![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Forord
Intravenøs behandling direkte i blodbanen med antibiotika, ernæring, væsker og kemoterapi er for mange associeret med en indlæggelse på hospitalet i kortere eller længere tid. I nogle specialer, blandt andet hos patienter med tarmsvigt inden for gastroenterologien, har det dog i over 50 år været muligt at blive udskrevet og fortsætte med den intravenøse behandling i eget hjem – både i en begrænset periode, men for mange også livslangt, og med høj patientsikkerhed og livskvalitet som et fagligt pejlemærke.
Det har hidtil været få hospitalsafdelinger, der rutinemæssigt har kunnet tilbyde deres patienter hjemmebehandling af høj sikkerhed og kvalitet, da det er en kompleks opgave, som stiller store krav til organisering af personale, tværsektorielt samarbejde, sengekapacitet, varelevering og procedurebeskrivelser. De politiske strategier på sundhedsområdet, presset på sygehusene og ikke mindst patienternes ønske om at blive behandlet i eget hjem øger presset for, at hospitalerne tilbyder intravenøs hjemmebehandling til flere. Derfor behovet for denne bog.
Bogen beskriver de arbejdsgange og prioriteringer, der kræver særlig opmærksomhed ved intravenøs hjemmebehandling, og som er erfaret og valideret gennem mange års struktureret hjemmebehandling i forskellige specialer.
Bogen vejleder i helt konkrete sygeplejeopgaver fra planlægningen af den første udskrivelse, over hjemmebehandlingen og frem til håndteringen af hjemmebehandling ved uplanlagt genindlæggelse. Samtidig henvender bogen sig både til sygeplejersken, der skal iværksætte systematisk patientundervisning med sundhedspædagogiske værktøjer, og til lederen, der vil tilpasse sin afdeling og organisation til at kunne varetage intravenøs hjemmebehandling af høj kvalitet. Bogen har desuden til hensigt at vise perspektivet fra både hospitalsafdelingen, sundhedspersonalet i primærsektor og ikke mindst patienten.
Intravenøs hjemmebehandling koordineres lidt forskelligt afhængigt af, hvilke patienter man yder sygepleje til, og bogen præsenterer derfor også eksempler på eksisterende hjemmebehandlinger, som sygeplejersken kan identificere sig med; blandt andet børn og unge, patienter med tarmsvigt i livslang hjemmebehandling, patienter med kræft i hjemmebehandling med kemo og hjemmebehandling med intravenøs antibiotika.
Udfordringerne ved hjemmebehandling er blandt andet, at man har behandlingsansvar hos patienter, man ikke er i daglig kontakt med, og hvor plejen er delegeret til andre. Det udfordrer hele det tværsektorielle team omkring patienten. Med bogen håber vi at kunne bidrage til, at den fremtidige intravenøse hjemmebehandling tager udgangspunkt i høj kvalitet i sygeplejen, patientsikkerhed og oplevelsen af tryghed for både sundhedsfaglige, patienter og pårørende.