Forord

Denne antologi er tiltænkt som grundlag for undervisningen i klinisk lederskab på sygeplejerskeuddannelserne på de danske professionshøjskoler. Forfatterne til de enkelte kapitler har indgående kendskab til feltet, og antologien er fagfællevurderet af både forskere og sygeplejestuderende med henblik på at sikre et evidens- og forskningsbaseret grundlag tilpasset de studerendes behov. Forfatterne til bogen er valgt ud fra deres kendskab til feltet og/eller deres forskningsmæssige erfaringer indenfor området. Desuden er det tilstræbt, at forfatterne repræsenterer en bred vifte af professionsfeltet, så både den studerendes, den nyuddannedes og den erfarnes perspektiv tages i betragtning.

Antologiens sigte er at give et bud på begrebet klinisk lederskab og at fungere som lærebog. Alene yder antologien dog ikke garanti for udøvelse af godt klinisk lederskab. Udøvelse af klinisk lederskab må ses i sammenhæng med evnen til at gøre sig problemstillingen klar, standse eftertænksomt op og spørge sig selv: Hvad handler det her egentlig om? Hvad vil og kan jeg udrette? Hvad udretter jeg faktisk – og hvorfor?

Antologien består af 18 kapitler og sammenfatter centrale elementer af det komplekse begreb og dets udfoldelsesmuligheder. Kapitlerne tager hver for sig udgangspunkt i konkrete dele af sygeplejerskens virksomhedsområder og udfolder på denne måde klinisk lederskab i forhold til den udøvende praksis, den ledende praksis, den formidlende praksis eller den udviklende praksis. Antologien indeholder oplysende faktabokse og minicases eller praksiseksempler for at rammesætte kapitlets budskaber både til det faktuelle og den aktuelle praksis. Begrebet patient vil blive brugt bredt, dvs. der skelnes ikke skarpt mellem patient, borger, klient, bruger o.a., men af hensyn til læsevenligheden bruges ordet patient om modtagerne af sundhedsydelserne, selvom ikke alle er patienter, da nogle sygeplejefunktioner vedrører de forebyggende indsatser eller de rehabiliterende eller palliative forløb. Ligeledes benævnes sygeplejersken generelt hun, og patienten ofte som han for læsevenlighedens skyld, uden at det skal tillægges et kønsperspektiv.

Kapitlerne er alle struktureret med et kort indledende afsnit, som redegør for kapitlets hensigt. Derpå ud-

KLINISK LEDERSKAB 13

foldes emneområdet teoretisk med praksisrelaterede eksempler. Alle kapitler afsluttes med studiespørgsmål, som kan anvendes til læserens refleksion og videnskonsolidering.

Kapitel 1: Sygeplejerskeuddannelse med vægt på klinisk lederskab indledes med en beskrivelse af klinisk lederskab, som det fremgår af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Betydningen af klinisk lederskab for sygeplejen adresseres, og konteksten for udøvelse af klinisk lederskab rammesættes. Kapitlet konkretiserer, hvorledes klinisk lederskab forventes at blive udmøntet igennem uddannelsen til sygeplejerske i forhold til viden, færdigheder og kompetencer.

Kapitel 2: Klinisk lederskab – en kompleks og multidimensionel størrelse indkredser begrebet klinisk lederskab, og forskellige modeller for klinisk lederskab præsenteres. Kapitlet tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og den dokumenterede viden om klinisk lederskab. Tre centrale områder af klinisk lederskab, henholdsvis det kliniske fokus, team-fokus og den personlige kvalitet, udfoldes. Endvidere redegøres der for de personlige kvaliteter, som fordres i udøvelsen af klinisk lederskab, herunder blandt andet holdninger, refleksion, initiativtagning og konsistens. Kapitlet trækker på flere teoretiske perspektiver i beskrivelsen af klinisk lederskab som en kompleks og multidimensionel størrelse.

Kapitel 3: Den dobbelte kompetence i klinisk lederskab belyser det kliniske lederskab som en ligeværdig og gensidig vægtning af kliniske og organisatoriske kompetencer. Med den organisatoriske kompetence argumenteres der for vigtigheden af systemforståelse og organisatoriske færdigheder. I relation til handlingsrettede organisatoriske færdigheder fremhæves klinisk ledelse, koordinering af patienters forløb og kvalitetsarbejde som centrale elementer i udøvelsen af klinisk lederskab. Kapitlet afsluttes med diskussion af udfordringer og dilemmaer relateret til sygeplejerskens organisatoriske ansvar.

Kapitel 4: Professionen – dømmekraft og klinisk beslutningstagen. Kapitlet adresserer de betingelser og muligheder, som er givet den professionelle for at kunne udøve den kliniske dømmekraft som en del af det kliniske lederskab. Dømmekraft udfoldes derefter som begreb og som element i det kliniske lederskab ud fra et handlingsperspektiv, et etisk mellemmenneskeligt perspektiv samt et videns- og kundskabsperspektiv. Klinisk beslutningstagen belyses under professionsbegrebet og de rammebetingelser, som professionen er en del af.

14 KLINISK LEDERSKAB

Kapitel 5: Studerendes tilegnelse af klinisk lederskab i lyset af Fundamentals of Care. Med afsæt i den sygeplejefaglige begrebsramme Fundamentals of Care beskriver to studerende på sjette semester, hvordan de tilegner sig det kliniske lederskab i deres klinikperiode samt de udfordringer de støder på. Endvidere relateres klinisk lederskab til begreber om evidens. Kapitlet afsluttes med anbefalinger fra de studerede, der viser, hvad der har betydning for deres udvikling af professionsidentitet. En realistisk case med tilhørende refleksionsspørgsmål afrunder kapitlet.

Kapitel 6: Etik, professionalisme og klinisk lederskab knytter begrebet om klinisk lederskab sammen med professionens standarder og etik. Det beskrives, hvordan klinisk lederskab skal kunne forvaltes i sammenhæng med professionens værdier, herunder at kunne indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer. Dansk Sygeplejeråds Sygeplejeetiske Retningslinjer medtages som ramme for udøvelse af klinisk lederskab. Omdrejningspunktet er en forståelse af sygeplejeprofessionen som etisk i sin kerne: Den henter sin motivation og sit formål i etiske værdier.

Kapitel 7: Patientinvolvering – fra ideologi til virkelighed. Kapitlet adresserer, hvorledes patientinvolvering og fælles beslutningstagning er knyttet til et paradigmeskifte, hvor patientens rolle har ændret sig fra passiv til aktiv aktør. Paradigmeskiftet indebærer, at patienten i højere grad end tidligere involveres i beslutninger og bliver en partner i egen behandling og pleje. Kapitlet beskriver nogle muligheder og barrierer i dette paradigmeskifte, blandt andet i relation til rammerne og den markedsøkonomise tænkning, som præger sundhedsvæsenet.

Kapitel 8: Klinisk lederskab af patientforløb i overgange mellem sektorer sætter fokus på, hvordan klinisk lederskab af patienters plejeforløb på tværs af sektorer kan forbedre patienters forløb. Målgruppen, der her tages udgangspunkt i, er patienter i aldersgruppen over 65 år, da denne patientgruppe har størst behov for hjemmepleje eller hjemmesygepleje efter indlæggelse. Relevante elementer af klinisk lederskabs tre karakteristika, henholdsvis klinisk fokus, team-fokus og personlig kvalitet, inddrages løbende.

Kapitel 9: Patientinvolvering og patientovergange afklarer begreberne pati- entinvolvering og patientovergange relateret til klinisk psykiatrisk praksis. Klinisk lederskab sættes i sammenhæng med begreberne patientinvolvering og patientovergange, og de kompetencer, som er væsentlige for sygeplejersken at tilegne sig, beskrives i den hensigt at skabe optimale patientforløb. Metoden Guidet Egen-Beslutning som grundlag for patientinvolvering i klinisk leder-

KLINISK LEDERSKAB 15

skab gennemgås og illustreres med en case.

Kapitel 10: Patientens stemme i klinisk lederskab. Kapitlet er skrevet i samarbejde med en patient, der er aktiv i patientforeningsarbejdet og beskrivelserne er baseret på erfaringer herfra. Kapitlet skriver patientrollen ind i en historisk kontekst, hvorved det synliggøres, at den traditionelle patientrolle udfordres og forandres af de moderne patienter. Det kliniske lederskab sættes i relation til brugerinddragelse af henholdsvis de ressourcestærke patienter og de sårbare patienter. Kapitlet afsluttes med en drøftelse af, hvordan patientrollen kan opleves som kunde, klient eller produkt.

Kapitel 11: Pædagogik, læring og didaktik – et grundlag for patientuddannelse og -undervisning. Kapitlet giver et overblik over de pædagogiske grund- antagelser og læringsperspektiver som undervisningstilrettelæggelsen i klinisk sygeplejepraksis primært lader sig inspirere af. Med afsæt heri defineres patientuddannelse og patientundervisning i relation til sundhedsvæsenets arbejde hermed. På baggrund af den didaktiske relationsmodel og de pædagogiske overvejelser beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter sygeplejersken må inddrage i relation til arbejdet med patientinddragelse, patientuddannelse og patientundervisning. Kapitel 12: Relationel koordinering og klinisk lederskab i praksis har fokus på det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om patientforløb og -sammenhænge. Kapitlet introducerer og tager afsæt i teorien om relationel koordinering. Teorien om relationel koordinering sammenfatter karakteristika for samarbejde og viser, hvordan det kan styrkes ved hjælp af relationelle, strukturelle og arbejdsprocessuelle interventioner i forhold til klinisk lederskab.

Kapitel 13: Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar tilbyder en forståelse for de udfordringer, det tværprofessionelle samarbejde giver i forhold til sygeplejerskeprofessionens funktioner, kompetencer og ansvar. Forståelsen af professionsbegrebet samt begreberne tværprofessionel og tværsektoriel udlægges som grundlag for udøvelse af klinisk lederskab i det tværprofessionelle samarbejde.

Kapitel 14: Digitalisering af sygeplejepraksis omhandler, hvorledes digital teknologi kan udvikle og understøtte klinisk lederskab, og hvorledes teknologien kan være med til at ændre kulturen i sygeplejeprofessionen. Kapitlet tilstræber en konceptualisering med den hensigt at vise, at teknologiforståelse bør indgå i et professionelt lærings- og praksisfællesskab. Samspillet mellem digitale teknologier, den sygeplejefaglige praksis og patienten er under forandring, hvor-

16 KLINISK LEDERSKAB

for ibrugtagning af nye digitale værktøjer og systemer kræver ny viden og nye kompetencer.

Kapitel 15: Sundhedsøkonomi beskriver, hvordan sundhedsøkonomi kan bidrage til at sikre et effektivt sundhedsvæsen gennem økonomisk styring og sundhedsøkonomisk evaluering. Kapitlet tilbyder læseren en indføring i de mest centrale sund- hedsøkonomiske begreber og strukturer. Kapitlet etablerer et overblik over, hvilke økonomiske forhold sygeplejersken skal medtænke indenfor klinisk lederskab.

Kapitel 16: Kvalitet, patientsikkerhed og god sygepleje beskriver kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet som en integreret del af sygeplejerskens arbejde. Beskrivelsen tager afsæt i Virginia Hendersons teori om de 14 grundlæggende behov og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Læseren føres igennem eksempler på dårlig pleje og behandling og de konsekvenser, det har for patient og pårørende, som grundlag for udvikling af metoder til kvalitetsforbedringer igennem klinisk lederskab.

Kapitel 17: Klinisk lederskab af og under forandringer illustrerer klinisk lederskab, i forhold til hvordan sygeplejersken kan lykkedes med at forstå og gennemføre forandringer i samspil med patienten. Der er lagt vægt på, hvordan sygeplejersken kan tage klinisk lederskab i relation til forandringer, der involverer patienten, og hvordan sygeplejersken i kraft af troværdighed i klinisk lederskab kan understøtte tillid og dermed støtte patienten i at gennemføre de forandringsprocesser, der er nødvendige.

Kapitel 18: Konflikthåndtering i sygeplejen belyser, hvordan sygeplejersken i forhold til sig selv og i samarbejdet med leder, kollegaer og andre afdelinger kan arbejde med at forstå og håndtere konflikter. Kapitlet medtager konfliktopløsning og -håndtering, som indgår i klinisk lederskab. Klinisk lederskab beskrives i den sammenhæng som evnen til systematisk og kritisk refleksion, følgeskab og teamsamarbejde. Kapitlet består af tre nedslag: Hvad konflikter er; hvad det kræver af den enkelte; og hvordan patienten eller pårørendes perspektiv inddrages.

Susanne Dau & Ulla Nielsby December 2022

KLINISK LEDERSKAB 17