Forord

Denne bog er tilegnet de yngre ambitiøse forskere, som jeg har mødt på min vej igennem forskningsverdenen. Dels har jeg selv uddannet en lang række forskere, dels har jeg talt med og rådgivet mange forskere i relation til deres daglige arbejde og især deres projektplaner og ansøgninger. Disse forskere har det tilfælles, at de er ildsjæle, der brænder for deres arbejde. Derudover er de lige så forskellige, som alle andre mennesker er det.

Forskningsprocessen har udviklet sig over de seneste årtier. Fra at være en enmandsforestilling, hvor tanker og projekter blev udført af solister, til i dag at være udført af brede teams med forskellige ekspertiser. Dette betyder ikke, at der ikke er behov for ildsjæle. Det er der i høj grad. Til gengæld betyder det, at evnen til at lede og få følgeskab fra medarbejdere og kollegaer er kommet i fokus. Ligeledes er forskningen internationaliseret, hvorfor internationalt samarbejde har fået stor vigtighed.

Det er klart, at man skal beherske sit felt som forsker og være meget vidende, baseret på konstant opdatering af viden og ro til at tænke egne tanker. Men man skal også kunne formidle sine projekter i forbindelse med ansøgninger og samarbejder, og man skal udvikle sine evner som leder og vejleder for en voksende gruppe medarbejdere.

I modsætning til mange andre brancher skal man som akademisk forsker selv fremskaffe sit eget budget. Den basale finansiering var tidligere i nogen grad dækket af institutionerne, men dette forekommer mere og mere sjældent. Derfor er ansøgningsprocessen og evnen til at tiltrække midler og organisere en voksende forskergruppe af stor vigtighed.

Formålet med denne håndbog er at give en bred vifte af råd, vejledninger og kommentarer inden for de ovennævnte felter. Læseren kan herfra selv udvælge de emner, der kan supplere vedkommendes allerede eksisterende arbejdsmåde. Jeg har primært trukket på mine egne erfaringer fra opbygningen af en stor forskergruppe på et universitetshospital. Vi har ofte internt diskuteret afdelingens struktur og samarbejdsformer og forsøgt at justere disse hen over årene, så formen blev tilpasset de udvidede aktiviteter.

For at få en bred indsigt i, hvordan succesfulde professorer har tilrettelagt deres forskningsaktivitet, gruppeorganisering, daglige ledelsesproces osv., har jeg valgt at interviewe atten forskellige professorer. Professorernes succes er blevet defineret dels ud fra deres evne til at opnå større bevillinger igennem flere år og dels ud fra, at de har en kontinuerlig videnskabelig produktion på højt niveau. Nogle yngre professorer er ledere af middelstore grupper på 10-25 personer, andre styrer store forskningsfællesskaber med mere end 40 medarbejdere. Jeg har valgt at tale med både kvinde- lige og mandlige forskere samt forskere fra både Danmark (Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet) og udlandet (England, Finland og Sverige).

Da der er en åbenlys forskel på materien i basal forskning og klinisk forskning, har jeg valgt at have begge grupper repræsenteret. Det er derfor ikke en fyldestgørende videnskabelig undersøgelse, men nedslag hos personer, der har haft succes med opbygning af voksende eller store grupper.

Min tanke er, at der kan være mange forskellige måder at opbygge og lede en gruppe på, og jeg har derfor udfærdiget et struktureret interview med en lang række spørgsmål. Disse stammer til dels fra læsning af litteratur, der primært omhandler ledelse af succesfulde private firmaer. Her hersker store forskelle i forhold til, hvordan firmaerne bliver ledet, til trods for at de alle er succesfulde. Det samme synes ikke at være gældende for akademisk forskning. Måden, man bedriver forskning på i form af ansættelser, møder, gruppestrukturer og projektstrategier, har været relativt ensartet, og dette er inkorporeret i de relevante tekstafsnit nedenfor. De største forskelle er blevet observeret i de større grupper, hvor samarbejdsformen kan variere meget.

De professorer, der har afsat tid til interviews, er:

Anja Groth (Københavns Universitet), Poul Nissen (Aarhus Universitet), Nanna Brix Finnerup (Aarhus Universitet), Trine

Mogensen (Aarhus Universitet), Jørgen Kjems (Aarhus Universitet), Ruth Frikke Smith (Københavns Universitet), Kirsten Grønbæk (Københavns Universitet), Lars Østergaard (Aarhus Universitet), Henrik Toft Sørensen (Aarhus Universitet), Per Borghammer (Aarhus Universitet), Claus Lindbjerg Andersen (Aarhus Univer-