. Kapitel ti bringer en diskussion af delirium hos patienter med skader i hjernen. Forskellige skader gennemgås samt diagnosticering af delirium og risikofaktorer i forskellige situationer.

Livets afslutning. I kapitel elleve præsenteres delirium hos den geriatriske patient. Her er den særlige situation, at delirium kan forekomme hos personer med demens, hvilket komplicerer pleje og behandling. Delirium kan også forekomme ved livets afslutning hos patienter med palliative behov, hvilket beskrives i kapitel tolv. Der kan være mange årsager til delirium, så det kræver et udredningsarbejde. Også her er det vigtigt at tage hånd om pårørende.

Rehabilitering. I kapitel tretten diskuteres kognitiv rehabilitering af patienter, der har oplevet delirium på intensivafdelingen. Rehabiliteringsindsatsen strækker sig fra indlæggelsen til efterforløbet, som godt kan være langt. I kapitel fjorten præsenteres delirium tremens samt forebyggelse, behandling og rehabilitering i forhold til denne tilstand. Der er nok mange, der først associerer delirium med delirium tremens (drankergalskab) – livstruende alkoholrelaterede abstinenser, men denne bog viser, at delirium er en bredere betegnelse for forvirringstilstande hos hospitalsindlagte patienter.

Praktiske betragtninger. Kapitel femten omhandler delirium i forhold til psykiatriloven, og kapitel seksten beskriver organiseringen af deliriumområdet, dvs. foreninger og hjemmesider, hvor man kan lære mere om delirium og deltage i nationale og internationale konferencer.

Bogen kan bruges som opslagsværk, hvor læseren kan fordybe sig i særligt relevante aspekter. God læsning!

København, 17. marts 2022 Ingrid Egerod