22 TEMATEORIER TIL KVALITATIV FORSKNING

22 temateorier til kvalitativ forskning

Ann Dorrit Guassora, Susanne Reventlow & Kirsti Malterud

1. udgave, 1. oplag

© FADL’s Forlag A/S, København 2022

ISBN: 978-87-93810-61-7

Projektledelse og forlagsredaktion: Emma Nielsen

Cover og principlayout: Julie Panton

Grafisk opsætning: Per Baasch Jørgensen, Graphorama.dk

Tryk: ADverts

Printed in Latvia 2022

Vi takker Katarina Hamberg for review af udvalgte kapitler og Ida

Reinholtz for oversættelse af bogens norske bidrag.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og

Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

FADL’s Forlag

Blegdamsvej 26

2200 København N www.fadlforlag.dk

Sidste afsnit på side 126 er delvist citeret fra: Tjørnhøj-Thomsen, Tine (2004). Slægtskab. Tilblivelse, forbundethed og fællesskab. I: Hastrup, Kirsten (ed.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels

Forlag: København. Pp. 139-159.

overs I gt

Ann Dorrit Guassora

Ann Dorrit Guassora er lektor, ph.d. på Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin ved Københavns Universitet. Hendes forskning har fokus på konsultationer i almen praksis og er baseret på kvalitativ metode. Hun underviser i kvalitative forskningsmetoder på ph.d.-kurser for læger og har også bidraget til metodelitteratur på området. Hun har gennem tværfaglige samarbejder suppleret sin lægeuddannelse med socialog sprogvidenskabelig teori.

Susanne Reventlow

Susanne Reventlow er professor, (dr.med., mag.scient.)

og leder af Center for Forskning og Uddannelse ved Københavns Universitet. Hun er praktiserende læge og har igennem en årrække haft egen praksis. Derudover er hun magister i antropologi. Hendes forskning omfatter helbredsrisici og brug af medicinsk teknologi, kroniske sygdomme, psykisk sygdom og multimorbiditet, kommunikation og patientperspektiver. Hun har arbejdet med, skrevet om og undervist i forskningsteori og meto- de indenfor kvalitativ forskning. Hun har vejledt mange ph.d.-studerende, der arbejder med kvalitativ metode, og har lang erfaring med interdisciplinær forskning og samarbejde.

Kirsti Malterud

Kirsti Malterud er professor emerita (dr.med.) ved Universitetet i Bergen, Norge og har haft langvarig tilknytning som seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet. Hun har været praktiserende læge i 35 år. Hendes forskning omfatter blandt andet udsatte grupper i kontakt med sundhedsvæsenet, kommunikation og kønsforskning. Hun har gennem en årrække arbejdet med udvikling og implementering af kvalitative forskningsmetoder gennem undervisning til masterstudenter og på ph.d.-kurser for læger og sygeplejersker, samt ved vejledning af ph.d.-studerende. Hun har skrevet flere forskellige metodebøger (indføringsbog, fokusgrupper, kvalitativ metasyntese). Analysemetoden Systematisk tekstkondensering er udviklet af Malterud. Derudover har hun publiceret en række artikler, her under teoretiske og metodologiske bidrag. Hun har også gode erfaringer fra tværfagligt samarbejde i forskellige forskergrupper.

Læger er som regel på bar bund, når det gælder teori til kvalitative undersøgelser. Her mangler de hjælp til at danne sig et gundlæggende ståsted og viden om, hvordan man går til det. Medicinstudiet og den medicinske kultur beskæftiger sig ikke meget med videnskabsteori og forskningsmetode sammenlignet med andre akademiske fag, og den almenmedicinske forsker kan føle sig på dybt vand, forvirret og hjælpeløs i mødet med teoretiske perspektiver. At sætte sig ind i teori til kvalitative undersøgelser kan virke uoverskueligt, og man kan blive usikker, når der ikke er noget entydigt rigtig og forkert. “Jeg er først og fremmest praktiserende læge, ikke filosof” er et udsagn, som ofte melder sig i situationer, hvor der bliver tale om teoretiske perspektiver i forskningsprojektet. Fra vores uddannelse og praksis er vi vant til, at mange grundforudsætninger tages for givet, uden at der er behov for at gøre disse eksplicitte eller forankre dem i teorier og modeller. Men i kvalitative studier udfordres læger og andre sundhedsprofessionelle på en helt anden måde i at synliggøre deres positioner og etablere referencer for deres tolkninger. Det er en vigtig forudsætning for intersubjektivitet, at forskeren deler sine forudsætninger med læseren.

Med denne bog ønsker vi at bidrage til en stærkere teoretisk orientering blandt almenmedicinske forskere, som bruger kvalitative metoder. Vi mener også, at andre sundhedsprofessionelle vil kunne have glæde af den. Vi har selv erfaret, hvordan bevidsthed om forholdet mellem empiri, teori og forskeren selv kan stimulere vores tolkningsgrundlag og styrke den videnskabelige kvalitet af vores forskningsarbejde. Men vi har også set, hvordan uforpligtende omgang med store ord og tunge teoretikere kan forstyrre det analytiske blik og sætte empiriske data i skyggen.

Vi har oplevet, at forskere fra andre fagområder bruger teori anderledes, end vi som læger gør. Hvis tværfagligt samarbejde fører til, at andre discipliners kompetencer får forkørselsret, mister vi troen på, at vi kan udvikle fagspecifik almenmedicinsk viden, og det almenmedicinsk interessante kan drukne i andre fags erkendelsesinteresser. Men når forskellige fag mødes i respekt for hinanden, kan viden udvikles og deles. I denne bog vil vi præsentere en platform for brug af teori i almenmedicinsk forskning, i håb om at inspirere til teoretisk nysgerrighed, udvikling og fordybelse.

Bogen er skrevet i et kollektivt forfatterskab. Vi er læger med bred erfaring fra planlægning, gennemførelse og bedømmelse af kvalitative studier fra almen praksis, samtidig med at vi har høstet inspiration i stor stil fra tværfaglige samarbejder med mange andre fagdiscipliner. Vi har helt fra start samarbejdet tæt om teksten til denne bog, hvilket gør det naturligt at tage fælles ansvar for det, vi præsenterer.

Bogen åbner med et kapitel om, hvorfor teori er relevant i kvalitativ forskning, og et kapitel om, hvordan man bruger teori i forskningsprocessen. Herpå følger en præsentation af hver af de valgte teorier, som handler om møder med patienter, lægen som professionel, og læge-patient-forholdet som en del af samfundet, i 22 selvstændige kapitler. Hver af dem åbner med en case fra den kliniske hverdag i almen praksis. Efter en præsentation af selve teorien, og hvordan den kan bidrage med forståelse af det almenmedicinske område, giver vi eksempler på kliniske udfordringer, som leder til forskningsspørgsmål, hvor det kunne være relevant at inddrage teorien. Kapitlerne slutter af med at pege på andre teorier, man kunne bruge, hvis det var andre aspekter af vores cases, man ville udforske. I det afsluttende kapitel placerer vi bogen i et større felt af viden, man skal have for at kunne lave kvalitativ forskning med videnskabelig kvalitet.

Vi håber, at denne bog kan inspirere til, at læseren får lyst til at sætte sig mere ind i, hvad der menes med teori, og hvordan dette kan anvendes i forskningen. Vi har primært skrevet bogen til vores almenmedicinske kollegaer, men vi mener, at også forskere fra andre sundheds-